Regionplantillæg nr. 145 med VVM-redegørelse

Transkript

1 Regionplantillæg nr. 145 med VVM-redegørelse Kærgaard I/S Støvring Kommune T E K N I K O G M I L J Ø Oktober 2005

2 Registerblad Titel: Udgiver: Regionplantillæg nr. 145 med VVM-redegørelse for kvægproduktion på Kærgaard - Støvring Kommune. Nordjyllands Amt Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Journal nr Dato: 11. oktober Teknik og Miljø 2005

3 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Forord Dette regionplantillæg med VVM-redegørelse er udarbejdet i samarbejde mellem Nordjyllands Amt og Kærgaard, v/allan og Søren Ole Kvist - repræsenteret af Aalborg Amts Landboforening. Tillægget til regionplanen er udarbejdet af Nordjyllands Amt, og herunder er ansøgers oplæg til VVM-redegørelse blevet vurderet af amtet - del 1. Ansøgers oplæg til VVM-redegørelsen er del 2. Nordjyllands Amt blev i oktober 2003 anmodet om at tilvejebringe det plangrundlag, der skal ligge til grund for at udvide en eksisterende kvægbesætning på Kærgaard". Udvidelsen vil bringe produktionen op på 390 DE (dyreenheder). Når en husdyrproduktion ønskes udvidet, så den bliver på mere end 250 DE pr. år, skal der som hovedregel foreligge et tillæg til regionplanen og en miljøgodkendelse. Grundlaget er bl.a. en særlig VVM-redegørelse VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Projektet var i januar februar 2004 fremlagt i en indledende, offentlig høring. I den anledning kom der fra Danmarks Naturfredningsforening kommentarer til projektet. Foreningens synspunkter blev behandlet af amtet i forslaget til regionplantillæg. Amtsrådet vedtog den 14. juni 2005 at offentliggøre Forslag til regionplantillæg nr Liste F fandt, at udvaskningen på 50 mg nitrat pr. liter i rodzonen i nitratfølsomt indvindingsområde er i konflikt med amtsrådets målsætning om højest 25 mg nitrat pr. liter i grundvandsmagasinet. Forslaget lå til debat i 8 uger sammen med Støvring Kommunes udkast til miljøgodkendelse. Debatperioden løb til d. 31. august I debatperioden kom der ikke yderligere bemærkninger til forslaget. Amtsrådet har herefter på mødet den 11. oktober 2005 vedtaget tillæg nr. 145 endeligt. Thomas Krog (liste F) fandt, at udvaskningen på 50 mg nitrat pr. liter i rodzonen i nitratfølsomt indvindingsområde er i konflikt med amtsrådets Teknik og Miljø

4 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug målsætning om højst 25 mg nitrat pr. liter i gundvandsmagasinet. Regionplantillægget ligger på amtets hjemmeside på (regionplantillæg for landbruget). Internettet: 4 Teknik og Miljø 2005

5 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Indhold Side Del 1 Forord...3 Tillæg nr. 145 til Regionplan Retningslinie...7 Redegørelse...7 Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen...9 Projektet...9 Natur...9 Grundvand...12 Andre forhold...16 Kommentarer til projektet i idefasen...19 Klagevejledning...21 Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 4a: Bilag 4b-e: Bilag 5: Grundvandsforhold Naturforhold Husdyrtryk NATURA 2000-områder Internationale beskyttelsesområder Udpegningsgrundlag for habitatområder Ammoniakdepositionspunkter (Situationsplan, transportveje for gylle samt afstand til nabobebyggelser er bilag i VVM-redegørelsen, del 2) Del 2 Udkast til VVM-redegørelse Teknik og Miljø

6 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 6 Teknik og Miljø 2005

7 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Tillæg nr. 145 til Regionplan 2001 Retningslinie I Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt indsættes som supplerende retningslinie: - På landbrugsejendommen Kærgaard, Estrupvej 55, Estrup, 9530 Støvring - Støvring Kommune - matr.nr. 3a Estrup By, Ø. Hornum, kan kvægbesætningen udvides, så den svarer til 390 DE (dyreenheder). Redegørelse Retningslinien er en tilføjelse til Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt. Retningslinien har hjemmel i planloven. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter reglerne i samlebekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 med senere ændringer. Retningslinjen er ikke til hinder for, at der senere kan foretages ændringer eller udvidelser på ejendommen. Hvis der skal ske ændringer i forhold til det projekt, som er behandlet i denne redegørelse, skal det forelægges Nordjyllands Amt, som vil screene det konkrete projekt for en eventuel VVM-pligt. Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Støvring Kommune kan meddele miljøgodkendelse af det ønskede produktionsanlæg, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillæg. Forudsætninger for dette regionplantillæg er kort gengivet nedenfor: Udvaskningen af kvælstof fra rodzonen må ikke overstige 50 mg nitrat/l på de udbringningsarealer der ligger i Områder med særlige drikkevandsinteresser. Det arealvægtede gennemsnit for udvaskning af kvælstof fra udbringningsarealerne må ikke overstige 59 kg N/ha. Teknik og Miljø

8 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Det er beregnet, at projektet har fosforbalance Amtet vurderer, at ansøger vil kunne dokumentere, at de fastsatte tilladelige udvaskninger af næringsstoffer overholdes ved at gennemføre modelberegninger f.eks. hvert år for det valgte sædskifte. Beregningsprogrammet SimIIIb 1 vil kunne benyttes. Nordjyllands Amt har aftalt med Støvring Kommune, at de nævnte forudsætninger bliver indbygget i miljøgodkendelsen. 1 SimIIIb: se rapport nr 32 fra Danmarks JordbrugsForskning: Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen, september Teknik og Miljø 2005

9 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen Projektet Kærgaard ligger på adressen: Estrupvej 55, Estrup, 9530 Støvring. Projektet omhandler en udvidelse fra 240 DE til 390 DE i kvæg. Til Kærgaard hører der 74,56 ha, hvoraf der på de 72,23 må udbringes husdyrgødning, mens 2,33 ha er permanent græs til afgræsning og ikke tilføres husdyrgødning. Til anden ejet ejendom på Estrupvej 25 hører 64,42 ha, hvoraf 63,92 ha anvendes som udbringningsareal. 102,79 ha er forpagtet, hvoraf de 10 ha er udlagt til brak. 2,59 ha er permanent græs til afgræsning og tilføres ikke husdyrgødning. Bygningsmassen på ejendommen udbygges med en tilbygning på 4x16 m. Den eksisterende opbevaringskapacitet til husdyrgødning samt en gylletank på 800 kubikmeter på Estrupvej 25 er tilstrækkelig til produktionen af husdyrgødning fra den planlagte udvidelse. Der bygges derfor ikke yderligere anlæg til gødningsopbevaring. Natur Arealstatus Kvægbrugets stalde og gødningslager samt ca. 90% af udbringningsarealerne ligger i område, der i regionplanen er udpeget som jordbrugsområde. Nogle få udbringningsarealer samt græsningsarealer ligger i naturområde. Se eventuelt: Regionplankort nr. 1, hovedstruktur Teknik og Miljø

10 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Økologiske forbindelser En lille del af kvægbrugets arealer ligger i et område, der i regionplan 2001 er udpeget som økologisk forbindelse: vådbundsforbindelse. Se: Regionplankort nr. 7. Der er tale om enge og omdriftsarealer med græs langs Guldbækken. Målet med udpegning af økologiske forbindelser er sikring af spredningsmuligheder for planter og dyr. Intensiv dyrkning med anvendelse af sprøjtemidler er til skade for arealernes funktion som spredningsveje for planter og dyr. Græsafgrøder understøtter generelt bedre arealers funktion som økologisk forbindelse end 1-årige afgrøder som raps, majs og andre kornafgrøder, på grund af især mindre frekvens af omlægning og på denne bedrift ingen brug af sprøjtemidler på græsafgrøder. Amtet vurderer, at driften af kvægbrugets arealer i den økologiske forbindelse ikke intensiveres som følge af udvidelsen. Da der er tale om kvægbrug med kvier på græs i en lang periode, vil de lysåbne naturtyper i den økologiske forbindelse kunne opretholdes, idet de er græsningsarealer for bedriften. Den økologiske forbindelse forbedres dog ikke, idet hovedparten af engene fortsat gødes. Beskyttede naturtyper og skove. Nærområdet i 2,5 km radius fra driftsbygningerne rummer forholdsvis få beskyttede naturtyper, ca. 4% af arealet, mens skov dækker ca. 7% - størstedelen langs Guldbækken og tilløb hertil. Der sker ikke udbringning af husdyrgødning på de beskyttede naturtyper, bortset fra på kulturenge i samme omfang som i Ca. 750 m beskyttede vandløb grænser direkte op til udbringningsarealer. Den generelle beskyttelse med 2 m-bræmmer gælder her. Amtet vurderer, at der ikke er risiko for afstrømning af overfladevand fra udbringningsarealer til beskyttede naturtyper. De beskyttede naturtyper afgræsses, kulturenge afgræsses eller drives med græsslæt. Konsekvenser af ammoniaktab Til brug for vurderingen af konsekvenserne af øget ammoniakdeposition har amtet vurderet tilstand og sårbarhed på 6 lokaliteter med beskyttede naturtyper på og i nærheden af kvægbruget. Ammoniakfordampningen fra stalde og gødningslagre efter udvidelsen er beregnet til kg N/år, en stigning på kg N/år. Der er lavet depositionsberegninger på 5 af de udvalgte lokaliteter inden for en afstand af m fra stalde og gødningslagre. Se kortbilag. 10 Teknik og Miljø 2005

11 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Naturtype Tålegrænse* Kg N/ha/år Tilstandsvurdering og målsætning Afstand fra N- kilde Deposition kg N/ha/år Efter Stigning 1. hede, eng ca. 590 m 0,980 0,370 21, eng m 2,72 1,030 22, eng m 0,790 0,300 21, overdrev m 1,270 0,480 22, eng m 0,130 0,050 21,670 Samlet belastning Kg N/ha/år *(Kriterier for gunstig bevaringsstatus, DMU, 2003) Overdrevs og engs tålegrænser gælder for ugødede naturtyper af samme slags. I Regionplan for Nordjyllands Amt ligger areal nr. 1 i jordbrugsområde, arealerne 2-5 i naturområde og areal nr. 4 i regionalt råstofområde. Baggrundsbelastningen for Støvring Kommune som helhed er 21,62 kg N/Ha/år. Med administrationsgrundlaget af 13. april 2004 fastlægges vilkår for ammoniaktab på baggrund af målsætning, fastlagt ved naturplanlægning. Målsætningerne bygger på konstateret tilstand, områdestatus i regionplanen, beliggenhed i forhold til andre naturarealer samt overdrevets potentiale for genopretning. Heden på areal nr. 1 er lille og stærkt tilgroet. Tålegrænsen for arealtypen er overskredet, men ændringen vurderes som svarende til ingen stigning, da der ikke vil være en målbar effekt på grund af arealets moderate naturtilstand. Areal nre. 2, 3 og 5 har moderat naturtilstand, og tålegrænsen vurderes ikke at blive overskredet som følge af stigningen i kvælstofnedfald. Areal nr. 4 er et let gødningspåvirket overdrev i regionalt råstofområde. Tålegrænsen er overskredet som følge af gødningspåvirkningen, og bidraget fra kvælstofnedfaldet vurderes ikke at ville give en målbar effekt. Inden for en radius af 1-2 km fra punktkilden findes plantager. Amtet har ingen mulighed for at vurdere konsekvensen af kvælstofnedfald for plantagerne. Udvidelsen af dette kvægbrug vurderes ikke at resultere i merbelastning over N-tålegrænse for nærområdets beskyttede naturtyper - men, området har stor husdyrtæthed, og det bærer naturtyperne præg af. Forhold til habitatdirektivet og flora og fauna i øvrigt Kvægbrugets driftsbygninger og størstedelen af udbringningsarealerne ligger mindst 7 km fra nærmeste habitatområde, nr Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø. En del udbringningsarealerne ligger mindst 2,4 km fra habitatområde 20. På grund af afstanden fra punktkilden til habitatområdet vil udvidelsen ikke medføre målbar merbelastning som følge af ammoniaknedfald eller modvirke målsætning om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for NATURA 2000-områderne. Teknik og Miljø

12 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Bilag IV arter En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring kvægbruget. På baggrund af Faglig rapport nr. 322 fra DMU samt amtets øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at det kan være damflagermus, brandts flagermus, vandflagermus, frynseflagermus, dværgflagermus, langøret flagermus, sydflagermus og brunflagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø og bæklampret. Ammoniakbelastningen på områdets natur stiger kun lidt og vurderes at have en neutral effekt for de nævnte arter. Markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø vurderes væsentligst at kunne være knyttet til kvægbrugets beskyttede naturtyper samt småbiotoper og beskyttede naturtyper udenfor kvægbruget i øvrigt. Drift og tilstand af kvægbrugets beskyttede naturtyper ændres ikke som følge af udvidelsen. Kvægbrugets ekstensive drift med kreaturgræsning af beskyttede naturtyper vurderes at kunne fastholde arealerne som potentielle levesteder for spidssnudet frø. De dyrkede markers funktion som tilfældige opholdssteder, forurageringssteder eller spredningsveje for flagermus, markfirben, stor vandsalamander eller spidssnudet frø vurderes ikke at blive forringet af ændringer i markdriften. Udvidelsen vurderes heller ikke at indebære driftsmæssige ændringer på arealer langs vandløb, til skade for odder og bæklampret. Markdriften på kvægbruget vurderes ikke at medføre øget randpåvirkning af naboarealer, der har betydning for bilag IV-arterne. På kvægbrugets arealer er amtet ikke bekendt med forekomst af planter og dyr, som er omfattet af artsfredning eller optaget på national eller regional rødliste. Forhold til administrationsgrundlag og regionplan Med amtsrådets administrationsgrundlag for VVM-pligtige udvidelser af husdyrbrug som grundlag giver udvidelsen af kvægbruget ikke anledning til fastsættelse af nye retningslinier. Udvidelsen vurderes herefter samlet ikke at være i strid med regionplanens retningslinjer for naturbeskyttelse eller administrationspraksis. Grundvand Drikkevand/grundvand generelt Det fremgår af Regionplan 2001, at amtsrådets mål for grundvand blandt andet er, at den nuværende decentrale vandindvinding fastholdes i videst muligt omfang, og at den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal have høj prioritet overalt. Videregående beskyttelse af grundvandsressourcen skal sikres i de vigtige og sårbare grundvandsområder. Denne målsætning er i Regionplan 2001 udmøntet i flere retningslinier, bl.a. omkring grundvandsbeskyttelse. I regionplanen er der udpeget 3 områdetyper inden for grundvand og drikkevand (områder med begrænsede drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og 12 Teknik og Miljø 2005

13 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug områder med særlige drikkevandsinteresser), der hver fastlægger de overordnede interesser i relation til beskyttelse imod forurening - af hensyn til den fremtidige vandforsyning. Herudover er der udlagt indvindingsoplande til de almene vandværker, som skal indgå i den fremtidige vandforsyning. I Regionplan 2001 er der udpeget nitratfølsomme indvindingsområder inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og udlagte indvindingsoplande. Nitratfølsomme indvindingsområder udpeges, hvor der er kendte nitratproblemer, eller hvor den geologiske beskyttelse i forhold til de betydende grundvandsmagasiner er ringe. I områder med særlige drikkevandsinteresser og i de udlagte indvindingsoplande er hensynet til grundvandet prioriteret højere end arealanvendelser, der udgør en potentiel trussel mod grundvandet. I områder med drikkevandsinteresser skal grundvandsressourcen sikres gennem en generel beskyttelse af grundvandet, både over for kendte og fremtidige forureningskilder. I områder med begrænsede drikkevandsinteresser begrænses grundvandsbeskyttelsen til at omfatte eksisterende drikkevandsboringer og hensynet til de vådområder, der fødes fra grundvandet. Beliggenhed af udbringningsarealerne Ansøger har ca. 93 ha i OSD 19, der er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde; de resterende 89 ha er beliggende i område med drikkevandsinteresse. Der er ingen udspredningsareal i indvindingsopland til vandværker. Nordjyllands Amt kortlægger for øjeblikket OSD 19, og sårbarheden over for udvasket nitrat forventes færdigkortlagt ultimo 2005, hvorefter der udarbejdes en indsatsplan for området. Udvaskning af kvælstof fra rodzonen I forbindelse med beskrivelse af projektet er der regnet på udvaskningen af kvælstof fra rodzonen ved anvendelsen af N-less modellen (SimIIIb). Modellen er udviklet i et samarbejde mellem Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Landbrugets Rådgivningscenter. Amtet opfordrer til anvendelse af denne model, da det vurderes, at der på nuværende tidspunkt ikke findes modeller, der er væsentlig bedre og med en mindre usikkerhed. De præsterede beregninger viser, at udvaskningen af nitrat fra rodzonen falder i nitratfølsomt OSD-område fra 71 mg/l til 50 mg/l, mens den ligeledes falder i område med drikkevandsinteresse - falder fra 81 mg/l til 73 mg/l. Den ændrede udvaskning skyldes hovedsageligt ændret sædskifte. Forhold til administrationsgrundlaget og regionplan På baggrund af de præsterede beregninger for udvaskningen af kvælstof fra rodzonen vurderes det, at udvidelsen af produktionen kan finde sted, da regionplanens mål og retningslinjer er overholdt. Der fastsættes en grænseværdi for udvaskningen af kvælstof fra rodzonen på 50 mg nitrat/l for arealerne, der ligger i det nitratfølsomme OSD 19. I områder med drikkevandsinteresse vurderes de generelle regler at være tilstrækkelige til at sikre drikkevandet. Overfladevand Udbringningsarealerne ligger i oplandene til Kærsmølle Å, Hasseris Å og Lindenborg Å, som alle udmunder i den østlige del af Limfjorden. Teknik og Miljø

14 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Vandløb Størstedelen af udbringningsarealerne afvander via Guldbæk og Skelbækken (fra Ellidshøj) til Kærsmølle Å. Gulbæk er på de berørte strækninger B1- (Gyde- og yngleopvækst for laksefisk) samt B1/B2-målsat (B2=Opholds- og opvækstvand for laksefisk), med tilsvarende kvalitetsmålsætninger på henholdsvis forureningsgrad II og I-II, hvilke var opfyldt ved bedømmelsen i Skelbækken er B1-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad II, som ligeledes var opfyldt i Selve Kærsmølle Å er B2/B3-målsat (B3=Karpefiskevand) med en forureningsgrad på II som kvalitetsmålsætning. Målsætningen var opfyldt i ved bedømmelsen i En del af arealerne afvander til den øverste strækning af Hasseris Å, som er B1-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad II. Målsætningen var opfyldt ved bedømmelsen i Fiskevands- og kvalitetsmålsætningen for Hasseris Å forringes dog gradvist ud mod Limfjorden. De resterende udbringningsarealer afvander via Råkildegårdgrøft til Lindenborg Å. Grøften er B1-målsat med en forureningsgrad på II som kvalitetsmålsætning. Målsætningen var opfyldt ved bedømmelsen i Selve Lindenborg Å er på strækningen hvor Råkildegårdgrøft støder til, fiskevandsmålsat til B1, med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad I, som var opfyldt ved bedømmelsen i Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Fjord Den østlige del af Limfjorden (Langerak) er målsat, med basismålsætning med områder fri for muslingeskrab tættest på kysten. Langerak grænser mod øst op til Aalborg Bugt i Kattegat, som er del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 14 og EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 2) og mod vest op mod Nibe/Gjøl Bredning, som også er del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7). Forhold til Internationale beskyttelsesområder Af speciel betydning for de internationale beskyttelsesområder i de berørte områder i Limfjorden kan en øget tilledning af kvælstof og fosfor være et problem i forhold til ålegræsområderne. En øget eutrofiering kan medføre en øget vækst af planktonalger, hvilket kan resultere i en lavere sigtdybde og en mindre lysmængde, der når bunden. En større algevækst kan også øge risikoen for iltsvind. Desuden kan en øget eutrofiering medføre belægning af epifytter på ålegræsset. Alle ovennævnte forhold kan påvirke ålegræssets overlevelsesmuligheder. Ålegræsområderne fungerer dels som direkte fødegrundlag for forskellige fugle, dels har de både en funktion som skjul for diverse fisk og som hæfteflade for forskellige organismer, der danner fødegrundlag for fugle og havdyr. 14 Teknik og Miljø 2005

15 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug I Kattegat kan en øget tilførsel af kvælstof og fosfor være et problem i forhold til den fauna, der lever på og i bunden. En øget eutrofiering kan medføre en øget vækst af planktonalger, hvilket kan øge risikoen for iltsvind og efterfølgende bunddyrsdød. I forhold til udpegningsgrundlagene for de berørte områder i Limfjorden vurderes følgende at kunne blive påvirket: - Spættet sæl: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. - Sandbanker med lavvandet, vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader blottet ved ebbe, større lavvandede bugter og vige, vegetation af kveller eller andre etårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand: Ændringer i næringsstofindhold kan ændre artssammensætningen af bundflora og bundfauna. - Ynglende liste I-arter: havterne, splitterne, dværgterne: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjuleog til dels fourageringssteder forsvinder. - Trækfugle: toppet skallesluger: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. - Trækfugle: taffeland, troldand, hvinand: Fødegrundlaget (snegle og krebsdyr der lever i ålegræsbælterne) kan mindskes som følge af, at fourageringsområderne forsvinder. - Trækfugle: sangsvane, knopsvane, pibeand: Fødegrundlaget (ålegræs) kan mindskes. I Aalborg Bugt i Kattegat vurderes følgende at kunne blive påvirket: - Odder: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af iltsvind. - Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader blottet ved ebbe, større lavvandede bugter og vige, vegetation af kveller eller andre etårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand: Ændringer i næringsstofindhold kan ændre artssammensætningen af bundflora og bundfauna - Ynglende liste I-arter: splitterne og havterne: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af iltsvind. - Trækfugle: sortand og fløjsand: Fødegrundlaget (muslinger) kan mindskes som følge af iltsvind. - Trækfugle: toppet skallesluger: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af iltsvind. - Trækfugle: hvinand: Fødegrundlaget (snegle og krebsdyr, der Teknik og Miljø

16 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug lever i og på bunden) kan mindskes. En nærmere beskrivelse af udpegningsgrundlaget for de internationale beskyttelsesområder, og hvilke forpligtelser udpegningerne medfører, fremgår af bilag 4. Beregninger Beregninger viser, at den arealvægtede kvælstofudvaskning fra rodzonen giver en gennemsnitlig udvaskning på 74 kg N/ha i før-situationen og 59 kg N/ha i efter-situationen. Kvælstofbelastningen af Limfjorden fra virksomheden er beregnet til ca. 3,5 ton N/år, både før og efter udvidelsen. Belastningen fra virksomheden før og efter svarer til henholdsvis 22 kg N/ha og 17 kg N/ha. Der er fosforbalance på udbringningsarealerne i eftersituationen. Kumulativ effekt I forhold til den kumulative effekt vurderes det, at bedriften ikke i sig selv kan påvirke fjord- og havområderne, men i kumulation med de øvrige landbrug i oplandet, kan der være en påvirkning. Det er dog vurderet, at projektet ikke vil medvirke til en forringelse af de nuværende forhold i de berørte vandområder, da arealbelastningen fra bedriften falder fra før- til efter-situationen. Forhold til regionplanen Tilstanden i Limfjorden opfylder i dag ikke målsætningen på grund af for store tilførsler af næringsstofferne kvælstof og fosfor. De store tilledninger medfører dårlige miljøforhold i fjorden, bl.a. er der meget ringe sigt som følge af stor produktion af planktonalger, med risiko for iltsvind til følge. For den kystnære del af Kattegat er tilstanden generelt vurderet at være i overensstemmelse med målsætningen, men iltindholdet i bundvandet er nogle år meget lavt, og denne tendens er stigende. I 2002 forårsagede iltsvind i Kattegat en voldsom påvirkning af den kystnære flora og fauna, hvor mange småfisk og bunddyr døde. Også i sensommeren 2003 blev der registreret meget lave iltforhold i Kattegat, men i den nordlige del blev der ikke observeret nogle døde bunddyr. Forhold til administrationsgrundlag Arealbelastningen af kvælstof falder fra før- til efter-situationen, og der er fosforbalance. Det vurderes derfor, at udvidelsen ikke er i strid med amtets administrationsgrundlag. Andre forhold Transport Der er ikke i forbindelse med offentliggørelsen af projektet kommet bemærkninger til transportproblematikken fra naboer eller andre interesserede. Støvring Kommune har ikke noteret klager eller andre henvendelser i denne sammenhæng. Gyllekørsel og anden tung transport vil ikke i urimeligt omfang blive forøget i forhold til transportfølsomme ejendomme mv. i området (insti- 16 Teknik og Miljø 2005

17 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug tutioner som plejehjem, skoler mv.). Amtet vurderer på baggrund heraf og de vilkår for transport, der stilles af Støvring kommune, at der ikke er behov for at stille yderligere krav til forholdet om transport. Der henvises i øvrigt til redegørelsens del 2. Lugt Den primære lugtgene er staldsystemet. En beregnet geneafstand til boliger uden for samlet bebyggelse efter udvidelsen er ca. 100 meter. Geneafstanden er et udtryk for, hvor langt væk fra staldbygningerne produktionsanlæggets lugt ikke forventes at overstige 10 lugtenheder. Inden for den anførte afstand er der ingen beboelser. Med de begrænsninger og forudsætninger, der altid vil indgå i modelberegning af konsekvensområdet, vurderes det, at lugten fra staldbygningerne ikke giver anledning til fastsættelse af vilkår, ud over dem der indgår i kommunens miljøgodkendelse. Lugtemmisionen fra udbringningen af gyllen på markerne er af kort varighed og koncentreret på få dage af året. I første offentlighedsfase eller i forbindelse med den hidtidige drift er der ikke registreret klager eller henvendelser i relation til lugtgener. Der stilles ikke fra amtets side yderligere forudsætninger for indretning af produktionsbygninger eller driften af arealerne end dem, der følger af kommunens miljøgodkendelse og almindelige regler for landbrugsdrift. Støj og støv Støj og støv begrænser sig til selve ejendommen. Der er ikke noteret henvendelser eller klager hidtil eller under første offentliggørelse. Amtet vurderer på denne baggrund, at der ikke er belæg for at sætte forudsætninger i denne sammenhæng i relation til støj- og støvproblematikken ud over dem, der følger af kommunens miljøgodkendelse og almindelige regler for landbrugsdrift. Alternativer Mulige alternativer og 0-alternativet er beskrevet i ansøgers udkast til VVM-redegørelse (del 2 i dette regionplantillæg). Udvidelsen af dyreholdet skal ske i bygninger, der allerede er etableret på ejendommen. Amtet vurderer, at der ikke er alternativer - herunder tilgængelige teknikker - til det forelagte projekt, der på væsentlige punkter kan forbedre projektet i miljømæssig henseende, og som samtidig står i rimeligt forhold til dokumenteret effekt og omkostningsniveau. Projektet, der er behandlet i dette regionplantillæg, vil efter amtets sammenfattende vurdering kunne gennemføres under de forudsætninger, der er opstillet i afsnittet retningslinier. Teknik og Miljø

18 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Teknik og Miljø

19 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Kommentarer til projektet i idefasen Der er ikke kommet idéer eller forslag til projektet i den indledende offentlige høring. I debatfasen er der ikke kommet bemærkninger til projektet fra nogen side. Teknik og Miljø

20 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 20 Teknik og Miljø 2005

21 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Klagevejledning Regionplantillægget vil ligge på amtets hjemmeside ( Regionplan / Vedtagne regionplantillæg ). Der vil ske en offentliggørelse af tillægget i den lokale ugepresse. Særlige adressater, herunder ansøger, kommune m.fl. vil få tilsendt en trykt version. Herudover vil tillægget kunne rekvireres i fotokopi hos Nordjyllands Amt. Det nu vedtagne endelige regionplantillæg, vil, efter reglerne i planloven 58, kunne påklages med hensyn til retlige forhold i regionplantillægget. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder om den er blevet til på en korrekt, lovlig måde. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Med godkendelsen af regionplantillægget meddeler amtsrådet VVMgodkendelse til produktionsudvidelsen efter 8 i bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 ( samlebekendtgørelsen ). Klage over regionplantillægget og VVM-godkendelsen skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, evt. nkn@nkn.dk. En klage skal modtages i nævnet senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for at behandle en klage. Når Naturklagenævnet har modtaget klagen, sender nævnet en opkrævning til den, der har indgivet klage. Naturklagenævnet begynder ikke at behandle klagen, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i sin klage. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside på adressen Efter klagefristens udløb kan du ved telefonisk henvendelse til Naturklagenævnet få oplyst, om der er indkommet klager over amtets beslutning. Naturklagenævnets telefonnummer er Hvis der indkommer klager, vil nævnet orientere dig direkte. Civil retssag Amtets afgørelse kan også indbringes for domstolene. Retssagen skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er bekendtgjort. Teknik og Miljø

22 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 22 Teknik og Miljø 2005

23

24

25

26 Bilag 4: NATURA 2000-områder internationale naturbeskyttelsesområder NATURA 2000-områder er et netværk af udpegede naturområder i EU-landene. Netværket omfatter habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. NATURA 2000-områderne er omfattet af beskyttelsesbestemmelser i EFhabitatdirektivet og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Habitatområderne er en del af Natura Danmark har udpeget 254 områder med et samlet areal på ca km 2. Det samlede areal er fordelt med ca km 2 som marine områder og ca km 2 på land, svarende til ca. 72 % hav og 28 % land. Arealet på land svarer til 7,4 % af Danmarks landareal, og arealet på hav udgør 7,5 % af Danmarks havareal. Ca km 2 af habitatområderne er samtidigt udpeget som fuglebekyttelsesområde. 194 af områderne blev udpeget og fremsendt til Europa-kommissionen i Efter krav fra kommissionen er der gennemført supplerende udpegninger i , så der nu er 254 områder. I områderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige arter og naturtyper, som det enkelte område er udpeget for. Habitatdirektivet omfatter også beskyttelse af en række dyre- og plantearter uden udpegning af særlige beskyttelsesområder for disse. Jf. Habitatdirektivets artikel 6 stk. 3 skal alle planer om udvidelse af husdyrbrug vurderes med henblik på, om de vil medføre en negativ påvirkning af habitatområdet. Naturtyper må ikke forringes, og arter må ikke påvirkes væsentligt. Hvis der vurderes at være en negativ påvirkning som følge af projektet, kan dette ikke gennemføres. Fuglebeskyttelsesområder er udpeget for at opretholde og sikre levesteder for vilde fuglearter i EU. Levestederne for mange fuglearter forringes eller er direkte truede. I Danmark er områderne især vigtige for mange vandfugle. Fuglebeskyttelsesområder er en del af NATURA Danmark har udpeget 112 EF-fuglebeskyttelsesområder med et samlet areal på ca km 2. Det samlede areal er fordelt med ca km 2 som marine områder og ca km 2 på land, svarende til ca. 79 % hav og 21 % land. Arealet på land svarer til ca. 6 % af Danmarks landareal og arealet på hav udgør ca. 9 % af Danmarks havareal. Ca km 2 af fuglebeskyttelsesområderne er samtidig udpeget som habitatområde. Grundlaget for fuglebeskyttelsesområderne er EF-fuglebeskyttelsesdirektivet fra Foruden udpegning af beskyttelsesområder indeholder direktivet også bestemmelser om hvilke fuglearter der må jages og hvilke jagtmetoder, der må bruges. I fuglebeskyttelsesområderne må der ikke ske en væsentlig påvirkning af fuglene og deres grundlag for at være der.

27 Ramsarområder er beskyttede vådområder med særlig betydning for fugle. Hundredtusinder af fugle opholder sig langs vores kyster en stor del af året. Danmark tiltrådte Ramsarkonventionen i I Danmark er der udpeget 27 Ramsarområder med et samlet areal på km 2, hvoraf de fleste findes i de lavvandede dele af vores farvande. Alle landets Ramsarområder er efterfølgende udpeget som fuglebeskyttelsesområder. Ramsarkonventionen forpligter landene sig til at beskytte fuglelivet i de udpegede områder. På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside på internetadressen kan læses mere om NATURA 2000-netværket. NATURA 2000 og regionplanen Forpligtelserne i habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne samt Ramsarkonventionen er optaget som i regionplan 2001: Retningslinje internationale naturbeskyttelsesområde: Der må ikke inden for områder omfattet af Ramsarkonventionen, EF-fuglebeskyttelsesdirektivet eller EF-habitatdirektivet træffes dispositioner, der strider imod de fastsatte hensigter og bestemmelser. Sikring af NATURA 2000-områder mod forurening, forringelser og forstyrrelser skal blandt andet ske gennem amtets planlægning og administration. En række miljøfaktorer påvirker og regulerer fuglebestandene. Beskyttelsen af fuglelivet kræver derfor et positivt samspil mellem den fysiske planlægning og anden miljøforvaltning. Regionplanens retningslinje fastlægger kvalitetskrav for kystvande. Ud over basismålsætningen der gælder for stort set alle kystvandene, er kystvande inden for beskyttelsesområderne udlagt med målsætning med skærpede kvalitetskrav.

28

29 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjo rd 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1355 Odder (Lutra lutra) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1903 Mygblomst (Liparis loeselii) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1130 Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2250 *Kystklitter med enebær 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter *Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: NN/dlg Bilag: Rev.: 4b Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

30 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 1065 Hedepletvinge (Euphydryas aurinia) 1355 Odder (Lutra lutra) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1528 Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 1340 * Indlands saltenge 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: NN/dlg Bilag: Rev.: 4c Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

31 20 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) 1081 Bred vandkalv (Dytiscus latissimus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 1355 Odder (Lutra lutra) 1386 Grøn buxbaumia (Buxbaumia viridis) 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1902 Fruesko (Cypripedium calceolus ) Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7110 * Aktive højmoser Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9150 Bøgeskove på kalkbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: NN/dlg Bilag: Rev.: 4d Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

32 1 Ulvedybet og Nibe Bredning klyde (Recurvirostra avocetta), havterne (Sterna paradisaea), splitterne (Sterna sandvicensis) og dværgterne (Sterna albifrons) sangsvane (Cygnus cygnus), knopsvane (Cygnus olor), grågås (Anser anser), kortnæbbet gås (Anser brachyrhynchus), pibeand (Anas penelope), krikand (Anas crecca), taffeland (Aythya ferina), troldand (Aythya fuligula), hvinand (Bucephala clangula), toppet skallesluger (Mergus serrator), stor skallesluger (Mergus merganser) og blishøne (Fulica atra). 2 Ålborg Bugt, nordlige del splitterne (Sterna sandvicensis) og havterne (Sterna paradisaea) bjergand (Aythya marila), sortand (Melanitta nigra), fløjlsand (Melanitta fusca), hvinand (Bucephala clangula) og toppet skallesluger (Mergus serrator). Natura2000. Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: NN/dlg Bilag: Rev.: 4e

33

34

35 Del 2 VVM-redegørelse

36 Aalborg Amts Landboforening Forord Denne rapport er fremkommet i tæt samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Støvring Kommune og Søren Ole og Allan Kvist. Søren Ole Kvist ejer gården Kærgaard I/S. Han er sammen med sønnen Allan Kvist repræsenteret af Tina Madsen og Jens Prior Hansen, Aalborg Amts Landboforening. Støvring Kommune er repræsenteret af Miljøcenter Nordjylland. 1

37 1. Indholdsfortegnelse Aalborg Amts Landboforening Forord Indholdsfortegnelse Ikke-teknisk resumé Beskrivelse af bedriften Produktion Besætning Bygninger Produktion, opbevaring og håndtering af husdyrgødning Input og output Arealer Harmoni- og arealkrav Anlægget i forhold til miljøet og omgivelserne Natur Natur på og omkring bedriften Diger Fortidsminder Fredning Ammoniakfordampning Metodebeskrivelse Beregninger Grundvand Beliggenhed Udvaskning af kvælstof fra rodzonen Vandindvinding Overfladevand Vandløb og søer Marine områder Landskab og vejtransport Lugt- og støjbelastning Støj Lugt Naboforhold Foranstaltninger og alternativer Andre forhold alternativ til udvidelsen Alternative løsninger Bilag Bilagsfortegnelse Bilag 1: Kort over transportveje 1: Bilag 2: Kort over naboafstande 1:7.000 Bilag 3: Situationsplan 2

38 Aalborg Amts Landboforening 2. Ikke-teknisk resumé Søren Ole Kvist, Estrupvej 55, 9530 Støvring, ejer Kærgaard I/S. Han driver den i samarbejde med sønnen Allan Kvist. De har ansøgt om et regionplantillæg for en udvidelse fra 240 dyreenheder (DE) til 390 DE. Det svarer til en ændring i belægningsgraden fra 1,7 DE/ha til 2,2 DE/ha. Besætningen består af køer og kvier både før og efter udvidelsen. Udvidelsen sker ved ombygning af eksisterende bygninger, samt en tilbygning på 4x16 meter i forbindelse med malkeanlægget. Ved udvidelse af besætningen vil mængden af husdyrgødning øges, dog vil lugt ved udbringningen heraf sandsynligvis blive mindre, da 90 % af gyllen udbringes med nedfælder for eftertiden. Det betyder en mindre fordampning og en højere udnyttelse af kvælstoffet i gyllen. Den ændrede udbringning er mulig, da sædskiftet ændres fra et kombineret grovfoder/korn-sædskifte til udelukkende grovfodersædskifte. Herudover vil der ske en forøgelse af mængden af dybstrøelse efter udvidelsen. Det vil kun være spædekalvene, som går på dybstrøelse. Udbringningen af husdyrgødning sker primært i foråret, dog tildeles græsafgrøderne normalvis også husdyrgødning om sommeren. I forbindelse med udvidelsen vil fordampningen af ammoniak fra staldene stige. Det vil medfører en øget deposition på maksimalt 1,03 kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i området er 21,6 kg N/ha/år. For at kunne overholde harmonireglerne efter udvidelsen er det nødvendigt at øge udbringningsarealet. Udbringningsarealet skal svare til en belægningsgrad på 2,3 DE/ha for 390 DE samt en årlig modtagelse af kvæggylle på 11,5 DE i alt 401,5 DE. Dog kan der fratrækkes 3,44 DE fra den samlede produktion da dette afsættes af græssende kvier på arealer der ikke tilføres anden husdyrgødning. Derfor er det samlede harmonikrav ved 2,3 DE/ha 173,1 ha. Det samlede udbringningsareal efter udvidelsen er på 177,4 ha fordelt på ejet areal, forpagtninger, samt en del af arealet på anden ejet ejendom på Estrupvej 25, 9530 Støvring. Antallet af transporter ad offentlig vil øges fra 424 til 655 efter udvidelsen. Transporter til og fra arealerne i kort afstand fra ejendommen foregår hovedsageligt ad Estrupvej, Gammel Viborgvej og Nibevej. Transporter til arealerne nord for Støvring foregår hovedsageligt ad Estrupvej, Guldbækvej, Hæsumvej, Nørre Alle, Støvring Hedevej og Hobrovej. Kærgaard I/S er en velfungerende ejendom. Fosforregnskabet er i balance ved nudriften og efter den ansøgte udvidelse vil der være et fosforoverskud på 1,9 kg P/ha. Kvælstofoverskuddet på ejendommen stiger lidt ved udvidelsen. Det betyder dog ikke, at tabet til omgivelserne såsom grund- og overfladevand stiger. Kvælstofoverskuddet indlejres primært i jordens kvælstofpulje i form af planterester. På Kærgaard I/S falder nitratudvaskningen. Det skyldes hovedsagligt det ændrede sædskifte, hvor afgrødernes optag af kvælstof strækker sig over en længere periode. Udnyttelsen af husdyrgødning vil også være højere da 3

39 Aalborg Amts Landboforening fordampningen af kvælstof ved udbringning med nedfælder er minimal. Tabet af kvælstof til overfladevand falder også ved udvidelsen, dels som følge af højere kvælstofoptag i planterne, dels at risikoen for jorderosion og jordfygning mindskes, når der er plantedække en større del af året. Plantedækket har dog primært indflydelse på et mindre tab af phosphor til overfladevand. 92,9 ha ligger i områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) som samtidigt er nitratfølsomt mens 99,4 ha ligger i interesse områder for drikkevand. Af udbringningsarealerne ligger ca. 87 ha i OSD mens ca. 90 ha ligger i områder med interesse for drikkevand. Derudover er 4,92 ha afgræsningsareal placeret i OSD. 10 ha brakarealer er placeret udenfor OSD. Udvaskningen fra de nitratfølsomme arealer ligger på 50 mg nitrat ud af rodzonen og overholder dermed kravet fra Nordjyllands Amt. Brugen af pesticider er minimal i et grovfodersædskifte. Græsmarkerne vil ikke blive sprøjtet med pesticider. Majsen vil typisk skulle sprøjtes for ukrudt. Til majs bruges ca. den samme mængde aktivstof mod ukrudt som til hvede. Derimod sprøjtes hveden også mod skadedyr og svampe. Totalt set bruges ca. den halve mængde aktivstof til majs i forhold til hvede. Mængden af handelsgødning falder også, da der bliver en større mængde husdyrgødning. Olieforbruget til traktorerne vil stige lidt pga. mere kørsel i marken ved dyrkning af grovfoder. Kærgaard I/S ligger som en del af en mindre samling huse og gårde kaldet Estrup. Der er 120 m til den nærmeste nabo. Allan og Søren Ole Kvist har hidtil ikke fået klager vedr. støj eller lugt. I forbindelse med idéfasen hvor planen var at udvidelsen skulle ske i et nybyggeri indkommet bemærkning fra en nabo til placeringen af nybyggeriet. Det må dog forventes at da udvidelsen sker i eksisterende bygninger kan der ses bort fra denne bemærkning. Den væsentlige støjkilde på gården er traktorkørsel. Der naturlig ventilation i stalden og dermed ingen støj herfra. Naturlig ventilation giver også mindre lugt end ventilationsskorstene, da luftgennemstrømningen i stalden vil være større og lugten derfor ikke koncentreres. Lugtgener vil være mest udtalt i forbindelse med udbringning af gyllen. Når næsten al gyllen nedfældes, bliver eventuelle gener dog reduceret meget. 4

40 3. Beskrivelse af bedriften Aalborg Amts Landboforening 3.1. Produktion Besætning Den nuværende besætning på ejendommen Kærgaard I/S er på 240 DE (dyreenheder) fordelt på 160 årskøer og 149 årskvier. Bedriften udvides med 150 DE således at besætningen efter udvidelsen vil være på 390 DE fordelt på 252 årskøer og 270 årskvier. Køerne er på stald hele året rundt både før og efter udvidelsen Fordelingen af dyr på DE kan udledes af tabel 3.1. Før udvidelsen Efter udvidelsen Type Antal dyr Antal DE Antal dyr Antal DE Ændring i DE Køer , ,5 108,3 Kalve 31 6, ,6 5,3 Kvier , ,9 36,5 Total Tabel 1 Fordelingen af dyr på type og dyreenheder (DE) før og efter udvidelsen Bygninger Udvidelsen af kvægbesætningen på Kærgaard I/S vil ikke medføre at bygningsmassen på ejendommen udvides nævneværdigt. Det skyldes at udvidelsen sker ved at foderladen (K) i forlængelse af den eksisterende kostald (I) inddrages og ombygges til kostald. Dog sker der en mindre tilbygning på 4x16 m til den ene side af foderladen i forbindelse med malkeanlægget. Situationsplanen ses af bilag 3. Den eksisterende opbevaringskapacitet til husdyrgødning samt en gylletank på 800 m 3 på Estrupvej 25 er stor nok til produktionen af husdyrgødning fra den planlagte udvidelse. Der skal derfor ikke opføres yderligere anlæg til opbevaring af husdyrgødning. Både før og efter udvidelsen er staldsystemet til køer og kvier (6-28 mdr) sengestald med bagskyld. Derimod går kalvene (0-6 mdr.) på dybstrøelse både før og efter udvidelsen Produktion, opbevaring og håndtering af husdyrgødning Der eksisterer tre gylletanke på hhv m 3, 600 m 3 og 400 m 3 på ejendommen. Opbevaringskapaciteten til gylle under stalden øges fra 500 m 3 til 700 m 3 som følge af udvidelsen af staldarealet. Ligeledes kan en gylletank på 800 m 3 på anden ejet ejendom (Estrupvej 25) benyttes til opbevaring af kvæggyllen. Dermed vil den samlede opbevaringskapacitet til gylle fra ejendommen total blive m 3. Den årlige normproduktion af gylle øges fra m 3 til m 3 efter udvidelsen. Det svarer til en 5

41 Aalborg Amts Landboforening opbevaringskapacitet på 10,6 mdr. For at overholde kravet om en opbevaringskapacitet på min. 7 mdr. vil der derfor være mulighed for en yderligere tilledning af f.eks. regnvand fra møddings- og ensilageplads til gyllebeholdere på 162 m 3 /mdr. På ejendommen findes ligeledes en møddingsplads til opbevaring af 100 m 3 dybstrøelse. Normproduktionen af dybstrøelse fra kviekalve (0-6 mdr.) på ejendommen øges fra 57 tons til 100 tons. En del af regnvandet samt evt. ensilagesaft fra ensilageplads opsamles til dels i brønd ved ensilagepladsen eller ledes til gyllebeholderen. Husdyrgødnings-bekendtgørelsen ( 8, stk. 1 og 2, nr. 604 af 15. juli 2002) stiller krav om en opbevaringskapacitet svarende til minimum syv måneders produktion. Kravet til opbevaringskapacitet af husdyrgødning fra ejendommen overholdes således. Gylleproduktion, m 3 Dybstrøelse, tons Opbevaringskapacitet, m 3 Kærgaard I/S Gylletanke Stald I alt Antal måneder Før udvidelse > 12 mdr. Efter udvidelse * ,6 mdr. Tabel 2 Opbevaringskapaciteten før og efter udvidelsen. * Efter udvidelsen inddrages en gylletank på Estrupvej 25 på 800 m 3 til opbevaring af gylle. Gylleproduktionen er inkl. vaskevand o.l. Udvidelsen af kvægbesætningen på ejendommen vil medføre at produktionen af dybstrøelse fra kalvene stiger fra 57 tons til 100 tons. Dybstrøelsen opbevares dels på møddingsplads og dels i markmødding. Markmøddingen opbevares i op til 11 måneder som en overdækket markstak. Opbevaringen heraf vil overholde bekendtgørelse nr. 604 af 15 juli 2002 om Erhvervsmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Måden hvorpå udbringning af husdyrgødning sker er afhængig af afgrødesammensætningen. Den nuværende sammensætning af afgrøder omfatter delvis grovfoder og delvis korn. I grovfoder og vårsæd udbringes gyllen overvejende med nedfælder. I vintersæden udbringes den med slæbeslanger. Fordelingen mellem nedfældning og slæbeslanger er i dag ca. 80 % med nedfælder og 20 % med slæbeslanger. Efter udvidelsen vil der blive brug for en større grovfoderproduktion hvorfor hele arealet efter udvidelsen anvendes til produktion af grovfoder til kvægbesætningen. Det forventes derfor at fordelingen mellem nedfældning og slæbeslanger efter udvidelsen vil være hhv. 90 % og 10 %. Dybstrøelse udbringes med staldgødningsspreder og nedbringes kort efter udbringning. Dybstrøelse udbringes så vidt muligt før pløjning til silomajs. Det skyldes at silomajs har en lang vækstsæson og da kvælstof i dybstrøelse frigives langsommere end fra gylle kan silomajs optage mere kvælstof fra dybstrøelse end en afgrøde med kortere vækstsæson Input og output Bedriftens forbrug af vand, strøm, foder samt handelsgødning er vist i Tabel 3. 6