Regionplantillæg nr. 156 med VVM-redegørelse

Transkript

1 Regionplantillæg nr. 156 med VVM-redegørelse Teglgård Farsø Kommune T E K N I K O G M I L J Ø September 2005

2 Registerblad Titel: Udgiver: Regionplantillæg nr. 156 med VVMredegørelse husdyrbruget Teglgård, Farsø Kommune Nordjyllands Amt Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Journal nr. : Dato: 13. september 2005

3 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Forord Dette regionplantillæg med VVM-redegørelse er udarbejdet i samarbejde mellem Nordjyllands Amt og gårdejer Helle og Kurt Hastrup, repræsenteret af Aalborg Amts Landboforening. Tillægget til regionplanen, samt vurdering af redegørelsen er udarbejdet af Nordjyllands Amt og er at finde i et særskilt kapitel først i rapporten (del 1). Herefter følger VVMredegørelsen, som er udarbejdet af Aalborg Amts Landboforening (del 2). Nordjyllands Amt blev i december 2003 anmodet om at tilvejebringe det plangrundlag, der skal ligge til grund for at udvide en eksisterende malkekvægsproduktion på Teglgård, Farsø Kommune. Udvidelsen vil bringe besætningen op på 343 DE (dyreenheder) mod i dag 249 DE. Når et projekt bringer en husdyrproduktion op på flere end 250 DE, skal det godkendes i såvel amtsrådet som kommunalbestyrelsen. Der skal foreligge et tillæg til regionplanen og en miljøgodkendelse. Grundlaget for regionplantillægget skal bl.a. være en særlig VVM-redegørelse dvs. en Vurdering af virksomhedens Virkning på Miljøet. Projektet var i februar-marts 2004 fremlagt i en indledende, offentlig høring. I slutningen af december 2004 forelå supplerende oplysninger om projektet og ansøgers endelige oplæg til VVM-redegørelse. Amtsrådet vedtog den 12. april 2005 at offentliggøre forslag til regionplantillæg i en 8 uger lang debatperiode sammen med Farsø Kommunes udkast til miljøgodkendelse. Debatperioden udløb den 22. juni I debatperioden indkom der ikke bemærkninger eller indsigelser til forslaget. Amtsrådet vedtog herefter tillægget i uændret form på mødet den 13. september Det endelige regionplantillæg kan ses på amtets hjemmeside (regionplantillæg for landbruget). Teknik og Miljø

4 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 4 Teknik og Miljø 2005

5 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Indhold Side Del 1 Forord...3 Tillæg nr. 156 til Regionplan Retningslinie...7 Redegørelse...7 Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen...9 Projektet...9 Natur...10 Drikkevand/grundvand...14 Overfladevand...16 Andre forhold...18 Kumulativ effekt...19 Kommentarer til projektet...21 Klagevejledning...23 Bilag 1: Bilag 1a: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 4a: Bilag 4b-e: Bilag 5: Generelle grundvandsforhold Arealernes konkrete sårbarhed Naturforhold Husdyrtryk Natura 2000-områder Internationale beskyttelsesområder Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder Ammoniakdepositionspunkter Del 2 VVM-redegørelse Teknik og Miljø

6 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 6 Teknik og Miljø 2005

7 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Tillæg nr. 156 til Regionplan 2001 Retningslinie I Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt indsættes som supplerende retningslinie: - På landbrugsejendommen Teglgård, Fredbjergvej 135, 9640 Farsø kan kvægbesætningen udvides, så den svarer til 343 DE. Redegørelse Retningslinien er en tilføjelse til Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt. Retningslinien har hjemmel i planloven. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter reglerne i samlebekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni De for projektet nødvendige bygningsanlæg, herunder nye stalde, anlæg for gylleseparering, gylleopsamling/gyllelaguner er omfattet af bestemmelser i byggeloven og zoneloven, hvor kommunen er myndighed. Det er en betingelse for udvidelse af husdyrholdet, - at arealkravet på landbrugsejendommen Teglgård skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor udvidelsen finder sted, jfr. 6 i bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober 2002 om husdyrhold og arealkrav mv., - at harmonikravet tilsvarende er opfyldt på tidspunktet for udvidelsens ibrugtagen. Ud over denne forudsætning er amtsrådets vedtagelse af regionplantillæg nr. 156 yderligere betinget af, at tabet af næringsstoffer til omgivelserne i overensstemmelse med det i VVM-redegørelsen (del 2) beskrevne ikke overstiger de grænser, der er fastlagt i det følgende: Grundvand 140 ha af udbringningsarealerne ligger i et område, der efter en specifik geologisk undersøgelse er fundet at have stor nitratfølsomhed. Vandet, Teknik og Miljø

8 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug der forlader rodzonen under disse arealer, må ikke overstige et indhold af nitrat på 50 mg/liter. 25 ha ligger i udpeget nitratfølsomt område med lille følsomhed. Vandet fra rodzonen må her ikke overstige et indhold af nitrat på 60 mg/liter. Overfladevand Kvælstof Arealvægtet kvælstofudvaskning Arealbidrag til vandløb (uændret) Totalt til Skagerrak Fosfor Forskel (tilført fraført) højst 53 kg N/ha/år 16 kg N/ha/år 3,3 tons N/år 0 kg P/ha/år Natur: Ammoniakfordampning (tab) fra stald og lager samt ejendommens harmoniareal på 88 ha må højst udgøre 2,8 tons N/år Begrænsninger for udvaskning og udledning af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) til recipienter, grundvand og omgivelser har baggrund i det af amtsrådet vedtagne administrationsgrundlag. Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Farsø Kommune kan meddele miljøgodkendelse af det ønskede produktionsanlæg, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillægs retningslinier og VVM-redegørelse. Amtsrådet forudsætter, at der i miljøgodkendelsen sættes vilkår, der sikrer, at projektet gennemføres som forelagt samt, at der sker den fornødne indberetning og kontrol med gylleopbevaring m.v. Amtet vurderer, at ansøger vil kunne dokumentere, at de fastsatte tilladelige udvaskninger af næringsstoffer overholdes ved at gennemføre modelberegninger f.eks. hvert år for det valgte sædskifte. Beregningsprogrammet SimIIIb 1 vil kunne benyttes. Det er en generel forudsætning for godkendelsen, at projektet omfatter den bedst kendte teknologi. 1 SimIIIb: se rapport nr 32 fra Danmarks JordbrugsForskning: Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen, september Teknik og Miljø 2005

9 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen Projektet Teglgård er et kvægbrug (mælkeproduktion), der ligger ved landsbyen Fredbjerg, ca. 4,5 km NV for Farsø i Farsø Kommune. Produktionen ønskes udvidet fra 249 til 343 DE. Udvidelsen af husdyrproduktionen vil finde sted i eksisterende stalde, ligesom den nødvendige kapacitet til opbevaring af gylle allerede er til rådighed. Alle bedriftens arealer afleder vand til Limfjorden, delvis via Trend å og delvis via Stistrup å. Ca. 33 ha ligger i regionale naturområder, ca. 104 ha i naturområde, mens resten, ca. 66 ha, ligger i jordbrugsområde (Regionplan 2001). For besætningen og arealerne kan nedenstående nøgletal fremdrages. Projektet er i øvrigt udførligt beskrevet i ansøgers VVM-redegørelse. Besætning Nudrift: 249 DE fordelt på 146 stk. årskøer med opdræt og 83 tyrekalve til slagtning. Ansøgt: 343 DE fordelt på 200 stk. årskøer med opdræt og 116 tyrekalve til slagtning. Arealer Bedriften råder over 203,2 ha, hvoraf de 103 ha er ejet og resten forpagtet. Det samlede areal til udbringning af husdyrgødning udgøres af 157 ha, idet 33,7 ha af de 190,7 ha er græsningsarealer og ca. 12,5 ha er EUbrak, hvor der ikke må udbringes husdyrgødning. Husdyrtrykket på udbringningsarealerne er i nudrift-situationen 1,84 DE/ha, hvilket vil stige til 2,07 DE/ha. Teknik og Miljø

10 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Harmonibehovet efter miljøbeskyttelsesloven og arealkravet efter landbrugsloven er opfyldt. Natur Arealstatus Kvægbrugets stalde, gødningslager og en større del af udbringningsarealerne ligger i områder, der i regionplanen er udpeget som jordbrugsområde. En del af udbringningsarealerne samt enge og overdrev langs Trend Å ligger i naturområde. Enkelte udbringningsarealer ligger i regionalt naturområde. (Regionplankort 1, hovedstruktur) Økologiske forbindelser Dele af kvægbrugets arealer ligger i område, der i Regionplan 2001 er udpeget som økologiske forbindelser (regionplankort nr. 7). Der er tale om større eng- og mosearealer og få omdriftsarealer i vådbundsforbindelsen langs Trend Å, samt omdriftsarealer i tørbundsforbindelsen langs kysten ved Ertebølle. Målet med udpegning af økologiske forbindelser er sikring af spredningsmuligheder for planter og dyr. Intensiv dyrkning forstået som hyppig omlægning, kraftig gødskning og anvendelse af sprøjtemidler er til skade for arealernes funktion som spredningsveje for planter og dyr. På grund af især mindre frekvens af omlægning og færre behandlinger med sprøjtemidler understøtter græsafgrøder generelt bedre arealers funktion som økologisk forbindelse end 1-årige afgrøder som raps, majs og andre kornafgrøder. Amtet vurderer, at driften af kvægbrugets arealer i de økologiske forbindelser ikke intensiveres som følge af udvidelsen. Omdriftsarealerne i og op til de økologiske forbindelser ligger på lavbund, der er bedst egnede til græsafgrøder. Anvendelse af arealerne til høslet eller afgræsning vil hensigtsmæssigt understøtte arealernes funktion som økologisk forbindelse. Beskyttede naturtyper og skove Kvægbruget er besigtiget og konstateret at omfatte beskyttede naturtyper, hhv. kulturenge, naturenge, moser og overdrev beliggende i Trend ådal. Der sker ikke udbringning af husdyrgødning på de beskyttede naturtyper. På kulturengene fortsætter hidtidig anvendelse med kunstgødning og afgræsning. Også nærområdet i et par kilometers omkreds omkring driftsbygningerne rummer større sammenhængende beskyttede naturtyper, enge, moser og heder i Trend Ådal. Omdriftsarealer grænser på ca. 400 m op til et beskyttet vandløb, der er en afvandingsgrøft. Tilstanden af det beskyttede vandløb vurderes tilstrækkeligt sikret af den beskyttelse, der følger af vandløbslovens bestemmelser om 2 m dyrkningsfrie bræmmer omkring naturlige og i regionplanen højt målsatte vandløb. Øvrige beskyttede vandløb på ejendommen er Trend Å og tilløb hertil. Alle disse vandløb grænser op til eng- og mosearealer. Fredningen af Trend Å 10 Teknik og Miljø 2005

11 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug (kendelse af ) forbyder ændring eller regulering af åen. Terrænforhold og beliggenhed af omdriftsarealerne vurderes ikke at udgøre særskilt risiko for overfladeafstrømning af udbragt husdyrgødning eller stærkt næringsbelastet vand til skade for vandløb og arealer med beskyttede naturtyper. Ejendommens beskyttede naturtyper er præget af den hidtidige drift og dræning. Fortsættelse af markdrift med omlægning, gødskning, behandling med plantebeskyttelsesmidler, dræning, o.a. forskriftsmæssige jordbrugsaktiviteter på kvægbrugets omdriftsarealer vurderes ikke at medføre en yderligere forringelse af tilgrænsende beskyttede naturtyper. Konsekvenser af ammoniaktab Amtet har vurderet tilstand og sårbarhed af de beskyttede naturtyper på og i nærheden af kvægbruget. På ejendommen er en del enge gødet og afgræsset, og nogle er kun ekstensivt afgræsset og gødes ikke. På naboarealer nord for Trend Å er mange enge helt tilgroede i pilekrat. Ammoniakfordampningen fra stalde og gødningslagre efter udvidelsen er beregnet til 2731 kg N/år, en stigning på 748 kg N/år. Fordampningen reduceres ved flere tiltag, bl.a. staldindretning og håndtering af gyllen. Der er lavet depositionsberegninger på 7 udvalgte lokaliteter indenfor en afstand på ca m fra stalde og gødningslagre, se kortbilag. Arealernes tilstand og sårbarhed er vurderet. Nedenfor er vist en oversigt over arealernes sårbarhed og stigningen i ammoniakbelastning. Sidste kolonne viser beregningerne fratrukket bidrag fra et kvægbrug med 50 DE, nedlagt i 2004 og forpagtet af Teglgård. Baggrundsbelastningen er i Farsø Kommune som helhed er 23,53 kg N/Ha/år. Naturtype Evt. tilstandsvurdering Tålegrænse kg N/Ha/år *) Merdeposition Kg N/Ha/år 1. Hede klasse g 170 g 2. Natureng g 140 g 3. Natureng g 120 g 4. Overdrev g -70 g 5. Hede klasse g -50 g 6. Overdrev g 300 g 7. Overdrev klasse g 110 g Merdeposition Kg N/Ha/år, korrigeret for nedlagt naboejendoms bidrag *) Kriterier for gunstig bevaringsstatus, DMU, 2003 Teknik og Miljø

12 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug I Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt ligger punkt 1 i regionalt naturområde, punkt 2-5 i naturområde og pkt. 6-7 i jordbrugsområde. Punkterne 3,4 og 5 ligger i fredningen Trend Å. Denne fredning er især rettet mod bevaring af Trend Å s naturlige forløb, mens den landbrugsmæssige drift på arealer i omdrift kan fortsætte. De arealer, der ikke lå direkte ned til åen blev medtaget i fredningen af landskabelige grunde, bl.a. hedearealer. Med administrationsgrundlaget af 13. april 2004 fastlægges vilkår for ammoniaktab på baggrund af målsætning fastlagt ved naturplanlægning. Målsætningen for de to hedearealer er klasse 3, moderat naturtilstand, mens overdrevet i pkt. 7 målsættes til klasse 2, god naturtilstand. Målsætningerne bygger på konstateret tilstand, områdestatus i regionplanen, beliggenhed i forhold til andre naturarealer samt overdrevets potentiale for genopretning. For et klasse 3 naturareal i naturområde eller klasse 2 i jordbrugsområde er ammoniakvilkår at produktionsudvidelsen ikke må medføre en stigning i kvælstofdepositionen, hvis tålegrænsen er overskredet. Der er udført tilstandsvurdering af tre naturområder, de øvrige er kun vurderet. De konkrete tålegrænser vurderes alle at ligge i den øvre ende af tålegrænseintervallet. Den teoretiske baggrundsbelastning for Farsø Kommune er 23,53 kg N/Ha/år. Tålegrænsen for naturtyperne er derfor overskredet. De beregnede stigninger er alle, bortset fra én, under 200 g. Overdrevet pkt. 6, hvor stigningen er på 300 g vurderes ikke at ville blive ændret ved denne stigning, da det er helt tilgroet med buskads. Overdrevet i pkt. 7 er et veludviklet surt overdrev (EF-habitatnaturtype 6230). Stigningen i N-deposition er 100 g, hvilket vurderes som ingen stigning. Heden i pkt. 1 ligger i regionalt naturområde, og der skal ifølge ovennævnte administrationspraksis ske et fald, når tålegrænsen er overskredet. Heden ligger i Urhøje Plantage, hvor husdyrtætheden og dermed baggrundsbelastningen er lavere end kommunegennemsnittet. En korrigeret baggrundsbelastning er ikke beregnet, men vurderes at være nogle kilo under kommunegennemsnittet. Naturkontoret vurderer derfor, at det er usikkert om tålegrænsen for heden er overskredet. En beregnet stigning på 170g/ha/år accepteres derfor. Sydvest for ejendommen fra en afstand på mindst 500 m ligger Urhøje Plantage med flere mindre næringsfattige naturtyper. Beliggenheden ret tæt på ejendommens stalde bevirker, at skoven vil få en øget kvælstofdeposition på 0,01-0,5 kgn/ha/år. Amtet har ingen mulighed for at vurdere konsekvensen for skoven af den forøgelse. Udvidelsen af kvægbruget vurderes derfor ikke at resultere i merbelastning over N-tålegrænse for nærområdets beskyttede naturtyper og skove. 12 Teknik og Miljø 2005

13 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Forhold til habitatdirektivet og flora og fauna i øvrigt Ingen af kvægbrugets arealer ligger indenfor område udpeget som NATU- RA 2000-område (EF-habitatområde, EF-fuglebeskyttelsesområde eller Ramsarområde). Driftsbygningerne ligger mere end 8 km fra nærmeste NA- TURA 2000-område, der er EF-habitatområde nr. 16 og, EFfuglebeskyttelsesområde nr. 12 (Løgstør Bredning mm). Nogle få udbringningsarealer ligger ca. 5 km fra samme NATURA 2000-område. Kvægbrugets eneste teoretiske påvirkning af terrestriske dele af NATURA 2000-området vurderes at kunne være ammoniaktab. Udpegningsgrundlaget for nærmeste del af EF-habitatområdet Løgstør Bredning er forskellige naturtyper knyttet til det lavvandede og tidevandspåvirkede fjordmiljø samt forekomst af spættet sæl. De terrestriske naturtyper, der er udpegningsgrundlag, er ikke særligt kvælstoffølsomme. Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet, Løgstør Bredning, er en række arter af vade- og andefugle knyttet til strandenge og fjorden. Kvægbrugets påvirkning af marine dele af NATURA 2000-området er behandlet i afsnittet Overfladevand. Med henvisning til afstandene vurderes, at beregnet stigning i ammoniaktab fra punktkilden og samtidigt fald i ammoniaktab fra udbringning ikke kan medføre målbar merbelastning eller modvirke målsætning om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for NATURA 2000-områder. En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring kvægbruget. På baggrund af Faglig rapport nr. 322 fra DMU samt amtets øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at det kan være vandflagermus, brunflagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø, strandtudse og bæklampret. Udvidelsen vurderes at have en neutral effekt for de nævnte arter. Det tilskrives, at ammoniakbelastningen af områdets natur ikke stiger målbart, at kvægbruget i et vist omfang bidrager til at opretholde vedvarende græsningsarealer samt at kvægbrugets omdriftsarealer ikke rummer småbiotoper, der vurderes at kunne være levested for de nævnte arter. Markernes funktion som tilfældige opholdssteder, forurageringssteder eller spredningsveje for flagermus, markfirben, stor vandsalamander eller spidssnudet frø vurderes ikke at blive forringet af ændringer i markdriften. Udvidelsen vurderes heller ikke at indebære driftsmæssige ændringer på arealer langs vandløb, til skade for odder og bæklampret. Markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø vurderes væsentligst at kunne være knyttet til kvægbrugets beskyttede naturtyper samt småbiotoper og beskyttede naturtyper udenfor kvægbruget i øvrigt. Drift og tilstand af kvægbrugets beskyttede naturtyper ændres ikke som følge af udvidelsen. Kvægbrugets ekstensive drift af beskyttede naturtyper vurderes at kunne fastholde arealerne som potentielle levesteder for spidssnudet frø og stor vandsalamander. Markdriften på kvægbruget vurderes ikke at medføre øget randpåvirkning af naboarealer, der har betydning for bilag IV-arterne. Teknik og Miljø

14 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug På og i nærområdet omkring kvægbrugets arealer er amtet ikke bekendt med forekomst af planter og dyr omfattet af artsfredning eller optaget på national eller regional rødliste. Forhold til administrationsgrundlag og regionplan Med amtsrådets administrationsgrundlag for VVM-pligtige udvidelser af husdyrbrug som grundlag giver udvidelsen af kvægbruget ikke anledning til fastsættelse af specielle retningslinjer for naturbeskyttelse. Udvidelsen vurderes samlet ikke at være i strid med regionplanens retningslinjer for naturbeskyttelse. Drikkevand/grundvand Generelt Det fremgår af Regionplan 2001, at amtsrådets mål for grundvand blandt andet er, at den nuværende decentrale vandindvinding fastholdes i videst muligt omfang og at den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal have høj prioritet overalt. Videregående beskyttelse af grundvandsressourcen skal sikres i de vigtige og sårbare grundvandsområder. Denne målsætning er i Regionplan 2001 udmøntet i flere retningslinier, bl.a. omkring grundvandsbeskyttelse. I regionplanen er der udpeget 3 områdetyper indenfor grundvand og drikkevand (områder med begrænsede drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med særlige drikkevandsinteresser), der hver fastlægger de overordnede interesser, i relation til beskyttelse imod forurening af hensyn til den fremtidige vandforsyning. Herudover er der udlagt indvindingsoplande til de almene vandværker, som skal indgå i den fremtidige vandforsyning. I Regionplan 2001 er der udpeget nitratfølsomme indvindingsområder indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og udlagte indvindingsoplande. Nitratfølsomme indvindingsområder udpeges, hvor der er kendte nitratproblemer, eller hvor den geologiske beskyttelse i forhold til de betydende grundvandsmagasiner er ringe. I områder med særlige drikkevandsinteresser og i de udlagte indvindingsoplande er hensynet til grundvandet prioriteret højere end arealanvendelser, der udgør en potentiel trussel mod grundvandet. I områder med drikkevandsinteresser skal grundvandsressourcen sikres gennem en generel beskyttelse af grundvandet, både over for kendte og fremtidige forureningskilder. I områder med begrænsede drikkevandsinteresser begrænses grundvandsbeskyttelsen til at omfatte eksisterende drikkevandsboringer og hensynet til de vådområder, der fødes fra grundvandet. Udbringningsarealernes beliggenhed og sårbarhed Ansøger har ladet de geologiske forhold i området undersøge, idet en del af udbringningsarealet ligger i udpeget, ikke-kortlagt nitratfølsomt område 14 Teknik og Miljø 2005

15 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug og i område med særlige drikkevandsinteresser. Ansøgers underrådgiver, Dansk Vand- og Naturcenter, har tilfredsstillende beskrevet geologien i det berørte område, og konkluderet at den geologiske beskyttelse af grundvandsmagasinerne overfor nitrat er delvis god til god under de ca. 25 ha, der ligger i det nitratfølsomme område. Der råder altså nogen til lille nitratsårbarhed under dette udbringningsareal. Den sydligste mark og øvrige marker nord for det udpegede nitratfølsomme område (i alt ca. 140 ha), er af ansøgers underrådgiver klassificeret som områder med delvis til ringe naturlig beskyttelsesevne overfor nitrat. Denne konklusion bifaldes af amtet, hvorfor området bedømmes til at have stor nitratsårbarhed på baggrund af de ubeskyttede, terrænnære grundvandsmagasiner og dertil relaterede nitratfund. Resten af ansøgers udbringningsareal (ca. 47 ha) ligger i område med begrænsede drikkevandsinteresser. De omtalte arealer og deres følsomhed kan ses på kortet, bilag 1a. Udvaskning af kvælstof fra rodzonen Med udgangspunkt i administrationsgrundlaget fra den 9. april 2002 og regionplanens retningslinie har forvaltningen stillet følgende vilkår til driften af arealerne: Indholdet af nitrat i det vand, der forlader rodzonen, må max. være følgende: I nitratfølsomt område, lille sårbarhed (ca. 25 ha): 60 mg/liter I nitratfølsomt områder, stor sårbarhed (ca. 140 ha): 50 mg/liter For udbringningsarealer (ca. 35 ha) i område med begrænset drikkevandsinteresse, er der ikke grundlag for at stille vilkår til driften af arealerne. For at overholde de nævnte vilkår, har ansøger tilpasset afgrødevalget og andelen af efterafgrøder samt udarbejdet udvaskningsberegninger ved hjælp af N-less modellen (SIMIIIb). Beregninger viser følgende: Nudrift Ansøgt mg nitrat/liter i vand fra rodzonen - Nitratfølsomt område med lille sårbarhed (ca. 25 ha) - Nitratfølsomt område med stor sårbarhed, (ca. 140 ha) - Områder med begrænsede drikkevandsinteresser (ca. 47 ha) Teknik og Miljø

16 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Beregninger viser, at det er muligt at overholde vilkårene. Overfladevand Udbringningsarealerne ligger i oplandet til Trend Å og en mindre del i oplandet til Stistrup Å. Trend Å og Stistrup Å udmunder i hhv. Bjørnsholm Bugt og Risgårde Bredning, som er dele af Limfjorden. De vestligste arealer afvander direkte til Limfjorden. Vandløb Trend Å: Fiskemålsætningen er yngel- og opvækstvand for laksefisk (B1) samt opholds- og opvækstvand for laksefisk (B2) med forureningsgrad II som kvalitetsmålsætning. Kvalitetsmålsætningen var opfyldt ved sidste bedømmelse i Der foreligger ingen nyere bedømmelser. Stistrup Å: Fiskemålsætningen er yngel- og opvækstvand for laksefisk (B1) med forureningsgrad II som kvalitetsmålsætning. Målsætningen var ikke opfyldt ved sidste bedømmelse i Der foreligger ingen nyere bedømmelser Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Fjord Ved udløbet fra Trend Å er Bjørnsholm Bugt målsat som badevand og basismålsætning. Området grænser op til et internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 16, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 12 og Ramsarområde nr. 6). Ved udløbet fra Stistrup Å har Risgårde Bredning skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF- Habitatområde nr. 30 og EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 14). Forhold til internationale beskyttelsesområder Af speciel betydning for de internationale beskyttelsesområder i de berørte områder i Limfjorden kan en øget tilledning af kvælstof og fosfor være et problem i forhold til ålegræsområderne. En øget eutrofiering kan medføre en øget vækst af planktonalger, hvilket kan resultere i en lavere sigtdybde og en mindre lysmængde, der når bunden. En større algevækst kan også øge risikoen for iltsvind. Desuden kan en øget eutrofiering medføre belægning af epifytter på ålegræsset. Alle ovennævnte forhold kan påvirke ålegræssets overlevelsesmuligheder. Ålegræsområderne fungerer dels som direkte fødegrundlag for forskellige fugle, dels har de både en funktion som skjul for diverse fisk og som hæfteflade for forskellige organismer, der danner fødegrundlag for fugle og havdyr. I forhold til udpegningsgrundlagene for de berørte områder i Limfjorden vurderes følgende at kunne blive påvirket: Spættet sæl: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. 16 Teknik og Miljø 2005

17 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader blottet ved ebbe, større lavvandede bugter og vige, vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter der koloniserer mudder og sand: Ændringer i næringsstofindhold kan ændre artssammensætningen af bundflora og bundfauna. Ynglende liste I-arter: Dværgterne: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. Trækfugle: Toppet skallesluger, stor skallesluger: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. Trækfugle: Hvinand: Fødegrundlaget (snegle og krebsdyr der lever i ålegræsbælterne) kan mindskes, som følge af at fourageringsområderne forsvinder. Trækfugle: Gravand: Fødegrundlaget (dyndsnegle på mudder- og sandflader) kan mindskes som følge af tilgroning af mudder- og sandflader. Trækfugle: Sangsvane, pibeand: Fødegrundlaget (ålegræs) kan mindskes. Trækfugle: Fløjlsand: Fødegrundlaget (muslinger, snegle og fisk uden for ålegræsbæltet) kan mindskes som følge af iltsvind. Trækfugle: Bjergand: Fødegrundlaget (muslinger og planter) kan mindskes som følge af iltsvind. En nærmere beskrivelse af udpegningsgrundlaget for de internationale beskyttelsesområdet og hvilke forpligtelser, udpegninger medfører, kan ses af bilag 4. Beregninger Beregninger viser, at den arealvægtede kvælstofudvaskning fra rodzonen giver en gennemsnitlig udvaskning på 56 kg N/ha i før-situationen og 54 kg N/ha i efter-situationen. Kvælstofbelastningen af Limfjorden fra virksomheden er beregnet til 2636 kg N/år før 3028 kg N/år efter udvidelsen. Belastningen fra virksomheden før og efter svarer til et fald i arealbidraget til vandløb fra 16,8 kg N/ha til 16,2 kg N/ha. Der er et fosforbalance på udbringningsarealerne i efter-situationen. Kumulativ effekt I forhold til den kumulative effekt vurderes det, at bedriften ikke i sig selv kan påvirke fjordområderne, men i kumulation med de øvrige landbrug i oplandet er der en påvirkning. Det er dog vurderet, at da arealbelastningen fra driften falder fra før- til eftersituationen, vil projektet ikke medvirke til en forringelse af forholdene i fjordområderne. Teknik og Miljø

18 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Forhold til regionplan Tilstanden i Limfjorden opfylder i dag ikke målsætningen pga. for store tilførsler af næringsstofferne kvælstof og fosfor. De store tilledninger medfører dårlige miljøforhold i fjorden, bl.a. er der meget ringe sigt som følge af stor produktion af planktonalger med risiko for iltsvind til følge. Forhold til administrationsgrundlag I efter-situationen falder arealbelastningen af kvælstof samtidig med, at der er fosforbalance, så det vurderes derfor, at udvidelsen er i overensstemmelse med amtets administrationsgrundlag. Andre forhold Transport I henhold til ansøgers redegørelse vil transport til og fra ejendommen øges, især i forbindelse med transport af grovfoder og udbringning af gylle. Der er ikke i forbindelse med offentliggørelsen af projektet, kommet bemærkninger fra naboer eller andre interesserede. Amtet vurderer på baggrund heraf, sammenholdt med de vilkår der stilles af Farsø Kommune gennem miljøgodkendelsen, at der ikke er behov for at stille yderligere krav vedr. transportforhold. Lugt Den primære årsag til evt. lugtproblemer vil være staldanlægget. Teglgård ligger i byzone, indenfor Fredbjergs bygrænse, hvorfor den aktuelle lugtgeneafstand er 307 m, ifølge amtets beregninger. Der er mere end 5 boliger indenfor denne afstand. I offentlighedsfasen er der ikke kommet bemærkninger fra naboer eller andre interesserede vedr. lugtproblemer. Ansøger oplyser desuden, at der aldrig har været klaget over lugtgener. Amtet vurderer, at der på denne baggrund ikke er behov for at stille yderligere krav til lugtreduktion end de, kommunen fastlægger i miljøgodkendelsen. Støj og støv Støj og støv begrænser sig til selve ejendommen. Heller ikke her er der indkommet klager eller bemærkninger. Amtet vurderer, at disse forhold er passende reguleret i miljøgodkendelsen. Alternativer Udvidelsen af dyreholdet skal ske i eksisterende bygninger. Mulige alternativer og 0-alternativet er beskrevet i ansøgers udkast til VVM-redegørelse (dette tillægs del 2). Amtet vurderer, at der ikke er alternativer til det forelagte projekt, der på væsentlige punkter kan forbedre dette. Projektet, der er behandlet i dette regionplantillæg, vil efter amtets vurdering kunne gennemføres under de forudsætninger, der er opstillet i afsnittet retningslinier. Der er efter amtets opfattelse ikke miljømæssige forhold, der taler mod denne udvidelse af produktionen og valgte løsninger. 18 Teknik og Miljø 2005

19 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Kumulativ effekt Kortbilag 3 viser en illustration af husdyrtrykket i området omkring Teglgård. Sammenstillingen er udarbejdet på basis af det centrale husdyrregister (CHR). Data fra dette register er dog usikre og ikke ajourførte i ønskeligt omfang. Det skal også bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at afgøre, hvor mange ejendomme med husdyrproduktion, der er nedlagt i området gennem de seneste år. For så vidt angår ammoniakfordampningen, vurderes udvidelsen ikke i kumulation med bidrag fra andre af amtet kendte kilder til ammoniakfordampning at øge den samlede luftbårne N-belastning i området i væsentligt eller uacceptabelt omfang. I forhold til vandmiljøet vil det, med det nuværende videngrundlag, ikke være muligt at vurdere en kumulativ effekt af projektets udledning af næringsstoffer til recipienter og grundvand. Teknik og Miljø

20 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 20 Teknik og Miljø 2005

21 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Kommentarer til projektet I idéfasen og debatfasen er der ikke kommet forslag eller bemærkninger til projektet. Teknik og Miljø

22 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 22 Teknik og Miljø 2005

23 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Klagevejledning Regionplantillægget vil ligge på amtets hjemmeside ( Regionplan / Vedtagne regionplantillæg ). Der vil ske en offentliggørelse af tillægget i den lokale ugepresse. Særlige adressater, herunder ansøger, kommune m.fl. vil få tilsendt en trykt version. Herudover vil tillægget kunne rekvireres i fotokopi hos Nordjyllands Amt. Det nu vedtagne endelige regionplantillæg, vil, efter reglerne i planloven 58, kunne påklages med hensyn til retlige forhold i regionplantillægget. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder om den er blevet til på en korrekt, lovlig måde. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Med godkendelsen af regionplantillægget meddeler amtsrådet VVMgodkendelse til produktionsudvidelsen efter 8 i bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 ( samlebekendtgørelsen ). Klage over regionplantillægget og VVM-godkendelsen skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, evt. nkn@nkn.dk. En klage skal modtages i nævnet senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for at behandle en klage. Når Naturklagenævnet har modtaget klagen, sender nævnet en opkrævning til den, der har indgivet klage. Naturklagenævnet begynder ikke at behandle klagen, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i sin klage. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside på adressen Efter klagefristens udløb kan du ved telefonisk henvendelse til Naturklagenævnet få oplyst, om der er kommet klager over amtets beslutning. Naturklagenævnets telefonnummer er Hvis der kommer klager, vil nævnet orientere dig direkte. Civil retssag Amtets afgørelse kan også indbringes for domstolene. Retssagen skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er bekendtgjort. Teknik og Miljø

24 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 24 Teknik og Miljø 2005

25 Teglgård, Helle Laursen og Kurt Hastrup, Fredbjergvej 135, Farsø Kommune. Udbringningsarealer Ej udbringning Indvindingsoplande for vandværker Områder med særlige drikkevandsinteresser Nitratfølsomme områder Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1216 III NØ 1 1: KNSU/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

26 Teglgård, Helle Laursen og Kurt Hastrup, Fredbjergvej 135, Farsø Kommune. Nitratfølsomt område med lille sårbarhed Nitratfølsomt område med stor sårbarhed Område med begrænsede drikkevandsinteresser Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1216 III NØ 1a 1: KNSU/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

27 Teglgård, Helle Laursen og Kurt Hastrup, Fredbjergvej 135, Farsø Kommune. Udbringningsarealer Ej udbringning Beskyttet natur - Vejledende registrering 1995 Lavbund: Mose, Kultureng, Natureng og Strandeng. Højbund: Hede & Overdrev Sø Vandløb Områder med beskyttet natur i tilknytning til udbringningsarealerne er udpeget ved besigtigelse, øvrige områder med beskyttet natur er jvf. vejledende registrering Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1216 III NØ 2 1: KNSU/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

28 DE pr. ejendom > Teglgård, Helle Laursen og Kurt Hastrup, Fredbjergvej 135, Farsø Kommune. Udbringningsarealer Ej udbringning Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1216 III NØ 3 1: KNSU/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd DDO Copyright COWI.

29 Bilag 4: NATURA 2000-områder internationale naturbeskyttelsesområder NATURA 2000-områder er et netværk af udpegede naturområder i EU-landene. Netværket omfatter habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. NATURA 2000-områderne er omfattet af beskyttelsesbestemmelser i EFhabitatdirektivet og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Habitatområderne er en del af Natura Danmark har udpeget 254 områder med et samlet areal på ca km 2. Det samlede areal er fordelt med ca km 2 som marine områder og ca km 2 på land, svarende til ca. 72 % hav og 28 % land. Arealet på land svarer til 7,4 % af Danmarks landareal, og arealet på hav udgør 7,5 % af Danmarks havareal. Ca km 2 af habitatområderne er samtidigt udpeget som fuglebekyttelsesområde. 194 af områderne blev udpeget og fremsendt til Europa-kommissionen i Efter krav fra kommissionen er der gennemført supplerende udpegninger i , så der nu er 254 områder. I områderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige arter og naturtyper, som det enkelte område er udpeget for. Habitatdirektivet omfatter også beskyttelse af en række dyre- og plantearter uden udpegning af særlige beskyttelsesområder for disse. Jf. Habitatdirektivets artikel 6 stk. 3 skal alle planer om udvidelse af husdyrbrug vurderes med henblik på, om de vil medføre en negativ påvirkning af habitatområdet. Naturtyper må ikke forringes, og arter må ikke påvirkes væsentligt. Hvis der vurderes at være en negativ påvirkning som følge af projektet, kan dette ikke gennemføres. Fuglebeskyttelsesområder er udpeget for at opretholde og sikre levesteder for vilde fuglearter i EU. Levestederne for mange fuglearter forringes eller er direkte truede. I Danmark er områderne især vigtige for mange vandfugle. Fuglebeskyttelsesområder er en del af NATURA Danmark har udpeget 112 EF-fuglebeskyttelsesområder med et samlet areal på ca km 2. Det samlede areal er fordelt med ca km 2 som marine områder og ca km 2 på land, svarende til ca. 79 % hav og 21 % land. Arealet på land svarer til ca. 6 % af Danmarks landareal og arealet på hav udgør ca. 9 % af Danmarks havareal. Ca km 2 af fuglebeskyttelsesområderne er samtidig udpeget som habitatområde. Grundlaget for fuglebeskyttelsesområderne er EF-fuglebeskyttelsesdirektivet fra Foruden udpegning af beskyttelsesområder indeholder direktivet også bestemmelser om hvilke fuglearter der må jages og hvilke jagtmetoder, der må bruges. I fuglebeskyttelsesområderne må der ikke ske en væsentlig påvirkning af fuglene og deres grundlag for at være der.

30 Ramsarområder er beskyttede vådområder med særlig betydning for fugle. Hundredtusinder af fugle opholder sig langs vores kyster en stor del af året. Danmark tiltrådte Ramsarkonventionen i I Danmark er der udpeget 27 Ramsarområder med et samlet areal på km 2, hvoraf de fleste findes i de lavvandede dele af vores farvande. Alle landets Ramsarområder er efterfølgende udpeget som fuglebeskyttelsesområder. Ramsarkonventionen forpligter landene sig til at beskytte fuglelivet i de udpegede områder. På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside på internetadressen kan læses mere om NATURA 2000-netværket. NATURA 2000 og regionplanen Forpligtelserne i habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne samt Ramsarkonventionen er optaget som i regionplan 2001: Retningslinje internationale naturbeskyttelsesområde: Der må ikke inden for områder omfattet af Ramsarkonventionen, EF-fuglebeskyttelsesdirektivet eller EF-habitatdirektivet træffes dispositioner, der strider imod de fastsatte hensigter og bestemmelser. Sikring af NATURA 2000-områder mod forurening, forringelser og forstyrrelser skal blandt andet ske gennem amtets planlægning og administration. En række miljøfaktorer påvirker og regulerer fuglebestandene. Beskyttelsen af fuglelivet kræver derfor et positivt samspil mellem den fysiske planlægning og anden miljøforvaltning. Regionplanens retningslinje fastlægger kvalitetskrav for kystvande. Ud over basismålsætningen der gælder for stort set alle kystvandene, er kystvande inden for beskyttelsesområderne udlagt med målsætning med skærpede kvalitetskrav.

31 Teglgård, Helle Laursen og Kurt Hastrup, Fredbjergvej 135, Farsø Kommune. Udbringningsarealer Ej udbringning Internationale beskyttelsesområder Habitatområder Fugle- og ramsarområder Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1216 III NØ 4a 1: KNSU/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

32 16 Løgstør Bredning, V ejlerne og Bulbjerg 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 1355 Odder (Lutra lutra) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Kystklitter med gråris 2190 Fugtige klitlavninger 2250 *Kystklitter med enebær 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: KNSU/dlg Bilag: Rev.: 4b Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

33 17 Navnsø med hede Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: KNSU/dlg Bilag: Rev.: 4c Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

34 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk 1042 Stor kærguldsmed (Leucorrhina pectoralis) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 1355 Odder (Lutra lutra) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1528 Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: KNSU/dlg Bilag: Rev.: 4d Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

35 12 Løgstør Bredning, Livø, Feggesund og Skarrehage dværgterne (Sterna albifrons) sangsvane (Cygnus cygnus), pibeand (Anas penelope), gravand (Tadorna tadorna), bjergand (Aythya marila), fløjlsand (Melanitta fusca), hvinand (Bucephala clangula), toppet skallesluger (Mergus serrator) og stor skallesluger (Mergus merganser) Natura2000. Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: KNSU/dlg Bilag: Rev.: 4e Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

36 1 0 # Punktkilde Teglgård, Helle Laursen og Kurt Hastrup, Fredbjergvej 135, Farsø Kommune. 0 Ammoniakdepositionspunkter Udbringningsarealer Ej udbringning Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1216 III NØ 5 1: KNSU/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

37 Del 2 VVM-redegørelse

38

39 Aalborg Amts Landboforening Forord Denne redegørelse er fremkommet i tæt samarbejde mellem Nordjyllands Amt og Helle og Kurt Hastrup, ejere af Teglgaard. Helle og Kurt Hastrup er repræsenteret af Tina Madsen, Aalborg Amts Landboforening. 1

40 1. Indholdsfortegnelse Aalborg Amts Landboforening Forord Indholdsfortegnelse Ikke-teknisk resumé Beskrivelse af bedriften Produktion Besætning Bygninger Produktion, opbevaring og håndtering af husdyrgødning Input og output Arealer Harmoni- og arealkrav Anlægget i forhold til miljøet og omgivelserne Natur Natur på og omkring bedriften Diger Fortidsminder Fredning Ammoniakfordampning Metodebeskrivelse Beregninger Grundvand Beliggenhed Udvaskning af kvælstof fra rodzonen Vandindvinding Geologi Overfladevand Vandløb og søer Marine områder Naboforhold og nærmiljø Landskabsbeskrivelse Afstande til naboer Vejtransport Støjbelastning Lugtbelastning Foranstaltninger og alternativer Andre forhold alternativ til udvidelsen Alternative løsninger Bilag...25 Bilagsfortegnelse Bilag 1a+b: Kort over transportveje 1: Bilag 2: Kort over naboafstande 1:6.000 Bilag 3: Situationsplan 2

41 Aalborg Amts Landboforening 2. Ikke-teknisk resumé Helle og Kurt Hastrup har søgt om at udvide sin kvægbesætning på ejendommen Teglgaard, Fredbjergvej 135, Fredbjerg, 9640 Farsø. Han har i dag en besætning på 249,54 DE (dyreenheder) og ønsker i fremtiden at have 343,10 DE. Det betyder, at Helle og Kurt Hastrup udvider sin besætning af malkekøer fra 146 til 200 årskøer med opdræt samt udvider produktionen af tyrekalve fra 83 til 116 stk. Udvidelsen af besætningen sker i de eksisterende stalde, så det er ikke nødvendigt at bygge nyt. I fremtiden vil kapaciteten af staldanlægget blot blive udnyttet bedre. Der er heller ikke behov for at bygge ny gylletank. Helle og Kurt Hastrups bedrift følger reglerne om 2,3 DE/ha i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Der kræves derfor et udspredningsareal på 145,3 ha, når de afgræssende dyreenheder er fratrukket. Med 157 ha jord til udspredning opfylder Helle og Kurt Hastrups bedrift kravet om udspredningsareal. På de vedvarende græsmarker og MVJ-arealer er husdyrtrykket på 0,52 DE/ha, mens det i forbindelse med udvidelse stiger fra 1,84 til 2,07 DE/ha. Reglerne om 2,3 DE pr. ha pr. år kræver, at en række særlige betingelser overholdes for at sikre, at det større husdyrtryk pr. ha ikke resulterer i et større næringsstoftab til omgivelserne. Det drejer sig blandt andet om krav til græsarealet samt regler for pløjetidspunkt. N og P Mængden af fosfor tilført i husdyrgødning efter udvidelsen svarer til mængden af fosfor fraført med afgrøderne (forskellen er 42 kg P). Der er dermed opnået fosforbalance på Helle og Kurt Hastrups arealer, der ligger i opland til Limfjorden. Efter udvidelsen er det reducerede ejerkrav 58,6 ha på Teglgaard, mens det samlede ejerkrav er på 87,4 ha. Teglgaard har et matrikulært areal på 110,9 ha, hvoraf 87,7 ha er udspredningsareal. Arealkravet på Teglgaard er derfor opfyldt. Det samlede arealkrav på bedriften er opfyldt ved tilkøb af jord i år Teglgaard ligger i landsbyen Fredbjerg og ejendommens nærmeste nabo, der ikke er et landbrug, ligger ca. 60 m væk. Trods placeringen i Fredbjerg har lugt eller støj fra staldene på Teglgaard aldrig givet anledning til kommentarer eller klager fra naboer. Støjkilder fra produktionen på Teglgaard er levering og blanding af foder, fodring samt ventilationsanlæg. Dertil kommer støj ved transport til og fra ejendommen. Lugt ved gylleudkørsel har ikke forårsaget klager.kurt og Helle Hastrup kører af princip aldrig gylle ud i weekenden. Staldene samt ejendommens store gylletank og ensilagestakke ligger mod syd væk fra Fredbjerg. Placeringen er dermed orienteret væk fra de øvrige beboelsesejendomme i byen. 3