Til rapport Kortlægning og analyse af UU-Sjælsø gennemført af Rambøll
|
|
- Philippa Christoffersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Til rapport Kortlægning og analyse af UU-Sjælsø gennemført af Rambøll Dato: Center for Dagtilbud og Skole Pædagogik og Udvikling horsholm.dk Baggrund På baggrund af Budgetaftale har Hørsholm Kommune bedt Rambøll Management Consulting (Rambøll) om at lave en analyse af UU-Sjælsø i forhold til den nuværende organisering/driftsform, sammenhæng mellem de ydelser UU- Sjælsø leverer og de behov, der er i Hørsholm Kommune samt en vurdering af økonomien. Kontakt Lærke Klintholm Konsulent kli@horsholm.dk Direkte tlf Kortlægningen og analysen er opdelt i fire overordnede temaer: Ydelser: Hvilke ydelser leverer UU-Sjælsø? Organisation: Hvordan er vejledningsindsatsen organiseret? Kvalitet: Hvad får brugerne ud af vejledningen? Økonomi: Hvad er omkostningerne? Kortlægningen og analysen baseres på kvalitative og kvantitative data indsamlet gennem dialog med Hørsholm Kommune, UU-Sjælsø og de to sammenligningskommuner - Allerød og Vallensbæk kommuner. Der har desuden været gennemført interview med ledelse og medarbejdere i UU-Sjælsø, relevante samarbejdspartnere i Hørsholm Kommune, unge fra Hørsholm Kommune samt repræsentanter fra sammenligningskommunerne. Konklusioner Overordnet set konkluderes det, at UU-Sjælsø opleves som en god og faglig vigtig sparringspartner af både de unge og af de forskellige samarbejdspartnere i Hørsholm Kommune. Vejledningen opleves at være af høj, faglig kvalitet og vejledernes faglige viden og uddannelsesmæssige fokus bidrager på en god måde til opgaveløsningen. Derudover konkluderes det, at Hørsholm Kommune har den billigste løsning sammenlignet med Allerød og Vallensbæk kommuner. Resultaterne fra kortlægningen og analysen vil indgå i det videre arbejde i forhold til at etablere en sammenhængende indsats for de unge i Hørsholm Kommune. 1/1
2 KORTLÆGNING OG ANALYSE AF UU-SJÆLSØ KORT RAPPORT JULI
3 INDHOLDSFORTEGNELSE OM RAPPORTEN 1. OM KOTRLÆGNINGEN SIDE RESULTATER AF KORTLÆGNINGEN SIDE 5 3. YDELSER SIDE ORGANISERING SIDE 8 5. BRUGEROPLEVET KVALITET SIDE 9 6. ØKONOMI SIDE PERSPEKTIVER SIDE 13 LÆSEVEJLEDNING Denne rapport udgør afrapporteringen af de overordnede resultater af Kortlægning af UU-Sjælsø, som Hørsholm Kommune har besluttet at iværksætte. Udover den kortfattede afrapportering er der også udarbejdet en fuld afrapportering med grundig gennemgang af alle kortlægningens resultater. Rapporten er inddelt i syv hovedafsnit: 1. Indledning: Indeholder en kortfattet beskrivelse af analysens baggrund og metode samt en præsentation af Hørsholm Kommune og de to sammenligningskommuner. 2. Hovedresultater: Her præsenteres analysens hovedresultater. 3. Ydelser: Indeholder et overblik over de ydelser, som UU-Sjælsø leverer til Hørsholm Kommune, samt et ydelseskatalog, hvor de enkelte ydelser beskrives. 4. Organisering: Indeholder en præsentation af UU-Sjælsøs organisering i sammenligning med organiseringen i UU-Vallensbæk samt en analyse af fordele og ulemper ved de forskellige organiseringsformer. 5. Brugeroplevet kvalitet: I dette afsnit beskrives den brugeroplevede kvalitet af UU-Sjælsøs ydelser, både fra et unge- og et samarbejdspartnerperspektiv. 6. Økonomi: Afsnittet indeholder en kortlægning af UU-Sjælsøs økonomi og Hørsholm Kommunes udgifter til UU-vejledningen. De to sammenligningskommuner inddrages til en vurdering af Hørsholm Kommunes relative udgiftsniveau. 7. Perspektiver: Afsnittet indeholder en analyse af elementerne for den gode vejledning. 2
4 1.1 OM KORTLÆGNINGEN BAGGRUND FOR KORTLÆGNINGEN Hørsholm Kommune har politisk besluttet at i gangsætte en ekstern analyse med henblik på at se nærmere på UU-Sjælsøs ydelser, og hvad Hørsholm Kommune får ud af at samarbejde med UU-Sjælsø. Således fremgår det af Budgetaftalen : Aftaleparterne er enige om, at der senest primo 2018 igangsættes en ekstern analyse af UU-Sjælsø i forhold til den nuværende organisering/driftsform, sammenhæng mellem de ydelser, UU-Sjælsø leverer, og de behov, der er i Hørsholm Kommune, samt en vurdering af økonomien. FOKUS FOR KORTLÆGNINGEN til at gennemføre analysen har Hørsholm Kommune bedt Rambøll Management Consulting (Rambøll) om at gennemføre en kortlægning opdelt på fire overordnede temaer og en række underspørgsmål, som er illustreret overfor. Der ønskes en kortlægningen, som dækker alle opgaveområder indenfor UU-Sjælsø, og som er overvejende deskriptiv og analytisk, og dermed ikke indeholder anbefalinger til den fremadrettede organisering af UU-området. YDELSER KVALITET HVILKE YDELSER LEVERER UU-SJÆLSØ? Hvilke former for vejledning og øvrige aktiviteter tilbyder UU-Sjælsø? Hvordan er ydelserne fordelt på forskellige målgrupper? Hvad er omfanget af ydelserne? HVAD FÅR BRUGERNE UD AF VEJLEDNINGEN? Hvordan oplever brugerne UU-Sjælsøs vejledning? Hvad er de oplevede resultater af vejledningen? ORGANI- SATION ØKONOMI HVORDAN ER VEJLEDNINGSINDSATSEN ORGANISERET? Hvordan er indsatsen organiseret i dag? Hvordan er indsatsen organiseret i andre kommuner? Hvilke fordele og ulemper opleves ved forskellige organisationsformer? HVAD ER OMKOSTNINGERNE? Hvad betaler Hørsholm Kommune i dag for UU-Sjælsøs ydelser? Hvad betaler andre kommuner for UU- Sjælsøs ydelser? 3
5 1.2 OM KORTLÆGNINGEN METODE OG DATAKILDER ANALYSENS METODE Analysen baserer sig på en række kvalitative og kvantitative datakilder indsamlet gennem tæt dialog med Hørsholm Kommune, UU Sjælsø samt sammenligningskommuner (Allerød og Vallensbæk kommune). Der er, udover omfattende dokumentstudier af eksisterende kvalitative og kvantitative kilder vedrørende UU-Sjælsø, foretaget interviews med ledelse og medarbejdere i UU- Sjælsø, relevante samarbejdspartnere i Hørsholm Kommune, brugere af UU-Sjælsø samt repræsentanter fra sammenligningskommunerne. HØRSHOLM OG TO SAMMENLIGNINGSKOMMUNER Udover Hørsholm Kommune har Rambøll - i samarbejde med Hørsholm Kommune - udvalgt Allerød og Vallensbæk Kommune som sammenligningskommuner. Baggrunden for udvælgelsen har er sket på baggrund af: 1) Demografiske karakteristika Kommunerne skulle ligne hinanden. 2) UU-vejledningens organisering Vallensbæk Kommune har hjemtaget deres UUvejledning i DATAKILDER Interviews UU-Sjælsø Casebesøg på UU-Sjælsø med interviews af centerchef og de tre vejledere, som er tilknyttet Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Interviews af unge fra forskellige målgrupper (10 unge). De unge er blevet udvalgt af Hørsholm Kommune. Interviews med kommunale aktører fra Hørsholm Kommune (4). Fokusgruppeinterviews med kommunale samarbejdspartnere (skoler, jobcentret, Center for Børn og Unge, Ungdomsskolen og 10. klasse Vallerød). Vallensbæk Kommune Interviews med leder af UU-Vallensbæk. Interview med udviklingskonsulent på børn- og ungeområdet, som var med til at hjemtage UU-vejledningen. Allerød Kommune Interview med kommunens socialchef. Interview med chefkonsulent på skoleområdet. Øvrige datakilder Årsrapport 2016 UU-Sjælsø UU-Sjælsøs årsregnskab 2017 Dataudtræk fra sagsbehandlingssystemet Uno Ung Samarbejdsaftaler med Hørsholm Kommune og UU-Sjælsø Data fra Danmarks Statistik. 4
6 YDELSER 2. RESULTATER AF KORTLÆGNINGEN 1/2 Kortlægningens resultater præsenteres på de to følgende slides. Resultaterne er opdelt på de fire temaer; ydelser, organisering, brugeroplevet kvalitet og økonomi. Resultaterne bygger på indsamlet interviewdata med UU-vejledningen, kommunale samarbejdspartnere og brugere i Hørsholm og Allerød Kommune, samt UU-vejledningen og kommunale aktører i Vallensbæk. UU-SJÆLSØS YDELSER ER DELT OP I BASIS- OG TILKØBSYDELSER Basisydelser er vejledningsaktiviteter, som udføres i henhold til lovgrundlaget og de økonomiske vilkår, der er aftalt mellem UU-Sjælsø og kommunerne. Tilkøbsydelserne kan tilkøbes ved skoleårets start eller efter behov. Tilkøbsydelserne finansieres enten kommunalt eller af skolerne selv. Hørsholm Kommune har udover basisydelserne tilkøbt en bred vifte af tilkøbsydelser og er den kommune i UU-Sjælsøsamarbejdet, som køber flest tilkøbsydelser. Flere af de øvrige kommuner udviser dog interesse for at udvide deres tilkøbsydelsesportefølje. UU-SJÆLSØS ORGANISERING UU-Sjælsø er organiseret som et 60-selskab og dækker Hørsholm, Allerød, Furesø og Rudersdal Kommune. UU-Sjælsø har 20 vejledere forankret i hver deres kommune. Tre vejledere er tilknyttet Hørsholm. Administrationen består af en centerchef, en faglig leder og en administrativ medarbejder. FORDELE VED UU-SJÆLSØS ORGANISERING Der opnås en række stordriftsfordele grundet UU-Sjælsøs størrelse, hvilket blandt andet sikrer, at vejlederne kan fokusere på deres kerneopgaver, et højt serviceniveau til sam-arbejdspartnere og brugere samt økonomiske besparelser. Kommunalt forankrede vejledere anvendes med henblik på at sikre gode samarbejds-relationer. Ungevejledningen styrkes ved, at vejlederne følger den unge gennem hele dennes uddannelsesliv. Fleksibel tilrettelæggelse af medarbejdernes tid skaber rammen for den gode behovsdrevne vejledning. ORGANI- SERING YDELSESPORTEFØLJEN FAVNER HELE MÅLGRUPPEN UU-Sjælsø tilbyder ydelser, som hver især er målrettet de enkelte målgrupper for uddannelsesvejledningen - fra grundskolen over specialvejledningen til unge op til 29 år uden en ungdomsuddannelse. DET TIDSMÆSSIGE OMFANG AF YDELSERNE KAN VARIERE BETYDELIGT Den kollektive vejledning i udskolingen og undervisningen i faget Uddannelse og Job (U&J) er ydelser, som er relativt klart defineret i deres tidsomfang. Den individuelle vejledning, special- og især ungevejledningen kan omvendt - ifølge UU-vejlederne - variere betydeligt i tidsomfang og behov for vejledning fra en enkelt samtale på ti minutter til mange gentagende sessioner. ORGANISERINGEN I ANDRE KOMMUNER Omkring 60 pct. af de danske kommuner har tværkommunalt samarbejde om UU-vejledningen, hvor UU-centret dækker mere end én kommune. Et tværkommunalt samarbejde om UU-vejledningen er den primære organisationsform i Region Hovedstaden og Region Sjælland. I Region Nord er UU-Vejledningen primært organiseret i den enkelte kommune. ULEMPER VED UU-SJÆLSØS ORGANISERING Manglende tidsregistrering kan gøre UU-Sjælsø ugennemsigtige i forhold til deres omkostningseffektivitet. Flere kommunale aktører oplever, at UU-vejledningens forpligtigelser og finansieringsmodel er ugennemsigtig. UU-VALLENSBÆKS ORGANISERING UU-Vallensbæk er forvaltningsmæssigt forankret under Center for Børn og Unge og fysisk forankret i Vallensbæk Ungdomsskole. De har tilknyttet fem UU-vejledere samt en leder og én administrativ medarbejder. De to sidstnævnte er også delvist ansatte i ungdomsskolen. FORDELE VED UU-VALLENSBÆKS ORGANISERING En hjemtaget UU-vejledning giver mulighed for politisk at opprioritere UU-indsatsen. Mulighed for at skabe større sammenhæng i den kommunale ungeindsats gennem intrakommunale samarbejder. En lille kommune giver mulighed for tæt sparring mellem kommunale aktører. ULEMPER VED UU-VALLENSBÆKS ORGANISERING Potentielt dyrere administrationsomkostninger. UU-Vallensbæk har ved hjemtagningen skullet genetablere et nyt team af vejledere. Især specialvejledningen er udsat ved sygdom eller spidsbelastningsperioder grundet få medarbejdere. 5
7 KVALITET 2. RESULTATER AF KORTLÆGNINGEN 2/2 Kortlægningens resultater præsenteres på de to følgende slides. Resultaterne er opdelt på de fire temaer; ydelser, organisering, brugeroplevet kvalitet og økonomi. Resultaterne bygger på indsamlet interviewdata med UU-vejledningen, kommunale samarbejdspartnere og brugere i Hørsholm og Allerød Kommune samt UU-vejledningen og kommunale aktører i Vallensbæk. ØKONOMI DE UNGE OPLEVER HØJ KVALITET I VEJLEDNINGEN De unges oplevelse er, at: Vejlederne i høj grad evner at hjælpe de unge med at lægge en målrettet plan for deres fremtidige job og uddannelsesønsker, så de unge bliver mere afklarede. Vejlederne formår at udvide de unges horisont ift. potentielle uddannelsesmuligheder. Vejlederne har stor faglig viden, er velforberedte og gør vejledningen tryg ved at lytte til den unge. Det altid er til at komme i kontakt med sin vejleder, som også følger op og støtter den unge i uddannelsesovergange. De bliver hørt af vejlederne, og at vejlederne tager udgangspunkt i den unges egne ønsker og behov i vejledningsarbejdet. Vejlederne er opsøgende og imødekommende og udviser en fleksibilitet ift. planlægningen af vejledningssessioner. SAMARBEJDSPARTNERNE OPLEVER OGSÅ HØJ KVALITET, MEN OPLEVER UU- VEJLEDNINGENS FORPLIGTIGELSER OG FINANSIERINGSMODEL ER SVÆRE AT GENNEMSKUE Samarbejdspartnernes oplevelse er, at: Vejlederne generelt er fleksible og servicemindede og grundige, eksempelvis når de planlægger, forbereder, følger op på og evaluerer de ydelser og aktiviteter, som leveres. Vejlederne opleves som gode sparringspartnere og ekstra støtte for elever med særligt behov for vejledning. Vejlederne bibringer et uddannelsesmæssigt perspektiv, som kan medvirke til at skabe faglig diskussion. Flere samarbejdspartnere finder det svært gennemskueligt, hvilke ydelser UU-vejlederne er forpligtigede til at levere, og hvornår vejlederne leverer en ekstra ydelse. Flere samarbejdspartnere er uklare på, hvordan ydelserne finansieres. Hvornår er noget basis- eller tilkøbsydelse og finansieres ydelsen kommunalt eller af den enkelte institution? DEN ØKONOMISKE KORTLÆGNING INDIKERER, AT HØRSHOLM KOMMUNE HAR DEN BILLIGSTE LØSNING SAMMENLIGNIET MED ALLERØD OG VALLENSBÆK KOMMUNE Størstedelen af UU-Sjælsøs udgifter går til personale. Hørsholm Kommunes udgifter på kr. er bundet op på basis- og tilkøbsydelser, hvor førstnævnte beregnes på baggrund af antallet af elever i klasse i kommunen. Hørsholm og Allerød Kommune har samme udgiftsniveau pr. elev i klasse på trods af, at Hørsholm Kommune tilkøber Uddannelse og Jobundervisning fra klasse, mens Allerød Kommune kun tilkøber dette fra 6. klasse og frem. Forklaringen på denne diskrepans skal findes i, at Allerød Kommune har væsentligt flere elever på STU- og EGU-forløb, hvor UU-Sjælsø er købt ind til løbende vejledning. Hørsholm Kommune har et lavere udgiftsniveau end Vallensbæk Kommune på tværs af forskellige regnemetoder*. Det lavere udgiftsniveau skyldes sandsynligvis færre vejledere samt besparelser i form af stordriftsfordele. *Baggrunden for at bruge forskellige regnemetoder i sammenligningen af udgiftsniveau skyldes, at der på tværs af kommuner ikke findes én standard for, hvordan udgifterne til UU-vejledningen fordeles mellem kommuner. Således sikrer brugen af flere forskellige regnemetoder en mere robust konklusion. 6
8 3.1 YDELSER RESULTATER AF KORTLÆGNINGEN UU-SJÆLSØS YDELSER ER DELT OP I BASIS- OG TILKØBSYDELSER Basisydelser er vejledningsaktiviteter, som udføres i henhold til lovgrundlaget og de økonomiske vilkår, der er aftalt mellem UU-Sjælsø og kommunerne. Tilkøbsydelserne kan tilkøbes ved skoleårets start eller efter behov. Tilkøbsydelserne finansieres enten kommunalt eller af skolerne selv. Hørsholm Kommune har, udover basisydelserne, tilkøbt en bred vifte af tilkøbsydelser, og er den kommune, som køber flest tilkøbsydelser inden for UU-Sjælsø-samarbejdet. Flere af de øvrige kommuner udviser dog interesse for at udvide deres tilkøbsydelsesportefølje. YDELSESPORTEFØLJEN FAVNER HELE MÅLGRUPPEN UU-Sjælsø tilbyder ydelser, som hver især er målrettet de enkelte målgrupper for uddannelsesvejledningen - fra grundskolen over specialvejledningen til unge op til 29 år uden en ungdomsuddannelse. Målgruppen er: Elever fra klasse 10.-klasseelever Unge med særlige behov årige, som er uden for uddannelse og beskæftigelse Unge op til 25 år uden ungdomsuddannelse Uddannelsesparate unge op til 30 år uden ungdomsuddannelse. DET TIDSMÆSSIGE OMFANG AF YDELSERNE KAN VARIERE KRAFTIGT Den kollektive vejledning i udskolingen og Uddannelse og Jobundervisningen er ydelser, som er relativt klart defineret i deres tidsomfang. Den individuelle vejledning, special- og især ungevejledningen kan omvendt variere betydeligt i tidsomfang og behov for vejledning fra en enkelt samtale på ti minutter til mange gentagende sessioner. OVERBLIK OVER YDELSER OG OMFANG FOR 2017 BASISYDELSER Gennemførsel af uddannelsesparathedsvurdering (311 elever) Kollektiv vejledning (956 elever) Individuel vejledning af IUP-elever (ikke-uddannelsesparate elever) (103 elever) Vejledning af elever med særlige behov i specialklasser/-skoler med særligt behov (40 elever) Målgruppevurdering ift. STU (særligt tilrettelagt uddannelse) (9 unge) Målgruppevurdering til EGU (erhvervsgrunduddannelse) (2 unge) Målgruppevurdering ift. KUU (kombineret ungdomsuddannelse) (4-5 unge) Vejledning af årige uden for uddannelse og beskæftigelse (347 unge (UU-Sjælsø samlet)) Vejledning af unge år (279 unge) Vejledning af unge årige (præcise tal ikke tilgængelige) Målgruppevurdering til produktionsskoler (tal ikke tilgængelige) TILKØBSYDELSER Mentorordning (5 unge) Praktikformidling (218 unge) Uddannelse og Jobundervisning (2253 elever fordelt på 97 klasser) Vejledning af unge i et STU-forløb (1 ung) Vejledning af unge i et EGU-forløb (9 unge) ØVRIGE AKTIVITETER UU-Sjælsøakademiet (15 unge) Arrangementer og events (i alt har unge deltaget i arrangementerne) 7
9 3.2 YDELSER OVERBLIK OVER UU-SJÆLSØS YDELSER OPDELT PÅ MÅLGRUPPER Primær målgruppe Potentiel målgruppe Grundskolen klasse klasse 10. klasse Unge med særlige behov IUP Special -elever Øvrige unge årige årige årige Basisydelser UPV Kollektiv vejledning Individuel/gruppevejledning klasse Vejledning af elever i specialklasser/-skoler Målgruppevurdering af unge til STU Målgruppevurdering af unge til EGU Målgruppevurdering ift. KUU Vejledning af unge år Vejledning af øvrige unge år Vejledning af unge år Målgruppevurdering til produktionsskoler Tilkøbsydelser Uddannelse og Jobundervisning Praktikformidling Mentorordning Vejledning ifm. STU/EGU Fra 9. klasse Skolefinansieret Øvrige UU-Sjælsøakademiet Arrangementer Kan overlappe med Uddannelse og Jobundervisning 8. og 9. klasse 8
10 4. ORGANISERING RESULTATER AF KORTLÆGNINGEN Nedenfor præsenteres de fordele og ulemper ved UU-Sjælsøs organisering, som kortlægningen har identificeret. Analysen bygger dels på interviews med UU-Sjælsø og kommunale samarbejdspartnere fra Hørsholm og Allerød Kommune, dels på interviews fra aktører fra UU-vejledningen og kommunale aktører i Vallensbæk Kommune UU-SJÆLSØ UU-Sjælsøs organisering skaber en række stordriftsfordele Ledelsen sikrer de strategiske og administrative rammer og holder vejlederne opdateret med nyeste forskning og lovgivning, så vejlederne kan fokusere på kerneopgaven. Mulighed for intern faglig opkvalificering ved UU-Sjælsøs faglige leder. Vejledere kan uddelegere arbejdsopgaver, som går på tværs af kommuner, mellem hinanden. Gode muligheder for sparring og erfaringsudveksling mellem vejledere, som fokuserer på samme målgruppe, herunder specifikt specialvejledere. Mulighed for intern aflastning ifm. spidsbelastningsperioder eller sygdom. Prisbesparelser ved indkøb af eksempelvis it-systemer. Den kommunale forankring af vejlederne og deres tilknytning til skolerne sikrer gode samarbejdsrelationer Vejlederne har et indgående kommunekendskab og sikrer stærke relationer mellem de enkelte samarbejdspartnere. Vejlederne i UU-Sjælsø følger den unge gennem hele dennes uddannelsesliv Dette er med til at sikre en stærk relation til den unge, som understøtter en effektiv ungevejledning. Fleksibel tilrettelæggelse af medarbejdernes tid skaber den bedste vejledning Vejlederne egen tidsstyring er afgørende for vejledernes agilitet ift. fx unge- og specialvejledningen. Mulighed for at sammenligne på tværs af kommuner Ved at lave aktiviteter i fire kommuner har UU-Sjælsø mulighed for at levere ledelsesinformation med sammenligninger mellem de fire kommune, hvilket der opleves efterspørgsel efter. Opdeling af ydelser i basis- og tilkøbsydelser giver mulighed for, at kommunerne kan differentiere deres indkøb efter behov UU-Sjælsø giver kommunerne mulighed for selv at vælge både omfang og finansieringsform af tilkøbsydelserne. Flere kommunale aktører oplever, at UU-vejledningens forpligtigelser og finansieringsmodel er ugennemsigtige Flere aktører har ikke overblik over, hvordan de forskellige ydelser er finansieret, og hvad de koster. Flere aktører mangler overblik over, hvad UU-vejledningen er forpligtet til, og hvad der ligger udover UU-Sjælsøs ansvarsområde. Dog er oplevelsen, at UU-vejledningen sjældent siger nej. Manglende tidsregistrering kan føre til ugennemsigtighed Manglende tidsregistrering kan skabe ugennemsigtighed og kan gøre det svært at vurdere, om organisationen er omkostningseffektiv. UU-VALLENSBÆK En hjemtaget UU-vejledning giver mulighed for politisk at opprioritere UU-indsatsen Vallensbæk Kommune har besluttet, at alle skal kunne modtage individuel vejledning efter behov, uagtet uddannelsesparathed. Organiseringen giver større mulighed for at igangsætte særlige lokale initiativer ift. politiske behov eller konkrete behov fra skolerne. Større sammenhæng i den kommunale ungeindsats gennem intrakommunale samarbejder UU-vejledningen i Vallensbæk Kommune er blevet indtænkt i en række forskellige kommunale fora, hvorigennem samarbejdssnitflader og ansvarsfordelinger afklares. En lille kommune giver mulighed for tæt sparring mellem kommunale aktører Udviklingskonsulenten med ansvar for kommunens UU-vejledning sidder bl.a. tæt på jobcenterchefen, hvilket smidiggør dag-til-dag-samarbejdet. Potentielt dyrere administrationsomkostninger UU-Vallensbæk skal selv afholde alle administrative omkostninger. UU-Vallensbæk har skullet genetablere et nyt team af vejledere efter hjemtagning Dette kan både være omkostningsfulgt og tidskrævende at ansætte og opkvalificere nye vejledere. Specialvejledningen er udsat grundet få medarbejdere Ved sygdom og spidsbelastningsperioder er der fare for, at specialvejledningen vil være udsat, da der er få medarbejdere til at aflaste. ORGANISERINGEN I ANDRE KOMMUNER Samlet har omkring 60 pct. af de danske kommuner haft tværkommunalt samarbejde om UUvejledningen, hvor UU-centret dækker mere end én kommune. Et tværkommunalt samarbejde om UU-vejledningen er den primære organisationsform i Region Hovedstaden og Region Sjælland. I Region Midt og Region Syd er der en ligelig fordeling mellem organisationsformer. I Region Nord er UU-Vejledningen primært organiseret i den enkelte kommune. 45% 55% Kommunalt UU UU-Centre på tværs af kommuner 18% 47% 82% 55% 53% 45% 29% 71% 81% 19% 9
11 5. BRUGEROPLEVET KVALITET RESULTATER AF KORTLÆGNINGEN Den brugeroplevede kvalitet er afdækket dels på baggrund af interviews med UU-Sjælsøs unge brugere, dels på baggrund af interviews med kommunale samarbejdspartnere fra Hørsholm og Allerød Kommune. De unge giver udtryk for, at vejledningen er af høj kvalitet De unge føler sig hørt af og trygge ved deres UU-vejleder De unge oplever at blive hørt af deres UU-vejleder, som er god til at lytte til det, den unge fortæller om sig selv. UU-vejlederne formår på den måde at skabe et trygt rum og en god relation til den unge. De unge kan altid tage kontakt til deres UU-vejleder, som støtter dem i overgangen mellem uddannelsesforløb UU-vejlederne opleves som imødekommende og fleksible, da den unge altid kan ringe og få eller aftale vejledning. Vejlederne tager også løbende kontakt til de unge for at følge op på deres udvikling. UU-vejlederne opleves som en støtte i overgangen mellem uddannelsesforløb, fx ved at tage med på skolebesøg. UU-vejlederne er velforberedte, har stor faglig viden og finder de informationer, de unge har brug for De unge oplever, at UU-vejlederen har en stor faglig viden om uddannelsessystemet, som sættes i spil i vejledning. Derudover er UU-vejlederne gode til at søge efter specifikke informationer, så den unge får svar på sine spørgsmål. De unge oplever gode resultater af UU-vejledningen UU-vejlederne udvider de unges uddannelseshorisont Gennem Uddannelse og Jobundervisning, kollektiv og individuel vejledning oplever de unge at få udvidet deres uddannelseshorisont, hvor de finder ud af, at der er andre uddannelsesveje end STX. Gennem UU-vejledningen får de unge en målrettet plan De unge oplever, at UU-vejledningen har givet dem en målrettet uddannelsesplan, som gør deres uddannelsesvej overskuelig. Gennem den individuelle vejledning oplever folkeskoleelever at få en plan for at blive uddannelsesparate. De unge føler sig mere afklarede efter UU-vejledningen De unge giver udtryk for, at de føler sig mere afklarede omkring deres uddannelsesvalg, efter de har fået UU-vejledning. Samarbejdspartnere oplever grundighed, faglighed og fleksibilitet fra UUvejlederne UU-vejlederne opleves som fleksible og servicemindede Samarbejdspartnerne giver udtryk for, at UU-vejlederne er fleksible i planlægningen af aktiviteter, så det fx passer ind i lærernes skema. Derudover oplever samarbejdsparterne meget sjældent at blive afvist, når de henvender sig til UU-vejlederen. UU-vejlederne planlægger, koordinerer og følger grundigt op på aktiviteter for folkeskoleelever Aktiviteter, fx i Uddannelse og Jobundervisning, bliver grundigt planlagt og koordineret af UU-vejlederen og lagt ind i lærernes kalender. Derudover opleves det, at vejlederne forbereder og følger grundigt op med eleverne, samt evaluerer med samarbejdspartnere med henblik på at forbedre aktiviteterne. UU-vejledningen opleves som en god sparringspartner og ekstra støtte for ikkeuddannelsesparate elever Der bliver lagt vægt på, at UU-vejledningen er en god sparringspartner og støtte op til uddannelsesparathedsvurdering (UPV), ved forældremøder og til skole-hjem-samtaler i kraft af deres faglighed. UU-vejledningen opleves også som en støtte ift. IUP-elever og i forældresamarbejdet, som knytter sig hertil. I den kommunale sagsbehandling har UU-vejledningen et andet perspektiv, som kan lede til faglig diskussion I forhold til unge, som også modtager kommunal sagsbehandling, oplever samarbejdspartnerne, at UU-vejledningen kan bidrage med en særlig faglighed ift. uddannelsessystemet. Der er dog ikke altid enighed mellem UU og samarbejdsparterne, hvilket både kan lede til gavnlige diskussioner, og til at kommunen træffer en anden afgørelse, end UU-vejledningen lægger op til. Samarbejdspartnerne har svært ved at gennemskue, hvad UU-vejlederne er og ikke er forpligtigede til at levere Der gives udtryk for, at samarbejdet ikke tænkes i basis- eller tilkøbsydelser, og samarbejdsparterne har dermed svært ved at gennemskue, hvad UU-vejlederne er forpligtet til at levere, hvad de leverer af ekstra ydelser, og hvordan det ekstra bliver finansieret. 10
12 6.1 ØKONOMI SAMMENLIGNING: HØRSHOLM, ALLERØD OG VALLENSBÆK - UDGIFTER 2017 Nedenstående tabel giver et indblik i de forskellige kommuners udgifter til UU-vejledningen og enhedsudgiften ved forskellige regnemetoder. Analysen bygger på UU-Sjælsøs Årsregnskab fra 2017 samt nøgletal trukket fra Danmarks Statistik. Udgifter UU 2017 Hørsholm Allerød Vallensbæk Udgifter i alt DKK DKK DKK Udgifter basisydelser* DKK DKK Udgifter tilløbsydelser* DKK DKK Udgifter pr klasses elever i kommunen** DKK 801 DKK 803 DKK 956 Udgifter pr klasses elever i kommunen basisydelser DKK 561 DKK Udgifter pr klasses elever i kommunen tilkøbsydelser DKK 240 DKK Udgifter pr årige*** DKK 325 DKK 412 DKK 448 Udgifter pr. indbygger*** DKK 82 DKK 112 DKK 121 Kilde: UU-Sjælsøs Årsregnskab 2017 og nøgletal fra Danmarks Statistik. Note: * UU-Vallensbæk opgør ikke deres ydelser i basis- og tilkøbsydelser, hvorfor disse er angivet som blanke. ** UU-Sjælsø beregner kommunernes udgifter på basisydelser pba. antallet af klasses elever i kommunen, hvorfor denne regnemetoder er brugt her. *** Baggrunden for at også at sammenligne udgiftsniveauet pr årige og pr. indbygger skyldes, at der på tværs af kommunerne ikke findes én standard for, hvordan udgifterne til UU-vejledningen fordeles mellem kommunerne. Således sikrer brugen af flere forskellige regnemetoder en mere robust konklusion. 11
13 Vejledernes timeforbrug Sammenligning med andre kommuner Hørsholms udgifter til UU-Sjælsø UU-Sjælsøs udgifter 6.2 ØKONOMI Nedenstående konklusioner bygger på UU-Sjælsøs Årsregnskab fra 2017 samt nøgletal trukket fra Danmarks Statistik. STØRSTEDELEN AF UU-SJÆLSØS UDGIFTER ER PERSONALEUDGIFTER, SVARENDE TIL 93 PCT. AF DE SAMLEDE UDGIFTER 96 pct. af personaleudgifterne dækker over løn til det administrative personale (tre årsværk) og til UU-vejlederne (ca. 20 årsværk). De resterende 4 pct. dækker uddannelse, kørselsgodtgørelse og øvrige personaleudgifter. Det har ikke været muligt at indhente samme tal fra UU-Vallensbæk. HØRSHOLM HAVDE UDGIFTER PÅ KR. TIL UU-SJÆLSØ I 2017 Udgifterne kan splittes op på basisydelser ( kr.) og tilkøbsydelser inkl. mentorordning ( kr.) Basisydelsen beregnes ud fra andelen af børn og unge i henhold til antallet af elever i klasse (inklusiv specialskoleelever) i kommunen. Foruden selve vejledningen dækker udgifterne til basisydelserne også over administrative omkostninger i form af ledelse, it-systemet Uno- Ung samt udgifter til grunde og bygninger mv. Tilkøbsydelserne dækker over, at UU-Sjælsø forestår undervisningen i U&J, vejledning ifm. STU og EGU, praktikformidling og mentorordningen. Hørsholm Allerød Vallensbæk UU-SJÆLSØ HAR DEN BILLIGSTE LØSNING SAMMENLIGNET MED UU-VALLENSBÆK Hørsholm og Allerød har samme udgiftsniveau pr. elev i klasse samlet og opgjort på basis- og tilkøbsydelser. Til trods for, at Hørsholm har tilkøbt UU-Sjælsø til at forestå undervisningen af U&J i hele grundskolen, og Allerød kun har tilkøbt undervisning ned til 6. klasse, ses det samme udgiftsniveau til tilkøbsydelser pr klasses elev ml. Hørsholm og Allerød, hvorfor man kunne forvente et større udgiftsniveau for Hørsholm. Forklaringen på, at de to kommuner stadig har samme udgiftsniveau, kan være, at Allerød har væsentligt flere elever på STU- og EGU-forløb, hvor UU-Sjælsø er købt ind til løbende vejledning. Hørsholm er væsentligt billigere end Vallensbæk på tværs af regnemetoder* (udgifter pr. indbygger, udgifter pr. ung ml. 6 og 29 år og elever i klasse). De sandsynlige forklaringer på, at Hørsholm har lavere udgifter sammenlignet med Vallensbæk, kan dels være, at UU-Vallensbæk har flere vejledere tilknyttet (fem mod tre i Hørsholm), og/eller at Hørsholm opnår besparelser i form af stordriftsfordele til fx administration. VEJLEDERNES FORVENTEDE TIMEFORBRUG ESTIMERES VED SKOLEÅRETS START, MEN ER KUN EN PROXY FOR DET REELE TIMEFORBRUG Grundet manglende tidsregistrering er det ikke muligt at give et præcist estimat af det reelle tidsforbrug. Eksempelvis fortæller vejlederne, at de bruger mere tid på U&J-undervisning og forberedelse hertil, end hvad der er estimeret. 39 pct. af vejledernes tid er estimeret til basisydelser (UPV og lovpligtig vejledning i grundskolen, specialvejledning og ungevejledning). 29 pct. til administrationstid (interne og eksterne møder og koordinering, opkvalificering af vejledere, afholdelse af konferencer og arrangementer). 28 pct. til tilkøbsydelser (praktikformidling, undervisning i U&J, vejledning af STU- og EGU elever mv.). 4 pct. til planlægning og afholdelse af UU-Sjælsøakademiet. 12 * Baggrunden for at anvende forskellige regnemetoder er, at der på tværs af kommuner ikke findes én standard for, hvordan udgifterne til UU-vejledningen fordeles mellem kommuner. Således sikrer brugen af flere forskellige regnemetoder en mere robust konklusion.
14 6.3 ØKONOMI FORSKEL MELLEM HØRSHOLM OG ALLERØD KOMMUNES TILKØBSYDELSER - UDGIFTER Nedenstående tabel giver et indblik i Hørsholm og Allerød Kommunes udgifter til tilkøbsydelser Tabellen illustrerer, at Allerød Kommune har væsentligt flere STU- og EGUforløb, hvilket understøtter forklaringen på, hvorfor Hørsholm og Allerød Kommune har samme udgiftsniveau til tilkøbsydelser pr. elev i klasse, på trods af, at Hørsholm Kommune tilkøber Uddannelse og Jobundervisning til en større målgruppe sammenlignet med Allerød Kommune (1.-9. klasse vs klasse). Tilkøbsydelse Hørsholm Kommune Allerød Kommune U & J Praktikformidling STU-vejledning EGU-vejledning Mentor I alt Kilde: UU-Sjælsøs Årsregnskab
15 7.1 PERSPEKTIVER DRIVKRÆFTER I DEN GODE VEJLEDNING På tværs af vejledningsindsatser er der identificeret seks kerneelementer, som i varierende grad er afgørende drivkræfter for den gode vejledning. Identifikationen af disse kerneelementer bygger på interviews med UU-vejledere, unge og samarbejdspartnere. Seks kerneelementer i UU-vejledningen Relation til den unge Denne relation dækker over UU-vejlederens evne til at kommunikere med og lytte til den unge på en måde, så den unge føler sig tryg og hørt. Forældreinddragelse Dækker over UU-vejlederens samarbejde med og inddragelse af den unges forældre i vejledningsindsatsten og specifikke vejledningsaktiviteter. Definition af kernelementer Et kerneelement kan ses som et forhold, hvis tilstedeværelse er afgørende for at sikre den gode vejledningsindsats inden for den enkelte vejledningsaktivitet. Inden for de enkelte indsatser vil forskellige kerneelementer være på spil. Det vil sige, at ikke alle kerneelementer nødvendigvis vil være på spil i de enkelte vejledningsaktiviteter. Hvis man formår at sikre tilstedeværelsen af et relevant kerneelement, kan det således agere som en drivkraft for den gode vejledning. Viden om og samarbejde med erhvervslivet Dette kerneelement omhandler UU-vejlederens viden om og samarbejde med virksomheder, som eksempelvis kan bringes i spil ved specifikke ydelser. Samarbejde med skolen Folkeskolen dækker over UU-vejlederens samarbejde med skoler og lærere i forbindelse med vejledningsindsatsen. Viden om og samarbejde med uddannelsesinstitutioner Uddannelsesinstitutioner dækker over UU-vejlederens viden om og samarbejde med forskellige institutioner som ungdomsuddannelser, professionsskoler, VUC og andre uddannelsestilbud. Samarbejdet med den kommunale forvaltning Dette kerneelement dækker over det samarbejde, som UU-vejledningen har til forskellige dele af den kommunale forvaltning, fx jobcenteret og ungeforvaltningen. 14
16 7. PERSPEKTIVER VIGTIGE ELEMENTER FOR DEN GODE VEJLEDNING På tværs af vejledningsindsatser er det identificeret, at vejledernes relationsarbejde, samarbejdsrelationer og faglige viden er centrale elementer for den gode vejledning. Identifikationen af disse kerneelementer bygger på interviews med UU-vejledere, unge og samarbejdspartnere. I interviewene er der de forskellige parter blevet spurgt ind til, hvad de ser som afgørende for den gode succesfulde vejledningsindsats. Hurtig opbygning af god relation til den unge UU-vejledningens forskellige ydelser og målgrupper kræver, at UU-vejlederne hurtigt skaber en god relation til de unge, så vejledningen kan tage udgangspunkt i den enkelte unges interesser, situation og kompetencer. For at skabe gode relationer til de unge, gør UU-Sjælsøs vejledere bl.a. følgende: Har løbende, individuelle samtaler med IUP-elever, unge som afbryder deres uddannelse og unge med særlige behov Skaber et trygt rum, hvor de unge tør fortælle om sig selv, og vejlederen lytter til det, der bliver fortalt Skriver sms er til de unge, hvor de spørger, hvordan det går Tager med unge på skolebesøg for at gøre afklaring og overgang tryg Lærer de unge at kende i de tidligere klasser gennem undervisning i Uddannelse og Jobundervisning. Gode samarbejdsrelationer med skoler, kommune og forældre UU-vejledningens mange snitflader til eksempelvis folkeskoler, de unges forældre, Center for Arbejdsmarked samt Børn og Voksne kræver, at UU-vejlederen har gode samarbejdsrelationer, så de unge kan få et sammenhængende og helhedsorienteret vejledningsforløb. For at have et godt samarbejde og netværk gør UU-Sjælsøs vejledere bl.a. følgende: Sidder på hver deres skoler i kommunen, hvor de kan være tæt på lærerne Deltager i forældremøder og skole-hjem-samtaler samt inddrager forældre i vejledningen af unge under 18 og unge med særlige behov Indgår i netværksmøder med forskellige kommunale teams i Center for Arbejdsmarked og Center for Børn og Unge Samarbejder med sagsbehandlere om uddannelsesforløb for unge med særlige behov Indgår i og bidraget til forskellige kommunale aktiviteter, fx Læringsakademiet. Faglig viden om uddannelsesverdenen og netværk UU-vejledningens faglige viden om uddannelsesverdenen og deres netværk til uddannelsesinstitutioner såvel som erhvervsliv er fundamentet i vejledningen. Det er også i forhold til disse faktorer, at UU-vejlederne skiller sig ud fra deres samarbejdspartnere, fx sagsbehandlere eller folkeskolelærere og kan bidrage med en særlig faglighed i samarbejdet om den unge. For at fastholde den faglige viden samt udvikle og trække på deres netværk, gør UU-Sjælsøs vejledere bl.a. følgende: Bruger hinanden som sparringsnetværk både indenfor Hørsholm Kommune og på tværs af UU-Sjælsøs kommuner Bliver holdt opdateret på lovgivning og udvikling indenfor vejledningsfeltet af administration og ledelse Registrerer og trækker data i UnoUng, f.eks. lister over tidligere praktiksteder 15
17
Udvalg for skole og ungdomsuddannelse. Beslutning/orientering: (USU/UBE) Organisering af UU i Furesø Kommune Sagsnr.
Beslutning/orientering: (USU/UBE) Organisering af UU i Furesø Kommune Sagsnr. i ESDH: 18/16728 Beslutningskompetence: Beslutningstema: Udvalg for skole og ungdomsuddannelse Udvalget for beskæftigelse og
Læs mereSkoleåret UU-Center Sydfyn
Skoleåret 2015-2016 UU-Center Sydfyn [YDELSESKATALOG] En beskrivelse vejledningen, som UU-Center Sydfyn yder overfor unge fra 8. klasse til det 24. år i tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere.
Læs mereNotat. Økonomi vedr. hjemtagelse af UU-Sjælsø. Vedrørende Hjemtagelse af UU-Sjælsø. Baggrund
Dato: 29.05.2019 Sagsnr: 19-7697 Center for Arbejdsmarked horsholm.dk Økonomi vedr. hjemtagelse af UU-Sjælsø Kontakt Peter Juul Andersen Centerchef pja@horsholm.dk Direkte tlf. 4849 3260 6070 4804 Baggrund
Læs mereBeskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.
Social, Job og Sundhed Skole og Børn Sagsnr. 290007 Brevid. NOTAT: Organisering af en samlet kommunal ungeindsats Januar 2019 Indledning Processen for den fremtidige organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereVejledning i 7. klasse Fælles for alle elever
Bilag 1: Udspecificering af grundydelser Nedenstående er en oversigt over de opgaver, som Langeland og Ærø Kommuner, jf. samarbejdsaftale om UU Sydfyn, køber af Svendborg Kommune. Nedenstående er opstillet
Læs mereUdskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse
Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole
Læs mereFælles ydelseskatalog for UU Center Syd med virkning fra 2017 Bilag 1
Fælles ydelseskatalog for UU Center Syd med virkning fra 2017 Bilag 1 1. Vejledning i grundskolen Målgruppe Individuel vejledning Gruppevejledning Kollektiv vejledning 4. - 6. klasse Tilbud om Undervisningsmateriale
Læs mereRetningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding
Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning UU-Sjælsø
Ungdommens Uddannelsesvejledning UUSjælsø Tilbud på udførelsen af vejledningsopgaven i Furesø Kommune fra 1. august 2007 2 Indledning UUSjælsø har hermed fornøjelsen at fremsende tilbud på udførelsen af
Læs mereDen kommunale ungeindsats i Næstved Kommune
Den kommunale ungeindsats i Næstved Kommune - Fra 1. august 2019 Hvorfor en ny sammenhængende ungeindsats? I juni 2018 kom der en ny Lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Loven bygger på følgende:
Læs mereUddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg
Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...
Læs mereOplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune
Baggrund Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune Byrådet i Halsnæs Kommune har i budget 2012 og 2013 årligt afsat 800.000 kr. til en særlig håndholdt indsats i forhold til elever i overgangen fra
Læs mereAnbefalinger: Virksomhedsvejen
Anbefalinger: Virksomhedsvejen I Holbæk Kommune har Kommunalbestyrelsen valgt at nedsætte et politisk projektudvalg (et såkaldt 17, stk 4- udvalg) som frem til sommeren 2019 skal arbejde med implementering
Læs mere126 Uddannelsesvejledning efter august 2019
Udskrift af forhandlingsprotokollen for Børn, Unge og Læring Mødet den 19. december 2018 side 1 af 6 126 Uddannelsesvejledning efter august 2019 17.27.00-A00-2-18 UlfChr Resumé Samarbejdet omkring UUV
Læs mereSkoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt
Punkt 6. Orientering og Ungdommens Uddannelsesvejlednings opgaver - herunder særligt om Kombineret UngdomsUddannelse (KUU), ErhvervsGrundUddannelse (EGU) og produktionsskoler 2016-051127 Skoleforvaltningen
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har
Læs mereEVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS
EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen
Læs mereVirksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015
Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015 Juni 2015 Overordnet mål/ Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om Erhvervsuddannelserne skal vejledningen målrettes til
Læs mereMålsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011
Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse
Læs mereAnalysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.
Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse
Læs mereYdelseskatalog 2014/15
Grundskoleområdet UU vejledere 1) Kollektiv vejledning i 7. - 9. klasse samt i 10. klasser 2) Gruppevejledning og individuel vejledning for de ikke-uddannelsesparate 3) Forberedelse og udarbejdelse af
Læs mereYdelseskatalog 2018/19
Grundskoleområdet 1. 9. klasse skal samarbejde med skolen om faget Uddannelse og Job Skoleleder har ansvar for, at der undervises i faget Uddannelse og Job kan deltage i undervisningen 7. klasse Undervisning
Læs mereNotat vedr. UU-Roskilde/Lejres fremtidige organisering.
Roskilde d. 26. august 2015 Notat vedr. UU-Roskilde/Lejres fremtidige organisering. Baggrund: Roskilde Kommune og Lejre Kommune inviterede d. 16.december 2014 bestyrelsen for UU-Roskilde/Lejre til en drøftelse
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Kommunalt fastholdelsesberedskab 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus-Samsø (forkortet
Læs mereVer Kerneydelseskatalog. UU-Roskilde/Lejre 2014/2015
Ver. 21.12.2014 Kerneydelseskatalog UU-Roskilde/Lejre 2014/2015 Rød tekst = vejledning, der opretholdes som følger af tilførte ressourcer i 2015 og 2016 Før reformen Efter reformen Vejledning 1.-10. klasse
Læs mereVirksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015 med status juni og november 2015
Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015 med status juni og november 2015 Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om Erhvervsuddannelserne skal vejledningen målrettes
Læs mereDen sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019
Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019 Nedenfor beskrives kort baggrund, formål, målgruppe, nye indsatser og organisering af den sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune.
Læs mereForord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010
Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale
Læs mereYdelseskatalog Ungdommens Uddannelsesvejledning København
Ydelseskatalog 2016-17 Ungdommens Uddannelsesvejledning København Beskrivelse af samarbejde og ansvar mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning København og grundskolerne 2016-17 Forudsætninger for at være
Læs mereUU Roskilde/Lejre Vejledning 2016/2017. Ydelseskatalog
UU Roskilde/Lejre Vejledning 2016/2017 Ydelseskatalog INDHOLD Vejledning af elever i grundskolen Alle elever på Folke- og privatskoler I Roskilde og Lejre... 4 1. - 6. klasse - Alle elever... 5 7. klasse
Læs mereNytårshilsen fra UU 2014
Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af
Læs mereMUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år
MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende
Læs mereUdkast til høringssvar: Høring vedrørende sammenhængende kommunal ungeindsats. 2. Grundprincipper og pejlemærker for den kommunale indsats.
Udkast til høringssvar: Høring vedrørende sammenhængende kommunal ungeindsats Handicaprådet støtter op om arbejdet med at integrere visionen i sammenhængende kommunale ungeindsats set ud fra et handicappolitisk
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Aftalemål November 2016
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers
Læs mereNOTAT Sammenhængende kommunal Ungeindsats Køge 2 modeller
NOTAT Sammenhængende kommunal Ungeindsats Køge 2 modeller Velfærdsforvaltningen og børne- og ungeforvaltningen 1. Indledning På et fællesmøde den 4. april 2019 drøftede Skoleudvalget, Social- og arbejdsmarkedsudvalget
Læs mereOm UU-Aalborg. UU-Aalborg Ungdommens Uddannelsesvejledning. UU-Aalborg - Anne Froberg
Om 1. Hvad er UU 2. Vore opgaver NU og rammerne herfor (Analyse): I grundskolen 15-17-årige 18-24-årige Andre opgaver 3. Nye politiske aftaler: Kontanthjælpsreform Folkeskolereform EUD reform og vejledningslov
Læs mereDen Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune
12. juli 2019 Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune Ifølge lov om kommunal indsats for unge har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der sker en koordinering af Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE MELLEM SKOLEAFDELINGEN OG UU SILKEBORG klasse
SAMARBEJDSAFTALE MELLEM SKOLEAFDELINGEN OG UU SILKEBORG 7. - 10. klasse Skoleåret 2018/2019 SKOLEÅRET 2018/2019 1 Introduktion Formål Samarbejdsaftalen skal medvirke til at afklare opgave- og ansvarsfordelingen
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereHandleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version
Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version 21.11.2011 1. Indledning Indeværende handleplan er den indledende skitse omkring ungeindsatsen med særligt fokus på tematikker opsat på mål og målopfyldelse.
Læs mereUTA-projektet, baggrund, forløb og resultater
UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2017
VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2017 Nye elementer er kursiveret Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate fokus på udvikling af tiltag for de ikke uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i
Læs mereVejlederkonference Region Midtjylland. Anders Ladegaard
Vejlederkonference Region Midtjylland Anders Ladegaard størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet Globaliseringsaftalen Myndighedskravet EUD-reform og Kontanthjælpsreform Bedre veje til Uddannelse
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR UU-CENTER SYDFYN Nye elementer er kursiveret. Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate
VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU-CENTER SYDFYN 2016 Nye elementer er kursiveret Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om Erhvervsuddannelserne skal vejledningen målrettes
Læs mereRANDERS UDDANNER ALLE UNGE
RANDERS UDDANNER ALLE UNGE - RANDERS UDDANNER ALLE UNGE MÅLSÆTNING: Uddannelse, beskæftigelse, selvforsørgelse og livsduelighed NATIONALE MÅL FOR FOLKESKOLEN 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så
Læs mereBedre veje til uddannelse og job
Bedre veje til uddannelse og job Den kommunale ungeindsats Kort gengivet Aftaletekst for en sammenhængende kommunal ungeindsats Der er i dag et uklart myndighedsansvar for målgruppen for de forberedende
Læs mereNOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE
NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov
Læs mereInformation om skole og uddannelsesvejledernes rolle
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 1. juni 2018 Tlf. dir.: 2929 9244 E-mail: sas5@balk.dk Kontakt: Sanne Kjaer Askholm Sagsid: 17.27.00-A00-1-18 Information om skole og uddannelsesvejledernes rolle
Læs mereNyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840
Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede
Læs mereGreve Nord d. 23. oktober 2017
Greve Nord d. 23. oktober 2017 Indhold: Vejledning i grundeskolerne Uddannelse og Job Ung til Ung aftener Indsatser for ikke uddannelsesparate elever Vejledning i ungeområdet Den opsøgende vejledning Tal
Læs mereTema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget
Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 05-10-2016 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har
Læs mere2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)
2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,
Læs mereOmlægning af vejledningsopgaven i Ungdommens Uddannelsesvejledning
INVESTERINGSFORSLAG E Forslagets titel: Kort resumé: Der søges om midler fra: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: Omlægning af vejledningsopgaven i Ungdommens Uddannelsesvejledning Det foreslås
Læs mereMÅLSÆTNING 2017/2018 UU TÅRNBY
MÅLSÆTNING 2017/2018 UU TÅRNBY Bemærkninger til UU Tårnbys målsætning UU s målsætning handler altid om at udvikle vores vejledning, men også at skabe svar på de udfordringer, som vi har i vejledningen.
Læs mereSamarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted Kommune, Slagelse Kommune og Sorø Kommune.
Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted Kommune, Slagelse Kommune og Sorø Kommune. Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om
Læs mereIntentionerne i den sammenhængende ungeindsats er, at kommunen får et tydeligt ansvar for at levere en samlet indsats til de unge.
Notat om sammenhængende ungeindsats Dette notat beskriver forvaltningens anbefalinger til rammer for en sammenhængende ungeindsats. Herunder nævnes konsekvenserne af den ændrede lovgivning på ungeområdet,
Læs mere9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet. 9.1. 95% af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen udarbejdes én gang om året, og bruges til at evaluere
Læs mereKortlægning af Ungdommens Uddannelsesvejledning Resultater for UU Frederikshavn. Juli 2013
Kortlægning af Ungdommens Uddannelsesvejledning Resultater for Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og overordnede resultater 2. Karakteristika af UU-centret 3. UU-centrets målgruppe 4. UU-centrets
Læs mereBeregninger for omkostninger ved oprettelse af EGU-pladser
Notat Sagsnr.: 2013/0000240 Dato: 8. maj 2013 Titel: Beregninger for omkostninger ved oprettelse af EGU-pladser Sagsbehandler: Karsten Hovmand Leder af Job og Kompetenceudvikling Dette notat giver et overblik
Læs mereKvartalsrapport. Odder Kommune. 2. kvartal 2019
Indledning Kvartalsrapport UU Odder Skanderborg Odder Kommune 2. kvartal 2019 UUs målgruppe dækker unge til det 25. år, eller indtil de har en gennemført ungdomsuddannelse. Nærværende rapport er således
Læs mereAnbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer
Anbefaling 1 Samarbejde med erhvervslivet Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Iværksætter uddannelse i Helsingør (som skal være landsdækkede) Eventuddannelse + stillinger i kommunen, der skal
Læs mereRapport over vejledningsindsatsen for UU Rebild
Rapport over vejledningsindsatsen for UU Rebild 1. kvartal 2018 Rapporten fortæller om, hvordan uddannelsesvejledningen for unge i UU Rebild tilrettelægges, og hvilke målgrupper der er for vejledningen
Læs mereAnsøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre
Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre 1) Placering på en uddannelsesinstitution a) Adresse for den nye enhed Ungecenter (arbejdstitel), Campus Haslev, Skolegade 21, 4690
Læs mereHalsnæs 5,5 5,1 4,8 4,8 Halsnæs uden håndholdt 3,9 3,5 3,2 3,2 UU i alt inklusiv håndholdt og Hillerød 12,9 10,3 9,7 9,7
Bilag til UUs fremtidige organisatoriske placering Styregruppen for Ungdommens Uddannelsesvejledning Halsnæs Hillerød (UUH) har løbende været orienteret om konsekvenserne af Erhvervsskolereformen. UUH
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN Nye elementer er kursiveret. Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate
VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2016 Nye elementer er kursiveret Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om Erhvervsuddannelserne skal vejledningen målrettes de unge,
Læs mereTilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere
Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om
Læs mereCenter for Kompetenceafklaring (CKA) målgruppebeskrivelse og indsatser.
NOTAT Dato: 16. november 2018 Center for Kompetenceafklaring (CKA) målgruppebeskrivelse og indsatser. Indledning Der er fremsat politisk ønske om en drøftelse af tilbud på Center for Kompetenceafklaring
Læs mereEmne: Tilpasning af den kommunale ungeindsats i Kolding
Notatark Emne: Tilpasning af den kommunale ungeindsats i Kolding 29. november 2018 - Sagsnr. 18/104 1. Indledning Kolding Kommune har stort fokus på de unge. Det gælder også de unge, der har behov for
Læs mereIndhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014
1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik
Læs mereUdvalgsmøde d. 11. december 2017: På vej mod Sammenhængende kommunal ungeindsats og Forberedende Grunduddannelse (FGU) i Aalborg Kommune
Udvalgsmøde d. 11. december 2017: På vej mod Sammenhængende kommunal ungeindsats og Forberedende Grunduddannelse (FGU) i Aalborg Kommune Baggrunden Nye uddannelsespolitiske målsætninger mere ambitiøse:
Læs mereKvartalsrapport 2. kvartal erhvervsuddannelse. ung. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik. gymnasieuddannelse
efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde Kvartalsrapport 2018 ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 2018 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING/LÆSEVEJLEDNING...3
Læs mereHvidovre Kommunes Ungepartnerskab
Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen
Læs mereProjekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.
Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft
Læs merePlacering af unge mellem 15 og 17 år Denne tabel viser, hvad den samlede sum af unge mellem 15 og 17 år i kommunen er i gang med pt.
Kvartalsrapport UU Rebild udarbejder hvert kvartal en rapport over den aktuelle vejledningsindsats, der ydes. Kvalitetsrapporten er en del af den lovbundne kvalitetsudvikling af vejledningsindsatsen. Rapporterne
Læs mereOplæg om Ballerup Kommunes Ungeområde
Oplæg om Ballerup Kommunes Ungeområde BSU/EBU februar 2018 www.ballerup.dk Ballerup Kommunes 0-25 års strategi Sammenhængen i udviklingen 0-25 år Forpligtende samarbejder Fællesskab for Alle Alle i Fællesskab
Læs mereKvartalsrapport 1. kvartal ung. erhvervsuddannelse. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik. gymnasieuddannelse
efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde Kvartalsrapport 1. kvartal ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 1. kvartal 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING/LÆSEVEJLEDNING..
Læs mereAnsøgning - Sæt skub i egu 2.0
Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk
Læs mereUPV i Ringsted Kommune. Ungdommens Uddannelsesvejledning Ringsted. Data udtrukket pr. 25. februar R i n g s t e d K o m m u n e
UPV 2019 i Ringsted Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Ringsted Data udtrukket pr. 25. februar 2019 R i n g s t e d K o m m u n e 0 7-0 3-2 0 1 9 Indholdsfortegnelse Uddannelsesparathedsvurdering
Læs mereFællesadministrationen
NOTAT Fællesadministrationen 05-12-2011 Procedurebeskrivelse for unge-koordineringsmøder mellem jobcentret (JC) og Ungdommens uddannelsesvejledning Vestegnen (UU) Baggrund Der er et stadigt stigende behov
Læs mereSamarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner
Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).
Læs mereStatistik UU København
December Statistik UU København 2016 Statistikken er et nedslag, og omfatter i alt 94.416 unge fra 8. klasse til 24 år. Undervisningspligtige børn Ungdommens Uddannelsesvejledning giver vejledning til
Læs mere1. Tilbuds-beskrivelse
Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte
Læs mereSÆT SKUB I EGU! 2.0 EVALUERING V/CARINA MAJ CHRISTOFFERSEN OG ANNE MØLGAARD RAMBØLL
SÆT SKUB I EGU! 2.0 EVALUERING V/CARINA MAJ CHRISTOFFERSEN OG ANNE MØLGAARD RAMBØLL AKTIVITETER OG EVALUERINGSDESIGN SÆT SKUB I EGU! - 2.0 : Formidlingsindsatsen: Udbredelse af egu, udbredelse af kendskabet
Læs mereUddannelsesplan Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE
Uddannelsesplan 2016 Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE Uddannelse til alle unge Indledning Der er brug for kvalificeret arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked for at sikre vækst og velfærd. Samtidig
Læs mereUddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg
Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Skanderborg Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvordan ser det ud lige nu?...
Læs mereUTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle
UTA-strategi Ungdomsuddannelse til alle Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formål 3 Målgruppe 4 Aktører omkring unge og uddannelse 4 UTA-strategiens fire temaer 6 1. Fokus på den unges faglige og sociale
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015
SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4
Læs mereEstimater på antal borgere i målgruppe til den Forberedende Grunduddannelse (FGU) i Kalundborg, Holbæk og Odsherred kommuner
Estimater på antal borgere i målgruppe til den Forberedende Grunduddannelse (FGU) i, og kommuner Fælleskommunalt notat DATO 22. marts 2018 Dette notat belyser forskellige bud på, hvor mange unge i aldersgruppen
Læs mereProjektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen
Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen
Læs mereBedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS
2018 Bedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS Sammenhængende Ungeindsats i Hvidovre Kommune Indhold Baggrund...2 Kommunernes ansvar...2 Tal på Hvidovre Kommunes unge...3 Vision...4
Læs mereFælles indsatser i UU-Vestegnens regi
Statuspapir: Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Tema 1: Flere unge i erhvervsuddannelse 1.09.15 - Status: Planlagte, iværksatte og gennemførte aktiviteter UU har internt gennemført en kompetence- og
Læs mereKvartalsrapport 2. kvartal erhvervsuddannelse. ung. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik. gymnasieuddannelse
efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING/LÆSEVEJLEDNING.. 3 AFSNIT 2 - STATUS FOR
Læs mereKommissorium for 17 stk. 4 udvalg vedrørende en tværgående kommunal ungeindsats i Esbjerg Kommune
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato November 2017 Sagsid 17/14431 Sagsbehandler Sofie Valbjørn Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg vedrørende en tværgående kommunal ungeindsats i Esbjerg Kommune A. Titel på
Læs merePPR S BIDRAG I EN KOMMUNAL UNGEINDSATS UDDANNELSE TIL ALLE UNGE
PPR S BIDRAG I EN KOMMUNAL UNGEINDSATS Oplæg KL PPR-konference 20. juni 2017 Mit oplæg Om udfordringerne på unge- og uddannelsesområdet Om ekspertudvalgets, KL s og regeringens udspil Om kerneopgaven Uddannelse
Læs mereProjekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.
Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps
Læs mereIndsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013
Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2016/2017
SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2016/2017 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 3 PARATHEDSVURDERING (* se
Læs mere