Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 00/ Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 00/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 00/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med Den gode skole i Silkeborg. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er udtrykt i udfyldelsen af et antal dialogspind, omfattende Silkeborg Kommunes skolepolitik, og i skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler, og skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt. Kvalitetsrapporten og dens Dialogspind er et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne om skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Kvalitetsrapporten danner baggrund for udvikling på skoleområdet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden, Væsentligt for udvikling i 00/ Skoleåret 0/ har været præget af de kommunale reduktioner, der har været nødvendige for at skabe balance for det samlede skolevæsen. Distriktsskolen har været særligt ramt, men vi er samtidig så heldige, at der har været en markant fremgang for vores specialafdelinger. Skolen i Nørskovlund er blevet inklusionscenter og centerklasserne har fået flere opgaver fra PPR. Samlet set har det betydet en mindre udvidelse, og vi har kunnet tilpasse skoletilbuddet til reduktionerne i både 0/ og til /. Mange fokusområder har præget udviklingen af skolens samlede profil og kvalitet. Nogle er blevet afrundet i 0/ og andre er igangsat og fortsætter ind i skoleåret /. Implementeringsfasen af LP-modellen over år er afsluttet i 0/. Næste skoleår fortsætter arbejdet med et Drengeprojekt (se punkt )

2 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 00/ Undersøgelsen af arbejdsmiljøet i 09/0 gav anledning til særlige tiltag for medarbejdere i specialafdelingerne. Undersøgelse viste, at det var mere psykisk belastende at arbejde i en specialafdeling end i en distriktsskole, og belastningsgraden var også større end sammenlignet med det øvrige arbejdsmarked. Efterfølgende har vi gennemgået vores handleplaner og udarbejdet en ny voldspolitik samt deltaget i en undersøgelse hvor referencen er andre specialafdelinger. Denne undersøgelse følges op i efteråret 0. Herudover har følgende tiltag præget skoleåret: Implementering af vores Sundhedsvision, etablering af nye legepladser både på Skolen i Nørskovlund og på distriktsskolen, faciliteter til udeskole (se punkt ), udvikling af undervisningsforløb med smartboards, den nye specialstruktur(se punkt ), Trivselspolitik (se punkt ), integration mellem specialafdelinger og distriktsskolen samt ny overgang mellem børnehave-skole/sfo. Børnene mødte ind, ikke bare til et nyt skoleår, men også til helt nye legepladser!. Fremtidig udvikling Som nævnt under punkt er flere tiltag fra 0/ klar til implementering eller videreudvikling i -. Det er især drengeprojekt, udeskole, den nye specialstruktur og trivselspolitik, der får særlig betydning for skolens profil og den samlede kvalitet. Alle indsatser er indbyrdes forbundet og kan samles i overskriften inklusion. Drengeprojektet etableres i samarbejde med PPR og 7 skoler i Silkeborg og Billund kommune, udeskolen er færdigbygget med plads til en hel distriktsskoleklasse, og centerklasserne vil bruge faciliteterne fast gennem skoleåret. Trivselspolitikken er godkendt og skal implementeres, og samtidig er vi en del af det fælles kompetenceløft både via PD-moduler og kursusforløb men også når tankerne bag den nye specialstruktur føres ud i livet. Med specialafdelinger centerklasserne og Skolen i Nørskovlund ser vi os som centrale aktører i udviklingen af rejseholdsaktivitet og satellitklasser. Yderligere fokusområder der bør nævner er interne kursusforløb i innovation og supervision.

3 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 00/. Samlet vurdering Skoleåret 0/ har været udfordrende for Ans Skole, og det har det været for de fleste af kommunens skoler. De rammer vi driver skole under strammer til, men alligevel er den samlede vurdering, at det har været et godt år. Vi har udviklet os på de fleste dialogspind men mest på sammenhæng, rummelighed og udvikling af faglighed og indsatsen gennem året bliver ført videre ind i skoleåret /, hvor fokusområderne kommer i naturlig forlængelse under overskriften Inklusion.. Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign Folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik Vælg. Klik på Sammenlign. Hvo intet vover.. Udskolingen træner Pakur med bygningsmassen som redskab 5. Skolens rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation (via udfordringsretten), så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser. Skolelederen kommenterer her rammebetingelserne, som er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på under Skole og uddannelse > Folkeskole. Igen i år er vores undervisningsprocent faldet en smule fra,5 % til, %, men som tidligere år skyldes faldet vores specialtilbud. PPR bruger vores tilbud i større omfang end tidligere, og den tillid er vi selvfølgelig glade for, men det giver de små tal. Ser vi kun på distriktsskolen, har vi på alle årgange fornuftige klassestørrelser.

4 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 00/ Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 00 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune. 6. Skolens Dialogspind - pædagogiske processer Ans Skole har valgt at arbejde med to kvalitetsspind Læsning og et spind vi selv har udviklet. Spindet omhandler Centerklassen, der et af Silkeborg Kommunes tilbud til elever med indlæringsvanskeligheder. Spind om læsning: Vi arbejdede frem til dette års start meget med vores læseindsats, da vores læsevejleder gik på pension og opgaven blev givet videre. I den proces blev indsatsen i indskolingen vurderet til meget god, hvilket vores læseresultater også viser, men vi skulle optimere vores indsats omkring faglig læsning. Resultatet blev, at vi i dette efterår har sendt en lærer på læsevejlederuddannelsen med særlig fokus på de ældste elever. Spind om Centerklassen: Da Silkeborg Kommune introducerede arbejdet med kvalitetspind, fandt vi det vanskeligt at passe Centerklassens arbejde og elever ind i de gængse spind. Selve metoden med udarbejdelse af pinde, repræsenterende områder, samt den progressive niveausætning for hver pind, forekom som en anvendelig og overskuelig metode til målsætning og evaluering af de kerneområder Centerklassens arbejde er centret omkring. På flere møder fælles for pædagoger og lærere udarbejdes derfor et spind alene for Centerklassen i Ans. De pædagogiske og fagdidaktiske diskussioner og overvejelser som var forbundet med udarbejdelsen af spindet, trækker stadig tråde i hverdagen. Efterfølgende er spindet evalueret og målsat hvert år. Vi oplever nu, år senere, at vi er ved at nå niveau 5 på flere områder. I det kommende skoleår vil vi derfor udarbejde nye mål for de enkelte pinde. Forældresamarbejdet: Hvert år afholdes et foredrag med eksterne oplægsholdere om et emne af almen interesse for forældre til elever med vanskeligheder. I samarbejde med Skolen i Nørskovlund har vi tilbudt forældrene et foredrag om seksualitet og unge med handicap, og derudover afholdt et foredrag om medicin. Faglig undervisning: I og med, at vi ønsker en stor del af eleverne integreret i en eller anden form i den almene undervisning, har vi haft stor fokus på den faglige undervisning. Det er lykkes os at løfte kvaliteten af undervisningen, og de fleste af vores afgangselever tager dele afgangsprøven og klarer sig godt. Resultaterne af de nationale test viser, at Centerklassens elever for en stor dels vedkommende ligger i midten eller over midten i de fleste fag. Specialpædagogik: Personalet er gennem de sidste år blevet efteruddannet, og har dermed opnået mere specifik

5 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 00/ viden om elevernes kognitive vanskeligheder, og hvordan disse takles pædagogisk. Personalet er blevet organiseret i større teams og deres samarbejdstid struktureret. Arbejdet i storteams er blevet understøttet af LP-arbejdet, uddannelse samt øget supervision, observation og konsultation fra PPR. Fritidstilbuddet: Gennem de senest år er det specialpædagogiske fritidstilbud blevet delt i en SFO for 0.. klasse, en Klub for. 0. klasse samt en månedlig klubaften for klasse. Opdelingen i enheder har givet mulighed for bedre at tilrettelægge pædagogik og aktiviteter aldersvarende. Antallet af elever der benytter de specialpædagogiske fritidstilbud er nu på elever. Pædagogerne er blevet fast tilknyttet til en klasse, hvor de deltager i undervisningen. Dette har givet større sammenhæng i elevernes dag, givet bedre mulighed for at lave sammenhængende tiltag og bedre samarbejdsmulighed for personalet. Hverken personale eller elever oplever længere dagen om opsplittet. Der er udarbejdet retningslinjer for samarbejdet, således både lærere og pædagoger ved, hvad deres opgave er i undervisningssituationer. Socialtræning: Personalet er blevet uddannet i metoder til konflikthåndtering og benytter denne viden i arbejdet med eleverne. En væsentlig del af vores undervisning er centeret omkring elevernes sociale og personlige udvikling. Inklusion: Gennem det sidste år er arbejdet med at inkludere centerklassens elever i distriktsskolen intensiveret. Der er udarbejdet retningslinjer for samarbejdet med distriktsskolen, og / af eleverne deltager nu i en eller anden grad af inklusion i distriktsskolen, ligesom elever i vanskeligheder kan deltage i Centerklassens undervisnings- eller fritidstilbud i perioder. Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside: Koncentration om opgaverne også om den helt perfekt ristede skumfidus :-) 7. Skolens resultater Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. Man skal aldrig være tilfreds med et resultat, det kan altid gøres bedre, men årets læseresultater giver ikke anledning til bekymring. Begge årgange placerer sig pænt, og den særlige indsats enkelte elever giver anledning til er iværksat via årets læsekonferencer.

6 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 00/ Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Karakterer, Undervisningstimer, Tosprogede, Vidtgående specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg gerne via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. Karakterer for Folkeskolens Afgangsprøve 0 kan findes på 8. Skolebestyrelsens anbefalinger iht. årsberetning Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 00. Skolebestyrelsen ved Ans Skole anbefaler at Byrådet: Sætter fokus å at øge undervisningstimetallet. De seneste års besparelser har gjort at skolebestyrelsen sammen med personale og skoleledelse har været nødsaget til, at skære i normalundervisningen så vi nu er nede på minimumstimetallet i næsten alle fag. Det er vores holdning, at undervisning er vores kerneydelse, og derfor skal ligge over minimum. Bidrager til at Ans Skole fortsat kan bevare sin nuværende rummelighed og mangfoldighed. Det håber vi sker ved at Centerklasseafdelingen bliver Insklusionscenter for børn med svære specifikke indlæringsvanskeligheder. Lige som Skolen i Nørskovlund er det for børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Med sammenhold, opfindsomhed og smil kommer man bare langt! 9. Skolelederens anbefalinger Vi er meget tilfredse med kompetenceløftet. Evnen til at inkludere flere elever i distriktsskolen har været et indsatsområde i flere år på Ans Skole, og vi har gode erfaringer med inklusion fra vores specialafdelinger til distriktsskolen. Men vi er meget bekymrede for den centralistiske tankegang, der ligger bag mange nye tiltag. Fælles ejendomsdrift og indkøbsaftaler er teoretiske tiltag, der ikke tager afsæt i virkeligheden på en skole. Samling af specialtilbud i inklusionscentre er som udgangspunkt en god ide, men vi skal være opmærksomme på, at vi i opbygningen af en ny struktur ikke ødelægger nogle pædagogiske miljøer, der er bygget op gennem mange år og som løser opgaven meget professionelt. Disse tilbud er meget givende for distriktsskolerne, og det vil være meget uheldigt for det samlede skolevæsen, hvis alle specialtilbuddene samles i Silkeborg.

7 Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i Den gode skole, som er beskrevet i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Skolepolitikken. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i samtalen med Skoleafdelingen om institutionsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål), der normalt indgås for det kommende år i december. To Dialogspind, det politisk udvalgte Læsning og skolens eget udvalgte udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med indgåelse af institutionsaftalen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusomr ådets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 007-april 00.

8 Læsning - skolepolitikkens fokusområde (obligatorisk, med særligt fokus på mellemtrin og udskoling): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning Udvikling Metoder indenfor læsning Dokumentation læseniveau Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens Udvikling Metodeudvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning 0 Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Strategier for læsning for elever Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Strategier for læsning Vurderingerne bygger på: Skolens læsevejledere har i foråret 00 gennemgået skolens læsepolitik i forbindelse med overdragelse af opgave ved pensionering af skolens mangeårige læsevejleder. Vurdering er foretaget af: Stimulerende læsemiljø Læsevejleder, afdelingsteam og skoleledelse Udvikling af elevers læseniveau Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen

9 Centerklasserne i Ans. Skole-hjem samarbejdet Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os?. Udvidet forældresamarbejde med gensidig anvendelse af kontaktbog samt tæt elektronisk/telefonisk kontakt.. Skole-hjem samarbejdet 5 5. Elevplaner med vægt på både socialfunktion og på faglighed danner rammen for årlig revisitation.. Faglig undervisning 5 5. Udvidede forældresamtaler, hvor gensidige forventninger afklares.. Specialpædagogik 5 5. Årligt forældremøde med inspiration og mulighed for forældre-forældre udveksling.. Fritidstilbuddet 5 5. Forældrekurser og/eller foredrag. 5. Socialtræning 5. Faglig undervisning 6. Inklusion. Der udarbejdes en emne- og aktivitetskalender, der gør det ud for klassens årsplan.. Undervisningen tager sit udgangspunkt i en individuelt planlagt og metodisk differentieret. forberedelse/tilrettelæggelse, der tilgodeser den enkeltes behov og potentialer. Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det?. Skole-hjem samarbejdet 5. Der veksles mellem en stramt struktureret, forudsigelig og rutinepræget faglig undervisning og et musisk/kreativt undervisningsgrundlag med afsæt i praktiske/konkrete færdigheder.. For at sikre den faglige kontinuitet og udvikling testes eleverne henover skoleåret, så der kan skabes dokumentation omkring den enkeltes individuelle standpunkter i fagene. 5. Den faglige undervisning evalueres og tilpasses løbende af klassens lærere. 6. Inklusion. Faglig undervisning. Specialpædagogik. Hverdagen er struktureret og forudsigeligt indrettet for den enkelte elev.. Personalet har en anerkendende tilgang til elevernes personlighed og vanskeligheder.. Personalet har en specialviden om elevernes problematikker.. De fysiske rammer er indrettet med særlig hensyntagen til elevernes handicap. 5. Der arbejdes med socialtræning og psykoedukation, så eleverne lærer at mestre dagligdagen 0 og får forståelse for deres situation og handicap.. Fritidstilbuddet. Der arbejdes struktureret på at styrke barnets sociale kompetancer til bl.a. at indgå i 'frie' situationer, samt lære og forstå sociale spilleregler. 5. Socialtræning. Specialpædagogik. Barnet undervises i almene færdigheder i at agere i det offentlige rum. Med udgangspunkt i det enkelte barn arbejdes målrettet med at udvikle & støtte barnets kreative evner & indfald.. Der arbejdes struktureret med at styrke barnets vej mod selvstrukturering, dvs barnet lærers hensigtsmæssige mestringsstrategier. 5. Barnets omverdensbevisthed styrkes.. Fritidstilbuddet 5. Socialtræning. Socialfag sættes på skemaet med lektion om ugen.. Der udarbejdes en social læreplan for hver elev.. Eleverne trænes i at deltage i fælles aktiviteter samt i regler for optræden i det offentlige rum. Der arbejdes målrettet med dygtiggørelse i fx konflikthåndtering bl.a. vha. kognitive metoder. Vurderingerne bygger på: Medarbejdernes og ledelsens vurdering af, hvordan den daglige praksis har udviklet sig gennem det sidste år. Spindet er hvert år blevet evalueret på et afdlingsmøde, hvor også målene for det kommende år er blevet fastsat. 5. Der afholdes regelmæssige individuelle elevsamtaler. 6. Inklusion. Deltagelse i/med distriktsskolens frikvarterer, morgensang, temauger o.lign.. Skriftlige retningslinjer for inklusion i distriktsskolens klasser - og evt. omvendt integration Vurdering er foretaget af: Medarbejderene i Centerklassen i Ans. / af eleverne i en eller anden grad af aktiv inklusion i distriktsskolen inkl. fritidsdelen. Reglmæssigt samarbejde og videndeling mellem personalegrupper i C-kl og distr.skolen 5. Forpligtende dagligt samarbejde mellem Centerklassens og distriktsskolens klasser