Dybkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Dybkærskolen, skoleåret 00/ Dybkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 00/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 00/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med Den gode skole i Silkeborg. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er udtrykt i udfyldelsen af et antal dialogspind, omfattende Silkeborg Kommunes skolepolitik, og i skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler, og skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt. Kvalitetsrapporten og dens Dialogspind er et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne om skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Kvalitetsrapporten danner baggrund for udvikling på skoleområdet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden, Væsentligt for udvikling i 00/ Færdiggørelse af nyt dannelsessyn og læringsgrundlag I december 009 påbegyndte vi arbejdet med at revidere vores værdigrundlag, der på det tidspunkt var 6 år gammelt. Processen har været meget grundig og varet ½ år, undervejs har vi involveret kontaktforældre, elever, skolebestyrelse og medarbejdere med det må, at få alle interessenter involveret aktivt. Det har været en meget spændende proces, der har resulteret i et helt nyt læringsgrundlag med en ændret organisering af undervisningen og medarbejdersamarbejdet i teamene. Med et nyt læringssyn var der behov for nogle bygningsforandringer, der understøtter det nye læringsgrundlag. Der er dannet grupper af sammenhængende undervisningslokaler for

2 Kvalitetsrapport for Dybkærskolen, skoleåret 00/ grupper af klasser, på mellemtrinnet er der etableret et stort lokale til undervisning på storhold og fællessamlinger. Der er etableret fælles brug af lokaler mellem SFO og børnehaveklaserne, hvilket har tilført SFO-Myretuen nogle tiltrængte m.. Fremtidig udvikling Det altoverskyggende udviklingsområde for Dybkærskolen i 0/0 er implementering af det nye dannelsessyn og læringsgrundlag. Det er selve skolens grundlag, og det er vigtigt at vi lægger alle kræfter i at få de pædagogiske processer til at virke efter hensigten. Hele hovedskolen bh.kl til og med 6. klasse arbejder nu efter de nye principper. Det er planen, at overbygningen 7. til 9 klasse skal følge efter i skoleåret 0/0. Det er ligeledes planen, at medarbejderne skal på pædagogisk efteruddannelse i det kommende skoleår. Alle skal således på uges udannelse inden efterårsferien. I løbet af ugen er de af de 5 kursusdage direkte målrettet i forhold til Dybkærskolens nye læringssyn. Link til Dannelsessyn og Læringssyn: Samlet vurdering Dybkærskolen er kendetegnet ved et stærkt fokus på god trivsel og læring. Vores trivselspolitik er central i skolens virksomhed. Det nye læringsgrundlag vil på samme måde være en central retningslinje for, hvordan vi fortsat kan arbejde for at udvikle læring og trivsel. Det står vi nu ved starten af at realisere, og det bliver en udfordrende og spændende proces. Læringsgrundlaget er affødt af brede debatter mellem interessenterne virkeliggørelsen vil være en proces over tid. Den store udfordring i denne proces er at holde udviklingsprocessen adskilt fra rammebetingelserne. Det er vanskeligt at udvikle i en nedskæringstid. Men vi arbejder på fuldt tryk og det vil lykkes, er vi sikre på.. Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign Folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik Vælg. Klik på Sammenlign. 5. Skolens rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation (via udfordringsretten), så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser. Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på under Skole og uddannelse > Folkeskole.

3 Kvalitetsrapport for Dybkærskolen, skoleåret 00/ Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 00 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune. 6. Skolens Dialogspind - pædagogiske processer Dybkærskolen har valgt dialogspind. Det obligatoriske vedr. Læsning samt dialogspindene Læringsmiljø og Faglighed. De sidste præsenteres blandt andet fordi vi ønsker at kunne benytte dem i næste kvalitetsrapport i et evaluerings- og målfastsættelsesøjemed i forhold til processen med at implementere af Dybkærskolens nye læringssyn. Grundet skoleleders langtidssygemelding er hele processen med kvalitetsrapporten blevet meget kort og anderledes end den plejer, der er ikke involveret så mange interessenter. Spindet om Læsning er udarbejdet af skoleleder i samarbejde med Dybkærskolens læsevejleder. Spindet om Læringsmiljøer er udarbejdet af skoleleder og skolefritidsleder Spindet om faglighed er udarbejdet af skoleleder. Alle spind har været til høring hos kredsen af teamkoordinatorer og efterfølgende sendt til skolebestyrelsen efter aftale. Det er planlagt, at spindene efterfølgende skal til uddybende drøftelse i skolebestyrelsen Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside, 7. Skolens resultater Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. Skolens læseresultater er resultatet af en langsigtet politik med løbende måling af børnenes læseniveau og tiltag afpasset den enkelte elevs behov. I skoleåret gennemførte vi differentierede læsebånd for alle børn i bh. klasse til og med. klasse. Den daglige læsning med blandede hold af børn fra alle aldre inden for målgruppen havde både en god faglig og social effekt. Vi arbejder videre med læsebånd i 0/0. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Karakterer, Undervisningstimer, Tosprogede, Vidtgående specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg gerne via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole.

4 Kvalitetsrapport for Dybkærskolen, skoleåret 00/ Karakterer for Folkeskolens Afgangsprøve 0 ses her: 8. Skolebestyrelsens anbefalinger iht. årsberetning Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 00 Skolebestyrelsens anbefalinger til Byrådet vedr. skolevæsnets videre udvikling med udgangspunkt i Dybkærskolens dialogspind og skolebestyrelsens årsberetning for 00. Dybkærskolen har udvalgt spind nemlig spindene vedrørende læringsmiljø og faglighed.

5 Kvalitetsrapport for Dybkærskolen, skoleåret 00/ Disse er udvalgt som centrale elementer i den skoleudvikling, som Dybkærskolen nu har påbegyndt. Det vil være bestyrelsens anbefaling, at Byrådet også fremover finder midler til at videreudbygge arbejdet vedr. nye og mere fleksible læringsmiljøer på Dybkærskolen og til at sikre en bedre lærenormering. Vi anbefaler at Byrådet prioriterer at der er midler til at arbejde med rent fysisk at indrette anderledes læringsrum, anskaffe den nødvendige teknologi og sikre, at teknologien er driftssikker og åben for verden udadtil. Det er også bestyrelsens anbefaling, at Byrådet vurderer fordelingsnøglen til lærertimer til folkeskolen. Vi finder det særligt nødvendigt, at skoler med meget små elevtal på nogle årgange i distriktet i højere grad tilgodeses. Eller at selve distriktsopdelingen eller strukturen revurderes. I modsat fald vil skiftende skoler (f.eks. skoler i sølvbryllupskvarterer eller udbygningsområder) i perioder udsultes, mens skoler med store og stabile elevtal har mange ressourcer. Det giver en uheldig skævhed i det tilbud, der kommunalt set gives skolebørn i Silkeborg. Det nuværende antal lærertimer er langt fra tilfredsstillende og er medvirkende årsag til, at der i dag i nogle klasser, som samlæses, undervises et så stort antal elever af én lærer, at det ligger over det niveau, som vi i skolebestyrelsen vurderer rimeligt i forhold til at sikre gode rammer for læring og rimelige mulighed for opmærksomhed omkring den enkelte elev. En situation som mange forældre har udtrykt bekymring omkring og utilfredshed med, og som vurderes problematisk både i forhold til ønsket om en inkluderende folkeskole og ønsket om at sikre et effektivt, inspirerende og trygt læringsmiljø for alle elever samt gode arbejdsbetingelser og et godt arbejdsmiljø for skolens lærere. Endelig skal der henvises til, at der i skolebestyrelsens årsberetning er beskrevet en målsætning om at lærernes undervisningstimeprocent på skolen skal øges. Det forventes at også Byrådet vil medvirke til at understøtte, at disse forventninger kan indfries. 9. Skolelederens anbefalinger Det vil være vigtigt at Byrådet sikrer, at alle skoler i Silkeborg sikres et tilstrækkeligt ressourceniveau, også selv om der midlertidigt er små klassekvotienter på grund af distriktets børnetal. Det er en forudsætning for, at skolerne kan etablere en god faglighed og spændende læringsmiljøer. Ønsker Byrådet, at der skal skabes nye og ændrede læringsmiljøer som basis for en øget faglighed, er det vigtigt, at Byrådet medtænker en økonomiske ressource til nyindretninger, ny teknologi og bygningsændringer. Det ville kunne løfte skolevæsnet på en markant og nytænkende måde

6 Kvalitetsrapport for Dybkærskolen, skoleåret 00/ 0A / 0B / Kanotur 0 Dimission 0

7 Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i Den gode skole, som er beskrevet i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Skolepolitikken. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i samtalen med Skoleafdelingen om institutionsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål), der normalt indgås for det kommende år i december. To Dialogspind, det politisk udvalgte Læsning og skolens eget udvalgte udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med indgåelse af institutionsaftalen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusomr ådets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 007-april 00.

8 Læsning - skolepolitikkens fokusområde (obligatorisk, med særligt fokus på mellemtrin og udskoling): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau,5 Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling,5,7 Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning Udvikling, Metoder indenfor læsning Dokumentation læseniveau Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens Udvikling Metodeudvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning 0 Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Strategier for læsning for elever Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Strategier for læsning Vurderingerne bygger på: En vurdering af effekten af Dybkærskolens læsepolitik fra 00 med baggrund i teamsamtaler, samtale med læsevejleder samt en vurdering af resultaterne fra de oblogatoriske læsetest. Vurdering er foretaget af: Stimulerende læsemiljø Skoleleder og læsevejleder Udvikling af elevers læseniveau Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen

9 Læringsmiljø - skolepolitikkens fokusområde : Børn og unge har krav på et læringsmiljø, hvor de møder udfordringer og kan blive støttet i deres faglige og personlige udvikling. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af læringsmiljøer, som: er beskrevet i forhold til skolens læringsgrundlag understøtter mangfoldige og kreative læreprocesser giver alle elever faglige og personlige udfordringer har systematik i forhold til at IT integreres i undervisnings- og læreprocesser Læringsgrundlag Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skolen har formelle fora, hvor der diskuteres læring Læringsgrundlag,5 Skolen har beskrevet mål for sin pædagogiske praksis IT-integration Skolen har skriftligt formuleret pædagogisk læringsgrundlag for den pædagogiske praksis Undervisningens tilrettelæggel Skolens læringsgrundlag drøftes løbende, evalueres og justeres i samarbejde med elever og forældre Fysiske rum Kreativ proces IT-integration i læreprocesser Læringsgrundlag Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Der undervises i IT på alle klassetrin i skolen IT indgår i undervisningen af alle elever Eleverne bruger IT-medier til at differentiere undervisningen Anvendelse af brugbar teknologi indgår som en væsentlig del at undervisningen Kreativ proces IT-integration Undervisningens tilrettelæggelse Årsplanen sikrer variation af undervisningsmetoder og mål Eleverne inddrages løbende i undervisningens tilrettelæggelse De enkelte team sikrer sammenhængen mellem fagene gennem årsplanen 0 Årsplanen sikrer, at teamets lærere koordinerer undervisningen i forskellige fag med Fælles Mål Det fysiske rum Skolen prioriterer æstetikken i det fysiske rum Skolen har læringsrum, der understøtter læringsgrundlaget Eleverne inddrages i indretningen og udsmykningen af de fysiske rammer Fysiske rum Undervisningens tilrettelæggelse De fysiske rammer er fleksible, så de understøtter mange forskellige måder at lære på Vurderingerne bygger på: I forbindelse med implementering af det ny læringsgrundlag er der foretaget bygningsmæssige og organisatoriske ændringer, der har påvirket læringsmiljøerne. Dialogspindet er et tilbageblik på 00, hvor vi havde de gamle rammer. Vi har i skrivende stund kun arbejdet i disse nye rammer i 5 uger, så det er for tidligt at sige noget meget konkret om effekten. Vi kan dog sige, at vi oplever, at der er rigtig gode muligheder i den nye model, og at vi er i fuld gang med at udnytte disse muligheder. Vurderingen af dette arbejde vil fremgå af dialogspind 0. Vurdering er foretaget af: Skoleleder og skolefritidsleder Den kreative proces Skolens praktisk-musiske fag skaber rammerne for elevernes kreative arbejde Skolen skaber rammerne for faglige og tværfaglige elevprojekter Skolen har læringsmiljøer, hvor flere faglærere samarbejder om kreative projekter Skolen har en plan for kreativitetsfremmende undervisning

10 Udvikling af faglighed - skolepolitikkens fokusområde : Det er en væsentlig opgave for skolen at sikre faglig kontinuitet og udvikling inden for alle fag. Det gælder sammenhængen inden for det enkelte fag og i det tværfaglige samarbejde. For at sikre dette skal skolen udvikle: faglig sammenhæng og kontinuitet inden for det enkelte fag og i det tværfaglige samarbejde systematik omkring anvendte undervisningsmetoder systematik omkring evaluering af elevernes resultater Systematik i anvendte undervisningsmetoder Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Der arbejdes med varierede undervisningsmetoder Systematik i uv.metoder,5 Lærerteamet samarbejder med eleverne om optimale valg af varierede undervisningsmetoder Progression enkelte fag Eleverne arbejder med varierede undervisningsmetoder og projektarbejdsformen Progression tværfagligt,5 Med inddragelse af eleverne arbejdes der progressivt med varierede undervisningsmetoder med kompetenceudvikling Faglig evalueringskultur,5 Fagligt fællesskab,5 Kontinuitet og progression i det enkelte fag Der samarbejdes på årgangen om faglige mål Systematik i uv.metoder Hvor vigtigt er det for os? Eleverne inddrages i målformuleringen og i den løbende faglige evaluering Status: Gør vi det? Der arbejdes systematisk med varierede undervisningsmetoder og -aktiviteter i fagene Den faglige progression er beskrevet som den faglige røde tråd gennem hele skoleforløbet Fagligt fællesskab Progression enkelte fag Kontinuitet og progression i det tværfaglige Der arbejdes tværfagligt Der arbejdes systematisk og målrettet med tværfaglige temaer Der samarbejdes ud fra Fælles Mål i tværfaglige temaer 0 Der arbejdes progressivt gennem skoleforløbet mod en funktionel tværfaglighed i projekter Faglig evalueringskultur Skolen anvender varierede evalueringsformer Faglig evalueringskultur Progression tværfagligt Skolen har formuleret en overordnet evalueringsplan Skolen arbejder systematisk med både summativ og formativ evaluering i dansk/matematik som udgangspunkt for målformulering. Skolen arbejder med systematisk at afbalancere anvendelse af summative og formative evalueringsformer som grundlag for opstilling af nye mål Vurderingerne bygger på: Spindene skal være et dynamisk vurderingsværktøj, det er derfor nødvendigt at vurdere ud fra andre kriterier, når læringsgrundlaget er ændret. Disse kriterier skal drøftes i det kommende år, så vi har et endelig tilrettet spind i næste kvalitetsrapport.dette sprind er primært baseret på en vurdering af 00 og derfor relateret til Dybkærskolens Værdigrundlag og ikke det nye læringssyn, der er gældende fra august 0. Arbejde i faglige fællesskaber Der er etableret faglige fællesskaber inden for de enkelte fag De faglige fællesskaber arbejder systematisk med at udvikle de enkelte fag Der er etableret tværfaglige fællesskaber De tværfaglige fællesskaber arbejder systematisk med at udvikle tværfaglige projekter Vurdering er foretaget af: Skoleleder