Vinderslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Vinderslev Skole, skoleåret / Vinderslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret / Skolens kvalitetsrapport for skoleåret / omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med Silkeborg Kommunes skolepolitik. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er udtrykt i udfyldelsen af et antal Dialogspind, og i skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt, og har besluttet at anvende Den Kommunale Kvalitetsmodel. Kvalitetsrapporten gennemgår de 8 temaer i kvalitetsmodellen. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler. Skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn samt et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Kvalitetsrapporten danner baggrund for skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden,

2 Kvalitetsrapport for Vinderslev Skole, skoleåret /. Nøgleresultater - pædagogiske processer For skolen er det vigtigt, at eleverne får et højt timetal i undervisningsdelen altså betydeligt flere lektioner end minimumstimetallet. Samtidigt er det vigtigt for os, at der for børn og forældre opleves en sammenhæng mellem det der foregår i undervisningsdelen og det der foregår i fritidsdelen. Disse fokusområder har vi arbejdet med ved at anvende bl.a. ressourcerne fra Silkeborgordningen fleksibelt og kreativt. Disse støttetimer er nu placeret som alenetimer for en pædagog om formiddagen, således at det, der af elever og forældre opleves som undervisningstiden, forlænges med ugentlige timer. I den tid, hvor drengene fra fx. og. kl. har idræt, er det nu en pædagog, som har pigerne vi kalder det pigeklub. I pige/drenge klubberne foregår mange spændende ting, som er beskrevet i en årsplan på linje med årsplanen for fagene. Indholdet er primært rettet mod en social træning. Rammerne kan være lege og boldspil, lektiehjælp, optagelse af videofilm, oplevelser i naturen og madlavning over bål, eller andre emner, som kan ligge i forlængelse af den undervisning, som lærerne har ansvaret for. I stedet for at eleverne fik fri kl.. eller., hvorefter de fleste gik i Fritidsafdelingen, som skulle stille med personale for en halv eller en hel klasse, får vi nu denne ressource anvendt på en meget bedre måde. Når disse pædagogtimer er placeret midt på formiddagen, er der en anden forståelse af, at det ikke er fri leg men målrettet arbejde, hvor rammer og indhold er forskelligt fra undervisningen. På Vinderslev Skole har vi valgt at sende de tre udvalgte dialogspind ud til drøftelse og udfyldning i klasseteams, samt til udfyldning blandt alle forældrevalgte i skolebestyrelsen. De enkelte besvarelser er herefter kogt sammen til et billede, som bedst muligt er dækkende for Vinderslev Skole. Dialogspindet Læsning Dokumentation læseniveau Udvikling Metodeudvikling Strategier for læsning Stimulerende læsemiljø Skolen har gennem de seneste år haft meget stor fokus på læsning. Skolen har i et tæt samarbejde med Sjørslev Skole udarbejdet en læsepolitik og en læsestrategi. Denne strategi sætter vi meget ind på at følge. I forlængelse heraf har vi fulgt Lærerforeningens og Skolelederforeningens initiativer vedr. faglig læsning. Som det fremgår af dialogspindet for læsning, er det vores opfattelse, at vi er langt fremme med læseindsatsen. Dette afspejles ligeledes i vore læseresultater, som de seneste år har ligget højt blandt de kommunale resultater.

3 Kvalitetsrapport for Vinderslev Skole, skoleåret / Dialogspindet Rummelighed Dokumentation læseniveau Udvikling M etodeudvikling Strategier for læsning Stimulerende læsemiljø Skolen har gennem mange år haft fokus på, at vi skal være en skole, som kan ikke blot rumme alle eller næsten alle børn, men samtidig give et relevant tilbud til alle elever på skolen. Gennem flere år har vi målrettet arbejdet med at strukturere vores undervisning, så alle er aktive og møder relevante udfordringer i dagligdagen, og samtidig har vi arbejdet meget med it-kompenserende undervisning. Til enkelte elever støtter vi op med støtteundervisning på- eller uden for klassen. Indsatsen resulterer i, at skolen ikke ekskluderer elever, men en gang i mellem møder vi forældre, som ikke synes, at vores indsats er tilstrækkelig for deres barn. Det er vi selvfølgelig ikke glade for, men en sjælden gang kan et skoleskifte være med til at løsne op for en problemstilling, som ellers kan være vanskelig at løsne op. Dialogspindet Skole-hjem Skole-hjem samtaler Kommunikation Forventnings- /ro lleafklaring Elevplaner Elevsamtaler Som det ses af dialogspindet for skole-hjemsamarbejdet, er der måske et udviklingspotentiale i en rolleafklaring, så både skole og hjem er bevidste om, hvad man hver især skal gøre for at forbedre barnets situation. Skolebestyrelsen arrangerer hvert år et afklaringsmøde for forældrene til de kommende børnehaveklasseelever, hvor hovedparten af tiden går på at blive bevidste om, hvilke opgaver der er skolens og hvilke der er forældrenes. Denne afklaring har en god effekt, men det er en problemstilling, som vi til stadighed skal øve os på. M.h.t. udnyttelsen af it, har vi bl.a. arbejdet med følgende tiltag, for at øge kvaliteten i undervisningen o Sikring af et stort antal brugbare maskiner ved at anvende stationære maskiner, som er billigere og langt mere holdbare. o Anskaffelse af lynhurtige bærbare computere med SDD harddiske til lærerne, så de kan forberede sig på egen maskine, som de efterfølgende kan slutte til SmartBoardet. Der sparers meget god undervisningstid ved, at lærerne ikke skal bruge tid på at logge på det kommunale undervisningsnet, og udnyttelsen af it/smartboard bliver meget mere effektiv.

4 Kvalitetsrapport for Vinderslev Skole, skoleåret / o o Systematisk brug af Google docs i stedet for elevnettets mapper, så eleverne også kan tilgå deres dokumenter hjemmefra. En meget mærkbar forøgelse af antallet af læsecomputere/computere til itkompenserende undervisning. Sammenholdt med en effektiv scanningsmetode, giver det et kvalitetsløft for elever, som har behov for it-kompenserende undervisning. Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside, Metoder og processer - fremtidig udvikling Det er vigtigt at gøre sig klart, at selv om der til stadighed sker en stor og hurtig udvikling i samfundet og i folkeskolen, er det at lave varige ændringer i folkeskolen en langvarig proces, som kræver opmærksomhed gennem en længere årrække. Hovsaløsninger kan være spændende og interessante, men de sætter sjældent varige spor. Derfor vil en del af skolens indsats også gå på at fastholde og videreudvikle det, vi har arbejdet på de sidste år m.h.t. klasseledelse, it-struktur, læse strategier og fastholdelse af et højt timetal gennem et fleksibelt samarbejde mellem undervisningsdelen og fritidsdelen. Af nye tiltag vil jeg nævne skolens anvendelse af lektier, hvor vi både i PR og i skolebestyrelsen har taget hul på en spændende og frugtbar drøftelse, som gerne skulle lede hen mod en mere bevidst anvendelse af lektier, og samtidig en skarpere definition af, hvad lektier i det hele taget er. Vi er på skolen bevidste om, at det der virkelig rykker noget, når man taler om kvalitetsforbedringer i undervisningen, er lærernes tid sammen med børnene. Derfor har vi taget fat i drøftelsen af, hvordan vi kan sikre lærerne mere eller bedre tid sammen med børnene. Det er en problemstilling, hvor mange modsatrettede interesser spiller ind. Derfor skal den konstruktive og frugtbare proces føre frem til, at den professionelle lærer får de bedste rammer til at udøve sin profession. Denne proces vil vi være en aktiv medspiller i.. Ledelse og strategi - skolelederens anbefalinger På det helt jordnære plan vil jeg pege på, at sikkerheden omkring skole it netværket slækkes, så log on tiderne bliver meget hurtigere og så vi indstiller os på en tid, hvor alle elever medbringer egne computere, ipad, Smart Phones og lignende, som skal kunne tilgå skolens itressourcer. På det samme niveau vil jeg ønske, at det også fremover vil kunne sikres, at hver skole har sin egen servicemedarbejder/pedel tilknyttet, og at man i en vis udstrækning kan lave aftaler med denne pedel. Bliver det kun en bygningsmedarbejder, ødelægger man en lang og meget frugtbar tradition. På det lidt mere overordnede niveau vil jeg støtte de initiativer, som allerede er taget for at sætte de bedste rammer for den professionelle medarbejders arbejde med klassen og det enkelte barn. Samtidig vil jeg slå meget til lyd for, at mangfoldigheden og forskelligheden er en styrke, som vi for alt i verden skal værne om. Vi skal ikke være en koncept kommune, hvor alle skal gøre tingene på samme måde. Vi risikerer blot, at alle gør det på den forkerte måde. Mangfoldigheden indebærer derfor også, at der er både store og små enheder i Silkeborgs skolevæsen, for kun derved sikrer man den mangfoldige udvikling og derfor de mange kvaliteter i undervisningen. En sådan udvikling vil ligeledes støtte op om tankerne om en Ny Nordisk Skole, hvor man vil videreudvikle de værdier, som har været bærende for dansk og nordisk skoleudvikling gennem generationer.

5 Kvalitetsrapport for Vinderslev Skole, skoleåret / Fakta: Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik på Vælg. Klik på Sammenlign.. Resurser Skolens budget findes på se Budget og Budget. Skolelederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. Skolens elevtal pr. 5. september : 5 Vinderslev Skole er i de sidste mange år styret gennem stigende og faldende budgetter med et mindre overskud. Det er udtryk for en stram styring, hvor der især kan reguleres på lønbudgettet og dermed elevernes timetal. Vi leverer stadig et kvalificeret undervisnings- og pasningstilbud til eleverne, men antallet af ressourcetimer må ikke blive mindre. Ved bygningernes og servicemedarbejdernes overgang til Fælles Ejendom blev de tilsvarende budgetbeløb ligeledes overført til Fælles Ejendom. Overordnet set lyder det som en rimelig beslutning, men i den virkelige verden ser det noget anderledes ud. Tidligere var der af uransagelige årsager ikke et budgetbeløb til inventar, så skolerne har tidligere fundet midler til inventar på andre bygningskonti. Når alle nyindkøb af inventar hylder, skolemøbler, Smart board, Smart board lamper, gardiner, reoler, opslagstavler, edb. stik, strøm stik, o.s.v., o.s.v. bliver regnet som en aktivitetsudvidelse, skal skolerne selv betale. Da der ikke længere findes et budget til dette, vil udgiften hertil skulle findes på lønbudgettet, og den direkte følge er, at det går fra børnenes undervisning. Alternativt vil skolerne forfalde og ikke kunne tilpasse sig tekniske- og bygningsmæssige krav. Dette er en problematik, som man også politisk bør forholde sig til i den kommende tid. 5. Medarbejdere Skolens samlede antal medarbejdere pr.. januar : lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, administrative og øvrige medarbejdere og skoleledere. På kursusområdet er der bl.a. arbejdet med følgende. Alle medarbejdere har gennemført et dages kursus i cooperativ learning. Alle lærere har i samarbejde med Sjørslev Skole gennemført et kursusforløb i faglig læsning. Mange lærere er på korte kurser i bl.a. anvendelse af it i undervisningen. lærer gennemfører et PD modul i it-pædagogik. På en pædagogisk dag har lærergruppen arbejdet med konflikthåndtering, så vi bliver bedre til at håndtere eller undgå konflikter med forældre, så det ikke påvirker hverken forældre eller personale så meget følelsesmæssigt. Hele personalet gennemfører kurser i førstehjælp. SFO personalet gennemfører et pædagogisk arrangement med overnatning, hvor forældre og lærere passer fritidsafdelingen. Tema: Strategi for fritidsafdelingens udvikling. 6. Medarbejderresultater - rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation via udfordringsretten, så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser (dvs. klassetrin, antal af spor pr. klassetrin, antal af elever pr. klasse, antal af elever pr. lærer samt andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning). Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på

6 Kvalitetsrapport for Vinderslev Skole, skoleåret / under Skole og uddannelse > Folkeskole. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune. 7. Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. Som tidligere beskrevet vil man kunne se, at skolens læseresultater ligger i den høje ende af kommunes samlede resultater. Selv om vi er bevidste om, at resultaterne kan og vil svinge fra år til år, har vi dog gennem en årrække ligget højt med antallet af sikre og hurtige læsere. Ligeledes har et målrettet arbejde resulteret i, at ingen eller kun ganske få elever placerer sig i kategorien for usikre læsere. Resultater fra de nationale test underbygger indtrykket af, at eleverne fra Vinderslev Skole fagligt set klarer sig rigtig godt. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Elevfremskrivning, Karakterer, Socioøkonomisk reference, Undervisningstimetal, Elevfravær, Herkomst (tosprogede), Specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. 8. Brugerresultater skolebestyrelsens anbefalinger Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning : Skolebestyrelsens årsberetning / Det er skolebestyrelsens anbefaling, at der i langt højre grad bliver lyttet til skolernes ønsker og behov, at man tør og er villig til at stole på, at der på skolerne er kompetente skoleledere og medarbejdere, der kan træffe de rigtige beslutninger. Det er vigtigt for at bevarer gejsten, lysten og engagement, at man føler sig hørt, og at man få beføjelser til at træffe beslutningerne, der hvor man skal leve med dem. Med indførelsen af fælles ejendomsdrift, der skulle sikre den mest effektiv drift med den højest mulige kvalitet for ansatte og brugere, har det desværre vist sig at vores frygt og bekymringer er blevet til virkelighed. Det er blevet ganske urimeligt bureaukratisk for både skoler og pedeller, og for elever og forældre virker det på ingen måde som højest mulig kvalitet. Muligheden for den enkelte skole selv at vurdere og prioritere, hvad der er påkrævet og hvornår det skal udføres er blevet frataget skolerne. Det er skolebestyrelsens ønske, at de gode intentioner og mål der er lagt op til i udkastet til Lærings- og Trivselspolitiken, også får mulighed for at blive ført ud i livet, og ikke kun bliver gode ord på fint papir, men også kommer til at danne rammer om den allerbedste skole. Det er vigtigt, at der sikres en bred palet af muligheder således der tages hensyn forskellige ønsker og behov. Det er nødvendigt, at de økonomiske rammer også følger med, så det er muligt at udvikle, være kreative og sikre et højt fagligt niveau.

7 Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i Den gode skole, som er beskrevet i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Skolepolitikken. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i dialogmødet med Skoleafdelingen om kvalitetsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål). Denne aftale følger Den Kommunale Kvalitetsmodel, se linket herunder til højre. Tre Dialogspind, de politisk udvalgte Læsning og Rummelighed samt Skole-hjem samarbejde (pga. bekendtgørelsen), udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Den Kommunale Kvalitetsmodel Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med skolens Dialogmøde om kvalitetsmodellen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusområdets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 7-april.

8 Skole-hjem samarbejde - skolepolitikkens fokusområde (obligatorisk pga. bekendtgørelsen): Det er en fælles opgave for skolen og hjemmet at give det enkelte barn mulighed for trivsel og vækst. For at samarbejdet kan få et reelt indhold, er det vigtigt, at gensidige forventninger afklares, og at den indbyrdes kommunikation er tydelig og forståelig. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: tydelig og forståelig kommunikation former og rammer for skole-hjem samarbejdet, herunder udvikling af enkle og informative elevplaner procedurer til afstemning af de gensidige forventninger, som alle omkring skolen har til hinanden anvendelsen af IT ved kommunikation mellem skole og hjem Skole-hjem samtaler Kvalitetskategorier Skolen gennemfører årlige skole-hjem samtaler for alle elever Skole-hjem samtaler,5 Skole-hjem samtalen er forberedt af teamet, og dagsorden med indhold for samtalen er meddelt hjemmet inden samtalen Forventnings- /rolleafklaring Hjemmet bidrager til samtalens indholdspunkter og er forberedt Elevsamtaler Målene i elevplanen evalueres i samtalen, og nye mål indskrives. Teamet og hjemmet er ansvarlige for opfølgning på samtalen Elevplaner Kommunikation Forventnings- og rolleafklaring Skole-hjem samtaler Skolebestyrelsen har principper for skole-hjem samarbejdet, og arbejder med klasseforældreråd Skolen har et klart beskrevet værdigrundlag som grundlag for samarbejdet med forældre Skolen har tydeligt formulerede forventninger til hjemmets indsats i skole-hjem samarbejdet Skolens og hjemmets rolle i samarbejdet om barnets udvikling og læring er afklaret og efterleves Kommunikation Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Der gennemføres mindst en elevsamtale årligt afholdt af klasselæreren eller elevens primærvoksen Der gennemføres to årlige elevsamtaler på grundlag af skriftligt oplæg fra elevens lærere Samtalens indhold opnåelse af faglige og sociale mål afhængig af alder - er forberedt af elev og team. Nye mål skrives i elevplanen. Skolen har udarbejdet en beskrivelse af den gode elevsamtale, som bruges som udgangspunkt for samtalen. Beslutninger efterleves og fastholdes skriftligt. Elevplaner Elevsamtaler Elevplaner Skolen udarbejder årligt en elevplan, hvor mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner, der beskriver barnets aktuelle læring Elevplaner skal kunne håndteres elektronisk Elevplanen er et væsentligt procesredskab i kommunikationen og samarbejdet med elever og forældre Vurderingerne bygger på: Vurderinger foretaget af de forskellige lærerteams samt af forældrene i skolebestyrelsen. Vurdering er foretaget af: Thorkild Skovbo Kommunikation Skolen udsender nyhedsbreve til alle hjem mindst gange årligt Skolens kommunikationspolitik sikrer opdatering af nyheder Skolen anvender Intranet i dialogen med hjemmet Intranettet (SkolePorten/ForældreIntra) anvendes i stor udstrækning i den skriftlige kommunikation med hjemmet

9 Læsning - skolepolitikkens fokusområde (obligatorisk pga. politisk beslutning): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling,5 Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning,5 Udvikling,5 Metoder indenfor læsning Dokumentation læseniveau Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens Udvikling Metodeudvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Strategier for læsning for elever Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Strategier for læsning Vurderingerne bygger på: Vurderinger foretaget af de forskellige lærerteams samt af forældrene i skolebestyrelsen. Vurdering er foretaget af: Thorkild Skovbo Stimulerende læsemiljø Udvikling af elevers læseniveau Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen

10 Rummelighed - skolepolitikkens fokusområde 6 (obligatorisk pga. politisk beslutning): Børn og unge har krav på at modtage et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet. Derfor skal skolen arbejde målrettet med udvikling af: inkluderende læringsmiljøer vidensdeling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens børn og unge Specialpædagogisk bistand Kvalitetskategorier Skolen har K-møder med dagsorden og referat med handlingsplan Specialpædagogisk bistand Skolens ledelse deltager i møder vedrørende specialpædagogisk bistand og sikrer opfølgning AKT Skolens team for specialpædagogisk bistand udarbejder individuelle undervisningsplaner Undervisningsmiljø,5 Skolens ledelse deltager i netværksmøder og tværfaglige møder om børn med særlige behov og følger op på møderne Inklusion Integration AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Specialpædagogisk bistand Lærere og pædagoger samarbejder med børnene om børnenes trivsel Skolen har klassekonferencer på udvalgte klassetrin og efter behov Skolen arbejder systematisk sammen med børnene om udvikling af klassens sociale kompetencer Skolen har en handlingsplan for arbejdet med klasser, der har AKT-problemer Undervisningsmiljø Skolen undersøger elevernes undervisningsmiljø hvert andet år Integration AKT Skolebestyrelsen har udarbejdet principper vedrørende børnenes trivsel Klasseteamet udarbejder fra årets start sociale fokuspunkter for klassen Hvert år beskrives i samarbejde med eleverne regler for god adfærd i klassefællesskabet. Reglerne evalueres løbende. Inkluderende læringsmiljøer Skolen har beskrevet det inkluderende læringsmiljø på skolen Undervisningen tilrettelægges, så rammerne er tydelige og forudsigelige for alle i klassen Klassens fysiske rammer tilgodeser børn med særlige behov Skolens plan for inkluderende læringsmiljø bygger på værdierne i Den sammenhængende Børne- og ungepolitik Vurderingerne bygger på: Vurderinger foretaget af de forskellige lærerteams samt af forældrene i skolebestyrelsen. Vurdering er foretaget af: Inklusion Thorkild Skovbo Undervisningsmiljø Integration af børn med anden etnisk baggrund Skolen har en plan for, hvordan den modtager børn, der har anden baggrund end dansk Læsevejlederen undersøger to gange om året den sproglige udvikling for børn, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Skolen har en særlig plan for samarbejdet med familier for børn med anden etnisk baggrund Skolen samarbejder med afdelinger, PPR og socialrådgivere om inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund i skolens fællesskab