Dybkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Transkript

1 Dybkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med gældende politikker, politiske bevillingsmål og egne indsatsområder. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er blandt andet udtrykt i udfyldelsen af et antal Dialogspind, der er beskrevet i den tidligere skolepolitik. Dialogspind eller et lignende selvevalueringsværktøj ajourføres i forhold til den gældende Lærings- og Trivselspolitik i forbindelse med gennemførelsen af projekt Kvalitetsstruktur 0-8 år, som træder i kraft i næste skoleår. Desuden er skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder beskrevet. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt, og har besluttet at anvende Den Kommunale Kvalitetsmodel. Kvalitetsrapporten gennemgår de 8 temaer i kvalitetsmodellen. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler. Skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn samt et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Kvalitetsrapporten danner baggrund for skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden,

2 . Nøgleresultater - pædagogiske processer Målet for Dybkærskolen i 0/0 har været fortsat implementering af skolens nye pædagogiske grundlag og dannelsessyn, samtidig med en ny pædagogisk organisering og ændret samarbejdsstruktur for lærerne og pædagogerne. Det har været og er en meget stor forandring, som er væsentlig for udvikling af skolens samlede profil og kvalitet. Processen fortsættes de næste år og det er en meget spændende og krævende proces for os alle. I år har vi for alvor set skolens fysiske rammer begynde at passe til vores pædagogiske grundlag. Opdeling af klassernes placering i forhold til den nye teamstruktur har givet mulighed for udvikling af den pædagogiske praksis i dagligdagen. En ny praksis, vi mener, er en medvirkende faktor i vores positive resultater i de Nationale test og læseresultaterne, hvor vi generelt ligger over landsgennemsnittet. Skolens mål 0 Handlinger Succeskriterier Vores mål i Dybkærskolens udviklingsplan for skoleåret, at alle team arbejdede med at udvikle praksis, så der blev arbejdet med fagmoduler eller fagdage og med holddannelse med elever fra flere årgange Vores mål i Dybkærskolen udviklingsplan for skoleåret var, at alle teamafsnit skulle kunne huses i sammenhængende pædagogiske miljøer fra august 0. Dette har til formål at understøtte arbejdet med de pædagogiske mål og elevers og medarbejderes oplevelse af at have et personligt tilholdssted og et pædagogisk miljø, som de selv har stor indflydelse på. Vi gennemførte det ved at alle team i årsplanlægningen indlagde og gennemførte perioder med de nævnte målaktiviteter Vi gennemførte dialogprocesser i medarbejdergruppen og fik finansiering på plads i 0. Herefter påbegyndte vi det konkrete arbejde med arkitektskitser, byggetilladelser etc. Ombygning og flytning af klasser til de nye hjemområder skulle gennemføres i sommeren 0 At hovedparten af skolens team gennemførte i 0/ og hvis enkelte teams ikke kunne gennemføre i det nævnte år, så vil det ske i det efterfølgende år. Succeskriteriet er opfyldt. At alle klasser kunne starte i deres hjemområde ved skoleårets start Dette lykkedes fuldt ud, men der er stadig mindre inventar-tilretninger, der mangler. Skolen har arbejdet sådan med: Dialogspindet Inklusion (rummelighed) Dialogspindet Læsning med fokus på mellemtrin og udskoling. Dialogspindet Skole-hjem samarbejde Dialogspindene er i år af tidsmæssige årsager udfyldt af ledelsen. Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside:

3 . Metoder og processer - fremtidig udvikling Dybkærskolens fremtidige udvikling er fastlagt i den 5 årige udviklingsplan, som blev påbegyndt i 0 med indførelse af nyt pædagogisk grundlag og ændret organisering af undervisningen. Ved projektets start blev det estimeret, at det ville vare 5 år at implementere den samlede pædagogiske løsning med tilhørende samarbejdsstruktur og bygningsændringer. Alt tyder på, at dette var en realistisk vurdering, vi kan se, at praksis er ændret i klasserne, nu går i ind i en fase med konsolidering og videreudvikling. Samtidig mangler vi stadig den sidste lille del af ændring af bygningsmassen. Det er en altoverskyggende opgave i 0/ at implementere folkeskolereformen. Vi har en klar opfattelse af, at den udviklingsplan, vi har sat i gang på skolen i 0, passer fantastisk godt i forhold til folkeskolereformen og har klædt os rigtig godt på i forhold til at gennemføre denne. Skolens mål 0/ Handlinger Succeskriterier Implementering af den nye folkeskolelov Videreførelse af skoleudviklingsprojekt. Arbejde i udvalg på lokalt og kommunalt plan. Udviklingsarbejde med hele medarbejdergruppen. Vi kan sætte et skoleår i gang. august 0 med en ny folkeskolelov.. Ledelse og strategi - skolelederens anbefalinger Fremadrettet ser vi på Dybkærskolen to vigtige områder, som man i Byrådet skal være opmærksom på, i forhold til skolevæsnets fortsatte udvikling: En prioritering af tilstrækkelig ledelseskraft på de enkelte skoler i Silkeborg Kommune. o Det bliver nødvendigt i forhold til arbejdet med og igangsætning af den nye folkeskolelov, men også med tanke på de ændrede ledelseskrav, der med frafaldet af en central arbejdstidsaftale ligger på den enkelte skole. o Tilstrækkelig ledelseskraft bør også tages meget alvorligt i de strukturelle overvejelser Byrådet evt. måtte have for skolevæsnet i fremtiden. En vigtig del af det at have tilstrækkelig ledelseskraft er tilstrækkelig administration, noget vi lokalt mangler. I flere år har man skåret ned på skolernes administration. Siden 00 er Dybkærskolens administrative tildeling faldet med 8 %, samtidig med at vi har fået 55 % flere elever. Det er sket i nogle år, hvor øgede dokumentationskrav og udflytning af opgaver fra kommunens centrale administration har været dagens orden. Vi må konstatere, at man har fået skåret for hårdt i de enkelte skolers administrative ressourcer, der trænger til en øget tildeling.

4 Og i forhold til Dybkærskolens udvikling specifikt: Dybkærskolens elevtal er på år steget med 50 %. De nærmeste år ser der ud til fortsat at være stigning i elevtallet. Det skyldes en øget optageprocent fra eget skoledistrikt (fra 008 til 0 er vi gået fra en optageprocent på 5 % i eget distrikt til 8 %), samt det faktum, at Dybkærskolens skoledistrikt ligger i et af Silkeborgs store udbygningsområder. Vi er glade for hver eneste nye elev, men det giver os nogle udfordringer pladsmæssigt. I august 0 har vi været nødt til at nedlægge billedkunstlokalet for at ændre det til et hjemklasselokale, da vi fik børnehaveklasser. Vi havde i forvejen fællesbrug af lokaler med SFO i 80 % af lokalekapaciteten. Vi har ikke mulighed for at øge multianvendelsen af lokaler fremadrettet, så vi er stærkt udfordret både hvad angår lokaler til undervisning og til fritid. Det er tvingende nødvendigt, at Silkeborg Kommune hjælper os med vores manglende lokalekapacitet. En mangel der ser ud til at blive værre i kommende skoleår, og Dybkærskolen kan ikke fortsat undvære et billedkunstlokale.. Resurser Skolens budget findes på silkeborgkommune.dk, se Budget 0 og Budget 0. Skolelederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. Skolens elevtal pr. 5. september 0: 9 Sådan har skolen arbejdet med bevillingsmålene for 0: Bevillingsmål 0 Handlinger Succeskriterier Lokale samarbejder I alle lokalområder gennemfører dagtilbud og skole i fællesskab mindst initiativer, som involverer medarbejdere på tværs. Sprogstart i børnehaverne i samarbejde med bhkl-ledere og skolens ledelse Medarbejdere i dagtilbud og skole har lokale netværk på tværs. Medarbejdere har fået inspiration fra hinandens faglighed i arbejdet med læring og trivsel. Børn og forældre i lokalområdet har fået en oplevelse af lokal sammenhæng. Fælles IT-kurser ifm. Silkeborg Kommunes IT-strategi 0. Handleplaner for samarbejder imellem skolen og områdets daginstitutioner og dagplejen revideres. At samarbejdet mellem områdets daginstitutioner og skoler øges med henblik på at forbedre overgange. Der etableres et formaliseret samarbejde mellem institutionsledere og skoleledere i området.

5 5. Medarbejdere Skolens samlede antal medarbejdere pr.. januar 0: lærere, 8 pædagoger, pædagogmedhjælpere, ledere, administrative og øvrige medarbejdere. I skoleåret / har vi på Dybkærskolen arbejdet videre med vores pædagogiske grundlag. I fokus har været områderne: Læring på mange måder og De voksnes forpligtende fællesskab. Arbejdet blev sat i gang på en pædagogisk weekend i efteråret, hvor alle skolens ansatte arbejdede med disse fokusområder. Til at hjælpe os havde vi Ole U. Friis fra Aarhus Universitet. Som startskud på weekendens drøftelser var alle lærerne rundt på forskellige skoler i Region Midtjylland og undersøge, hvordan man dér arbejdede med Læring på mange måder, et af indsatsområderne i vores udviklingsplan. Arbejdet på den pædagogiske weekend blev fortsat i de enkelte teams og konkluderet og evalueret på, på et PR-møde i efteråret 0. Derudover har vi fortsat haft mange lærere af sted på kortere og længere kurser i både kommunalt- og VIA-regi, ligesom vi også har fået uddannet vores IT-vejleder med et PD-modul i mediepædagogik. 6. Medarbejderresultater - rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation via udfordringsretten, så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser (dvs. klassetrin, antal af spor pr. klassetrin, antal af elever pr. klasse, antal af elever pr. lærer samt andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning). Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på silkeborgkommune.dk under Borger > Børn, unge og familie > Skoler > Kvalitetsrapport. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 00 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune.

6 7. Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. Vi begynder nu at se de første tegn på de seneste års fokus på Dybkærskolens nye Pædagogiske Grundlag. Dybkærskolens nationale test udviser bredt en begyndende tendens til at normalfordelingskurven skubbes mod højre. Dvs. at vi har færre og færre svage elever og flere og flere elever, der performer over middel. Det gælder bredt for alle skolens fag og på alle testede klassetrin. Vi følger udviklingen tæt og regner med at kunne fastholde og måske endda øge denne udvikling i de kommende år. Skolens resultat fra FSA 0 er tilfredsstillende. Selvom hver årgang og klasse er sin egen, med forskellige udfordringer og styrker fra år til år, kan vil alligevel se en tendens gå igen over de seneste år. I 0 har 9. årgang i det store flertal af fag klaret sig bedre end året før. Et år hvor der også var fremgang i FSA-resultaterne. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Elevfremskrivning, Karakterer, Socioøkonomisk reference, Undervisningstimetal, Elevfravær, Herkomst (tosprogede), Specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. Karakterer for Folkeskolens Afgangsprøve 0 findes på 8. Brugerresultater skolebestyrelsens anbefalinger Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 0:

7 Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i Den gode skole, som er beskrevet i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Skolepolitikken. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i dialogmødet med Skoleafdelingen om kvalitetsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål). Denne aftale følger Den Kommunale Kvalitetsmodel, se linket herunder til højre. Læsning med fokus på mellemtrin og Den Kommunale Kvalitetsmodel udskoling, Inklusion (rummelighed) samt Skole-hjem samarbejde (pga. bekendtgørelsen), udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med skolens Dialogmøde om kvalitetsmodellen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusområdets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 007-april 00.

8 Skole-hjem samarbejde - gl. skolepolitiks fokusområde (obligatorisk pga. bekendtgørelsen): Det er en fælles opgave for skolen og hjemmet at give det enkelte barn mulighed for trivsel og vækst. For at samarbejdet kan få et reelt indhold, er det vigtigt, at gensidige forventninger afklares, og at den indbyrdes kommunikation er tydelig og forståelig. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: tydelig og forståelig kommunikation former og rammer for skole-hjem samarbejdet, herunder udvikling af enkle og informative elevplaner procedurer til afstemning af de gensidige forventninger, som alle omkring skolen har til hinanden anvendelsen af IT ved kommunikation mellem skole og hjem Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skole-hjem samtaler Forventnings- /rolleafklaring,5 Elevsamtaler Elevplaner,5 Kommunikation Skole-hjem samtaler Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skole-hjem samtaler Skolen gennemfører årlige skole-hjem samtaler for alle elever Skole-hjem samtalen er forberedt af teamet, og dagsorden med indhold for samtalen er meddelt hjemmet inden samtalen Hjemmet bidrager til samtalens indholdspunkter og er forberedt Målene i elevplanen evalueres i samtalen, og nye mål indskrives. Teamet og hjemmet er ansvarlige for opfølgning på samtalen Forventnings- og rolleafklaring Skolebestyrelsen har principper for skole-hjem samarbejdet, og arbejder med klasseforældreråd Skolen har et klart beskrevet værdigrundlag som grundlag for samarbejdet med forældre Skolen har tydeligt formulerede forventninger til hjemmets indsats i skole-hjem samarbejdet Skolens og hjemmets rolle i samarbejdet om barnets udvikling og læring er afklaret og efterleves Kommunikatio n 0 Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Der gennemføres mindst en elevsamtale årligt afholdt af klasselæreren eller elevens primærvoksen Der gennemføres to årlige elevsamtaler på grundlag af skriftligt oplæg fra elevens lærere Samtalens indhold opnåelse af faglige og sociale mål afhængig af alder - er forberedt af elev og team. Nye mål skrives i elevplanen. Skolen har udarbejdet en beskrivelse af den gode elevsamtale, som bruges som udgangspunkt for samtalen. Beslutninger efterleves og fastholdes skriftligt. Elevplaner Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: Elevsamtaler Elevplaner Skolen udarbejder årligt en elevplan, hvor mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner, der beskriver barnets aktuelle læring Elevplaner skal kunne håndteres elektronisk Elevplanen er et væsentligt procesredskab i kommunikationen og samarbejdet med elever og forældre Kommunikation Skolen udsender nyhedsbreve til alle hjem mindst gange årligt Skolens kommunikationspolitik sikrer opdatering af nyheder Skolen anvender Intranet i dialogen med hjemmet Intranettet (SkolePorten/ForældreIntra) anvendes i stor udstrækning i den skriftlige kommunikation med hjemmet

9 Læsning - gl. skolepolitiks fokusområde (obligatorisk, med fokus på mellemtrin og udskoling, pga. politisk beslutning): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning Udvikling ntation læseniv eau Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Metoder indenfor læsning Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens f Udviklin g Metodeu dvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning 0 Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: Strategi er for læsning Stimuler ende læsemilj ø Strategier for læsning for elever Udvikling af elevers læseniveau Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen

10 Inklusion (rummelighed) - gl. skolepolitiks fokusområde 6 (obligatorisk pga. politisk beslutning): Børn og unge har krav på at modtage et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet. Derfor skal skolen arbejde målrettet med udvikling af: inkluderende læringsmiljøer vidensdeling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens børn og unge Specialpædagogisk bistand Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Specialpædagogisk bistand AKT Undervisningsmiljø Inklusion Integration pædag ogisk bistand Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skolen har K-møder med dagsorden og referat med handlingsplan Skolens ledelse deltager i møder vedrørende specialpædagogisk bistand og sikrer opfølgning Skolens team for specialpædagogisk bistand udarbejder individuelle undervisningsplaner Skolens ledelse deltager i netværksmøder og tværfaglige møder om børn med særlige behov og følger op på møderne AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Lærere og pædagoger samarbejder med børnene om børnenes trivsel Skolen har klassekonferencer på udvalgte klassetrin og efter behov Skolen arbejder systematisk sammen med børnene om udvikling af klassens sociale kompetencer Skolen har en handlingsplan for arbejdet med klasser, der har AKT-problemer Undervisningsmiljø Skolen undersøger elevernes undervisningsmiljø hvert andet år Integra tion 0 AKT Skolebestyrelsen har udarbejdet principper vedrørende børnenes trivsel Klasseteamet udarbejder fra årets start sociale fokuspunkter for klassen Hvert år beskrives i samarbejde med eleverne regler for god adfærd i klassefællesskabet. Reglerne evalueres løbende. Inkluderende læringsmiljøer Skolen har beskrevet det inkluderende læringsmiljø på skolen Undervisningen tilrettelægges, så rammerne er tydelige og forudsigelige for alle i klassen Klassens fysiske rammer tilgodeser børn med særlige behov Skolens plan for inkluderende læringsmiljø bygger på værdierne i Den sammenhængende Børneog ungepolitik Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: Inklusi on Undervi snings miljø Integration af børn med anden etnisk baggrund Skolen har en plan for, hvordan den modtager børn, der har anden baggrund end dansk Læsevejlederen undersøger to gange om året den sproglige udvikling for børn, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Skolen har en særlig plan for samarbejdet med familier for børn med anden etnisk baggrund Skolen samarbejder med afdelinger, PPR og socialrådgivere om inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund i skolens fællesskab