Voel Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Voel Skole, skoleåret 0/ Voel Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med gældende politikker, politiske bevillingsmål og egne indsatsområder. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er blandt andet udtrykt i udfyldelsen af et antal Dialogspind, der er beskrevet i den tidligere skolepolitik. Dialogspind eller et lignende selvevalueringsværktøj ajourføres i forhold til den gældende Lærings- og Trivselspolitik i forbindelse med gennemførelsen af projekt Kvalitetsstruktur 0-8 år, som træder i kraft i næste skoleår. Desuden er skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder beskrevet. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt, og har besluttet at anvende Den Kommunale Kvalitetsmodel. Kvalitetsrapporten gennemgår de 8 temaer i kvalitetsmodellen. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler. Skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn samt et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Kvalitetsrapporten danner baggrund for skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden, Nøgleresultater - pædagogiske processer Skoleåret har været præget af store ændringer. Skolens leder gennem 9 år blev konstitueret leder på Fårvang Skole. En beslutning, der skulle udmøntes hurtigt, og som efterlod skolens lærere i en svær situation. Skolens viceinspektør blev konstitueret leder på Voel Skole, og skulle, viste det sig, stå overfor helt ekstraordinære udfordringer i forbindelse med lock-out og dertilhørende komplicerede opgaveløsninger.

2 Kvalitetsrapport for Voel Skole, skoleåret 0/ IT udvikling Målet var at udarbejde en IT & mediestrategi og søge prototyper. IT strategi er udarbejdet, og prototype-projektet Mediepatrulje blev bevilget og er sat i værk. Ydermere er skolens maskinpark udvidet med 0 bærbare computere. Alle lærere har fået en ipad og der er indkøbt 8 ipads til brug i undervisningen. Sammenhæng i skolens undervisning Målet var at skabe en rød tråd i skolens virke overgangen fra indskoling til mellemtrin. I den forbindelse blev der etableret et pædagogisk udvalg med repræsentanter fra alle skolens afdelinger (SFO, indskoling, mellemtrin) og afholdt to pædagogiske dage for hele skolens pædagogiske personale under overskriften Voel Skole én hel skole. En lock-out, en skolelederkonstituering og et ansættelsesforløb af ny skoleleder førte til en nedprioritering af arbejdet med dialogspindene. Alle dialogspind er derfor udfærdiget af ledelsen. Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside, Metoder og processer - fremtidig udvikling Mål (Kompetencecenter) Vores mål er at etablere et kompetencecenter, der skal understøtte og udvikle børnenes læring og trivsel både de med gode og vanskelige forudsætninger. Handling (Kompetencecenter) Vi vil gøre det ved at: - Uddanne AKT - Udfærdige en politik og metode for brug af AKT ressourcer - Etablere et koncept for motorik, der evt. kan udmøntes i linjerne; idræt, friluft og musik. Succeskriterium Vi har nået vores mål, når motorik er på skemaet i 0. Vi har nået vores mål, hvis vi lykkes med ikke at ekskludere nogen elever i 0, og de elever, der ellers var blevet ekskluderet, vælger at blive og TRIVES med det. Mål (Dialogspind) Vores mål er at indarbejde en arbejdsgang omkring dialogspindene på organisationens forskellige niveauer ledelse, lærere og bestyrelse. Handling (Dialogspind) Vi vil gøre det ved at udvælge spindene: - Inklusion (Lærere og bestyrelsesniveau) - Læsning (fagudvalg) Vi vil arbejde med spind som en fællesopgave og igangsætte en drøftelse, både på medarbejder og ledelsesniveau.

3 Kvalitetsrapport for Voel Skole, skoleåret 0/ Succeskriterium (Dialogspind) Vi har nået vores mål, når dialogspindene har givet merværdi for organisationen og sætter præg på skolens samlede pædagogiske/fagfaglige grundlag & målsætning.. Ledelse og strategi - skolelederens anbefalinger Ledelsen ønsker mere decentralisering & økonomi til pædagogisk råderum. Det giver desuden anledning til undren, at vi har en Sammenhængende Børne- og Ungepolitik og en Lærings- og Trivselspolitik for 0-8 års området, mens forvaltningen er delt op i henholdsvis Børne- og Familie- og Skoleafdelingen.. Resurser Skolens budget findes på silkeborgkommune.dk, se Budget 0 og Budget 0. Skolelederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. Skolens elevtal pr. 5. september 0: 79. Det er vanskeligt at budgettere med et skoleår, når budgetåret ikke følger skoleåret! Problematikken med budgetreguleringer (på baggrund af opdaterede elevtal), der foregår 5. september, er uholdbar. Man planlægger således i maj måned, hvilket personale der skal levere den samlede undervisningsopgave (og skemalægger), og ved først i september, hvilke midler der er tildelt. Besparelserne på budgettet har desuden igen i år været særdeles mærkbare på skolens mulighed for tildeling af timer til de enkelte klasser. Sådan har skolen arbejdet med bevillingsmålene for 0: Bevillingsmål 0 Handlinger Succeskriterier Lokale samarbejder I alle lokalområder gennemfører dagtilbud og skole i fællesskab mindst initiativer, som involverer medarbejdere på tværs. Medarbejdere i dagtilbud og skole har lokale netværk på tværs. Medarbejdere har fået inspiration fra hinandens faglighed i arbejdet med læring og trivsel. Børn og forældre i lokalområdet har fået en oplevelse af lokal sammenhæng. Se Budget 0 Samarbejde mellem Børnehave & skole Der er etableret formaliseret samarbejde mellem børnehaven (Børnehuset i Voel) og Voel Skole med en målsætning om at skabe de bedste rammer for et godt og trygt læringsmiljø, hvor der er trivsel og udviklingsmuligheder for alle. Der fokuseres i denne sammenhæng på, at overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse bliver så kvalificeret så muligt. Det sker bl.a. via et tværfagligt samarbejde på personale- og ledelsesniveau. Opgaven i år har været at

4 Kvalitetsrapport for Voel Skole, skoleåret 0/ udarbejde en køreplan for samarbejdet, kriterier for klassedannelse og et arbejdsmateriale til denne proces. Ambitionen er at udvide samarbejdet, og der er derfor prioriteret ressourcer til dette arbejde også i fremtiden. 5. Medarbejdere Skolens samlede antal medarbejdere pr.. januar 0: lærere, 5 pædagoger, 5 pædagogmedhjælpere, ledere, administrativ medarbejder og øvrig (flexjob) medarbejder. Ledelsen har fokus på kompetenceudvikling og ser det som et væsentligt værktøj til at udvikle den enkelte medarbejder. I den forbindelse har ledelsen fokus på, at skolen udvikler en klar strategi og pædagogisk målsætning, så det bliver tydeligt for hver enkelt medarbejder, hvilke kompetencer der er brug for både i forhold til at opfylde skolens målsætning og vision, men også for at opfylde den enkeltes ambition om personlig og professionel udvikling. 6. Medarbejderresultater - rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation via udfordringsretten, så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser (dvs. klassetrin, antal af spor pr. klassetrin, antal af elever pr. klasse, antal af elever pr. lærer samt andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning). Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på silkeborgkommune.dk under Borger > Børn, unge og familie > Skoler > Kvalitetsrapport. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 00 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune. 7. Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. Læseresultaterne fra nationale test, skoleåret 0/ (. årgang) var utilfredsstillende. Ved afslutningen af skoleåret 0/ ligger samme årgang over landsgennemsnittet. I indeværende skoleår deltager samme klasses lærere og læsevejleder i kompetenceløft vedr. genrepædagogik. Målet med dette forløb er, at formidle nye metoder der kan løfte især de svageste præsterende elevers kompetencer i skriftlig dansk og læsning i alle fag. Læseresultaterne fra nationale test skoleåret 0/ (. årgang) var væsentligt over gennemsnittet. Øvrige nationale test er ligeledes tilfredsstillende. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Elevfremskrivning, Karakterer, Socioøkonomisk reference, Undervisningstimetal, Elevfravær, Herkomst (tosprogede), Specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole.

5 Kvalitetsrapport for Voel Skole, skoleåret 0/ 8. Brugerresultater skolebestyrelsens anbefalinger Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 0: Skolebestyrelsens indlæg til kvalitetsrapporten 0/0 Vedr. afgående skoleleder Afgangen af skolens mangeårige leder efterlod et tomrum i et skoleår, som skulle vise sig at blive særdeles udfordrende. I skolebestyrelsen er vi glade for, ledelsesopgaven kunne løftes internt, i form af skolens viceskoleleder. Dermed kunne den store mængde erfaring og viden, som blev opbygget i løbet af skoleåret, bliver på skolen efterfølgende, og hjælpe vores nye skoleleder godt i gang. Vedr. lockout Skoleårets sidste del blev præget af lockout, som var en udfordring for både forældre, børn og personale at komme igennem. Det var dog meget positivt, at der ved lockoutens slutning var en god stemning, og en lyst til komme tilbage på arbejdet og tage fat. Vedr. ny skoleleder Ansættelsesforløbet af den nye skoleleder blev udskudt af flere omgange grundet lockouten. Det lykkedes dog alligevel at få en god proces, hvor både personalet og eleverne fik mulighed for at deltage og give indspark til den type leder de ønskede. Vedr. samarbejdet mellem skole og børnehave Skolebestyrelsen finder det meget positivt, at der etableres et mere formaliseret samarbejde. Det er meget i tråd med de ønsker vi oplever lokalt, samt den kommunale Lærings- og Trivselspolitik. Desuden ser vi dette samarbejde som en vigtig brik i forhold til at tiltrække kommende elever til skolen, således at Voel Skole bliver et aktivt tilvalg. Den første brik i dette samarbejde var udarbejdelsen kriterier for klassedannelse, hvor skolen og børnehaven i fællesskab sammensatte de kommende 0. klasser. Det er skolebestyrelsens indtryk, at det foreløbigt har fungeret rigtig godt i dette første skoleår, hvor det har været praktiseret. Vedr. IT På IT-området er skolebestyrelsen meget positiv overfor tiltagene omkring Mediepatruljen og udvidelsen af skolens maskinpark. Vi har tidligere ønsket investeringer i tidssvarende udstyr, og vi vil fortsat arbejde for, at der investeres på dette område, således at der er flere klassesæt, og at det udstyr der er til rådighed er i orden, så der ikke bruges dyrebar undervisningstid på opstart og drift af maskinerne. Vedr. pædagogiske processer Den 8. februar og. marts 0 var de ansatte i både undervisnings- og fritidsdelen af sted på pædagogiske dage. Skolebestyrelsen har tidligere vedtaget, at skolens personale hvert år skal have mulighed for at tage af sted to sammenhængende dage. Vi er i skolebestyrelsen meget glade for den store forældreopbakning til disse dage, og håber det har givet mange blod på tanden til at give en hånd med til fremtidige arrangementer. Generelt er det fortsat skolebestyrelsens indtryk, at vi har en skole, hvor både børn og voksne trives. Vi ser dog ingen grund til at hvile på laurbærrene, og ser masser af muligheder for at arbejde med fortsat at udvikle skolen, og sikre høj faglighed, god trivsel, rummelighed og en god, spændende og udfordrende hverdag for alle.

6 Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i Den gode skole, som er beskrevet i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Skolepolitikken. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i dialogmødet med Skoleafdelingen om kvalitetsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål). Denne aftale følger Den Kommunale Kvalitetsmodel, se linket herunder til højre. Læsning med fokus på mellemtrin og Den Kommunale Kvalitetsmodel udskoling, Inklusion (rummelighed) samt Skole-hjem samarbejde (pga. bekendtgørelsen), udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med skolens Dialogmøde om kvalitetsmodellen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusområdets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 007-april 00.

7 Skole-hjem samarbejde - gl. skolepolitiks fokusområde (obligatorisk pga. bekendtgørelsen): Det er en fælles opgave for skolen og hjemmet at give det enkelte barn mulighed for trivsel og vækst. For at samarbejdet kan få et reelt indhold, er det vigtigt, at gensidige forventninger afklares, og at den indbyrdes kommunikation er tydelig og forståelig. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: tydelig og forståelig kommunikation former og rammer for skole-hjem samarbejdet, herunder udvikling af enkle og informative elevplaner procedurer til afstemning af de gensidige forventninger, som alle omkring skolen har til hinanden anvendelsen af IT ved kommunikation mellem skole og hjem Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skole-hjem samtaler Forventnings- /rolleafklaring,5 Elevsamtaler Elevplaner Kommunikation Skole-hjem samtaler Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skole-hjem samtaler Skolen gennemfører årlige skole-hjem samtaler for alle elever Skole-hjem samtalen er forberedt af teamet, og dagsorden med indhold for samtalen er meddelt hjemmet inden samtalen Hjemmet bidrager til samtalens indholdspunkter og er forberedt Målene i elevplanen evalueres i samtalen, og nye mål indskrives. Teamet og hjemmet er ansvarlige for opfølgning på samtalen Forventnings- og rolleafklaring Skolebestyrelsen har principper for skole-hjem samarbejdet, og arbejder med klasseforældreråd Skolen har et klart beskrevet værdigrundlag som grundlag for samarbejdet med forældre Skolen har tydeligt formulerede forventninger til hjemmets indsats i skole-hjem samarbejdet Skolens og hjemmets rolle i samarbejdet om barnets udvikling og læring er afklaret og efterleves Kommunikatio n 0 Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Der gennemføres mindst en elevsamtale årligt afholdt af klasselæreren eller elevens primærvoksen Der gennemføres to årlige elevsamtaler på grundlag af skriftligt oplæg fra elevens lærere Samtalens indhold opnåelse af faglige og sociale mål afhængig af alder - er forberedt af elev og team. Nye mål skrives i elevplanen. Skolen har udarbejdet en beskrivelse af den gode elevsamtale, som bruges som udgangspunkt for samtalen. Beslutninger efterleves og fastholdes skriftligt. Elevplaner Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: Elevsamtaler Elevplaner Kommunikation Skolen udarbejder årligt en elevplan, hvor mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner, der beskriver barnets aktuelle læring Elevplaner skal kunne håndteres elektronisk Elevplanen er et væsentligt procesredskab i kommunikationen og samarbejdet med elever og forældre Skolen udsender nyhedsbreve til alle hjem mindst gange årligt Skolens kommunikationspolitik sikrer opdatering af nyheder Skolen anvender Intranet i dialogen med hjemmet Intranettet (SkolePorten/ForældreIntra) anvendes i stor udstrækning i den skriftlige kommunikation med hjemmet

8 Læringsmiljø - gl. skolepolitiks fokusområde : Børn og unge har krav på et læringsmiljø, hvor de møder udfordringer og kan blive støttet i deres faglige og personlige udvikling. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af læringsmiljøer, som: er beskrevet i forhold til skolens læringsgrundlag understøtter mangfoldige og kreative læreprocesser giver alle elever faglige og personlige udfordringer har systematik i forhold til at IT integreres i undervisnings- og læreprocesser Læringsgrundlag Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Læringsgrundlag IT-integration Undervisningens tilrettelæggel Fysiske rum Kreativ proces Læringsgrundl ag Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skolen har formelle fora, hvor der diskuteres læring Skolen har beskrevet mål for sin pædagogiske praksis Skolen har skriftligt formuleret pædagogisk læringsgrundlag for den pædagogiske praksis Skolens læringsgrundlag drøftes løbende, evalueres og justeres i samarbejde med elever og forældre IT-integration i læreprocesser Der undervises i IT på alle klassetrin i skolen IT indgår i undervisningen af alle elever Eleverne bruger IT-medier til at differentiere undervisningen Anvendelse af brugbar teknologi indgår som en væsentlig del at undervisningen Kreativ proces IT-integration Undervisningens tilrettelæggelse Årsplanen sikrer variation af undervisningsmetoder og mål Eleverne inddrages løbende i undervisningens tilrettelæggelse De enkelte team sikrer sammenhængen mellem fagene gennem årsplanen 0 Årsplanen sikrer, at teamets lærere koordinerer undervisningen i forskellige fag med Fælles Mål Det fysiske rum Skolen prioriterer æstetikken i det fysiske rum Skolen har læringsrum, der understøtter læringsgrundlaget Eleverne inddrages i indretningen og udsmykningen af de fysiske rammer Fysiske rum Undervisninge ns tilrettelæggel se De fysiske rammer er fleksible, så de understøtter mange forskellige måder at lære på Den kreative proces Skolens praktisk-musiske fag skaber rammerne for elevernes kreative arbejde Vurderingerne bygger på: Skolen skaber rammerne for faglige og tværfaglige elevprojekter Skolen har læringsmiljøer, hvor flere faglærere samarbejder om kreative projekter Skolen har en plan for kreativitetsfremmende undervisning Vurdering er foretaget af:

9 Læsning - gl. skolepolitiks fokusområde (obligatorisk, med fokus på mellemtrin og udskoling, pga. politisk beslutning): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning Udvikling ntation læseniv eau Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Metoder indenfor læsning Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens f Udviklin g Metodeu dvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning 0 Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: Strategi er for læsning Stimuler ende læsemilj ø Strategier for læsning for elever Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Udvikling af elevers læseniveau Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen

10 Inklusion (rummelighed) - gl. skolepolitiks fokusområde 6 (obligatorisk pga. politisk beslutning): Børn og unge har krav på at modtage et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet. Derfor skal skolen arbejde målrettet med udvikling af: inkluderende læringsmiljøer vidensdeling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens børn og unge Specialpædagogisk bistand Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Specialpædagogisk bistand AKT Undervisningsmiljø Inklusion Integration 0 pædag ogisk bistand Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skolen har K-møder med dagsorden og referat med handlingsplan Skolens ledelse deltager i møder vedrørende specialpædagogisk bistand og sikrer opfølgning Skolens team for specialpædagogisk bistand udarbejder individuelle undervisningsplaner Skolens ledelse deltager i netværksmøder og tværfaglige møder om børn med særlige behov og følger op på møderne AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Lærere og pædagoger samarbejder med børnene om børnenes trivsel Skolen har klassekonferencer på udvalgte klassetrin og efter behov Skolen arbejder systematisk sammen med børnene om udvikling af klassens sociale kompetencer Skolen har en handlingsplan for arbejdet med klasser, der har AKT-problemer Undervisningsmiljø Skolen undersøger elevernes undervisningsmiljø hvert andet år Integra tion 0 AKT Skolebestyrelsen har udarbejdet principper vedrørende børnenes trivsel Klasseteamet udarbejder fra årets start sociale fokuspunkter for klassen Hvert år beskrives i samarbejde med eleverne regler for god adfærd i klassefællesskabet. Reglerne evalueres løbende. Inkluderende læringsmiljøer Skolen har beskrevet det inkluderende læringsmiljø på skolen Undervisningen tilrettelægges, så rammerne er tydelige og forudsigelige for alle i klassen Klassens fysiske rammer tilgodeser børn med særlige behov Skolens plan for inkluderende læringsmiljø bygger på værdierne i Den sammenhængende Børneog ungepolitik Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: Inklusi on Undervi snings miljø Integration af børn med anden etnisk baggrund Skolen har en plan for, hvordan den modtager børn, der har anden baggrund end dansk Læsevejlederen undersøger to gange om året den sproglige udvikling for børn, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Skolen har en særlig plan for samarbejdet med familier for børn med anden etnisk baggrund Skolen samarbejder med afdelinger, PPR og socialrådgivere om inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund i skolens fællesskab