Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14

Transkript

1 Kvalitetsrapport Fårvang Skole, skoleåret 0/ Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med gældende politikker, politiske bevillingsmål og egne indsatsområder. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er blandt andet udtrykt i udfyldelsen af et antal Dialogspind, hvis fokusområder er beskrevet i den tidligere skolepolitik. Desuden er skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder beskrevet. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt, og har besluttet at anvende Den Kommunale Kvalitetsmodel. Kvalitetsrapporten gennemgår de 8 temaer i kvalitetsmodellen. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler. Skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn samt et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Kvalitetsrapporten danner baggrund for skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Skoleåret 0/ er en overgangsperiode, hvor vi i Silkeborg Kommune arbejder med en kvalitetsrapport-skabelon og fremgangsmåde for udarbejdelse af kvalitetsrapport, som er sammenlignelig med den hidtidige procedure. Vi sikrer samtidig, at skabelonen opfylder kravene i Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen af. juni 0. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden,

2 Kvalitetsrapport Fårvang Skole, skoleåret 0/. Nøgleresultater - pædagogiske processer Et spændende skoleår på Fårvang Skole med et personale, der har vist stor vilje og gejst i forhold til de udfordringer året har indeholdt. Efter lockouten i foråret 0 var der behov for at se fremad. Den nye folkeskolelov blev vedtaget sammen med en ny arbejdstidsaftale. I efteråret gennemførte vi på skolen en proces, hvor elementerne især det nye, som understøttende undervisning, bevægelse og valgfag for alle i overbygningen blev drøftet. Resultat var, at vi ved indgangen til skoleåret 0/5 var klædt på til at gå i gang med opgaven at implementere en ny lov. Foråret 0 har været præget af stor aktivitet omkring planlægning af indeværende skoleår, og der skal lyde stor ros til personalet for at bidrage positivt til løsninger. Det skal også nævnes, at indgåelsen af en lokal aftale omkring lærernes arbejdstid i høj grad bidrog til, at opgaven blev håndterbar set fra ledelsen side. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger har fungeret særdeles fint. Samtidig med arbejdet med reformen har der været andre store projekter på skolen. Skolens 50-års jubilæum skulle markeres. I april måned blev undervisningen omlagt, så alle elever arbejdede med historiske tidsperioder, hvor eleverne fik indblik i de historiske sammenhænge gennem de 50 år, skolen har eksisteret. Det var også året, hvor skolens TV Mimer gik i luften. Personalemæssigt er der sket udvikling ved, at der ved skoleårets start blev ansat fire nye lærere, der er faldet godt ind i skolens dagligdag og hver især har bidraget til at udvikle skolens hverdag. Skolens mål 0/ Udvikle samarbejde mellem dagpleje, børnehave, skole og SFO. Handlinger Afholdt fællesmøder mellem personalet, hvor planlægning af fælles forløb mellem eleverne fra skole og SFO og børnene fra børnehave og dagpleje udmøntes. Succeskriterier Der er gennemført et fælles projekt i efteråret 0. Forberede implementering af ny folkeskolelov herunder arbejdet i forhold til ændring af lærernes arbejdstid Deltagelse i kommunale arrangementer med henblik på at få viden og inspiration til arbejdet med ny folkeskolelov. Via dialog blive klar til fra august 0 at arbejde ud fra nye principper i forhold til planlægning af arbejdstid Planlægningen var gennemført ved skoleårets start. Der var aftalt skoleudviklingsmøder i uge ugen før elevernes skolestart.

3 Kvalitetsrapport Fårvang Skole, skoleåret 0/ Skolen har arbejdet sådan med: Dialogspindet Inklusion Dialogspindet Læsning Dialogspindet Forpligtende fællesskaber trivsel Det er specielt læsning, der har været i fokus i skoleåret. Der er skabt en rød tråd i indsatsen, hvor skolens læsevejleder har bidraget med stor ekspertise. Endvidere har skolen været en del af et fælles projekt med børnehaven i forhold til elektroniske sprogtest. Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside, Metoder og processer - fremtidig udvikling Skoleåret 0/5 på Fårvang Skole byder også på nye og spændende opgaver. To af dem er nævnt under skolens mål, hvor det er helt naturligt, at arbejdet med at udfolde folkeskolelovens intentioner har høj prioritet. Derudover vil der blive arbejdet med FabLab projektet, hvor skolen deltager med en lærer som pioner. Der er kommet ny bekendtgørelse vedrørende PLC, hvilket betyder, at der skal arbejdes med området både indholdsmæssigt og organisatorisk. Endelig kan nævnes, at bevillingen til byggeri af ny børnehave ved skolen også bliver en del af arbejdet. Det er en spændende udfordring i Fårvang-området at få mulighed for at virkeliggøre tankerne om et tættere samarbejde mellem dagpleje, børnehave, skole og SFO med det mål at skabe sammenhæng i børns liv fra 0-6 år. Skolens mål 0/5 Handlinger Succeskriterier Arbejde med at udvikle en mere varieret skoledag, herunder udvikle den understøttende undervisning. Arbejde med læringsmålstyret undervisning Deltage i det kommunale arbejde med prototype omkring målet. Skolen tilmeldes undervisningsministeriets tilbud om hjælp til at arbejde læringsmålstyret og bruge de nye forenklede Fælles Mål. Lærerne udvikler og afprøver nye forløb. At der i foråret gennemføres forløb i dansk med udgangspunkt i de nye Fælles Mål.. Ledelse og strategi - skolelederens anbefalinger Folkeskolen står også i det/de kommende skoleår over for en stor opgave. Der er en berettiget forventning om, at den nye lov implementeres på samtlige skoler ud fra den enkelte skoles muligheder. Det forventes, at lærerne lever op til de nye krav og mål i loven, hvor et af hovedpunkterne er en forventning til lærerne om at skabe en mere varieret skoledag blandt andet ved at gå fra undervisningsmål til læringsmål. Det kræver blandt andet af byrådet i Silkeborg Kommune: Give den nødvendige tid til at gennemføre lovens intentioner ro til arbejdet. Flere ressourcer både til lærertimer, materialer og tilpasning af skolens fysiske rammer. Efteruddannelse og kompetenceløft til skolens personale.

4 Kvalitetsrapport Fårvang Skole, skoleåret 0/. Resurser Skolens budget findes på silkeborgkommune.dk, se Budget 0 og Budget 0. Skolelederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. Planlægningen i foråret var præget af, at der er knappe ressourcer i forhold til timetildelingen. Skolens elevtal pr. 5. september 0: 80 Sådan har skolen arbejdet med bevillingsmålene for 0: Bevillingsmål 0 Handlinger Succeskriterier Vi fremmer udfordrende læringsrum og støtter forpligtende fællesskaber ved brugen af IT Der igangsættes i efteråret 0 en proces, som skal lede frem til etablering af en fælles struktur, der skal sikre koordinering og udvikling i anvendelsen af IT i dagtilbud og skoler. Der er kompetente fagprofessionelle, der anvender digitale medier til at skabe gode læringsforløb i dagtilbud og skoler. Fælles kommunikationsværktøjer i dagtilbud og skole etableres efteråret 0. Børn og medarbejdere kan komme på nettet når som helst, hvor som helst og med hvad som helst ved udgangen af 05. Der er med udgangen af 0 udarbejdet lokale digitale strategier, der omhandler digital dannelse, digitale læringsmiljøer og lokale rammer for bring your own device. Der anvendes en digital portfolio til dokumentation og dialog med henblik på samspil med forældre. Personalet har fået udleveret IPads og bærbare computere, der skal anvendes i forbindelse med etablering af individuelle lærerarbejdspladser. Skolebestyrelsen har godkendt principper i forhold til BYOD. I relation til undervisningen afsættes der en uge (medieuge), hvor fokus er arbejdet med It og medier, med det formål at få brugen implementeret i fagene i skolens dagligdag.

5 Kvalitetsrapport Fårvang Skole, skoleåret 0/ Medarbejdernes kompetencer styrkes, så de er rustet til at arbejde med Lærings- og Trivselspolitikken. Lokale samarbejder Være på forkant med indførelse af den nye folkeskolereform I 0 gennemførtes. del af et samlet kompetenceløft for 0-8 års området. I 0 gennemføres. del af kompetenceløftet. I alle lokalområder gennemfører dagtilbud og skole initiativer, som involverer børn og medarbejdere på tværs. Gennemførelse af medskabende og dialogbaserede processer, der sikrer maksimal kvalitetsudvikling ved indførelsen af folkeskolereformen. Udarbejdelse af indikatorer, der viser status og udvikling af skolernes kvalitet. Gennemførelse af trivselsundersøgelse for såvel børn som personale på skolerne i Silkeborg. Børn og unge i dagtilbud og skoler møder pædagogisk personale, som har fået et kompetenceløft særligt inden for Læringsforståelse og IT. Lærere og en pædagog har deltaget i et mediepædagogisk uddannelsesforløb efterfølgende er der arbejdet med at videndele deres erfaringer fra uddannelsen. Medarbejdere i dagtilbud og skoler har lokale netværk på tværs. Medarbejdere har fået inspiration fra hinandens faglighed i arbejdet med læring og trivsel. Der er ved udgangen af skoleåret 0/05 gennemført og dokumenteret mindst ét initiativ der involverer børn på tværs af dagtilbud/skole i hvert skoledistrikt. Der er gennemført forløb og aftalt nye forløb. At folkeskolereformen i maksimal grad vil understøtte kvalitetsudviklingen af Silkeborg Kommunes folkeskoler. I skoleåret har der været afholdt møder med fokus på at være forberedte på de nye tiltag i folkeskolenloven. Synlighed for kvalitetsudviklingen i folkeskolen. Forbedring af arbejdsmiljøet i forhold til den senest gennemførte trivselsundersøgelse. Tilfredsstillende opfyldelse af målindikatorer for børnenes trivsel. Se Budget 0 5. Medarbejdere Skolens samlede antal medarbejdere pr.. januar 0: 8 lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, ledere, administrative og øvrige medarbejdere.

6 Kvalitetsrapport Fårvang Skole, skoleåret 0/ I skoleåret har flere medarbejdere deltaget i 6-ugers uddannelsesforløb. Erfaringer fra forløbene er videreformidlet i uge. Endvidere er en lærer i gang med uddannelse som matematikvejleder. Skolen arbejder afdelingsvis med en leder og en koordinator tilknyttet hver afdeling. Alle lærere i overbygningen har deltaget i en pædagogisk dag med en eksterne konsulent, hvor formålet var at skabe sammenhæng og udvikling i samarbejdet i overbygningen. 6. Medarbejderresultater - rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune præsenterer samlet rammebetingelser (dvs. klassetrin, antal af spor pr. klassetrin, antal af elever pr. klasse, antal af elever pr. lærer samt andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning). Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på silkeborgkommune.dk under Borger > Børn, unge og familie > Skoler, SFO og klub > Kvalitetsrapport. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 00 blev der indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune. 7. Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen (fælleskommunalt bilag) Børne- og Ungeudvalget fastlægger succeskriterierne for læsning i pkt. 7 Faglige resultater, således: Den enkelte skole og det samlede skolevæsen fastholder læseresultaternes niveau fra 0/ til 0/ i. og. klasse, jf. beslutning den. august 0. Læseresultaterne er fastholdt. Der er afholdt læsekonference på. og. klassetrin med deltagelse af dansklærer, læsevejleder, læsekonsulent samt skoleleder, hvor klassernes resultater drøftes, og der aftales, hvordan der fremadrettet skal arbejdes i de enkelte klasser. Endvidere har der været en ekstraordinær indsats i forhold til. klasse, hvor resultaterne i. klasse indikerede, at der var behov for en ekstra indsats. Det viser sig, at den ekstraordinære indsats har båret frugt. Skolens resultatoplysninger findes i bilaget Obligatoriske indikatorer 0 samt på vælg Silkeborg Kommune til højre. Karaktergivning ved folkeskolens 9. klasseprøver, herunder med socioøkonomiske referencer, ved følgende oplysninger: a) Karaktergennemsnit i 9. -klasseprøver i dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og i bundne prøver i alt. b) Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse forstået som elevernes karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable. c) Andel af 9. klasseelever med karakteren eller derover i både dansk og matematik. Resultaterne ved afgangsprøven er meget tilfredsstillende og den socioøkonomiske sammenligning viser et særdeles tilfredsstillende resultat. Resultater af nationale test i dansk og matematik ved følgende oplysninger: a) Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik i de nationale test.

7 Kvalitetsrapport Fårvang Skole, skoleåret 0/ b) Andel elever, der er gode til dansk læsning og matematik i de nationale test. c) Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test uanset social baggrund. Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse, ved følgende oplysninger: a) Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse. b) Andel af elever, der 5 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse. c) Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse. Resultater af den obligatoriske trivselsmåling indgår ikke i kvalitetsrapporten for skoleåret 0/, da det værktøj, der skal anvendes, først er udarbejdet i foråret 05. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Elevfremskrivning, Undervisningstimetal, Elevfravær, Herkomst (tosprogede), Specialundervisning og segregering samt Alder for skolestartere. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. 8. Brugerresultater skolebestyrelsens anbefalinger Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 0/ Optimismen og energien er til stede blandt lærerne og ledelsen på Fårvang skole, hvor skoleåret 0/ med nye strategier i flere retninger bl.a. indenfor læsning, naturfagene og det digitale felt har haft tid til at rodfæste og udvikle sig. Samtidig har ledelsen og lærerne forberedt sig til den nye folkeskolereform med mere kreativitet og bevægelse samt musik i undervisningen. Med en ny viceskoleleder og flere nye lærere på skolen ser vi i skolebestyrelsen et komplementerende og robust hold som med nye idéer har mod på fremtiden. Samtidig er det med skolereformen i skolens interesse at udbygge et stærkere fællesskab i og omkring skolen i samarbejde med lokale interessenter som forældre, idrætsforening og erhvervsliv m.fl. Målet er at styrke elevernes/den enkelte elevs faglige og sociale kompetencer ved at give dem større indsigt i samfundets sammensætning/kompleksitet, og det at være en del heraf. Vi vil se muligheder, være realistiske og forholde os med kritisk omtanke i forholdet til forventninger og forbruget af ressourcer. Frem for alt er det dog stadig skolens primære opgave at sikre vores børns grunduddannelse, hvor de lærer og trives, hvilket efter vores mening skal ske på fagligt grundlag af kvalitet ud af indhold og tid med plads til individuel udvikling og rummelighed i gruppen. Derfor har vi følgende anbefalinger til Silkeborg kommunes politiske niveau: Fastholde ressourcer, der sikrer fundamentet i implementeringen af den nye folkeskolelov, hvor kvaliteten af de primære fag samt kvalitet i den nye mertid vore børn har på skolen Der sikres tid og ressourcer til inklusion, da vi ser en stor bredde på skolens elever i store klasser. Vi ønsker rum til rummelighed både fagligt og socialt med fremdrift

8 Kvalitetsrapport Fårvang Skole, skoleåret 0/ Kompetenceløft til lærerne, så de er klædt på til de opgaver som ligger hos dem i hverdagen En løsning med mulighed til at tage eleverne med ud i verden, hvor der tages hensyn til, at det er dyrt for os at befordre eleverne til f.eks. Silkeborg. Vi ønsker stadig en flexbus i skoleregi til oplandet - gerne i samarbejde med andre skoler med samme problemstilling.

9 Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i den tidligere skolepolitik og de gældende politikker og strategier på området. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i dialogmødet med Skoleafdelingen om kvalitetsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål). Denne aftale følger Den Kommunale Kvalitetsmodel, se linket herunder til højre. Inklusion (rummelighed), Læsning samt Forpligtende fællesskaber - trivsel udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med skolens Dialogmøde om kvalitetsmodellen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Den Kommunale Kvalitetsmodel Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusområdets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 007-april 00.

10 Læsning - gl. skolepolitiks fokusområde (obligatorisk pga. politisk beslutning): Fårvang Skole Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Dokumentation læseniveau,5 Metodeudvikling,5 Stimulerende læsemiljø Strategier for læsning Udvikling ntation læseniv eau Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Metoder indenfor læsning Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens f Udviklin g Metodeu dvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning 0 Strategier for læsning for elever Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Strategi er for læsning Stimuler ende læsemilj ø Vurderingerne bygger på: Samarbejde med læsevejleder samt deltagelse i læsekonferencer for. og, klasse Vurdering er foretaget af: Ledelsen Udvikling af elevers læseniveau Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen

11 Forpligtende fællesskaber - trivsel - gl. skolepolitiks fokusområde 5 (obligatorisk pga. politisk beslutning): Fårvang Skole Børn og unge, forældre og skolens medarbejdere skal i fællesskab sikre, at alle på skolen trives i trygge rammer. Skolen er forpligtet til at sikre elevernes medbestemmelse og inddragelse i undervisningens planlægning og gennemførelse. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: fællesskaber præget af tryghed og respekt for alle, der har tilknytning til skolen rammer, som understøtter alle børns trivsel, elevdemokrati og elevernes medbestemmelse Elevdemokrati og medbestemmelse Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skolen har et elevråd, og der er udarbejdet principper for elevrådets arbejde og funktion Elevdemokrati Fællesskaber,5 Trivsel elever,5 Trivsel medarbejdere Spilleregler Elevdemok rati Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Eleverne har gennem elevrådet indflydelse på beslutninger om de fysiske rammer Skolen har formulerede principper for, hvordan eleverne inddrages i beslutninger, der har betydning dem Eleverne oplever, at de har indflydelse på planlægning og udvikling af undervisningens organisering og gennemførelse Fællesskaber på skolen Skolen har en beskrivelse af, hvordan samarbejdet mellem undervisnings- og fritidsdel foregår Skolen har en beskrivelse af aktiviteter, der skaber og understøtter inkluderende fællesskaber Skolen arbejder inkluderende og værdibaseret med udvikling af en fælles kultur Skolen har organiseret samarbejdet i tværfaglige teams og praktiserer systematisk videndeling Spilleregle r 0 Fællesska ber Trivsel for elever Skolen undersøger og arbejder med krav til og forbedringer af elevernes læringsmiljø Skolen har et kendt værdigrundlag, som understøtter elevernes læringsmiljø Skolen har en trivselspolitik, som understøtter et godt, inkluderende læringsmiljø I skolens dagligdag anvendes trivselspolitikken i samarbejdet med elever og forældre om sociale mål Trivsel for medarbejdere Skolen undersøger og arbejder med krav til og forbedringer af arbejdsmiljøet Skolen har et kendt værdigrundlag, som understøtter arbejdsmiljøet Skolen har en trivselspolitik, som understøtter et godt arbejdsmiljø I skolens dagligdag anvendes trivselspolitikken til gavn for arbejdsmiljøet i alle samarbejdsforhold Trivsel medarbejd ere Vurderingerne bygger på: Trivsel elever Tydelige rammer og spilleregler for alle Skolen har beskrevne rammer for måden at være sammen på Skolen har sociale mål for alle elever og klasser Skolen og forældrene har tydeliggjorte forventninger til hinandens forpligtelser og rettigheder Skolen, forældrene og eleverne arbejder i et forpligtende samarbejde om at udvikle den gode skole Vurdering er foretaget af: Ledelsen

12 Inklusion (rummelighed) - gl. skolepolitiks fokusområde 6 (obligatorisk pga. politisk beslutning): Fårvang Skole Børn og unge har krav på at modtage et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet. Derfor skal skolen arbejde målrettet med udvikling af: inkluderende læringsmiljøer vidensdeling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens børn og unge Specialpædagogisk bistand Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skolen har K-møder med dagsorden og referat med handlingsplan Specialpædagogisk bistand,5,5 Skolens ledelse deltager i møder vedrørende specialpædagogisk bistand og sikrer opfølgning AKT Undervisningsmiljø Inklusion Integration pædag ogisk bistand Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skolens team for specialpædagogisk bistand udarbejder individuelle undervisningsplaner Skolens ledelse deltager i netværksmøder og tværfaglige møder om børn med særlige behov og følger op på møderne AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Lærere og pædagoger samarbejder med børnene om børnenes trivsel Skolen har klassekonferencer på udvalgte klassetrin og efter behov Skolen arbejder systematisk sammen med børnene om udvikling af klassens sociale kompetencer Skolen har en handlingsplan for arbejdet med klasser, der har AKT-problemer Undervisningsmiljø Skolen undersøger elevernes undervisningsmiljø hvert andet år Integra tion 0 AKT Skolebestyrelsen har udarbejdet principper vedrørende børnenes trivsel Klasseteamet udarbejder fra årets start sociale fokuspunkter for klassen Hvert år beskrives i samarbejde med eleverne regler for god adfærd i klassefællesskabet. Reglerne evalueres løbende. Inkluderende læringsmiljøer Skolen har beskrevet det inkluderende læringsmiljø på skolen Undervisningen tilrettelægges, så rammerne er tydelige og forudsigelige for alle i klassen Klassens fysiske rammer tilgodeser børn med særlige behov Skolens plan for inkluderende læringsmiljø bygger på værdierne i Den sammenhængende Børneog ungepolitik Vurderingerne bygger på: Inklusi on Ledelsen Undervi snings miljø Integration af børn med anden etnisk baggrund Skolen har en plan for, hvordan den modtager børn, der har anden baggrund end dansk Læsevejlederen undersøger to gange om året den sproglige udvikling for børn, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Skolen har en særlig plan for samarbejdet med familier for børn med anden etnisk baggrund Skolen samarbejder med afdelinger, PPR og socialrådgivere om inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund i skolens fællesskab