Bryrup Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Bryrup Skole, skoleåret 0/ Bryrup Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med gældende politikker, politiske bevillingsmål og egne indsatsområder. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er blandt andet udtrykt i udfyldelsen af et antal Dialogspind, hvis fokusområder er beskrevet i den tidligere skolepolitik. Desuden er skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder beskrevet. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt, og har besluttet at anvende Den Kommunale Kvalitetsmodel. Kvalitetsrapporten gennemgår de 8 temaer i kvalitetsmodellen. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler. Skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn samt et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Kvalitetsrapporten danner baggrund for skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Skoleåret 0/ er en overgangsperiode, hvor vi i Silkeborg Kommune arbejder med en kvalitetsrapport-skabelon og fremgangsmåde for udarbejdelse af kvalitetsrapport, som er sammenlignelig med den hidtidige procedure. Vi sikrer samtidig, at skabelonen opfylder kravene i Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen af. juni 0. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden, Nøgleresultater - pædagogiske processer Skoleåret 0/ har på Bryrup Skole har været præget af arbejdet med at blive klar til folkeskolereformen, samt udskiftning i skolens ledelse. Skolens leder gennem 0 år Poul Markussen fratrådte sin stilling medio januar 0. I perioden herfra og frem til. maj var Erik Raaby Pedersen konstitueret skoleleder. Pr.. maj er Bo Buhl Andersen skolens nye leder. Herudover fratrådte skolens viceskoleleder Kirsten Rau sin stilling pr.. juni. Som erstatning herfor er Jens Thastum ansat i en stilling som pædagogisk leder pr.. august 0. Den store udskift-

2 Kvalitetsrapport for Bryrup Skole, skoleåret 0/ ning har på logisk vis haft betydning for, at den røde tråd, der har været lagt for arbejdet med skolens pædagogiske virke ikke er fuldt til punkt og prikke. Lige som udskiftningerne henover foråret også har haft betydning for de arbejdsprocesser, der har været i forbindelse med forberedelsen af reformen på Bryrup Skole. Denne kvalitetsrapport er derfor også skrevet efter bedste evne, da perioden den omhandler i et meget stort omfang ligger før den nuværende ledelses ansættelse. Skolens mål 0/ Handlinger Succeskriterier Implementering af den nye folkeskolereform i hele organisationen At få formuleret organisationens værdi- og læringsgrundlag At arbejdet med de fleksible læringsmiljøer finder et leje, hvor vi ikke længere taler om strukturen, men har den som en integreret del af skolens læringsmiljø. Reformen og hvordan vi gerne ville have den udfoldet på Bryrup Skole var tema for en pædagogisk weekend for al skolens personale. Det var tanken, at dette arbejde skulle danne baggrund for reformens år på skolen. Pga. økonomiske udfordringer og to lederskift i processen er det ikke alle tankerne, der er blevet hverdag på skolen, ligesom at det har været nødvendigt for ledelsen at træffe en del valg for ikke at sinke processen. Processen med at lave værdiog læringsgrundlaget blev gennemført i samarbejde mellem skolens personale og bestyrelse. Det altovervejende succeskriterie har været sikker drift fra skoleårets start. Det kom vi i mål med. Skolen og dens personale var klar til at byde elever og forældre velkommen i den nye skole. august. Værdi- og læringsgrundlaget for Bryrup Skole er blevet vedtaget og vil nu være den grundsten skolens pædagogiske virke skal hvile på fremover. Skolen har arbejdet sådan med: Dialogspindet Inklusion Dialogspindet Læsning Dialogspindet Forpligtende fællesskaber trivsel Arbejdet med dialogspindene har ikke fyldt meget i det forgangne år. Dette er begrundet i dels omstillingen til reformen, der naturligvis har fyldt meget i den pædagogiske udvikling af skolen lige som den manglende kontinuitet på ledelsesgangen også har haft betydning for, hvor konsekvent, der er blevet arbejdet med skolens udviklingsområder. På læseområdet har vi arbejdet med at få lavet en fælles læsepolitik med fokus på læsning i alle fag. Et arbejde, der endnu ikke er afsluttet.

3 Kvalitetsrapport for Bryrup Skole, skoleåret 0/ Dialogspindene er i denne omgang udfyldt uden skolebestyrelsens medvirken. Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside, Metoder og processer - fremtidig udvikling Skolens mål 0/5 Handlinger Succeskriterier At gøre fleksibel holddannelse til en naturlig del af måden vi arbejder med at udfolde børnenes faglige og sociale potentialer bedst muligt At få skabt en fælles bevidsthed om, hvad det at arbejde med læringsmål fremfor undervisningsmål har af betydning i de professionelles daglige praksis. At facilitere mulighederne for arbejdet med fleksibel holddannelse gennem parallellægning af skemaet i udvalgte fag. At have ledelsesmæssig bevågenhed på den fleksible holddannelse og gøre samtalen omkring til en naturlig del af den feedback, der gives til lærerne ígennem skoleåret. Deltagelse i et forløb med læringskonsulenter fra undervisningsministerier. Arbejde forsøgsvist med læringsmål i de enkelte årgangsteam/delråd. Når det at kunne dele eleverne op på forskellig vis uanset hvilken læringsaktivitet eller arbejdsform, der bringes i anvendelse, opleves som en hjælp i forhold til at lykkes med elevernes læring. At alle har prøvet at arbejde med læringsmål i løbet af skoleåret og at der er en fælles forståelse for, hvad dette begreb dækker.. Ledelse og strategi - skolelederens anbefalinger Det anses for væsentligt for den fortsatte udvikling af det kommunale skolevæsen, at der er fokus på og arbejdes med opkvalificering af skolens medarbejdere. Dette er en opgave vi som skole ikke selv kan løfte og vi vil derfor fortsat være afhængige af centrale efter- og videreuddannelsestilbud i stil med dem, der er afviklet i løbet af de sidste par år, for at sikre, at medarbejderne har de rette kompetencer til at løse de opgaver, vi pålægger dem. Behovet for efteruddannelse er ikke blevet mindre med kravet om, at det skal være medarbejdere med undervisningskompetencer svarende til liniefag, der skal forestå elevernes undervisning fremadrettet. På Bryrup Skole er efter- og videreuddannelsesindsatsen endnu vigtigere, da vi med et vigende elevtal ikke har mulighed for at tilpasse de på skolen værende kompetencer gennem rekruttering, men kun gennem uddannelse.. Resurser Skolens budget findes på silkeborgkommune.dk, se Budget 0 og Budget 0. Skolelederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. Skolens elevtal pr. 5. september 0: 8 Den politisk besluttede elevtalsafhængige tildelingsmodel giver fortsat udfordringer, når skoleåret skal planlægges. Til trods for ekstra tildelinger er skolens økonomiske råderum meget småt, når loven skal overholdes. Sådan har skolen arbejdet med bevillingsmålene for 0: Bevillingsmål 0 Handlinger Succeskriterier Vi fremmer udfordrende læringsrum og støtter forpligtende fællesskaber ved brugen af IT Skolen har oprustet med indkøb af en del nyt materiel, ligesom at det er prioriteret, at der er en IT-frontløber i hver af skolens afdelinger. Derudover er skolen på vej med at få udbygget sin BYOD-strategi. At IT-hjælpemidler og læringsredsakber bliver en naturlig del af hverdagen og at alle børn såvel som voksne føler sig trygge ved at bruge disse muligheder. At BYOD er fuldt indfaset i vores

4 Kvalitetsrapport for Bryrup Skole, skoleåret 0/ Medarbejdernes kompetencer styrkes, så de er rustet til at arbejde med Lærings- og Trivselspolitikken. Lokale samarbejder Være på forkant med indførelse af den nye folkeskolereform Et antal lærere og pædagoger har deltaget i de kommunalt arrangerede kompetenceudviklingsforløb. Der arbejdes fortsat tæt sammen med børnehaven om overlevering af børnene fra børnehaven til skolen. Gennemførelse af medskabende og dialogbaserede processer, der sikrer maksimal kvalitetsudvikling ved indførelsen af folkeskolereformen. Udarbejdelse af indikatorer, der viser status og udvikling af skolernes kvalitet. Gennemførelse af trivselsundersøgelse for såvel børn som personale på skolerne i Silkeborg. Se Budget 0 udskoling fra det kommende skoleår og at der iværksættes forsøg med BYOD på skolens mellemtrin. At de tillærte kompetencer bringes i spil i hele organisationen. At elever og forældre oplever en gnidningsfri overgang fra børnehave til skole. Og at personalet begge steder finder det naturligt at sparre med hinanden. Skolens pædagogiske personale har deltaget i visionsudvikling af reformen på Bryrup Skole. Visionerne og den økonomiske virkelighed har ikke stået mål med hinanden og det har derfor henover froåret været nødvendigt, at lave nogle ændringer og træffe nogle beslutninger uden at disse har været en del af en medskabende proces. Det er dog vores opfattelse, at skolereformen blev planlagt fornuftigt og er kommet godt fra land. 5. Medarbejdere Skolens samlede antal medarbejdere pr.. januar 0: lærere, 6 pædagoger, pædagogmedhjælpere, ledere, administrative og øvrige medarbejdere. Alle medarbejdere har taget del i skolens pædagogiske weekend, hvor der blev arbejdet med reformen. Herudover har et antal medarbejdere deltaget i de kommunalt arrangerede diplomforløb i Mediepædagogik, praktiklæreruddannelse og neuropædagogik. 6. Medarbejderresultater - rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune præsenterer samlet rammebetingelser (dvs. klassetrin, antal af spor pr. klassetrin, antal af elever pr. klasse, antal af elever pr. lærer samt andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning). Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på silkeborgkommune.dk under Borger > Børn, unge og familie > Skoler, SFO og klub > Kvalitetsrapport. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 00 blev der indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune. 7. Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen (fælleskommunalt bilag) Børne- og Ungeudvalget fastlægger succeskriterierne for læsning i pkt. 7 Faglige resultater, således: Den enkelte skole og det samlede skolevæsen fastholder læseresultaternes niveau fra 0/ til 0/ i. og. klasse, jf. beslutning den. august 0.

5 Kvalitetsrapport for Bryrup Skole, skoleåret 0/ Skolens læsetest på både. og. klassetrin viser en del svage læsere. Der er derfor ekstra opmærksomhed på at få igangsat de rette tiltag i forhold til at få løftet elevernes generelle læseniveau med særligt fokus på de svageste. Skolens resultatoplysninger findes i bilaget Obligatoriske indikatorer 0 samt på vælg Silkeborg Kommune til højre. Karaktergivning ved folkeskolens 9. klasseprøver, herunder med socioøkonomiske referencer, ved følgende oplysninger: a) Karaktergennemsnit i 9. -klasseprøver i dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og i bundne prøver i alt. b) Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse forstået som elevernes karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable. c) Andel af 9. klasseelever med karakteren eller derover i både dansk og matematik. Ad. A) I de bundne prøvefag og i fagene dansk og matematik er niveauet for Bryrup skole et stykke højere end landsgennemsnittet og meget tæt på gennemsnittet for kommunens skoler. Dette anses for at være tilfredsstillende. Ad. B) Umiddelbart set klarer skolen sig som forventet når der kigges på elevernes karaktergennemsnit udfra den socioøkonomiske baggrundsramme. Ad. C) Andelen af elever på Bryrup Skole med karakteren eller derover i dansk og matematik er på 96,6 %. Dette er over både det kommunale og landsgennemsnittet og anses derfor for at være tilfredsstillende. Resultater af nationale test i dansk og matematik ved følgende oplysninger: a) Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik i de nationale test. b) Andel elever, der er gode til dansk læsning og matematik i de nationale test. c) Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test uanset social baggrund. Testresultaterne i de nationale test for læsning ligger alle lige omkring landsgennemsnittet. I faget matematik er testresultatet for. klasse væsentligt over landsgennemsnittet. På 6. klassetrin er det noget under landsgennemsnittet. I engelsk på 7. årgang er resultatet ligeledes et stykke under landsgennemsnittet. I alle de tre naturfaglige test er skolens gennemsnit et stykke højere end landsgennemsnittet. Alt i alt nogenlunde tilfredsstillende resultater som det vil være nødvendigt at følge tæt. Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse, ved følgende oplysninger: a) Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse. b) Andel af elever, der 5 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse. c) Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse. Den aktuelle status viser, at Silkeborg Kommunes skoler og hermed også Bryrup Skole placerer sig fint i forhold til gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Dette er dog ikke kun skolernes fortjeneste, men også det tætte samarbejde der er mellem ungdomsuddannelserne i kommunens fortjeneste.

6 Kvalitetsrapport for Bryrup Skole, skoleåret 0/ Resultater af den obligatoriske trivselsmåling indgår ikke i kvalitetsrapporten for skoleåret 0/, da det værktøj, der skal anvendes, først er udarbejdet i foråret 05. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Elevfremskrivning, Undervisningstimetal, Elevfravær, Herkomst (tosprogede), Specialundervisning og segregering samt Alder for skolestartere. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. 8. Brugerresultater skolebestyrelsens anbefalinger Vi er i gang med en stor forandring af folkeskolen. En proces der skal sikre, at vores børn bliver så dygtige, som de kan. Vi skal sammen skabe fremtidens skole. Derfor mener vi det er vigtigt, at man politisk sætter børnenes hverdag og udvikling højest på prioriteringslisten, skolebestyrelsen anbefaler: At man sikrer en økonomisk ramme, hvor skemalægningen ikke kun handler om, at kunne dække det lovpligtige minimumstimetal. At man fortsat udvikler og opdaterer skolens fysiske rammer, så vi skaber de bedst mulige rammer for fremtidens undervisning. Det betyder både, en investering i det fysiske undervisningsmiljø, så vi sikrer et ordentligt indeklima. Men det betyder også en investering i, at få rammerne til at passe til den nye skole. Hvad betyder det fx for de fysiske rammer, at bevægelse skal spille en større rolle i skoledagen? Vi ønsker fortsat, at udvikle undervisningen. Det betyder at vi anbefaler man fortsat prioriterer efteruddannelse af lærerne, sikrer penge til nye undervisningsmaterialer og flere eksperimenter med undervisningsformer. Vi mener stadig at tildelingsmodellen er forkert. Hvis vi bestemte skulle man lave en model der balancerer bedre mellem klasse og elev, så der tildeles et større grundbeløb pr klasse i kombination med en tildeling pr elev. Det har vi skrevet i 9 år, uden den store effekt, men der er som bekendt altid håb.

7 Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i den tidligere skolepolitik og de gældende politikker og strategier på området. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i dialogmødet med Skoleafdelingen om kvalitetsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål). Denne aftale følger Den Kommunale Kvalitetsmodel, se linket herunder til højre. Inklusion (rummelighed), Læsning samt Forpligtende fællesskaber - trivsel udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med skolens Dialogmøde om kvalitetsmodellen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Den Kommunale Kvalitetsmodel Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusområdets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 007-april 00.

8 Læsning - gl. skolepolitiks fokusområde (obligatorisk pga. politisk beslutning): Bryrup Skole Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning Udvikling ntation læseniv eau Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Metoder indenfor læsning Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens f Udviklin g Metodeu dvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning 0 Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: Strategi er for læsning Stimuler ende læsemilj ø Skolens læsevejleder i samarbejde med ledelsen Strategier for læsning for elever Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Udvikling af elevers læseniveau Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen

9 Forpligtende fællesskaber - trivsel - gl. skolepolitiks fokusområde 5 (obligatorisk pga. politisk beslutning): Bryrup Skole Børn og unge, forældre og skolens medarbejdere skal i fællesskab sikre, at alle på skolen trives i trygge rammer. Skolen er forpligtet til at sikre elevernes medbestemmelse og inddragelse i undervisningens planlægning og gennemførelse. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: fællesskaber præget af tryghed og respekt for alle, der har tilknytning til skolen rammer, som understøtter alle børns trivsel, elevdemokrati og elevernes medbestemmelse Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevdemokrati Fællesskaber Trivsel elever Trivsel medarbejdere Spilleregler Elevdemok rati Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Elevdemokrati og medbestemmelse Skolen har et elevråd, og der er udarbejdet principper for elevrådets arbejde og funktion Eleverne har gennem elevrådet indflydelse på beslutninger om de fysiske rammer Skolen har formulerede principper for, hvordan eleverne inddrages i beslutninger, der har betydning dem Eleverne oplever, at de har indflydelse på planlægning og udvikling af undervisningens organisering og gennemførelse Fællesskaber på skolen Skolen har en beskrivelse af, hvordan samarbejdet mellem undervisnings- og fritidsdel foregår Skolen har en beskrivelse af aktiviteter, der skaber og understøtter inkluderende fællesskaber Skolen arbejder inkluderende og værdibaseret med udvikling af en fælles kultur Skolen har organiseret samarbejdet i tværfaglige teams og praktiserer systematisk videndeling Trivsel for elever Skolen undersøger og arbejder med krav til og forbedringer af elevernes læringsmiljø Spilleregle r 0 Fællesska ber Skolen har et kendt værdigrundlag, som understøtter elevernes læringsmiljø Skolen har en trivselspolitik, som understøtter et godt, inkluderende læringsmiljø I skolens dagligdag anvendes trivselspolitikken i samarbejdet med elever og forældre om sociale mål Trivsel for medarbejdere Skolen undersøger og arbejder med krav til og forbedringer af arbejdsmiljøet Skolen har et kendt værdigrundlag, som understøtter arbejdsmiljøet Skolen har en trivselspolitik, som understøtter et godt arbejdsmiljø I skolens dagligdag anvendes trivselspolitikken til gavn for arbejdsmiljøet i alle samarbejdsforhold Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: Trivsel medarbejd ere Trivsel elever Skolens pædagogiske udvalg Tydelige rammer og spilleregler for alle Skolen har beskrevne rammer for måden at være sammen på Skolen har sociale mål for alle elever og klasser Skolen og forældrene har tydeliggjorte forventninger til hinandens forpligtelser og rettigheder Skolen, forældrene og eleverne arbejder i et forpligtende samarbejde om at udvikle den gode skole

10 Inklusion (rummelighed) - gl. skolepolitiks fokusområde 6 (obligatorisk pga. politisk beslutning): Bryrup Skole Børn og unge har krav på at modtage et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet. Derfor skal skolen arbejde målrettet med udvikling af: inkluderende læringsmiljøer vidensdeling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens børn og unge Specialpædagogisk bistand Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Specialpædagogisk bistand AKT Undervisningsmiljø Inklusion Integration pædag ogisk bistand Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skolen har K-møder med dagsorden og referat med handlingsplan Skolens ledelse deltager i møder vedrørende specialpædagogisk bistand og sikrer opfølgning Skolens team for specialpædagogisk bistand udarbejder individuelle undervisningsplaner Skolens ledelse deltager i netværksmøder og tværfaglige møder om børn med særlige behov og følger op på møderne AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Lærere og pædagoger samarbejder med børnene om børnenes trivsel Skolen har klassekonferencer på udvalgte klassetrin og efter behov Skolen arbejder systematisk sammen med børnene om udvikling af klassens sociale kompetencer Skolen har en handlingsplan for arbejdet med klasser, der har AKT-problemer Undervisningsmiljø Skolen undersøger elevernes undervisningsmiljø hvert andet år Integra tion 0 AKT Skolebestyrelsen har udarbejdet principper vedrørende børnenes trivsel Klasseteamet udarbejder fra årets start sociale fokuspunkter for klassen Hvert år beskrives i samarbejde med eleverne regler for god adfærd i klassefællesskabet. Reglerne evalueres løbende. Inkluderende læringsmiljøer Skolen har beskrevet det inkluderende læringsmiljø på skolen Undervisningen tilrettelægges, så rammerne er tydelige og forudsigelige for alle i klassen Klassens fysiske rammer tilgodeser børn med særlige behov Skolens plan for inkluderende læringsmiljø bygger på værdierne i Den sammenhængende Børneog ungepolitik Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: Inklusi on Undervi snings miljø Skolens pædagogiske udvalg Integration af børn med anden etnisk baggrund Skolen har en plan for, hvordan den modtager børn, der har anden baggrund end dansk Læsevejlederen undersøger to gange om året den sproglige udvikling for børn, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Skolen har en særlig plan for samarbejdet med familier for børn med anden etnisk baggrund Skolen samarbejder med afdelinger, PPR og socialrådgivere om inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund i skolens fællesskab