Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Buskelundskolen, skoleåret 0/ Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med gældende politikker, politiske bevillingsmål og egne indsatsområder. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er blandt andet udtrykt i udfyldelsen af et antal Dialogspind, der er beskrevet i den tidligere skolepolitik. Dialogspind eller et lignende selvevalueringsværktøj ajourføres i forhold til den gældende Lærings- og Trivselspolitik i forbindelse med gennemførelsen af projekt Kvalitetsstruktur 0-8 år, som træder i kraft i næste skoleår. Desuden er skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder beskrevet. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt, og har besluttet at anvende Den Kommunale Kvalitetsmodel. Kvalitetsrapporten gennemgår de 8 temaer i kvalitetsmodellen. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler. Skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn samt et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Kvalitetsrapporten danner baggrund for skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden Nøgleresultater - pædagogiske processer Skolens mål 0/ Handlinger Succeskriterier Vision 0 Nye Fællesskaber og implementeringen har været det dominerende mål for Buskelundskolen. Alle afdelinger har arbejdet med trygheden i de nye hjemmegrupper og omkring forældresamarbejdet. Målet i år har specifikt været udviklingen af de faglige uderum, holddannelse med inklusion og differentiering samt forbe- Lederteamet har planlagt en procesplan for hele året, hvor alle fora er involveret. Planen er debatteret og vedtaget på fællesmøde og i FU/MED. Vi har desuden gennemført det ved vedholdende at have dialog på alle fællesmøder og teamsamtaler om temaet. Desuden har lederteam, pædagogisk udvalg, teamkoordinatorgruppen drøftet og videndelt løbende. Skolens kursusaftener er Vi er nået langt med målet og dette kan ses ved fortsat megen interesse fra andre skoler i vores nye måde at organisere undervisningen på samt at skolen blev inviteret med til Sorømødet, hvor ministeren efterfølgende skrev til offentligheden: Buskelundskolen i Silkeborg er i gang med at skabe en skole, hvor lærere og pædagoger går sammen om at skabe de bedste rammer for børnene. Skolen tager udgangspunkt i det enkelte barns læringspotentiale,

2 Kvalitetsrapport for Buskelundskolen, skoleåret 0/ redelse af en evaluering af hele udviklingsarbejdet i 0/. Vision 0-8 fra overgange til helhed Målet i 0/ blev at skabe en dobbeltfusion : At lægge to dagsinstitutioner sammen med to forskellige personalegrupper og ny ledelsesstruktur og samtidig lægge denne dagtilbudsinstitution sammen med en skole i en ny organisation med fælles bestyrelse og organisatorisk sammenhæng. Konkret i 0/ blev der udpeget to mål: Ny fælles pædagogisk platform. Udvikling/fornyelse af den pædagogiske platform som Buskelundskolen har arbejdet med fra år 000. ligeledes inddraget og har været brugt til aktionslæringsforløb for alle medarbejdere med overskriften: Tydelige mål og evaluering i uderummene. Børnene får indblik i egen læring/ MEB og UVP. Holddannelsen er inkluderende og iltende. Skabe sammenhæng mellem ude og hjemme. Fusionen 0-8 Dette forsøgte vi gennemført ved etablering af ny organisationsstruktur og med en styregruppe, hvor de to chefer og udviklingsledere fra 0-8 indgik. Desuden søgte vi at nå dette mål gennem arbejdet i Fællesbestyrelsen. Fælles platform: Dette arbejde blev gennemført ved at de samlede lederteam planlage en fælles proces i 0-8 med en fælles kompetenceudvikling, hvor det samlede personale inkl. Dagplejen arbejdede med det kommunale MindSet og vigtige elementer fra Buskelundskolens pædagogiske platform. Der blev nedsat fælles arbejdsgruppe med repr. fra 0-8 og i samarbejde med Jan Tønnesvang udviklede vi kompetencebeskrivelser på det, som vi forventer at barnet udvikler i hver afdeling, således at der skabes en rød tråd i dannelsesopgaven fra 0 til 6 år. og man har etableret et udviklingsog forskningssamarbejde med lærerog pædagoguddannelser omkring undervisning og nye samarbejdsrelationer mellem faggrupper og samarbejdet med forældre. Skolen samarbejder tæt med børnehave og institutioner for at skabe en helhed og sammenhæng i børnenes liv. Fokus er rettet mod, at børnene hjælper hinanden og samarbejder i leg, projekter og undervisningen på tværs af alder og klassetrin. Christine Antorini Men det er en lang proces og der er stadig en vej at gå! Fusionen mellem institution og skole lykkedes kun delvist. På baggrund af et afslag fra Ministeriet vedr. ledelsen af en sammenbragt organisation og fælles bestyrelse for denne forsvandt de organisatoriske muligheder for at holde sammen på fusionen. Der blev derfor rebet i sejlene forventningsmæssigt og i stedet etableret et Samarbejdsforum. Visionen for 0-8 er stadig aktiv og understøttes af begge bestyrelser og lederteams, men effekten af dette forløb er, at meget af den kultur der er opbygget med Buskelundskolen og dens børnehave er mistet. Fælles platform: Vi nåede langt med dette arbejde og har gennem vinterens arbejde fået skabt helt konkrete samarbejdsplancher for hver afdeling/alderstrin. Her er formuleret, hvilke mål indenfor kvalificeret selvbestemmelse, som der er stræbende mål for børnene. Arbejdet har været meningsfuldt for det pædagogiske personale, og det har været berigende at samarbejde med Århus Universitet omkring dette. Skolens personale har fået anerkendelse fra Jan Tønnesvangs side og han og hans forskningsassistenter er glade for resultatet, som de videreformidler og bruger i andre sammenhænge i landet. IT-platform Arbejdet med en IT-platform har vist

3 Kvalitetsrapport for Buskelundskolen, skoleåret 0/ Ny IT-platform, der skal være rammen for kommunikationen mellem hele Buskelund og forældrekredsen og kunne bruges af alle personaler, forældre og børn omkring det enkelte barns læring herunder en elektronisk port folio for alle børn. IT-platform Dette søgte vi gennemført ved at formulere og søge via Projektforklæde samt nedsætte fælles arbejdsgruppe. Projektforklædet blev godkendt og vi fik etableret samarbejde med Rambøll som proceskonsulent. sig teknisk meget vanskeligt og der blev ikke fundet en løsning. Pi-net er fortsat den bedste mulighed, så drømmen om en ny god portal eksisterer fortsat! Sidenhen er denne vision formuleret i Silkeborg Kommunes IT-strategi samt i Folkeskolereformen. Det bliver spændende at se, om dette kan løfte opgaven! Samarbejdet med Rambøll resulterede i to væsentlige afklaringer: Ideerne om en elektronisk port folio er mulig at virkeliggøre og der blev sat gode og fine arbejder i gang både i skoledelen og i samarbejde mellem skole og institution med ipadforløb i institutionen understøttet af skolen UIT-vejleder, lærere og store elever. Også denne opgave er stor og der skal arbejdes videre med dette i 0- for at realisere målet. Skolen har arbejdet med de tre dialogspind ved, at de er drøftet og vurderet i samtlige team, dernæst samlet af teamkoordinatorer og sammenskrevet i lederteamet. Dernæst er de forlagt bestyrelsen til dialog og kommentering. Bestyrelsen vil følge op på arbejdet med spindene. Vigtige kommentarer til de enkelte spind: Dialogspindet Inklusion (rummelighed) Vi har meget få børn af anden etnisk baggrund. Derfor 0 ved integration. Vi løser de konkrete opgaver vi har med integration godt i de enkelte tilfælde, men det ville være godt med en handleplan. AKT team kan lave et forslag. Dialogspindet Læsning med fokus på mellemtrin og udskoling. Tilbagemeldingerne fra teamsene viser, at vi har gode læsemiljøer, men mangler en læsevejleder. Pga. overflytning har vi pt. ingen, men vi har fundet personen og uddannelsen er sat i gang. Kommende læsevejleder bliver tovholder i læsestrategi og metodeudvikling. Dialogspindet Skole-hjem samarbejde Generelt er der stor tilfredshed med forældresamarbejdet både set med medarbejder-, ledelses- og bestyrelsesbriller. I det forgangne år har vi formuleret alle samarbejdsfora i hele 0-8. Det giver en god rød tråd og sammenhæng. Måske har vi slækket lidt på forventningerne til hjemmet og rollefordelingen. Her er et potentiale i forhold til forventningsafklaring. Se link til Fora for forældresamarbejde i : Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside.. Metoder og processer - fremtidig udvikling Skolens mål 0/ Vores mål er: Handlinger Evalueringen gennemføres i Succeskriterier En tydelig plan, der inddrager

4 Kvalitetsrapport for Buskelundskolen, skoleåret 0/ Evaluering af Nye Fællesskaber Vores vigtigste mål i dette skoleår er evaluering af Nye Fællesskaber. Dette har vi arbejdet på fra 009 og derfor er evaluering meget vigtig for skolens fremtid. Samtidig med falder det fint i tråd med skolereformen. Dels er der mange af vore nuværende praksisformer, der matcher reformen, dels er det oplagt at gøre status inden implementeringen af reformen, hvilket en evaluering giver rigtig godt grundlag for. Vision Fortsat videreføring af de to store indsatser i samarbejde med institution Buskelund og dagplejen omkring IT-portal og fælles pædagogisk platform. samarbejde med Skoleafdelingen. I evalueringen indgår alle medarbejdere, alle forældre, alle elever ledelse og bestyrelse. Der skal laves tidsplan og et design for evalueringen i samarbejde med Skoleafdelingen. Evalueringen undersøger følgende spørgsmål: På hvilke måder bidrager den nye struktur med aldersintegrerede hjemmehold og differentierede uderum til at sikre opmærksomhed på den enkelte elevs læring og engagement og samtidigt støtte eleverne i at blive aktive medskabere af de fællesskaber de indgår i? På hvilke måder bidrager aldersintegrerede hjemmehold og differentierede uderum til at fremme at eleverne lærer nyt og evner at integrere det de har lært? På hvilke måder bidrager aldersintegrerede hjemmehold og differentierede uderum til at skabe engagerede elever og sikre at alle elever udfordres? Der nedsættes to fælles arbejdsgrupper. Der samarbejdes med Silkeborg Kommune om IT-portal. Her ønskes desuden nyt projektforklæde med inddragelse af eksterne fra IT-afdelingen og Rambøll. Arbejdsgruppen igangsætter aktionslæringsprocesser og samler op på erfaringerne. Der samarbejdes på tværs af institution og skole på børne- og voksenniveau. Fælles platform: Fortsat implementering med to store fællesmøder for alle pædagogiske medarbejder, hvor der skabes motivation og videndeling på tværs. alle i processen, kan præsenteres for medarbejder og bestyrelse i august/september Der gennemføres konkrete spørgeskemaundersøgelser for alle medarbejdere, børn og forældre i oktober/ november. Evalueringen kvalificeres med fokusgruppeinterview af medarbejder, forældre og børn. Begyndende resultater og konklusioner forlægges ledelse og medarbejdere på pædagogisk dag i slutningen af november Evalueringen formår at belyse de tre grundlæggende spørgsmål og således give mulighed for stillingtagen til det fremtidige arbejde med at føre skolen ind i skolereformens univers. At vi får skabt en løsning for digitalisering af Min Egen Bog i alle afdelinger. At vi finder måder at dele viden omkring det enkelte barns læreprocesser i samarbejdet mellem barnet, forældrene og institutionens/skolens professionelle. At dette kan implementeres for alle i 0-8 pr.. august 0. At arbejdet med fælles platform er formuleret og tydeligt i alle afdelinger.

5 Kvalitetsrapport for Buskelundskolen, skoleåret 0/. Ledelse og strategi - skolelederens anbefalinger Skolelederens største anbefaling for det kommende arbejde med skolereformen er at give skolerne en god og grundig support i det store arbejde, der skal foregå. Tydelig rammesætning og et stort lokalt ledelsesrum: Det vil understøtte reformen og målet om at skabe et tæt forældresamarbejde omkring den lokale skole og en lokal skolekultur og medarbejder kultur, der giver stolthed og tilknytning.. Resurser Skolens budget findes på silkeborgkommune.dk, se Budget 0 og Budget 0. Skolelederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. Skolens elevtal pr. 5. september 0: 500 Sådan har skolen arbejdet med bevillingsmålene for 0: Bevillingsmål 0 Handlinger Succeskriterier Lokale samarbejder: Se ovenfor. I alle lokalområder gennemfører dagtilbud og skole i fællesskab mindst initiativer, som involverer medarbejdere på tværs. Medarbejdere i dagtilbud og skole har lokale netværk på tværs. Medarbejdere har fået inspiration fra hinandens faglighed i arbejdet med læring og trivsel. Børn og forældre i lokalområdet har fået en oplevelse af lokal sammenhæng. 5. Medarbejdere Skolens samlede antal medarbejdere pr.. januar 0: lærere, 7 pædagoger, pædagogmedhjælpere, 5 ledere, administrative og øvrige medarbejdere. Skolens medarbejderudvikling foregår på flere gode måder: Hverdagens udfordringer med nye måder at skabe holddannelse og hjemmetid reflekteres i teams, og der videndeles i og mellem teams og ved faste teamsamtaler med skolelederen, inklusion og MindSet i forbindelse med de kommunale kursus- og uddannelsestilbud, samarbejde i netværk med andre skoler, besøgende skoler, Jan Tønnesvang fra Århus Universitet s deltagelse på pædagogiske dage, årets indsats med 0-8 samarbejdet på kursusaftener, Matematikplanen i samarbejde med Peter og Kompetencecenteret og hertil individuelle kurser og uddannelser. 6. Medarbejderresultater - rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation via udfordringsretten, så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser (dvs. klassetrin, antal af spor pr. klassetrin, antal af elever pr. klasse, antal af elever pr. lærer samt andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning). Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på Borger > Børn, unge og familie > Skoler > Kvalitetsrapport. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 00 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune.

6 Kvalitetsrapport for Buskelundskolen, skoleåret 0/ 7. Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Læseprøver. og. årgang: Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. Vi er i år tilfredse med vores læseresultater. 9, % sikre læsere på. årgang og knap 8 % usikre læsere og på. årgang har vi knap 90% sikre læsere og godt 0% usikre. Resultatet er som forventet. Vi har elever med kendte læsevanskeligheder som dysleksi, og med forskellige faglige udfordringer samt mangel på opbakning hjemmefra. Disse problematikker arbejder vi med omkring det enkelte barn og familien. Med den viden vi har om vore børn fra børnehaven, 0. årgang og forældrene er det muligt med tidlig indsats i form af speciel tilrettelagt undervisning på mindre hold og læseløft. Via vores udviklingsplaner, elevsamtaler og tætte dialog har vi mindst to gange årligt mulighed for at tilpasse indsatsen i samarbejdet mellem skole og hjem. Vi har desuden to årlige læse-k-møder med deltagelse af vores kommunale læsekonsulent og skolens læsevejleder, med fokus på de usikre læsere. Når vi ser på resultatet af de nationale tests for dansk på. årgang ligger vi over landgennemsnittet. Nationale test: Vi er rigtig godt tilfredse med resultaterne: På alle områder ligger vi over gennemsnittet undtaget på et enkelt delområde, nemlig i biologi den levende organisme, hvor vi ligger på 5. Dette skyldes, at vi på tidspunktet for afholdelse af den nationale test ikke har gennemgået dette pensum. Vi har mange elever i middel- og over middel-området. I en markant del af diagrammerne kan man se, at vi har meget få elever klart under middel. En forklaring kan være, at vi med Nye Fællesskaber skabt bedre muligheder for kompetencebaseret undervisning i specielt dansk og matematik, og vi kan muligvis over en årrække se et resultat af dette. Vi har desuden holddeling, hvor den enkelte elev har indflydelse på sin egen undervisning og derfor har en øget motivation for læring. Og med hjemmegruppestrukturen giver vi eleverne mulighed for refleksion over egen læring, læring gennem idealisering af ældre/dygtigere elever og en tryg hjemmebase. Karaktergennemsnit: Vi har nu haft afgangsprøver 6 gange, og har derfor muligheden for et større statistisk billede af skolens resultater. Årets resultater kan endnu ikke sammenlignes med landsgennemsnittet, da dette ikke er offentliggjort. En sammenligning med sidste års landsgennemsnit viser dog, at vi igen år ligger over gennemsnittet i stort set alle fag og i nogle fag endog meget langt over landsgennemsnittet Overgangsfrekvens: Alle elever der forlod skolen i juni 0 havde en plan for deres fremtid, som involverer en ungdomsuddannelse. Karakterer for Folkeskolens Afgangsprøve 0 kan findes på skolens hjemmeside. 8. Brugerresultater skolebestyrelsens anbefalinger Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 0.

7 Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i Den gode skole, som er beskrevet i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Skolepolitikken. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i dialogmødet med Skoleafdelingen om kvalitetsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål). Denne aftale følger Den Kommunale Kvalitetsmodel, se linket herunder til højre. Læsning med fokus på mellemtrin og Den Kommunale Kvalitetsmodel udskoling, Inklusion (rummelighed) samt Skole-hjem samarbejde (pga. bekendtgørelsen), udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med skolens Dialogmøde om kvalitetsmodellen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusområdets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 007-april 00.

8 Skole-hjem samarbejde - gl. skolepolitiks fokusområde (obligatorisk pga. bekendtgørelsen): Det er en fælles opgave for skolen og hjemmet at give det enkelte barn mulighed for trivsel og vækst. For at samarbejdet kan få et reelt indhold, er det vigtigt, at gensidige forventninger afklares, og at den indbyrdes kommunikation er tydelig og forståelig. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: tydelig og forståelig kommunikation former og rammer for skole-hjem samarbejdet, herunder udvikling af enkle og informative elevplaner procedurer til afstemning af de gensidige forventninger, som alle omkring skolen har til hinanden anvendelsen af IT ved kommunikation mellem skole og hjem Skole-hjem samtaler Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skolen gennemfører årlige skole-hjem samtaler for alle elever Skole-hjem samtaler Skole-hjem samtalen er forberedt af teamet, og dagsorden med indhold for samtalen er meddelt hjemmet inden samtalen Forventnings- /rolleafklaring Hjemmet bidrager til samtalens indholdspunkter og er forberedt Elevsamtaler Målene i elevplanen evalueres i samtalen, og nye mål indskrives. Teamet og hjemmet er ansvarlige for opfølgning på samtalen Elevplaner Kommunikation Skole-hjem samtaler Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Forventnings- og rolleafklaring Skolebestyrelsen har principper for skole-hjem samarbejdet, og arbejder med klasseforældreråd Skolen har et klart beskrevet værdigrundlag som grundlag for samarbejdet med forældre Skolen har tydeligt formulerede forventninger til hjemmets indsats i skole-hjem samarbejdet Skolens og hjemmets rolle i samarbejdet om barnets udvikling og læring er afklaret og efterleves Kommunikatio n 0 Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Der gennemføres mindst en elevsamtale årligt afholdt af klasselæreren eller elevens primærvoksen Der gennemføres to årlige elevsamtaler på grundlag af skriftligt oplæg fra elevens lærere Samtalens indhold opnåelse af faglige og sociale mål afhængig af alder - er forberedt af elev og team. Nye mål skrives i elevplanen. Skolen har udarbejdet en beskrivelse af den gode elevsamtale, som bruges som udgangspunkt for samtalen. Beslutninger efterleves og fastholdes skriftligt. Elevplaner Vurderingerne bygger på: alle afdelinger Vurdering er foretaget af: Elevsamtaler Elevplaner Skolen udarbejder årligt en elevplan, hvor mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner, der beskriver barnets aktuelle læring Elevplaner skal kunne håndteres elektronisk Elevplanen er et væsentligt procesredskab i kommunikationen og samarbejdet med elever og forældre Kommunikation Skolen udsender nyhedsbreve til alle hjem mindst gange årligt Skolens kommunikationspolitik sikrer opdatering af nyheder Skolen anvender Intranet i dialogen med hjemmet Intranettet (SkolePorten/ForældreIntra) anvendes i stor udstrækning i den skriftlige kommunikation med hjemmet

9 Læsning - gl. skolepolitiks fokusområde (obligatorisk, med fokus på mellemtrin og udskoling, pga. politisk beslutning): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Dokumentation læseniveau Metodeudvikling Stimulerende læsemiljø Strategier for læsning Udvikling ntation læseniv eau Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Metoder indenfor læsning Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens f Udviklin g Metodeu dvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning 0 Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Vurdering er foretaget af: Strategi er for læsning Vurderingerne bygger på: Alle afdelinger Stimuler ende læsemilj ø Strategier for læsning for elever Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Udvikling af elevers læseniveau Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen

10 Inklusion (rummelighed) - gl. skolepolitiks fokusområde 6 (obligatorisk pga. politisk beslutning): Børn og unge har krav på at modtage et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet. Derfor skal skolen arbejde målrettet med udvikling af: inkluderende læringsmiljøer vidensdeling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens børn og unge Specialpædagogisk bistand Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Specialpædagogisk bistand AKT Undervisningsmiljø Inklusion Integration 0 pædag ogisk bistand Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skolen har K-møder med dagsorden og referat med handlingsplan Skolens ledelse deltager i møder vedrørende specialpædagogisk bistand og sikrer opfølgning Skolens team for specialpædagogisk bistand udarbejder individuelle undervisningsplaner Skolens ledelse deltager i netværksmøder og tværfaglige møder om børn med særlige behov og følger op på møderne AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Lærere og pædagoger samarbejder med børnene om børnenes trivsel Skolen har klassekonferencer på udvalgte klassetrin og efter behov Skolen arbejder systematisk sammen med børnene om udvikling af klassens sociale kompetencer Skolen har en handlingsplan for arbejdet med klasser, der har AKT-problemer Undervisningsmiljø Skolen undersøger elevernes undervisningsmiljø hvert andet år Integra tion 0 AKT Skolebestyrelsen har udarbejdet principper vedrørende børnenes trivsel Klasseteamet udarbejder fra årets start sociale fokuspunkter for klassen Hvert år beskrives i samarbejde med eleverne regler for god adfærd i klassefællesskabet. Reglerne evalueres løbende. Inkluderende læringsmiljøer Skolen har beskrevet det inkluderende læringsmiljø på skolen Undervisningen tilrettelægges, så rammerne er tydelige og forudsigelige for alle i klassen Klassens fysiske rammer tilgodeser børn med særlige behov Skolens plan for inkluderende læringsmiljø bygger på værdierne i Den sammenhængende Børneog ungepolitik Vurderingerne bygger på: Alle afdelinger Vurdering er foretaget af: Inklusi on Undervi snings miljø Integration af børn med anden etnisk baggrund Skolen har en plan for, hvordan den modtager børn, der har anden baggrund end dansk Læsevejlederen undersøger to gange om året den sproglige udvikling for børn, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Skolen har en særlig plan for samarbejdet med familier for børn med anden etnisk baggrund Skolen samarbejder med afdelinger, PPR og socialrådgivere om inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund i skolens fællesskab