Kvalitetsrapport for Bryrup Skole, skoleåret 2011/12. Bryrup Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Bryrup Skole, skoleåret 0/ Bryrup Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med Silkeborg Kommunes skolepolitik. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er udtrykt i udfyldelsen af et antal Dialogspind, og i skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt, og de har besluttet at anvende Den Kommunale Kvalitetsmodel. Kvalitetsrapporten gennemgår de 8 temaer i kvalitetsmodellen. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler. Skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn samt et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Kvalitetsrapporten danner baggrund for skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Samtlige oplysninger om skolen findes på Nøgleresultater - pædagogiske processer I skoleåret 0/ har vi haft fokus på opstart af et mere fleksibelt læringsmiljø med aldersintegreret undervisning i alle fag på nær dansk indenfor hver afdeling. Dansk og klassens tid læses i stamklasserne, og undervisningen har været parallellagt på de enkelte årgange. Her er der arbejdet i det faste kendte og trygge fællesskab, hvor netop forskelligheden er styrken. De øvrige lektioner foregår med undervisning på hold i fagblokke indenfor hver afdeling. Der undervises både på tværs af alder og årgange, og størstedelen af lektionerne er parallellagte og giver dermed endnu større mulighed for differentiering af undervisningen i det enkelte fag. Samtidig har vi været i gang med at videreudvikle skolens nye kompetencecenter, som består af AKTkorpset, specialundervisningskoordinatoren, læsevejlederen og koordinatoren for Læse pc/it-rygsæk, hvor vi forsøger at tilrettelægge skoleåret, så der i hver afdeling vil være mulighed for at koble yderligere en lærer på de forskellige fagblokke, når og hvor det giver mening. Det gode samarbejde, der længe har været mellem SFO og klub i Bryrup, har vi efter fusionen udviklet til et tæt samarbejde. Vi har arbejdet på at betragte os som en organisation med forskellige funktioner. Dette fokus er ikke blevet mindre vigtigt efter overflytningen af special-sfo'en til inklusionscentret. Specialafdelingen og almen SFO/klub har i en årrække haft en struktur, der har gjort det muligt at skabe et udviklende og inkluderende fællesskab for alle børn. Vi arbejder nu med at gentænke vores struktur, sådan at vi fortsat kan skabe relationer og rammer af samme høje kvalitet.

2 Kvalitetsrapport for Bryrup Skole, skoleåret 0/ Vores trivselsproces har haft afgørende betydning i dette forløb. Vi har udover et bedre psykisk arbejdsmiljø fået kommunikationsredskaber, der betyder, at vi i højere grad taler om de ting, der lykkes. Men vi får også en konstruktiv dialog om det, der kan være svært ved at skabe tryghed og trivsel for børnene og os selv i en organisation i forandring. I skolens pædagogiske udvalg, der består af medarbejdere fra hver afdeling, en medarbejder fra SFO, specialundervisningskoordinatoren, tillidsrepræsentanten og den samlede ledelse fra skole og SFO samt skolebestyrelsesformanden efter behov, har vi gennemarbejdet dialogspindene om læsning, rummelighed og skole-hjem samarbejdet. Flere af spindene har tidligere været drøftet i hele medarbejdergruppen samt skolebestyrelsen. Spindene sætter en rigtig god pædagogisk dialog/debat i gang, og kan være med til at synliggøre områder, der kan være skolens/sfo s fremtidige fokuspunkter. Vi har stadig valgt ikke at ændre på udsagnene i spindene. Vi er imidlertid alle meget bevidste om, at vi ikke er skriftlige på specifikke områder, men at vi selvfølgelig udfører opgaverne fuldt ud indenfor rammerne af Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik og den kommende Lærings- og trivselspolitik. IT-udnyttelsens effekt i forhold til at øge kvaliteten i undervisningen: På Bryrup Skole arbejdes der indenfor IT- og medieundervisningen med at få etableret et stabilt grundlag for brugen af medie/it ressourcer i både tilrettelæggelsen samt gennemførelsen af undervisningen. Her igennem støttes lærerne i deres indsats for at få etableret og videreudviklet lærermiddelkulturen i forbindelse med medieundervisning. Brugen af de forskellige medier i undervisningen er med til at styrke elevens læring, færdigheder, IT- og mediekompetence samt skabe en rettethed med henblik mod videreudvikling for såvel elev som lærer.

3 Kvalitetsrapport for Bryrup Skole, skoleåret 0/ Der undervises ud fra Faghæfte 8 (IT- og mediekompetencer i folkeskolen), hvor nøglebegreberne er: Informations-søgning og -indsamling Produktion og formidling Analyse Kommunikation, vidensdeling og samarbejde Der er på Bryrup Skole fokus på en kommunikativ mediepædagogik, hvor eleverne støttes i deres brug af skolens IT-udstyr, interaktive tavler/projektorer, computere samt elevernes egne medier for at understøtte deres læring, adgang til viden via nettet/web.0 samt evnen til kommunikation gennem forskellige medier og platforme. Desuden vægtes især evalueringen af elevernes læringsaktiviteter og tilrettelæggelsen af medie/it undervisningen - en undervisning der stiler mod at afspejle udvikling/innovation indenfor det mediepædagogiske område. Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside, Metoder og processer - fremtidig udvikling Det fleksible læringsmiljø har stadig højprioritet i forhold til udvikling af skolen. I evalueringen i løbet af skoleåret / fremgik det bl.a. at der skulle arbejdes med færre relationer elev/lærer lærer/lærer elev/elev, gennem færre holdskift henover året og dermed færre samarbejdspartnere for både elever og lærere og dermed forbedret læringsmiljø. Samtidig arbejdes der fortsat på at opkvalificere kompetencecenteret via indholdsbeskrivelse, og ved at den forebyggende specialundervisning i højere grad lægges ud i de enkelte team/afdelinger. Ligesom vi fortsat vil videreføre de gode erfaringer, vi gennem flere år har fået i forbindelse med samarbejdet mellem vores c- klasser og skolen/sfo/klub i forhold til et inkluderende læringsmiljø også efter c-klassernes overgang til Inklusionscenteret. Ovenstående sætter også fortsat fokus på et tættere teamsamarbejde både mellem lærerne i afdelingerne

4 Kvalitetsrapport for Bryrup Skole, skoleåret 0/ samt lærerne og pædagogerne i indskolingen. Derfor har årets pædagogiske weekend i oktober netop teamsamarbejdet som tema.. Ledelse og strategi - skolelederens anbefalinger Godt med centralt betalte efteruddannelsestilbud: Det fælles kompetenceløft indenfor specialpædagogik til alle lærere og pædagoger ansat i Silkeborg Kommune var/er super godt + det, at man har planer om en lignende fælles indsats indenfor IT-området. Super med centralt betalte kursustilbud for personalet rundt omkring på skoler og fritidstilbud i kommunen. Herved er man med til at sikre mere ensartede efteruddannelsesmuligheder. Læringsmiljøer og Bryrup Skoles implementering af den nye struktur: Som jeg skrev sidste år i kvalitetsrapporten, så håber jeg fortsat, at man både i det politiske system og i Skoleafdelingen har forståelse for og vilje til at give os arbejdsro i mindst år til at videreudvikle måden, hvorpå vi planlægger og gennemfører vores undervisning. Det første år har givet os viden og erfaringer, som har betydet, at vi har ændret praksis. Det er udfordrende, spændende og energikrævende både for lærerne og eleverne, men det giver også skolen nye muligheder, som vi både skal lære/tør udnytte fuldt ud. Når vi på Bryrup skole når i mål med implementeringen, så vurderer jeg afgjort, at vore erfaringer kan blive til gavn for flere skoler i Silkeborg Kommune. Fakta: Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik på Vælg. Klik på Sammenlign.. Resurser Skolens budget findes på se Budget 0 og Budget 0. Skolelederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. Skolens elevtal pr. 5. september er. 5. Medarbejdere Skolens samlede antal medarbejdere pr.. januar 0: 9 lærere, 9 pædagoger, pædagogmedhjælpere, 5 administrative og øvrige medarbejdere. Silkeborg Kommune søsatte i skoleåret 0- et kompetenceløft i inklusion, hvor alle skolens medarbejdere deltog i et ugekursus hen over året. Desuden deltog lærere i et 6-ugers PD-modul i social inklusion samt lærer i et 6-ugers PD-modul i AKT. En medarbejder er under udannelse til naturfagsvejleder og gennemførte i efteråret 0 første modul af

5 Kvalitetsrapport for Bryrup Skole, skoleåret 0/ PD-forløbet, og ledere gennemførte i efteråret 0 et PD-modul i ledelse. Hele året har der været fokus på teamsamarbejdet, da overgangen til den delvise aldersintegrerede undervisning medfører et øget samarbejde. Derfor har dette været omdrejningspunkter for årets lærermøder og pædagogiske aftener sammen med indledende drøftelser om værdier og inklusion, hvor skolens PDdeltagere bl.a. afholdte et arrangement for hele skolens personale. 6. Medarbejderresultater - rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation via udfordringsretten, så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser (dvs. klassetrin, antal af spor pr. klassetrin, antal af elever pr. klasse, antal af elever pr. lærer samt andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning). Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på under Skole og uddannelse > Folkeskole. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 00 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune. 7. Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag.. klasse har klaret den standardiserede prøve OS 6 meget flot. 9 % af eleverne kan karakteriseres som sikre læsere. Der er på årgangen kun elever, der er i kategorien usikre læsere, og vi har fokus på disse, så de får hjælp til at komme videre i deres læseudvikling.. klasse har klaret den standardiserede test OS 0 godt. 78 % er sikre læsere. De fleste af de usikre læsere er langsomme læsere, som med træning vil opnå bedre resultater. Vi er opmærksomme på de usikre, og vi tilgodeser dem bl.a. ved holddelinger i dansktimerne.

6 Kvalitetsrapport for Bryrup Skole, skoleåret 0/ I den nationale test ligger klassen i kategorien over middel. Der er en meget stor spredning i resultaterne. Der er mange, der har klaret testen meget flot. De elever, der har fået læsehjælp til prøven, klarer sig godt, hvilket betyder, at deres forståelse af det læste er fin, men de har brug for mere træning i afkodning, hvilket de får, når årgangen er delt i lille/stort hold, hvor der trænes i netop det, de hver især har brug for, for at komme videre i deres læseudvikling. Resultaterne i Nationale test og i Folkeskolens Afgangsprøver er tilfredsstillende. Link Her findes Elevtal, Elevfremskrivning, Karakterer, Socioøkonomisk reference, Undervisningstimetal, Elevfravær, Herkomst (tosprogede), Specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. Karakterer for Folkeskolens Afgangsprøve 0 kan findes på 8. Brugerresultater skolebestyrelsens anbefalinger På Bryrup Skole prøver vi kræfter med en ny struktur, som vi tror over tid vil give os flere fordele. Når vi ser på skolen generelt, så tror vi fremtiden vil kræve at skolen ændrer form. For at det bliver muligt, mener vi, at: a) Det er vigtigt at se på skolernes fysiske rammer. Vi tror at nogle undervisningsformer vil kræve helt andre rammer. Fx. rum hvor der er plads til mange, rum hvor der er plads til små projektgrupper, bedre plads til fysisk udfoldelse. b) At man politisk prioriterer børnenes tid. Det betyder både, at vi mener man skal opprioritere efteruddannelse af lærere, at skolen skal være i nærområdet, så eleverne kan cykle selv, og transporttiden er kort. c) Vi mener, at det er vigtigt at skabe en god og retfærdig økonomisk ramme for skolerne. Når tildelingsmodellen i dag opererer med "fattighjælp", så er det fordi den grundlæggende fordelingsnøgle er forkert. Der er to grundenheder i skolen: klassen og eleven, pt. vægtes tildelingen pr. elev for højt.. Den nuværende tildelingsmodel udsulter primært de skoler, der har for mange elever til at være en et sporet skole, men for få til at fylde to klasser op. Det betyder, at skoler som vores, har færrest frie timer. Vi skal slås for at få den grundlæggende fagfordeling til at gå op. Vi hører fra tid til anden om "veldrevne skoler". Vi mener selv at vi er en innovativ, veldreven og elevfokuseret skole, men vi er pressede på økonomien. Det er lettere at være veldrevet, hvis man er en skole med et spor og "fuldt hus" eller en skole der svinger mellem to og tre spor. Det kan I læse ud af jeres opgørelse over hvem der får "fattighjælpen". Hvis man fremskriver denne politik, betyder det, at skoler i mellemstørrelsen har større risiko for ikke at være veldrevne og dermed blive nedlagt. Derefter skal de små skoler kun vokse lidt for at havne i samme situation. Er tildelingsmodellen en skolestrukturregulering uden debat? Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 0.

7 Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i Den gode skole, som er beskrevet i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Skolepolitikken. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i dialogmødet med Skoleafdelingen om kvalitetsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål). Denne aftale følger Den Kommunale Kvalitetsmodel, se linket herunder til højre. Tre Dialogspind, de politisk udvalgte Læsning og Rummelighed samt Skole-hjem samarbejde (pga. bekendtgørelsen), udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Den Kommunale Kvalitetsmodel Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med skolens Dialogmøde om kvalitetsmodellen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusområdets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 007-april 00.

8 Skole-hjem samarbejde - skolepolitikkens fokusområde (obligatorisk pga. bekendtgørelsen): Det er en fælles opgave for skolen og hjemmet at give det enkelte barn mulighed for trivsel og vækst. For at samarbejdet kan få et reelt indhold, er det vigtigt, at gensidige forventninger afklares, og at den indbyrdes kommunikation er tydelig og forståelig. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: tydelig og forståelig kommunikation former og rammer for skole-hjem samarbejdet, herunder udvikling af enkle og informative elevplaner procedurer til afstemning af de gensidige forventninger, som alle omkring skolen har til hinanden anvendelsen af IT ved kommunikation mellem skole og hjem Skole-hjem samtaler Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skolen gennemfører årlige skole-hjem samtaler for alle elever Skole-hjem samtaler Skole-hjem samtalen er forberedt af teamet, og dagsorden med indhold for samtalen er meddelt hjemmet inden samtalen Forventnings- /rolleafklaring Hjemmet bidrager til samtalens indholdspunkter og er forberedt Elevsamtaler Målene i elevplanen evalueres i samtalen, og nye mål indskrives. Teamet og hjemmet er ansvarlige for opfølgning på samtalen Elevplaner Kommunikation Forventnings- og rolleafklaring Skole-hjem samtaler Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skolebestyrelsen har principper for skole-hjem samarbejdet, og arbejder med klasseforældreråd Skolen har et klart beskrevet værdigrundlag som grundlag for samarbejdet med forældre Skolen har tydeligt formulerede forventninger til hjemmets indsats i skole-hjem samarbejdet Skolens og hjemmets rolle i samarbejdet om barnets udvikling og læring er afklaret og efterleves Kommunikation 0 Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Der gennemføres mindst en elevsamtale årligt afholdt af klasselæreren eller elevens primærvoksen Der gennemføres to årlige elevsamtaler på grundlag af skriftligt oplæg fra elevens lærere Samtalens indhold opnåelse af faglige og sociale mål afhængig af alder - er forberedt af elev og team. Nye mål skrives i elevplanen. Skolen har udarbejdet en beskrivelse af den gode elevsamtale, som bruges som udgangspunkt for samtalen. Beslutninger efterleves og fastholdes skriftligt. Elevplaner Elevsamtaler Elevplaner Skolen udarbejder årligt en elevplan, hvor mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner, der beskriver barnets aktuelle læring Elevplaner skal kunne håndteres elektronisk Elevplanen er et væsentligt procesredskab i kommunikationen og samarbejdet med elever og forældre Vurderingerne bygger på: Elevsamtalerne afholdes ikke på fastlagte tidspunkter, men der afholdes elevsamtaler løbende samt efter behov. Vurdering er foretaget af: Kommunikation Skolen udsender nyhedsbreve til alle hjem mindst gange årligt Skolens kommunikationspolitik sikrer opdatering af nyheder Skolen anvender Intranet i dialogen med hjemmet Intranettet (SkolePorten/ForældreIntra) anvendes i stor udstrækning i den skriftlige kommunikation med hjemmet

9 Læsning - skolepolitikkens fokusområde (obligatorisk pga. politisk beslutning): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning Udvikling Metoder indenfor læsning Dokumentation læseniveau Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens Udvikling Metodeudvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning 0 Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Strategier for læsning for elever Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Strategier for læsning Vurderingerne bygger på: Et fokusområde i indeværende skoleår er fagliglæsning, hvor der er koblet en konsulent på i efteråret samt udarbejdelse af skolens læsepolitik. Overgangen til den delvise aldersintegrerede undervisning medfører bl.a. ændrede teamstrukturer, der lige skal finde sit leje. Vurdering er foretaget af: Stimulerende læsemiljø Udvikling af elevers læseniveau Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen

10 Rummelighed - skolepolitikkens fokusområde 6 (obligatorisk pga. politisk beslutning): Børn og unge har krav på at modtage et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet. Derfor skal skolen arbejde målrettet med udvikling af: inkluderende læringsmiljøer vidensdeling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens børn og unge Specialpædagogisk bistand Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skolen har K-møder med dagsorden og referat med handlingsplan Specialpædagogisk bistand Skolens ledelse deltager i møder vedrørende specialpædagogisk bistand og sikrer opfølgning AKT Skolens team for specialpædagogisk bistand udarbejder individuelle undervisningsplaner Undervisningsmiljø Skolens ledelse deltager i netværksmøder og tværfaglige møder om børn med særlige behov og følger op på møderne Inklusion Integration AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Specialpædagogisk bistand Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Lærere og pædagoger samarbejder med børnene om børnenes trivsel Skolen har klassekonferencer på udvalgte klassetrin og efter behov Skolen arbejder systematisk sammen med børnene om udvikling af klassens sociale kompetencer Skolen har en handlingsplan for arbejdet med klasser, der har AKT-problemer Undervisningsmiljø Skolen undersøger elevernes undervisningsmiljø hvert andet år Integration 0 AKT Skolebestyrelsen har udarbejdet principper vedrørende børnenes trivsel Klasseteamet udarbejder fra årets start sociale fokuspunkter for klassen Hvert år beskrives i samarbejde med eleverne regler for god adfærd i klassefællesskabet. Reglerne evalueres løbende. Inkluderende læringsmiljøer Skolen har beskrevet det inkluderende læringsmiljø på skolen Undervisningen tilrettelægges, så rammerne er tydelige og forudsigelige for alle i klassen Klassens fysiske rammer tilgodeser børn med særlige behov Skolens plan for inkluderende læringsmiljø bygger på værdierne i Den sammenhængende Børne- og ungepolitik Inklusion Undervisningsmiljø Vurderingerne bygger på: Bryrup Skole er en meget inkluderende enhed med mange års erfaring i inklusion, men vi har ingen skriftlige planer, der beskriver det indkluderende læringsmiljø, men vi følger Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik og kommende Lærings- og trivselspolitik samt arbejder ud fra Kommunens mindset. Vi har ikke nogen børn med anden etnisk baggrund end dansk, og har derfor ikke udarbejdet noget specifikt på skrift, men vil selvfølgelig prioritere det højt, hvis der kommer nogen til skolen. Vurdering er foretaget af: Integration af børn med anden etnisk baggrund Skolen har en plan for, hvordan den modtager børn, der har anden baggrund end dansk Læsevejlederen undersøger to gange om året den sproglige udvikling for børn, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Skolen har en særlig plan for samarbejdet med familier for børn med anden etnisk baggrund Skolen samarbejder med afdelinger, PPR og socialrådgivere om inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund i skolens fællesskab