Jeg vil undersøge, hvordan jeg som pædagog kan stimulere og støtte vuggestuebørns motoriske udvikling.

Transkript

1 Indledning Jeg har i min praktikopgave valgt at beskæftige mig med motoriske udvikling, samt min pædagogiske rolle som igangsættere. Jeg mener, at jeg som pædagoger skal besidde en grundlæggende viden om børns motoriske udvikling. Det er vigtigt at have denne viden for at støtte op omkring børns motoriske udvikling i det daglige arbejde i institutionerne. Barnets motoriske udvikling har stor betydning for barnets generelle trivsel. En god motorik giver selvværd og selvtillid, er barnet sikkert i sine kropsbevægelser, har det let ved at lege, spille bold, løbe, cykle m.m. og oplever at have succes i legene. Succesen er med til at give barnet lyst til og mod på endnu flere udfoldelser og udfordringer, som igen styrker motorikken. Der er kommet mange teknologiske underholdningsapparater, som gør nutidens børn mere passive. Børnene er ofte optaget af computere, playsstation og lignende. Dette gør, at de tilbringer deres værdigfulde tid foran disse apparater. Denne passivitet kan øge risikoen for motoriske vanskeligheder hos børn, såvel som psykiske og sociale problemer. Igennem dette projekt vil jeg prøve at få et indblik i bevægelsesaktiviteter som pædagogisk metode til at styrke børn i deres udvikling. Derfor har jeg tænkt mig, at afprøve forskellige bevægelsesaktiviteter med vuggestuebørn, for at se bevægelses vigtighed for børns udvikling i helhed. Problemformulering Jeg vil undersøge, hvordan jeg som pædagog kan stimulere og støtte vuggestuebørns motoriske udvikling. Afgrænsning Jeg har valgt at beskæftige mig med vuggestuebørn indenfor normalområdet. I forbindelse med projektet har jeg tænkt mig at lave nogle bevægelses aktiviteter med stuens børn, som begynder fra lidt over 1 årsalderen og op til 2½ år. Metodevalg Mit praktikprojekt kommer til at indeholde både teori og praksis. I den første del vil jeg koncentrere mig mest om teorien og i den sidste del mest om den praktiske del. For at besvare mit problemstilling har jeg valgt at læse relevant faglitteratur angående børns sanse og motoriske udvikling. Det er for at tilegne mig en grundlæggende viden om, hvad relationen er mellem sanser og motoriske udvikling hos børn. Jeg har brugt flere bøger, såsom Bevægelse og udvikling af Lise Ahlmann, som beskriver sanserne, og Sanseintegration hos børn af A. Jean Ayres som 1

2 beskriver sanseintegration og Nysgerrige børn i bevægelse og aktivitet af Gudrun Gjesing som beskriver psykomotorikken osv. Derefter vil jeg udføre et pædagogisk forløb på 4 uger med planlagte aktiviteter. Beskrivelse af børnene I min opgave som er en pædagogisk forløb, har jeg besluttet mig for at arbejde med rytmik børnegruppen, som er mellem 1år 4mdr 2½ år. Børnene er normal udviklede og de har alle sammen ressourcer og er meget nysgerrige. Derudover befinder de alle sammen på det niveau, som deres aldersudvikling burde være på. De er også en homogen gruppe, som trives meget godt med hinanden. Den teoretiske baggrund for motoriske udvikling I dette afsnit vil jeg bruge teorier, der forklare hvad motorik er og derefter vil jeg komme ind på den motoriske udvikling hos børnene set ud fra neuromotoriske, sansemotoriske og psykomotoriske sider. Hvad er motorik Ordet motorik kommer efter det latinske ord motor, som betyder bevægelse. Motorik betyder bevægelse, og kan inddeles i grovmotorik og finmotorik. Grovmotorikken er bevægelserne i kroppen og i de store led, hvor finmotorikken er håndens, fodens, mundens, øjnenes, stemmens og mimikkens bevægelser Kort om motorikkens betydning vil jeg sige, at motorikken har stor betydning i barnets dagligdag i sociale og skolesammenhænge, f.eks. et barn der begynder i skole med en snæver erfaringsverden og uudviklet motorik har nemt ved at få sociale og indlæringsmæssige problemer. Neuromotorik Ifølge Kjeld Fredens er Den neuromotoriske udvikling er især et udtryk for udvikling af motoriske færdigheder, som i høj grad bygger på medfødte strategier i hjernestammen. 1 Neuromotorik er samspillet mellem nerve- og muskelsystemet, der sætter vores bevægelser i gang og styrer dem, og derfor er den fysiske del af motorikken 1 Gjesing, Gudrun: Nysgerrige børn i bevægelse og aktiviteter, s. 77 2

3 Barnets motoriske udvikling 1 3 år Jeg vil her beskrive vuggestuebørns motoriske udvikling fra 1 3 årige indenfor normale områder. Fordi, når pædagogen skal tilrettelægge en aktivitet i forhold til børn er det vigtigt, at pædagogen har viden og kendskab, hvad børn kan fra 1 3 år og ikke kan. 1½ år: Nu kan barnet løbe på flade fødder, gå baglæns og sidelæns og kravle på trapper. 1½ - 2 år: Barnet spiser selv med ske. 2 3 år: Barnet kan hoppe og hopper på flade fødder. Barnet kan nu gribe en stor bold med armene og kan selv tage sit tøj af. Barnet spiser også med gaffel og kan køre på en trehjulet cykel. Men det betyder dog ikke, at hvis ikke et barn gør, som der bliver beskrevet i udviklingstrinene foroven, er de uudviklet. For man skal tage hensyn til, at børn er forskellige og udvikles i hvert sit tempo. Det betydningsfulde er, at der hele tiden er en udvikling i gang. Psykomotorisk udvikling I denne afsnit vil jeg kort beskrive, hvor mine fokusbørn ligger tanke- og følelsesmæssigt, altså deres psykomotorik. Men inden jeg starter på det, vil jeg afklare hvad ordet psykomotorik er, som også er en af de vigtigste former for motoriske udvikling. Bogen Nysgerrige børn i bevægelse og aktivitet (side 77) beskriver psykomotorikken således: Det psykomotoriske bevægeudtryk er mere individuelt og afhængig af personligheden, opgaven og omgivelsernes forventninger og krav. Således er psykomotorik en motorisk læringsproces, hvor kognition er betydningsfuld for udviklingen. Altså vil jeg sige, at barnets emotioner/følelser har en væsentlig betydning for, hvordan barnet går til den aktuelle aktivitet på, og dette kan også have en indflydelse på resultaterne. Ifølge psykologen Piaget opbygger et lille barn forståelsen af sin verden ved hjælp af gentagelser af bestemte erfaringer. F.eks. ved at bygge klodser oven på hinanden og se dem falde ned, kravle op på en stol osv. I gennem disse tidlige kropslige erfaringer sker en erkendelse, som Piaget kalder erkendelsens oprindelse og grundlag 2 Ifølge Lise Ahlmann er der nogle centrale grundtemaer i den psykomotoriske udvikling som er; - Lodrethed / tyngde/ balance - Vandrethed / udbredelse 2 Psykologihåndbogen, s.71 3

4 - Kraft / virkning - Ind i / ud af I gennem disse grundtemaer som barnet danner sine kropslige erfaringer fra, giver det forståelse for deres erkendelsesproces. Via disse erfaringsmæssige evner som barnet har, fordeles med tiden til nye erkendelsesområder som sker ved hjælp af udviklingen af sproget. Sansemotorisk udvikling Den motoriske udvikling er tæt knyttet til den sansmæssige udvikling og det er gennem sanserne barnet oplever sig selv og omverdenen, dvs. at sanser og motorik hører sammen og betyder, at ingen af delene klare sig alene. Følgende vil jeg forklare sanserne og deres udvikling af forskellige bevægelser. Vi har 3 primitive sanser, der fortæller os om selv, som udvikles først allerede i fosterstadiet. Herunder vil jeg fokusere på de tre primitive sanser for barnets motoriske udvikling. Taktiksans= Følesans= Berøringssansen, som er en af de tidligst udviklede sanser. Det er taktilsansen der sætter os i stand til at føle smerte, kulde, varme, berøring osv. Det er også vigtigt, at børn helt ned fra små aldre lærer at reagere på en uventet fare (som f.eks. flytte hånden væk fra den varme gryde, eller få hånden væk fra noget der skærer osv.) og lærer at tolerere (som f.eks. let berøring af husdyr eller de andre børns berøring uden at blive bange). Hvis ikke børnene for stimuleret og udviklet denne sans, vil børn få berøringsangst, hvor dette kan medføre vanskeligheder med trivsel, læring og udvikling. Labyrintsans= Balancesansen =Væstibulærsansen= ligevægtssansen: Denne sans udvikles også allerede i fosterstadiet. Labyrintsansen registrer hovedets stilling i forhold til tyngden, samt ændringer i fart og retning. For at barnet kan holde balancen, samarbejder labyrintsansen med syns, føle og kinæstetisksans. Denne sans bliver stimuleret ved at vugge, svinge, rutsje, trille, kolbøtter osv. Kinæstetisksans= Muskel- og ledsansen = Stillingssansen: Kinæstetisksans er den tredje grundlæggende sans som også stimuleres og udvikles i fosterstadiet. Denne sans registrer kroppens bevægelser og stilling. Børn som har dårlig udviklet kinæstetisksans, har ringe kropsopfattelse og kropsbevidsthed. Opfattelsen af rummelige forhold dybde, retning og bevægelse i rummet udvikles, når de kinæstetiske sanser kobles sammen med ligevægtssanserne, synet og hørelsen. 3 3 Ahlmann, Lise: Bevægelse og udvikling, s.74 4

5 Ud over de primære sanser, har vi også sekundære sanser; Synssans, høresans, smagssans, og lugtesans; der fortæller os om verdenen. Et nysgerrigt barn er et barn, der har lyst til at lære, samtidig trænes hjernen til at bedre at kunne bearbejde sanse indtrykkene og det kaldes sanseintegration som jeg vil beskrive efterfølgende. 4 Sanseintegration Sanseintegration er en organisering af de sanser, vi har. De giver os oplysninger om vores krops og omgivelsernes fysiske tilstand. Disse sanseindtryk sendes til hjernen som utallige informationer, som skal organiseres, for at vi skal kunne bevæge os, opføre os og lære normalt. Det er i løbet af de første 7 år, at et barn lærer at sanse sin krop og verdenen omkring sig Jeg mener sanseintegration er en vigtig brik i de 0-3 åriges udvikling, derfor er det en vigtig del af vores pædagogik DEN PRAKTISKE DEL Ved hjælp af teoretisk viden har jeg belyst forskellige problemstillinger omkring den motoriske udvikling. For at opnå en sammenhæng mellem teori og praksis vil jeg afprøve et pædagogisk forløb med nogle planlagte aktiviteter med vuggestuebørn. Mit formål med disse aktiviteter er at give dem sansemotoriske oplevelser og støtte dem i deres bevægelser og deres selvtillid. PLANLÆGNING OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER I starten havde jeg tænkt mig om at lave nogle bevægelses lege med en lille gruppe børn, som består af de største børn på stuen, idet at det både kunne være nemmere for mig at bevare overblikket, og også fordi jeg tænkte, at de nok ville være mere deltagende. Men dette kunne ikke lade sig gøre, da stuen ville komme til at mangle personale. Derfor forslog min vejleder, at jeg kunne lave det i rytmik timerne, hvor jeg kun kunne fokusere på min udvalgte gruppebørn. Dette tog jeg som en udfordring og ville prøve det, men da jeg afprøvede den første forløb blev jeg overrasket over de yngste børns deltagelse og deres glæde af legene, og besluttede mig derfor for at inddrage dem alle og iagttage dem som en helhed. 4 Hundrup, Vanda: Børns motoriske udvikling, s

6 Jeg vil nu fortælle om måden jeg har valgt at tilrettelægge forløbet på. Jeg har delt den praktiske del i 4 forløb, og i hvert forløb vil jeg lave 3 aktiviteter, hvor der skal indgå de samme aktiviteter i hver forløb. Dette vil jeg gøre fordi jeg synes, at for mange aktiviteter kan gøre børnene trætte og forvirrede. Grunden til, at det skal være de samme aktiviteter for hvert forløb er fordi, at børnene lærer i gennem gentagelser og også for at give dem genkendelsesglæde. Astrid Gøssel forklarer betydningen af en aktivitet der tager udgangspunkt i barnets interesser og lege i disse sætninger, den motoriske og funktionelle udvikling bedst fremmes gennem børnenes spontane legebevægelser 5 Da jeg skulle vælge mine aktiviteter tog jeg både udgangspunkt i Gøssels teori og overvejede, hvad de yngste og største i børnegruppen var i stand til at lave uden, at det blev for kedeligt for den anden gruppe. Dermed kom jeg frem til disse lege; Jeg gik mig over sø og land : Dette er en sangleg, hvor den giver både mulighed til kropslige bevægelse og kropskendskabet. Udover det er legen god til at stimulere høresansen og lytteevnen. I gennem legen lærer man også at være fælles om en beskæftigelse. At slå kolbøtter : Dette er også en sjov leg der vækker interesse hos de fleste børn, hvor den samtidige også giver mulighed for at bruge kroppen. Når børn slår kolbøtter bliver børnenes syns og ligevægtsansen stimuleret. Trille bold til hinanden : At spille bold forudsætter en god udvikling af øje-hånd koordinationen samt sikrer armbevægelser. At finde ud af hvor de andre børn er henne og aflevere i den rigtige retning med den rigtige afstandsvurdering træner også rum og retningsopfattelse. 1. FORLØB Først stod vi i rundkreds og drejede rundt, mens vi sang. Under dannelsen af kredsen gik det faktisk meget enkelt og hurtigt uden besvær, som jeg faktisk var meget overrasket over. De fleste af børnene var med til denne aktivitet og kiggede spændt på vores ansigter samt vores kropsbevægelser under sang legen og forsøgte at lave de samme ting, som vi lavede. Jeg synes, at det er så imponerende, at de udfører fakta bevægelserne ved at aflæse de voksnes kropssprog, når man tænker på, at det er første gang de udfører dem. Da vi kom i gennem 4 lande (klappe-, hoppe-, trampe- og nikkeland) satte jeg dem i gang med aktivitet nr. to som var at slå kolbøtter. Jeg lagde en tynd madras midt på gulvet i gymnastiksalen, og fortalte dem, at vi nu skulle slå kolbøtter. Derefter hjalp Christiane (pædagog) det første barn med at komme i gang, men barnet 5 Ahlmann, Lise: Bevægelse og udvikling, s.182 6

7 træk sig tilbage og virkede ikke som om, han havde lyst. Da jeg bemærkede dette, besluttede jeg mig for selv at vise dem, hvordan man slog en kolbøtte. I det øjeblik børnene så mig slå kolbøtter, fik de en pludselig vilje og lyst til at gøre det samme, hvor de med vores hjælp prøvede at slå kolbøtter. Dog var det de yngste børn, som havde en stor lyst til at udføre denne aktivitet, hvorimod de store børn først iagttog dem. De fik dog også lysten, men først senere hen, da legen var ved at slutte. Besværligheden for mig i denne aktivitet var, at alle børnene slog kolbøtter fra alle vegne, og dette gjorde, at det var svært for mig at overskue dem og se præcis, hvem der kunne hvor meget. Trods min usikkerhed gik det alligevel meget godt. Børnene var ret glade for denne aktivitet og ville prøve igen og igen. Efter legens afslutning gik vi videre til den sidste aktivitet, som jo var at trille bolden til hinanden. Først satte vi os i rundkreds og begyndte at trille bolden til hinanden. Men det var forskelligt, hvordan børnene afleverede bolden til hinanden. Nogle af børnene kastede den, og andre trillede den. Men det var så svært for dem at vente til det blev deres tur og derfor begyndte de så småt at gå fra legen. Trods det at jeg havde nogle ideer til, hvordan vi kunne fortsætte, kiggede jeg på Christiane med et fortvivlet blik, i samme øjeblik hentede jeg en faldskærm som træk alle børnenes opmærksomhed/ interesse og begyndte at samles i en rundkreds igen. Derefter holdte vi alle om dens ender, smed en bold i midten og begyndte at ryste hårdt på den, med det formål at ramme bolden i hullet, som lå i midten af faldskærmen. Og det viste sig til at være en stor glæde for børnene. 2. FORLØB I det andet forløb var det igen de samme aktiviteter vi lavede, dog skiftede vi boldspillet ud med faldskærmslegen. Den første aktivitet som handler om sanglegen gik meget godt, hvor alle var glade og deltagende. Dem der kendte aktiviteten gik hurtigt i gang med at slå kolbøtter. Lige så snart de følte, at de havde fanget den rigtige kropsstilling, forsøgte de også på en sjov måde at udføre de samme kolbøtter med vores hjælp. Ud fra mine iagttagelser af begge forløb kom jeg frem til, at selvom vi kender kolbøtter som en aktivitet for store børn, så jeg, at det også er en aktivitet, der vækker interesse og lyst hos de små børn. Derefter gik vi videre til den sidste aktivitet som er faldskærmslegen. Efter at have rystet på faldskærmen et par gange trak vinden/blæsten fra faldskærmen børnenes interesse mere end, hvad legen rigtig gik ud på. Derfor stillede de fleste af børnene sig oven på? Faldskærmen og begyndte at 7

8 lege oven på? den. Da jeg bemærkede, at de havde det sjovt, sang vi en sang for dem, mens vi rystede på den og lod dem lege under den, som de ville. Til sidst afsluttede vi forløbet med en afspændings aktivitet, som gik ud på, at alle skulle lægge sig ned på gulvet, så vi kunne nusse dem under beroligende musik. Nogle af dem nød musikken og slappede af, hvorimod andre ikke kunne være rolige. Meningen med denne aktivitet var bl.a. også at få børnene til at indse, at forløbet har fået en afrunding til sidst. 3. FORLØB Det var igen de samme aktiviteter vi udførte under dette forløb. Under den første aktivitet altså sanglegen gik dannelsen af rundkredsen utrolig nemt og hurtigt. Jeg synes, at sanglegen har taget plads i deres sind, idet at fakta bevægelserne kom automatisk i gang inden vi overhovedet nåede at nævne dem. Jeg kunne tydeligt se glæden og spændingen i deres ansigter, hvor vi denne gang, forlængede aktiviteten, som var børnenes ønske. I slutningen af kolbøtte aktiviteten i 2. forløb havde jeg overvejet at inddrage to madrasser i stedet for én, men dette kunne ikke rigtig lade sig gøre, da institutionen kun havde en enkelt. Det forhindrede mig dog ikke i at opdele børnene i to grupper, som jeg sidst havde tænkt på. Den ene gruppe af børnene stod i den ene ende af madrassen, hvor den anden gruppe stod på den modsatte side og slog kolbøtter på langs. Opdelingen af børnene blev en positiv oplevelse for børnene, da køen også blev kortere som gjorde, at hele aktiviteten blev meget sjovere for dem. Nu kunne jeg se, at børnene i helhed vidste/lærte, hvad kolbøtter gik ud på altså kropspositionen. Men selvfølgelig havde de små børn stadig brug for hjælp for at udføre aktiviteten. Da jeg tog faldskærmen frem til den sidste aktivitet, virkede det så genkendeligt for børnene, så de med det samme stod i rundkreds og var klar til at holde om faldskærmen. I mellemtiden gik nogle af de andre børn for at hente en bold til vores leg. Dette viser, at børnene har fået lært og var ivrige efter at komme i gang med aktiviteten. Som til sidst i vores forløb sluttede vi af med en afspændings aktivitet igen, hvor alle nød den beroligende musik og slappede af. 4. FORLØB Til det 4. forløb, som er den sidste forløb, deltog der 5 børn. Da jeg sagde til børnene, at vi skulle lave rytmik, vidste de, hvad det drejede sig om, og dannede hurtigt en rundkreds for at komme i gang med sanglegen. Denne gang sang de faktisk med mig hvor de nogle gange ved fakta ordene begyndte at udføre bevægelserne, og andre gange udtalte de selve ordene såsom klappeland, 8

9 hoppeland osv. Kort tid efter ville de lege faldskærmslegen, hvor de hentede bolden og pegede på faldskærmen. Jeg gik efter deres ønske og gik derefter videre til næste leg, som gik meget godt. Efter en kort tids leg, spurgte et af børnene om vi ikke skulle slå kolbøtter. Dette gjorde vi så, da jeg kunne se, at de havde fået leget nok med faldskærmen. De hentede selv madrassen og placerede den midt på stuen, hvor den plejer at stå, når vi slår kolbøtter. Derefter gik de selv i gang med at slå kolbøtter, som de klarede ret godt på egen hånd. Og som det sidste rundede vi af med en afspændings aktivitet igen. Alt i alt var det et rigtig godt forløb, som vi fik udført, hvor alle børnene kunne huske alle aktiviteterne uden at jeg skulle gentage mig selv. Inddragelse af sanserne Primærsanserne er de vigtigste og grundlæggende sanser vi har og de er følgende: følesans (den taktile sans), muskel- og ledsans (den kinæstetiske sans), balance (labyrint) sans (den vestbulære sans). Disse er tidligst udviklet og er til stede fra fødslen, samtidig med at de er grundlæggende for udviklingen. Dernæst har vi sekundærsanserne, som er syns, høre, smags og lugtesans, også kaldet fjernsanserne, da sanseindtrykkene kommer udefra. Børn gør sig sine første sanseerfaringer i kontakt med omgivelser, og under deres agering i det pædagogiske bevægelsesforløb tages alle sanserne i brug. Under mit pædagogiske bevægelsesforløb kan jeg konkludere, at jeg gjorde brug af den vestibulære sans, den kinæstetiske sans, den taktile sans, synssansen, høresansen. Via min fortælling og sanglege fik jeg bevidst stimuleret høresansen samt balancesansen. Jeg mener, det er vigtig at vuggestuebørn understøttes i at udvise personlige kropsudtryk, da denne aldersgruppe ikke er udviklet verbalt og kropsudtrykket er derfor deres måde at kommunikere på. Det er derfor vigtigt, at vi som pædagoger, lærer at tolke og forstå børnenes personlige udtryk, for derigennem at kunne danne os et indtryk af, hvad de mener. Derfor sansetræning i et pædagogiske bevægelsesforløb vigtig for børnene, da sanseintegration danner grundlag for alle videre læringsprocesser og udvikling. En god sanseintegration er kendetegnet ved, at mennesker kan reagere hensigtsmæssigt og målrettet i de øjeblikke de oplever udfordringer og påvirkninger fra omgivelserne. En dårlig sanseintegration er kendetegnet ved, at mennesker ikke er stand til at reagere hensigtsmæssigt og målrettet, i de øjeblikke de oplever udfordringer og påvirkninger fra omgivelserne. Hvis sanseintegration er dårlig, kan det påvirke f. eks evnen til at lære at læse og 9

10 skrive, og derefter er fag som bevægelse og gymnastik mm, vigtige, da disse er med til at stimulere sanseintegration. Delkonklusion Hvis jeg skulle sammenligne teori og praksis, ville jeg sige, at børnenes motoriske kunnen er alderssvarende og dette kunne jeg f.eks. se på måden børnene afleverede bolden til hinanden på under boldlegen. Børn som var under 2 år afleverede bolden til modparten ved at give/ bringe bolden hen til personen, hvorimod dem som var over 2 år kunne finde ud af at kaste og trille bolden til hinanden. Grunden til, at der skete ændringer på boldlegen efter den første forløb skyldtes, at der både ikke var plads nok til at inddrage flere bolde i legen og også fordi, at jeg kunne se, at faldskærmen vækkede stor interesse og glade hos børnene. Derfor besluttede jeg mig for at fortsætte med det resten af de tre forløb. Faldskærmen er også et godt redskab til rytmik, da det giver børnene mulighed for samarbejde. Hvis jeg skulle evaluere forløbene som en helhed, mener jeg, at det gået rigtig godt, hvor børnene viste stor glæde og var begejstrede over mine aktiviteter under alle fire forløb. Derudover fik de mulighed for at afprøve deres kropslige bevægelser i gennem de spændende aktiviteter. Dermed blev deres bevægelser stimuleret samt fik sansemotoriske oplevelser. Det bedste ved det hele var, at da jeg afsluttede denne projekt, kunne jeg se, at børnene til daglig inddragede de aktiviteter, som vi udførte til rytmik timerne. Under alle aktiviteter var det vigtigt for mig at kunne fastholde børnene på en positiv måde uden at de kedede sig. Det eneste sted som jeg havde svært ved at tage en hurtig beslutning på var i første forløb, da børnene begyndte at gå sin vej fra boldlegen. Dette mener jeg skyldtes, min uerfarenhed samt mangel på plads på stuen. Men som nævnt under selve opgaven fik jeg støtte af Christiane, at jeg kunne inddrage et nyt redskab, så vi kunne samle op på børnene igen og fortsætte på vores leg. Christianes rolle som var med under de fire forløb, var at give mig støtte, når der var behov for det, bl.a. når der skulle samles op på børnene. Jeg synes at jeg selv har været meget tydelig under forløbende. Det jeg mener med det er, at jeg som voksen var en model, som var meget engageret med måden jeg fortalte og viste aktiviteten på med en glæde i ansigtet. Derudover afprøvede jeg først selv aktiviteterne, så det virkede tiltrækkende og så interessant ud fra børnenes synsvinkel. 10

11 Konklusion Ud fra mit projekt kan jeg konkludere, at motorikken og bevægelsesaktiviteterne er fundamental for børns udvikling, da børnene oplever sig selv og omverdenen gennem sanser og motorik. Jeg kan konkludere, at man ikke kan udvikle børnenes motorik uden at udvikle og stimulere børnenes sanser der motorikken og sanserne er tæt forbundet sammen. Når børn leger, hopper, triller, danser osv. træner de kroppen uden at vide det. Samtidig lærer de mange ting såsom; nye begreber, at være sammen med andre om fælles aktiviteter, at have det sjovt med sig selv samt andre og deres nysgerrighed udfordres. Da støttes barnet i sin udvikling. For at disse ting kan virkeliggøres hos børnene, bør vi som pædagoger tilbyde børnene så mange spændende og udviklende legemiljøer som muligt, som skal være passende til børnenes udviklingstrin og legeinteresser. I gennem det pædagogisk forløb som jeg har udført, har jeg lært, at det er utrolig vigtigt, at man som pædagog har en faglig viden om emnet. Det har været en stor hjælp for mig at nå mit mål med aktiviteterne ved at anskaffe mig viden om neuromotorikken, sansemotorikken og psykomotorikken, da de til sammen har stor indflydelse på barnets motoriske udvikling. Ud fra mine aktiviteter har jeg indset, at pædagogen har en vigtig rolle og ansvar under forløbene, da vi nu også er med til at styrke barnets selvværd, motorik, motivation, sprog, selvtillid og sociale udvikling. Endvidere kan et bevidst valg af sansetræning være med til at få vækket børnenes nysgerrighed, give dem bevidsthed og mod til at være frie spontane, improviserende og imiterende og på denne måde få børnene til at udvise kropsudtryk. Jeg valgte i mit pædagogiske bevægelsesforløb at inddrage den taktile sans, den kinæstetiske sans, den vestibulære sans, syns og høresanserne da sansetræning er vigtig for børns sanseintegration. Sanseintegrationen er læringsvejen for vuggestuebørn. Jeg konkludere, at børnene var i stand til at deltage på et niveau jeg ikke havde forventet, så det har været et meget positivt og lærerig forløb, der har givet anledning til større interesse inden for bevægelsespædagogik særligt med denne aldersgruppe. Afleveret: 14/ Godkendt af: Højvangsseminariet 11

12 12