Lærertemaerne i Skovtrolden

Transkript

1 Lærertemaerne i Skovtrolden

2 Skovtroldene har 4 faste lærertemaer De 3 temaer hopla, sprogleg og førskole, tager udgangspunkt i børnenes alder og udviklingstrin. 6 ugers projektet tager udgangspunkt i at alle børn skal kunne være aktive medspillere uanset alder og niveau. I alle temaererne der fokus på inklusion og ærende fællesskaber. Hopla er for de 3-4 årige. 2 voksne har børnene med i gymnastiksalen 1 gang om ugen i en time. Vi leger, synger, spiller bold og øver forskellige motoriske færdigheder. Vi øver fin-, grovog mundmotorik. Sprogleg er for den årgang, der to år senere, forventes at starte i 0-klasse.Een gang ugentligt samles den gruppe børn, for at lege med sproget. Førskole er for de børn der det efterfølgende år skal starte i 0. Klasse. Skovtroldene, har den unikke mulighed for, at kunne tilbyde stedets førskolebørn en overgang fra børnehave til skole på en optimal og hensigtsmæssige måde, da vi fysisk er bygget sammen og flere af de voksne fungere i flere af enhederne på stedet. 6 ugers projekt er et fordybelsesprojekt som vi hvert år bruger til at fordybe os i et bestemt emne. Emnet kan og har været meget forskelligt fra år til år.

3 S (sammenhæng) HOPLA Hopla er for de 3-4 årige. 2 voksne har børnene med i gymnastiksalen 1 gang om ugen i en time. Vi leger, synger, spiller bold og øver forskellige motoriske færdigheder. Vi øver fin-, grovog mundmotorik. Børnene gøres motoriske alderssvarende ift. 4 årig iagttagelse, som vi foretager ved 4 års alderen. En iagttagelse, som viser nogle af barnets færdigheder i fin- og grovmotorik. En typisk time er bygget op således, at der er en afveksling mellem fart og rolige bevægelser. Vi starter altid med navnesang i rundkreds, hvor dagens børn og voksne bliver nævnt med navn. Det giver en tryg og rolig start. Herefter har vi som regel en aktivitet med fart incl. motoriske øvelser. Det kunne også være en fantasirejse med øvelser. Vi har ofte sangleg og fri leg. Vi afslutter altid med at ligge på en madras og slappe af til et stykke musik samt vores farvelsang i rundkreds. Børnene skal efter endt time selv tage strømper på, da det er en del af de motoriske øvelser. M (Mål og nye erkendelser ) T (Tiltag) Gøre børnene motoriske alderssvarende ift. fin- og grovmotorik. Give børnene forståelse for farver og begreber. Herunder bagved, foran, ved siden af, stor, lille, pige, dreng osv. Vi øver os i at kaste og gribe en bold. Vi lærer at slappe af til et stykke musik Sanglege og lege, hvor motoriske grundøvelser: rulle, krybe, kravle, trille, hoppe, svinge og snurre indgår. Vi leger på redskabsbane, hvor børnene bliver udfordret og må yde lidt for at opnå en given færdighed. Vi har fantasirejser, hvor motoriske elementer indgår, men også begreber, farver og dyr. Vi øver farver med børnenes tøj. De som har en bestemt farve på skal gøre noget bestemt. Desuden skal de stoppe op til musik og finde en hulahopring/farvet karton i en bestemt farve. Vi øver forståelse for begreberne foran, bagved, ved siden af, dreng, pige, stor, lille osv. Vi har tørklæder, ærteposer og bolde med, som de skal kaste og gribe. Desuden er der fri leg, hvor forskellige ting er sat frem som fremmer de nødvendige motoriske færdigheder. Vi slapper af på madras til musik. Børnene tager selv strømper på.

4 T (Tegn) E (Evaluering) At børnene viser glæde ved at skulle til hopla. De er klar til at gå til hopla bare de ser de ansvarlige voksne. De føler sig trygge i gymnastiksalen. At de løser en med opgaven. Vi korrigerer løbende vores program, så vi tilpasser niveauet til børnegruppen. Vi evaluerer løbende på, om alle får trænet de nødvendige motoriske færdigheder.

5 (sammenhæng) SPROGLEG Een gang ugentligt samles en gruppe børn født i samme årgang for at lege med sproget. Det er årgangen der to år senere, forventes at starte i 0-klasse. Sproglegene tager ca en time. Holdet starter op efter efterårsferien og slutter sidst på foråret. Vi bruger "sproget har vokseværk" som inspirationskilde. ( et projekt fra Lyngby-Taarbæk, juni 1997 ) Indholdet i sproglegene er: A : Rim og remser B : Sange/sanglege C : Lyttelege D : Historier E : Omtankelege F : Huskelege M (Mål og nye erkendelser ) Det er vores mål at øge børnenes sproglige kompetence - at støtte dem - at skubbe til dem - at hjælpe dem på vej til at blive bevidste om mulighederne for at lege med sproget på mange forskellige måder - at få dem til at undre sig over ord og sprogbrug og få dem til at fantasere med sproget. De vil forhåbentlig blive så bevidste om sproget, at de hører både, hvad der siges og hvordan det siges. T (Tiltag) Vi lægger mærke til hvilke børn der har sværere ved at udtrykke sig når vi har sproglege. Vi giver de børn ekstra opmærksomhed i dagligdagen. De børn der til sproglegene ikke trives/ ikke er godt med, er der ekstra focus på til samlingerne på stuerne. Vi har hver dag samling på stuen og frokost med faste pladser. Her har vi et øje på de børn der holder sig mere tilbage end de andre børn. De får mere "taletid". T (Tegn) Et godt tegn på udvikling er, når de børn der "ikke er godt med" begynder at åbne sig. Når et stille og forsigtigt barn begynder at byde ind på forskellige måder, er det et tegn på udvikling.

6 E (Evaluering) Evaluering af det enkelte barn på sproglegeholdet, foregår løbende på stuemøder/personalemøder. Vi vurderer hvert enkelt barns modenhed i forhold til skolestart/start på førskoleholdet. Vi taler med skolepsykolog om handlemulighederne i forhold til de børn vi er i tvivl om. Vi arbejder målrettet henimod at barnet kan starte på førskoleholdet. Vurderer vi at barnet alligevel ikke trives, men vil trives og udvikle sig blandt yngre kammerater, er det det vi anbefaler

7 FØRSKOLEN S (sammenhæng) Skovtroldene, som er en del af Slettens skole, afd. Skovløkken. Har den unikke mulighed for, at kunne tilbyde stedets førskolebørn en overgang fra børnehave til skole på en optimal og hensigtsmæssige måde, da vi fysisk er bygget sammen og flere af de voksne fungere i flere af enhederne på stedet. Tillige er det en overskuelig institution, hvor alle i mere eller mindre grad kender hinanden. I august måned samles de børn, der det efterfølgende år skal starte i 0-klasse, for at spise madpakker sammen. Dette foregår i fritterens lokaler og af en varighed af 1 time. Efter efterårsferien udbygges besøgene. 1 gang om ugen mødes de for at løse forskellige opgaver som omhandler eks. tal og bogstaver. Efter jul, optrappes besøgende. Timerne bliver flere, hvor kendskab til fritterens regler, normer og muligheder er noget børnene bliver dus med, inden de officielt starter som førskolebørn 1. marts. Fra 1. marts er førskolebørnene i fritter på fuld tid. Der er nu flere tiltag i deres dagligdag der er tilrettelagte, flere ting de skal! Samarbejdet med skolen udbygges. En gang om ugen, er de sammen med børnehaveklassens lærer. De deltager hver dag i skolens morgensamling og bliver inviteret med til flere af skolens arrangementer. Tre formiddage om ugen er der planlagte aktiviteter: Skovprojekt, opgaveløsning og cykellege. M (Mål og nye erkendelser ) T (Tiltag) Det er vores mål at overgangen fra børnehave til skole sker på den bedst tænkelige måde for det enkelte barn og gruppen. Et miljøskift kan for mange børn virke overvældende. Vi kan med de muligheder vi har, gradvis udvide og øve de færdigheder det unægtelig kræves for at starte i skole. Det har forhåbentlig givet det enkelte barn en ro og tryghed, så de er klar til nye udfordringer. Vi har fokus på, om det enkelte barn viser interesse for at tilegne sig ny viden/færdigheder i forhold til det at blive skole parat. Eks. skrive sit navn, forstå en opgave, lytte og sidde stille i den tid det er påkrævet, være nysgerrig, kunne indgå i en social sammenhæng osv. Fire måneder efter barnets start i førskolen, testes barnet, SPU (skole- paratheds-undersøgelse). Vi støtter det enkelte barn, hvor det evt. kan være svært.

8 T (Tegn) Når børnene viser glæde ved, at skulle i fritteren. Gerne vil vise hvor langt de kan tælle og skrive bogstaver, deres navn Stolthed når de har klaret SPU testen. Står parat med cyklen, lang tid inden vi skal starte på cykellegen. Vise stor ansvarsfølelse over for hulen i skoven, komme med ideer. E (Evaluering) Evalueringen af det enkelte barn i førskolegruppen, foregår løbende på stuemøder/personalemøder. Når SPU en er foretaget, og når den efterfølgende gennemgås med de respektive forældre. Taler med skolepsykolog om handlemuligheder for det enkelte barn.

9 6 UGERS PROJEKT. S (sammenhæng) Hvert år bruger vi 6 uger til, at fordybe os i et bestemt emne. De 6 uger ligger i perioden, september og frem til efterårsferien. Emnet kan og har været meget forskelligt fra år til år. Men ofte har vi brugt den natur og de omgivelser vi er en del af, som inspirationskilde. Det kan være en periode hvor vi arbejder på tværs af stuerne og børnegruppen. Det kan være en periode hvor stuerne arbejder hver for sig. Sikkert er det altid, at vi afslutter med en samlet udstilling, torsdagen før efterårsferien, og at børnenes bedsteforældre bliver inviteret til kaffe/kage og at se de mange fine ting vi har nået. Vi arbejder ud fra Howard Gardners teori om: de mange intelligenser. M (Mål og nye erkendelser ) Det er vores mål, at børnene får mulighed for at fordybe sig i et bestemt emne, fra forskellige indgangsvinkler. At alle uanset kompetencer og interesse for en følelse af, at være en del af det fælleskab der ofte opstår, når udgangspunktet har en fællesnævner. At de får en viden/kendskab til et bestemt emne igennem egne såvel som fælles oplevelser. At de får ejerskab. T T E (Tiltag) (Tegn) (Evaluering) At vi samler viden om det aktuelle emne og område vi beskæftiger os med. B.la gennem bøger og elektroniske medier. At vi deler viden og erfaringer med hinanden. At vi til samling snakker/leger/eksperimentere med emnet. At vi indhenter viden udefra. At vi har fokus på, om emnet bliver tilrettelagt så elle børn på et tidspunkt i forløbet er med, uanset alder eller interesse. Når forældre kommer og siger at barnet med glæde fortæller om emnet hjemme. At de stiller spørgsmål til emnet. Glæde ved at blive inddraget aktivt. Fortæller om egne og fælles oplevelser. At de efter emnets ophør, kan vende tilbage til emnet og fortælle fra perioden, at de husker! Evalueringen af 6 ugers projektet foregår løbende på

10 stue/personalemøder og en endelig evaluering når projektet er færdigt. Vi filmer og fotografere. Vi laver udstilling