PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR

Transkript

1 Herning Kommune Skalmejegården PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 5 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 8 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 11 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 18 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 20 6 AFSLUTNING 21

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Dagtilbuddets indledning Dette er Skalmejegårdens pædagogiske læreplaner. Med vores pædagogiske læreplaner sætter vi mål for, hvordan vi ønsker at arbejde for en værdifuld hverdag for jeres barn/ børn. Læreplanerne beskriver hvilke tiltag, vi vil arbejde med for at opfylde målene. De pædagogiske læreplaner er det pædagogiske personalets arbejdsredskab og disse indeholder blandt andet de 6 læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, lege- og læringsmiljøet samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i arbejdet. Illustration Værdier Dagtilbuddets værdier

4 Skalmejegårdens overordnede målsætning: Vi er en institution i bevægelse... Vi mødes i et samarbejde om børnenes trivsel, udvikling og læring. Vi kan, tør og vil. Vores værdigrundlag: Vi vægter et godt samarbejde og en god kommunikation i institutionen, med forældre og øvrige samarbejdspartnere. Vi ønsker positive relationer, hvor tillid er et nøgleord og der plads til forskellighed. Vi har et positivt livssyn og "måske" lidt humor, vi deler ud af. Vi arbejder med selvledelse, hvor vi hver især tager ansvar for at nå de ønskede mål via stort engagement og faglighed. Vi er inspirerende, ressourceorienterede, anerkendende og tydelige voksne Vi arbejder for et godt børnemiljø, hvor der er tid til både fordybelse og udvikling. Via en struktureret hverdag skaber vi mulighed for spontanitet og spændende ideer. Vi ser det enkelte barn og arbejder for dets plads og deltagelse i fællesskabet. For både børn og voksne er udvikling vigtig. Vi har mod på at tage nye initiativer, med risiko for at komme til at fejle men især på at komme til at opnå succesoplevelser. Med afsæt i ovenstående har vi i vores læreplaner for hver afdeling beskrevet, hvordan vi arbejder for en værdifuld hverdag for børn og voksne. 1.3 Pædagogiske principper Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Vi vægter et godt samarbejde omkring børnenes trivsel, udvikling og læring via forældreinddragelse og inddragelse af øvrige samarbejdspartnere. 2. Princip: Vi arbejder med selvledelse, hvor vi hver især tager ansvar for at nå de ønskede mål via stort engagement og faglighed 3. Princip: Vi er inspirerende, ressourceorienterede, anerkendende og tydelige voksne 4. Princip: Vi ønsker at inkludere ved at se det enkelte barn og arbejde for dets plads og deltagelse i fællesskabet 5. Princip: Vi arbejder for et godt børnemiljø, hvor der er tid til både fordybelse og udvikling. 6. Princip: Via en struktureret hverdag skaber vi mulighed for spontanitet og spændende ideer.

5 1.4 Læringsforståelse Dagtilbuddets læringsforståelse Vi udvikler Skalmejegården blandt andet via pædagogiske aktiviteter. Pædagogikken er inkluderende og foregår på forskellige niveauer, så der er plads til alle, men ikke til alt. Leg og læring er en naturlig del i hverdagen på Skalmejegården. Vi er rollemodeller for børnene og er bevidst om at gå forrest og være motiverende. Vi er en institution i bevægelse, der i et samarbejde med blandt andet jer forældre, kan, tør og vil arbejde for at gøre børnenes hverdag så spændende og udviklende som muligt. Illustration 2

6 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Dagtilbuddets overordnede læringsmål Pædagogiske læreplaner: Af Dagtilbudsloven fremgår det, at der skal arbejdes med følgende temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Formålet med de pædagogiske læreplaner er: At daginstitutionen bidrager til at give rum for leg, læring og udvikling af børnene. At der sættes fokus på alle barnets potentialer og kompetencer, under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger, herunder børn med særlige behov/ børn i udsatte positioner. Målet er, at barnet skal rustes til at begå sig i livet. Læringsbegrebet skal opfattes bredt. Medarbejderne skal indgå i et aktivt samspil med barnet, medarbejderen skal sikre sig der er fokus på barnets potentialer og kompetencer. Hvordan vi i praksis arbejder med ovenstående, kan læses i vores læreplaner for hver afdeling. I læreplanerne beskrives, hvordan vi arbejder for en værdifuld hverdag for Skalmejegårdens børn. 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Dagtilbuddets læringsmål for børn med særlige behov I Skalmejegårdens læreplaner fremgår det, hvordan vi arbejder med inklusion af børn med særlige behov/ børn i udsatte positioner. Vi arbejder med forskellige pædagogiske metoder, såsom Herning Model, dagtilbud, Fri for Mobberi og Pædagogisk Idræt.

7 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion: Vi arbejder inkluderende ved at have en pædagogik og kultur, der arbejder med inklusion. Vi arbejder grundlæggende ud fra relationspædagogikken og vores metoder er Herning Model, dagtilbud, Fri for Mobberi og pædagogisk idræt, der alle er en inkluderende pædagogikker. Vi vægter tidlig indsats for, at børnene på sigt får bedre udviklingsmuligheder. Vi arbejder i et samarbejde med forældre og øvrige samarbejdspartnere, fx. CBL (Center for Børn og Læring), CBF (Center for Børn og Familie) og Skalmejeskolen. Vi har en samarbejdsaftale med Skalmejeskolen på ledelses- og praksisplan. I praksis arbejdes der endvidere med opdeling af børnene i mindre gruppe, både i almindelighed og i forhold til en særlig indsats, fx sprogstimulering. 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Dagtilbuddets sprogindsats Vi arbejder med sproget hver dag ved at være i dialog med børnene, ved at sætte ord på handlinger, ved fortælling, via dialogisk læsning, ved skriftsprog og kropssprog. Vi har en sprog- og læsestrategi i samarbejde med Skalmejeskolen, der vedrører børn fra vuggestuen til og med 6 klasse. Vi har en interaktiv touch screen, der kan benyttes til spil og lege af børn fra vuggestuealderen til og med fritidshjemalderen. Vi har en sprogkoordinator, der har ansvar for at videregive viden omkring sprog og løbende sætte sprog på dagsordenen i forhold til den øvrige personalegruppe. Pædagoger er blevet introduceret til sprogvurderinger og kan udarbejde disse. Der arbejdes med sproggrupper i vuggestuen og børnehaven og vi har en særlig indsats i forhold til de flersprogede børn.

8 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Dagtilbuddets arbejde med overgange og sammenhæng Samarbejdsaftale mellem Skalmejegården og Skalmejeskolen. Aftale på ledelsesplan: Formål: Vi vil arbejde for at skabe en positiv hverdag med trivsel og udvik-ling for børn og personale, der er i institutionen og skolen. Vi vil sikre den bedste udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed både mht. bygninger og drift. Det fælles værdigrundlag: For at vi kan skabe en positiv hverdag, vil vi have et konstruktivt samarbejde med: Åbenhed, tydelig dialog, videregivelse af relevante informationer, anerkendelse af forskelligheden ift. faglighed og opgavens indhold. Positivt motiverende ift. samarbejdet. Samarbejde på praksisplan: Vi vil arbejde for at skabe en positiv hverdag med trivsel og udvikling for børn og personale, der er i institutionen og skolen. Vi vil sikre den bedste udnyttelse af de res-sourcer der er til rådighed. Fælles værdigrundlag: For at vi kan skabe en positiv hverdag, vil vi have et konstruktivt samarbejde med: Åbenhed, tydelig dialog, videregivelse af relevante informationer. Anerkendelse af forskelligheden ift. faglighed og opgavens indhold. Være positivt motiverende for samarbejdet ift. kollegaer, forældre og børn. I samarbejde med Skalmejeskolen er der udarbejdet en fælles politik for sprog og læsning for Skalmejedistriktet. Der er pt. fokus på samarbejdet vedr. Matematik og naturfænomener. Vi afholder årligt fælles møder, hvor vi vidensdeler med Skalmejeskolen. Kommende 0 klasses lærere kommer ned i børnehavens førskolegruppe, Sildehajerne, og præsenterer sig selv i april måned. Derudover besøger børnene fra Sildehajerne i perioden fra maj og frem til sommerferien skolen og deres kommende lærere i 0 klasse cirka en gang om ugen. Her arbejdes med et tema sammen med børnene fra 1 klasse. Inden august måned besøger børnene fra Sildehajerne fritidshjemmet, så de har kendskab til de andre fritidshjemsbørn. 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Dagtilbuddets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng Samarbejde med dagplejen: Vi samarbejder med de kommunale og de private dagplejere, som besøger institutionen ca. 1. gang om måneden. Der overleveres til børnehaven ved barnets opstart. Vi går på Hjernen og Hjertet og finder yderligere info. Skalmejegårdens vuggestue og børnehaveafdelingerne besøger løbende hinanden og har et samarbejde omkring Skalmejebørnene. De mødes omkring en planlagt pædagogisk aktivitet. Vuggestue og børnehave mødes en gang om ugen i en klub for de ældste vuggestuebørn og de yngste børnehavebørn. Derudover har de også samarbejde omkring forskellige arrangementer f.eks. Fri for Mobberi Dag, Grønne Spirer Dag, og sommerfest. Opstartsmøder afholdes med alle forældre til nye børn inden start. Samarbejde med andre institutioner: Besøg institutionerne imellem, videregivelse af informationer til gavn for børnene i forbindelse med overgangen fra andre børnehaver (kun med tilladelse af forældrene).

9 Illustration 3

10 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: PT. har vi 15 vuggestuebørn, 95 BH børn, 140 Fritidshjemsbørn. Vi har 4 børnehavegrupper: en fast hjemmegruppe og 2 grupper, der skiftevis er ved søen og hjemme 3 uger af gangen, samt en gruppe for de ældste børnehavebørn. Fritidshjem fra 0-4 kl. Skalmejegården har en god personalefordeling i forhold til alder og køn. Vi vægter fagligheden og har ansatte med forskellige uddannelser og særlige funktioner. Vi har ansat pædagoger, pædagogisk assistenter, pædagogmedhjælpere, pædagogstuderende og pædagogisk assistent elever. Vi har løbende nogle personaler, der er i et ansættelsesforhold med løntilskud, virksomhedspraktik, nyttejob eller lignende. Af særlige funktioner kan nævnes AKT uddannet (adfærd, kontakt og trivsel), Marte Meo uddannet og sprogkoordinator. 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Alle læreplanstemaer har bidraget lige meget til børnenes udvikling Kommentar: Vi prioriterer krop og bevægelse højt, da vi er certificeret pædagogisk idrætsinstitution. Vi bliver også certificeret til Sang profilinstitution i Vores vuggestue- og børnehaveafdeling har haft særlig fokus på natur og naturfænomener og vi har generhvervet det grønne flag. De sociale kompetencer er altid højt prioriteret, da det er en stor forudsætning for at kunne være inkluderet i et fællesskab. Vi arbejder med Herning Model, dagtilbud og "Fri for Mobberi", der understøtter inklusion. Den sproglige udvikling arbejdes der meget på både i vuggestuen og børnehaven. Der er i samarbejde med Skalmejeskolen udviklet en strategi for sprog og læsning for Skalmejedistriktet. Den alsidige personlige udvikling er i konstant fokus. Kontinuerligt observerer og justerer vi i forhold til børnenes alsidige personlige udvikling. Vi har fx. temaarbejde med: "Hvem er jeg?, selvhjulpenhed og venskaber. Vi arbejder med årets gang i forhold til kulturelle udtryksformer og værdier bl.a. højtidernes betydning og traditioner.

11 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Praksisfortællinger Foto Video Iagttagelser, kvalitetsrapporten, NEM Børn, Pæd. aktiviteter i forbindelse med forældrearrangementer, ressourceprofiler, forældresamtaler, forældremøder, dialogen i hverdagen (praksisfortællinger), udstillinger, sprogvurderinger, dialogprofiler, overgangsprofiler, SMITTE skemaer, TRAS/ TRASMO, SPU, udviklingsplaner, analysemodellen. 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: TRAS SMTTE Udviklingsplaner 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: Vi vil bruge evalueringen af de seks læreplanstemaer til at igangsætte en refleksion, der kan bidrage til at videreudvikle vores pædagogiske praksis. Videreudviklingen sker blandt andet via dialog i personalegruppen med efterfølgende pædagogisk handling, der opkvalificeres på baggrund af dialogen og refleksionen. Der sker en bevidstgørelse af, hvorfor vi gør, som vi gør. Samtidig sikrer vi os, at teori og praksis hænger sammen. Illustration 4

12

13 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: Pædagogisk praksis i børnehaven hver dag. Der er ca. 95 børnehavebørn fordelt på to matrikler. Tre grupper med børn fra 2,9 år til ca. 5 år og en gruppe med de ældste børnehavebørn. Den alsidige personlige udvikling ser vi som det hele barn. Det er både barnets væren og kunnen. Barnet skal finde ud af sig selv set i forhold til andre og udvikle sig til at blive, så dygtige de kan med de forudsætninger barnet har og bliver givet. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At have fokus på at skabe et godt Børnemiljø. At der gives plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der kan tage initiativ. At skabe grundlag for: At børnene udvikler deres selvbevidsthed og selverkendelse med viden om egne stærke sider og udviklingsmuligheder. At hjælpe børnene med at formulere egne behov og grænser konstruktivt og lære dem at respektere og anerkende andres behov. At medvirke til, at børnene udvikler selvfølelse og selvtillid. Der skal således være fokus både på barnets væren og kunnen. At indgå i relationer barn-barn imellem samt barn-voksen imellem på en måde, så barnets identitetsudvikling fremmes, og således at barnets udviklingsmuligheder får optimale vilkår. Alle børn skal blive så dygtige som de kan. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene trives og udvikler sig ved positiv guidning via principperne fra Herning model dagtilbud. 2. Tegn: At børnene lærer at respektere hinanden og være en god ven, samt det at børnene viser empati f.eks. ved at trøste en der er ked af det. 3. Tegn: At børnene viser glæde ved bevægelse og sociale lege. 4. Tegn: At børnene udvikler sig og viser glæde over at kunne mestre nye færdigheder. 5. Tegn: Børnene er bevidste om og giver udtryk for glæde, vrede frustration, begejstring og kan aflæse andres følelser. Børnene viser empati for andre. 6. Tegn: Børnene udvikler sig og viser interesse og glæde over at kunne mestre nye færdigheder. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet:

14 1. Tiltag: Vi anvender principper fra Herning Model dagtilbud eksempelvis: Anerkendelse, coaching, ros, ignorering. italesættelse af det vi vil se mere af. 2. Tiltag: Vi arbejder med Fri for Mobberi 3. Tiltag: Vi anvender Pædagogisk Idræt 4. Tiltag: Vi planlægger læringsforløb/ aktiviteter, der børnene mulighed for at blive bevidste om dem selv og deres kunnen. Vi arbejder med udvikling inden for barnets nærmeste udviklingszone. 5. Tiltag: Vi vil snakke med børnene om deres egne og de andre børns følelser. 6. Tiltag: Vi vil støtte børnenes selvhjulpenhed i alle hverdagssituationer. 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: Pædagogisk praksis i børnehaven hver dag. Der er ca. 95 børnehavebørn fordelt på to matrikler. Tre grupper med børn fra 2,9 år til ca. 5 år og en gruppe med de ældste børnehavebørn. Pædagogisk praksis fx gennem legegrupper, hvor vi har fokus på de sociale relationer og det fælles tredje. Vi giver børnene mulighed for at danne nye relationer og lære spillereglerne i de sociale fællesskaber. Vi tænker de sociale sammenhænge ind i hverdagsrutinerne fx samlinger, når vi dækker bord, skærer frugt, spiser, rydder op, er på legepladsen mm. Vi ser det enkelte barn, giver børnene mulighed for at skabe venskaber og være en del af fællesskabet. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At arbejde med, at børnene anerkendes og respekteres, som de personer de er, og at de oplever at høre til. At arbejde med positive relationer og venskaber At give børnene tryghed, så de oplever tillid i deres relationer til både voksne og jævnaldrende i børnehaven. At lære børnene at være aktiv deltagere i et fællesskab, at samarbejde med andre og at introducere dem i demokratiske processer. At lære børnene at skelne imellem, hvornår de har frihed til at træffe egne valg, og hvornår hensynet til fællesskabet kræver enten fælles ansvar eller voksenansvar. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene trives på stuen og har en hensigtsmæssig adfærd. 2. Tegn: At børnene er nysgerrige og åbne over for nye lege- og legerelationer.

15 3. Tegn: At alle børn har nogle gode relationer/ venskaber 4. Tegn: At børnene verbalt, nonverbalt og kropsligt gør sig forståelig og derved inkluderes i fælleskabet 5. Tegn: Børn der kan og tør vise deres følelser: glæde, vrede, når de er kede af det mm. 6. Tegn: At børnene viser glæde, taler pænt til hinanden og udviser hjælpsomhed og empati overfor hinanden TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med social kompetence angivet: 1. Tiltag: Vi anvender Herning model dagtilbud i den daglige pædagogiske praksis. 2. Tiltag: Vi er anerkendende i mødet med det enkelte barn. 3. Tiltag: Vi er opmærksom på barnets ressourcer i de sociale sammenhænge. 4. Tiltag: Vi vil have fokus på børnenes sprog og empati overfor hinanden. 5. Tiltag: Vi laver en struktur med tryghed og nærvær, som børnene kan trives i. 6. Tiltag: Vi arbejder ud fra konceptet "Fri for mobberi" 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Pædagogisk praksis i børnehaven hver dag. Der er ca. 95 børnehavebørn fordelt på to matrikler. Tre grupper med børn fra 2,9 år til ca. 5 år og en gruppe med de ældste børnehavebørn. Sproget er en forudsætning for at kunne lære mange andre kompetencer og vi har derfor fokus på det. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Vi arbejder for, at ved 5 års vurderingen kommer ingen eller meget få børn i fokuseret eller særlig fokuseret indsats. Vi giver derfor børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem leg, dagligdagsaktiviteter og it. Vi udfordrer børnene med sproglig kreativitet ved at udtrykke sig på mange måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. Vi gør brug af Skalmejegården og Skalmejeskolens fælles strategi for sprog og læsning. Støtter og udvikler børns interesse og nysgerrighed for tegn og symboler, bogstaver og tal, rim, remser og rytmer. Fortsat gøre brug af forældreinddragelse. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnenes sprog udvikler sig progressivt. De kigger selv i bøger og leger de læser.

16 2. Tegn: Børnene leger selv med lyde, ord, rim og remser, bogstaver og tal mv. 3. Tegn: Børnene siger remser højt og synger selv de sange, de har sunget med de voksne 4. Tegn: Børnene bliver bedre til at sætte ord på deres følelser og bruger sproget i konfliktsituationer 5. Tegn: Børnene viser interesse for læsning, førfaglige matematiske begreber og bruger it. 6. Tegn: Børnenes sprog fx. udtale, ordforråd og sprogforståelse bliver bedre. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi prioriterer højtlæsning og dialogisk læsning og viser også bøgerne på skærm. 2. Tiltag: Vi sætter aktiviteter i gang, som udfordrer børnenes sproglige kreativitet. 3. Tiltag: Vi laver rim og remser med børnene og sanglege 4. Tiltag: Vi sætter ord på vores og børnenes handlinger, følelser og oplevelser med hinanden. 5. Tiltag: Vi støtter op omkring børnenes interesse og nysgerrighed for bogstaver, tal og it. 6. Tiltag: Vi benytter talelærer og inddrager forældrene 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: Pædagogisk praksis i børnehaven hver dag. Der er ca. 95 børnehavebørn fordelt på to matrikler. Tre grupper med børn fra 2,9 år til ca. 5 år og en gruppe med de ældste børnehavebørn. Give børnene mulighed for at udfolde sig fysisk. Træne det motoriske i forskellige miljøer. Pæda-gogisk praksis i børnehaven hver dag, på busture, ved søen (Søstjernen), på legepladsen og i udvalgte aktiviteter. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At bidrage til, at alle børn oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop, og oplever glæden ved at være aktiv og bevæge sig. At medvirke til, at børnenes sundhed fremmes med fokus på bl.a. ernæring, hygiejne og bevægelse. Vi følger anvisningerne i vores sundhedspolitik. At give mulighed for, at børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene bliver gode til at mestre deres krop og er med i motorikrummet. 2. Tegn: Børnene viser glæde ved at være ude og bruger flittigt både legeplads og udendørsredskaber. 3. Tegn: Børnene er forsigtige til at begynde med, herefter får de en hjælpende hånd og senere giver slip, når de selv kan.

17 4. Tegn: Børnene er sunde og har energi til en aktiv hverdag fuld af bevægelse 5. Tegn: Børnene mobber ikke: Den man rører, mobber man ikke. (børnemassage) 6. Tegn: Børnene bliver mindre syge TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: Vi anvender pædagogisk idræt og bruger dagligt motorikrummet 2. Tiltag: Vi har en alsidig og spændende legeplads med boldbaner, klatrestativer, rutsjebaner, cykler, sjippetov, bolde mv. 3. Tiltag: Vi har en stor bus, Carla, i hvilken vi bla. kører ud til forskellige naturlegepladser. 4. Tiltag: Vi følger Skalmejegårdens sundhedspolitik og opfordrer forældrene til at følge den 5. Tiltag: Vi arbejder med "Fri for mobberi" børnemassage. 6. Tiltag: Vi vasker hænder før hvert måltid og efter toiletbesøg. 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med natur og naturfænomener angivet: Pædagogisk praksis i børnehaven hver dag på legepladsen, ved søen, på Carlature, ture i nærområdet og i udvalgte aktiviteter, hvor der er højt til loftet og muligheder for at fordybe sig i naturen/ naturfænomener og styrke børnenes matematiske opmærksomhed. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At give børnene oplevelser, der udvikler respekt og forståelse for og glæde ved at være i naturen. At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og at opleve den som kilde til rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. At skabe rammer for, at børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. Vi vil udfordre børnenes kendskab til tal og matematiske opmærksomhed ved pædagogisk praksis at give børnene en forståelse for natur og naturfænomener, miljøbevidsthed - inde som ude Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene viser glæde ved at være i naturen og børnene er nysgerrige samt gør opdagelser i naturen. 2. Tegn: At børnene begynder at bruge tal, enheder og førfaglige begreber på eget initiativ. 3. Tegn: At børnene laver kreative naturting fx. naturbilleder, kastanjedyr, kartoffeltryk, perlekæder af naturting 4. Tegn: At vi hører børnene bruge mål og vægt begreberne samt viser kendskab til forskellige former for madlavning.

18 5. Tegn: At børnene viser forståelse for fx. de forskellige årstider samt snakker om hhv. torden, solskin, regn mm. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: Vi bruger sø/skov og kører med Carla til naturlegepladser. 2. Tiltag: Vi arbejder med børnenes forståelse for tal i hverdagens aktiviteter, feks. tælle børn, måle enheder, bruge begreber som høj/højest, bagerst/bagpå. 3. Tiltag: Vi arbejder på kreative naturværksteder. 4. Tiltag: Vi afholder maddage, hvor vi f.eks. laver bålmad med børnene og taler om mål og vægt. 5. Tiltag: Vi taler med børnene om vejret og vejrfænomener. 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Pædagogisk praksis i børnehaven hver dag. Der er ca. 95 børnehavebørn fordelt på to matrikler. Tre grupper med børn fra 2,9 år til ca. 5 år og en gruppe med de ældste børnehavebørn. Kreative processer i den daglige pædagogiske praksis og i arbejdet med temaer. At lære om egne og andre kulturer og deres forskellige traditioner i familier og lande. Sang og sanglege er integreret i hverdagen. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende og kreative aktiviteter. At børnene får mulighed for at deltage i og få viden om kultur, sang, traditioner og kunstneriske tilbud. At børnene indføres i dansk kultur og får kendskab til andre kulturer. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene lærer at anvende forskellige materialer, fx. maling, ler, gips og at klippe og klistre. 2. Tegn: Børnene viser interesse for de danske traditioner ved at være med i planlægningen og udførelsen. 3. Tegn: Ved højtlæsning bliver børnene bevidste om danske fortællinger og udfordrer det i deres leg.

19 4. Tegn: De får en bedre forståelse af andre kulturer, hvilket ses i deres lege og høres i deres sprog. 5. Tegn: Gennem Ipadspil får børnene en viden og kunnen indenfor moderne medier 6. Tegn: Børnene viser glæde og forståelse for at fejre fødselsdag/jul med sang og gaver 7. Tegn: Børnene synger og leger selv med sang i hverdagen. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: Vi tager børnene med på værkstedet med mulighed for at bruge forskellige materialer og redskaber. 2. Tiltag: Vi fejrer de danske traditioner; fastelavn, julefest, fødselsdage mv. 3. Tiltag: Vi læser historier, som forbinder os med den danske kultur fx. eventyr mv. 4. Tiltag: Vi arbejder med temaer, bla. i klubber hvor vi lærer om andre kulturer. 5. Tiltag: Der er Ipads på stuerne, hvor børnene kan spille forskellige lærerige spil. 6. Tiltag: Vi laver fødselsdagsgaver og julegaver. 7. Tiltag: Vi integrerer sang og sanglege i den pædagogiske praksis. Illustration 5

20 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: På Skalmejegården arbejder vi med Børnemiljøet i den daglige pædagogiske praksis i forhold til det fysiske, psykiske og æstetiske. Vi afholder samlinger, som omhandler børnenes trivsel. Vi tilbyder aktiviteter som børnene er medbestemmende i. Vi arbejder med "Fri for Mobberi" Vi arbejder med at skabe indendørs og udendørs bevægelsesfremmende og inkluderende miljøer 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger til at skabe inkluderende læringsmiljøer beskrevet med følgende ord: På baggrund af dialogen omkring børnemiljøet på Skalmejegården, vil vi fortsat arbejde for et godt børnemiljø, der er motiverende for børnenes trivsel, læring og udvikling.

21 6 AFSLUTNING Skalmejegårdens læreplaner er et dynamisk redskab, der revideres en gang årligt. Vi har løbende læreplanerne på dagsordenen i de forskellige afdelinger. Vi har lavet en årsplan, hvori det fremgår, hvilket læreplanstema, der arbejdes med i de forskellige måneder. Hermed sikres, at vi i løbet af et år, kommer igennem alle seks læreplanstemaer. Se endvidere Skalmejegårdens hjemmeside: Skalmejegaarden.herning.dk

22 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1