Høringssvar: Beslutning: Børne, fritids og kulturudvalget d Dragør d

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringssvar: Beslutning: Børne, fritids og kulturudvalget d Dragør d"

Transkript

1 Høringssvar: Beslutning: Børne, fritids og kulturudvalget d Dragør d SFO Blushøj har d afholdt lokalt MED- møde med det formål at afgive høringssvar i forhold til politisk ændringsforslag gældende rammen for udmøntningen af skolereformen. Personalet har følgende bemærkninger: Punkt 1: Ændring af fordelingen på 65 % SFO pædagoger og 35 % lærere i forhold til at varetage understøttende undervisning. Bemærkning: Det er uvist hvilken prioritering skoleledelsen vil ligge til grund for besætning af stillinger. Ønskes pædagogisk personale må deres kompetencer indenfor denne uddannelse iagttages. Det er for personalet vigtigt at kende deres arbejdssituation generelt bl.a. gennem årshjul med prioriterede aktiviteter, forberedelse, kompetenceudvikling, møder, forældresamtaler, overgange fra børnehave og til klub, således at den enkelte kan indgå i en årsnorm. Mere specifikt ønsker personale en konkret udmelding på deres ansættelsesvilkår, herunder hvor deres tjenester skal erlægges, hvilke opgaver de skal varetage og hvordan kvalitet i serviceniveau i SFO og skole defineres. Punkt 2: Der fastsættes ikke et konkret timetal, som SFO pædagogerne skal lægge i skolen. Bemærkning: Pædagogisk personale anerkender at der fremtidigt skabes end mere fleksibel arbejdskultur fx ved at der i UU tilgår to personaler, således at konkret læring uden for skolens areal er muligt. Da skoledelen SFO separat skal definere normering, serviceniveau og indholdsplan jævnfør Undervisningsministeriets betænkning gældende SFO, synes det betænkeligt ikke at rammesætte delte tjenester mere konkret relateret til et tilsigtet ens kommunalt niveau i tilbud til børn og forældre, som beskrevet i børne- og ungepolitikken. Ønskes de fagfaglige pædagogiske kompetencer inddraget i skoledel, som beskrevet af undervisningsministeriet, ser personalet mulighed for helheldstænkning i 5-10 årige børns liv, herunder at tilbyde forældre et nuanceret indblik i barnets hele dag op til 11 ½ times fravær fra hjemmet. I de yngste årgange er forældreinteressen primært knyttet til omsorg, social formåen og deltagelsesevner, relationer, selvhjulpen hed og trivsel. De 5-7 årige børn opnår tillid gennem tilknytning til velkendt personale. Punkt 4: Det nuværende pausemønster fastholdes, dog med den tilføjelse at der er 60 minutters pause hver dag og det sikres, at pauserne afholdes på samme tid for alle klasser. Bemærkning: Det lokale MED udvalg undrer sig over hvilket pausemønster der henvises til. I det lokale distrikt er p.t. indlagt en halv times spisning og 15 minutter + 30 minutter styret bevægelse. Børnene har savnet samvær på tværs af årgange, så i den forstand er forslaget positivt. Lærergruppen har i mange år varetaget opsyn i frikvarter og det er vigtigt at inddrage deres erfaring i dette samarbejde i inklusionsøjemed. Punkt 5: Ungdomsskolen varetager en del af den understøttende undervisning i udskolingen. Bemærkning: Ifølge lovgivning fx tilsyn og vandaktiviteter passer det fint med børnenes alder, besiddelse af instruktøruddannelser og ungdomsskolens øvrige virke. Det lokale MED udvalg undrer sig over hvordan kobling til fritidsklub og skolens 4-6 klasser ind tænkes.

2 Punkt 6: Forvaltningen fremlægger forslag til, hvordan udvalget, med udgangspunkt i de nuværende skolepolitiske mål, kan skærpe de fremtidige skolepolitiske mål. Bemærkning: Inden for skolereformens element: I Understøttende undervisning, hvis indhold baseres på samarbejde omkring konkrete aktiviteter ud fra faglige aktuelle fokus i læringsoptik, ses der behov for yderligere brobygning, koordinering og refleksion med tilretning mellem skolens faggrupper. Et så frit og fleksibelt element som UU må bevares som sådan, hvis det skal understøtte børnenes aktuelle planer og fremtidige elementer som differentieret tilgang, åben skole, kompetencecentre m.m. Som før nævnt vil der være behov for to personaler ved turaktivitet og ved understøttelse af enkeltbørns muligheder for deltagelse i inklusionsøjemed. Personalet undrer sig over manglende beskrivelse af mulighederne for udvikling af børnenes: Trivsel, sociale kompetencer, forhandlingsevner, omverdens orientering m.m., som et væsentligt element i den længere skoledag. På vegne af lokalt MED-udvalg SFO Blushøj Referent: Astrid Holm.

3 Høringssvar ved Ændringsforslag til Folkeskolereformen Forældrerådet for Dragør Skole SFO har på møde den 22. januar 2015 drøftet beslutningen fra BFKudvalgets møde den 14. januar 2014 vedrørende rammen for udmøntning af skolereformen. Forældrerådet har følgende kommentarer til sagen. Ad 1 og 2 Forældrerådet finder, at der er positivt, at det fremover er skoleledelsens opgave at foretage en prioritering af ressourcerne. Vi mener, at det er vigtigt at både SFO pædagoger og lærere indgår i arbejdet. Vi mener, at SFO pædagoger bidrager bedst i at følge klassetrin samt inklusion og at skabe den røde tråd i børnenes hverdag. Ved at give skoleledelsen muligheden for at prioritere i anvendelse af lærere, andre (f.eks. klub ansatte pædagoger) og SFO pædagoger håber vi, at dagligdagen i både skole og SFO kan finde den rette bemanding i fremtiden. Her er det vigtigt med et godt og ligeværdigt samarbejde i skoleledelsen med respekt og øje for alle dele af skoledagen og alle klassetrin. Ad 4 Forældrerådet kan ikke forstå, hvordan man både kan fastholde det nuværende pausemønster og stille krav til fælles tid for pauser. Det er uklart, hvad der menes, hvorvidt det er inklusiv bevægelsesbånd, etc. Det er også forældrerådet opfattelse, at der er mange forskellige syn på, hvad det nuværende pausemønster er. Så længe det er uklart og/eller forskelligt administreret mht. hvorvidt der er pauser med fri leg, pauser med gårdvagter mm., er det svært at forhold sig til. Vi anbefaler, at regler og rammer for, hvordan pauser er fremover beskrives helt fra bunden. Ad 5 Det giver god mening at inddrage ungdomsskolen i den understøttende undervisning i udskolingen. Forældrenævnet undrer sig dog over, at Fritids- og Ungdomsklub ikke indgår i udskoling og til elever i klasse. Vi synes, at et øget samarbejde vil understøtte en helhedstænkning for de 0-18 årige i Dragør. Ad 6 Forældrenævnet synes, at det er vigtigt med en skolepolitisk drøftelse af mål. Vi ser gerne at mål og værdigrundlag i SFO-delen indgår, og Forældrerådet deltager gerne i drøftelse og udarbejdelse af mål og værdi for SFO. Vedrørende præciseringspunkterne Forældrerådet synes, at det er godt at få sat fokus på den understøttende undervisning og hvordan den understøtter fag-fagligheden. Vi gør samtidig opmærksom på, at det kræver tid til koordination og forberedelse og samarbejde mellem lærere og pædagoger i en udstrækning, som vi ikke har set i den første tid generelt i skolevæsnet. Desuden forventer vi, at der samtidig med en bedre fag-faglig understøttelse fortsat er fokus på trivselstiltag og class-building.

4 Vi mener også, at det fortsat er uklart, hvad begrebet understøttende undervisning dækker samt hvad Dragørs skoler vil med disse timer og ressourcer. Vi oplever, at skolerne i Dragør (forstået som de tre matrikler) agere meget uens i udmøntningen. Anvendelse af SFO-pædagoger, tid og forberedelse, samarbejde med lærere mm. er meget forskellig. Forældrerådet mener, at det vil være en stor fordel med større ensartethed. Vi støtter, at det er uddannet personale, der varetager understøttende undervisning. Ligeledes at der skal være uddannede medarbejder i fritidsdelen. Vi synes derfor, at man skal se på ressourcerne på området og sikre mulighederne for efteruddannelse af personale, også i lyset af de nye arbejdsopgaver. Forældrerådet mener, at det er væsentligt for arbejdsmiljøet for SFO personale i både skoledel og fritidsdel, at tidsplan for udmelding af arbejdstider og vilkår meldes ud, så man snart ved, hvornår man får besked, samt at arbejdstider og steder meldes ud så tidligt som muligt. Vi synes, at der er godt med en løbende tilbagemelding. I forbindelse med fremtidige evalueringer finder vi det relevant at se på, hvor repræsentativt et udsnit af målgruppen man undersøger. Med venlig hilsen Forældrerådet for Dragør Skole SFO

5 D Høring til ændringsforslag til folkeskolereformen 2015 Ungdomsskolen har med glæde forstået, at man politisk har besluttet, at Ungdomsskolen varetager en del af den understøttende undervisning i udskolingen. Beslutningen og den understøttende sagsbehandling er meget overordnet og summarisk og giver plads en høj grad af fortolkning, men Ungdomsskolen ser frem til en konkretisering og en planlægning af dette nye tilbud fra Ungdomsskolen. Vi, i bestyrelsen, er meget glade for den tillid, der bliver vist Ungdomsskolen fra politisk side. Vi er overbevist om, at Ungdomsskolen kan løfte enhver opgave, der bliver givet dem. De har bevist deres værd igennem mange år, og er et forbillede for andre ungdomsskoler over hele landet. Ungdomsskolens seriøse arbejde med skolereformen, og dens mange muligheder, har allerede nu bragt den i front nationalt, og dette blev bekræftet med Undervisningsministerens besøg d 26/ Ungdomsskolen vil gerne indgå på alle de felter, der forekommer relevante. Og det på en måde, som understøtter ungdomsskolens egenart: Den indgår ikke i 15 minutters bevægelsesbånd på daglig basis, men laver meget gerne hele eller halve dages fagundervisning, eller understøttende undervisning, og kommer gerne ud på skoler, eller møder eleverne i det alternative eller udendørs læringsrum. Ungdomsskolen råder over personale, der er fuldt ud fagligt, personligt og kompetencemæssigt klædt på, til at løfte opgaver inden for natur og udeliv. Andre fag har ungdomsskolen også erfaringer med, men her benyttes eksterne timelærere. Ungdomsskolen forudsætter, at der skal følge finansiering med, så andre vigtige områder af ungdomsskolens virke ikke nedprioriteres. Både ude- og friluftsskole samt fritidsundervisning skal ikke berøres, hverken finansielt eller på anden vis, af det udvidede virkeområde. Dragør Ungdomsskoles Bestyrelse v. formand Peter Læssøe & Pernille Stockfleth

6 Dragør d Til Børne-, fritids- og kulturudvalget i Dragør Kommune Høringssvar vedrørende ændringsforslag til sagen om rammen for udmøntningen af skolereformen. Forældrene fra St. Magleby Skoles SFO har læst ændringsforslaget grundigt igennem og har følgende kommentarer. Præciseringer skal være en del af ændringsforslag Vi mener, at hvis ændringsforslaget skal give mening i praksis, så bør præciseringerne i høringsoplægget være en del af ændringsforslagene til rammen for udmøntning af skolereformen. Sådan så ændringsforslaget indeholder præciseringerne som en del af det oplæg, der sendes til afstemning og der altså skal stemmes aktivt JA eller NEJ til præciseringerne også. Sikring af den bedste fordeling for alle parter Når det gælder fordeling mellem SFO pædagoger og lærere har vi i forældregruppen en bekymring for, hvem den i ændringsforslaget definerede skoleledelse er, når det gælder fordeling understøttende undervisning, nuværende (65% / 35%) mellem SFO pædagoger og lærere i skolen. Vi går ud fra at skoleledelsen også omfatter SFO lederne. Og at det sikres, at fordelingen aldrig kan blive mere end de 65% for pædagoger og at der til enhver tid tilstræbes den bedste fordeling til fordel for alle parter. Fordeling af ressourcer med mere ligeværdigt samarbejde som resultat Vi har desuden en forventning om, at ændringen af fordelingen åbner for muligheden for at fremme det ligeværdige samarbejde mellem lærere og pædagoger, så timerne udnyttes bedst muligt som et direkte samarbejde i den enkelte klasse, som det oprindeligt var tiltænkt i skolereformen. Og ikke som i dag, hvor vi oplever, at der ikke er afsat den nødvendige tid til koordinering og samarbejde mellem lærere og derfor heller ikke er sammenhæng mellem undervisning og den understøttende undervisning. Et ligeværdigt samarbejde, bedre tid til koordinering af undervisning og dermed bedre sammenhæng vil efter vores bedste overbevisning også give vores børn en langt bedre rød tråd hverdagen. Og give både pædagoger og lærere et langt bedre udgangspunkt for at højne kvalitet, trivsel og faglige resultater, når der er sammenhæng mellem det der undervises i og det det foregår i den understøttende undervisning. Bedre kommunikation til forældrene ønskes Vi har som forældregruppe et stærkt ønske om, at når det ligeværdige samarbejde fungerer og UU understøtter i den konkrete undervisning, der foregår i klasserne, at der i langt højere grad (end det sker i dag) kommunikeres om det på forældreintra. Dels for at holde os orienteret om, hvad der foregår, men især så vi som forældre har mulighed for, at tage positivt medejerskab og støtte op. Normering og uddannede / ikke uddannede Det er vores klare forventning, at det ændringsforslaget lægger op til er, at der i Dragør Kommune fastholdes en ensartet normering i fritidsdelen set ud fra den aktuelle normering ikke mindst set i lyset af den nyligt indførte lønsum styring.

7 Desuden vil vi i forældregruppen gerne pointere, at når der i den almindelige undervisning prioriteres flere voksenressourcer for at få undervisningen og trivslen til at fungere bedst muligt, så kan der IKKE være tale om understøttende undervisning, hvis man som pædagog/pædagogmedhjælper står alene i en klasse, som det er tilfældet i de fleste UU timer i dag. Dog vil vi gerne understrege, at det for forældregruppen ikke er en afgørende faktor, om en medarbejder i UU er uddannet eller ikke uddannet, men derimod handler det i højere grad om erfaring og anciennitet. Dette set i lyset af, at vi i fritidsdelen oplever mange dygtige og kompetente uddannede og ikke uddannede voksenressourcer. Samlede pauser med fri leg på tværs af klasser Når det gælder pauser i skoletiden mener vi som forældregruppe, at det er hensigtsmæssigt, at pauserne foregår samlet, da det giver børnene mulighed for at interagere med andre børn end dem fra ens egen klasse og det understøtter deres mulighed for frit valg af både legekammerater og aktiviteter, som vi oplever som positivt og understøttende for deres sociale intelligens. Dog bør der være frihed til at fastlægge aktiviteter i pauserne efter behov, hvis der f.eks. konstateres mistrivsel i en klasse. Med venlig hilsen Forældregruppen på St. Magleby Skole SFO ved Rikke Sander Matjeka

8 Dragør Kommune Kirkevej Dragør Att.: Udviklingskonsulent Stine Lange Dragør Skole den 21. januar 2015 Høringssvar vedr. rammevilkår omkring skolereformen: Skolebestyrelsen ved Dragør Skole vil gerne sige tak til alle for deltagelse på 100-dagen med ny skolereform mødet på Dragør Skole Nord mandag den 12. januar Vi ser frem til fremtidige dialogmøder. Skolebestyrelsen ønsker, at skoles ledelse løbende justerer på de områder som i dag ikke fungerer optimalt, og vil i lyset af de nye politikske beslutninger prøve at få erfaringer og ny viden, med blandt andet den understøttende undervisning med henblik på planlægningen af det kommende skoleår Ændre fordelingen på 65%/35 % mellem SFO pædagoger og lærere i skolen til at fordelingen mellem lærere og pædagoger sker ud fra skoleledelsens prioritering af ressourcerne Det nuværende pausemønster fastholdes, dog med den tilføjelse at der er 60 minutters pause hver dag og det sikres, at pauserne afholdes på samme tid for alle klasser. At det forventes, at det pædagogiske personale der varetager den understøttende undervisning er uddannet. Slutteligt ønsker vi, at forvaltningen inddrager skolebestyrelserne i arbejdet omkring de skolepolitiske mål, skolernes fremtidige ledelsesstruktur m.v. Skolebestyrelserne råder over mange ressourcer, som man gerne vil byde ind med i den fortsatte udvikling af skolevæsnet. Med venlig hilsen Steen Elkær-Hansen Formand Lene Bogøe. Clausen Næstfomand Skolebestyrelsen ved Dragør Skole

9 Høringssvar fra St. Magleby Skoles lokale MED-udvalg. Høringssvar til indstilling fra politisk udvalg om rammen om skolereform. Ros til AOCVs ændringsforslag til rammen om skolereform. LMED udtrykker tilfredshed med at være blevet hørt og, at man har beslutningskompetence lokalt. Lene Såby og Steen Nielsen St Magleby Skole

10 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på kommunens skoler og fritidsinstitutioner. BUPL Hovedstaden er meget enig i, at rammerne for implementeringen af reformen i Dragør ikke har været optimale, og at der bør foretages justeringer på baggrund af de erfaringer, der er blevet gjort i det forløbne halve år. Vi mener dog ikke, at den evaluering, som skoleafdelingen har foretaget, er fyldestgørende nok til at kunne danne grundlag for ændringsforslag. Evalueringen repræsenterer en meget lille andel af de implicerede personer og kan bruges til at skitsere nogle problemstillinger, der bør undersøges nærmere. At bygge så afgørende fremtidige beslutninger herpå er meget usikkert. Når det er sagt, vil vi gerne i BUPL Hovedstaden kommentere på de foreslåede ændringer, hvilket munder ud i følgende anbefalinger, som vi uddyber på de følgende sider: BUPL Hovedstadens anbefalinger: Politisk fastsat procentuel fordeling af lærere og pædagoger i den understøttende undervisning med 75 % pædagoger i indskoling og 50 % på mellemtrin og i udskoling. Pædagoger skal have timer i den fagdelte undervisning i samarbejde med læreren. Klubpædagoger skal indgå i skolen på mellemtrin og i udskoling. Det er kun uddannede pædagoger, der skal indgå i skolen. Pædagoger i skolen skal også indgå i fritidstilbuddet. Pausemønsteret bør ikke hindre udviklingen af en varieret skoledag. Understøttende undervisning skal understøtte fagene hvilket også i høj grad kan ske gennem fokus på elevernes trivsel og sociale udvikling. Kvaliteten af fritidstilbuddene skal bevares som før reformen. Skoleledelserne skal forpligtes på at organisere arbejdstiden således, at lærere og pædagoger har tid til at mødes for at planlægge og evaluere undervisningen. 1

11 Fordeling af lærere og pædagoger i skolen Anbefaling: Politisk fastsat procentuel fordeling af lærere og pædagoger i den understøttende undervisning med 75 % pædagoger i indskoling og 50 % på mellemtrin og i udskoling. Pædagoger skal have timer i den fagdelte undervisning i samarbejde med læreren. Pædagoger i skolen skal også indgå i fritidstilbuddet. Det er problematisk, hvis det besluttes at lade skolelederne prioritere fordelingen af lærere og pædagoger i den understøttende undervisning. Vi mener, der bør fastsættes et procenttal, skolerne skal styre efter for at sikre en ensartet kvalitet og serviceniveau på alle Dragørs skoler. Vi anbefaler, at der i indskolingen er en overvægt af pædagoger i den understøttende undervisning fx en andel på 75 %, hvilket evalueringen også skitserede, og at der på mellemtrinnet og i udskolingen vægtes med en ligelig fordeling af lærere og pædagoger. Denne fordeling har man haft god succes med i andre kommuner, bl.a. på Frederiksberg. Desuden bør pædagoger også være en del af den fagopdelte undervisning i samarbejde med lærerne. Rambøll-rapporten 'Effekten af en intensiveret pædagogindsats i skolen' (2013) 1 viser, at det har en afgørende effekt for børns læring, når pædagoger deltager aktivt i undervisningen i indskolingen. Har et barn været sammen med en pædagog, som har været en aktiv del af skolens undervisning, er der større sandsynlighed for, at barnet senere i livet begynder på og gennemfører en ungdomsuddannelse. Eleverne opnår bedre karakterer i matematik. Og rapporten viser desuden, at eleverne klarer sig endnu bedre, hvis de også går i SFO. Det er således forskningsmæssigt belæg for effekten af pædagogers deltagelse i undervisningen sammen med læreren og sammenhængen mellem skole og SFO. Denne positive effekt kan ifølge mange andre erfaringer overføres til de ældre klasser, og vi mener derfor, det er vigtigt, at klubpædagoger ligeledes lægger timer i skolen såvel i understøttende som fagopdelt undervisning på mellemtrinnet og i udskolingen. Derfor mener vi, det er afgørende, at der tages politisk stilling til fordelingen af lærere og pædagoger i understøttende undervisning, så der fastholdes en fordeling, der er hensigtsmæssig for børnenes trivsel og læring både i skole, SFO og klub og som ikke udelukkende bunder i en ressourceprioritering. Desuden mener vi, at der bør ske en politisk prioritering af, at pædagoger skal lægge timer i den fagopdelte undervisning i samarbejde med læreren på alle klassetrin. Klubbens rolle i skolen Anbefaling: Klubpædagoger skal indgå i skolen på mellemtrin og i udskoling. Pædagoger i skolen skal også indgå i fritidstilbuddet. Sammenhængen mellem skole og fritidstilbud er et essentielt element i opfyldelsen af folkeskolereformens mål om mere læring og trivsel for alle børn og unge. Derfor bør det være 1 Rambøll-rapport: 2

12 pædagoger fra de fritidstilbud eleverne er tilknyttet, der deltager i skolen. På mellemtrinnet anbefaler vi, at det er pædagoger fra fritidsklubberne, der varetager pædagogandelen af den understøttende undervisning, som det også bliver foreslået af forvaltningen, og desuden deltager i fagopdelt undervisning i samarbejde med lærerne. Pædagoger fra fritidsklubberne har kendskab til aldersgruppen og konkret også til mange af børnene fra arbejdet i klubberne. Et solidt pædagogisk arbejde med børnene er afgørende i denne aldersgruppe, hvor der sker meget store forandringer med de store børn både personligt og socialt. Derfor er det essentielt med gennemgående pædagoger, der har kendskab til børnene både fra skole- og fritidssammenhæng. Det pædagogiske arbejde med unge i udskolingen er meget forskelligt fra arbejdet med indskolingsbørn. Men også i denne aldersgruppe har de unge brug for gennemgående voksne med blik for trivsel og social udvikling. Det har pædagoger fra ungdomsklubben en helt særlig mulighed for, som er forskellig fra lærere i folkeskolen og ungdomsskolen. Med den foreslåede model, hvor det udelukkende er ungdomsskolen, der er tænkt ind i samarbejdet med skolen, risikerer man, at klubben helt hægtes af. Det vil have negative konsekvenser for Dragørs store børn og unge. Vi anbefaler, at klubben udgør en væsentlig samarbejdspartner med skolen, hvilket skal formaliseres og prioriteres. Klubpædagogens rolle kan være mangeartet med fx trivselsarbejde, mentorordninger, særlige støtteopgaver og meget andet. Arbejdet skal ikke nødvendigvis udelukkende forankres i den understøttende undervisning, som til dels også vil kunne varetages i samarbejde med ungdomsskolen, der står for mere traditionelle lærerstyrede forløb. Klubberne har været i gang med en omfattende udviklingsproces. Der bør bygges videre på processen for at udvikle nye løsninger og muligheder for den pædagogiske opgave i skolen i tæt samarbejde med klubbens ledelse og medarbejdere. Uddannet personale i understøttende undervisning Anbefaling: Det er kun uddannede pædagoger, der skal indgå i skolen. For at sikre kvalitet i den understøttende undervisning skal den naturligvis varetages af hhv. uddannede pædagoger og lærere. Denne præcisering bør ligeledes fremstilles som et krav til ledelserne fremfor Uddannet personale i fritidsdelen Anbefaling: Kvaliteten af fritidstilbuddene skal bevares som før reformen. Kvaliteten i fritidstilbuddet afhænger naturligvis af antallet af uddannede pædagoger, der er til stede i som følge af pædagogernes mange timer i skolen. Formuleringen om, at det forventes, at skolerne sikrer et tilstrækkeligt antal uddannede pædagoger i fritidsdelen, er ikke forpligtende nok. Ved vedtagelsen af rammerne for udmøntningen af folkeskolereformen besluttede kommunalbestyrelsen, at skolerne. 3

13 Pauser Anbefaling: Pausemønsteret bør ikke hindre udviklingen af en varieret skoledag. BUPL Hovedstaden mener, at det er vigtigt, at børnene i løbet af skoledagen har pauser med mulighed for at mødes på tværs af klasser. Men det er samtidig også vigtigt, at der er mulighed for pauser, når der er behov for det, hvilket kan være vidt forskelligt fra klasse til klasse. Derfor vil vi ikke anbefale en pausestruktur, hvor alle pauser nødvendigvis skal ligge samtidig. Pausemønsteret bør understøtte muligheden for at organisere en varieret og nytænkende skoledag, der ikke er låst fast af rigide strukturer, dog fx med en fast fælles pause i forbindelse spisning midt på dagen. Understøttende undervisning Anbefaling: Understøttende undervisning skal understøtte fagene gennem fokus på elevernes trivsel og sociale udvikling. hvilket også i høj grad kan ske Høj kvalitet i understøttende undervisning kan være mange ting og understøtte den fag-faglige undervisning på forskellig vis. Præciseringen kan forstås således, at udvalget ønsker, at den understøttende undervisning udelukkende skal fokusere på de faglige mål. Det mener vi, er en misforståelse, da et af formålene med reformen som helhed og med understøttende undervisning i særdeleshed er at fremme elevernes trivsel, hvilket i sidste ende også vil understøtte den faglige udvikling. Undervisningsministeriet skriver: øvelser og aktiviteter, der styrker elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, Altså skal den understøttende undervisning ikke nødvendigvis være knyttet til et bestemt fag, men indholdet skal planlægges ud fra en faglig vurdering i samarbejde mellem lærere og pædagoger i teamet omkring klassen. Tid til samarbejde Anbefaling: Skoleledelserne skal forpligtes på at organisere arbejdstiden således, at lærere og pædagoger har tid til at mødes for at planlægge og evaluere undervisningen. En af de største forhindringer for at udnytte potentialet af det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger er, hvis der ikke skabes en organisering, hvor de to faggrupper har mulighed for at mødes. Udvalget bør derfor præcisere et krav til skoleledelserne om, at de skal lave plads også helt konkret på skemaet så der bliver skabt rum og rammer for, at lærere og pædagoger kan samarbejde og planlægge i fællesskab. Konkret fastsat timetal Vi mener, en politisk fastsat fordeling af lærere og pædagoger i understøttende undervisning er et tilstrækkeligt redskab til at sikre ensartet kvalitet. Vi bakker derfor op om, at der ikke fra politisk side fastsættes et konkret timetal, som hver SFO-pædagog skal lægge i skolen. Dette kan sagtens variere alt efter opgave og klassetrin, og det nuværende fastsatte timetal har vist sig at være særdeles skadeligt 4

14 for kvaliteten i fritidstilbuddet, da de mange skoletimer har udhulet personalebemandingen i eftermiddagstimerne. Dog skal der, som tidligere nævnt, sikres en prioritering af pædagogers deltagelse i den fagopdelte undervisning. Med venlig hilsen Jan Poulsen Faglig sekretær i BUPL Hovedstaden Nina Hemmingsen Faglig sekretær i BUPL Hovedstaden 5

15 Dragør Kommune Skoleforvaltningen Att.: Udv.kons. Line Ditlev Rådhuset, Kirkevej Dragør Dragør, den 29. januar 2015 Hermed fremsendes høringssvar fra skolebestyrelsen på Store Magleby Skole vedrørende BFKudvalgets beslutning af den 14. januar Punkterne 1-2 Punkt 3 Ingen kommentarer Vi er godt tilfredse med, at det bliver skoleledelserne, der skal indgå aftaler om samarbejde fremadrettet, men vi ønsker at reformmidlerne bliver øremærket til musik, drama og billedkunst. Det gælder både for reformmidlerne i indeværende år og fremover. Desuden ønsker vi punktet udformet således at hverken musikskolen eller ungdomsskolen kan iværksætte tiltag i skolen uden forudgående aftale med skolens ledelse. Punkt 4 Vi er enige i og glade for punktet men ønsker, at der til punktet bliver tilføjet, at det er skoleledelserne, der har beføjelserne til at placere de 60 minutters pause pr. dag efter eget ønske, således at det passer ind i den enkelte skoles planlægning af hverdagen. Punkt 5 Vi ønsker punktet ændret til: Vi ønsker mere faglighed i den understøttende undervisning og mener ikke, at dette kan opnås ved at ungdomsskolen skal varetage dele af den understøttende undervisning med mindre planlægningen foregår i samarbejde med skolens ledelse. Den del af den understøttende undervisning, der skal varetages af ungdomsskolen må ikke tage tid fra den fag-faglige understøttende undervisning. For punkt 3 såvel som for punkt 5 gælder det, at vi ønsker, at der skal gælde samme betingelser for begge samarbejdspartnere, planlægning og gennemførelse skal ske i samarbejde med skolens ledelse og der skal være en evaluering mellem den enkelte samarbejdspartner og skoleledelsen af forholdene og aftalerne senest med udgangen af 2015, og derefter minimum hvert år.

16 Punkt 6 Vi ser ingen grund til at formuleringen af de fremtidige skolepolitiske mål som en nødvendighed foretages med udgangspunkt i de allerede eksisterende mål. Der skal tænkes i helt nye baner, og alt bør genovervejes og gen-tænkes, man bør ikke hænge fast i de gamle mål, der risikerer at være utidssvarende og dermed sætte begrænsninger i formuleringen af de nye mål. Desuden ønsker skolebestyrelsen selv at være en del af formuleringen af de nye skolepolitiske mål vi ønsker ikke at det udelukkende er udvalget, der skal udarbejde dette. Punkt 7 Ingen kommentarer men vi sætter stor pris på, at der er blevet lyttet til vores ønsker om længere høringsperioder. Præcisering Vi mener, at det A, C, O og V præciserer overfor skolevæsenet i Dragør Kommune indebærer en uoverensstemmelse med punkt 5, jf. vores kommentar. Hvis der ønskes yderligere understøtning af den fag-faglige undervisning giver det ikke mening, at man beslutter, at Ungdomsskolen skal varetage dele af den understøttende undervisning i udskolingen, og vi mener derfor, at det er et urimeligt krav at stille til skoleledelserne, forslag. Med venlig hilsen På vegne af Skolebestyrelsen på Store Magleby Skole Charlotte Kjelde

17 Klub Dragør. 5. februar Høringssvar vedr. folkeskolereformen Klub Dragør foreslår følgende ændringer til seneste beslutninger vedr. skolereformen. Indledningsvis skal det siges, at Klub Dragør ikke har medvirket i evalueringen af skolereformens implementering. Klub Dragør har siden september varetaget understøttende undervisning i udskolingen (7-9 kl.) på Dragør skole Nord og Syd. Vi har netop udarbejdet en erfaringsopsamling som kan rekvireres hos undertegnede, hvis det ønskes. Klub Dragør foreslår følgende: Klubområdet som væsentlig bidrager til visionen om pædagoger i skolen Med henblik på at imødekomme skolereformens vision om pædagogers deltagelse i skolen, anser vi klubområdet og således klubpædagogerne som væsentlige bidragere til dette og støtter skoleforvaltningens forslag om, at klubberne kan varetage understøttende undervisning på mellemtrinet. Dog anser vi også klubpædagogerne som væsentlige bidragere til understøttende undervisning i udskolingen. Understøttende undervisning Understøttende undervisning defineres i undervisningsministeriets materiale; som en indsats uden selvstændigt mål, men indsatser kan understøtte undervisningen i de fagrelaterede fag eller arbejde med elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Udmøntningen kan være mangfoldig og klubpædagogerne kan bidrage med særlig viden og kompetencer vedr. større børn og unge i relation til ovenstående. Ikke mindst vil klubpædagogerne kunne skabe sammenhæng mellem skole og fritid på mellemtrin og i udskolingen. Et formaliseret samarbejde mellem skole og klub Klubberne er organiseret under dagtilbudsloven hvorfor, vi i et samarbejde med skolen, anbefaler formaliserede samarbejdsaftaler i form af partnerskabsaftaler. Herunder formaliseret og prioriteret samarbejde mellem lærere og pædagoger, rettet mod et reelt samarbejde omkring opgaveløsningen og udviklingen af understøttende undervisning. Mulighed for et fortsat kvalificeret klubtilbud Vi foreslår at et formaliseret samarbejdet mellem skole og klub, samtidig tager højde for en fortsat mulighed for at varetage et kvalificeret klubtilbud, hvilket betyder, at opgaver kan varetages uden for klubområdets primetime. Klubpædagoger anses for uddannede pædagoger Rettet mod beslutningen om at pædagoger der varetager undervisning skal være uddannet, foreslår vi at medarbejdere der er klubuddannet, også anses som uddannede pædagoger. På vegne af pædagoger og ledere i Klub Dragør kommune Venlig hilsen Vibeke Pedersen Klubleder Klub Dragør

18 Høringssvar Vedr. ændringsforslag til sagen om rammen for udmøntningen af skolereformen Jægervejens SFO 1. Vi antager at fordelingen 65 % - 35 % vedrører den understøttende undervisning (UU), da det er det eneste sted vi har hørt om denne fordeling, men vi undrer os over at det ikke er præciseret. Umiddelbart kan det lige så godt omhandle den generelle fordeling af lærere og pædagoger i klasserne i folkeskolen. Hvis fordelingen omhandler UU, mener vi at det er hensigtsmæssigt at skolelederen prioriterer disse ressourcer sammen med en SFO leder. 2. Umiddelbart er det en fin tanke med fleksibelt time antal, men der er også problemer forbundet med denne model, herunder at der også bekrives at alt SFO personale i skolen varetages af uddannede, samtidig med at der opretholdes samme kvalitet i SFO tilbuddet. Dette hænger ikke sammen. 3. Vi har ikke taget stilling til dette punkt vedr. musikskolen. 4. Vi er usikre på hvad der menes med pauser, og om alle er enige om denne definition. Er det grønne bånd samt spise-/bevægelsesbånd også pauser, eller er pauserne noget, som lærerne skal give dem løbende i deres undervisning? Vi er enige om at pauser, hvor eleverne selv forvalter deres tid, er vigtigt og godt for elevernes sociale liv og udvikling (vi henviser til adskillige forskningsbaserede undersøgelser der bekræfter vigtigheden af børns muligheder for social læring i aldersdifferentierede fællesskaber, som børn efterhånden i forvejen har meget mindre af). 5. Vi synes at det giver god mening at ungdomsskolen varetager en del af UU i udskolingen, men vi er usikre på hvem der skal varetage UU på mellemtrinnet? Derudover mener vi at det giver god mening og sammenhæng i børnenes dag, at det pædagogiske personale fra SFO erne, deltager i den faglige undervisning samt UU i indskolingen. Vi mener også at børnene har mistet en del fritidspædagogik, da de er længere i skole, men at vi pædagoger fortsat kan biddrage til deres sociale udvikling, nu bare i skole tiden, og vi mener at UU vil være en fin ramme for dette. Er der mulighed for at UU også kan understøtte den sociale læring/udvikling, eller skal den være fastlåst til at understøtte den fagfaglige undervisning? 6. Vi har ingen kommentarer til dette punkt. 7. Vi bakker op om at forslaget sendes i høring, men vi er dog lidt bekymrede for grundlaget af evalueringen. Hvor mange er blevet spurgt? (f.eks. er der kun 4 pædagoger der er blevet hørt ud af alle SFO pædagoger i Dragør, hvilket jo ikke er repræsentativt for noget som helst, og man kan ikke drage nogen generelle konklusioner ud fra dette.. det virker meget useriøst). - Vi synes det virker besynderligt at der er så stor forskel på brugen af pædagoger i skolen, skolerne imellem. Her burde der være en ensretning fra kommunens side. - Vi undrer os over hvem der skal indkøre 1. maj børnene, hvis alle pædagoger er i skolen (det er vi her på Jægervej, og medhjælperne også i øvrigt). - Der har været en del snak om at beslutningerne omkring reformen kan rettes til løbende gennem det første år, så vi ikke behøver at vente til næste skoleår. Vi er dog usikre på hvem der kan rette hvad til, og hvad rettergangen her er. -

19 Opsummering af høringssvar til ændringsforslag til folkeskolereformen Klub Dragør Gør opmærksom på at de ikke har medvirket i nogen evaluering af folkeskolereformen, hvilket påpeges er problematisk idet at de har været en del af den understøttende undervisning på Dragør skole, Nord og Syd. Klubberne ønsker at bakke op om skoleforvaltningens tidligere forslag om at klubberne kunne varetage den understøttende undervisning på mellemtrinnet, dog ønsker klubberne også at bidrage i udskolingen. Klubberne gør opmærksom på, at de kan bidrage positivt til at opfylde målbeskrivelserne for den understøttende undervisning, da de har en særlig viden og særlige kompetencer til at opfylde disse. Derudover kan de skabe sammenhæng mellem skole og fritid. Anbefaler formaliseret samarbejdsaftaler. Forslår formaliseret samarbejde mellem skole og klub, som også kan forgå uden for klubbens primære arbejdstid. Forslår at uddannede Klubpædagoger også går under betegnelsen uddannede pædagoger. Skoleafdelingen Kirkevej Dragør Tlf.: Jægervejens SFO Under sig over at fordelingen 35 / 65 % ikke står præciseret direkte til at vedr. den understøttende undervisning da dette kan skabe forvirring. Problematisere at opretholdelsen af kvaliteten i SFO tilbuddet er problematisk at realisere, såfremt at alt personalet i skolen skal være uddannet. Er usikre på, hvad der menes med begrebet pauser, og spørger om alle er enige i definitionen. Bakker op om at ungdomsskolen varetager den understøttende undervisning i udskolingen. Efterlyser om understøttende undervisning også kan kobles til udvikling af sociale kompetencer. Er usikre på, hvem der varetager den understøttende undervisning på mellemtrinnet. Er bekymret for grundlaget af den evaluering af folkeskolereformen som skoleafdelingen har foretaget. Bekymringen går på at der udelukkende er interviewet 4 pædagoger, hvilket af dem ikke anses som repræsentativt, hvorfor de anser evalueringen som useriøs. Efterlyser ensretning af brugen af pædagogerne i skolen i hele kommunen. Undrer sig over, hvem der skal køre Maj børn ind i skolen, når alle pædagogerne er i skolen. Er i tvivl om, hvem der kan regulere de nødvendige ting i forbindelse med folkeskolereformen.

20 SFO Blushøj Påpeger at det i ændringsforslagene til folkeskolereformen vedr.- fordelingen 35/65 lærer og pædagoger er uvist, hvad skoleledelsen skal lægge til grund for besætning af stillinger. Personalet påpeger et behov for at kende betingelserne for deres arbejdssituation. Påpeger at det er betænkeligt, at der ikke er ensretning i tilbuddene på tværs af skole og SFO i forhold til fordelingen mellem SFO og skole. Undrer sig over, hvilket pausemønster, der henvises til og påpeger at børnene har savnet muligheden for samvær på tværs af klasserne i det nuværende pausemønster. Undrer sig over hvorledes koblingen af 4-6 klasse og fritidsklub skal tænkes ind i den understøttende undervisning. Der efterlyses muligheder for brobygning og koordinering mellem skolernes faggrupper. Ønsker at bevare understøttende undervisning som et fleksibelt element. Forældrerådet for Dragør skole SFO Anser det som positivt, at det fremover er en ledelsesopgave at prioritere de personalemæssige ressourcer. Mener, at SFO personalet bidrager bedst i skolen fra 0-3 klassetrin. Undrer sig over at der i ændringsforslagene bådes ønskes at bibeholde nuværende pausemønstre samtidigt med, at der stilles krav om fælles tid til pauser. Det påpeges, at det forekommer uklart, hvad der præcist menes med pausemønsteret. Der er tilsyneladende et forskelligt syn på pausemønsteret i forhold til form og indhold også i dag. Anbefaler rammer for, hvordan pauserne fremadrettet skal udforme sig. Bakker op om at inddrage ungdomsskolen i den understøttende undervisning i udskolingen og undrer sig over at det ikke også skulle rette sig i mod elever i 4-6 klasse. Bakker op om at drøfte skolepolitiske mål og ser gerne at SFO delen indgår i dette arbejde. Bakker op om fortsat fokus på den understøttende undervisning og påpeger, at det tager tid at koordinere og organisere dette samarbejde mellem lærer og pædagoger. Forventer at der fortsat er fokus på trivsel i den understøttende undervisning. Efterlyser en definition af begrebet og formålet med understøttende undervisning i Dragør. Oplever en stadig uens tilgang til udmøntningen på kommunens to skoler og alle matrikler. Bakker op om, at det er det uddannede personale, der varetager den understøttende undervisning. Det påpeges at der fortsat bør være uddannet personale i fritidsdelen. Efterlyser en udmelding af arbejdsvilkårene for SFO personalet. Side 2/5

21 Påpeger at der i forbindelse med evalueringen af reformen fremadrettet bør ses på repræsentativiteten. Dragør ungdomsskoles Bestyrelse Glæder sig over at politikerne ønsker at ungdomsskolen skal varetage en del af den understøttende undervisning i skolen. Ungdomsskolen ser frem til konkretisering og planlægning dette nye tilbud i Ungdomsskolen. Sætter pris på den tillid, der fra politisk side bliver vist til Ungdomsskolen og er samtidigt sikre på, at de kan løfte opgaven. Ungdomsskolen ønsker at indgå på alle de felter som kunne forekomme relevante, og som samtidigt kan understøtte ungdomsskolens egenart. Ønsker ikke at indgå i daglige bevægelsesbånd på 15 min. Laver meget gerne halve eller hele dages undervisning. Råder over fagligt og kompetent personale til at løfte opgaver inden for natur og ude liv. Andre fag har ungdomsskolen også erfaring med, her benyttes dog eksterne timelærere. Forudsætter at der følger finansiering med, hvis de skal varetage en del af den understøttende undervisning, således at det ikke går kvalitativt ud over ungdomsskolen øvrige tilbud. ST. Magleby skoles SFO Mener at der bør være en aktiv mulighed for at stemme ja eller nej til ændringsforslagene samt præciseringerne. Er bekymret for, hvem skoleledelsen er i forhold til kompetencen til at kunne fordele lærer og pædagoger i den understøttende undervisning. Går ud fra at skoleledelsen også refererer til SFO ledelsen. Mener at fordelingen aldrig bør overskride 65% af pædagoger i den understøttende undervisning. Den tilstræbte ligelige fordeling bør være til gavn for alle parter. Forventer at den ligelige fordeling vil understøtte et ligeværdigt samarbejde mellem lærer og pædagoger. Efterlyser koordinering af samarbejde mellem lærer og pædagoger. Efterlyser bedre kommunikation om den understøttende undervisning på Intra, i forhold til hvad der foregår i denne tid. At der fastholdes en ensretning i fritidsdelens normering. Ønsker at der prioriteres flere voksne ressourcer i den almindelige undervisning med henblik på at fremme trivsel generelt. Påpeger at det i forbindelse med den understøttende undervisning ikke er en afgørende faktor om pædagogerne er uddannet, men snarere er vigtigt, at de har erfaring og anciennitet. Mener at det er hensigtsmæssigt at pauserne forgår samlet. Side 3/5

22 Skolebestyrelsen Dragør skole Ønsker at takke for deltagelsen ved 100 dagen med den nye reform på Dragør skole. Ønsker at skoleledelsen løbende justerer de ting, der ikke fungerer optimalt. Forslår at fordelingen mellem SFO pædagoger og lærer sker ud fra skoleledelsens prioritering. Det nuværende pausemønster fastholdes, med en tilføjelse af 60 minutters pause på samme tid for alle klasser. At det forventes at det pædagogiske personale, der varetager den understøttende undervisning, er uddannet. Ønsker at forvaltningen inddrager skolebestyrelserne i arbejdet med de skolepolitiske mål. St. Magleby skole lokale MED Roser A, O, C, Vs ændringsforslag til rammen for skolereformen. Er tilfredse med at være blevet hørt, samt at der er beslutningskompetence lokalt. Skolebestyrelsen St. Magleby skole Er tilfredse med at det bliver skolelederens opgave at indgå aftaler om samarbejdet med musikskolen, men ønsker at midlerne bliver øremærket til musik, drama og billedkunst. Ønsker at der i forbindelse med pausemønsteret bliver tilføjet at skolelederne har beføjelse til at placere 60 minutters pause efter eget ønske, således det passer ind i enkelte skoles planlægning. Ønsker mere faglighed ind i den understøttende undervisning, og mener ikke at det kan opnås ved at ungdomsskolen skal varetage dele af den understøttende undervisning, med mindre planlægningen forgår i samarbejde med skoleledelsen. Den del som ungdomsskolen skal varetage må ikke tages fra den fagdelte undervisning. Ser ingen grund til fremtidige formuleringer af skolepolitiske mål tager udgangspunkt i allerede formulerede mål. Understreger at der er behov for at tænke i helt nye baner i forbindelse med de fremtidige skolepolitiske mål. Ønsker at være en del af arbejdet med formuleringen af nye politiske skolemål. BUPL Hovedstaden Er enige i at rammerne for implementeringen af folkeskolereformen i Dragør kommune ikke har været optimale. Mener ikke at den evaluering, der er foretaget af skoleafdelingen er fyldestgørende nok til at kunne danne grundlag for ændringsforslag til reformen, da evaluerin- Side 4/5

23 gen kun inddrager en lille del af de implicerede parter. At bygge ændringer på sådanne evalueringsdata forekommer usikkert. Anbefaler at fastsætte en fordeling af lærer og pædagoger i den understøttende undervisning på 75 % i indskolingen og 50 % på mellemtrin og udskoling. Pædagogernes andel i den fagdelte undervisning skal ske i samarbejde med en lære. Klubpædagoger bør indgå i skolen på mellemtrin og i udskolingen. Kun uddannede pædagoger indgår i skolen. Pædagoger i skolen skal også indgå i fritidsdelen. Pausemønstret bør ikke hindre mulighederne for en varieret skoledag. Understøttende undervisning skal understøtte fagene, hvilket også kan ske gennem fokus på elevernes sociale udvikling og trivsel. Kvaliteten i fritidstilbuddet skal bevares som før folkeskolereformen. Skolelederne bør organisere skoledagen således, at det er muligt for pædagoger og lærer at mødes og samarbejde om undervisningen. Fremhæver at det er problematisk, hvis det besluttes at skoleledere fremadrettet prioriterer fordelingen af lærer og pædagoger i den understøttende undervisning. Mener at der bør fastsættes procentsatser med henblik på at sikre en ensrettet kvalitet på alle Dragørs skoler. Bakker op om, at der fra politisk side ikke fastsættes et konkret timetal, som SFOpædagogerne skal lægge i skolen. Side 5/5

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

Evaluering af folkeskolereformen

Evaluering af folkeskolereformen Evaluering af folkeskolereformen Det første halve år, hvor folkeskolereformen har været en realitet er ved at være gået. Med henblik på at evaluere og kvalitetssikre de politiske og pædagogiske beslutninger,

Læs mere

Rammenotat vs. 4 Gældende politiske beslutninger

Rammenotat vs. 4 Gældende politiske beslutninger Rammenotat vs. 4 Gældende politiske beslutninger Skole og kulturafdelingen 2017 Indhold Indledning...1 Gældende politiske beslutninger...2 Nationalt...2 Folkeskolereformen er særligt fokus på nedenstående

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Rammenotat version 4 - Gældende politiske beslutninger

Rammenotat version 4 - Gældende politiske beslutninger Rammenotat version 4 - Gældende politiske beslutninger Skole- og kulturafdelingen 2017 Indhold Indledning... 2 Gældende politiske beslutninger... 3 Nationalt... 3 Folkeskolereformen har særligt fokus på

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ.

DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ. NOTAT DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ. Notat vedr. evaluering af rammebeslutninger for skolereformen i skoleåret 2014/2015. Materialet som danner grundlag for denne

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Høring vedrørende indførelse af SFO I Dragør Kommune

Høring vedrørende indførelse af SFO I Dragør Kommune 2011 Høring vedrørende indførelse af SFO I Dragør Kommune Høringsmateriale Høring vedrørende indførelse af SFO i Dragør Kommune fra 1. august 2011 Social Børn og Kultur Dragør kommune 03-01-2011 Indhold

Læs mere

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4 Folkeskolerne i Danmark slog den 1. august 2014 dørene op til første skoledag i den nye folkeskolereforms tegn. Ambitionerne for

Læs mere

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag 23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde. Udkast høringssvar Hermed høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse og A-med. Denne gang har der været afholdt personalemøder og forældrecaféer for at

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

BUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen

BUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen BUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen BUPL skal hermed svare på kommunens høringsmateriale vedrørende implementering af den kommende skolereform i Næstved Kommune.

Læs mere

DRAGØR SKOLE. Medlemmer: Forældrerepræsentanter Syd: Annette Rahbek, Maud Bodholdt og Jan Hestetræet. Afbud: Jan Hestetræet

DRAGØR SKOLE. Medlemmer: Forældrerepræsentanter Syd: Annette Rahbek, Maud Bodholdt og Jan Hestetræet. Afbud: Jan Hestetræet Møde i skolebestyrelsen på Dragør Skole Onsdag den 18. april 2018 Dragør Skole Syd Biologilokalet Kl. 18.30 til 21.00 (Workshop om principper fra 16.30-18.30) Medlemmer: Forældrerepræsentanter Syd: Annette

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Forslag til ny ledelsesstruktur

Forslag til ny ledelsesstruktur Forslag til ny ledelsesstruktur J.nr.: 17.00.00.A00 Sagsnr.: 14/3702 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler, at at Børne, Fritids og Kulturudvalget udvælger det eller de scenarier, man ønsker at arbejde

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

3. Glostrups skoleelever skal trives National trivselsmåling

3. Glostrups skoleelever skal trives National trivselsmåling 1. behandlet i Børne- og Skoleudvalget den 22. september 2016 HOVEDMÅL 1. Glostrups skoleelever skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen HOVEDINDIKATOR Afgangskarakterer DELMÅL 1.

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette

Læs mere

Dragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1

Dragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1 Dragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1 Indhold Politisk beslutning...2 Sigtelinjer...2 Udarbejdede modeller...3 Nuværende skolestruktur...3 Model 1B...4 Hvad understøtter modellen?...4 Indskoling...4

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2018 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Business case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk

Business case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk Business case Projekttitel Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk Skolebestyrelse, forældrebestyrelse, A-med i skolen og på Puk samt ledelse på Puk og Hornbæk Skole, ønsker en ny organisering,

Læs mere

Pointe 1: Bevar ungdomsklubben på Gug skole Indhold Høringssvar Skoleforvaltningens kommentar

Pointe 1: Bevar ungdomsklubben på Gug skole Indhold Høringssvar Skoleforvaltningens kommentar Pointe 1: Bevar ungdomsklubben på Gug skole Indhold Høringssvar Skoleforvaltningens kommentar Gug ungdomsklub er et samlingssted for områdets unge Bekymring for at de unge vil udøve uhensigtsmæssige aktiviteter

Læs mere

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Model 1 blev opstillet med forslag om, at: - Skolerne skal udvide lektionsantallet i samfundsfag ved at anvende den understøttende undervisning.

Model 1 blev opstillet med forslag om, at: - Skolerne skal udvide lektionsantallet i samfundsfag ved at anvende den understøttende undervisning. Bilag Høringssvar vedrørende ungebyrådets forslag om i 7. klasse. Af de 4 modeller skoleforvaltningen havde til drøftelse i Skoleudvalget, blev skolebestyrelser og MED-udvalg bedt om at forholde sig til

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Dragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1

Dragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1 Dragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1 I forbindelse med den gennemførte høring vedrørende Kommunalbestyrelsens beslutning om indførelse af SFO i Dragør Kommune fra 1. august 2011 er der indkommet

Læs mere

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum

Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Forslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune

Forslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune Forslag til Åben Skole Strategi for Køge Kommune 2018-2021 Skoleafdelingen og Kultur- og Idrætsafdelingen Juni 2018 Indhold Indhold... 2 Hvorfor en Åben Skole strategi?... 3 Om strategien... 3 Definition

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets

Læs mere

Alle børn skal lære mere

Alle børn skal lære mere Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Baseline lærere og pædagoger på mellemtrinnet

Baseline lærere og pædagoger på mellemtrinnet DRAGØR KOMMUNE Baseline lærere og pædagoger på mellemtrinnet Skoleåret 2016-2017 Skole- og kulturafdelingen 01-09-2016 Indhold INDHOLD 2 INDLEDNING OG GENSTANDSFELT 3 METODE 3 AFGRÆNSNING 4 HELHEDSVURDERING

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017

Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017 Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner BUPL s fritidsudspil 2017 STYRK BØRN OG UNGES LIV SKAB BEDRE FRITIDSINSTITUTIONER Fritidsinstitutioner i Danmark et broget billede. Skolefritidsordninger

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Indhold Indledning... 3 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 4 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål...

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Ansøgning om afkortning af undervisningstiden

Ansøgning om afkortning af undervisningstiden Ansøgning om afkortning af undervisningstiden I skoleåret 2016/17 arbejder Distriktsskole Smørum med at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to-voksenundervisning

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Kvalitetssikringsplan

Kvalitetssikringsplan Kvalitetssikringsplan 2013-2015 En skole i trivsel og udvikling med plads til alle, men ikke til alt! Kvalitetssikringsplan 2014-2015 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger Side 3 Skolens vision og

Læs mere

DRAGØR SKOLE. Møde i skolebestyrelsen på Dragør Skole Onsdag den 9. november 2016 Dragør Skole Nord Kl. 17:00 til 19:00

DRAGØR SKOLE. Møde i skolebestyrelsen på Dragør Skole Onsdag den 9. november 2016 Dragør Skole Nord Kl. 17:00 til 19:00 Møde i skolebestyrelsen på Dragør Skole Onsdag den 9. november 2016 Dragør Skole Nord Kl. 17:00 til 19:00 Medlemmer: Forældrerepræsentanter: Steen Elkær-Hansen, Lene B. Clausen, Maud Bodholdt, Bjørn Lindhart,

Læs mere

Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017

Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017 Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner BUPL s fritidsudspil 2017 Fritidsinstitutioner i Danmark et broget billede. Skolefritidsordninger (SFO) under folkeskoleloven. Integrerede institutioner,

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring den nye folkeskolereform. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. Juni 2014 Spørgsmålene handler om din oplevelse

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Skole- og fritidsundersøgelse 2015

Skole- og fritidsundersøgelse 2015 Skole- og fritidsundersøgelse 2015 Afdækning af pædagogiske vilkår og børns trivsel og læring i Nordsjælland BUPL Nordsjælland Indholdsfortegnelse 1. Opsummering... 2 2. Hovedtal... 3 3. Børns trivsel

Læs mere

NOTAT. Bilag 1. Center for Dagtilbud og Skoler

NOTAT. Bilag 1. Center for Dagtilbud og Skoler NOTAT Bilag 1 Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Morten Colsted Udviklingskonsulent Tlf. 49 28 27 79 mobil: 25 31 27 79 mco37@helsingor.dk

Læs mere

Børne- og ungepolitik

Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik Børne - og ungepolitik Bken i pixi-format Favrskov Byråd har vedtaget en B, der peger frem mod 2014. Den er delt op i fem temaer: Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I aarhus KOMMUNE UDGIVET AF: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og Udvikling UDGIVET: 2. udgave, juni 2017 COPYRIGHT: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Center for Undervisning - Vestskolen

Center for Undervisning - Vestskolen 1. Høringssvar fra Vestskolens bestyrelse og MED-udva Center for Undervisning - Vestskolen Høringssvar Skolereform 10. november 2013 Vestskolen har afholdt møde i henholdsvis skolebestyrelse og MED udvalg

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020

Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Oversigt over justering af folkeskolereformen Dagtilbud og Undervisning d. 10. maj 2019 Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Fastsættelse af

Læs mere

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Frederiksberg Kommune Februar 2017 Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Skolen på Grundtvigsvej adskiller sig på en række områder fra den folkeskole, som mange kender. Især angående organiseringen

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Formål Formålet med skolereformen er at sikre en højere faglighed gennem en sammenhængende skoledag og bedre undervisning. Således skal

Læs mere