RAPPORT TIL Guldborgsund Kommune Medfinansiering af sundhedsydelser

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING RAPPORT TIL Guldborgsund Kommune Medfinansiering af sundhedsydelser April

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Det nære sundhedsvæsen Medfinansiering af sundhedsydelser Guldborgsund Kommunes medfinansiering af sundhedsydelser FORMÅL INDHOLD OG METODE Analyse af aktivitet og udgift til medfinansiering KOMMUNAL MEDFINANSIERING AF SUNDHEDSYDELSER Det somatiske område Aktiviteter Henvisning Delkonklusion på overordnet analyse af det somatiske område FOREBYGGELIGE DIAGNOSER Knoglebrud KOL TEST AF HYPOTESER Hypotese 1: Antallet af læger er for lavt Hypotese 2: Beregningsmetoden for det socioøkonomiske indeks er skæv Hypotese 3: Specialistsygeplejersker kan løfte ambulant behandling af diabetespatienter Hypotese 4: For mange Borgere indlægges på sygehus og dør ganske kort efter Hypotese 5: Datakvalitet i KØS er muligvis tvivlsom og i hvert fald ikke-kontrollerbar KONKLUSION PÅ ANALYSE BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har næsten medarbejdere i 135 lande. 1

3 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Guldborgsund Kommune har bedt BDO om en analyse af kommunens medfinansiering af sundhedsydelser i regionalt regi. Nærværende rapport indeholder BDO s analyse samt anbefalinger til videre arbejde på området. Hvor det har været muligt er der foretaget estimeringer af det økonomiske potentiale ved målrettede indsatser i forlængelse af rapportens anbefalinger. Projektet omfatter på længere sigt ligeledes en udvikling af strategi samt udarbejdelse af en implementeringsplan for strategien. Dette er dog ikke omfattet af nærværende rapport, da denne del af projektet afventer den politiske behandling af rapportens anbefalinger. Baggrunden for Guldborgsund Kommunes ønske om en granskning af området er, at udgifterne til medfinansieringen er en omfattende udgiftspost i kommunens budget og at Guldborgsund Kommunes udgifter hører til blandt de højeste sammenlignet med øvrige danske kommuner. Guldborgsund Kommune har et ønske om at opnå optimalt overblik over aktiviteter og udgifter samt optimal styring af udgifterne, herunder at identificere og iværksætte initiativer som kan reducere udgifterne. 1.1 DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Ved strukturreformen i 2007 overtog kommunerne en række sundhedsopgaver fra de tidligere amter. En vigtig begrundelse var nærheden til borgerne. Forebyggelse og sundhedsfremme foregår mest optimalt i de miljøer, hvor borgerne færdes, idet dette giver de bedste muligheder for at påvirke sundheden. Det nære sundhedsvæsen skal ses i sammenhæng med det specialiserede sundhedsvæsen, og som en del af det samlede sundhedsvæsen. Sammenhænge mellem kommuner, sygehuse og praktiserende læger er væsentligt, både i forhold til kvalitet og effektivitet. For at skabe øget incitament i kommunerne i forhold til udvikling af nære sundhedsfremmende og forebyggende tilbud, blev ved Lov om regioners finansiering af sundhedsydelser indført en kommunal medfinansiering af sundhedsvæsnet. 1.2 MEDFINANSIERING AF SUNDHEDSYDELSER Formålet med loven er at tilskynde kommunerne til at styrke en effektiv forebyggelsesindsats over for kommunens borgere. Kommunernes medfinansiering omfattede indtil 2012 et grundbeløb samt et aktivitetsafhængigt beløb. Fra 1. januar 2012 blev loven ændret, således at hele bidraget nu udelukkende er aktivitetsbaseret. Denne lovændring blev vedtaget for at styrke incitamentet i forhold til kommunernes indsats. Desuden blev finansiering til sygehusene ændret. Der blev indført et loft over den aktivitetsbaserede tildeling til sygehusene og det aktivitetsafhængige bidrag blev reduceret. Formålet er, at skabe yderligere incitament til udvikling i retningen mod det nære sundhedsvæsen. Stigningen i det aktivitetsafhængige bidrag omfatter især den ældre medicinske patient. Her vurderes mulighederne størst i forhold til et potentiale for kommunerne i relation til at øge trænings-, pleje- og forebyggelsesindsatsen og derved f.eks. forebygge sygehusindlæggelse. 2

4 Ud over den ældre medicinske patient viser det sig erfaringsmæssigt, at kommuner kan reducere udgifter til medfinansieringen på børn/unge-området, det sociale og det psykiatriske område. 1.3 GULDBORGSUND KOMMUNES MEDFINANSIERING AF SUNDHEDSYDELSER I 2011 havde Guldborgsund Kommune udgifter til medfinansiering svarende til ca 221 mio. kr. Dette svarer til godt kr. på indbygger. Beløbet er fordelt på et grundbidrag på knap 80 mio. kr. (svarer til knap kr. pr. indbygger) og aktivitetsbestemt finansiering på godt 141 mio. kr. (svarer til knap kr. pr. indbygger). Når finansieringsmodellen fra 2012 ændres til at al finansiering er aktivitetsbestemt, dvs. grundbidraget bortfalder og i stedet for lægges oven på det aktivitetsbestemte, vil den aktivitetsbestemte medfinansiering stige markant. I første halvår af 2012 havde Guldborgssund Kommune udgifter til medfinansiering på 118 mio. kr. Hvis dette fremskrives lineært til et helt år, estimeres en forventet medfinansiering af sundhedsydelser i 2012 på 236 mio. kr., svarende til kr. pr. borger 1. Derved estimeres den samlede medfinansiering 15 mio. kr. dyrere end i 2011 (knap 7%), og medfinansieringen pr. indbygger 325 kr. dyrere end i 2011 (9%). KL har beregnet en prognose for medfinansieringen i årene og den forventede medfinansiering i 2012 og Ud af KL s beregninger kan konstateres to forhold: For det første at Guldborgsund Kommunes finansiering er steget markant fra index 104 i 2007 til index 112 i 2011 (landsgennemsnit = 100). For det andet at KL forventer, at Guldborgsund Kommunes finansiering i 2012 og 2013 vil være hhv. index 108 og index 113. Som det ses har KL forventet at Guldborgsund Kommunes medfinansiering i 2012 ville være under niveauet for den konkrete realiserede medfinansiering i Men dette er næppe realistisk: Såfremt tendensen fra 2007 til 2011 fortsætter, må det vurderes, at den realiserede finansiering i 2012 og 2013 vil blive større end KL s estimat, og endvidere, set i lyset af første halvår 2012, må forventes, at Guldborgsund Kommunes medfinansiering vil være markant større end KL s prognose. Ved beregning af den kommunale udligningsordning benyttes et socioøkonomisk indeks, der måler en række faktorer vedr. sociale forhold. Det samme indeks danner grundlag for den kommunale udligningsordning. For Guldborgsund Kommune er det socioøkonomiske indeks på 117,5 i Danmarks Statistik: indbyggere i Guldborgsund Kommune pr

5 2 FORMÅL Nærværende rapport bidrager til at: Skabe overblik over Guldborgsund Kommunes aktiviteter og udgifter på aktivitetstyper, diagnoser, alder og køn, uddybning af tilbud (indhold og omfang) i relation til de mest udgiftskrævende diagnoser inden for somatikken. Benchmarking i forhold til udvalgte kommuner. På baggrund af analysen at udpege relevante indsatsområder til videre analyse, udarbejdelse af business cases og planlægning af indsatser. Opnå datagrundlag som en del af baggrunden for en strategi for de kommunale indsatser, udpege indsatsområder og herunder definere effekt- og resultatmål. Opnå bedre grundlag for dialog med interessenter, f.eks. i forhold til opfølgning på sundhedsaftaler og ved samordningsfora. Udvikle et grundlag til brug for forslag til initiativer i samarbejde med Regionerne, f.eks Udarbejde en implementeringsplan som har fokus på kommunikation, dialog, involvering, ejerskab samt beslutningsgrundlag. 4

6 3 INDHOLD OG METODE Analysen af Guldborgsund Kommunes aktivitet og udgifter til medfinansiering er udarbejdet på baggrund af kommunens egne data samt fra KØS, esundhed, ECO Nøgletal samt generelle datakilder som f.eks. Danmarks Statistik og lign. Data er trukket for betalingskommune - ikke for bopælskommune. For at måle ud fra et helt afsluttet år er som udgangspunkt benyttet tal fra Første halvår 2012 er dog ligeledes analyseret, og der er ikke væsentlige ændringer i mønstrene i de enkelte målepunkter, men de aktivitetsbestemte omkostninger er væsentlige højere i 2012 end i 2011, eftersom at grundbidraget er flyttet over til den aktivitetsbestemte medfinansiering, jf. ovenfor. Indbyggertal er pr. tredje kvartal ANALYSE AF AKTIVITET OG UDGIFT TIL MEDFINAN- SIERING ANALYSE BDO har udarbejdet en analyse af Guldborgsund Kommunes niveau for medfinansiering - opdelt på somatik, psykiatri og sygesikring. I relevant omfang er kommunens finansiering analyseret nærmere ud fra aktiviteter (fx indlæggelser, genindlæggelser, genoptræning osv.), diagnoser, køn, alder og plejedistrikter. I relevant omfang er analysen udarbejdet bl.a. ved benchmark i forhold til 10 andre kommuner, hovedsageligt beliggende i Region Sjælland. Til generel sammenligning er vist de 10 kommuners socioøkonomiske indeks, som viser en kommunes udgifter til sociale foranstaltninger, og benyttes bl.a. til beregning i forbindelse med udligning. Guldborgsund Kommunes socioøkonomiske indeks er på 117,5 i Gennemsnittet af de 10 øvrige kommuner er 119,4, dvs. en anelse højere end Guldborgsund Kommune. 5

7 Tabel 1. Socioøkonomisk indeks og indbyggertal 2011 Socioøkonomisk indeks Indbyggere Guldborgsund 1, Bornholm 1, Holbæk 0, Kalundborg 1, Lolland 1, Næstved 0, Odsherred 1, Slagelse 1, Vordingborg 1, Tønder 1, Norddjurs 1, Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet: Kommunal udligning og generelle tilskud oeko/udligning/~/media/filer-dokumenter-in/kommuner-regioner/kommuner-regioners-oekonomi/udligning/tilskud- 2013/Kommunal%20udligning%202013%20NET.ashx De 10 benchmark-kommuner er udvalgt af Guldborgsund Kommune. Som udgangspunkt vises udgifts- og aktivitetsniveau opgjort pr. indbygger, for derved at tage højde for forskelle i indbyggertal i de kommuner, der sammenlignes med. I de enkelte tilfælde, hvor udgifter er opgjort i totaler, oplyses dette. Analysen indeholder et udsnit af statistisk materiale, der er udtrukket fra e-sundhed og KØS og behandlet efterfølgende. BDO har suppleret med yderligere data, hvor det har været relevant. Analysen indeholder følgende: Guldborgsund Kommunes medfinansiering af regionale sundhedsydelser i 2011 med henblik på at identificere omfang og karakter af udgifterne i sammenligning med øvrige udvalgte kommuner. Kortlægning af de mest udgiftsbærende aktiviteter i de udvalgte kommuner og specifikt for Guldborgsund Kommune en undersøgelse af disse patienters karakteristika (alder, køn). Patienternes fordeling i aldersgrupper i sammenligning med øvrige udvalgte kommuner. De mest udgiftsbærende diagnosekategorier fordelt på aldersgrupper i Guldborgsund Kommune. Antallet af borgere som modtager ydelser samt mængden af ydelser pr. individ, i forhold til udvalgte diagnoser. En yderligere granskning af en række såkaldt forebyggelige diagnoser. Test af en håndfuld udvalgte hypoteser, der relaterer sig til analysens fokus og har et fremadrettet sigte for det videre arbejde med området. 6

8 4 KOMMUNAL MEDFINANSIERING AF SUNDHEDSYDELSER Guldborgsund Kommunes medfinansiering af sundhedsydelser var i 2011 på ca. 221 mio. kr. Beløbet fordeler sig med ca. 141 mio. kr. til aktivitetsbaseret medfinansiering og ca. 80 mio. kr. i grundbidrag, der fordeles ud fra den enkelte kommunes indbyggertal. Guldborgsund Kommunes aktivitetsbaserede medfinansiering af sundhedsydelser var i 2011 på kr. pr. borger. Gennemsnittet af de ti benchmark-kommuner var på kr. Denne forskel på 178 kr. pr. borger svarer til, at Guldborgsund Kommunes finansiering er knap 9% dyrere end de kommuner der sammenlignes med, når der tages højde for antal indbyggere. Tabel 2. Aktivitetsbaseret medfinansiering af sundhedsydelser pr. borger, Kr/ borger Guldborgsund Gns af øvrige Bornholm Holbæk Kalundborg Lolland Norddjurs Næstved Odsherred Slagelse Tønder Vordingborg Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af data fra esundhed. Data er fra I diagrammerne nedenfor uddybes ovenstående med antal sundhedsydelser, der tages udgangspunkt i antal pr. borger, da dette giver det mest retvisende sammenlignignsgrundlag. Den aktivitetsbaserede medfinansiering fordeler sig på tre helt overordnede områder: Somatik, sygesikring og psykiatri. I Guldborgsund Kommune fordelte medfinansieringen sig i 2011 således på de tre områder: Fordeling af aktivitetsbaseret medfinansiering af sundhedsydelser, 2011 Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af data fra esundhed. Data er fra Fordelingen i 2012 er ikke væsentlig anderledes. 7

9 Denne fordeling adskiller sig ikke væsentligt fra de ti kommuner, der benchmarkes med, men Guldborgsund Kommunes finansiering er langt højere end de øvrige kommuner. Nedenfor demonstreres de tre områder. Når der alene ses på somatik var Guldborgsund Kommunes medfinansiering af sundhedsydelser, når der korrigeres for indbyggertal, i 2011 på godt kr. pr. borger. Gennemsnittet af de ti benchmark-kommuner var på godt kr. pr. borger. Guldborgsund Kommunes medfinansiering af somatik-området er således knap 12 % højere end de kommuner der sammenlignes med. Tabel 3. Aktivitetsbaseret medfinansiering af somatik, Kr/ borger Guldborgsund Gns af øvrige Bornholm Holbæk Kalundborg Lolland Norddjurs Næstved Odsherred Slagelse Tønder Vordingborg Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af data fra esundhed. Data er fra Diagrammet nedenfor viser både fordelingen af de somatiske udgifter på stationær og ambulant behandling, skadestue og stationær genoptræning (dvs. genoptræning under indlæggelse); og de absolutte omkostninger afholdt til de fire aktivitetskategorier. Hvad angår fordelingen af de fire somatikkategorier; stationær, ambulant, skadestue og genoptræning) ses det, at fordelingen i Guldborgsund er omtrent den samme som i gennemsnittet af de ti øvrige kommuner. Indlæggelser udgør ca. 60% af den samlede somatik, ambulant behandling udgør ca. 35% af somatikken, mens skadestueaktivitet og (stationær) genoptræning udgør resten. 8

10 Når der alene ses på sygesikringsområdet var Guldborgsund Kommunes medfinansiering af sundhedsydelser i 2011, på 242 kr. pr. borger. Gennemsnittet af de ti benchmark-kommuner var på 249 kr. pr. borger. Derved er Guldborgsund Kommunes finansiering af sygesikringsområdet knap 3 % lavere end gennemsnittet af de kommuner der benchmarkes med. Tabel 4. Aktivitetsbaseret medfinansiering af sygesikring, Guldborgsund Gns af øvrige Bornholm Holbæk Kalundborg Kr/ borger Lolland Norddjurs Næstved Odsherred Slagelse Tønder Vordingborg Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af data fra esundhed. Data er fra Når alene ses på psykiatri, var Guldborgsund Kommunes medfinansiering af sundhedsydelser i 2011 på 114 kr. pr. borger. Gennemsnittet af de ti benchmark-kommuner var på 132 kr. pr. borger. Derved er Guldborgsund Kommunes finansiering af psykiatri-området knap 14 % lavere end gennemsnittet af de kommuner der benchmarkes efter der korrigeres for antal borgere. 9

11 Tabel 5. Aktivitetsbaseret medfinansiering af psykiatri, Guldborgsund Gns af øvrige Bornholm Holbæk Kalundborg Lolland Norddjurs Kr. / borger Næstved Odsherred Slagelse Tønder Vordingborg Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af data fra esundhed. Data er fra Set i lyset af at Guldborgsund Kommune ikke har (relativ) højere finansiering end de ti kommuner, der udgør sammenligningsgrundlaget, når der ses isoleret på sygesikring og på psykiatri, og ligeledes set i lyset af at disse to områder har relativt små andele af den samlede medfinansiering af sundhedsydelserne, vil der i det videre alene ses på medfinansiering af det somatiske område. 4.1 DET SOMATISKE OMRÅDE AKTIVITETER I dette afsnit gennemgås, hvordan Guldborgsund Kommunes medfinansiering af sundhedsydelser på det somatiske område fordeler sig på aktiviteter. Aktiviteterne måles på medfinansiering og antal aktiviteter. Alle tal præsenteres i forhold til indbyggertal. De aktivitetstyper der gennemgås er: Stationære o Indlæggelser o Genindlæggelser o Korttidsindlæggelser Ambulant aktivitet o Skadestue Genoptræning Fordelingen i Guldborgsund Kommune på de tre overordnede somatiske grupperinger - stationær, ambulant og genoptræning - er nøjagtig den samme som gennemsnittet for de 10 sammenligningskommuner: 88% på ambulant behandling 11% på stationære indlæggelser 10

12 1 % på genoptræning. I diagrammet nedenfor vises medfinansieringen af somatik fordelt på aktiviteter. Stationær indeholder indlæggelser, genindlæggelser og korte indlæggelser. Guldborgsund Kommune har de højeste udgifter af alle ti kommuner. Kun på genoptræning er Guldborgsund Kommune ikke dyrere end gennemsnittet af de øvrige kommuner, og alene for ambulant somatik er Guldborgsund ikke den dyreste kommune, idet Tønder er dyrere. Tabel 6. Medfinansiering af somatik, pr. indbygger Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af data fra KØS. Data er fra Stationær aktivitet inkluderer genoptræning under indlæggelse, og ambulant aktivitet inkluderer skadestue. Detaljerne er tydeligere vist i tabellen nedenfor. Tabel 7. Medfinansiering af somatik, pr indbygger Stationær Ambulant Skadestue Genoptræning Total Guldborgsund Gns af øvrige Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af data fra KØS. Data er fra Som det ses ovenfor er det stationære område ikke overraskende - langt det dyreste somatiske område. For at belyse medfinansieringen af aktiviteter yderligere ses nedenfor på antallet af aktiviteter set i forhold til indbyggertal. Nedenfor vises antal somatiske aktiviteter i forhold til indbyggertallet. Her ses, at hver indbygger i Guldborgsund Kommune i sammenligning med gennemsnittet har knap 0,2 aktiviteter flere. Det er alene Tønder Kommune, der har flere aktiviteter pr. indbygger end Guldborgsund. 11

13 Tabel 8. Antal somatiske aktiviteter, pr. indbygger 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 1,90 1,73 1,71 1,62 1,66 1,71 1,74 1,78 1,81 1,57 1,99 1,69 stationære Ambulante Skadestue Genoptræning Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af data fra KØS. Data er fra Diagrammet nedenfor viser medfinansiering af somatiske indlæggelser opdelt på indlæggelser der varer kortere hhv. længere tid end to dage. Som det ses har Næsted Kommune højere medfinansiering end Guldborgsund Kommune. Næstved Kommune har 30% flere indbyggere end Guldborgsund Kommune, men Guldborgsund Kommunes udgifter til somatik er kun 18% lavere end Næstveds. Guldborgsund Kommunes udgifter til medfinansiering af korttidsindlæggelser (kortere end 2 dage) var på 36 mio. kr. i Derved er halvdelen af kommunens samlede finansiering af indlæggelser til indlæggelser, der varer kortere tid end to dage. Tabel 9. Finansiering af korttidsindlæggelser Millioner kr Alm indlæggelse Korttidsindlæggelse Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af data fra KØS. Data er fra Begge kategorier indeholder genindlæggelser. 12

14 Tabel 10. Henvisning af korttidsindlæggelser Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af data fra KØS. Data er fra Det ses i diagrammet oven for, at der i Guldborgsund Kommune er forskellige mønstre for henvisninger fra læge/speciallæge og fra andet sygehusafsnit. Henvisninger fra sygehusafsnit fører relativt oftere til indlæggelse længere end to dage, end henvisning fra læge/speciallæge gør. Guldborgsund Kommunes udgifter til korttidsindlæggelser henvist fra læge/speciallæge er på knap 7 mio. kr., mens den tilsvarende udgift til indlæggelser, der varer længere, er på knap 3 mio. kr. Jf. ovenfor må det antages, at de burde koste nogenlunde det samme. I de to diagrammer nedenfor ses genindlæggelser, først som andel af de samlede antal indlæggelser, og dernæst udgifterne til genindlæggelser. Det ses at 5% af indlæggelserne i Guldborgsund Kommune er i form af genindlæggelser (inden for 30 dage fra udskrivning for samme diagnose). Der er ikke stor variation på tværs af kommunerne. I diagrammet med finansiering af genindlæggelser ses, at Guldborgsund Kommunes udgifter til genindlæggelser var på 4 mio. kr. i Tabel 11. Fordeling af indlæggelser og genindlæggelser Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af data fra KØS. Data er fra

15 Tabel 12. Finansiering af genindlæggelser Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af data fra KØS. Data er fra Nedenfor vises data for det ambulante område på tilsvarende vis. Først antal indlæggelser, og dernæst indlæggelser pr. indbygger. Tabel 13. Antal ambulant aktivitet fordelt på ambulant og skadestue Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af data fra KØS. Data er fra I diagrammet ses, at Guldborgsund Kommune ligger en del over gennemsnittet af de øvrige 10 kommuner. Set i forhold til indbyggertal har alene Tønder flere indlæggelser end Guldborgsund Kommune. 14

16 Tabel 14. Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af data fra KØS. Data er fra I diagrammerne ses igen, at Guldborgsund Kommune ligger noget højere end gennemsnittet generelt. Når tallene dekomponeres i forhold til køn og alder ses, at alle grupper er højere end benchmarket. Helt generelt betragtet er forskellen mellem Guldborgsund Kommune og benchmarket nogenlunde ens tværs over grupperne, om end der naturligvis er større/mindre forskelle i visse af grupperne HENVISNING Tabel 15. Fordeling på henvisningsform Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af data fra KØS. Data er fra Det ses i diagrammet, at henvisningsform ikke adskiller sig væsentligt mellem Guldborgsund Kommune og gennemsnittet af de ti øvrige kommuner. En anelse flere indlæggelser sker i Guldborgsund fra et andet sygehusafsnit fremfor fra læge/speciallæge, men derudover konstateres ikke større forskelle. Der konstateres ikke væsentlige forskelle imellem Guldborgsund Kommune og de 10 sammenlignelige kommuner, når der ses på fordelingen mellem akut og planlagt aktivitet. 15

17 4.1.2 DELKONKLUSION PÅ OVERORDNET ANALYSE AF DET SO- MATISKE OMRÅDE Ud fra de nøgletal, der er gennemgået i afsnittet kan det foreløbigt konkluderes, at: Guldborgsund Kommunes udgifter pr. indbygger til medfinansiering af somatik er den næsthøjeste af de ti kommuner, der er udvalgt til analysen. Af de fire områder inden for somatik (stationær, ambulant, skadestue og genoptræning) er det især det stationære (og i lidt mindre grad ambulant), der skiller sig ud med højere udgifter hos Guldborgsund Kommune end gennemsnittet af de øvrige ni kommuner. Ses der på antallet af somatiske aktiviteter pr. indbygger ligger Guldborgsund væsentligt over gennemsnittet af de øvrige ni kommuner. Guldborgsund Kommune har væsentligt højere udgifter til korttidsindlæggelser end de kommuner, der er sammenlignet med. Guldborgsund Kommunes udgifter til korttidsindlæggelser set i forhold til henvisningsformen fordeler sig anderledes end de kommuner, der er sammenlignet med. Guldborgsund har således væsentlig højere udgifter på borgere, der er henvist fra andet sygehusafsnit. Guldborgsund Kommune har ikke nogle større afvigelse i antallet af genindlæggelser eller udgifter til disse set i forhold til de andre ni kommuner. Det er ud fra det ovenstående BDO s vurdering, at Guldborgsund Kommune bør fokusere sin indsats på yderligere at afdække, hvilke faktorer der er medvirkende til den højere aktivitet og dermed højere udgifter der ses på det somatiske område. Efter drøftelse med projektets arbejdsgruppe, er det besluttet at fokusere den videre analyse på en granskning af de såkaldte forebyggelige diagnoser. Desuden foretages en yderligere granskning af en række hypoteser, som arbejdsgruppen og BDO s konsulenter i enighed er nået frem til. Hypoteserne kan som udgangspunkt kun afkræftes eller sandsynliggøres det er således ikke BDO s vurdering, at der kan foretages solide konklusioner på baggrund af den foreliggende rapport. Granskningen skal derimod ses som en mulig inspiration til det videre arbejde med at nedbringe kommunens udgifter til medfinansiering og på sundhedsområdet i det hele taget. De hypoteser, der behandles i det følgende, er her beskrevet i kort form: At antallet af læger set i forhold til befolkningstallet er en medvirkende faktor til de øgede udgifter til medfinansiering. At beregningsmetoden for det socioøkonomiske indeks som er opgjort s. 6 i rapporten underkompenserer Guldborgsund Kommune. Således er der umiddelbart vurderet en meget stor forskel på Lolland og Guldborgsund Kommuner. At kommunens egne specialistsygeplejersker med fordel kan løfte en række af de opgaver, der ligger i forbindelse med ambulant behandling af diabetes-patienter - og som i dag foretages i hospitalsvæsenet. At mange ældre borgere, der er døende, indlægges akut på sygehuset hvorefter de dør efter ganske kort tid. Det vurderes bl.a. i et par interviews, der er lavet med læger på Nykøbing F. Sygehus at disse indlæggelser reelt er meningsløse både rent 16

18 medicinsk og for de borgere det berører. Borgerne kunne lige så vel med den rette pleje og palliative behandling - være afgået ved døden i deres eget hjem. At datakvaliteten i de data, der er anvendt til analysen, muligvis er tvivlsom. Denne hypotese bygger på et forløb under udarbejdelsen af nærværende analyse, hvor der er blevet rejst tvivl om data-disciplinen hos det personale, der står for registreringen af data i KØS (Kommunaløkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag - den database data er trukket fra). Og at det under alle omstændigheder er problematisk, at det reelt ikke er muligt at vurdere datakvaliteten, da man ikke med den nuværende lovgivning må eller kan analysere data på CPR-niveau. Dermed er det umuligt for kommunerne at kontrollere, om det der bliver betalt for (via den kommunale medfinansiering) reelt er korrekt. Det er arbejdsgruppens og BDO s forhåbning, at dette kan medvirke til at styrke billedet af, hvor Guldborgsund med fordel kan iværksatte tiltag og/eller yderligere afdækning, der på sigt kan nedbringe udgifter til medfinansiering, først og fremmest på det somatiske område. Den resterende del af rapporten vil derfor have fokus på analyse af de forebyggelige diagnoser. 5 FOREBYGGELIGE DIAGNOSER Forebyggelige diagnoser er defineret ud fra dels Sundhedsstyrelsens begrebsdefinitioner, dels ud fra diagnoser, som Guldborgsund selv har ønsket at få inddraget i analysen. Det er desuden aftalt at fokusere på stationære forløb, da det formodes, at der er mest at hente på dette område. De diagnoser, der er inddraget i det følgende, er: Blærebetændelse Diabetes II Knoglebrud KOL Dehydration Causa Socialis Kigger man på andelen af de forebyggelige diagnoser set i frohold til de samlede udgifter til området, udgør de forebyggelige diagnoser i Guldborgsund Kommune 11,7 % af de samlede udgifter. 17

19 Tabel 16. FOREBYGGELIGE DIAGNOSERS ANDEL AF SAMLEDE UDGIFTER Kommune Stationære i alt 6 sygdomme Andel af de samlede udgifter til stationære indlæggelser Indeks (indeks 100=gennemsnit af øvrige kommuner) Guldborgsund ,73% 104 Bornholm ,06% 98 Holbæk ,93% 106 Kalundborg ,10% 98 Lolland ,08% 116 Norddjurs ,96% 88 Næstved ,16% 90 Odsherred ,18% 108 Slagelse ,91% 106 Tønder ,90% 97 Vordingborg ,47% 93 Gns. af øvr. kommuner ,28% 100 Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af data fra KØS. Data er fra En gennemgang af data fra KØS-databasen viser, at Guldborgsund Kommune sammen med Lolland Kommune - ligger i toppen set i forhold til udgifter til de udvalgte diagnoser pr. indbygger. Tabel 17. KR. PR. INDBYGGER BLÆREBETÆN TYPE II CAUSA KOMMUNE DELSE DIABETES KNOGLEBRUD KOL DEHYDRERING SOCIALIS TOTAL Guldborgsund 6,99 2,32 43,16 65,80 10,55 0,49 129,31 Bornholm 3,34 3,47 38,02 57,99 7,13 0,11 110,06 Holbæk 5,43 3,22 29,41 62,10 10,73 0,59 111,47 Kalundborg 3,87 2,03 35,25 56,92 10,25 0,20 108,51 Lolland 5,59 2,69 40,50 76,43 12,90 1,06 139,18 Norddjurs 5,23 2,36 28,22 43,92 5,24-84,97 Næstved 6,44 3,50 29,57 45,52 9,09 1,42 95,55 Odsherred 3,06 3,59 32,02 70,44 13,33 0,83 123,27 Slagelse 4,60 2,48 46,44 53,34 8,41 0,77 116,04 Tønder 2,77 1,01 31,76 45,53 5,55 0,08 86,70 Vordingborg 4,77 2,48 35,53 50,29 8,63 0,58 102,29 Gns. af øvr. Kommuner 4,51 2,68 34,67 56,25 9,13 0,56 107,80 Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af data fra KØS. Data er fra Endvidere kan det konstateres, at det i udtalt grad er KOL og knoglebrud, der er de store udgiftsposter. Da der ikke er større udgiftsposter på de øvrige diagnosegrupper og/eller ikke er nævneværdige højere udgifter i Guldborgsund sammenlignet med de andre ti kommuner, er der i det følgende fokuseret på en yderligere afdækning af KOL og knoglebrud. 18

20 5.1 KNOGLEBRUD De typiske skader ved faldulykker hos ældre er hoftebrud, håndledsbrud, sår i hovedet og kvæstelser forskellige steder på kroppen. Alvorligst er det, når faldene fører til brud på hofte eller lårben. Dette medfører ofte langvarig indlæggelse og nedsat funktionsevne 2. En væsentlig faktor i denne sammenhæng er, hvorvidt knoglebruddene reelt er faldulykker og reelt er forebyggelige. Det er desværre ikke muligt ud fra de foreliggende data, at afgøre om der reelt er tale om faldulykker. Derimod kan der opdeles efter alder og diagnosekoder (hvilken type af brud, der er tale om). Med denne opdeling kan den hypotese - at der er en del ældre i Guldborgsund Kommune, der indlægges grundet faldulykker efterprøves. Denne opdeling er foretaget i nedenstående tabel. 2 Statens Institut for Folkesundhed, 19

21 Tabel 18. Udgift opdelt på diagnosekoder for knoglebrud - % af samlede udgift for aldersgruppen. Burd på nedre Brud på Hovedtot Brud i hoved Brud på hals Brud på øvre ryg og bryst ryg, bækken, hofte m.m. skulder og overarm Brud på underarm og Brud på Brud på lår Brud på underben Brud på fod Hovedtotal al i % af samlet Andel af befolknin Aldersgruppe (DS02) (DS12) (DS22) (DS32) (DS42) albue (DS52) hånd (DS62) m.m. (DS72) (DS82) m.m. (DS92) (kr.) forburg gen 0-4 0% 0% 0% 0% 26% 28% 10% 28% 8% 0% % 4,5% 5-9 0% 0% 0% 0% 15% 67% 12% 0% 0% 6% % 5,0% % 0% 10% 4% 12% 45% 5% 10% 5% 0% % 5,6% % 6% 12% 6% 7% 19% 19% 0% 16% 10% % 6,3% % 0% 0% 0% 0% 16% 43% 0% 19% 4% % 4,6% % 0% 0% 20% 0% 20% 20% 0% 30% 10% % 4,0% % 0% 0% 0% 10% 10% 20% 0% 20% 39% % 4,6% % 0% 0% 5% 11% 11% 37% 5% 21% 11% % 5,7% % 0% 4% 18% 4% 18% 18% 0% 26% 9% % 6,4% % 0% 19% 7% 7% 11% 33% 0% 22% 0% % 7,6% % 0% 14% 3% 10% 14% 10% 7% 27% 14% % 7,4% % 7% 2% 7% 4% 13% 2% 18% 33% 13% % 7,8% % 0% 8% 5% 13% 37% 8% 5% 21% 3% % 7,9% % 0% 8% 8% 17% 20% 9% 11% 19% 8% % 7,7% % 0% 4% 6% 8% 24% 10% 25% 12% 12% % 5,3% % 5% 2% 21% 7% 14% 0% 29% 14% 7% % 4,0% % 0% 6% 11% 8% 22% 0% 42% 8% 3% % 2,8% % 0% 5% 8% 5% 16% 5% 50% 11% 0% % 1,8% % 0% 0% 0% 20% 0% 0% 60% 20% 0% % 0,7% % 0% 0% 0% 17% 0% 0% 83% 0% 0% % 0,2% Guldborgsund 2% 1% 6% 7% 9% 21% 12% 17% 17% 7% % 100,0% Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af data fra KØS. Data er fra

22 Som det fremgår af tabellen er aldersgruppen mellem år den gruppe, der procentvis fylder mest i udgifterne og dette forstærkes, når det sættes i forhold til den andel af befolkningen, som gruppen udgør. Ligeledes er det en markant større andel af udgifterne, der går til brud på nedre ryg, bækken og hofte samt brud på lår. Det er således BDO s vurdering, at det i væsentlig grad er sandsynliggjort, at der her er tale om faldulykker hos den ældre del af befolkningen i kommunen. Dernæst er det relevant at se på, om Guldborgsund Kommune bruger flere midler på denne type skader end de kommuner, der er sammenlignet med. I nedenstående tabel er opgjort, hvor stor udgiften er for borgere i gruppen år set i forhold til det beløb der i alt anvendes på knoglebrud for alle aldersgrupper. Der er udvalgt fem diagnosekoder, der ses som særlig relevante for denne type uheld. Som det fremgår, skiller Guldborgsund sig ikke nævneværdigt ud i denne forbindelse. Tabel 20. Andel af udgifter på udvalgte diagnoser for aldersgruppen år set ift. den samlede udgift til knoglebrud. I alt udgifter til Brud på udvalgte nedre diagnosekoder ryg, ift. samlede Kr. i alt på brud bækken, Brud på udgifter for alle for alle hofte underarm Brud på Brud på Brud på knoglebrud for aldersgrupper m.m. og albue hånd lår m.m. underben alle (alle Kommuner (DS32) (DS52) (DS62) (DS72) (DS82) aldersgrupper diagnosekoder) Guldborgsund 0,18% 8,06% 2,30% 13,11% 5,75% 29,40% Bornholm 0,29% 9,45% 1,46% 25,92% 4,50% 41,62% Holbæk 0,00% 6,01% 0,69% 18,95% 5,32% 30,97% Kalundborg 0,00% 5,09% 1,87% 14,72% 4,67% 26,36% Lolland 0,00% 10,48% 2,25% 18,47% 6,24% 37,44% Norddjurs 0,45% 6,72% 0,45% 15,23% 1,79% 24,64% Næstved 0,00% 7,25% 1,27% 23,22% 4,73% 36,47% Odsherred 0,00% 10,90% 0,00% 20,93% 6,54% 38,37% Slagelse 0,13% 7,32% 3,09% 15,95% 4,56% 31,04% Tønder 0,00% 6,83% 1,02% 26,96% 5,84% 40,65% Vordingborg 0,00% 9,25% 1,96% 14,01% 5,61% 30,83% Hovedtotal 0,09% 7,82% 1,75% 18,32% 5,08% 33,05% Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af data fra KØS. Data er fra Ses der isoleret på udgift pr. borger i den konkrete aldersgruppe år er billedet ligeledes, at Guldborgsund placerer sig tæt på gennemsnittet og altså tilsyneladende ikke har nævneværdige større udgifter på dette område end de kommuner, der sammenlignes med. 21

23 Tabel 21. Udgifter pr. borger ift. udvalgte diagnosekoder i aldersgruppen år fordelt på kommuner diagnosekoder (DS32, 52, 62, 72 og 82) - aldersgruppe Befolkningstal Udgift i kr. Kommuner år år pr. borger Guldborgsund Bornholm Holbæk Kalundborg Lolland Norddjurs Næstved Odsherred Slagelse Tønder Vordingborg Gennemsnit af øvrige 61 Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af data fra KØS. Data er fra Det kan således sammenfattes, at der ikke umiddelbart er belæg for at vurdere, at Guldborgsund har nogle nævneværdige større udfordringer i forhold til udgifter relateret til faldulykker i den ældre del af befolkningen. Det er derfor BDO s vurdering, at der ikke kan peges på dette område som et særligt interessant indsatsområde med henblik på at nedbringe udgifterne til medfinansiering. 5.2 KOL I den dybere analyse af KOL-området har det vist sig vanskeligt med de tilgængelige data at isolere antallet af patienter med KOL og derved sammenligne antallet af KOL-patienter i Guldborgsund Kommune med de 10 øvrige kommuner. Ligeledes kan KOL ikke, som eksempelvis faldulykker ovenfor, brydes yderligere op i diagnosekoder og dermed analyseres dybere end det allerede foreliggende. Dog kan det, som tidligere nævnt, konstateres, at Guldborgsund Kommune har højere udgifter til KOL-området, end de fleste af de kommuner, der er sammenlignet med (se tabel 17). Arbejdsgruppen og BDO s konsulenter har i forlængelse af drøftelserne og det løbende arbejde med afdækning af KOL-området tillige haft fokus på sammenhængen mellem KOL og lungekræft. Denne sammenhæng er veldokumenteret 3, og de tilgængelige data viser således også, at Guldborgsund har det næst-højeste udgiftsniveau pr. indbygger til lungekræft blandt de kommuner, der er sammenlignet med. BDO vurderer derfor, at der med fordel kan fokuseres på forebyggelse af KOL. Her tænkes primært på rygestop-kurser og lignende. Det skønnes således, at procent af alle KOLtilfælde skyldes rygning 4. Guldborgsund Kommunes eksisterende tiltag på området bør som 3 Kilde: 4 Kilde Sundhedsstyrelsen: 22

24 udgangspunkt evalueres (evt. kan indsatsen sammenlignes med andre kommuners) og i forlængelse heraf skal det vurderes, om indsatsen med fordel kan styrkes. 6 TEST AF HYPOTESER Som tidligere beskrevet vil det følgende afsnit have fokus på, at afkræfte eller sandsynliggøre en række hypoteser, som arbejdsgruppen og BDO s konsulenter har opnået enighed om er værd at underkaste en yderligere granskning. Formålet med dette er yderligere at inspirere og kvalificere det videre arbejde med at nedbringe Guldborgsund Kommunes udgifter til medfinansiering og sundhedsområdet i det hele taget. At antallet af læger set i forhold til befolkningstallet er en medvirkende faktor til de øgede udgifter til medfinansiering. At beregningsmetoden for det socioøkonomiske indeks som er opgjort s. 6 i rapporten underkompenserer Guldborgsund Kommune. Således er der umiddelbart vurderet en meget stor forskel på Lolland og Guldborgsund Kommuner. At kommunens egne specialistsygeplejersker med fordel kan løfte en række af de opgaver, der ligger i forbindelse med ambulant behandling af diabetes-patienter - og som i dag foretages i hospitalsvæsenet. At datakvaliteten i de data, der er anvendt til analysen, muligvis er tvivlsom. Denne hypotese bygger på et forløb under udarbejdelsen af nærværende analyse, hvor der er blevet rejst tvivl om data-disciplinen hos det personale, der står for registreringen af data i KØS (Kommunaløkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag - den database data er trukket fra). Og at det under alle omstændigheder er problematisk, at det reelt ikke er muligt at vurdere datakvaliteten, da man ikke med den nuværende lovgivning må eller kan analysere data på CPR-niveau. Dermed er det umuligt for kommunerne at kontrollere, om det der bliver betalt for (via den kommunale medfinansiering) reelt er korrekt. 23

25 6.1 HYPOTESE 1: ANTALLET AF LÆGER ER FOR LAVT BDO har indsamlet oplysninger om antallet af privatpraktiserende læger i Guldborgsund og de ti kommuner der er sammenlignet med 5. Tabel 22. Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af data fra KØS. Data er fra Det skal understreges, at der er tale om antal lægepraksisser og altså ikke antal læger. Der kan således være tale om at flere læger har en praksis sammen. Den mest almindelige flerlægepraksis (77 %) har to eller tre læger. De øvrige læger arbejder i solopraksis 6. Dette giver selvsagt en vis usikkerhed i de konklusioner, der kan drages på baggrund af tallene. På landsplan er antallet af patienter pr. almen praktiserende læge omtrent borgere pr. alment praktiserende læge 7. Ovenstående opgørelse peger ikke med de forbehold der er gjort gældende ovenfor - umiddelbart i retning af, at Guldborgsund har væsentligt færre læger end de kommuner, der er sammenlignet med i analysen. Et notat udarbejdet af Praktiserende Lægers Organisation peger dog på, at der, især i udkantsområderne og herunder især Lolland-Falster og Nordjylland, er en udtalt mangel på læger. Det skal bemærkes, at flere af de kommuner, der er sammenlignet med i denne analyse, Kilde: Praktiserende Lægers Organisation 7 Denne beregning bygger på oplysninger fra Praktiserende Lægers Organisation. 24

26 også er beliggende i udkantsområder, hvorfor den ovenstående opgørelse formentlig blot er udtryk for, at der generelt er færre læger pr. indbygger blandt de kommuner, der er sammenlignet med i denne analyse. BDO vurderer, at det i nogen grad er sandsynliggjort, at der er færre alment praktiserende læger i Guldborgsund end landsgennemsnittet. Det er givet de geografiske afstande i Guldborgsund Kommune også sandsynligt, at dette kan være en medvirkende faktor til de højere udgifter på medfinansiering af sundhedsydelser. Der bliver ganske enkelt for langt mellem patient og læge, hvilket kan være medvirkende til at borgerne ikke får den rette behandling tidligt i et sygdomsforløb, hvorved de kan ende med at blive sygere og til sidst kræver mere specialiseret og omfattende behandling end den alment praktiserende læge kan tilbyde. BDO anbefaler derfor, at Guldborgsund Kommune iværksætter en proces, der kan afdække problemets omfang yderligere og ideelt set medvirke til at identificere muligheder for at imødegå problemet. 6.2 HYPOTESE 2: BEREGNINGSMETODEN FOR DET SOCIOØKONOMISKE INDEKS ER SKÆV Det socioøkonomiske indeks måler kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske kriterier, der indgår med forskellig vægt i beregningen. Det er kriterier som f.eks. Antal årige uden beskæftigelse og Antal psykiatriske patienter 8. Som det ses af illustrationen nedenfor er Guldborgsund en af de kommuner, der har et indeks over 100, og dermed har Guldborgsund ud fra beregningsmetoden et højere udgiftsniveau grundet de socioøkonomiske omstændigheder der ligges til grund end gennemsnittet. Spørgsmålet er imidlertid om beregningen tager tilstrækkelig højde for Guldborgsund Kommunes socioøkonomiske udfordringer. I denne forbindelse er især nabokommunen, Lolland, interessant. Som illustreret på side 6 i rapporten har Lolland Kommune et socioøkonomiske indeks på 165,1, mens Guldborgsunds indeks er 117,5. 8 Kilde: Økonomi-og Indenrigsministeriet 25

27 Det skal her understreges, at det socioøkonomiske indeks ikke spiller nogen direkte rolle for, hvor meget Guldborgsund Kommune betaler i medfinansiering på sundhedsområdet. Det socioøkonomiske indeks anvendes til at beregne en del af den kommunale udligning og en skævhed i beregningsmetoden for det socioøkonomiske kan derfor have væsentlige økonomiske konsekvenser for den kommune, der eventuelt underkompenseres qua den anvendte beregningsmetode. Dog er det en kendsgerning, at der er en vis sammenhæng mellem en kommunes socioøkonomiske indeks og størrelsen af den kommunale medfinansiering. Således har kommuner med et højt socioøkonomisk indeks en tendens til at have tilsvarende højere udgifter til den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet 9. Hvis man følger denne logik burde Guldborgsund Kommunes socioøkonomiske indeks således være på niveau med eller højere end Lollands. Hvilket altså bestemt ikke er tilfældet. I figuren nedenfor er redegjort for hvordan det socioøkonomiske indeks beregnes (hvilke faktorer der vægtes). Det vil række for vidt for denne analyse at gå dybere ned i, hvorvidt den her skitserede beregningsmetode reelt underkompensereunderkompensere Guldborgsund Kommune i forhold til den kommunale udligning. 9 Finansministeriet, 2010, Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet, s

28 Det er imidlertid BDO s anbefaling, at Guldborgsund Kommune iværksætter yderligere afdækning af konsekvenserne for Guldborgsund Kommunes andel i den kommunale udligning ved den anvendte beregningsmetode for opgørelsen af det socioøkonomiske indeks. Hvis en sådan afdækning viser en underkompensation af Guldborgsund Kommune i forhold til den kommunale udligning, kan sagen med fordel løftes op på det politiske niveau og herved skabe opmærksomhed omkring den eventuelle problematik. 6.3 HYPOTESE 3: SPECIALISTSYGEPLEJERSKER KAN LØFTE AMBU- LANT BEHANDLING AF DIABETES-PATIENTER Guldborgsund Kommune råder allerede for nuværende over en række kommunale tilbud til borgere med diabetes II bl.a. diabetes-forløb og diætistvejledning. Imidlertid er det oplevelsen i arbejdsgruppen, at der fortsat er potentiale for at flytte flere af de ambulante patienter på de lokale sygehuse over i kommunale tilbud. Som tidligere illustreret er diabetes II ikke en af de tungere poster i forhold til kommunal medfinansiering. Der anvendes for nuværende 2,32 kr. pr. indbygger på denne diagnose i Guldborgsund Kommune i forhold til de stationære indlæggelser kigges der på de ambulante forløb anvendes der 7,53 kr. pr. indbygger og Guldborgsund ligger i denne forbindelse ikke et stykke under middel i forhold til de kommuner, der er sammenlignet med. I alt betaler kommunen kr. (i 2011) for ambulante behandlinger på diabetes II. På baggrund af de ovenstående kendsgerninger er det BDO s vurdering, at der ikke er et væsentligt potentiale for at nedbringe kommunens udgifter til kommunal medfinansiering gennem øget brug af kommunens specialistsygeplejersker. 27

29 6.4 HYPOTESE 4: FOR MANGE BORGERE INDLÆGGES PÅ SYGEHUS OG DØR GANSKE KORT EFTER I forbindelse med de interviews, der er foretaget med læger på Nykøbing F. Sygehus i regi af projektet, er det blevet nævnt som et problem, at der indlægges for mange ældre, døende borgere som lige så godt kunne være blevet i eget hjemme og med den rette pleje og smertestillende behandling være afgået ved døden her. Der er indrømmet væsentlige etiske problemstillinger, som bør overvejes i denne forbindelse. Er det eksempelvis vigtigt for borgerne og/eller disses pårørende, at man kan føle at alt er blevet gjort for at redde det liv, der afsluttes? Dette på trods af, at den medicinske fagkundskab vurderer, at der ikke er noget at gøre for at redde borgerens liv. Under alle omstændigheder er der basis for at teste denne hypotese med de foreliggende data fra KØS-databasen. Nedenstående diagram illustrerer, hvor mange borgere over 70 år, der er blevet indlagt og døde inden for to dage efter indlæggelsen dette er sat i forhold til den samlede population af borgere over 70 år i de pågældende kommuner. Det kan konstateres, at især Lolland men også Guldborgsund ligger væsentlig højere end de andre kommuner, der er sammenlignet med. Det er dog vigtigt at bemærke her, at datagrundlaget er spinkelt, idet populationerne (antallet af 70+ årige døde efter 2 dage) ikke er stort nok til at kunne drage solide konklusioner. Tabel 23. Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af data fra KØS. Data er fra

30 Ikke desto mindre, er det BDO s vurdering, at det ovenstående billede er så markant, at der med fordel kan foretages yderligere afdækning af problemets karakter og omfang. Her tænkes især på hvor mange borgere det drejer sig om, hvilke diagnoser og sygdomsforløb der gør sig gældende, hvad der er blevet gjort/ikke gjort fra den kommunale syge- og ældreplejes side osv. men ligeså på de etiske problemstillinger, som der er henvist til tidligere i afsnittet. 6.5 HYPOTESE 5: DATAKVALITET I KØS ER MULIGVIS TVIVLSOM OG I HVERT FALD IKKE-KONTROLLERBAR Denne hypotese bygger i høj grad på de erfaringer, som arbejdsgruppen og BDO s konsulenter har gjort sig i arbejdet med de foreliggende data fra KØS i regi af nærværende analyse. Et medlem af arbejdsgruppen har i løbet af projektperioden været i kontakt med personale fra et sygehus, der må formodes at have leveret en væsentlige del af de data, der er anvendt til analysen. Det fremkom ved denne lejlighed, at data-disciplinen på pågældende sygehus i forhold til registrering af de data, der anvendes til KØS lader (eller har ladet) noget til at ønske. Derfor blev der foretaget en formel henvendelse til sygehuset for at få be- eller afkræftet disse forlydende. Sygehuset afkræftede forlydenderne, men det var fortsat uigennemskueligt for arbejdsgruppen og BDO s konsulenter, hvorvidt denne forsikring reelt betød, at data fra KØS er pålidelige (læs: at medarbejderne på hospitalet registrerer data korrekt). Dette medførte en større drøftelse i arbejdsgruppen, hvor det dels er blevet drøftet, hvor stor en hindring det reelt er for kommunerne ikke kun Guldborgsund, men alle kommuner at det reelt er umuligt på nogen måde at kontrollere, hvorvidt data fra sygehusene, der ligger til grund for den kommunale medfinansiering af sundhedsydelserne, er korrekte. Dette skyldes især, at det ikke er muligt (eller lovligt) for nuværende at gå ned på cpr-niveau og kontroller om borger A reelt har fået de ydelser, som hospitalet har registreret. Denne problemstilling blev yderligere aktualiseret af, at et af arbejdsgruppens medlemmer, der til daglig arbejder inden for kommunens ældre-område, har erfaring med krydstjek af oplysninger fra sygehusene om antallet af liggedage 10. Her har en simpel gennemgang på cpr.- niveau, hvor man altså har tjekket om borger A også rent faktisk var på hospitalet de dage, som hospitalet har sendt regning for, vist en fejlmargen på kr. Den samlede regning var på kr., så der er tale om en fejlmargen på 67 %. Det er BDO s vurdering, at Guldborgsund bør holde betydeligt fokus på denne problemstilling. Det er vanskeligt at vurdere mere præcist, hvor stort problemet er men det kan potentielt være ganske omfattende, hvis der er tale om afvigelser som eksemplet med liggedagene. 10 Liggedage er et udtryk for det antal dage borgere er liggende på hospitalet uden at være under behandling og hvor det altså er kommunen, der betaler for at borgeren ligger. 29

31 7 KONKLUSION PÅ ANALYSE Guldborgsund Kommunes aktivitetsbaserede medfinansiering af sundhedsydelser på knap 141 mio. kr. er markant større end gennemsnittet af de ti benchmark-kommuner. De ti benchmark-kommuners gennemsnitlige aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsydelser var på knap 109 mio. kr. Guldborgsund Kommunes medfinansiering af sundhedsydelser er derved ca. 32 mio. kr. højere end gennemsnittet. Når der korrigeres for antal borgere i Guldborgsund Kommune og benchmark-kommunerne, ses at Guldborgsund Kommunes finansiering er knap 9% dyrere end de kommuner der sammenlignes med. Når der alene ses på somatik, er Guldborgsund Kommunes medfinansiering af somatikområdet knap 12 % højere end de kommuner der sammenlignes med. Guldborgsund Kommunes medfinansiering af sygesikringsområdet er knap 3 % lavere end gennemsnittet af de kommuner, der benchmarkes med. Guldborgsund Kommunes medfinansiering af psykiatri-området er knap 14 % lavere end gennemsnittet af de kommuner, der benchmarkes med. Set i lyset heraf og ligeledes set i lyset af, at disse to områder har relativt små andele af den samlede medfinansiering af sundhedsydelserne, er der i analysen ikke fokuseret yderligere på disse områder. Hvad angår udgifterne til somatik er Guldborgsund Kommunes udgifter væsentlig højere end gennemsnittet af de ti øvrige kommuner. Det ses f.eks., at Guldborgsund Kommune finansierer mere end 71 mio. kr. for somatiske indlæggelser, mens gennemsnittet af de øvrige kommuner er på knap 52 mio. kr. På samme vis ses, at Guldborgsund Kommune finansierer mere end 42 mio. kr. for ambulant behandling, mens gennemsnittet af de øvrige kommuner er på knap 33 mio. kr. I Guldborgsund Kommune har borgerne i sammenligning med de øvrige kommuner knap 0,2 aktiviteter flere pr. borger. Når der korrigeres for antal borgere ses, at Guldborgsund Kommunes udgifter pr. borger til stationære indlæggelser er kr., mens gennemsnittet af de øvrige kommuner er 996 kr. pr. borger. Tilsvarende er Guldborgsund Kommunes udgifter pr. borger til ambulant behandling 686 kr., mens gennemsnittet af de øvrige kommuner er 637 kr. pr. borger. Guldborgsund Kommunes udgifter til medfinansiering af korttidsindlæggelser var på 36 mio. kr. i Derved går halvdelen af kommunens samlede finansiering af indlæggelser til indlæggelser, der varer to dage eller kortere. Der er en vis variation over de ti kommuner, der sammenlignes med. Der er relativt flere korttidsindlæggelser fra læger og speciallæger end fra andre sygehusafsnit. Guldborgsund Kommunes udgifter til korttidsindlæggelser henvist fra læger/speciallæger er på knap 7 mio. kr. Analysen har i forlængelse af ovenstående resultater været fokuseret på dels at undersøge en række udvalgte forebyggelige diagnoser, samt teste fem udvalgte hypoteser, som arbejdsgruppen og BDO s konsulenter har drøftet på møder i løbet af projektet. Ud fra de udvalgte seks forebyggelige diagnoser viste en nærmere analyse, at især KOL og faldulykker (knoglebrud) kunne indeholde interessante muligheder for Guldborgsund Kommune. 30