Til baggrund og information
|
|
- Jørgen Sommer
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 PARTNERSKABSAFTALE INDGÅET MELLEM: SKOLE: TILST SKOLE Adresse: Aftaleansvarlig: Lone Jørgensen FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLEAFDELING: Adresse: Skjoldhøjvej 11 Aftaleansvarlig fritidscentret: Ulrik Jørgensen MATERIALE Ramme for partnerskabsaftale mellem skoler og UngiAarhus Organisering af samarbejdet Aftale om understøttende funktion Aftale om tidlige, forebyggende indsatser Aftaler om valgfag Aftale om overgange Ungemiljø Aftaler om økonomi Aftaleansvarlig ungdomsskolen: Casper Husted Aftaleperioden: Til baggrund og information KvaS-modellen Forebyggelsestrekanten Samarbejdsaftalen mellem skoler, UngiAarhus og UU Faktaark om ansættelse og afregning 1
3 AFSÆT FOR SAMARBEJDET Partnerskabsaftalen er en fælles ramme for samarbejdet mellem skolerne og UngiAarhus. Rammen giver et fælles afsæt og forståelse i forhold til værdier, fælles fokusområder og organisering, men udmøntes konkret efter lokale behov. Partnerskabsaftalen understøtter, at vi etablerer et ligeværdigt og gensidigt forpligtende samarbejde. Aftalen tager udgangspunkt i KvaS (Kvalificeret Selvbestemmelse) og Forebyggelsesstrategien. Det er skolerne, der har undervisningsforpligtigelsen. Samarbejdet mellem skole og UngiAarhus tager afsæt i: Vi gør i fællesskab det, der virker med blik for lokal og individuel variation. Vi har fokus på samarbejde, forebyggelse, tidlig indsats og den enkeltes udvikling og deltagelsesmuligheder. Vi skal være vedholdende og handle, så børnene og de unge bliver på sporet, eller kommer tilbage på sporet. Vi bruger de fleksible læringsmiljøer, som er tilgængelige både de lokale og byens øvrige. MÅL OG EFFEKTMÅLING Vi følger op på, om den enkelte oplever en positiv udvikling, og på hvor godt vi samlet lykkes med at nå vores mål for børnene og de unge. Vi måler for at skabe viden og udvikling i praksis. Vi formulerer mål og effekt i forhold til de konkrete ydelser. Den fælles målramme er Børn og Unge-politikken og Børn og Unges budgetmål. Hertil kommer Fritids- og ungdomsskoleplanen. Vi tager afsæt i fælles data som fravær, frafald, uddannelsesparathed om børnene og de unge i vores lokaldistrikt. ØKONOMI I forhold til økonomi gælder, at vi indgår lokale aftaler ud fra en helhedsvurdering. Aflønning sker på baggrund af gældende regler på området (se faktaark om ansættelse og afregning). 2
4 ORGANISERING AF SAMARBEJDET Partnerskabsaftalen skal være indgået senest 1. maj. Vi evaluerer løbende aftalen på ledelsesniveau på koordinerende møder. Skolerne og UngiAarhus deltager sammen; eksempelvis i følgende mødefora: Skole-fritid-hjem-samtaler Koordinerende møder (løbende opfølgning på samarbejdet og eventuelle specialtilbud) Teammøder på skolen Årgangsmøder med forældre for eksempel med SMG eller UU Møder vedrørende uddannelsesparathed (jævnfør Samarbejdsaftale mellem skolerne, UngiAarhus og UU) Distriktsmøder Møder vedrørende fælles opgaver om Børn og Unge byrådet Eventuelt andre relevante lokale møder ORGANISERING AF SAMARBEJDET At børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at nå et højt fagligt niveau. Andelen af folkeskoleelever, som går op til 9.- klasseprøver i dansk og matematik, skal være over 95 procent. At børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab. At børn og unge trives, er robuste og har selvværd. At børn og unge udvikler sunde vaner Andelen af folkeskoleelever, som ved 9.-klasseprøverne opnår mindst 02 i gennemsnit i både dansk og matematik, skal være over 95 procent. Elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under seks procent om året, og andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med halvandet procentpoint om året. KOMMUNIKATIONSPLATFORM Det aftales, hvilke ledere eller medarbejdere fra: UngiAarhus, der skal have adgang til skoleintra Skolen, der skal have adgang til UngiAarhus-intra AFSÆT FOR SAMARBEJDET Hvem inviterer? Hvem deltager? Hvor mange møder afholdes og hvornår? 3
5 Organisering af samarbejdet er for eksempel: Teammøder på skolen Årgangsmøder med forældre for eksempel med SMG eller UU Møder vedrørende uddannelsesparathed (jævnfør samarbejdsaftale mellem skolerne, UngiAarhus og UU) Eventuelle andre relevante lokale møder Understøttende funktion er for eksempel: Understøttende undervisning Understøttelse af enkelte elever Bevægelsesbånd Distriktsmøder Møder vedrørende fælles opgaver om Børn og Unge-byrådet Eventuelle andre relevante lokale møder Spisepause Temadage Lejrskoler Tidlige, forebyggende indsatser er for eksempel: Forløb eller ad hoc indsatser i forhold til fravær, mistrivsel, børn og unge med angst eller psykisk sårbarhed robusthedsforløb, frafaldstruede unge, kriminalitetstruede unge. Etablering/formidling af fritidsjob og praktikforløb. AKT-funktioner. det kan omfatte Social Pejling, SSP-samarbejde eller netværksmøder. særlig opmærksomhed på V/H-børn, specialklassebørn samt børn og unge, der går på tværs af skoledistrikter. Valgfagsrækken er: Tysk, fransk, spansk Billedkunst, Medier, Filmkundskab Drama, Musik, Håndværk og design, Madkundskab Almindelige indvandrersprog for elever med fornødent forhåndskendskab til det pågældende sprog Sammenhænge i et 0-18 års perspektiv sigter på at skabe sammenhæng i overgangen mellem: SFO-fritidsklub Mellemtrin/fritidsklub - udskoling/ungdomsklub og -skole Udskoling - ungdomsuddannelse Derudover kan der oprettes lokale valgfag i: Arbejdskendskab, Metal/motorværksted, Byggeværksted, Teknologiværksted, Serviceværksted, Produktudvikling og formgivning, Iværksætter, Sundhed og sociale forhold, Teknologi og kommunikation. Særlig fokus på: H-børn/specialklasse børn 95-procentmålsætning og 25 procent unge på en erhvervsuddannelse I flere lokaldistrikter deler skoler, fritidsklubber og ungdomsklubber lokaler og der kan derfor være behov for at have klare aftaler i forhold til etablering/vedligeholdelse af ungemiljøer: Ungemiljøer er for eksempel: Fysiske miljøer, blandt andet delelokaler Sociale miljøer, blandt andet pausemiljøer i skoletiden og klubmiljø i fritiden Samarbejdsflader mellem lærere og pædagoger Under bilag 7 noteres de økonomiske aftaler der mellem Fritidscentrene, ungdomsskolerne og skolerne eventuelt er blevet indgået. 4
6 BILAG 1 DELTAGELSE I FÆLLES MØDEFORA/ÅRSPLANLÆGNING Mødefora: Hvem inviterer: Hvem deltager? Hvor mange møder afholdes og hvornår? LDG LEDERRÅDET MORTEN BERG DAGTILBUD, SKOLE, FU, SOCIAL- FORVALTNING, 4. STK OM ÅRET OPFØLGNING PARTNER- SKABSAFTALER FRITIDSLEDER FU-LEDELSE, LONE JØRGEN- SEN, ULRIK JØRGENSEN 2. PR. ÅR NETVÆRKSMØDER/SOS/SPE- CIALCENTER DEN SOM SER BEKYMRING OG TILKNYTTEDE LÆRERE SPECI- ALCENTER KLUBBEN & SKOLEN EFTER BEHOV OVERGANGSMØDER FRITIDSLEDER I FORHOLD TIL SFO OG OVERGANG TIL UK SFO, TEAMLÆRER UDSKOLING, FU EFTER BEHOV 1. AD HOC MØDER 2. TÆNKE UNDERSTØT- TENDE UV IND 3. RULL-PROJEKT 2. SKOLELEDELSE OG FRITIDS- LEDER 3. FRITIDSLEDER OG RULL PROJEKTLEDER 1. EFTER BEHOV 2. MØDE AFTALT M. JENS BECK/UJ 3. SE PLAN FOR RULL ÅRGANGSMØDER 7.ÅRGANG 8.ÅRGANG 9.ÅRGANG SKOLELEDELSEN UU, SKOLELEDELSEN, USK & KLUBBEN DECEMBER EFTER 15.JANUAR AUGUST 5
7 OVERGANG TIL UNGDOMS- UDDANNELSER ÅRSHJUL OG KOORDINERING AF INDSATSER PRØVEBOOSTERS UDDANNELSESSNUSERE UU USK USK, UU, SKOLELEDELSEN OG UDSKOLINGSLÆRERNE EFTER D.1.APRIL JUNI/AUG VALGFAGS MØDE UNGDOMSSKOLEKLASSE- KONFERENCER VED SKOLE- START USK SKOLELEDELSEN OG USK USK OG UDSKOLNINGSLÆ- RERNE DEC, JAN, FEB. AUGUST A-Å 7.KL. TRÆF ET VALG A-Å 4.KL (ELLER 3. KLASSE) UNGIAARHUS UNGIAARHUS USK, KLUBBEN, KLASSELÆRERE OG EVT. SKOLELEDELSEN ET MØDE(JUNI), RESTEN ORDNES OVER MAIL. PÅ SKOLEN VALG TIL BØRN- OG UNGE BYRÅ- DET USK UDSKOLINGSLÆRERE + SKOLELE- DELSE + TOVHOLDER FRA USK UGE
8 BILAG 2 OPGAVE Opgavebeskrivelse: 1. A-Å 4.kl. Forumteater, teambuildingøvelser/lege, stjerneløb ved klubben. 2. Træf et valg 7 kl. 3. Understøttelse af enkelte elever /grupper/ klasser 4. Tilbud om reduceret skoleskema 5. Tilbud om Klubskolen Ungiaarhus Vest Effekter vi gerne vil opnå: 1. A-Å/ADGANG TIL ÅRGANGE 4.KL.STØRRE FORSTÅELSE FOR GRUPPEDYNAMIK, GLADE OG MOTIVEREDE ELEVER 2. Å-Å 7.KL. TRÆF ET VALG AT DE UNGE STYRKES I PROCESSEN MED AT KUNNE TRÆFFE VALG I FORHOLD TIL EGET LIV OG UDDAN- NELSE Mål med opgaven: 1. A-Å- 4.kl. At skabe bedre trivsel i klassen, samt øge de unges kendskab til UngiAarhus. Lærerne får desuden lov til at være på sidelinjen og se deres elever i en ny kontekst kl. At styrke de unges evne til at reflektere over eget liv i en samfundskontekst og sætte dem i stand til at træffe egne valg i forhold til ovenstående. 3. F.eks. styrke den social kapital/flertalsmisforståelser, arbejde med personlige og sociale kompetencer 4. stress reducere og praksislæring i klubben 5. Individuel elevplan for differentieret skoletilbud Sådan måler vi effekten: 1. A-Å 4.KL. SPØRGESKEMA OG EVALUERING PÅ DAGEN. EVT. FEEDBACK FRA LÆRERE 2.TRÆF ET VALG 7. KL. SPØRGESKEMA OG EVALUERING PÅ DAGEN OG FEEDBACK FRA LÆ- RERE 3. SPARRINGSMØDE MED TEAMLÆRERE ELLER NETVÆRKSMØDE 7
9 3. FÆRRE KONFLIKTER INDIVID - OG GRUPPE NIVEAU, STA- BILT FREMMØDE, KAN INDGÅ I FÆLLESSKABER MED STØTTE FRA DISTANCE ELLER UDEN VOKSEN STØTTE PLANLÆGNING OG EVALUERING Hvem er ansvarlig for planlægning og evaluering: 1&2:UngiAarhus 3,4 & 5; Afd.leder Fritidsklub eller Fritidsleder 8
10 BILAG 2 FUNKTION OG ANSVAR Underviser Pædagog Ledelse Funktions- og ansvarsfordeling Eksempelvis rolleafklaring til de enkelte lektioner Eksempelvis fagfaglig forventningsafstemning Hvem har ledelsen af medarbejderne AFTALER VED FRAVÆR Hvem har ansvaret for at finde vikar, hvem melder medarbejderen sig syg til, hvordan sikres videreformidlingen til den anden part? Det aftales pr. aftale imellem Fritidsleder og pæd.leder skolen 9
11 BILAG 3 I Forhold til indgåelse af aftaler om tidlige, forebyggende indsatser Relevante samarbejdsparter deltager i netværksarbejdet. Relevante medarbejdere udveksler, efter aftale med forældrene, rettidigt de nødvendige informationer om børn/unge ved tegn på fravær og mistrivsel med henblik på tidlig indsats. OBS på at koordinere/afdække i forhold til indsatser og tilbud fra blandt andet Uno, UU og Ungdomscenteret. OPGAVE Opgavebeskrivelse: Overgang til ungdomsuddannelser Prøveboosters Ungdomsskoleundervisning Uddannelsessnusere UngiErhverv IUP indsatser Undervisning og lektiehjælp i klubben Robusthedskurser Mål med opgaven: At forberede de unge til et godt (ungdoms)-liv og medvirke til at give dem de fornødne faglige, personlige og sociale kompetencer i forhold til at blive optaget på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Effekter vi gerne vil opnå: Sådan måler vi effekten: ALLE UNGE OPNÅR ET TILFREDSSTILLENDE FAGLIGT NIVEAU I FORHOLD TIL DERES EGET UDDANNELSESØNSKE. ALLE UNGE TRÆFFER ET AFKLARET OG SIKKERT VALG AF UNG- DOMSUDDANNELSE. ALLE UNGE UDVIKLER DE NØDVENDIGE FAGLIGE, PERSONLIGE OG SOCIALE KOMPETENCER. Vi følger udviklingen ved vores IUP samtaler og indhenter statistik over antallet af IUP-unge og antallet af unge, der søger ind på og bliver optaget på en ungdomsuddannelse. I det omfang det er muligt og anvendeligt indhenter vi også statistik på antallet af unge, der afbryder en ungdomsuddannelse. PLANLÆGNING OG EVALUERING Hvem er ansvarlig for planlægning og evaluering: Opgaverne aftales på de årlige partnerskabsaftale-møder og rettes derefter til i forhold til behov og udvikling i løbet af året. 10
12 11
13 BILAG 3 FUNKTION OG ANSVAR Underviser Pædagog Ledelse Funktions- og ansvarsfordeling Eksempelvis rolleafklaring til de enkelte lektioner Eksempelvis fagfaglig forventningsafstemning Hvem har ledelsen af medarbejderne AFTALER VED FRAVÆR Hvem har ansvaret for at finde vikar, hvem melder medarbejderen sig syg til, hvordan sikres videreformidlingen til den anden part? 12
14 BILAG 4 Det vejledende timetal for valgfag er på 60 undervisningstimer (klokketimer) om året det svarer til to lektioner om ugen. De 60 undervisningstimer skal dog ikke nødvendigvis fordeles på to lektioner/uge i 40 uger, men kan også samles på f.eks. 20 uger eller på nogle særlige valgfagsdage/-uger. Valgfag udbydes i udgangspunktet som etårige forløb. Det gælder dog ikke for håndværk og design samt madkundskab, som udbydes for toårige forløb. Det gælder heller ikke for valgfagene tysk og fransk, der udbydes som treårige forløb. Valgfag, der er et- eller toårige, kan i stedet udbydes som forløb på op til tre år. Skolen sender liste med antal tilmeldte på valgfaget (fulde navn, cpr.nr., kontaktoplysninger m.v.) til UngiAarhus UngiAarhus har ikke pligt til at oprette faget, hvis der er færre end 12 tilmeldte Valgfagslærerne, der er ansat under UngiAarhus, er, som en del af forberedelsen til faget, forpligtet på at sende årsplan og læringsmål/undervisningsplan for fagene til og løbende opdatere UngiAarhus om fagets arbejde UngiAarhus er forpligtet til at registrere alle tilmeldte elevers fremmøde i forbindelse med alle valgfag, som varetages af UngiAarhus. UngiAarhus informerer om fravær i forbindelse med valgfagene Valgfagstitel og kort beskrivelse Sted og tidspunkt for undervisning Ansvarlig for afvikling af undervisning Move VEST UDBUDTE VALGFAG Musikstarter Naturvidenskab i hverdagen Aarhus Gymnasium Iværksætteri Hånd på fysik, kemi og biologi Motor-, metal- og byggeværksted Madkundskab mandag Madkundskab tirsdag Turbo-tysk Fransk 13
15 Spansk Musikalsk sammenspil Sundt liv H & D i skovbruget H & D i gartnerfagene Matematik og fysik Masterclass Innovation Tegnefilm og filmkundskab Design MarkedsKOMMUNIKATION Science i centrum Naturvidenskab i hverdagen Viby gym 14
16 PLANLÆGNING OG EVALUERING Hvem er ansvarlig for planlægning og evaluering: Obs. Vi vil sætte fokus på hvordan vi kan stimulere de dygtige elever evt. master class, talenthold mm. Casper Husted og Anette Poulsen 15
17 BILAG 4 FUNKTION OG ANSVAR Underviser Pædagog Ledelse Funktions- og ansvarsfordeling Eksempelvis rolleafklaring til de enkelte lektioner Eksempelvis fagfaglig forventningsafstemning Hvem har ledelsen af medarbejderne AFTALER VED FRAVÆR Hvem har ansvaret for at finde vikar, hvem melder medarbejderen sig syg til, hvordan sikres videreformidlingen til den anden part? 16
18 AFTALER BILAG 5 Aftaler, tiltag og opmærksomheder vedr. overgange mellem SFO og fritidsklub: Aftaler, tiltag og opmærksomheder vedrørende overgange mellem mellemtrin og fritidsklub: Aftaler, tiltag og opmærksomheder vedrørende overgange mellem udskoling og ungdomsklub: Særlige opmærksomheder vedrørende børn og unge med handicap eller børn i specialklasse og overgange til klub: Eksempler på tiltag der letter overgange: Introduktionsuger Åbent Hus-dage Kommunikation til forældre om aktiv ind- og udmelding i klubtilbud Fælles forældremøder Fælles aktiviteter/undervisning for eleverne Overleveringsmøder Brug af fælles lokaler Brobygningsindsatser i forhold til ungdomsuddannelser Prøverbooster Konkret overleveringsforløb for 3. kl. (se årlige procesplan) Et møde med fokus på fravær. Ulrik aftaler nyt møde 2018 m. LJ+JB Inddrage SFO forældreråd i overgangsproces Fritidsklubben orienterer SFO vedr. åbningstider i ferier Fokus på fravær (se ovenstående mødeaftale) En personale deltager i teammøder Ungemiljø introducerer vores tilbud på 6. årgang og er opsøgende på skolen når de går i 7. klasse Overlevering fra teamlærere og SFO Aftaler om sygdom/ved kurser/ferie og andet fravær: 17
19 BILAG 6 AFTALER UNDERSTØTTELSE AF SAMARBEJDE Hvilke samarbejdsfora tænker I skal understøtte samarbejdet om ungemiljøer? AFTALER Fælleslokaler: hvilke aftaler har I? Hvem er ansvarlig for aftalerne? ETABLERING OG VEDLIGEHOLDELSE Hvordan etablerer/vedligeholder I ungemiljøerne både på elev og personaleniveau? Et stående tilbud om at bruge ungemiljøet faciliteter; Rap, musik, Vi afventer RULL proces Aftales når RULL proces igangsættes Aftales når RULL proces igangsættes 18
20 BILAG 7 AFTALER Hvis ovenstående partnerskabsaftaler har givet anledning til økonomiske aftaler mellem Fritidscentrene, ungdomsskolerne og skolerne, noteres de her: - Klubskoletilbud til 2 elever - Understøttende undervisning på 2 elever i 5 kl. - Forebyggende indsats på 7. årgang v. 5 timer om ugen. Ungdomsskolen betaler et ekstra valgfag i forhold til antallet af udskolingsklasser såfremt et sådant oprettes. AFTALEN ER LAVET MELLEM (navn, dato og underskrift af skole og UngiAarhus) Lone Jørgensen Skoleleder og/ellers vice-skoleleder Ulrik Jørgensen og Casper Husted Fritidsleder og ungdomsskolekoordinator UngiAarhus 19
21 20
22 FAKTAARK ANSÆTTELSESVILKÅR LEDELSESMÆSSIG REFERENCE AFREGNING Medarbejderne i fritidscentrene er, uanset uddannelse, ansat på enten BUPL s eller FOA s overenskomst. Medarbejderne aflønnes efter den overenskomst, de er ansat på, i alle understøttende funktioner. Undtaget herfra er pædagoger, som er læreruddannede. Her gælder, at for den del af arbejdstiden, der foregår i skoleregi, skal der etableres et selvstændigt ansættelsesforhold som lærer. Det betyder, at en læreruddannet pædagog, der er beskæftiget i både skole og klub/legeplads til enten understøttende eller fagopdelt undervisning skal have to månedslønnede ansættelsesforhold: én som lærer og én som pædagog. Ansatte fra UngiAarhus, der ikke er læreruddannede, men underviser i valgfag skal aflønnes som uuddannet lærer af skolen. Medarbejderen er ansat i fritidscenteret med reference til fritidslederen. Undtaget herfra er pædagoger, som er læreruddannede og har arbejdstid i skolen jf. ovenstående. Disse medarbejdere har ansættelsesforhold i både skole og klub/legeplads og refererer derfor til både skoleleder og fritidsleder. Opgavekoordinering/planlægning ligger hos skolens ledelse i samarbejde med fritidsleder/klubafdelingsleder. Planlægning af indhold sker i samarbejde mellem lærer og pædagog. Ved sygdom afholder fritidscentret udgift til vikar. Skolens ledelse og fritidslederen aftaler, hvem der indkalder vikarer, og hvem medarbejderen skal sygemelde sig til. UNDERSTØTTENDE FUNKTION Fra og med 4.klasse kan medarbejdere ved fritidscentrene varetage understøttende undervisning (UUV). Forberedelsestid aftales lokalt i en dialog mellem parterne. Det foreslås, at der afregnes mellem skole og fritidscenter ud fra en gennemsnitlig timeløn på 237,20 kr. (180 kr. i 31/ niveau), svarende til 237,20 i nutidskroner. Der er herved søgt at tage højde for følgeudgifter. VARETAGELSE AF FAGOPDELT UNDERVISNING I 0.-3.KLASSE Der ydes et tillæg på 21 kr. pr. undervisningstime i 0. klasse. Der ydes et tillæg på 42 kr. pr. undervisningstime i klasse. Legepladspædagoger og ikke-uddannede er IKKE omfattet af ovenstående. 21
23 MODELLER FOREBYGGELSESTREKANTEN KVAS kvalificeret selvbestemmelse 22
Partnerskabsaftaler. Mellem skoler og Ung i Aarhus
Skoleåret 20xx-20xx Partnerskabsaftalen er indgået mellem: Skole: Adresse: EAN: Aftaleansvarlig: FU: Adresse: EAN: Aftaleansvarlig fritidscentret: Aftaleansvarlig ungdomsskolen: Aftaleperioden: materiale:
Læs merePartnerskabsaftaler. Mellem skoler og Ung i Aarhus
Skoleåret 20xx-20xx Partnerskabsaftalen er indgået mellem: Skole: Adresse: EAN: Aftaleansvarlig: FU: Adresse: EAN: Aftaleansvarlig fritidscentret: Aftaleansvarlig ungdomsskolen: Aftaleperioden: materiale:
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereIndstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016 Ny plan for fritids- og ungdomsskoleområdet Planen for fritids- og ungdomsskoleområdet giver retningen for en videreudvikling
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE MELLEM SKOLEAFDELINGEN OG UU SILKEBORG klasse
SAMARBEJDSAFTALE MELLEM SKOLEAFDELINGEN OG UU SILKEBORG 7. - 10. klasse Skoleåret 2018/2019 SKOLEÅRET 2018/2019 1 Introduktion Formål Samarbejdsaftalen skal medvirke til at afklare opgave- og ansvarsfordelingen
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereAftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16
Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2015/16 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015
SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mereOrienteringsmøde. Skolereformen på. Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal
Orienteringsmøde Skolereformen på Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal Retning og mål Mødetider Kørsel Undervisningen Skoledagen Lektiehjælp Skole-hjemsamarbejde Kommunikation SFO Samarbejde Den åbne skole
Læs mereSkole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole
Skole-hjem kommunikation Udskoling på Malling Skole Skolen ønsker en tæt og åben dialog med forældrene. Derfor inviterer vi til samtaler og forældremøder i løbet af skoleåret. Kommunikationen foregår fortrinsvist
Læs mereProgram: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereRegnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012
Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 18. april 2012 Resume fra 21/3: Regnskab 2011 for effektmål Det overordnede billede Forældresamarbejde Tegn: Forældrenes tilfredshed med det generelle samarbejde
Læs mereSkabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.
Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune Godkendt i byrådet juni 2016 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Struktur side 2 0. Åbningstider og målgruppe
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs merePrincip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole
Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte
Læs mereAftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2016/17
Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2016/17 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,
Læs mereskolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereSkrivevejledning for kommunale valgfag
22. maj 2014 Skrivevejledning for kommunale valgfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for kommuner eller skoler, som ønsker at tilbyde kommunale valgfag ud over valgfagsrækken. Ifølge
Læs mereSamarbejdsaftale om afvikling af valgfag i folkeskolen
Formålet med aftalen er at afklare og afstemme forventninger i forhold til samarbejdsrelationer, økonomi, styring og evaluering i aftaleperioden. Aftalen indgås mellem Brørupskolen og Vejen Ungdomsskole.
Læs mereReformens hovedindhold.
Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem
Læs mereForældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Læs mereVelkommen i skole. Gribskov Kommune BJØRNEHØJSKOLEN GILBJERGSKOLEN GRIBSKOLEN NORDSTJERNESKOLEN SANKT HELENE SKOLE
Velkommen i skole Gribskov Kommune BJØRNEHØJSKOLEN GILBJERGSKOLEN GRIBSKOLEN NORDSTJERNESKOLEN SANKT HELENE SKOLE 2 Velkommen i skole Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Fag i folkeskolen 3 Folkeskolens
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0
Læs mereOrganisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag
23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mereREKRUTTERING OG UDVÆLGELSE
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE FRITIDSCENTER 1 JOB OG Ung i Aarhus SYD LÆS MERE PÅ HJEMMESIDEN TIL FRITIDSCENTER Er du en visionær og engageret leder? Har du lyst til at være med til at skabe et unikt ungdomsliv
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mereAt 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Klik her for at angive tekst. Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om plan for fritids- og ungdoms- skoleområdetområdet Byrådets beslutning om
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2016/2017
SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2016/2017 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 3 PARATHEDSVURDERING (* se
Læs merePARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:
NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber
Læs mereSommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015
Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereFritids og ungdomsskole planen. Oplæg Børn og Unge Udvalget d. 2. september 2015
Fritids og ungdomsskole planen Oplæg Børn og Unge Udvalget d. 2. september 2015 FU planen står på Byrådets beslutning vedr. fritids- og ungdomsskoleområdet (d. 27. august 2014) Børne- og ungepolitikken
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereSKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel
Værdier på Bryndum Skole engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel Husk!!! Ingen spørgsmål er dumme og ingen kommentarer fra Jer er irrelevante Blot er det vigtigt, når nu vi er så
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereMen det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.
Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går
Læs mereUngdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12
Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereMÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE - mellem skoler, institutioner og klubber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Indhold Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber 3 Børn
Læs mereArbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED
2017 Arbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED TVÆRS-strukturen består af fem organisatoriske enheder: TVÆRS ENHED, TVÆRS INSTITUTION, TVÆRS MYNDIGHED, TVÆRS DISTRIKT og TVÆRS CHEF. Formålet med TVÆRS-strukturen
Læs mereHØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereDet tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger
Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Århus Rådhus Magistraten for sociale forhold og beskæftigelse Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen herunder Jobcenter
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereHolmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:
Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,
Læs mere10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1
10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereOverbygningen på Hærvejsskolen
Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen er en selvstændig afdeling, der består af 7., 8. og 9. årgang samt specialklasser. Overbygningen har den samme vision som resten af Hærvejsskolen: Vi lægger
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,
Læs mereIDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE
IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 1 2 3 4 FORSLAG TIL HANDLINGER DER UNDERSTØTTER PRINCIPPERNE Udarbejd folder til forældre, der beskriver de gensidige
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereLokal samarbejdsaftale. Rådmandsgades Skoles distrikt. Denne lokale samarbejdsaftale er indgået af: Rådmandsgades Skole Cismofytten
Lokal samarbejdsaftale Rådmandsgades Skoles distrikt Denne lokale samarbejdsaftale er indgået af: Rådmandsgades Skole Cismofytten Børnehuset Balder Røde Rose 3 Røde Rose 2 Samuelsgården Bifrost Børneraketten
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereSkolereform på Herstedvester Skole
Skolereform på som det ser ud lige nu 16.06.2014 1 Værdigrundlag skal kendes på: Trivsel og ansvar at vi alle aktivt tager ansvar for, at vores skole er et trygt, indbydende og udfordrende sted med tydelige,
Læs mereViby Skole. Lokal Udviklingsplan
2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,
Læs mereFolkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter
Folkeskolereformen Kerteminde Byskole 17 fokuspunkter 1. En længere og mere varieret 30 timer for 0. kl. 3. kl. 33 timer for 4. kl. 6. kl. 35 timer for 7. kl. 9. kl. skoledag Overgangsperiode Henholdsvis
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereBilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber I København ser vi børn og unges trivsel,
Læs mereEndnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole
Endnu bedre skole i Varde Kommune - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereElev- og uddannelseplan
Elev- og uddannelseplan Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse 2009-10 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobilnr.: Klasse: Skole: Klasselærer: UU-vejleder: Til eleven I 9. klasse skal du udarbejde
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs mere10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger
10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt
Læs mereBØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget
Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse
Læs merePrincip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018
Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Et godt skolehjemsamarbejde er med til at skabe gode betingelser for den enkelte elevs læring og trivsel samt for undervisningsmiljøet i klassen og
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen
Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereSkolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereRegnskab 2011 og Budget Udvalgsmøde 21. marts 2012
Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 21. marts 2012 Børn og Unge-politikken Visionen deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber oplever medborgerskab og bruger det robuste, livsduelige og kreative,
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereNy underviser i Ungdomsskolen. Guide til ansættelsen Spørgsmål og svar
Ny underviser i Ungdomsskolen Guide til ansættelsen Spørgsmål og svar Velkommen til Ungdomsskolen - Ung i Aarhus Syd Tillykke med dit nye job. Vi ser frem til et godt samarbejde med dig, og vi håber, at
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereOpfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereHøring over lovforslag til justering af fagrækken og den understøttende
Høring over lovforslag til justering af fagrækken og den understøttende undervisning mv. Generelle bemærkninger KL takker for muligheden for at komme med høringssvar. KL finder det positivt, at der nu
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereTids- og procesplan. 15. januar Høring af byrådsindstilling (4 uger) maj. 1. byrådsbehandling 13. august. Evt. 2.
FU-analyse 2014 Tids- og procesplan Aktivitet Tidspunkt Byrådet anmoder Børn og Unge om en Oktober 2013 analyse af den fremtidige organisering af FU-området Inddragende proces Oktober november 2013 Børn
Læs mereHer kan du få et spændende, aktivt og afvekslende skoleår med faglige udfordringer, praktik og fællesskab. Et fedt ungemiljø!!
10. KLASSE? Her kan du få et spændende, aktivt og afvekslende skoleår med faglige udfordringer, praktik og fællesskab. Et fedt ungemiljø!! IKAST - BRANDE UNGDOMSCENTER INTRODUKTION OM OS Søger du et anderledes
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mereDialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget
Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform
Læs mereBilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016
Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Assens 10. klassecenter rummer i indeværende skoleår 168 elever fordelt på 6 stamklasser. Stamklasserne danner fundamentet i vores opbygning. Klasserne
Læs mereLedelsesgrundlag for Engdalskolen
Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne,
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 8.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 8.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 01-12-2016 Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse og
Læs mere