Høringssvar vedr. svømmeundervisning med HKS.

Transkript

1 26. juni 2017 Høringssvar vedr. svømmeundervisning med HKS. Overordnede bemærkninger til høringsoplægget Skolebestyrelsen stiller sig undrende overfor et høringssvar så tæt på sommerferien og den korte svarfrist, der faktisk kræver at skolebestyrelsen tager stilling til dette i sommerferien!!!! Skolebestyrelsen stiller sig ydermere undrende overfor at skulle tage stilling til svømmeundervisningen, som vi mener, henhører under skolens daglige drift og planlægning. Ydermere undres skolebestyrelsen over følgende 4 punkter i indholdet i høringsoplægget: 1. Kvalitetsforbedringerne Intet sted i høringsoplægget står der beskrevet hvad fordelen/kvalitetsforbedringerne er ved at gå sammen med Hovedstadens Svømmeklub, HSK ud over at det beskrives som Eleverne undervises efter svømmeklubs-konceptet, og at Der udnyttes kompetencer på tværs af faggrupper. 2. Evalueringen Samtidig virker evalueringen som skal danne grundlag for ændringen lidt tynd : Evalueringen viser at svømmelærerene, pædagogerne og svømmeinstruktørerne fra HKS oplever at svømmeundervisningen har givet et stort læringsudbytte og at eleverne gennem forløbet har haft en stejl læringskurve. Alle parter vurderer, at eleverne har været glade for og engagerede i svømmeundervisningen. 3. Kommentar til evalueringen: Enhver forælder, som går i svømmehal med sit barn og selv lærer barnet at svømme, ved at, lige så snart koden, til at kunne holde sig flydende i vandet uden svømmebælte, er knækket, vil der ske en meget hurtig indlæring, hvor det kun er et spørgsmål om, hvor meget der pjattes/leges i vandet contra at der indlæres svømmearter. Børn elsker vand og de fleste børn vil have et stort læringsudbytte og en stejl læringskurve. Skolebestyrelsen kunne derfor have ønsket, at der fra starten af projektet var indbygget nogle

2 målepunkter, der kunne give en mere konkret evaluering, vi kunne forholde os til. Skolebestyrelsen ved, at Søndermarkskolen i forvejen har gode svømmelærere og et samarbejde med svømmeinstruktørerne fra HKS vil formentlig kun kunne give en endnu bedre svømmeundervisning. Det sættes der ikke spørgsmålstegn ved, og skolebestyrelsen kan kun bakke op om beslutningen om at samarbejde med HKS. 4. Sammenligningen af model 1 4 i høringsbilaget I sammenligningen af de forskellige modeller om hvilket klassetrin svømmeundervisningen skal foregå på, har forvaltningen inddraget denne kvalitetsforbedring på samme måde i alle fire modeller, hvilket forplumrer sammenligningen mellem de fire modeller. I vedlagte bilag har skolebestyrelsen fjernet kvalitetsdimensionen, idet sammenligningen ifølge høringsoplægget alene skal ske på baggrund af følgende: Svømmeundervisningen skal: Forsat have samme omfang = 40 gange svømmeundervisning. Ske under hensyntagen til den samlede svømmehalskapacitet og med hensyntagen til fritidsbrugere. Kunne afvikles uden større skemamæssige problemer for skolerne. Overholde Folkeskolelov og overenskomstmæssige forhold vedr. varetagelse af undervisningen. Tage højde for økonomien, da trænerne fra HSK også skal finansieres. Det synes vi i skolebestyrelsen gør det nemmere at vurdere de enkelte modeller i forhold til hinanden Se vedlagte bilag. Høringssvar/Kommentarer til model 1 4. Model 1: Svømmeundervisningen placeres i 2. klasse og afvikles i et samarbejde mellem HSK-trænere og svømmelærere fra skolerne Fordel: Ulempe: Jo tidligere eleverne kommer i gang med svømmeundervisning, jo bedre og jo færre blufærdighedsproblemer opstår der. (evt. kan blufærdighedsproblemerne takles allerede i forbindelse med idræts-/gymnastikundervisningen, hvor der jo også skal klædes om) Der skal bruges lærere til at følge eleverne til svømmehal og sørge for de kommer i bad, fordi eleverne ikke er så selvhjulpne i 2. klasse (både i trafikken og til omklædning), som de vil være i 4. klasse Eleverne har formentlig først svømning igen på 5. klassetrin, hvilket er for lang tid imellem, hvis der skal sikres kontinuitet i svømmeindlæringen. Modellen overholder ikke trinmål for faget idræt og kræver dermed omlægning af undervisningen i andre fag, da svømningen er planlagt til at afløse al den skemalagte idræt Modellen er budgetteret til kr. i ekstraudgifter, og dette budget er pt. kun en overslagsberegning behæftet med store usikkerheder. F.eks. er der ikke medregnet merudgifter til evt. bassinleje, bustransport og til betaling af projektledelse hos HSK. Andre ekstraudgifter kan

3 først afklares efter konkrete skemalægninger. Der vil uvægerligt komme yderligere omkostninger, da modellen ikke overholder trinmål for faget idræt. Det vil kræve omlægning af undervisningen i andre fag og dermed yderligere udgifter. Konklusion på Model 1: Denne model er alt for dyr i forhold i forhold til udbyttet. I en periode med stramme skolebudgetter er det en forkert måde at bruge penge på. Model 2: 50 % af svømmeundervisningen placeres i 3. klasse ved HSK-trænere og svømmelærere, 50 % i 4. klasse ved svømmelærere fra folkeskolen Fordel: Ingen særlige fordele Ulempe: De fleste ved at indlæring ved sport giver de bedste resultater, når der arbejdes med fokusering og med kontinuerlig at repetere de samme bevægelser igen og igen, indtil at de sidder fast. Ved en fordeling af svømmeundervisningen over to år med 50/50 %, vil der gå for lang tid fra undervisningstime til undervisningstime. Herved vil kontinuiteten i undervisningen mistes, og børnene vil glemme for meget af det, de har indlært fra gang til gang. Det samlede resultat vil blive dårligere svømmeindlæring, hvor det ville have været muligt at få bedre svømmere ud af børnene, hvis kontinuiteten havde været til stede Der skal stadig bruges lærere til at følge eleverne til svømmehal og sørge for de kommer i bad Modellen er budgetteret til kr. i ekstraudgifter, og dette budget er pt. kun en overslagsberegning behæftet med store usikkerheder. F.eks. er der ikke medregnet merudgifter til evt. bassinleje, bustransport og til betaling af projektledelse hos HSK. Andre ekstraudgifter kan først afklares efter konkrete skemalægninger, men der vil sikkert også komme yderligere omkostninger her Konklusion på Model 2: Denne model er også alt for dyr i forhold i forhold til udbyttet. I en periode med stramme skolebudgetter er det en forkert måde at bruge penge på. Model 3 50 % af svømningen placeres i 3. klasse (SFO-tid) ved HSK-trænere og SFOpædagoger, og ca. 50 % i 4. klasse ved svømmelærere Fordel: Ingen særlige fordele Ulempe: Skolen har i forvejen svømmelærere, og svømmelærerkapaciteten er tilpasset behovet. En svømmelærer kan ikke lige pludselig fyres, fordi de også indgår som lærere i mange andre fag SFO har ingen svømmelærere, og skal til at ansætte/uddanne pædagoger som svømmelærere SFO har grundet skolereformen og forøgelsen af antal af undervisningstimer fået færre timer at arbejde med eleverne i. Det gør, at det er blevet sværere at lave længerevarende aktiviteter med eleverne om eftermiddagen, som f.eks. udflugter skovture etc. Placering af svømning om

4 eftermiddagen i SFO-tid vil yderligere forringe disse muligheder, og vil samlet kvalitetsforringe SFO pædagogernes muligheder for at lave alternative aktiviteter med eleverne Det skal afklares fra kommunalt hold, hvordan skolen skal agere i forhold til de elever, som ikke går i SFO. Skal eleverne tvinges til at gå i SFO, skal undervisningstiden på svømmedagene forøges for de elever, der ikke går i SFO eller hvad skal der ske og hvad er der hjemmel til? Eleverne skal stadig følges til svømmehal. Der skal derfor stadig bruges 50 % pædagoger og 50 % lærere til at følge eleverne til svømmehal og sørge for de kommer i bad. Selvom en pædagog er billigere, er besparelsen minimal i forhold til de ekstra omkostninger, der vil komme med denne løsning Kontinuiteten i undervisningen mistes fordi eleverne skal skifte svømmelærere fra 3. og til 4. klasse. I 3. klasse er svømmelærerne HSK-trænere og SFO-pædagoger og i 4. klasse skiftes der til skolens egne svømmelærere. Fra gentagne undersøgelser og fra dagligdagens forældreklager ved vi, at et af forældrenes største kritikpunkter ved skolen er gentagne lærerskift og den manglende kontinuitet i klasserne. Derfor vil det være et klart selvmål for skolen at vedtage en model, som går imod det med at skabe lærerkontinuitet De fleste ved at indlæring ved sport giver de bedste resultater, når der arbejdes med fokusering og med kontinuerlig at repetere de samme bevægelser igen og igen, indtil at de sidder fast. Ved en fordeling af svømmeundervisningen over to år med 50/50 %, vil der gå for lang tid fra undervisningstime til undervisningstime. Herved vil der også mistes kontinuitet i undervisningen mistes, og børnene vil glemme for meget af det, de har indlært fra gang til gang. Det samlede resultat vil blive dårligere svømmeindlæring, hvor det ville have været muligt at få bedre svømmere ud af børnene, hvis kontinuiteten havde været til stede Modellen er budgetteret til kr. i ekstraudgifter, og dette budget er pt. kun er overslagsberegninger behæftet med store usikkerheder. F.eks. er der ikke medregnet merudgifter til evt. bassinleje, bustransport og til betaling af projektledelse hos HSK. Andre ekstraudgifter kan først afklares efter konkrete skemalægninger, men der vil sikkert også komme yderligere omkostninger her, fordi skemalægningen besværliggøres, der er ikke sikkert at alle lærerressourcer kan udnyttes og der kan komme ansættelser/afskedigelser på tale. Skolebestyrelsen kan heller ikke se, hvor udgifter til uddannelse af svømmepædagoger er placeret Konklusion på Model 3: Denne model understøtter ikke kontinuiteten i svømmeundervisningen over tid, og ej heller kontinuiteten i forholdet lærer/klasse grundet for meget lærerskift. Herudover gøres det endnu sværere for SFO at lave attraktive tilbud til eleverne, og hvad med de elever, der ikke går i SFO. Det er p.t. uafklaret, og kan ikke affejes med at det kun er et fåtal af eleverne. Model 3 er også alt for dyr i forhold i forhold til udbyttet. I en periode med stramme skolebudgetter er det en forkert måde at bruge penge på. Model 4: Svømmeundervisningen placeres i 4. klasse spredt over 40 skoleuger i samarbejde mellem HSK-trænere og svømmelærere Fordel: Absolut den mest enkle model at realisere, og den nye model vil hurtigt være implementeret Absolut den billigste model, som er budgetteret til kr. Dog stadig med de samme usikkerhedsmomenter, idet dette budget pt. også kun er overslagsberegninger behæftet med store usikkerheder. F.eks. er der ikke medregnet merudgifter til evt. bassinleje, bustransport og til betaling af projektledelse hos HSK. Andre ekstraudgifter kan først afklares efter konkrete

5 skemalægninger, men da denne model ligger så tæt på den dagligdag skolen kender, er der størst sandsynlighed for at denne model ikke giver de store ekstraomkostninger Ulempe: Eleverne kan være mere blufærdige og kropsbevidste, men det bør være afklaret i forbindelse med idræts-/gymnastikundervisningen Konklusion på Model 4: Denne model er absolut den eneste gangbare model, og den eneste model, hvor udbyttet står mål med indsatsen. I en periode med stramme skolebudgetter er det den eneste rigtige måde at bruge penge på. Herudover giver høringen anledning til følgende spørgsmål: Har eleverne stadig svømning på 5. årgang udover det i de anførte modeller? Samlet konklusion: Skolebestyrelsen på Søndermarkskolen kan kun anbefale Model 4. Skulle kommunen have penge til at gennemføre de andre modeller, bør pengene komme skolerne til gavn på anden vis. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen Søndermarkskolen 26.juni Revideret bilag vedhæftet.

6 Bilag - Revideret Sagsfremstilling 12. juni 2017 Undervisningsudvalget har bedt om at få beskrevet konkrete modeller for afvikling af folkeskolens svømmeundervisning i samarbejde med Hovedstadens Svømmeklub, HSK. Udgangspunktet for drøftelserne har været, at Elevernes svømmeundervisning fortsat skal have samme omfang som nu (dvs. svarende til 40 gange svømmeundervisning, men evt. organiseret anderledes). Placering og afvikling af svømmeundervisningen skal ske under hensyntagen til den samlede svømmehalskapacitet. Undervisningen skal kunne afvikles uden større skemamæssige problemer for skolerne. Folkeskolelov og overenskomstmæssige forhold vedr. varetagelse af undervisningen skal være overholdt. Som i tidligere år er der to hovedudfordringer, som skal løses: Kapacitet i svømmehal. Der vil i en overgangsperiode, fra nuværende ordning (svømning i klasse) til en model med svømning på et lavere klassetrin, være behov for ekstra kapacitet i svømmehallerne til skolesvømning. Dette vil i givet fald betyde, at fritidsbrugere får mindre adgang til bassinerne i dagtimerne. Afhængig af model vil det have meget store konsekvenser for fritidsbrugerne og evt. medføre merudgifter. Økonomi til finansiering af trænerne fra HSK, da der fortsat skal bruges pædagoger/lærere til at følges med børnene frem og tilbage og til omklædning. Hertil kommer at svømmeundervisning i skoletiden skal varetages af lærere eller i hvert fald medarbejdere ansat på læreroverenskomsten. I overgangsperiode vil der desuden være ekstraudgifter til svømmelærere fra skolerne og til buskørsel, da antallet af klasser der svømmeundervises øges. Da svømmeundervisningen skal passe sammen med skemalægnigen på skolerne i øvrigt, må der imødeses en del ventetid for svømmetrænerne, idet der ikke vil være børn i vandet i den periode, hvor der sker omklædning og befordring til og fra svømmehal. Forvaltningen har drøftet en række forskellige mulige løsningsmodeller med HSK, og parterne er i fællesskab nået frem til nedenstående mulige modeller, som hver især har fordele og ulemper. Model 1: Svømning i 2. klasse i samarbejde mellem HSK-trænere, svømmelærere og pædagoger. Model 2: 50% af svømningen placeres i 3. klasse ved HSK-trænere og svømmelærere i idrætstimerne og 50% i 4. klasse ved svømmelærere. Model 3: Ca. 50% af svømningen placeres i 3. klasse (SFO-tid) ved HSK-trænere og sfo-pædagoger, og ca. 50% i 4. klasse ved svømmelærere. Model 4: Svømning i 4. klasse spredt over 40 skoleuger i samarbejde mellem HSK-trænere og svømmelærere. Alle fire modeller medfører merudgifter i overgangsperioden fra nuværende model (svømning i klasse ved skolernes svømmelærere) til ny model er fuldt implementeret. Tre af de fire modeller er også dyrere end den nuværende når overgangsperioden er forbi og den nye model er fuldt implementeret. Se økonomiafsnittet. Det bemærkes, at der alene er regnet på lønudgiften og ikke på følgeudgifter af forskellige art som vil øge udgiften.

7 Evaluering af samarbejdet med Hovedstadens Svømmeklub i 16/17 Samarbejdet har i indeværende år været gennemført med 2. klasser på Søndermarkskolen og med elever fra Skolen ved Nordens Plads. Evalueringen viser at svømmelærerene, pædagogerne og svømmeinstruktørerne fra HKS oplever at svømmeundervisningen har givet et stort læringsudbytte og at eleverne gennem forløbet har haft en stejl læringskurve. Alle parter vurderer, at eleverne har været glade for og engagerede i svømmeundervisningen. Til trods for at evalueringen er blevet foretaget midtvejs i forløbet vurderer alle parter, at de nationale mål kan opfyldes i 2. klasse, når forløbet afsluttes lige inden sommerferien. Evalueringen indgik i sag 39, Undervisningsudvalget den 13. marts Modeller for svømmeundervisning Model 1 Beskrivelse Fordele Ulemper Konsekvenser og økonomi Svømning i 2. klasse i samarbejde mellem HSKtrænere, svømmelærere og pædagoger. Model 2 Eleverne introduceres tidligt til svømning. Kapacitetsproblem i forhold til svømmehalstider. Idrætsundervisning erstattes af svømning, dermed udfordring af trinmål i idrætsfaget. Økonomi. Kræver ekstra svømmehalstid i omlægningsfasen. Såfremt omlægningen til 2. klassetrin skal ske samtidigt på alle skoler og skolesvømningen i 4. og 5. klasse skal afvikles, vil det kræve ca. 148 ugentlige lektioner. Se bilag 1 for nærmere beregning. Skema 2: Hvor lang tid omlægningen til 2. klasse vil tage, med de nuværende 80 ugentlige times adgang til svømmehallerne (14 år). Skema 3: Hvor lang tid omlægning til 2. klasse vil tage, hvis skolernes adgang til svømmehallerne øges til 94 ugentlige timer (6 år). Kræver ekstra ressourcer til svømmelærere og svømmetrænere i overgangsperiode. Kræver ekstra ressourcer til svømmetrænere efter overgangsperiode. 50 % af svømningen placeres i 3. klasse ved HSK-trænere og svømmelærere i idrætstimerne og 50 % i 4. klasse ved svømmelærere. Eleverne introduceres lidt tidligere til svømning end i dag. Svømmelærerne kan fortsætte arbejdet i 4. klasse alene i naturlig forlængelse af samarbejdet (dog med et hul imellem de to perioder). Overholder trinmål for faget idræt og kræver Kapacitetsproblem i forhold til svømmehalstider. Kapacitetsudfordring i svømmehallen bliver dog lidt mindre. Økonomi. Kræver ekstra svømmehalstid i indkøringsperioden; Skolerne har adgang til svømmehallerne 80 timer ugentligt. Denne model vil konkret kræve min. 108 ugentlige timer i svømmehallen år 1 og min. 100 ugentlige timer år 2. År 3 vil omlægningen være gennemført (se skema 4, bilag 1) Kræver midler til finansiering af svømmetrænere.

8 Model 3 dermed heller ikke omlægning af undervisning i andre fag. Ca. 50 % af svømningen placeres i 3. klasse (SFO-tid) ved HSKtrænere og SFOpædagoger, og ca. 50 % i 4. klasse ved svømmelærere. Eleverne introduceres relativt tidligt til svømning. Svømning i SFO-tid medfører, at der ikke skal ske omprioriteringer af tid til de forskellige fag. Pædagogtid er billigere end lærertid, så samlede omkostning bliver lavere end fx model 2. Overholder trinmål for faget idræt og kræver dermed heller ikke omlægning af undervisning i andre fag. Kapacitetsproblem i forhold til svømmehalstider. SFO-tiden begrænses, og skolerne tvinges til at skemalægge SFO-tid til svømning, hvilket kan give skemamæssige udfordringer generelt (morgen, eftermiddag). Elever som ikke går i SFO får ikke tilbuddet om svømning i 3. klasse men først i 4. klasse, som del af undervisning. Dog meget få børn. Kompetenceudviklingsbehov hos SFOpædagoger. Kræver ekstra svømmehalstid i indkøringsperioden. Skolerne har adgang til svømmehallerne 80 timer ugentligt. Denne model vil konkret kræve min. 108 ugentlige timer i svømmehallen år 1 og min. 100 ugentlige timer år 2. År 3 vil omlægningen være gennemført. Herudover vil der være en binding i forhold til tidspunkterne for SFOsvømningen idet den skal placeres fra kl og kl (se mere i model 3, bilag 1) Kræver midler til finansiering af svømmetrænere. Kræver ekstra SFO-normering. Kapacitetsudfordring i svømmehal bliver lidt mindre. Økonomi. Model 4 Svømning i 4. klasse spredt over 40 skoleuger i samarbejde mellem HSKtrænere og svømmelærere. Kapacitetsudfordring i svømmehal bliver mindre. Giver ikke skemamæssige problemer for skolerne. Overholder trinmål for faget idræt og kræver dermed heller ikke omlægning af undervisning i andre fag. Eleverne introduceres senere til svømning sammenlignet med de øvrige modeller - men dog som i dag. Økonomi. Kræver ekstra svømmehalstid i et år, konkret 104 timer (se skema 5, bilag 1) Merudgift til finansiering af svømmetrænere, idet der fortsat skal være to lærere med pr. klasse til tilsyn til og fra svømmehal og i omklædningen. Detaljerne i modellerne og ikke mindst betydningen for fritidsbrugere af svømmehaller (mulighederne for skolerne for tider i svømmehaller) er beskrevet nærmere i bilaget.

9 Økonomi Ingen som konsekvens af sagen. Ved implementering af modellerne vil det have økonomiske konsekvenser som fremstillet nedenfor. Hertil kommer evt. udgifter til yderligere leje af svømmehalstider, økonomi til bustransport samt projektledelse. Det bemærkes, at forslagene i varierende grad vil have beskæftigelsesmæssige konsekvenser: færre lærerstillinger til fordel for timer til HSK-trænere og pædagoger. Model 1 (svømning i 2. klasse i samarbejde med HSK): Ved en implementering over 6 år (dvs. med øget adgang til bassin) vil merudgiften på løn være som beskrevet herunder, idet der i en periode vil være svømmeundervisning på flere årgange. Hertil kommer merudgifter til evt. bassinleje samt til bus-transport og til betaling af projektledelse hos HSK. Det bemærkes, at der er tale om en overslagsberegning med en vis usikkerhed, idet en helt konkret beregning vil kræve, at der laves konkret skemalægning: Model 2 (50% i 3. klasse, 50% i 4. klasse, begge i samarbejde med HSK): Ved en implementering over 3 år (dvs. med øget adgang til bassin) vil merudgiften på løn være som beskrevet herunder, idet der i en periode vil være svømmeundervisning på flere årgange. Hertil kommer merudgifter til evt. bassinleje samt til bus-transport og til betaling af projektledelse hos HSK. Det bemærkes, at der er tale om en overslagsberegning med en vis usikkerhed, idet en helt konkret beregning vil kræve, at der laves konkret skemalægning: Model 3 (50% i sfo-tid i 3. klasse ved HSK og sfo-pædagoger, 50% i 4. klasse ved svømmelærere): Ved en implementering over 3 år (dvs. med øget adgang til bassin) vil merudgiften på løn være som beskrevet herunder, idet der i en periode vil være svømmeundervisning på flere årgange. Hertil kommer merudgifter til evt. bassinleje samt til bus-transport og til betaling af projektledelse hos HSK. Det bemærkes, at der er tale om en overslagsberegning med en vis usikkerhed, idet en helt konkret beregning vil kræve, at der laves konkret skemalægning:

10 Når denne model er fuldt implementeret vil den under de givne forudsætninger være lidt billigere end den nuværende fsva. lønudgift. Til gengæld er den meget indgribende i SFO-tiden, idet der hver uge vil blive trukket såvel personaleressourcer som aktivitetstid ud til svømmeundervisning. Da svømmeundervisningen her vil blive placeret i morgentimerne eller eftermiddagstimerne (og dermed "forrykke" undervisningen i skolen) vil den endvidere betyde, at eleverne får en længere skoledag. Model 4 (4. klasse i samarbejde med HSK): Ved en implementering over 2 år (dvs. med øget adgang til bassin) vil merudgiften på løn være som beskrevet herunder, idet der i en periode vil være svømmeundervisning på flere årgange. Hertil kommer merudgifter til evt. bassinleje samt til bus-transport og til betaling af projektledelse hos HSK. Det bemærkes, at der er tale om en overslagsberegning med en vis usikkerhed, idet en helt konkret beregning vil kræve, at der laves konkret skemalægning: Denne model er den mest enkle at realisere, da en ny model hurtigt vil være implementeret. Svømmeundervisningen rykkes kun aldersmæssigt ned af i helt marginal grad, men undervisningen vil hurtigt blive varetaget af en kombination af HSK-trænere og svømmelærere.