Elevens alsidige. personlige udvikling. Klare Mål

Transkript

1 Elevens alsidige personlige udvikling Klare Mål Rønde Skole 2004

2 Læseplan for elevens alsidige personlige udvikling, Rønde Skole. Planen er blevet til i et tæt samarbejde mellem skolebestyrelse, lærere, pædagoger, medhjælpere og ledelse på Rønde Skole. Vi har forsøgt at fremhæve nogle elementer, som vi tillægger en særlig betydning. Også elementer, der ikke er nævnt her, er af betydning, men at beskrive alle vil være alt for omfattende, så derfor denne prioritering De elementer som er fremhævet her er alle forsøgt beskrevet ud fra samme overordnede model: Der er indledningsvis en begrebs- afklaring, efterfulgt af et eksempel relateret til en praksis. Sidst er der beskrevet nogle tegn/mål som indikerer, om vi når målet. Følgende udviklingsområder er beskrevet: Fantasier Engagement Emotionel udvikling Selvværd Nysgerrighed Udfordringer Empati Humor Fællesskabsfølelse Demokrati Fordybelse Fantasier - omstillingsevne - tankevirksomhed - sammensætning af allerede kendte ting på en ny måde Hvordan gør vi? Der kan arbejdes med åbne opgaver. F.eks. fritegning i mindre klasser, eller fristil i større klasser. Emner som eventyr egner sig godt. Vi skal have børnene til at undre sig. Den gode historie styrker fantasien, da man har mulighed for at danne sine egne billeder. Konklusion: - Hvis man har en god fantasi, kan man være en god problemløser. - Muligheder frem for begrænsninger. - Fantasien styrker den kritiske sans. - Fantasien kan højne tolerancen. Engagement Selvforglemmelse: At eleven har en evne til at være selvforglemmende - med livsmod at kunne engagere sig i det faglige og sociale arbejde i klassen. At eleven tør glemme sig selv og kaste sig ud i arbejdet uden forbehold for faget, emnet, læreren og de andre elever. At være nysgerrig. Selvhengivelse: At eleven har en evne til at være selvhengivende - med livsglæde at kunne engagere sig i det faglige og sociale arbejde på klassen. At eleven tør give noget af sig selv og kaste sig ud i arbejdet uden forbehold for, hvad læreren og de andre elever tænker. Medbestemmelse: - Eleverne har medbestemmelse i undervisningen i forhold til valg af emner, arbejdsformer og sammensætning af grupper. Side 2

3 Lærerrolle: - At læreren selv er engageret - brænder for faget og emnet. - Læreren skal være en medspillende modspiller. At læreren kan skabe rum for Forundring, Frustration og Forløsning hos den enkelte elev. (De tre F er) - At læreren skaber rum til at eleverne kan opleve livsmod og livsglæde. - At læreren fremmer skole/hjem-samarbejdet positivt, således at forældre får medansvar for elevernes engagement. Virkelighedsnært: - Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes interesser og dagligdag, således at det bliver relevant og vedkommende for eleven. under åben himmel og ser og snakker om stjernerne. Tegn på, at vi har nået målet: - At eleverne er åbne og mere engagerede i forhold til nye emner og ideer. - At eleverne tør engagere sig fagligt og socialt i klassen. Emotionel udvikling Et eksempel på et tværfagligt emne i 8. klasse Følgende fag kan bidrage: Fysik/kemi, matematik, dansk, historie, billedkunst, religion og musik Eleverne i 8. klasse har sammen med lærerne valgt at arbejde med emnet astronomi. Eleverne arbejder projektorienteret med forskellige delemner, som f.eks. stjernerne, planeterne, grundstoffernes opståen, Big Bang, måner, science fiction, afstande og størrelser i rummet osv. Lærerne fungerer som vejledere i forhold til inspiration til eksperimenter, litteratur, skriftlighed o. lign. Forældre, lærere, andre elever og pårørende inviteres til et aftenarrangement, hvor eleverne fremlægger og udstiller deres produkter. Udstillingen skal give eleverne en ansvarlighed over for deres projekter og dermed øge deres engagement. Eleverne skal som en del af forløbet på ekskursion en stjerneklar aften/nat. Alle sover sammen Side 3 Udvikle selvværd, selverkendelse og selvtillid: Arbejdet med at udvikle elevens selvværd, selverkendelse og selvtillid er en forudsætning for, at eleven lærer at kunne indgå aktivt i fællesskaber samt at udvise tolerance og empati. Socialt: - Styrkelse af de sociale aktiviteter indenfor skolens rum, herunder ture ud af huset, klassediskussioner, frikvarters-aktiviteter m.m. Fagligt: - Opstilling af realistiske mål og delmål, for den enkelte elev, i såvel boglig som praktisk-musiske fag, vil give eleven erkendelse af såvel styrkesider som svage sider og den efterfølgende evaluering vil gøre eleven bevidst om hans/hendes personlige progression. I forbindelse med fastsættelse af mål for den enkelte elev er forældresamarbejdet en vigtig faktor. - Eleverne skal fra skolestart lære at sætte ord på følelser for at udtrykke disse overfor andre. Der skal lægges vægt på, at eleverne har lejlighed til dette.

4 Socialt: - Det er vigtigt, at lærerne er bevidste om, at der skabes et trygt og fordomsfrit miljø i klassen, hvor alle kan komme til orde, og hvor alle mødes med respekt og ligeværd. Mobning og klikedannelse er ødelæggende for såvel den enkelte elev som for klassens miljø og må ikke forekomme. - Aktiviteter på tværs af klasser/årgange vil styrke elevernes fællesskabsfølelse og evne til at tage hensyn til andre. F.eks. kan en overbygningsklasse være venskabsklasse med en indskolingsklasse. Fagligt: - Arbejdsformer som gruppearbejde og pararbejde kan lære eleven at samarbejde med andre elever med forskellige kompetencer. - At kunne modtage og give kritik. - At kunne sige fra. - At tillade sig at være anderledes. Hvordan styrkes det? Være nærværende, omsorgsfulde, engagerede, involverede. Vise opmærksomhed, bruge tid til at lytte og motivere børnene. Give succesoplevelser. Tværfagligt samarbejde. Give frihed under ansvar. Kontakt, krav, omsorg. Eksempel: - Cirkusforestilling - Gymnastiktimer - Overnatning med klassen - Emneuger - Flere fællesoplevelser - Trin for trin Kendetegn: Glade og trygge, tillidsfulde børn som er glade for deres hverdag. En skole hvor der ikke er de store konflikter i dagligdagen. En mobningsfri skole. Børn og voksne med stort selvværd mobber ikke. Selvværd Kende sin egen formåen: - At have det godt med sig selv. - At være i balance med sig selv og andre. - At turde flytte grænser. - At kunne se sig selv som en helhed. - At erkende sin egen begrænsning og acceptere den. Side 4 Nysgerrighed Lyst og vilje til at eksperimentere, udforske, selvudvikle, fordybe sig og søge udvikling. At kunne tage initiativer, bevare motivation, holde sig selv i gang og finde glæde ved det. Praksis: Der skal skabes rammer, hvor nysgerrigheden trives. F.eks. mulighed for fordybelse velegnede rum, tilstrækkelig tid, forsøg med at undgå skift. Temauger med sammenhængende timer og samme lærer. Eleverne bør inddrages i planlægningen.

5 Huske at det, skolen kan gøre, er at tvinge emner frem, som man ellers ikke ville have beskæftiget sig med. Huske at alle spørgsmål er tilladt og relevante. Succes med arbejdet kendetegnes ved: - Røde kinder, gå-på-mod, mere energi, Nysgerrigheden fremmes ved: - At eleverne får mulighed for og lov til at vende kendte ting på hovedet og se, hvad det bliver til. - At bruge biblioteket. - At lave udstillinger af elevarbejder (vække nysgerrigheden hos tilskueren). Udfordringer: - Hvad gør man med alt det, man ved? Hvordan undgår vi frustration over for megen viden om ting, vi ikke kan gøre noget ved? - At kunne fortælle andre om egne erfaringer. - Vigtigheden af, at der i SFO arbejdes og tænkes videre på, hvad eleverne har arbejdet med i skoletiden. - Samarbejde mellem SFO og skole. - Nysgerrigheden skal gives muligheder, og der skal være tid til at udfolde sig i leg og snakke børnene imellem. Succes med arbejdet kendetegnes ved: - At eleverne er i stand til at lave projektopgaver. - At det ene spørgsmål åbner det næste, og at eleven bliver ved at spørge. - At måden at tænke på er ens i både fritid og skole. Fysisk udfoldelse: - Udeområder skal bruges. - Arbejde med kropssprog - tale om kropssprog, lave drama, forme bogstaver og tal med kroppen mv. - Længere pauser til mere fysisk leg. Udfordringer Faglige og sociale: For at fremme barnets personlige udvikling, m mødes med udfordringer på det niveau, det befinder sig på. Praksis: Man stiller i det daglige børnene over for skærpede krav, svarende til deres alder og udviklingstrin, både i skolen og i SFO. De fysiske rammer er tillige en vigtig forudsætning herfor. Til de større sociale udfordringer hører bl.a., at barnet lærer at være en del af en større helhed og finder sig til rette (også med sig selv) i den store sociale sammenhæng. Eksempler: - Klassen laver fælles regler for samvær. - Eleverne gør brug af boldspil lege spil. - Eleverne lærer at acceptere forskellige samarbejdspartnere. - Eleverne lærer at hjælpe hinanden. - Eleverne accepterer og udnytter hinandens forskelligheder. Stillet overfor de rette udfordringer vil børnene udvikle sig til harmoniske og tolerante medmennesker, der med overskud vil kunne indgå i Side 5

6 forskellige sociale og demokratiske sammenhænge. Tillid og tryghed: Barnet skal være trygt ved at komme i skole og føle tillid til de mennesker, det møder. Tillid og tryghed i hjemmet, skolen og fritidslivet er en forudsætning for barnets hele trivsel. Tillid og tryghed er også en vigtig forudsætning for, at barnet kan modtage de forskellige udfordringer, som det møder. Dette kan skabes ved at give børnene overskuelige sammenhænge i hverdagen. - At de føler sig værdsatte. - At de styrker deres selvværd. Elever, der har tillid og tryghed, vil være åbne og positive over for nye udfordringer, og udvikle en selvstændighed i forhold til dem selv og andre. Empati Definition: - At have forståelse for en anden persons følelser og at kunne sætte sig i denne persons sted. - At udvise tolerance og respektere hinandens forskelligheder. Vejen til målet: - Gennem mødet med forskellige udtryksformer (f.eks. litteratur, drama, billedkunst etc.) at stifte bekendtskab med en mangfoldighed af kulturelle værdier og livsbetingelser. - Gennem mødet med andre mennesker (f.eks. klassekammerater) at få forståelse for hinanden. Konkrete undervisningstiltag: - Der er tid og rum til at lytte til hinanden. - Skolens personale udviser empati i forhold til eleverne. Side 6 - Skole, SFO og klub er trygge og åbne steder med mulighed for mange former for udfoldelse. - Der stilles mulighed for og krav til samarbejde og hjælpsomhed. Kendetegn: - At eleverne kan løse mange af deres konflikter selv. - Eleverne er trygge og glade for at gå i skole, SFO og klub. - Eleverne er hjælpsomme og udviser omsorg overfor hinanden. - Eleverne forsøger at forstå motiver og baggrund for menneskers handlinger og kulturelle værdier. - Mobning forekommer ikke. Humor - Glæde - Åbenhed - Positiv indstilling - Selvironi - Selvværd - Mod Målet med brugen af humor er at få eleverne til at åbne sig og turde deltage i undervisningen og fællesskabet. Hvordan gør vi? Vi tør bruge os selv - er ikke selvhøjtidelige. Lad eleverne arbejde kreativt evt. med drama og andre udtryksformer. Tiltag: Rammerne skal være i orden, før man bruger humor i undervisningen. Humoren kan være et redskab til at skabe tryghed, ansvarlighed og glæde. Børn skal lære selvironi og selvfølelse, da dette er med til at styrke forståelsen af dem selv i fællesskabet. Skabe positiv energi og glæde.

7 Fællesskabsfølelse Definition: - Fællesskabsfølelse bygger på det enkelte barns selvværdsfølelse, tryghed og empati. - Fællesskabsfølelse bygger på grundlæggende fælles, faste værdier. - Fællesskabsfølelse fremmer rummelighed, ansvarlighed og demokrati. Grundlaget for at kunne opnå fællesskabsfølelse er forældrenes ansvar for det enkelte barns opdragelse. Fællesskabsfølelse fremmes ved at forældre, institutioner og samfundet arbejder aktivt sammen. Kendetegn: - Evne til at arbejde sammen med andre. - Aktivt lyttende elever, der kan komme med konstruktiv kritik. - Elever, der har øje for hinanden - kan udvise opmærksomhed og handle. - Respekt for andre. - Der foregår ikke mobning og de stærke hjælper de svage. - Eleverne er i stand til at bruge hinandens kompetencer/styrkesider. - Blik for andres værdi. - Demokratisk sindelag at kunne indgå i og fremme demokratiske processer. Praksis: Skole-hjem samarbejde: - Forældrene skal forstå helhedens betydning for det enkelte barns trivsel. - Grundlæggende fælles værdier etiske og æstetiske: o Hvert menneske har en enestående værdi. o Hvert menneske har en pligt til at yde til fællesskabet. - Kontrakt mellem forældre, elever og skole. - Dialogspil. Fælles oplevelser: - Fællessamlinger på tværs af klasser og årgange, lejrskoler, ekskursioner, emneuger, værksteder, skolefester. - Samvær i klassen, med tid til samtale og beslutningsprocesser. - Lærernes samarbejde om klassen, vedr. fælles rammer, værdier og regler. - Fælles faglighed, hvor fællesskab opnås gennem undervisningens organisering og fælles referencerammer. - Fælles emne hvor eleverne bidrager med hver deres kompetencer for at opnå det bedst mulige fælles resultat. - Demokrati med elevråd, skolen som kulturbærer, gæstelærere, besøg ud-afhuset, inddragelse af lokalsamfundet. Demokrati Definition: Demokrati, medbestemmelse, indflydelse, frihed til at vælge samt medansvar for egen læring. Hvad gør vi? - SFO/klub afholder børnemøder og klubråd. - Elevrådet og proceduren i forbindelse med valg hertil. - Valgfrihed og medbestemmelse i forbindelse med emner, temauger, projekter og andre aktiviteter. - Ansvar for at fordele roller i forbindelse med gruppearbejde og medbestemmelse om indholdet; hvad, hvem, hvornår og hvordan. - Eleven er sammen med læreren/pædagogen med til at definere målet for egen læring og adfærd. - Medindflydelse på årsplaner. - Åben skole; frihed til at benytte faglokaler under ansvar i pauserne. Side 7

8 Mål for eleven: - At opnå evne til at kunne træffe valg. - At være bevidst om konsekvensen af de valg, man har truffet. - At udvikle evnen til at prioritere. Fordybelse Definition: Fordybelse er evnen til vedholdenhed i en aktivitet. Elevens tilstand præges da af selvforglemmende optagethed. Via fordybelse er det lærerens opgave at eleverne opnår en differentieret viden og faglighed. Via fordybelse er der tilgang til det kreative/legende. Læreren skal kende sine elever, så der bliver muligt at skubbe dem i den rigtige retning. Eleverne har hver deres niveau og tilgang til arbejdet. Emneuger er en naturlig del af skolens årsplan, men der skal også arbejdes på tværs af fagene i den øvrige undervisning omkring emner og projekter og også her skal der skabes muligheder for fordybelse. Kendetegn: Mennesker, der har evnen til fordybelse, er målrettede mht., hvad de beskæftiger sig med. Det giver dem en fylde, selvtillid og tilfredshed med, hvad de kan opnå med et almindeligt liv. Overfladisk omskiftelighed og skiftende trends modvirkes af evnen til at kunne fordybe sig.. Praksis: I undervisningen arbejdes der hen imod, at eleverne via fordybelsen kommer et skridt videre og kan udtrykke denne bevægelse. Legen skal have samme mulighed for fordybelse, men der forventes ikke nogen bevidsthed om, hvad man har lært. Vi vil støtte børnene i at blive ved med at lege så længe som muligt. Lærerens opgave er at vække en forforståelse før feks. individuelle opgaver, hvorved elever da bedre kan fordybe sig. Dette kan ske vha. mange tilgange til et bestemt emne (film, oplæg, studieture mv.). Fordybelse kan ske igennem ro (fx omkring læsning eller omkring lege i SFO) og tilstrækkelig tid. Fordybelse kan ske ved at finde emner, der virkelig optager eleverne, men man skal også udfordre deres nysgerrighed på nye områder. Side 8