Lange rentespænd over for Tyskland
|
|
- Anna Maria Kristensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvartalsoversigt,. kvartal, del Lange rentespænd over for Tyskland Kim Abildgren, Lars Risbjerg og Casper Ristorp Thomsen, Økonomisk Afdeling, David Altenhofen og Jane Lee Lohff, Handelsafdelingen, og Nicolaj Hamann Christensen, Jacob Wellendorph Ejsing, Signe Skovgaard Hansen og Susanne Hougaard Thamsborg, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING I årene op til introduktionen af euroen blev rentespændene mellem statsobligationer fra landene i euroområdet stort set elimineret. Indsnævringen af rentespændene fandt sted på trods af, at der stadig var betydelige forskelle mellem størrelsen af landenes statsgæld og makroøkonomiske ubalancer. Med de senere års gældskrise i visse europæiske lande er der igen kommet fokus på kreditrisiko i prissætningen af statsobligationer fra forskellige lande. Rentespænd på tværs af lande afspejler forskelle i de kredit-, likviditetsog valutakursrisici, der opfattes som værende forbundet med investering i de pågældende statsobligationer. Størrelsen af rentespændene afhænger dels af den historiske og forventede fremtidige udvikling i landenes fundamentale makroøkonomiske forhold, dels af mere markedsmæssige og institutionelle faktorer såsom markedsindretning, regulering og andre politiske initiativer, investoradfærd og smitteeffekter, jf. figur. I del af denne Kvartalsoversigt bringes fire analyser, som komplementerer hinanden ved at sætte fokus på forskellige faktorer, der bestemmer udviklingen i lange statslige rentespænd på tværs af lande på kortere og længere sigt. I denne oversigtsartikel gives et ikke-teknisk sammendrag af artiklernes vigtigste resultater og konklusioner. Analysen viser, at et land med sunde offentlige finanser og styr på de makroøkonomiske balancer har lavere lange renter end lande med stor offentlig gæld og makroøkonomiske ubalancer. Det understreger, at en konsolidering af de offentlige finanser og adressering af makroøkonomiske ubalancer er vigtigt for at få et lavt statsrentespænd over for Tyskland i de europæiske lande, som de senere år har været ramt af gældskrise. Analyserne har draget fordel af indlæg og diskussioner på konferencen "The European Sovereign Debt Crisis: Background and Perspectives", som blev afholdt i København af UC Santa Cruz, Copenhagen Business School og Danmarks Nationalbank den.-. april. Papirerne fra konferencen kan ses på følgende hjemmeside:
2 Kvartalsoversigt,. kvartal, del FAKTORER SOM PÅVIRKER -ÅRIGE RENTESPÆND Figur Markedsindretning Investoradfærd (herunder "home bias") Smitteeffekter -årigt rentespænd over for Tyskland Kreditrisiko Likviditetsrisiko Valutakursrisiko Politiske initiativer (finanspolitik, hjælpepakker til banksektor og kriseramte stater, likviditetstiltag fra centralbanker mv.) Kreditvurderinger ("ratings") Fundamentale økonomiske forhold (offentlig budgetsaldo og gæld, valutakurspolitik, makroøkonomiske balanceproblemer osv.) Analysen viser dog også, at statsrentespænd langtfra altid kan forklares alene ved fundamentaløkonomiske forhold. I årene op til og efter indførelsen af euroen blev de lange rentespænd over for Tyskland for flere sydeuropæiske lande indsnævret til et meget lavt niveau, der klart lå under det niveau, som de realøkonomiske forhold ifølge de estimerede modeller tilsagde. Der var i markedet ikke fokus på de makroøkonomiske balanceproblemer, der blev opbygget i de lande, som senere blev hårdt ramt af gældskrisen. Omvendt har rentespændet til Tyskland under de seneste års statsgældskrise for visse af de kriseramte lande ligget over det spænd, som kan forklares fra fundamentaløkonomiske forhold. Det indikerer, at mere markedsmæssige og institutionelle faktorer i visse perioder har præget udviklingen i rentespændene. Analysen indikerer endvidere, at der har været tale om smitteeffekter på tværs af eurolandene, så rentestigninger hos de mest gældsplagede lande har forplantet sig i højere renter hos andre lande med høj statsgæld. Det har gjort det vanskeligt for de gældsplagede lande at opnå markedsfinansiering på et holdbart niveau, hvilket er baggrunden for de internationale finansielle sikkerhedsnet, som er blevet etableret som led i håndteringen af gældskrisen. Det drejer sig dels om de europæiske støttefaciliteter (EFSF, European Financial Stability Facility, og ESM, European Stability Mechanism), dels om udlån fra IMF.
3 Kvartalsoversigt,. kvartal, del I analyserne i denne artikel fokuseres på de realøkonomiske faktorer, som er afgørende for det -årige rentespænd over for Tyskland for udvalgte europæiske lande. I boks er nærmere diskuteret, hvilke realøkonomiske faktorer der principielt set bestemmer niveauet for den lange tyske statsobligationsrente. Som det fremgår, er det især den øko- HVILKE REALØKONOMISKE FAKTORER BESTEMMER NIVEAUET FOR DEN LANGE TYSKE STATSOBLIGATIONSRENTE? Boks Den lange tyske statsobligationsrente kan betragtes som sammensat af to elementer: (a) Den lange risikofrie rente. (b) En præmie for de kredit- og likviditetsrisici, som investorerne opfatter som værende knyttet til obligationer udstedt af den tyske stat. Ad (a): Den lange risikofrie rente Ifølge den såkaldte forventningshypotese kan den lange risikofrie rente opgøres som et gennemsnit af de forventede fremtidige korte risikofrie renter over den relevante horisont tillagt en præmie, som afspejler usikkerheden om udviklingen i de fremtidige korte risikofrie renter i den givne periode. Den korte risikofrie rente kan igen opfattes som bestående af to dele: En inflationsdel og en realrentedel. For lande i euroområdet kan inflationsdelen i praksis sættes lig ECB's målsætning om at holde inflationen under, men tæt på pct. p.a. Realrentedelen vil ifølge økonomisk vækstteori svare til realvæksten i det potentielle bruttonationalprodukt, BNP, tillagt en tidspræferencepræmie (der som regel er beskeden). Tidspræferencepræmien afhænger af husholdningernes vilje til at substituere mellem nuværende og fremtidigt forbrug. Summen af inflations- og realrentedelen svarer approksimativt til økonomiens nominelle potentielle vækstrate. Præmien for usikkerheden omkring den fremtidige udvikling i den korte risikofrie rente afspejler for det første inflationsrisiko og dermed troværdigheden af ECB's pengepolitik. For det andet afspejler den usikkerhed omkring den fremtidige realvækst i det potentielle BNP, der fx påvirkes af teknologiske fremskridt og ibrugtagning af ny teknologi. Ad (b): Præmie for kredit- og likviditetsrisici Kreditrisikoen på tyske statsobligationer er risikoen for, at den tyske stat ikke honorerer sine betalingsforpligtelser. Kreditrisikoen vil afhænge af niveauet for statsgæld og de forventede fremtidige budgetunderskud i Tyskland. Makroøkonomiske balanceproblemer (fx store betalingsbalanceunderskud) kan være en indikator for fremtidige budgetunderskud, idet makroøkonomiske balanceproblemer risikerer at føre til fremtidige offentlige udgifter. Likviditetsrisiko er risikoen for, at obligationerne ikke kan afhændes uden væsentlige omkostninger og værditab. Det er vanskeligt at pege på realøkonomiske faktorer, som er afgørende for likviditetsrisici, men den absolutte størrelse af den tyske statsgæld kan være en indikator: Jo større et obligationsmarked, desto bedre muligheder er der alt andet lige for at kunne handle papirer uden væsentlig kurspåvirkning. Sammenfattende er det primært den økonomiske vækst, troværdigheden omkring ECB's pengepolitik og opfattelsen af holdbarheden af de offentlige finanser i Tyskland, som er afgørende for niveauet for de lange statsobligationsrenter i Tyskland.
4 Kvartalsoversigt,. kvartal, del nomiske vækst, troværdigheden omkring ECB's pengepolitik og opfattelsen af holdbarheden af de offentlige finanser i Tyskland, som er afgørende for niveauet af de lange statsobligationsrenter i Tyskland. FUNDAMENTALE MAKROØKONOMISKE FORHOLD Under frie kapitalbevægelser afhænger det lange nominelle rentespænd mellem statsobligationer fra to lande af, hvordan investorerne oplever forskellene i obligationernes kreditrisiko (dvs. risikoen for, at udsteder ikke honorerer sine betalingsforpligtelser), likviditetsrisiko (dvs. hvor let obligationerne kan afhændes uden væsentlige omkostninger og værditab) og valutakursrisiko (såfremt obligationerne er denomineret i forskellige valutaer). På sigt vil disse faktorer i høj grad være bestemt af forskelle i de fundamentale økonomiske forhold mellem landene, fx forskelle i omfanget af landenes offentlige gæld og makroøkonomiske balanceproblemer. I Abildgren og Thomsen () analyseres, hvorledes udviklingen i ti landes -årige rentespænd over for Tyskland hænger sammen med fundamentaløkonomiske forhold siden begyndelsen af 99'erne. Analysen viser, at jo højere et lands offentlige budgetunderskud og gæld i procent af BNP er sammenlignet med Tyskland, desto højere et rentespænd vil landet have over for Tyskland. En stigning i betalingsbalanceunderskuddet i procent af BNP opgjort relativt til Tyskland øger ligeledes rentespændet. På baggrund af en af analysens regressionsmodeller kan man estimere de lange rentespænd over for Tyskland, som historisk ville have været gældende, såfremt rentespændene udelukkende blev bestemt af offentlig budgetunderskud og gæld samt (før euroen) bilateral valutakursudvikling over for Tyskland. Disse estimerede rentespænd over for Tyskland er sammenholdt med de faktiske rentespænd i figur og. For de sydeuropæiske lande ses en klar tendens til, at det faktiske rentespænd lå under det estimerede rentespænd i årene fra slutningen af 99'erne og frem til udbruddet af de senere års gældskrise. I perioden op til introduktionen af euroen blev rentespændene mellem landene i euroområdet stort set elimineret, selv om der stadig var betydelige forskelle mellem landene med hensyn til holdbarheden af de enkelte landes offentlige finanser og en kraftig forværring af betalingsbalancen i visse lande. Der var i markedet ikke fokus på de makroøkonomiske balanceproblemer, der blev opbygget i de lande, som senere blev hårdt ramt af gældskrisen. Omvendt har de sydeuropæiske landes rentespænd over for Tyskland under de seneste års krise ligget over det spænd, som kan estimeres ud
5 Kvartalsoversigt,. kvartal, del ESTIMERET OG FAKTISK RENTESPÆND OVER FOR TYSKLAND LANDE HÅRDT RAMT AF GÆLDSKRISE Figur Irland Portugal Italien Spanien Anm.: De estimerede spænd er beregnet på baggrund af en regressionsmodel, hvor der som indikatorer for kreditrisiko anvendes offentlige budgetunderskud i procent af BNP samt størrelsen på den offentlige bruttogæld året før i procent af BNP. Såvel budgetunderskud som bruttogæld er opgjort relativt til Tyskland, fx som offentligt budgetunderskud i Irland i procent af BNP fratrukket offentligt budgetunderskud i Tyskland i procent af BNP. Som en indikator for valutakursrisikoen anvendes for perioden ændringen i den bilaterale valutakurs over for Tyskland i forhold til året før. Kilde: Abildgren og Thomsen (). fra fundamentaløkonomiske forhold. Det skyldes, at mere markedsmæssige og institutionelle faktorer herunder smitteeffekter og risikoen for visse landes udtræden af euroen har haft indflydelse på udviklingen i rentespændene. Usikkerhed om banksektorens styrke kan ligeledes have bidraget til de senere års forskel mellem de faktiske og de estimerede rentespænd. Internationale studier på området viser endvidere, at betydningen af offentlige budgetunderskud og gæld varierer over tid, og at orden i de offentlige finanser har ekstra stor betydning for staternes låneomkostninger i krisetider (såkaldte "ikke-lineariteter"). I figur kan det endvidere bemærkes, at det faktiske rentespænd for Italien, Spanien og Portugal også lå over det estimerede i begyndelsen af 99'erne. Det viser, at der ligeledes var elementer af "ikke-lineariteter" såsom smitte og spekulation bag udviklingen på de finansielle markeder under ERM-krisen i begyndelsen af 99'erne. For en række af de mindre europæiske kernelande, såsom Danmark, Holland og Belgien, lå det faktiske rentespænd over det estimerede ren-
6 Kvartalsoversigt,. kvartal, del 6 ESTIMERET OG FAKTISK RENTESPÆND OVER FOR TYSKLAND ØVRIGE LANDE Figur Østrig Belgien Danmark Frankrig Finland Holland Anm: De estimerede spænd er beregnet på baggrund af en regressionsmodel, hvor der som indikatorer for kreditrisiko anvendes offentlige budgetunderskud i procent af BNP samt størrelsen på den offentlige bruttogæld året før i procent af BNP. Såvel budgetunderskud som bruttogæld er opgjort relativt til Tyskland, fx som offentligt budgetunderskud i Danmark i procent af BNP fratrukket offentligt budgetunderskud i Tyskland i procent af BNP. Som en indikator for valutakursrisikoen anvendes for perioden ændringen i den bilaterale valutakurs over for Tyskland i forhold til året før. Kilde: Abildgren og Thomsen (). tespænd gennem det meste af 'erne. Det skal ses i lyset af, at de estimerede rentespænd kun indeholder indikatorer for kredit- og valutakursrisiko som forklarende variable, mens der ikke er medtaget mål for likviditeten af landenes obligationsmarkeder. Alt andet lige må der formodes at være en mindre grad af likviditet i små landes obligationsmarkeder end i et stort obligationsmarked som det tyske. Det understøt-
7 Kvartalsoversigt,. kvartal, del 7 tes ligeledes af, at tyske statsobligationer stadig betragtes som "benchmark" i Europa selv efter indførelsen af euroen. For Danmarks vedkommende kan det ligeledes spille ind, at landet på trods af en konsekvent fastkurspolitik over for euroen stadig har sin egen valuta med deraf afledt risikopræmie i renten. Det bevirker, at det danske rentespænd over for Tyskland normalt er positivt og alt andet lige tenderer til at være højere, end de realøkonomiske forhold i form af offentlig gæld og budgetunderskud tilsiger. Endelig kan forskellene mellem de faktiske og estimerede rentespænd afspejle forskelle mellem landene med hensyn til indenlandske investorers præferencer for indenlandske statspapirer ("home bias"). For Danmarks vedkommende kan en præference for indenlandske statspapirer fx afspejle, at danske pensionskassers forpligtelser er i danske kroner, hvorfor de har en tilskyndelse til at holde danske papirer. KREDIT- OG LIKVIDITETSRISIKO UNDER KRISEN Lange rentespænd på tværs af lande kan opdeles i forskellige elementer, for rentespænd mellem eurolande primært kredit- og likviditetsspænd. Kreditspændet skal kompensere investoren for risikoen for, at udsteder ikke kan eller vil honorere sine betalingsforpligtelser. Likviditetsspændet er en kompensation for risikoen for, at obligationen ikke kan afhændes uden væsentlige omkostninger og værditab. Som belyst ovenfor afspejler rentespændet mellem eurolande forskelle i fundamentaløkonomiske forhold i de lande, som har udstedt obligationerne. I Christensen og Ejsing () tages imidlertid direkte udgangspunkt i indikatorer for kredit- og likviditetsspænd i rentespændene. På basis heraf belyses, i hvilket omfang rentespændene i løbet af de senere års krise er blevet drevet af kredit- og likviditetsrisici, jf. figur og. I perioden efter Lehman Brothers' konkurs kunne de højere rentespænd primært henføres til et udvidet likviditetsspænd, mens rentespændudvidelserne under den europæiske gældskrise også havde basis i et højere kreditspænd. Der er forskel på, hvilke effekter der har haft størst betydning for udviklingen i de enkelte landes rentespænd. For de lande, som har været hårdest ramt af gældskrisen, har udvidelser i kreditspænd spillet den største rolle, mens likviditetsspænd har været relativt vigtigere for lande med lave rentespænd. For Danmark har udviklingen dog været anderledes, da det lange rentespænd mellem Danmark og Tyskland i perioder har været negativt under gældskrisen. Det kan skyldes, at øget usikkerhed om udviklingen i euroområdet og omkostningerne ved løsningen af gældskrisen har medført større efterspørgsel efter statspapirer med høj kreditværdighed, der
8 Kvartalsoversigt,. kvartal, del 8 DEKOMPONERING AF RENTESPÆND OVER FOR TYSKLAND LANDE HÅRDT RAMT AF GÆLDSKRISE Figur Italien Irland Spanien Portugal Anm.: -årige rentespænd. Kredit- og likviditetsspændene er estimeret på baggrund af en regressionsmodel, der som forklarende variable har henholdsvis en kreditfaktor (rentespændet mellem franske og tyske statsgaranterede obligationer) og en likviditetsfaktor (rentespændet mellem tyske statsgaranterede obligationer og tyske statsobligationer). Dekomponeringen summer ikke til det faktiske rentespænd, da der er uforklarede residualer i estimationen. Kilde: Christensen og Ejsing (). ikke er denomineret i euro. Danske statspapirer har den højest mulige kreditvurdering og har derfor været eftertragtede ("sikker havn"), hvilket forklarer kreditspændets negative bidrag til det danske rentespænd i figur. Det har resulteret i lavere danske renter og lavere låneomkostninger for den danske stat. MARKEDSINDRETNING, INVESTORADFÆRD OG SMITTEEFFEKTER Selv om rentespænd mellem statsobligationer på tværs af lande afspejler fundamentaløkonomiske forhold, kan mere markedsmæssige forhold såsom markedsindretning og investoradfærd også bidrage til at reducere eller udvide rentespændet. I Altenhofen og Lohff () foretages en nærmere belysning af, hvorledes markedsmæssige forhold har haft indflydelse på rentespændet mellem udvalgte statsobligationer under de senere års statsgældskrise. Værdien af en obligation afhænger bl.a. af, i hvilket omfang obligationen kan anvendes som sikkerhedsstillelse for lån. Forskellen mellem
9 Kvartalsoversigt,. kvartal, del 9 DEKOMPONERING AF RENTESPÆND OVER FOR TYSKLAND ØVRIGE LANDE Figur Danmark Holland Frankrig Finland Østrig Belgien Anm.: -årige rentespænd. Kredit- og likviditetsspændene er estimeret på baggrund af en regressionsmodel, der som forklarende variable har henholdsvis en kreditfaktor (rentespændet mellem franske og tyske statsgaranterede obligationer) og en likviditetsfaktor (rentespændet mellem tyske statsgaranterede obligationer og tyske statsobligationer). Dekomponeringen summer ikke til det faktiske rentespænd, da der er uforklarede residualer i estimationen. Kilde: Christensen og Ejsing (). en obligations markedsværdi og dens værdi som sikkerhed kaldes "haircut". Haircut anvendes af såvel centralbanker som private markedsdeltagere og skal bidrage til at sikre långiver mod tab. Under de senere års gældskrise har der fx været en tæt sammenhæng mellem irske statsobligationers værdi som sikkerhedsstillelse for lån blandt private markedsdeltagere og det irske statsrentespænd over for Tyskland, jf. figur 6. Det samme var tilfældet for spanske statspapirer.
10 Kvartalsoversigt,. kvartal, del EKSTRA HAIRCUT PÅ IRSKE STATSPAPIRER OG -ÅRIGT RENTESPÆND OVER FOR TYSKLAND Figur 6 Haircut, pct sep dec mar jun sep dec Haircut Rentespænd til Tyskland (højre akse) Anm.: Haircut i procent af beløbet på handel med irske statsobligationer hos LCH set i forhold til obligationer med højest kreditvurdering (AAA-benchmark). Kilde: London Clearing House, LCH, og Bloomberg. LCH er en central modpart, som agerer mellemled mellem låntager og långiver. Som opfølgning på den finansielle krise er de internationale standarder for betalings- og afviklingssystemer ("finansielle infrastrukturer") blevet skærpet, jf. BIS (). Af de nye standarder fremgår det bl.a., at der bør fastsættes stabile og konservative haircuts, som tager højde for perioder med høj volatilitet i aktivpriserne. Det kan bidrage til fx at sikre, at øgede haircuts som følge af rentestigninger ikke er med til at presse renterne yderligere op ("procyklikalitet"). Prisen på en obligation er ligeledes afhængig af, hvorvidt der kan foretages større handler i obligationsserien uden væsentlige omkostninger og værditab. Alt andet lige er investorer derfor villige til at betale højere priser for obligationer, som handles med lave spænd mellem købs- og salgspriser. Spændet mellem købs- og salgspriser blev under de senere års gældskrise udvidet markant i de lande, som har været hårdest ramt af krisen. Dermed blev markedernes evne til at absorbere store købs- og salgsordrer fra kunder svækket, hvilket kan have bidraget til større rentespænd på tværs af lande. Analysen indikerer endvidere, at der under de senere års gældskrise kan have været tale om smitteeffekter og øget korrelation mellem obligationsrenter på tværs af de gældsplagede eurolande. Det har givet færre muligheder for at opnå diversifikationsgevinster i investorers obligationsporteføljer.
11 Kvartalsoversigt,. kvartal, del POLITISKE INITIATIVER OG KREDITVURDERINGER I Hansen mfl. () undersøges, hvordan annonceringer om en række udvalgte initiativer og begivenheder i kølvandet på finans- og gældskrisen har påvirket det -årige statsobligationsrentespænd til Tyskland for Danmark og udvalgte eurolande. Artiklen undersøger den samlede påvirkning på annonceringsdagen og dagen derefter. Analysen viser bl.a., at annoncering af udvidelser af lånerammer og mandater for de europæiske finansielle sikkerhedsnet, EFSF og ESM, har reduceret det spanske og italienske rentespænd over for Tyskland. Annonceringer vedrørende ECB's opkøb af statsobligationer gav ligeledes den tilsigtede reduktion af rentespændene for Spanien og Italien. Endvidere findes, at negative udmeldinger om kreditvurderinger generelt har øget rentespændene. Det tyder på, at udmeldingerne ikke har været fuldt ud indregnet i kurserne på statspapirmarkederne forud for annonceringerne. Nationalbankens likviditetstiltag i form af ekstra lånefaciliteter og udvidelser af sikkerhedsgrundlaget for lån i Nationalbanken har primært været rettet mod pengeinstitutternes likviditet og funktionaliteten af pengemarkedet. Analysen finder en klar tendens til, at Nationalbankens likviditetstiltag har indsnævret spændet mellem de usikrede og sikrede pengemarkedsrenter i Danmark. Den første danske bankpakke (Bankpakke ) øgede statens forpligtelser i form af generelle garantier over for bankerne og gav en stigning i det -årige danske rentespænd over for Tyskland. Bankpakke kom i en periode med urolige markedsforhold, hvor flere faktorer kan have påvirket rentespændet. Resultatet ligger dog på linje med dem, som findes i studier af effekterne af bankpakker i eurolandene.
12 Kvartalsoversigt,. kvartal, del LITTERATUR Abildgren, Kim og Casper Ristorp Thomsen (), Makroøkonomiske faktorer bag udviklingen i lange rentespænd over for Tyskland, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt,. kvartal, Del. Altenhofen, David og Jane Lee Lohff (), Markedsdynamik, friktioner og smitteeffekter, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt,. kvartal, Del. BIS (), Principles for financial market infrastructures, april. Christensen, Nicolaj Hamann og Jacob Wellendorph Ejsing (), Dekomponering af statsrentespænd i kredit- og likviditetselementer, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt,. kvartal, Del. Hansen, Signe Skovgaard, Lars Risbjerg og Susanne Hougaard Thamsborg (), Rentespænd og annoncering af politiske initiativer og kreditvurderinger, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt,. kvartal, Del.
Introduktion Lange rentespænd over for
Introduktion Lange rentespænd over for Tyskland I årene op til introduktionen af euroen blev rentespændene mellem statsobligationer fra landene i euroområdet stort set elimineret. Indsnævringen af rentespændene
Læs mereDanmarks Nationalbank
Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt. kvartal Del 2 203 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 3 KVARTALSOVERSIGT,. KVARTAL 203, Del 2 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's
Læs mereMakroøkonomiske faktorer bag udviklingen i lange rentespænd over for Tyskland
7 Makroøkonomiske faktorer bag udviklingen i lange rentespænd over for Tyskland Kim Abildgren og Casper Ristorp Thomsen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I årene op til introduktionen af
Læs mereHovedpunkter for statsgældspolitikken
7 Hovedpunkter for statsgældspolitikken Det danske statspapirmarked var velfungerende i 212. Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj, og renterne var historisk lave. Det afspejlede Danmarks AAA-kreditvurdering,
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereRentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise
Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),
Læs mereLave renter og billige lån, pas på overophedning
Thorbjørn Baum, konsulent thob@di.dk, + 8 98 APRIL 7 Lave renter og billige lån, pas på overophedning Danske virksomheders omkostninger ved at låne er lavere end den økonomiske situation herhjemme tilsiger.
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereValutareserven og styring af risiko under krisen
Valutareserven og styring af risiko under krisen Præsentation til Den Danske Finansanalytikerforening 25. april 2012 Søren Schrøder, Kapitalmarkedsafdelingen Agenda Udviklingen i valutareserven Resultatet
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mere31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-
31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden
Læs mereDanske realkreditobligationer under den finansielle uro
Kvartalsoversigt - 3. kvartal 29 51 Danske realkreditobligationer under den finansielle uro Carsten Andersen, Handelsafdelingen og Claus Johansen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING I
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt
Læs mereMarkedsdynamik, friktioner og smitteeffekter
25 Markedsdynamik, friktioner og smitteeffekter David Altenhofen og Jane Lee Lohff, Handelsafdelingen 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Statsrentespænd mellem lande afspejler ikke alene forskelle i vurderingen
Læs mereHedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K
HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det
Læs mereVækst i en turbulent verdensøkonomi
--2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan
Læs mereDanmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010
Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet
Læs mereStatsobligationsmarkedet i euroområdet
33 Statsobligationsmarkedet i euroområdet Lars Krogh Jessen og Anders Matzen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING Med overgangen til 3. fase af den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) den 1. januar 1999
Læs mereHedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K
HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at
Læs mereNotat. Sparede renteudgifter ved nedbragt offentlig gæld og holdbar finanspolitik. 5. januar 2018
Notat. januar 218 Sparede renteudgifter ved nedbragt offentlig gæld og holdbar finanspolitik Sammenfatning Danmark er det EU-land, der har præsteret den største reduktion i ØMU-gælden siden 199. Det skønnes,
Læs mereInternationale stresstest
147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede
Læs mereINVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012
INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.
Læs mereDekomponering af statsrentespænd i kredit- og likviditetselementer
45 Dekomponering af statsrentespænd i kredit- og likviditetselementer Nicolaj Hamann Christensen og Jacob Wellendorph Ejsing, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Rentespændene kan opdeles
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken
DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken
Læs mereMarkedskommentar februar: Meget mere end Trump effekten!
Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2017 Markedskommentar februar: Meget mere end Trump effekten! Februar blev en rigtig god måned for både aktier og obligationer med positive afkast i alle aktivklasser. Aktier blev
Læs mereSparede renteudgifter ved nedbragt offentlig gæld og holdbar finanspolitik. Januar 2018
Sparede renteudgifter ved nedbragt offentlig gæld og holdbar finanspolitik Januar 218 Sparede renteudgifter ved nedbragt offentlig gæld og holdbar finanspolitik Januar 218 I tabeller kan afrunding medføre,
Læs mereMarkedskommentar Orientering Q2 2012
Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,
Læs mereRentevåbnet løser ikke vækstkrisen
. marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne
Læs merePULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4
PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger
Læs mereMarkedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012
Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,
Læs mereMarkedsdynamik ved lave renter
69 Markedsdynamik ved lave renter Louise Mogensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING I perioder med lave obligationsrenter, fx i efteråret 2001, forekommer der selvforstærkende effekter i rentebevægelserne.
Læs mereAktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner
117 Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I pengemarkedet for kroner udveksler pengeinstitutterne
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER
8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014
DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager
Læs mereRenteprognose. Renterne kort:
21.03.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Efter rentesænkning fra ECB har vi ikke yderligere forventning om rentenedsættelse. Sandsynligvis forholder Nationalbanken sig passivt i 2016, hvorfor
Læs mereRentespænd og annoncering af politiske initiativer og kreditvurderinger
69 Rentespænd og annoncering af politiske initiativer og kreditvurderinger Signe Skovgaard Hansen og Susanne Hougaard Thamsborg, Kapitalmarkedsafdelingen, Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling. INDLEDNING
Læs mereDansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009
Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført
Læs mereMarkedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling
Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores
Læs mereDanmark lysår fra græske tilstande
Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mere11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015
11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig
Læs mereØkonomiNyt nr. 15-2010
ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store
Læs mereKRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015
KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken har siden 1982 ført fastkurspolitik over for først D-mark og siden 1999 over for euro. 1 Det sker inden for rammerne af
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 14. DECEMBER 218 NR. 24 Ny finansiering af almene boliger styrker statspapirmarkedet I 218 har staten opkøbt alle de udbudte statsgaranterede realkreditobligationer til finansiering
Læs mereKAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager
Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer
Læs mereUDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-
24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 6.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 6. JUNI 2017 NR. 9 Øget kapital i banker rammer ikke BNP-vækst Pengeinstitutterne har øget kapitalprocenten BNP-væksten er ikke blevet ramt af øget kapitalprocent Velkapitaliserede
Læs mereMarkedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!
Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme
Læs mereKoordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark
Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal maj 2013
Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget
Læs mereEuro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012
Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten
Læs mereHedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007
HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet
Læs mereRenteprognose. Renterne kort:
RTL Rente 23.12.2015 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Vi forventer, at Nationalbanken selvstændigt vil hæve renten snart og formentligt i løbet af 1. kvartal. Det vil få de korte renter som
Læs mereInformationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest
Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering
Læs mereEndeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.
Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre
Læs merePenge- og valutamarkedet under finanskrisen
87 Penge- og valutamarkedet under finanskrisen Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, Carina Moselund Jensen, Paul Lassenius Kramp og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Pengemarkedet,
Læs mereMarkedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge!
Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2017 Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Januar blev en god måned for aktier, mens de europæiske renter steg og dollaren blev svækket. Pæne regnskaber
Læs mereMarkedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!
Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede
Læs mereMarkedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko
Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast
Læs mereJanuar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE
Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE FORORD I takt med det økonomiske opsving i dansk økonomi gennem de seneste fem år har bankerne konsolideret
Læs mereSamlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011
Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 15.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 15. DECEMBER 216 STRATEGIMEDDELELSE Strategi for statens låntagning og risikostyring i 217 Uændrede sigtepunkter for salg Fokus på 2- og 1-årige obligationer Staten vil fortsat
Læs mereRenteprognose. Renterne kort:
03.05.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Efter rentesænkning fra ECB har vi ikke yderligere forventning om rentenedsættelse. Sandsynligvis forholder Nationalbanken sig passivt i 2016, hvorfor
Læs mereMarkedskommentar Orientering Q3 2011
Markedskommentar De finansielle markeder var gennem hele 3. kvartal meget urolige. Aktiemarkederne, over det meste af verden, faldt som følge af den efterhånden kroniske gældskrise i både Europa og USA
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal september 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse
Status på udvalgte nøgletal september 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Det danske bruttonationalprodukt (BNP) steg med,5 procent i 2. kvartal 213. Sammenligner
Læs mereResultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3
Indhold Resultat april, maj og juni 2001 side 3 Resultat for 1. halvår 2001 side 3 Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Kommentarer til puljens 4 grupper side 4 Puljekommentarer og forventninger
Læs mereHedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007
HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche
Læs mereKrisen på de europæiske statsgældsmarkeder
79 Krisen på de europæiske statsgældsmarkeder Søren Lejsgaard Autrup, Jacob Wellendorph Ejsing og Uffe Mikkelsen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Finanskrisens efterregning har udløst
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:
Læs mereDen næste finanskrise starter her
10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereRente og udbytte af Danmarks udlandsgæld
23 Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld Frank Øland Hansen og Lill Thanning Hansen, Statistisk Afdeling INDLEDNING I 998 var den gennemsnitlige nettoforrentning af Danmarks udlandsgæld 8,7 pct. Dette
Læs mereRenteprognose juli 2015
Renteprognose juli 15 Konklusion: Den danske og tyske 1-årige rente ligger om et år - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse På måneders sigt er vores hovedscenarie uændrede renter, hvilket
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereLavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser
Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk
Læs mereUdbud af amerikanske statsobligationer og den lange rente
31 Udbud af amerikanske statsobligationer og den lange rente Søren Schrøder og Esben Humble Slotsbjerg, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING I kølvandet på den finansielle krise befinder
Læs mereBig Picture 3. kvartal 2015
Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?
Læs mereFinansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011
Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser
Læs mereTemperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs mereBig Picture 1. kvartal 2015
Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive
Læs mereStatens nye inflationsindekserede obligation
1 Danmarks Nationalbank Statsgældsforvaltningen Statens nye inflationsindekserede obligation Offentliggjort 22. maj 2012 2 Indhold HVAD ER EN INFLATIONSINDEKSERET OBLIGATION?...3 UDVIKLINGEN PÅ MARKEDET
Læs mereEuroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2
Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 13. august 2014 Tina Winther Frandsen Seniorøkonom Jyske Markets twf@jyskebank.dk +45 8989 7170 Side 1/12 Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 Vækstnøgletallene
Læs mereFinansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008
Finansiel stabilitet Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Introduktion Finansiel stabilitet: det finansielle system er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer
Læs mereMarkedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne!
Nyhedsbrev Kbh. 3. juli 2017 Markedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne! En faldende dollar og vigende europæiske aktier gav den første negative måned i lang tid. Nøgletallene,
Læs mereRenteprognose: Vi forventer at:
Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning
Læs merei:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian
i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det
Læs mereMarkedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!
Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.
Læs mere08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise
08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring
Læs mereSæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170
Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden
Læs mereAktiekonto. En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50
Aktiekonto En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 Føroya Banki udbyder nu FØROYA BANKI AKTIEKONTO, hvor afkastet af det beløb, som
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs merekan fremgangen fortsætte?
De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep
Læs mereMarkedskommentar april: Mere politisk forudsigelighed i Europa!
Nyhedsbrev Kbh. 2. maj. 2017 Markedskommentar april: Mere politisk forudsigelighed i Europa! Europæiske og danske aktier var i storform i april måned. Det ser endelig ud til, at der kommer lidt mere ro
Læs mereNationalbankdirektør Lars Rohdes indlæg ved Europaudvalgets høring: "The European Crisis and the Development of the European Union"
DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Lars Rohdes indlæg ved Europaudvalgets høring: "The European Crisis and the Development of the European Union" tirsdag den 26. februar 2013 i Folketingets Landstingssal
Læs mereUSA. Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Lønstigninger (YoY), procent
Konjunktur / Politik 15-11-2017 1 USA Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Da de to foregående måneders rapporter blev opjusteret
Læs mereRenteprognose august 2015
.8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereDanmark er duksen i et gældsplaget Europa
Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så
Læs mere