Vejledning til sikring af uddannelsens vidensgrundlag

Transkript

1 Vejledning til sikring af uddannelsens vidensgrundlag For at sikre at uddannelsernes indhold er baseret på ny og relevant viden er underviserne tilknyttet faglige miljøer jævnfør kriterium 4.1 i kvalitetshåndbogen. Det betyder, at underviserne deltager i diverse vidensaktiviteter, så de løbende opdaterer deres viden, og kan inddrage ny viden i studieaktiviteternes indhold. Uddannelseschefen vurderer uddannelsens behov for at indhente ny viden og prioriterer de kommende års indsatser. Ny viden er både professionsviden, udviklingsviden og viden om relevant forskning. Vidensaktiviteter består principielt af deltagelse i eller kontakt til uddannelsens faglige miljøer, jf. UC Videns definitioner og andre former for videnstilegnelse som led i undervisere og lederes opgaveløsning. Vidensgrundlaget sikres ved: Uddannelsen gør status på sine gennemførte vidensaktiviteter de sidste to år inden for hvert videns-/indholdsområde. Uddannelsen prioriterer og begrunder sine vidensaktiviteter. Uddannelserne vurderer sine behov for fremtidige (de næste 2 år) vidensaktiviteter og prioterer sine indsatser. Til status på vidensaktiviteter benyttes skema 1. Til sikring af prioritering af vidensaktiviteter benyttes skema 2. Kvalitetskriteriet afprøves som pilot i efteråret 2016 på radiografuddannelsen. Alle uddannelser har implementeret kvalitetskriterium 4.1 senest 1. juni 2017 (på baggrund af data fra ). Skemaerne tages op til revision hvert 2. år næste gang 2019 (på baggrund af data fra ). 1

2 Status på vidensaktiviteter skema 1 - PÆDAGOGUDDANNELSEN Skemaet har til formål at tydeliggøre, hvordan undervisernes vidensaktiviteter er relevante og dækkende for uddannelsens videnområder. I skemaet giver uddannelsen en oversigt over de sidste 2 års vidensprodukter og vidensaktiviteter indenfor alle de nævnte temaer/ indholdsområder. I skemaet angives aktiviteterne blot i stikordsform. Vidensprodukter og vidensaktiviteter Aktivitetens indhold og tilknytning til vidensform (professionsviden, udviklingsviden eller forskningsviden) Forankring og samarbejdspartnere Hvilke undervisere deltager/har deltaget PÆDAGOGENS GRUNDFAGLIGHED AKTIVITET Nationalt netværk for samarbejde mellem professionsuddannelser og museer Pædagogisk Museologi er et samarbejde mellem professionsuddannelserne og museer i Danmark. Formålet med samarbejdet er gensidig inspiration samt udvikling af formidling og undervisning. UCC HistorieLab Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Forskning og Udvikling Læreruddannelsen Lene Gutzon Münster (medlem) Udviklingsprojekt/Innovation: Uddannelseseksperimenter i grunduddannelser Uddannelseseksperimenter i de fire uddannelser i området for Pædagogiske og Samfundsfaglige uddannelser Pædagoguddannelsen Socialrådgiveruddannelsen Læreruddannelsen Læring, pædagogik og undervisning Informations- og kommunikationsteknologi e-læring Louise Buch Løgstrup Frida Nøddebo Nyrup Stig Kirkedal PROJEKT Forskningsprojekt: Blended learning er er projekt der ofte understøttes af IT, hvor aktørerne (studerende og undervisere) skaber læring og samskaber viden på nye måder i læringsrummet. Tværgående uddannelsesudvikling Kompetenceudvikling og Anette Bøjgaard Schleicher Samantha Zoë 2

3 Blended learning I Studieaktivitetsmodellen et professionsdidaktisk design Undervisningsmidler Socialrådgiveruddannelsen Administrationsbacheloruddannelsen Læreruddannelsen Forskning og Udvikling Aalborg Universitet Ashton-Fog PROJEKT Udviklingsprojekt/Innovation: Kompetenceudvikling for lektorer Projektet udvikler et eller flere programmer til kompetenceudvikling for lektorer. Supplere adjunkt- og ph.d. programmer. Tværgående Uddannelsesudvikling Ergoterapeutuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Læreruddannelsen på Fyn Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Lunds Universitet Kirsten Mark PROJEKT Udviklingsprojekt/Innovation: Udvikling af netbaserede uddannelser Projektet arbejder med udvikling af netbaserede uddannelsestilbud på et innovationsbaseret grundlag, så der skabes og sikres et bæredygtigt uddannelsestilbud og læringsmiljø. Tværgående Uddannelsesudvikling Læreruddannelsen på Fyn Læreruddannelsen Jelling Pædagoguddannelsen i Jelling Socialrådgiveruddannelsen Administrationsbacheloruddannelsen Studieadministrationen Professionshøjskolen UCC Stig Kirkedal PROJEKT Udviklingsprojekt/Innovation: LSUL Tværgående innovationssamarbejde mellem UCL, SDU, UC Syd m.fl. Laboratorium for Sammenhængende Uddannelse og Læring Læreruddannelsen på Fyn Læreruddannelsen i Jelling Læreruddannelsen UC Syd Jannie Nielsen 3

4 Pædagoguddannelsen UC Syd Netbaserede uddannelser og blended learning Håndborg om hvordan du kommer i gang med didaktisk design og nye læringsressourcer Tværgående Uddannelsesudvikling Læreruddannelsen i Odense Henriette Vognsgaard Elektronisk version: Håndbog Netbaserede uddannelser og blended learning Storyline as a Space for Simulated Practice Et undervisningseksperiment indenfor højere uddannelse Aalborg Universitet Institut for læring og filosofi Pædagoguddannelsen i Jelling Lone Tang Dit Studieliv Alt det, du ikke ved, du har brug for at vide, når du begynder at studere Læreruddannelsen UC Syd Annette B. Schleicher Børn og Unge på Tværs Undervisning i tværprofessionelt samarbejde på professionsbacheloruddannelser Forskning og Udvikling Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Læreruddannelsen på Fyn Socialrådgiveruddannelsen Mie Thulesen Google Translate Dekontekstualisering af begreberne innovation og Rapporten redegør for en dekontekstualisering af begreberne Innovation og Entreprenørskab fra det merkantile område og hvordan man via styringsdokumenter for professionsuddannelserne kan gøre dem Tværgående Uddannelsesudvikling Sundhedsuddannelsernes Lone Tutto Iversen 4

5 entreprenørskab til brug i evaluering og eksamener i curriculære studieforløb i professionsuddannelser operationaliserbare i en professionskontekst. Forskningscenter Studieadministrationen Hvordan bliver en pige en pige og en dreng en dreng? Artiklen belyser meget kort, hvordan kønsidentitet bliver til, og hvordan både biologiske, psykologiske og sociologiske faktorer spiller ind på at blive en pige eller en dreng. Dansk Pædagogisk Forum Margrethe Hjerrild Lige muligheder Pædagogens arbejde med køn, seksualitet og mangfoldighed Bogen belyser køn i et biologik, psykologisk og sociologisk perspektiv, børns seksuelle udvikling, seksualitet og funktionsnedsættelse, forskellige familieformer og traditioners betydning for normer værdier og handlemuligheder og kategoriseringens magt og afmagt. Akademisk Forlag Margrethe Hjerrild DAGTILBUDSPÆDAGOGIK AKTIVITET BIN-Norden: Fears and Pleasures in Nordic Childhood Fears and Pleasures in Nordic Childhood Internationale samarbejdspartnere (deltager) AKTIVITET BIN-Norden: Fears and Pleasures in Nordic Childhood Death and Destruction in Children s PlayCulture Internationale samarbejdspartnere (oplægsholder) AKTIVITET Den ustyrlige leg Refleksioner over forholdet mellem frihed og styring I kulturprojekter med fokus på æstetiske læreprocesser. Herdis Toft, SDU (foredragsholder) AKTIVITET Kulturelle forestillinger om leg og barndom har indflydelse på 5

6 Den ustyrlige leg den tematiske tilgang til børns leg, der ofte er på spil i praksisfeltet. (foredragsholder) AKTIVITET Den ustyrlige leg Kulturelle forestillinger om leg og barndom har indflydelse på den tematiske tilgang til børns leg, der ofte er på spil i praksisfeltet. (foredragsholder) PROJEKT Udviklingsprojekt/Innovation: PÆDMUS Projektet skal arbejde med, hvordan museer kan bruges som en del af den pædagogiske praksis i daginstitutionerne for de yngste fra 0-5 år. HistorieLab Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Forskning og Udvikling Pædagoguddannelsen i Jelling Danmarks Jernbanemuseum Johannes Larsen Museet Give Egnens Museum Nationalmuseet Kongernes Jelling Jannie Nielsen Inspiration fra New York udforskende læreprocesser Udforskende læreprocesser er inspireret af John Deweys filosofi og pædagogik og bygger på en didaktisk tilrettelæggelse, der vægter den demokratiske dannelse og børnenes medindflydelse på det, der arbejdes med i klasserummet. Målgrupper: Læring, pædagogik og undervisning Skoler, fag og institutioner Børn og unge Æstetik, design og medier Lone Tang Børns seksuelle nysgerrighed lever Børns seksuelle nysgerrighed lever men ikke på daginstitutionernes hjemmesider Målgrupper: Ledere og medarbejdere i offentlige institutioner Frida Nøddebo Nyrup SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK AKTIVITET Et børneperspektiv på leg med digitale medier i 6

7 Media literacy og leg børnehaveklasse (foredragsholder) Children s play with digital media in Danish pre-primary school Media literacy between a play cultural child perspective and a school cultural adult perspective Målgrupper: Børn og unge (media literacy, play practice, young children, digtial literacy) Elektronisk version: Training School ebook Children s play with digital media in preprimary school Media literacy between a play cultural child perspective and a school cultural adult perspective Pædagogen i skolen en værktøjskasse i trivsel og læring Bogen henvender sig til pædagoger, der arbejder i skolen, samt til pædagogstuderende, der har valgt specialiseringen Skole- og fritidspædagogik. Målgrupper: Studerende på professionsbacheloruddannelser Ledere/medarbejdere i offentlige institutioner Læring, pædagogik og undervisning Skoler, fag og institutioner Børn og unge Lone Tang Medieleg i skolen - Media liceracy i et legekulturelt perspektiv Børns mediebrug i børnehaveklassen skal ifølge styringsdokumenterne understøttes gennem en afbalancering af leg og udvikling af kompetencer. Målgrupper: Studerende på professionsbacheloruddannelser Medarbejdere på universiteter, forskningsinstitutioner m.v. Studerende ved universiteter Ledere og medarbejdere i offentlige institutioner Det nationale modul Professionsviden og forskning i relation til skole- og fritidspædagogik Pædagoguddannelsen UC Syd Mie Thulesen 7

8 Oversigt over forsknings- og udviklingsbaseret viden inden for pædagoguddannelsens specialisering Skole- og fritidspædagogik Pædagoguddannelsen Holstebro og Vordingborg Pædagoguddannelsen Hjørring SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK Ingen Vejledning til begreber Tema/indholdsområde: Her oplistes de overordnede videnområder. Det kan være fag-/kerneområder og/eller fag-/uddannelseselementer, afhængigt af, hvad uddannelsen selv vurderer, er hensigtsmæssigt ud fra uddannelsens bekendtgørelse. Produkter og aktiviteter: Kvalitet & Evaluering samler registrerede aktiviteter fra UC Viden og sender til uddannelsen. I kolonnen i skemaet oplistes de aktiviteter, som bidrager til at ajourføre og udvikle videngrundlaget på det pågældende videnområde for de angivne undervisere. Det kan fx være deltagelse i projekter, konferencer, faglige netværk og udarbejdelse af publikationer eller andre videnprodukter, jf. UC Videns definition af vidensprodukter og vidensaktiviteter (se definitionerne herefter). Der kan desuden kort beskrives andre aktiviteter, der sikrer vidensgrundlaget. Vidensindhold og vidensform: Her beskrives kort, hvilken viden de enkelte aktiviteter bidrager med og hvilke af de tre vidensformer - professionsviden, udviklingsviden og forskningsviden der indgår. Forankring og samarbejde: Her angives kort eksterne og interne professions- udviklings- og forskningsmiljøer. Hvilke undervisere deltager/har deltaget: Her anføres navne på de undervisere, der deltager/har deltaget i de enkelte aktiviteter. Definition af vidensprodukter og vidensaktiviteter Her udfoldes UC Videns kategorier indenfor vidensprodukter og vidensaktiviteter. 8

9 En skriftlig produktion kan være: bog/rapport, bidrag til bog/rapport/konference, avisartikel, tidsskriftsartikel, lektorbedømmelse/master/kandidat/ph.d, udgivelse på nettet, eget produceret undervisningsmateriale. En ikke-skriftlig produktion kan være: produkt- og systemudvikling, udstiling, AV/multimedieprodukt, spil. Et projekt kan være: forsknings-, udviklings/innovations-, projektforslag. En konsulentydelse kan være: evalueringsopgave, kursusvirksomhed, projektsparring, projektgennemførelse. En vidensaktivitet kan være: foredrag/oplæg, en tillidspost, presseaktivitet, blogs/wiki/hjemmeside, netværk, redaktionelle opgaver, konferencedeltagelse. 9

10 Sikring af prioritering af vidensaktiviter - skema 2 - PÆDAGOGUDDANNELSEN Skemaet har til formål i kort form at tydeliggøre uddannelseschefens fremadrettede prioriteringer i forhold til uddannelsens vidensgrundlag. Uddannelseschefen vurderer behovet for vidensaktiviteter og prioriterer dem. Vurderingen af behovet skal overordnet ses i forhold til, om de undervisere og ledere, der har ansvaret for undervisningen i hvert tema/ indholdsområde, har deltaget i vidensaktiviteter, så deres undervisning kan baseres på relevant og opdateret viden. Uddannelseschefen foretager en vurdering af deltagelse i vidensaktiviteter inden for uddannelsen temaer/indholdsområder for de næste 2 år. Denne vurdering kan blandt andet baseres på nye tendenser i professionen, nye relevante udviklings- og forskningsaktiviteter i uddannelsens faglige miljø. Behovene for viden kan påvirkes af mange eksterne forhold fx udvikling i professionen, nye udviklingsarbejder, ny teknologi, ny forskning med videre. Forandringer i medarbejdergruppen kan også påvirke behovet for vidensaktiviteter. 10

11 Uddannelseschefens vurdering af de kommende 2 års behov for prioritering af vidensaktiviteter Der er behov for prioritering af følgende temaer/ indholdsområder 1 : Tema/indholdsområde 2 : 1. Specialiseringen social/special skal gerne belyses yderligere. 2. Specialiseringen dagtilbud indenfor bevægelsesområdet. Hvad er begrundelsen for prioriteringen af dette område? Ad 1) Der er behov for væsentligt flere videnaktiviteter indenfor specialiseringen social og special generelt og specifikt omkring pædagogik i ældreområdet. Der er som det fremgår ikke registreret videnaktiviteter på området hvilket kalder på en prioritering af området. Ad 2) Det bidrager til at understøtte udviklingen af den nye bevægelsesprofil i Svendborg, og undervisningen heri. Hvilke aktiviteter vil uddannelsen de næste 2 år igangsætte? Hvilke medarbejdere påregnes at deltage i aktiviteterne Ad 1) Endnu ikke afklaret. Ad 2) Bevægelsesprofilen i Svendborg skal udvikles i løbet af 2017 og implementeres fra Tilknyttede medarbejdere deltager i aktiviteterne. Der arbejdes på tæt samarbejde med FIIBL på SDU og med forskningscentret på UCL. 1 Temaer eller indholdsområder hentes fra uddannelsens centrale styringspapirer. 2 Der kan indsættes flere temaer/indholdsområder 11

12 12

13 Ansvar og roller Det er uddannelseschefens ansvar at: Løbende at træffe beslutning om uddannelsens involvering i vidensaktiviteter og dermed implementere sikringen af vidensaktiviteterne. Hvert 2. år at revidere skema 1 og 2 og sende dem til uddannelsesområdets kvalitetskoordinator senest 15.5.(knyttes an til MOVE i 2019) Drøfte godkendte skemaer med uddannelsens uddannelsesudvalg. Arkivere skema 1 og skema 2. Det er vicedirektørens ansvar at: Godkender uddannelsens prioriteringer. Områdets kvalitetskoordinator indstiller til godkendelse. Det er Enheden for Kvalitet og Evaluerings ansvar at: Samle uddannelsernes registrerede aktiviteter de sidste 2 år fra UC Viden og sende til uddannelserne senest 10.2 hvert andet år. Udvikle skabelonerne til skema 1 og skema 2 i samarbejde med områdernes kvalitetskoordinatorer. Kontrollere i forbindelse med intern audit at opdaterede versioner af skema 1 og skema 2 forefindes. 13