GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Samlet høringsmateriale. Samlet oversigt over høringssvar. Høringsparter. Skole og Familie

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Samlet høringsmateriale NOTAT Dato: 6. februar 2014 Af: Gry Andsager Samlet oversigt over høringssvar Høringsparter Faglige organisationer Gladsaxe Lærerforening (GLF) BUPL, Storkøbenhavn Skolelederforeningen Skolebestyrelser Stengård Skole Skovbrynet Skole Søborg Skole Gladsaxe Skole Mørkhøj Skole Grønnemose skole Enghavegård Skole Vadgård Skole Bagsværd Skole Buddinge Skole GXU Klubbestyrelser Brugerbestyrelsen i Klub Gladsaxe Forældrekontaktudvalget Klub Søborg Bestyrelsen på Torvegaard Dagtilbudsbestyrelser Buddinge Stengård Bagsværd Vadgård Søborg Råd Skolerådet Dagtilbudsrådet Klubrådet Ungerådet J. nr P20 Sag: 2014/

2 Nævn Fælles elevråd Integrationsråd Handicapråd Folkelig Oplysningsudvalg KFIU Medarbejdere BKF-MED Kultur og fritid Musik og Billedskolen Aftenskolernes samarbejdsudvalg FIG Øvrige DGI - Storkøbenhavn Lærerne ved Mørkhøj Skole Skolebibliotekarerne Forældrebestyrelsen Den Lille Skole Forældrekredsen ved Bagsværd Friskole Peter Hvid, forælder Søborg skole Pernille Mærsk Olsen og Søren Bach Hadsund, forældre Gladsaxe Skole 2

3 LÆRERNES HØRINGSSVAR Realisering af folkeskolereformen i Gladsaxe Kommune Kvaliteten af undervisningen er afgørende for, hvad eleverne lærer på skolen Lærerne har et stort ønske om at bidrage til en løbende og omfattende kvalitativ forbedring af folkeskolen. En forandring, der bygger på forsknings- og evidensbasseret viden om, hvad der giver de bedst mulige resultater for eleverne. Det er et helt grundlæggende vilkår for os, at vi dagligt har mulighed for at levere kvalitet. Vi må imidlertid insistere på bedre rammer om vores arbejde, end dem, der p.t. er stillet os i udsigt. Effektiviseringen af lærernes arbejdstid med i gennemsnit 90 timer pr. lærer er at stramme skruen i en grad, der ikke kan udmøntes uden kvalitetsforringelser. Lærerne vil også fremover være afhængige af tilstrækkelig tid til de mange opgaver, der er omkring undervisningsopgaven. Reformen øger mangfoldigheden i samarbejdsrelationerne, der er øget fokus på den enkelte elev og mange pædagogiske tiltag skal implementeres og videreudvikles. Skolernes lokale prioriteringer har i de senere år resulteret i et fald i antallet af lærere. Det kan vi se af tal, som vi har fremskaffet i samarbejde med forvaltningen. Helt aktuelt vil vi henlede opmærksomheden på, at de 8,8 ekstra lærerstillinger, som kommunen bevilgede med baggrund i lockoutpengene, ikke har resulteret i flere lærere på skolerne! Vi finder det positivt, at forslaget lægger op til flere lærertimer i børnehaveklassen. Et signal om, at der satses på fagdidaktiske kompetencer inden for fx læsning. Faglig inklusion Ingen elever skal have en skolegang, hvor de på grund af faglige vanskeligheder reelt set er henvist til tilskuerens rolle. Tænk på, hvor ekskluderende det må føles at gøre alt, hvad man bliver bedt om, og så alligevel blive marginaliseret. Vi har en stor pågående opgave med social inklusion, som lærerne fortsat gerne vil medvirke til at løse i samarbejde med andre faggrupper, men den faglige inklusion får ikke tilstrækkelig opmærksomhed nu eller i høringsmaterialet. Lærerne i Gladsaxe foreslår, at det af det kommunale realiseringspapir skal fremgå, at skolerne i deres prioritering af ressourcerne til flere voksne i skoledagen skal medtænke indsatsen i forhold til den faglige inklusion. Eksempelvis har kommunen i årenes løb uddannet en lang række faglige vejledere (bl.a. i læsning og matematik), som nødvendigvis må bringes langt mere aktivt i spil som arbejdende konsulenter i undervisningen. Forskningen viser klart, at elever, der har vanskeligt ved fx at læse, hjælpes bedst af lærere, der har særlig ekspertise i netop læsevanskeligheder. 6. ferieuge Vi har undervejs i høringsprocessen forsøgt at få uddybet, hvordan den påtænkte model skal fungere i praksis. Det må siges at være noget uklart, hvad det er for opgaver, der i givet fald skal løses (eller ikke løses) i uge 7. De øvrige faggrupper på skolerne har mulighed for at komme med ønsker til, hvornår deres ferie skal placeres. Vi er uforstående overfor, hvorfor den enkelte lærer ikke kan få medindflydelse på, hvornår 6. ferieuge placeres. 3

4 Den understøttende undervisning Når vi læser de elementer, som er oplistet i høringsmaterialet på side 11, ser vi fortrinsvis en lang række yderst væsentlige fokuspunkter, som netop lærerne qua deres uddannelse er kompetente til at varetage. Vi vil gerne suppleres af kolleger fra andre faggrupper, som har specifikke kvalifikationer. Det kommunale realiseringspapir bør forholde sig til, hvilke kvalifikationer, der eksempelvis kvalificerer til at varetage navngivne dele af den understøttende undervisning. Vi finder fordelingen 35% lærere og 65% pædagoger i den understøttende undervisning for værende ude af proportion i forhold til indholdet i de opgaver, som ønskes løst. Vi fornemmer, at det i højere grad er et resultat af en økonomisk beregningsmodel end en faglig vurdering. Husk, at det i loven er fastsat, at det er læreren, der har ansvaret for, at de opstillede mål nås. Feed back og feed forward Formuleringen på side 13, der kan læses som pligtige ugentlige elevsamtaler, kan med fordel ændres til: Løbende feed back og feed forward er en integreret del af skolens hverdag. Det er den løbende dialog, der virker, frem for en stiv formaliseret ramme. Uddannelsesvejleding tættere på eleverne Vi foreslår, at der på hver skole uddannes en række lærere, som har særlige kompetencer i og interesse for elevernes uddannelsesvalg. Disse vejledere kan tage sig af den nære vejledningsopgave ved bl.a. at integrere uddannelsesvalget i skolens dagligdag. Opgaven løses i et naturligt samarbejde med UU-nord. Medejerskab Det væsentlige er, at mødeformen og involveringsgraden tilpasses det, som skal drøftes. Det er ikke afgørende for os, at Pædagogisk Råd bevares i sin nuværende form. Vi byder et tiltrængt udviklingsarbejde vedr. MED-udvalg velkommen. Mange emner løses fint i det repræsentative demokrati, men vi finder det samtidig vigtigt at henlede opmærksomheden på, at deltagelsesdemokrati i en række tilfælde er den bedste form. Det er vigtigt, at fællesskabet inddrages direkte i en række drøftelser. Netop det er en væsentlig faktor i skabelsen af medejerskab. Det fælles læringsgrundlag På side 14 omtales udviklingen af et fælles læringsgrundlag. Det er vigtigt, at lærernes repræsentanter inddrages tidligt i processen. Ledelsesniveauet skal have input fra det udførende led for at kunne drøfte rammesætningen på kvalificeret vis. Vi mener samtidig, at bredde i processerne er en garant for, at medarbejderne får det helt nødvendige medejerskab, som gør kulturforandringer mulige. Skolen som en del af samfundet Vi ser frem til at få sat turbo på skolernes konkrete samarbejde med det omgivende samfund. Vi slutter op om de konklusioner, som Skolerådet kom frem til på sit møde før jul. Det er nemlig vigtigt, at kommunen går aktivt ind i at skabe et kontaktnet til virksomheder, foreninger, organisationer o.l., som medarbejderne kan trække på. Hvis mulighederne er mange, vil lærerne stå i kø for at bruge dem. Fysiske rammer Vi har fra forvaltningen fået indtryk af, at kommunen er indstillet på at bruge en del penge på at sikre arbejdspladser på skolerne. Vi ser meget frem til at deltage i et samarbejde om etableringen af individuelle arbejdspladser, mødefaciliteter, opbevaringsplads m.v. 4

5 Nødvendige kompetencer på de pædagogiske læringscentre Skolebibliotekarerne har en meget relevant uddannelse i forhold til at opfylde de målsætninger, som vi alle har for de pædagogiske læringscentre. Forvaltningens anbefaling på side 25 kan kun være økonomisk motiveret. Ingen kvalitativ analyse bakker op om synspunktet. Kompetenceudvikling Høringsmaterialet forholder sig ikke tilstrækkeligt til denne del. Hos lærerne er der stor usikkerhed om, hvordan kompetencer svarende til linjefag skal tolkes. Det er helt nødvendigt, at der opstilles objektive kommunale kriterier herfor, og at hver enkelt lærer får papir på sin kompetenceprofil. Forvaltningen har overfor os kort skitseret en ide, hvor der laves et kompetenceafklaringsforløb i samarbejde med ekstern bistand. Den ide ser vi positivt på. Gladsaxe Lærerforening vil gerne indgå i et tæt gensidigt forpligtende samarbejde med kommunen om, hvordan lærernes kompetencer hæves til nye højder. Jo dygtigere lærerne er, jo bedre bliver undervisningen. Vi kan fx hæve dansklærernes niveau på læsedelen yderligere. Vi kan tale om en lokal børnehaveklasselederuddannelse. Mulighederne er mange. GXU 10. klasse er ikke en del af denne reform, men går alligevel ikke fri af den. Arbejdstidseffektiviseringsprovenuet fjernes fra 10. klasse, uden at nogen forholder sig til konsekvenserne heraf. GXU blev økonomisk ramt af sidste års ændringer i budgetmodellen og står nu til endnu en nedtur. 10. klasse spiller en væsentlig rolle i bestræbelserne på, at alle får en ungdomsuddannelse. Derfor foreslår vi, at de provenuer, som GXU kan skaffe ved ændringer i lærernes arbejdstid, forbliver på GXU til videreudvikling af den gode indsats. Fra obligatorisk del til frivillig del Skoledagen er fortsat opdelt i en obligatorisk del og en frivillig del. Vi savner at få sat retning på indsatsen for at øge kvaliteten af den del af elevernes dag, der fx for indskolingens vedkommende skal foregå fra kl. 14, og frem til forældrene finder det naturligt at hente dem ved tiden. Resultatkravet Uagtet hvad man mener om det noget snævre resultatkrav, som reformen opererer med, er det vores overbevisning, at den kommunale/lokale indsats må give optimale værktøjer til, at vi sammen opfylder netop resultatkravet. Vi har i månedsvis efterspurgt forskningsresultater og evidens for, at høringsmaterialets massive satsning på pædagoger kan bidrage til at opfylde resultatkravene om forbedret niveau i dansk og matematik. Svigt ikke eleverne ved at se stort på den vægt, som vi alle senere skal vejes på. Måske får folkeskolen ikke flere chancer end den, som vi nu sammen skal gribe. På vegne af lærerne i Gladsaxe Kommune Thomas Agerskov Kredsformand Tlf.:

6 Høringssvar vedr. Realisering af folkeskolereformen i Gladsaxe BUPL Storkøbenhavn Det fremhæves, at der i reformen sker et paradigmeskift fra skolens undervisning til elevernes læring. Vi hilser dette skift velkommen, idet det er her kimen til folkeskolen anno 2014 lægges. Læringsprocessen har mange elementer, såsom at eleverne har forskellige måder at tilegne sig verden, at en samlet læringsproces fordrer mulighed for at bearbejde nyt stof, dels i praksis, dels i stille refleksion. Et sammenhængende barneliv er et gennemgående tankesæt fra vuggestue til udskoling og klubliv. Pædagogerne bliver en vigtig faktor for børn og unge i denne proces og vi ser frem til, at flerfagligheden strækker sig hele vejen op gennem klassetrinene. Læring foregår hele dagen. Børn tilegner sig verden på mange måder, både i stærkt strukturerede og styrede forløb og i selvvalgte aktiviteter med fordybelse. Det er derfor særdeles tilfredsstillende at notere at der satses så stærkt på en sammenhængende dag fra , hvor læring anerkendes at have mange ansigter. Vi skal især pege på principperne for den sammenhængende dag. Principper som læring hele dagen, sammenhæng og helhed og sammenhæng med livet uden for skolen, falder direkte sammen med princippet om at pædagoger er centrale i den sammenhængende dag. Det finder vi overordentligt vigtigt. For mange år siden indførtes i Gladsaxe kommune, at mål for elevens udvikling skulle indeholde såvel den faglige som den personlige og sociale udvikling. I indskolingsarbejdet satte man mange kræfter ind for at nå mål, handlinger og evaluering på disse tre, ved at insistere på pædagogers deltagelse i samarbejdet. Med den ny folkeskolelov og realiseringen heraf i Gladsaxe ser vi frem til at dette arbejde fortsætter hele vejen i skoleforløbet. I den forbindelse skal vi nævne, at det ser ud som om det samlede pædagogtimetal i børnehaveklassen nedsættes for at give mere plads til en lærer, der kan videreføre i indskolingen. Vi er af den opfattelse at man skal satse stærkere end materialet lægger op til på skolepædagogernes deltagelse i børnehaveklassen. Vigtigheden af skolepædagogens deltagelse i brobygningen mellem børnehave og skole/sfo samt brobygningen mellem tidlig start i SFO (juni måned) og den øvrige skoledel kan ikke understreges nok. Vi havde gerne set, at man havde nået at gennembearbejde et samlet udspil også for ungemiljøet. Vi ser frem til, at et samlet ungdomsforløb med 10. klasse, ungdomsskole samt erhvervsfaglige uddannelser koordineres i Gladsaxe kommunes ungemiljø og fastholder den overordnede målsætning. Vi konstaterer at der i materialet lægges op til dette, og at et tættere samarbejde med UU- Nord styrker UEA-undervisningen. 6

7 Vi savner dog et tættere fokus på vejledningen af de unge. I den forbindelse vil vi gerne pege på den store mulighed for en direkte dialog, der ligger i, at pædagogerne følger de unge helt op i udskolingen. Målsætningerne i inklusionsarbejdet røres ikke med denne nye reform. Vi havde gerne set at man havde brugt lejligheden til at evaluere arbejdet med inklusion frem til nu og havde inddraget personalets synspunkter i en sådan evaluering, således at også dette arbejde kan optimeres. De økonomiske beregninger og bemandingsmæssige forudsætninger betragter vi over sigt som en ramme, indenfor hvilken den enkelte skole kan tilrettelægge den hele skoledag fra Vi er dog enige i, at der må være en række bindinger i det første år. BUPL havde endda gerne set at denne periode strakte sig over to år, idet det er nødvendigt at gennemføre et fuldt skoleår inden man begynder at evaluere og evt. foretage ændringer. Derudover diskuteres det hvorvidt en udvidet skoledag vil medvirke til, at en del børn meldes ud af SFO på grund af indskrænket åbningstid. Vi er af den opfattelse, at dette fænomen i givet fald vil være en overgang, men netop derfor er der grund til at udvide bindingsperioden til to år. Vi bifalder at man flytter fritidsklubberne over under folkeskoleloven. Dette giver større mulighed for helhedstænkningen. Vi er for så vidt også enige i, at 10. klasse og ungdomsklubberne skal tænkes ind i en noget bredere sammenhæng hvor udskoling, ungdomsskole m.v. har afgørende betydning. Imidlertid kan det give udfordringer for såvel skoleledelse som leder af ungemiljøet. Der bør aftales rammer for vilkårene for medarbejdere, der arbejder såvel i ungeklub som i skole.. Vi er enige i det nye koncept for ledelse. Imidlertid er det svært at gennemskue, hvordan en faglig leder anno 2014/2015 ser ud. Processen for udvælgelse af de faglige ledere er uklart beskrevet. Det er vigtigt at kende de enkelte skolers profiler. Kun sådan kan de mange ledere, afdelingsledere og souschefer, der skal bejle til signifikant færre ledelsesstillinger navigere og opleve, at den udvælgelsesproces, der beskrives i materialet, er reel og åben. En overordnet bekymring for den ny ledelsesstruktur, er, at den nærmeste ledelse kan opleves som langt væk. Vi skal derfor pege på muligheden for lokalt at oprette afdelingslederstillinger til at varetage en del af personaleledelsen. Vi forventer, at den pædagogfaglige ledelse er et fast element i den fremtidige ledelsesstruktur. Dette bør beskrives tydeligere i materialet. I forlængelse af den nye ledelsesstuktur anbefaler vi, at en del af de efteruddannelsesmidler, der afsættes bruges dels på en samlet ledelsesudvikling, dels på en målrettet kompetenceudvikling af de ledelsespersoner, der fremover skal bestride basisstillinger. Tilsvarende beskrives vigtigheden af at styrke MED-strukturen. Det er vi enige i, og skal i den anledning pege på følgende: Når samarbejdet lægges ud på de lokale MED-udvalg i en sådan grad som det er tilfældet her kræver det en professionalisering af tillidshvervet. For at kunne varetage arbejdet på forsvarlig vis, må der afsættes såvel tid og løn samt kompetenceudvikling til at varetage opgaven. 7

8 I forbindelse med placering af arbejdstid, finder vi det væsentligt at påpege, at forventningen om at lærere placerer arbejdstid den første uge hhv den sidste uge af børnenes skoleferie med henblik på at forberede næste skoleår, kan give sammenstød med pædagogernes arbejdstid/feriemuligheder og tvungen lukkeuge i uge 30. Vi peger på at placere lukkeugen således, at der sættes en uges samarbejde af, mens hele skolen er lukket, også fritidsdelen. Alternativt peger vi på helt at fjerne lukkeugen i uge 30. Alt i alt finder vi oplægget om realiseringen særdeles spændende. Vi ser frem til samarbejdet om at få sat skibet rigtigt i søen. Med venlig hilsen For BUPL Storkøbenhavn Pia Petersen Randi Tielbo Fællestillidsrepræsentant Faglig sekretær 8

9 Høringssvar fra skolelederforeningen Gladsaxe afdeling Høringssvar vedrørende realisering af folkeskolereformen i Gladsaxe. Inden det endelige forslag til udmøntning af folkeskolereformen forelå, deltog skoleledere i udarbejdelsen af forslag til udformningen af høringsmaterialet. Skolelederforeningen deltog ligeledes i tre møder med forvaltning og GLF og BUPL hvor synspunkter og holdninger blev drøftet og afstemt. Skolelederforeningen vil gerne kvittere for denne inddragelse i arbejdet med at få udmøntet folkeskolereformen i Gladsaxe. Det er et omfattende, ambitiøst og meget gennemarbejdet forslag, der nu foreligger. Skolelederforeningen er tilfreds med, at Gladsaxe Kommune fortsætter en ambitiøs tilgang til folkeskolen. På trods af, at en lang række skoler, ikke mindst i Gladsaxe, præsterer godt under den nuværende folkeskolelov, er der et stort behov for en ny retning for folkeskolen, et paradigmeskift. Skolelederforeningen er enig i, at arbejdet i folkeskolen skal have øget fokus på den enkelte elevs læring. Det indebærer en klar retningspil for skolens arbejde, da alt arbejde på skolen fremover skal kunne føres tilbage på spørgsmålet om, hvorvidt praksis/undervisning/læring/ aktiviteter fremmer elevens/elevernes læring. Høringsmaterialet peger på en række elementer, som vi opfatter som afgørende i grundlaget for en bedre skole: En ny ramme om den sammenhængende dag, de ugentlige samtaler med den enkelte elev om hans/hendes læring, samt fokus på det indhold, der virker. På disse områder beskriver høringsmaterialet retninger, som Skolelederforeningen kan tilslutte sig. Det er vigtigt for Skolelederforeningen, at den enkelte skole også fremover kan bevare og udvikle sit eget særkende. Rammerne for skolereformen må derfor ikke udstikkes for snævert nu og fremover. Eksempelvis er vi tilfredse med, at skoledagen i høringsmaterialet beskrives med en model, som er fælles for skolevæsenet. Men fremadrettet bør den enkelte skole inden for lovens rammer kunne fravige det fælles skema, i den udstrækning det giver mening på den enkelte skole. Når klubberne lægges ind under skolerne, bortset fra ungdomsklubdelen, opstår en række personale- og ledelsesmæssige udfordringer. Vi er klar over, at ledelsesmodellen ikke er en del af høringsmaterialet, men vi vil ikke undlade at bemærke, at gennemførelsen af reformen kræver en ny tilgang til ledelsesopgaven. Skolelederforeningen 9

10 ser positivt på, at ledelsesopgaven kommer tættere på læringssituationen og at en række opgaver, primært af bureaukratisk karakter fjernes fra de faglige ledere. Det vil stille større krav til de faglige lederes faglige, pædagogiske og didaktiske kompetencer. Det er vigtigt, at disse kompetencer er stærkt repræsenteret i de nye ledelser og at ledelserne sammensættes med udgangspunkt i disse kompetencer. Skolelederforeningen er tilfreds med, at kommunen har meldt ud, at de medarbejdere, der får ændret jobfunktion, ikke afskediges men omplaceres, det gælder ledere, lærere og pædagoger. Skolelederforeningen er bekymret over finansieringen af såvel musikskolen, kontakten med det omgivne samfund og U&U. Det fremgår ikke tydeligt af forslaget, hvad der skal ske med de midler, der i dag anvendes på området. Måske er der tale om en aktivitetsudvidelse, som vi kan være enige i er fornuftig, men det virker ikke rimeligt, at i alt mindst 2.5 % af skolens budget fremover skal bindes til disse aktiviteter, så snævert som det er beskrevet i forslaget. Vi frygter, at de midler skolen skal anvende på dette område, vil begrænse muligheden for at nå målene på alle reformens øvrige områder, hvor mål- og resultatkravene skærpes. Foreningen er positiv overfor den stærke placering af musik og musikskolen i folkeskolen, men ser et problem i det vi opfatter som delt ledelse af en række medarbejdere. Delt ledelse bør som udgangspunkt undgås. Pædagogerne får som personalegruppe en mere central rolle i den samlede skoledag for alle skolens elever, end de har i dag. Det daglige samarbejde mellem lærere og pædagoger får derved også større betydning og fokus på barnets læring er udgangspunktet i dette samarbejde. Der er derfor brug for et kompetenceløft af en stor medarbejdergruppe, da opgaverne fremover forandres og samarbejdet med lærerne ændrer karakter og målrettes et fælles læreringsfokus i højere grad, end det i dag er tilfældet. Begge faggrupper har behov for et kompetenceløft og det er afgørende for en succesfuld start på reformen, at der er tæt sammenhæng mellem kompetenceløftet for pædagoger og lærere. Skolelederforeningen er tilfreds med forslaget om, at de kommunale indsatsområder erstattes med arbejdet med skolereformen, da det i sig selv er en meget stor opgave, som kræver fuldt fokus. Skolelederforeningen i Gladsaxe Per Ungfelt Formand 10

11 Høringssvar vedr. forslag til realisering af folkeskolereformen i Gladsaxe Kommune. 16. januar 2014 Overordnet er skolebestyrelsen positivt indstillet overfor skolereformen. Det opleves at målet om et faglig løft er i god samklang med Stengård Skoles grundlag og muligheder. Den sammenhængende dag for eleverne hilses også velkommen og skolebestyrelsen ser muligheder i lokalsamfundet for understøttende undervisning. Skolebestyrelsen ser dog også udfordringer i realiseringen: De fysiske rammer på Stengård Skole er nedslidte og ikke tidssvarende, det gælder såvel skolens indretning og vedligeholdelse samt skolens it-niveau. På Stengård Skole har vi svært ved at se at vores fysiske rammer kan rumme de 45 minutters idræt, motion og bevægelse som reformen lægger op til. Der er en bekymring i bestyrelsen for, at den længere skoledag forhindrer eleverne i at have fritidsaktiviteter uden for skolen - særligt hvis eleverne har aktiviteter, der ligger uden for kommunen. Der lægges op til en øget evaluering af elevernes færdigheder. Her er en bekymring for, hvor stor en del af elevernes tid til læring, der skal bruges hertil. Ligesom bestyrelsen advarer mod en for ensidig fokusering på den læring, der kan testes og måles. Hvordan skal de bløde værdier vurderes og måles? Endvidere ser bestyrelsen med bekymring på de økonomiske udgifter, der kræves i forbindelse med reformen det nævnes bl.a. i høringssvarets materiale, at der kræves et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere. Bestyrelsen kan være betænkelig ved om den berammende ressource er tilstrækkelig. Med venlig hilsen Henrik Stenkil Skoleleder Søren Jakobsen Skolebestyrelsesformand 11

12 Skovbrynet Skole Værebrovej 156, 2880 Bagsværd Telefon: , Fax: Skolebestyrelsens høringssvar vedr.: Bagsværd d Realisering af folkeskolereformen i Gladsaxe Kommune Det er skolebestyrelsen opfattelse, at Skovbrynet skole arbejder på et værdigrundlag og har en pædagogisk praksis (som de er beskrevet i Sådan hænger det sammen, 2010), som i mange henseender er i god samklang med skolereformens mål og intentioner. Vi ser derfor generelt med optimisme på skolens muligheder for at udmønte skolereformen - med Gladsaxe kommunes realiseringsforslag i løbet af de kommende år. Vi ønsker størst mulig lokal medindflydelse og råderum i realisering af mål og intentioner. Vi har følgende kommentarer og forslag til de enkelte pkt. er i høringsmaterialet: Vedr. skolereformens rammer : Vi er enige i at skolereformen bør være forankret pædagogisk didaktisk læringssyn og værdigrundlag. Da Skovbrynet skoles medarbejdere og ledelse i samarbejde med skole-bestyrelsen lokalt har formuleret et sådant værdigrundlag, vil vi gerne have medindflydelse på udviklingen af et værdigrundlag, der er fælles for skolerne i Gladsaxe kommune. Vi foreslår derfor, at BKF fremlægger forslag til hvordan, hvornår og med hvilke involverede parter, der udvikles et fælles didaktisk lærings - og værdigrundlag for skolerne i Gladsaxe. Vedr.: Resultatkrav : Vi er enige i at både forbedrede faglige resultater og øget trivsel er vigtige parametre fornfremtidens folkeskole. Men vi savner mere konkrete bud på, hvordan man måler og vurderer elevernes øgede trivsel. Vi mener at en trivselsvurdering bør ske efter 1. år med skolereformen. Gladsaxe kommune har også hidtil lagt særlig vægt på at fremme elevernes almene personlige og sociale udvikling vi savner at denne vægtning medtages i resultatkravene med nøgleord som bl.a.: Samarbejdsevner, tolerance, social empati, selvværd mv. Vi mener generelt at udtrykket resultatkrav er for teknokratisk og mekanisk når det handler om børn. Vi vil foretrække udtrykket forventninger. Ad, pkt. A: skoledagens længde: Af hensyn til mulighed for tværfaglighed og samarbejde mellem lærere/pædagoger forslår vi, at skoledagen på sigt kan tilrettelægges med uens længde; start og og især slut tidspunkt, bør have mulighed for at være forskellig fra dag til dag og fra uge til uge, så længe skolerne overholder den vejlednede timeplan som årsnorm. På Skovbrynet skole har vi med forskellige sluttider for klasser i indskolingen, med succes skabt mulighed for at lærere og pædagog i en klasse systematisk kunne mødes ca. en time ugentligt, uden at det påvirkede antallet af pædagoger ift. børn i SFO-tiden Ad. pkt D og E: Vi er enige i reformens hensigt i forhold til samarbejde med eksterne parter, men foreslår at økonomi hertil styres behovs- og erfaringsbaseret. Vi mener ikke det er nødvendigt på forhånd at øremærke en fast procent-andel af skolens budget til formålet. 12

13 Ad. Pkt. H: Vi foretrækker at kompetencen til at godkende den enkelte skoles valgfags-række ligger hos det politiske udvalg (BUU). Ad. pkt. I og J: Vi er enige i at UEA styrkes i 7.-9.klasse, men bekymrede over hvis konsekvensen bliver, at UEA i 10.klasse svækkes. Ad. Kompetenceudvikling : Vi er enige i at skolereformen kalder på øget kvalitativ og kvantitativ kompetenceudvikling af det pædagogiske personale. Vi ser frem til et snarligt udspil om dette mht. både ressourcer og indhold. Vi er især optagede af, at pædagogerne har tilstrækkelige kompetencer til at fremme de faglige intentioner og mål med den understøttende undervisning. Ad. pkt P: Vi er enige i hensigten om styrkelse af evaluering af elevernes mål, blandt andet gennem en digital elevplan og elevsamtaler, men mener ikke at præciseringen ugentlige (tilbagemelding / elevsamtaler) er nødvendig. Ad. Anlæg : Vi er enige i at reformen kalder på mere tilstedevær af det pædagogiske personale på arbejdspladsen. Det er vigtigt at det gøres attraktivt at arbejde mere på skolen både mht. fysiske arbejds-pladser og faciliteter og digitale værktøjer. Vi imødeser med interesse planerne herfor. Ad. Økonomiske konsekvenser drift; nedsættelse af forældrebetaling i SFO : Vi er bekymrede over, at den relativt lille nedsættelse af forældrebetaling til SFO (125 kr.) set i forhold til reduktionen i SFO-tid vil få flere af vore især to-sprogede børns forældre til at fravælge SFO-tilbuddet. SFO er erfaringsmæssigt vigtigt for de to-sprogede børns sproglige udvikling i skolestarten. Ad. indførelse af skolereform i gruppeordningerne : I gruppeordningen på Skovbrynet skole er det påkrævet at der er to lærere tilstede i den faglige undervisning. Vil dette også gælde for den understøttende undervisning? Er der taget højde for begge dele i merudgiften til gruppeordninger? Det er heller ikke beskrevet i høringsmaterialet om, og i hvilket omfang pædagoger fra specialklubben Kridthuset skal deltage i undervisningen? Ad. Finansiering af skolereform ; profiltimer på Grønnemose og Skovbrynet skole: I forslaget tilbageføres midler; 1.2 mio. kr. til IT-profiltimer på Skovbrynet Skole til finansiering af den samlede skolereform. Vi forstår dispositionen sådan, at skolen skal være ligestillet med kommunens andre skoler mht. den længere skoledag og den mertid til undervisning lærerne skal yde i den nye arbejdstid. Men vi stiller os spørgende til, om forventningen til skolens digitale indsatser og profilering er uforandret, i forhold til den projektbeskrivelse der ligger til grund? Selvom IT og digitale medier mere og mere er tilstede og et integreret værktøj i undervisningen, synes vi at der opstår et forklaringsproblem i forhold til forældre, der netop ser de ekstra profiltimer som et tydeligt tegn på skolens digitale profil. Med venlig hilsen Sanne Thorn Jensen Skolebestyrelsesformand 13

14 Søborg Skole januar 2014 Høringssvar fra skolebestyrelsen på Søborg Skole vedr. realisering af folkeskolereformen i Gladsaxe Kommune På to møder hhv. d. 8. og 22. januar har skolebestyrelsen arbejdet med høringsmaterialet og erkommet frem til flg. svar: Ambitiøse Gladsaxe Vi glæder os over at være en del af en kommune, der arbejder seriøst og konstruktivt med en så omfattende forandringsproces som realiseringen af folkeskolereformen er. Skolebestyrelsen på Søborg Skole genkender sammenhængen med den gældende skolepolitik i Gladsaxe, og synes udspillet giver spændende perspektiver for en fremtidig skole. Skolebestyrelsen forventer, at det politiske niveau har forståelse for, at skolerne i Gladsaxe har et helt forskelligt udgangspunkt at udvikle sig fra. Vi beder derfor kommunen om at tage hensyn til det i allokeringen af ressourcer til realiseringen af skolereformen. Fysiske rammer På Søborg Skole mener vi os særligt udfordret på de fysiske rammer for at drive skole med de mange nye krav, der stilles til læringsmiljøet i den kommende skolereform. Det handler bl.a. om at imødekomme forventningerne til den understøttende undervisning, det øgede krav til elevernes fysiske aktiviteter, samt kravene om, at der skal undervises på en ny og anderledes måde. Det handler yderligere om de nødvendige kvadratmeter til indretning af forberedelses- og mødefaciliteter til lærere og pædagoger. Generelt vurderer skolebestyrelsen, at skolens bygninger er særdeles utidssvarende og anmoder om, at kommunen viser det den fornødne opmærksomhed. 2 Skolebestyrelsen har mange gange tidligere gjort opmærksom på skolens utilstrækkelige rammer og mener, at skolereformen gør det endnu mere påkrævet at der bliver udarbejdet en masterplan for Søborg Skole. Digitalisering Skolebestyrelsen mener, at det er en vigtig forudsætning for arbejdet med de hyppige elevsamtaler og den løbende faglige feedback, at der udvikles digitale værktøjer, der understøtter denne ambition og er klar til brug 1. august Set i lyset af de omfattende krav til digital understøttelse af elevernes læring finder vi det nødvendigt at gøre opmærksom på, at Søborg Skole halter langt efter udviklingen i resten af skolevæsenet. Vores forventning er at komme på niveau i forhold til særligt hardwaredelen, hvilket kræver en større investering end skolen selv kan løfte. Kompetenceudvikling og linjefagskompetencer Der savnes en konkretisering af kommunens tiltag vedr. kompetenceudvikling, der f.eks. beskriver hvordan alle medarbejdere, lærere, pædagoger og ledere, kvalificeres til at være aktører i den nye og anderledes skole. Desuden savnes en definition af hvad det vil sige at have linjefagskompetence. Det er vigtigt at de skoler som er langt i forhold til at leve op til forventningerne i skolereformen får et ansvar for, at være med til at løfte de skoler der har et helt andet fundament. Skolebestyrelsen anerkender at ph.d.-projektet vedr. styrkebaseret læring muliggør vidensoverførsel, men savner en konkretisering af hvordan man trækker på viden og erfaringer skolerne imellem. Skolebestyrelsen tvivler på om den økonomiske ramme der er sat for kompetenceudvikling, er tilstrækkelig til, at sikre både linjefagsdækningen og de øvrige krav om kompetenceløft, f.eks. indenfor IT, didaktik etc. Skoler med gruppeordning Skolebestyrelsen ønsker klarhed om at det udvidede timetal for specialklasserne ikke får negativ økonomisk betydning for Søborg Skoles økonomi. Ungdomsklubben 3 Det bekymrer skolebestyrelsen at klub og ungdomsklub skilles ad. Vi vurderer at det kommer til at betyde, at en stor del af de store elever vil fravælge tilbuddet. Det har tidligere 14

15 vist sig at ungdomsklubbens fysiske placering har stor betydning for de unges valg. Derfor mener vi at ungdomsklubben bør fastholdes som en integreret del af Søborg Skole. Forholdet mellem resultatkrav og ressourcer Vi mener at man bør sikre forholdet mellem midler og resultatkrav og prioritere disse, sådan at de passer sammen og at skolen får det faglige løft, som man ønsker på såvel kommunalt som på nationalt plan. 10. klassecentret Det er positivt at man vælger at afsætte flere midler til UEA, men skolebestyrelsen finder det uhensigtsmæssigt at midlerne tilsyneladende tages fra 10. klassecenteret. Vi henstiller til at området opprioriteres og ikke omprioriteres. På vegne af skolebestyrelsen Torsten Laursen Formand Johan Rønne Skoleleder 15

16 Gladsaxe Skole Gladsaxe Møllevej 127, 2860 Søborg Telefon: Høringsvar om forslag til realisering af folkeskolereformen I Gladsaxe Kommune v/ skolebestyrelsen på Gladsaxe Skole. Skolebestyrelsen ved Gladsaxe Skole er overordnet set positive overfor forslaget til realisering af skolereformen i Gladsaxe Kommune. Det er ambitiøst, og skolebestyrelsen hæfter sig særligt ved den øgede fokus på udskolingen og elevernes overgang til ungdomsuddannelse, som kan styrkes væsentligt ved eksterne samarbejder og en øget samarbejde med uddannelsevejleder. Sidstnævnte er et samarbejde, som skolebestyrelsen gerne ser endnu mere styrket. Skolebestyrelsen har dog en række kommentarer og spørgsmål til forslaget. Om end forslaget skal politisk behandles og efterfølgende vedtages, havde det været fordelagtigt om enkelte punkter havde været konkretiseret. Således står det skolebestyrelsen uklart hvilken type af kompetenceudvikling, der henvises til i høringsmaterialet. Dette såvel på pædagog-, lærer- og ledelsesniveau. Ligesom der ikke fremgår et tidsperspektiv af selvsamme. Skolebestyrelsen mener også, at en implementeringsskabelon for realiseringen af reformen havde været relevant. I forslaget indgår en række forpligtende samarbejder. Dette støtter skolebestyrelsen. Disse samarbejder er dog indeholdt en økonomisk/ tidsmæssig ramme. Det er skolebestyrelsens holdning, at den enkelte skoleleder i samarbejde med henholdsvis UU Nord og Musik- og Billedskolen, bestemmer omfang, indhold og kan stille krav til underviser. Dette således, at kvalitet ikke har mulighed for at blive undermineret af kvantitet. Samarbejder er for vigtige til, at dette kan ske. I høringsmaterialet fremgår det, at Byrådet skal godkende nye klassedelinger i udskolingen. Skolebestyrelsen vurderer, at dette kan give lange processer, og opfordrer til, at Byrådet sætter rammen for disse delinger, og Forvaltningen administrerer. Skolebestyrelsen har diskuteret begrebet ugentlige samtaler lærer og elev i mellem i forhold til fx faglig feedback. Det står skolebestyrelsen uklart hvad en samtale er. Skolebestyrelsen har ligeledes diskuteret at formulere principper for forventninger til forældregruppen. Skolebestyrelsen vil gerne vide hvordan dette implementeres til et handlingsorienteret formål? Skolebestyrelsen undrer sig over, at lærerne som eneste personalegruppe ikke kan få indflydelse på placering af 6. ferieuge og er optaget af den øgede undervisningstid uden stillingtagen til forberedelse og evaluering. Endvidere har skolebestyrelsen to opmærksomhedspunkter: at indendørs- og udendørsfaciliteter til den daglige bevægelse skal i fokus. at den understøttende undervisning fremadrettet skal kunne placeres på alle tidspunkter af skoledagen. Slutteligt har vi et spørgsmål. Dette dog uden aktiv stillingtagen fra skolebestyrelsens side: Har Byrådet i Gladsaxe Kommune overvejet at forlænge skoleåret med en uge? På skolebestyrelsens vegne 16

17 17 Metteline Lavallé

18 Mørkhøj skole BKF Gladsaxe Kommune 3. februar 2014 Høringssvar fra skolebestyrelsen på Mørkhøj skole om skolereform og ændring af sammensætning af skolebestyrelser Skolebestyrelsen på Mørkhøj skole har med stor interesse læst høringsmateriale om skolereform udsendt af Gladsaxe Kommune. Bestyrelsen vil gerne kvittere for et velgennemarbejdet oplæg.i det følgende er skolebestyrelsens kommentarer med nogle generelle kommentarer, efterfulgt af kommentarer til enkelte afsnit af høringsudspillet. Rækkefølgen skal ikke opfattes som en prioritering. På Mørkhøj skole har vi endvidere valgt at informere og inddrage forældre og elever mest muligt i reformudspillet, foreløbigt ved to informationsmøder og yderligere informationsmøder planlægges afholdt. Der har på informationsmøderne også været deltagelse fra klubben. Der er derfor kommenteret bredt fra forældregruppen på skolen og samlede kommentarer fra deltagere på informationsmøderne er vedlagt som bilag til dette høringssvar. Det er blevet godt modtaget på skolen, at der er afholdt disse informationsmøder, også selv om der er mange punkter, der endnu ikke kan informeres om i detaljer. Vi opfordrer forvaltningen til at hjælpe alle skoler med at afholde sådanne informationsmøder. Elevrådet på Mørkhøj skole er også blevet opfordret til at bede klasserne stille spørgsmål om reformen, hvorefter elevråd og skoleledelsen vil afholde en række afdelingsopdelte orienteringsmøder for eleverne. Generelle kommentarer Kommunikation kommer til at betyde endnu mere fremover, både internt på skolen og eksternt. Dette gælder både ved indførelse og udførelse af reformen. Det kan være en fordel, hvis forvaltningen prioriterer ressourcer til dette, centralt og/eller lokalt, samt sikrer, at relevante, tidssvarende digitale platforme er tilgængelige. Netop nu er kommunikationen i forhold til skolens elever særlig vigtig, da de giver udtryk for stor usikkerhed omkring, hvordan deres fremtidige skoledag kommer til at se ud. Bestyrelsen kvitterer i øvrigt for den hjemmeside vedr. reformen, som Gladsaxe Pædagogiske Viden- og Dokumentationscenter netop har lanceret. Reformen er på en del punkter klar, mens andre punkter endnu mangler at blive detaljeret. På Mørkhøj skole støtter vi fuldt ud op om tiltag om at øge elevernes læring og deltager gerne i pilotprojekter for at finde ud af bedst mulig måde at få indført reformen på. Sprog kan være en barriere, når det skal sikres, at forældre og elever informeres grundigt om reformen. Selvom det kan være vanskeligt at nå at oversætte materiale opfordrer vi til, at der laves opsummeringer på relevante sprog. Hvis ikke der findes oversættelser, skal det gøres tydeligt, hvor der skal hentes hjælp til relevant information. Da Mørkhøj Skole ligger i yderkanten af kommunen, er fritidsinteresser i nærområdet begrænset. Der skal således tænkes bredt i, hvordan vi sikrer, at vore børn og unge kan bevare et godt og sundt fritids- og foreningsliv, som ikke nødvendigvis er i nærområdet. 18

19 Der er flere børn og unge, som er tilknyttet klub Torvegården, men som ikke har skolegang på Mørkhøj Skole. Bestyrelsen er interesseret i at vide, hvordan disse børn og unges hverdag kommer til at se ud, efter indførelse af folkeskolereformen. Kommentarer referende til punkter i høringsmateriale Punkt 2, Ledelsesstruktur: Det foreslås i udspillet, at skoleleder og administrativ leder forbliver i deres stillinger. Fremadrettet foreslås det, at der er en skoleleder og 4 faglige ledere med særlige kompetenceområder (flere faglige ledere på større skoler), hvoraf den ene faglige leder tillægges ansvar for administrationen. Der lægges op til, at de enkelte skoler kan være medbestemmende om, hvordan netop deres skoleledelse bør organiseres. Dette finder bestyrelsen er meget positivt, da det giver god mulighed for fokus på emner, der netop er vigtige for den enkelte skole. Punkt 7, Samarbejde med Musik- og Billedskolen: Når Musik- og Billedskolen nævnes så specifikt i flere sammenhænge kan det hurtigt begrænse og udelukke andre relevante samarbejdspartnere. Bestyrelsen ser en fordel i, at der lukkes op for flere muligheder og mener derfor, det skal betones at samarbejde med Musik- og Billedskolen, som vi i øvrigt ser som en udmærket mulighed, ikke er et krav. Punkt 8, Konkrete elementer, der skal understøtte målene i skolereformen - Eleverne har tydelige differentierede læringsmål - Elevene inddrages i ugentlige samtaler om faglige fremskridt og potentialer og personlig udvikling - Eleverne medvirker til udarbejdelse af egen udviklingsplan og uddannelsesplan Det virker meget ambitiøst med ugentlige tilbagemeldinger. Bestyrelsen finder, at det skal konkretiseres, hvorledes sådanne tilbagemeldinger udføres, hvem der udfører dem, og om forældre også inddrages, hvilket bestyrelsen så meget gerne vil kommentere. Dog har bestyrelsen en forventning om, at de nævnte tilbagemeldinger også kommer til at foreligge i elektronisk form. Da reformen træder i kraft ved start skoleåret 2014/15 bør det overvejes at lave en fasevis implementering med evalueringer og tilretninger undervejs, for at sikre, at alle (lærere, pædagoger, andre undervisere, skoleledelse, elever og forældre) får bedst muligt udbytte. Punkt 8, Styrkebaseret pædagogik (udvikling over 3-årig periode): Bestyrelsen finder at styrkebaseret pædagogik er et vigtigt værktøj til at sikre fokus på den enkelte elevs læring. Der er i projektet repræsentation fra de enkelte skoler, men det bør sikres centralt, at den opsamlede viden bliver implementeret på alle skoler, for eksempel gennem skoleledernes kontrakter. Punkt 9, Eliteklasser i idræt og talentklasser i musik: Vi glæder os over, at eleverne nu vil kunne blive udfordret maksimalt i idræt og musik, men ser gerne, at det udbredes til at dække andre områder, eksempelvis matematik. Punkt 11, Inklusion: I udspillet står: I løbet af 2014 vurderes inklusionsindsatsen i forhold til reformens intentioner på området, herunder hvilke muligheder og eventuelle udfordringer, som en forlænget og mere fleksibel skoledag medfører, samt betydningen af paradigmeskiftet fra undervisning til læring i forhold til den samlede inklusionsindsats. Bestyrelsen håber, at denne vurdering bliver lidt mere grundig end de hidtil udførte, jvf. vedlagte svar fra forvaltningen på spørgsmål fra bestyrelsen om inklusion. Punkt 14, Ændringer i skolepolitiken: Det foreslås i udspillet, at alle skoler som næste udviklingsprojekt, vælger skolereformen. Dette støtter bestyrelsen. 19

20 Punkt 16, Skolebestyrelsens sammensætning: Bestyrelsen støtter det nye oplæg til skolebestyrelsernes sammensætning og hilser velkommen, at man venter med eksterne parter, til vi ser effekt af reform Det skal pointeres, at bestyrelsen fortsat ønsker, at der er tilknyttet politisk observatør til Mørkhøj skole. Punkt 18, Skolebibliotekerne: Skolebibliotekerne har i dag mange funktioner ud over de administrative, og ved eventuelle ændringer i personalets faglige baggrund, skal det sikres, at kvaliteten opretholdes eller øges. Skolebestyrelsen mener, at samarbejde med kommunens biblioteker vil være en god ide. Punk 19, Nedsættelse af forældrebetaling: Bestyrelsen støtter nedsættelse af betaling for SFO og klub, da det vil give flere mulighed for at deltage. Punkt 20, Evaluering Det foreslås i høringsmaterialet, at Gladsaxe Pædagogiske Videncenter får til opgave at udvikle et samlet evalueringsdesign for skolereformen. Bestyrelsen foreslår, at der kommer stor fokus på dette, så man hurtigst muligt får samlet gode og dårlige erfaringer og kan rette til hvor nødvendigt. Bestyrelsen forventer, at der allerede nu laves en plan for evalueringer inklusive tidsfrister, således at involverede parter ved, hvornår man kan forvente opsamling på erfaringer. Der bør blandt andet være fokus på evaluering af elevsamtalernes form og effekt. Bilag 1-2, En længere og varieret skoledag: Skolebestyrelsen mener, at den enkelte skole skal have mulighed for selv at bestemme mødetidspunkter. Pva Skolebestyrelsen på Mørkhøj skole Kenneth Pedersen, formand Carsten Bott, skoleleder 20

21 Høringssvar vedrørende forslag til realisering af folkeskolereformen i Gladsaxe kommune Skolebestyrelsen ved Grønnemose Skole Skolebestyrelsen ved Grønnemose Skole påskønner det store arbejde kommunen har lagt i forslaget om realiseringen af folkeskolereformen i Gladsaxe kommune. Forslaget rummer mange gode elementer, men der er stadig mange uklarheder og væsentlige mangler i forslaget. I det følgende angives for relevante afsnit i forslaget Grønnemose Skoles skolebestyrelses kommentarer. Indledning Mål og resultatkrav Vi finder det bekymrende, at der i resultatkravene lægges ensidigt vægt på kvantitative undersøgelser og standardiserede færdigheder, som eks. måles i de nationale test. Vi ønsker at den hidtidige, alsidige danske folkeskolemodel stadig holdes i hævd. Høringsmaterialet er forbundet med en del uklarheder i forbindelse med de resultatkrav, der opstilles. 80 % af eleverne skal være gode til dansk og matematik målt i test, og andelen af de dygtigste i dansk og matematik skal stige år for år. Vi savner information om, hvor eleverne i Gladsaxe kommunes folkeskoler står i forhold til disse mål anno 2014, samt konkrete bud på, hvordan man ser dette løst. Ligeledes savner vi konkrete bud på, hvorledes betydningen af den sociale arv på faglige resultater reduceres, samt hvordan dette mål kvantificeres. Trivsel Et andet resultatkrav er, at elevernes trivsel skal øges. Høringsmaterialet rummer meget lidt beskrivelse af, hvorledes dette sikres endsige hvordan man vil måle det? I den forbindelse så vi gerne, at klasselærerfunktionen bevares, da elevernes trivsel afhænger af et tæt relationsarbejde mellem den lærer, der møder eleven oftest. Endvidere har en klasselærer en sammenbindende funktion for fællesskabet, som vi frygter vil gå tabt, hvis ansvaret for eleverne deles mellem mange voksne. Skolereformens rammer i Gladsaxe Vi værdsætter, at der er givet plads til at skolerne har relativt frie rammer til at udmønte skolereformen i forhold til, hvad der passer på den enkelte skole. Grønnemose Skole er en meget stor skole, vi er derfor bekymrede for, hvordan forslaget til den nye ledelsesstruktur vil påvirke afdelingerne og de enkelte elever. Bekymringen vedrører særligt nærhedsprincippet, intimiteten og kontinuiteten i forhold til den viden, som afdelingslederne i 21

22 dag sidder inde med i forhold til eleverne i afdelingen. Vi frygter, at elever med vanskeligheder fx særlige inklusionsbehov bliver uhensigtsmæssigt berørt af denne fordeling. Vi mener, at en leder med samlet ansvar for en afdelings elevgruppe har et samlet overblik og kan tilgodese den enkeltes behov og sikre, at ingen elever bliver tabt i systemet. Eleverne er hele mennesker med komplekse behov, hvis lærere og pædagoger skal henvende sig til eksempelvis fire forskellige faglige ledere, der umuligt kan have kendskab og overblik over så stor en skoles elever, så frygter vi, at der er en risiko for, at eleverne ikke får den nødvendige hjælp. Endvidere er der en bekymring vedrørende uhensigtsmæssigt bureaukrati, når lærer/pædagog skal henvende sig hos flere fagledere. Vi anbefaler derfor tiltag, der sikrer, at skolens ledelse er i dialog med medarbejderne og klæder lederne på til at skabes gode betingelser for de fagprofessionelles ansvar, engagement og medledelse,. Herunder finder vi det givtigt, at ledernes arbejdsopgaver konkretiseres og at disses forventningsafstemmes, så ledelsen på bedst mulig vis kan styrke MED udvalgets arbejde. Principper for den sammenhængende {skole-}dag i Gladsaxe Vi ser frem til at pædagogerne knyttes tættere til undervisningen, men vi savner nogle konkrete forslag til, hvilke opgaveløsninger og kompetencer pædagogerne særligt skal bidrage med, herunder også en uddybning af, hvor læreres og pædagogers kompetencer og ansvar adskiller sig fra hinanden. Mange af de arbejdsopgaver der er foreslået indeholdt i den understøttende undervisning, er opgaver og situationer som pædagogerne ikke er vant til at varetage, herunder at stå alene med en undervisningsopgave. Derudover skal der rettes opmærksomhed mod mulige konflikter omkring ansvaret for den understøttende undervisning. Begge personalegrupper ønsker et godt samarbejde, men dette kan med den fremførte model blive sat under pres, hvorfor vi anbefaler at modellen genovervejs, og at der laves en model for konflikthåndtering, evt. med ledelsesinddragelse. Endvidere er vi nervøse for, at der med skoledagens udformning ikke bliver tilstrækkeligt med tid til at lærere og pædagoger kan tilrettelægge deres arbejde og samarbejde. Der er en helt naturlig sammenhæng mellem forberedelse, undervisning og kvalitet. Kvalitet kræver målrettet forberedelse. Vi er bekymrede for, om der er nok tid til forberedelse og endvidere, om der sikres den nødvendige tid til fordybelse og lærernes inddragelse af det omgivende samfund. Antallet af samarbejdspartnere øges også, og vi vil sætte spørgsmål ved, om der er nok tid til, at lærere og pædagoger i skolerne kan samarbejde. Et modelforslag til, hvorledes en meningsfuld arbejdsdag for det pædagogiske personale sættes sammen, er derfor ønskeligt, og det er afgørende, at man på skolerne finder en løsning på disse udfordringer. 22

23 Skolens samarbejde med eksterne parter Flere af Gladsaxes klubber har et aktivt musik-miljø, som med fordel kunne inddrages i skolen og fungere som et væsentligt element i det forpligtede samarbejde med Gladsaxe Musik- og Billedskole. Vi er meget positive overfor tiltaget om at BKF arbejder for nogle fælles aftaler med foreningsog erhverslivet. Kvalitetsudvikling af undervisningen Vi er meget positive over for den øgede fokus på differentierede læringsmål, som der løbende følges op på. Vi tror, at det kan øge motivationen hos den enkelte elev, uanset niveau, men vi savner en mere konkret beskrivelse af formen og indholdet af den ugentlige samtale, så der opnås en balance mellem det reelle indhold og tidsforbruget ved disse samtaler. Samtalerne skal give mening for den enkelte, men må samtidig ikke kræve uforholdsmæssig mange ressourcer af medarbejderne. Skolebestyrelsen ser positivt på udviklingen af en styrkebaseret pædagogik til gavn for elevernes læring. Vi ser dog gerne, at kommunen ikke fokuserer entydigt på et enkelt Ph.d. projekt, som centralt element i Gladsaxes kvalitetsgrundlag. I forbindelse med udviklingen af et fælles pædagogisk grundlag for skolerne i Gladsaxe efterlyser vi, at forældre og elever inddrages. Det kan fx ske ved, at en repræsentant for hhv. Skolerådet og Fælleselevrådet deltager i arbejdet. Digitalisering Vi finder det særdeles mangelfuldt for udførelsen af monitorering af elevernes digitale elevplaner og digitaliseringens understøttelse af elevernes trivsel, læringsmål og læringsprocesser, at indsatsen vedr. digitalisering ikke ses udført fra 1. august 2014, men først kommer ad åre. Samtidig må vi gøre opmærksom på, at digitaliseringen halter meget på en række skoler i Gladsaxe, hvorfor der må afsættes betydelige midler til at løfte denne opgave. Afsnittet er i øvrigt så løst beskrevet, at det er svært at forholde sig til. Inklusion Inklusion sidestilles med reduktion af betydningen af den sociale arv men har de to elementer overhovedet nogen sammenhæng? Der lægges også op til at børn og unge med særlige behov skal have en sammenhængende og varieret dag, men mange af disse børn og unge har behov for faste, kendte rammer. 23

24 Kompetenceudvikling Vi ser positivt på, at der i høringsmaterialet lægges op til et kompetenceløft blandt personalet, dog savner vi en konkretisering af disse tiltag, herunder en definition af linjefagskompetence. Vi undrer os over, at der i teksten nævnes kollegial sparring under efteruddannelse. Kollegial sparring er vigtigt og kompetenceudvidende, men er ikke at betegne som efteruddannelse. Vi ønsker, at der i langt overvejende grad benyttes egentlig efteruddannelse af lærere og pædagoger, og at der afsættes de nødvendige midler hertil. Vi vil samtidig pege på nødvendigheden af pædagogernes rolle i den understøttende undervisning konkretiseres, og at der støttes op omkring dem i de kommende forandringer. Der venter denne personalegruppe helt nye udfordringer og situationer, som kræver at de inden 1. august klædes bedst muligt på. Nye fag som konsekvens af skolereformen Andet fremmedsprog fra 5. klasse er en god ide, men det bekymrer os, at der lægges op til, at ikke alle skoler tilbyder fransk. Hvis en alternativ løsning bliver som i dag, hvor franskundervisningen varetages af Ungdomsskolen, er det et problem, at elever i 5. klasse måske ikke er modne nok til at bevæge sig på tværs af kommunen for at modtage undervisning. Nye rammer som konsekvens af skolereformen Vi mangler en meget mere præcis beskrivelse af, hvad man vil med skolebibliotekerne/puc (pædagogiske udviklingscenter). Hvis personale, der ikke er læreruddannet, skal varetage biblioteksopgaver, forudsætter det, at der er en klar beskrivelse af, hvad det er for en opgave skolebibliotekerne skal løse. Vi foretrækker, at det fortsat er læreruddannede, der varetager skolebibliotekets funktioner, da disse i særlig grad kan give kompetent didaktisk vejledning til elever og kolleger. Vi mener, at de faglige ressourcer som skolebibliotekarerne har opbygget, kan medvirke til at øge fagligheden og læringen hos den enkelte elev. Økonomi drift og anlæg Når lærere og pædagoger skal opholde sig på skolen i størstedelen af deres arbejdstid og have gode muligheder for at samarbejde forudsætter det ændrede fysiske rammer på en del skoler. Fx er Grønnemose Skole ikke indrettet sådan, at skolens lærere har et sted at arbejde, når de ikke underviser, så der skal afsættes de fornødne midler til at indrette og inddrage de nødvendige kvadratmeter til forberedelses- og mødefaciliteter. Der vil være et behov for arbejdspladser, der tilgodeser de forskellige behov medarbejderne over en arbejdsuge måtte have, herunder både mulighed for ro og fordybelse, og til støjende mødeaktivitet og kreative arbejdsprocesser. Der kan fx være tale om lyddæmpende foranstaltninger, skabe/områder, hvor lærerne kan opbevare materialer og ejendele mv. 24

25 Grønnemose Skole oplever allerede nu store udfordringer i forhold til lokaler til holddeling, elevsamtaler, inklusionsopgaver, møder med forældre, andre eksterne parter osv. Med udsigten til en længere, varieret, og mere intens skoledag må der også forventes større brug af og slid på skolernes bygninger. Det teknisk-administrative personale har på Grønnemose Skole i forvejen en kæmpe opgave, hvor vi i dag kører med stort set den samme bemanding som på den tidligere Høje Gladsaxe Skole, og med skolereformen kan der forventes yderligere udfordringer for det teknisk-administrative personale, hvorfor det skal sikres, at der de nødvendige midler til rådighed. Det samme er gældende for rengøringen af skolerne. Lærernes afvikling af arbejdstid på skolen: Det er vigtigt, at der tænkes fleksibilitet ind i planlægningen af arbejdstiden, idet det er en forudsætning, at der stadig kan afholdes sociale aftenarrangementer, skole-hjem-samtaler og lejrskoler efter kl. 16. Desuden kan der også være forberedelse til undervisningen, der i visse tilfælde foregår uden for skolens område, hvilket, der også må være plads til. Afvikling af interne møder/koordineringer, som lærere og pædagoger skal deltage i må som udgangspunkt afvikles inden for den normaliserede arbejdstid. Vi undrer os over, forslaget til afvikling af den 6. ferieuge i uge 7. Hvis alle lærere vælger at få den udbetalt giver det en stor merudgift for en arbejdskraft, der umiddelbart virker svær at udnytte optimalt. Samtidig vil det ikke give mening, hvis pædagogerne er på arbejde samtidig. Ligeledes kan det blive problematisk hvis fx 50 % af lærerne afholder deres ferie i uge 7: hvad er så arbejdsopgaverne for de lærere, der ikke gør? Det bør tydeliggøres, at de økonomiske rammer, der er fremlagt i høringsmaterialet for samarbejdet med eksterne partnere samt personale fordeling i den understøttende undervisning, er en beregningsmodel og at skolen, herunder skolebestyrelsen selv bestemmer de økonomiske rammer herfor. Vi er bekymrede for om Grønnemose Skole bibeholder tilstrækkelige midler til at håndtere de sproglige og kulturelle udfordringer, skolen har. Hvis de afsatte ressourcer bliver en del af et samlet, harmoniseret budget, frygter vi, at vi ikke har midlerne til at tackle disse særlige udfordringer. På Skolebestyrelsens vegne Lars Tøffner-Clausen 25

26 Enghavegård Skole d Høringssvar angående realisering af ny skolereform i Gladsaxe fra Skolebestyrelsen på Enghavegård Skole Skolebestyrelsen finder reformen stor, ambitiøs og spændende. Bestyrelsen glæder sig til at se reformen realiseret på Enghavegård Skole. Der er mange elementer som bestyrelsen allerede ser, fungerer godt på skolen og som ligger fint i tråd med den udvikling, der skal ske. Bestyrelsen oplever, at Enghavegård Skole er en skole, der allerede er optaget af at lave skole for børnene med de faggrupper, der arbejder på skolen. Skolen har fokus på børns faglige udvikling og i mange år har børnenes trivsel været et centralt udviklingspunkt. Økonomi Skolebestyrelsen er spændt på at se den økonomi, der kommer ud til den enkelte skole. Det er først med de økonomiske udmeldinger, at en virkelig vurdering af, hvad der er mulighed for kan finde sted. En ny reform med alle de gode intentioner kræver en bæredygtig økonomi. Det vil vi i bestyrelsen afvente og forholde os til, når det konkret er muligt. Skolebestyrelsen finder, at det er fuldt ud nok, at der i reformen står beskrevet, at der skal finde et forpligtende samarbejde sted mellem skolerne og Musik- og Billedskolen. Det bør undlades at anbefale, hvilken procentdel af lønsummen, der skal afsættes til samarbejdet. Bestyrelsen er sikker på, at den enkelte skoleledelse kan vurdere, hvad kvaliteten i samarbejdet består i. Skolebestyrelsen ønsker heller ikke en fast procentsats i forhold til eksterne samarbejdspartnere med samme begrundelse. Skolebestyrelsen ønsker klarhed om, hvordan det udvidede timetal for eleverne i Læseskolen skal finansieres? Skolens fysiske rammer: Bestyrelsen er meget optaget af, at de fysiske rammer for idræt og bevægelse er usikre i forbindelse med Blaagaards flytning til Campus på Carlsberg i Det er for os at se et grundvilkår for en skole i bevægelse, at have fleksible muligheder for udførelse af bevægelse og idræt ja i det hele taget at have egne faglokaler i idræt og til bevægelse. Den nye reform lægger op til flere timer i idræt og meget mere bevægelse. Det kan blive umuligt at opfylde for Enghavegård Skole, hvis ikke skolen har den nuværende lokalekapacitet. Bestyrelsen har løbende stillet spørgsmål til forvaltningen om netop disse forhold og afventer også i skrivende stund svar på en forespørgsel. 26

27 En skole med gode muligheder for kreativitet og fællesskab fordrer også et samlingssted for dette. Bestyrelsen er derfor også meget optaget af, hvad der sker, med den mulighed skolen i dag har for fællesanvendelse af festsalen med Blaagaard på Blaagaard. UEA-undervisning Bestyrelsen mener, at det er en god ide, at UEA undervisningen styrkes. Der bør dog være mulighed for, at den enkelte skoleledelse finder ud af, hvordan opgaven udføres med størst kvalitet. Det kan være UU- Nord, men også andre kvalificerede til opgaven. At give UU-Nord opgaven uden videre kræver en evaluering af UU-Nords arbejde på skolerne indtil nu. Bestyrelsen finder det ikke rimeligt, at det er 10. klassecentret, der skal finansiere styrkelsen af UEA undervisningen. Skole-hjemsamarbejdet Der er på Enghavegård Skole et højt tilfredshedsniveau i skole-hjemsamarbejdet. Det viser alle tidligere brugertilfredshedsundersøgelser. Vi kan være bekymrede for, om det fortsat kan have samme kvalitet, når tiden efter kl. 17, bliver så dyr en arbejdstid for lærerne. Kompetenceudvikling og synlige differentierede læringsmål Bestyrelsen ser positivt på, at der i reformen er tænkt på kompetenceudvikling til ledelse og medarbejdere. Skolens medarbejdere arbejder i år på at udvikle kompetencer til at arbejde med synlige differentierede læringsmål, sammen med en dynamisk elevplan ser bestyrelsen et godt alternativ til den nuværende elevplan. Klubben Bestyrelsen synes, at det er en meget god ide at skabe sammenhæng i børnenes dag ved at lægge klubben sammen med skolen til en sammenhængende skoledag. Bestyrelsen håber, at endnu flere børn og unge vil benytte og blive i klubben med denne ordning. Angående ungemiljøer, så afventer bestyrelsen resultatet af det arbejde, der nu sættes i gang. Bestyrelsen finder det vigtigt, at et kommende tilbud indeholder mulighed for at have et nærhedsprincip for den enkelte unge og samtidig giver mulighed for at vælge forskellige attraktive aktiviteter. Vi tror på at aktiviteter tiltrækker og relationer fastholder. Digitalisering Enghavegård Skole er godt på vej til at blive en digitaliseret skole. Det er dejligt at læse, at alle skoler nu får mulighed for at komme i gang. Det ser vi som en klar styrkelse af skolevæsnet. Det er dyrt, at være digitalt opdateret, derfor håber bestyrelsen, at der i planlægningen af et digitalt skolevæsen ikke kun er tænkt på indkøb, men også vedligeholdelse og teknisk support ad åre. Afsluttende Vi har en skole med et godt fundament for den kommende reform. Vi ser nu lejligheden til at skolen kan vokse og gro ud fra de styrkesider, der i dag kendetegner os. Enghavegård Skole er noget særligt for forældre, børn, medarbejdere og ledelse, det skal den fortsat være. På skolebestyrelsens vegne Formand Annette Aaskov skoleleder Annette Smidt Jørgensen 27

28 28

29 29

30 januar 2014

31 Bagsværds skolebestyrelse Bagsværd d. 3. februar 2014 Høringssvar på planen for realisering af folkeskolereformen i Gladsaxe Kommune Bagsværd skoles skolebestyrelse har drøftet Gladsaxe Kommunes plan for realisering af folkeskolereformen på sit møde den 22. januar 2014, og har følgende bemærkninger: Den planlagte længere, varierede skoledag giver anledning til både bekymring og begejstring. Bekymring over, om de mange skift og nye tiltag giver problemer for de af skolens børn, der har brug for en fast og genkendelig struktur i hverdagen. Begejstring over de mange nye muligheder, som opløsningen af den faste timestruktur giver, for både leg og læring. Skolebestyrelsen er positiv overfor indførelsen af den understøttende undervisning og overfor en større inddragelse af pædagoger på alle klassetrin. Men især i forhold til de øverste klassetrin, er der også en stor bekymring over, om pædagogerne er tilstrækkelig klædt på til at løfte opgaven i et ligeværdigt samarbejde med lærerne. De eksempler på understøttende undervisning, som nævnes i høringsmaterialet, opleves som noget der i høj grad kræver lærerfaglige kompetencer. Det er derfor vigtigt, at der sker en omfattende og struktureret kompetenceudvikling af pædagogerne, og at der afsættes ressourcer til en løbende, faglig sparring og koordinering mellem pædagoger og lærere. Skolebestyrelsen er som udgangspunkt positiv overfor et øget samarbejde med eksterne parter. Men vi mener ikke, at det er tilstrækkeligt med et idékatalog over samarbejder. Hvis opgaven lægges ud til den enkelte skole, er der en stor risiko for, at det bliver uforholdsmæssigt ressourcekrævende for såvel skolen som de eksterne parter. Derfor må samarbejdet forankres i forvaltningen og der må skabes en struktur, der åbner for såvel store som små foreninger. Vi støtter varmt planerne om, at der skal holdes ugentlige samtaler med hver enkel elev. Vi forudsætter dog, at samtalerne regnes som en del af undervisningstiden, og at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til at få denne nye, vigtige opgave indarbejdet i skoledagen. Vi ønsker derudover en klar tydeliggørelse af, at vi som forældrene er en naturlig part i fastsættelse og evaluering af vores børns udvikling. Vi finder teksten omkring udviklingsplaner og uddannelsesplaner forvirrende og henstiller til, at man gør den klarere. Vi foreslår, at det fremgår klart, at der udarbejdes lærings- og udviklingsplaner for alle elever fra kl. og at disse suppleres af uddannelsesplaner i kl. Vi bifalder kommunens øgede indsats for de elever, der har et særligt vejledningsbehov. Men vi finder det problematisk, at der vælges en økonomisk model, hvor dette sker på bekostning af de resterende elever. Vi synes, at det er vigtigt, at alle elever får en optimal vejledning, da det bl.a. kan have den positive virkning, at flere elever vælger de tekniske og merkantile gymnasieuddannelser. Vi ser frem til den bebudede strategi og investeringsplan for digitalisering på skoleområdet, da vi ser det som et meget vigtigt prioriteringsområde. Vi undrer os dog over, at der ikke er afsat midler til det i den økonomiske oversigt. Vi noterer os med tilfredshed, at reformen fortsat har fokus på inklusionsindsatsen på skolerne. Dette er en stor og vigtig opgave, der på ingen måde er løst på nuværende tidspunkt, men som netop kræver et stadigt fokus på området. Vi støtter arbejdet hen imod målet på en maksimal eksklusion på 4 %. Samtidig ønsker vi at påpege behovet for, at den særlige indsats om- 31

32 fatter såvel de fagligt svage som de fagligt meget stærke børn, således at vi også når det andet mål om øget kvalitet i arbejdet med alle børn i skolen. Som nævnt tidligere, mener vi at kompetenceudvikling af pædagogerne er en forudsætningen for gennemførelse af den understøttende undervisning. Men vi vil her understrege, at denne forudsætning i forhold til hele reformen selvfølgelig også gælder både lærere og ledere. Vi glæder os til at være en del af realiseringen af folkeskolereformen og er klar til at gå i gang med at udarbejde principper for såvel skolens og forældrenes fælles, gensidige ansvar for skole-hjemsamarbejdet som for de andre dele af folkeskolereformen. På bestyrelsens vegne Signe Ejersbo Formand 32

33 31. januar 2014 Høringssvar vedr. rammerne for realisering af skolereformen i Gladsaxe Skolebestyrelsen ved Buddinge Skole Generelt ser Buddinge Skoles bestyrelse positivt på høringsudspillet, der rummer mange gode intentioner og fremstår ambitiøst samt gennemarbejdet. Dog er materialet på visse områder noget diffust, og der er mange spørgsmål, der rejser sig. Dette taler for, at (sam)arbejdet først lige er begyndt, og at der skal arbejdes for at opnå en høj grad af information og inddragelse på alle planer i den videre proces med at realisere skolereformen. Forældreinddragelse Bestyrelsen ser positivt på det yderligere råderum, der i reformen gives skolernes bestyrelser i arbejdet med rammer og forventninger i forældresamarbejdet på skolen. Vi håber, at reformen og arbejdet med at realisere denne og kommunens egne målsætninger, kan være med til at revitalisere skolebestyrelsernes arbejde. I den forbindelse vil vi gerne tale varmt for et fremtidigt tættere samarbejde mellem skolernes bestyrelser i tråd med det øgede samarbejde og videndeling skolerne imellem. Man kunne forestille sig, at der iværksættes en proces med en række seminarer for skolernes bestyrelser og ledelser omkring væsentlige temaer i skolereformen. Læringsmål Vi ser meget positivt på, at der skal arbejdes for en højere grad af målsætning og dialog omkring børnenes læring og at både elever og forældre skal inddrages i dette arbejde. Således ser vi med positive forventninger på udviklingen af en ny udviklings- og uddannelsesplan (elevplan) og ugentlige samtaler med barnet om dennes læringsmål og fremskridt. Økonomi Der redegøres overskueligt for den økonomiske dimission i materialet. Dog er der områder, der står mere hen i det uvisse, både hvad mere konkrete tiltag angår for såvel financieringen. Det drejer sig bl.a. om indretningen af skolerne. I høringsmaterialet står der meget lidt om dette område. Der er i vores øjne ikke tvivl om, at realiseringen af reformen vil stille nye krav til skolernes indretning. Der bliver brug for at indrette skolerne, så de i højere grad kan rumme mange forskellige aktiviteter i hele åbningstiden. I forhold til undervisning og læring, vil der være brug for at anvende fleksible lokaler, hvor der er plads til mere bevægelse og mindre tavleundervisning. Områder hvor eleverne kan studere og arbejde selvstændigt, og områder hvor der kan udstilles, og hvor elever og voksne kan samles mange sammen til fremlæggelser mv. For de ansattes vedkommende, bliver det væsentligt, at skolen indrettes således, at der er fleksible muligheder for arbejdspladser. Der skal være plads til samarbejde- og mødeaktiviteter, og der skal være plads til arbejdsopgaver, der kræver mere ro og fordybelse. Endvidere synes vi, at kompetenceløftet beskrives meget overordnet og uden nærmere redegørelse for økonomien. Der venter en meget stor udfordring med efter- og videreuddannelse af lærere og pædagoger, både hvad angår strategi, konkret indhold og finansiering. 33

34 På IT området er det vores oplevelse, at skolerne er meget forskellige steder. Der er ingen tvivl om, at realiseringen af skolereformen også kalder på en ambitiøs strategi for digitalisering. Og derfor ser vi meget positivt på, at man nu vil udvikle en sådan og sikre investeringer i det rette udstyr og indsats. Dog kan vi være bekymrede omkring financieringen, idet der ikke nævnes, hvordan det skal finansieres. Overordnet set, er skolebestyrelsen på Buddinge Skole altså positive over mange aspekter af arbejdet med reformen, som det fremgår af høringsmaterialet, men vi er særligt opmærksomme på, at de mange positive forandringer også kræver en finansiering, der kan muliggøre en engageret indsats i arbejdet med at realisere reformen, og vi mangler en mere konkret udmelding på økonomien, end den der fremgår af høringsmaterialet. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen ved Buddinge Skole 34

35 Høringssvar vedr. realisering af folkeskolereformen fra bestyrelsen på GXU Bestyrelsen for GXU har på sit møde den 22. januar behandlet høringsmaterialet vedrørende realisering af folkeskolereformen. Høringsmaterialets første del, der omhandler mål og indhold, rummer mange muligheder for et øget samarbejde mellem GXU og folkeskoler, ungdomsuddannelser, ungdomsklubber og andre aktører. Samarbejder som vi ser frem til og som vil gavne Gladsaxes unge. Eksempelvis ser GXU sig selv som en valgfagsentreprenør og som udbyder af understøttende undervisning. Bestyrelsen ser GXU som en ny samlet skole, der har masser at byde ind med i forhold til Folkeskolereformens tredelte formål. Det er derfor vigtigt for bestyrelsen, at GXU s personale deltager i den kompetenceudvikling, som folkeskolereformen indebærer, netop for at kunne løse disse samarbejdsopgaver. Bestyrelsen på GXU er positiv over for, at der foreslås en analyse af ungeområdet med massiv inddragelse af de unge, så der kan sættes en koordineret kurs for udviklingen af ungemiljøet i Gladsaxe. Det er vigtigt for bestyrelsen at påpege, at denne proces som sættes i gang også kommer til at inddrage uddannelsesaspektet så uddannelse, kultur og fritid samtænkes. Det vil være oplagt at inddrage TEC og Gladsaxe Gymnasium i processerne, så udgangspunktet bliver hvor de unge færdes - også uden for de kommunale institutioner. I forhold til struktur, rammer og økonomi, som er beskrevet i høringsmaterialets anden og tredje del, er der imidlertid nogle punkter, som giver bestyrelsen anledning til nogle bemærkninger og forslag. Bestyrelsen vil gerne stille spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i, at man lægger op til at fjerne de timer, som lærerne skal undervise yderligere fra GXU 10. klasse (punkt 18). Det er oplagt en fejlprioritering at fjerne ca. 1,6 lærerårsværk, som burde anvendes til at give 10. klasseeleverne flere undervisningstimer eller lave mere holddannelse. Man tager således timer, der kunne være anvendt til at forbedre 10. klassetilbuddet for en elevgruppe, som vælger 10.klasse for at blive afklaret mht. uddannelsesvalg og få et fagligt løft. Formålet er at styrke UEA-undervisningen på folkeskolerne og dermed øge mulighederne for at de unge er afklarede efter 9. klasse. Spørgsmålet er, om der ikke er mere afklarende effekt af et styrket fagligt tilbud i 10. klasse end ved styrket UEAundervisning, da man i dette forslag ikke tager elevernes personlige modenhed med i betragtning. Den beslutning, der lægges op til kan have uhensigtsmæssige og i værste fald kontraproduktive effekter i forhold til reformens målsætning om at mindske betydningen af social baggrund, da det giver os ringere mulighed for at eksempelvis lave yderligere holddeling i f.eks. matematik. Da vedtagelsen af den nyeste budgetmodel også betød en reduktion af økonomien på 10. klasse i omfanget på ca. 1,5 lærerårsværk, når den er fuldt implementeret, virker dette nye forslag som om, 10. klasse beskæres efter salamimetoden. Et andet spørgsmål, som bestyrelsen gerne vil henlede opmærksomheden på, er indførelsen af skolereformen i specialgruppeordningerne. I høringsmaterialet fremgår det at specialgruppeordningerne skal indføre den længere skoledag på lige fod med klassetrinnet. Bestyrelsen på GXU mener, at det ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt i forhold til målgruppen for Ungdomsskolens Heltidsundervisning. Det er ifølge Undervisningsministeriet en kommunal beslutning, hvor mange timers undervisning eleverne skal have i Heltidsundervisningen. Heltidsundervisningens elever har stort udbytte af et mindre fagudbud, da de til gengæld får et højere timetal i det enkelte fag. Heltidsundervisningens elever tilbydes således allerede mere un- 35

36 dervisning end reformen foreskriver i fagene; dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi, ligesom UEA er også prioriteret højt i det daglige arbejde. Bestyrelsen anbefaler derfor, at Heltidsundervisningens klasser fremover skal tilbydes 930 undervisningstimer årligt i stedet for de nuværende 840 indeholdende den understøttende undervisning. Vi ønsker således at forlænge dagen for eleverne en smule, da vi gerne vil have mulighed for at tilbyde eleverne mere undervisning i kernefagene, en styrket indsats af det tværfaglige trivselsarbejde, en øget læseindsats for alle vores elever samt mulighed for at styrke indsatsen i valgfagsundervisning, brobygning og yderligere UEA-tiltag. Dagens længde vil i højere grad matche længden på erhvervsskolernes skoledag, end den gør i dag. Denne skoledag ville være en væsentlig bedre skoledag for en elev i Heltidsundervisningen, og samtidig gøre det muligt at finansiere dagen med det samme antal lærere inden for de nuværende budgetmæssige rammer. Bestyrelsen vil gerne samtidig understrege vigtigheden af, at Heltidsundervisningen bliver omfattet af den overgangsordning, hvor pædagoger fra ungdomsklubberne er med i undervisningen for at skabe gode relationer i overgangen til klubberne (152 timer per klasse per år). Dette tiltag forventer vi i særlig grad vil komme vores elever til gode, da det traditionelt har været svært at få disse fastholdt i klubberne. Bestyrelsen ser det som et forslag, der kan være med til at gøre de unges fritidsliv så konstruktivt som muligt. I forhold til indretning af lærerarbejdspladser gør bestyrelsen opmærksom på, at der ikke i projekteringen af GXU s nye lokaler er indtænkt lærerarbejdspladser, som dækker behovet i det omfang, som skolereformen og lov 409 lægger op til. Derfor er det vigtigt, at GXU tænkes med i det arbejde, som sættes i gang for at vurdere mulighederne for indretning af arbejdspladser. På bestyrelsens vegne Torben Jørgensen Formand 36

37 Klub Søborg Att. Børne- og Kulturdirektøren Gladsaxe Kommune 30. januar, 2014 Angående forslag til realisering af folkeskolereformen i Gladsaxe Kommune Klub Søborg s forældrekontaktudvalg har ultimo 2013 modtaget Gladsaxe Kommune s forslag til realisering af folkeskolereformen med målet om at Alle børn skal lære mere. Forældrekontaktudvalget har nedenfor anført sine bemærkninger til forslagets omtale af sammenhængende dag, og den kommende organisering af klubtilbud i hhv. skoleklub (4-6 klasse) og UK-Gladsaxe (=>7 klasse). Forældrekontaktudvalget bakker op bag målsætningen om et tættere samarbejde mellem de parter der arbejder i ungeområdet. Herunder værdsættes oplæg om: at der etableres et mere forpligtigende samarbejde mellem lærere og pædagoger; at ungdomsklubpersonale (UK Gladsaxe) knyttes til de enkelte udskolingsafdelinger; at medlemskab af UK Gladsaxe bliver uden forældrebetaling. Ny opdeling af klubaktivitet gør det vanskeligere at arbejde langsigtet med unge. Forslagets skitserede opdeling af klubaktivitet i hhv. skoleklub (4-6 klasse) og UKGladsaxe (=>7 klasse) vil skabe et markant skift for unge fra 7. klassetrin hvor de møder et (for dem) nyt pædagogisk team. Med skiftet er der risiko for, at den langsigtede pædagogiske indsats overfor de unge reduceres i forhold til i dag. P.t. har klubpædagoger et mangeårigt kendskab til de unge (fra 4. til 9./10. klassetrin) - hvilket muliggør etablering af tillidsforhold og inddragelse af de unge både af ekstroverte og mere indadvendte unge. Forøget afstand til klubtilbud kan medføre mindre deltagelse. Forældrekontaktudvalget er opmærksom på, at reformforslaget ikke beskriver den fremtidige placering af klubtilbuddet for unge der først behandles senere på året. Reformforslaget omtaler en overgangsordning (1/8-14 til 31/7-15) hvor de nuværende 8+ klubmiljøer for unge videreføres i skolelokaler. Klub Søborgs Forældrekontaktudvalg vurderer, at placeringen af klubtilbud (UK Gladsaxe) er væsentligt for hele reformen. Og gør herunder opmærksom på, at der kan være en risiko for, at klubmiljøet mister kontakten til unge qua forøgede afstande. Forældrekontaktudvalget anbefaler et fortsat fokus på nærhed og tilgængelighed. Målsætning for fritids- og ungdomsklubber? Målsætningen for fritids- og ungdomsklubber har siden 2005 fungeret som en god og operationel ramme for det pædagogiske klubarbejde og har understøttet at børn og unge får alsidige tilværelseskompetencer som rækker ud over folkeskolens faglige mål. Forældrekontaktudvalget håber at der også i fremtiden bliver rum til det langsigtede arbejde med tilværelseskompetencer og udvikling af Det alsidige og demokratisk dannede menneske. 37

38 Om ny organisering og inddragelse. Reformforslaget afsætter midler til et innovationsbureau der skal facilitere, at de unge engageres på en måde, så de fra starten har indflydelse og får lyst til at indgå aktivt i udviklingen af tilbud og fremtidige ungemiljøer i kommunen. Forældrekontaktudvalget ser ovennævnte indsats som væsentligt i forhold til at få en flyvende start. Samtidig skal det fremhæves, at den nuværende klubstruktur rummer værdifuld (unik) erfaring med inddragelse via: *) En udbredt forekomst af demokratiske klub-unge-udvalg der, med budgetansvar prioriterer og definerer aktiviteter, indkøb og arrangementer; *) Kontinuerlig brug af Ung til Ung- metoden i forbindelse med oplysning og debat såsom Sexualisterne, der har fungeret i 20 år. Ovennævnte erfaringer kan med stor fordel indgå i den kommunale ungestrategi, der skal udarbejdes i den kommende tid. Entydig rekruttering af pædagogisk uddannet personale? Forslaget prioriterer fra 2016 en forøgelse af andelen af uddannede pædagoger i skoleklub og ungdomsklub (i.f.t. 70/30 % p.t.). Forældrekontaktudvalget skal her betone, at u-uddannet personale med spidskompetencer bidrager markant til det nuværende klubmiljø s aktiviteter, f.eks. professionel musiker; kostumier fra teaterverdenen; og computeranimatør. Med venlig hilsen, På vegne af Klub Søborgs Forældrekontaktudvalg/ Cindie Rydstrøm 38

39 39

40 40

41 41

42 42

43 Torvegaard Fritidscenter Rybjerg Alle Søborg tlf.: Bestyrelsen for Torvegaard Fritidscenter Høringssvar på Realisering af folkeskolereformen i Gladsaxe Kommune Vi ser positivt på en reform af folkeskolen, der vil få vidtrækkende konsekvenser for såvel børn som medarbejdere i kommunens fritidsklubber. Arbejdet med at børnene i fritiden og i skolen højere grad skal understøtte og supplere hinanden og give børnene en sammenhængende dag, bliver realiseret ved, at fritidsklubberne integreres i skolen. Vi ser det som en pædagogisk udfordring, at den forskelligartede mangfoldighed der præger den pædagogiske praksis i fritidsklubberne vil blive prioriteret og implementeret i realiseringen af reformen. Vi kan have en bekymring i forhold til, hvilken vægtning de faglige kompetencer vil have i forhold til de mere bløde værdier. Vi håber, at det fremtidige arbejde vil bære præg af at tilgodese den praktiske pædagogik, som afspejler sig i de forskellige aktiviteter i klubben. Vi er bekymret i forhold til om medarbejdernes kvalifikationer vil blive udnyttet optimalt og forventer, at der gennem dialog og faglige møder skabes fokus på et ligeværdigt samarbejde, hvor planlægning og gennemførsel af en længere skoledag tilgodeser medarbejdernes faglige kvalifikationer. Således at der kan udvikles et fælles pædagogisk lærings- og værdigrundlag for arbejdet med børns udvikling i skolen i et tværfagligt samarbejde.. De relationer der opbygges med børn og forældre fra når de nye starter i klub sidst i 3. klasse, skal i den fremtidige model starte i 7. klasse. Det er vores erfaring, at jo ældre børnene/de unge er når de kommer i klub, desto sværere er det at opbygge nogle rigtigt gode relationer, der kan fastholde de unge i tilbuddet, men også relationerne til deres forældre bliver sværere. I Torvegaard har vi i en årrække haft en specialgruppe med 8-12 børn fra andre skoler end Mørkhøj Skole. Hvordan skal de inkluderes i den nye struktur? Hvor skal de gå i skoleklub? Torvegaard har altid betragtet sig som en integreret del af Mørkhøj - det er vores område - og vi har gjort meget ud af at have et nært og godt forhold til især de nærliggende boligområder, Torvegård og Torveparken, men også til andre boligområder, institutioner og erhvervsdrivende i området. Vi har derfor et mangeårigt kendskab til mange af lokalområdets familier, både de der har og har haft børn/unge i Torvegaard, men også til rigtig mange beboere, der af den ene eller anden årsag, har henvendt sig til os. Vi frygter lidt, at de forhold bliver sværere at vedligeholde, hvis der kun er ungdomsklubafdeling tilbage. Kendskabet til lokalområdet viser sig også i, hvordan vores bestyrelse er sammensat. Det at vi har vores egen bestyrelse som er bosat i lokalområdet giver nogle fordele i forhold til vores gode rygte og den tillid der er til Torvegaard som et sted, hvor vi gør noget ved det. Vi vil være meget kede af at miste vores bestyrelse. 43

44 Mange af vores børn er tilknyttet Dyregruppen, hvor de dagligt omgås heste, kaniner og marsvin. Derudover har vi også tit besøg af områdets småbørnsinstitutioner og beboere med gæster, som kommer og ser til dyrene. Det virker usikkert om det er noget der kan fortsætte i den nye struktur. Der er ingen tvivl om, at det er udviklende for unge at have et fritidsjob ud over deres skolegang. Den forlængede skoledag vil sandsynligvis gøre det svært for en del af vores unge, at bevare deres fritidsjob. Meget af det organiserede fritidsliv starter sidst på eftermiddagen og rigtigt mange af vores børn går til et eller andet. Vi er bekymrede over, hvilken indflydelse den længere skoledag kan have dels på frafaldet i foreningerne, men også på fremmødet i skoleklubben. Med venlig hilsen Torvegaards bestyrelse Tom Vang Knudsen (formand) 44

45 Områdeinstitutionen Buddinge - med børnehusene Høje Søborg, Kildebo, Kildevænget, Marielyst, Mælkevejen, Møllehuset og Solvognen. Søborg den 30. januar 2014 Høringssvar vedr. forslag til realisering af folkeskolereformen i Gladsaxe Kommune. Vi ser positivt på forslaget, idet vi oplever, det tager udgangspunkt i børnenes læring og medinddragelse og således giver udtryk for et barne- og læringssyn, der er i tråd med det, som vi kender fra dagtilbudsområdet. På samme måde lægger vi vægt på, at målsætningen om, at der på tværs af skolerne skal udvikles et fælles pædagogisk didaktisk lærings- og værdigrundlag for arbejdet med børns udvikling i skolen, er et udtryk for en naturlig fortsættelse af det fælles faglige fundament DAP, (didaktiks anvendt pædagogik), som dagtilbuddene allerede arbejder med, hvorfor det vil blive en genkendelig hverdag børnene møder, når de kommer i skole. Ligeledes er der fine intentioner om at åbne skolen i fht. det omgivende samfund, herunder idrætsforeninger mv., samt udskolingens tættere samarbejde med ungdomsuddannelserne. Men vi savner en tydeliggørelse af skolens samarbejde med dagtilbud / områdeinstitution omkring børnenes overgang fra børnehus til skole. Vi foreslår, det vil være hensigtsmæssigt at tilkendegive, at man vil fortsætte med konceptet for Pædagogisk Kontinuitet - "Helhed og sammenhæng i børns liv, i overgangen fra dagtilbud til skole". Med venlig hilsen Best. Fmd. Stine Raaholt og områdeleder Tina Hjortshøj Pva Forældrebestyrelsen v. Områdeinstitution Buddinge 45

46 Gladsaxe 17. januar 2014 Høringssvar til Realisering af folkeskolereformen i Gladsaxe Kommune fra forældrebestyrelsen Område Stengården Vi ser et stort potentiale i den nye skolereform og glæder os til at se, hvordan den kan blive udmøntet i praksis. Vi har dog enkelte kommentarer. Den nye reform stiller nye og store krav til skolelederne, og måske er ikke alle ledere klædt på den nye rolle. Det er nødvendigt med solid støtte, hjælp og kompetenceudvikling til skolelederne, hvis den nye reform skal lykkes, og både lærere, forældre og børn skal føle sig trygge ved forandringerne. Vi undrer os over afsnittet Udgifter ved indfasning af ny ledelsesstruktur (side 31). Her står beskrevet, at alle ledere, souschefer og afdelingsledere, som ikke fortsætter i lederstillinger i den ny struktur, bevarer deres lønindplacering som en personlig ordning. Vi mener, man bør se på, om der kan findes en ordning, hvor alle ikke blot pr. automatik beholder deres højere lønniveau. Man kunne vurdere den enkeltes ansættelseskontrakt, og hvor det er muligt, begynde en overgangsordning, hvor lønnen over tid justeres ned til niveauet for den nye stilling, som medarbejderen får. Den ordning fungerer i det private erhvervsliv og kan være med til at sikre, at økonomien kan hænge bedre sammen for den enkelte skole, og at medarbejdere får løn efter det arbejde, de udfører, og de kvalifikationer har. Høringsmaterialet beskriver, at børn fra 0-6. klasse skal medvirke til udarbejdelsen af egen udviklingsplan (side 13). Her vil vi gerne opfordre til, at det grundigt overvejes, hvordan det skal udmøntes i forhold til de mindste børn. Vores bekymring går på, hvordan man bevarer børnenes umiddelbarhed i deres læring og sikrer, at de ikke bliver alt for selvevaluerende. Lidt af den samme bekymring har vi i forhold til at eleverne skal inddrages i ugentlige samtaler om faglige fremskridt og potentialer og personlig udvikling. Desuden lyder det meget ressourcekrævende for læreren at gennemføre disse samtaler? Vores sidste bemærkning går på, at skoleklubberne skal lægges ind under skoleledelsen og i højere grad integreres med skoledagen. Den tættere sammenhæng mellem skole og klub mener vi giver god mening. Men eftersom klubberne er et tilbud til alle kommunes børn også børn fra privatskolerne skal det sikres, at alle børnene sikres lige vilkår og muligheder i klubben. Vi mener også, at en fælles klubordning for alle børn i kommunen er med til at skabe et godt ungemiljø i kommunen. 46

47 Område Bagsværd 29. januar 2014 Børne og Kulturforvaltningen Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 2860 Søborg Sendt pr. mail til Høringssvar til Realisering af folkeskolereformen i Gladsaxe Kommune samt bilag Forældrebestyrelsen for Område Bagsværd har læst høringsmaterialet igennem og har følgende bemærkninger: 1. Der er stor tilfredshed med materialet, som formår at sætte børnene i fokus. Således at rammen for den kommende skole tager udgangspunkt i børnenes læring og udvikling. 2. Hverdagen med udvikling og understøttende undervisning kommer mere til at ligne den hverdag børnene kender fra børnehave, hvilket gør overgangen fra børnehave til skole lettere. Vi ser dette som meget positivt. Med indføring af et fælles pædagogisk didaktisk læringsgrundlag minder måden at lære på om det børnene er vant til fra en hverdag med DAP i børnehaven. Der skal stadig være fokus på overgangen mellem dagtilbud og skole. Den pædagogiske kontinuitet kunne eventuelt styrkes med et tættere samarbejde mellem områdebestyrelserne for dagtilbuddene og skolebestyrelserne. 3. Der sættes fokus på forældreinddragelse, både som aktive medspillere i læringsforløbet og læringsmiljøet, men også i form af ansvar til samarbejde. Vi synes, at dette er et vigtigt element, og det er meget positivt, at der skal opstilles principper for samarbejdet skole og forældre imellem. Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen for Område Bagsværd 47

48 Område Vadgård Børne- og Kulturforvaltningen 3. februar 2014 Høringssvar om implementering af skolereformen i Gladsaxe kommune Områdebestyrelsen i områdeinstitution Vadgård har følgende bemærkninger til kommunens forslag til realisering af skolereformen 1. Bestyrelsen mener grundlæggende, at det er vigtigt, at børn har mulighed for at skifte rolle i løbet af dagen. Med det nuværende skift mellem skole og SFO/Klub har fagligt svage og/eller urolige børn i skolen, mulighed for et andet miljø, hvor de kan være stærke og blive anerkendt for andre kompetencer som f.eks. fodbold, syning eller fordi de er en god kammerat. Der skal således skabes rum for at børnene fortsat kan skifte rolle selvom de nu er i samme miljø og med samme voksne hele dagen. 2. Som vi læser pkt. 19 i afsnittet om flere voksne i skoledagen børnehaveklassen, erstattes 450 skolepædagogtimer og 150 lærertimer med 450 lærertimer. Bestyrelsen finder ikke, at det at lærertimer erstatter pædagogtimer kan opveje, at der bliver 150 færre voksentimer i børnehaveklassen. Bestyrelsen mener endvidere, at det er vigtigt med pædagogtimer timer i børnehaveklassen, da leg og læring og sociale relationer er centrale fokusområder i børnehaveklassen. 3. Bestyrelsen finder det positivt, at der kommer pædagogtimer til mellemtrinnet og udskolingen 4. Det er helt centralt, at der ikke sættes lighedstegn mellem understøttende timer og inklusionstiltag. Man kan uden tvivl nå langt i inklusions øjemed med undervisningsdifferentiering, holddeling og understøttende timer, men skal inklusionen lykkes, er det centralt, at det ikke ender med at inklusionstiltag bliver lig med understøttende undervisning, eftersom 65 pct. af de understøttende timer varetages af pædagoger, der ikke nødvendigvis har specialundervisningskompetencer. Det må ikke ende i en situation hvor lærerne tager de stærke børn og pædagogerne tager de svage. Børn med særlige behov skal fortsat have tilbud om særlig støtte. 5. I hht dagtilbudslovens 4 skal kommunen sikre klubtilbud til privatskolebørn. Derfor undres bestyrelsen over formuleringen i afsnittet Klubtilbud til børn i privatskoler : privatskolerne må i deres tilrettelæggelse af det kommende skoleår tage højde for dette (at klubtilbuddet først starter 14.30). Det er med andre ord uklart for bestyrelsen, hvordan kommunen vil sikre, at der bliver et eftermiddagstilbud for børnene i de privatskoler der påtænker at afslutte undervisningen før kl Det bedes eksemplificeret i udspillet. 6. I afsnit 8 om kvalitet i undervisningen beskrives det, at eleverne inddrages i ugentlige tilbagemeldinger om faglige fremskridt og potentialer og personlig udvikling. Desuden at eleverne medvirker til udarbejdes af egen udviklingsplan (0.-6.kl) og uddannelses- 48

49 plan (7.-9kl.). Bestyrelsen finder det positivt, at der sættes klare mål for elevernes udvikling. Dog har bestyrelsen en bekymring for om elever i indskolingen kan sætte mål for egen læring og anbefaler at forældrene inddrages tæt i arbejdet med målsætninger for den enkelte elev. Men bestyrelsen kan være bekymret for omfanget og tidsforbruget. Kan der gives eksempler på hvordan ugentlige tilbagemeldinger tænkes udført i praksis? 7. I afsnit 8 om kvalitetsudvikling af undervisning, der omhandler udvikling af en faglig kvalitetsmodel og en fælles pædagogisk didaktisk læringsgrundlag som bygger på systematisk anvendelse af pædagogiske og didaktiske tiltag, forstår bestyrelsen, at der skal udvikles en kvalitetsmodel, der minder DAP på daginstitutionsområdet. Bestyrelsen har over en årrække set DAP udviklet og anvendt i praksis på daginstitutionsområdet og set et markant løft i det pædagogiske arbejde med børnene i områdets børnehuse. Bestyrelsen støtter derfor udviklingen af en fælles kvalitetsmodel og henstiller i forlængelse heraf, at skoleforvaltningen og skolerne bygger videre på erfaringerne med implementering af DAP på daginstitutionsområdet. Der ligger megen viden der også kan omsættes til praksis på skoleområdet. Med venlig hilsen Bestyrelsen Områdeinstitution Vadgård Janneke Abildskov Formand 49

50 50

51 GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Skolerådsmøde Samlet høringsmateriale Referent: Maria Bauer Adelsten Referat af høringsmøde i Skolerådet den 6. januar 2014 vedrørende forslag til realisering af folkeskolereformen i Gladsaxe Kommune. Skolerådet drøftede på mødet forslaget til realisering af folkeskolereformen i Gladsaxe Kommune. Generelt blev der på mødet udtrykt stor ros til det store arbejde, der er lagt i forslaget omkring folkeskolereformen i Gladsaxe Kommune. Materialet blev beskrevet som spændende, nyskabende og gennemarbejdet. Der er et stort ønske om at påbegynde arbejde omkring implementeringen snarest, så skolerne ikke først skal i gang i august Nedenstående emner blev drøftet: Elevernes inddragelse Der blev stillet spørgsmål til, hvordan de ugentlige samtaler med eleverne rent praktisk skal afholdes. Klaus Nørskov svarede hertil, at eleverne skal være medformulerende i forhold til deres mål. Samtalernes varighed kan variere meget afhængigt af hvert enkelt barn. Det er vigtigt at holde sig for øje, at individuelle mål er vigtige for børn i forhold til deres læring. Trine Henriksen stillede spørgsmålstegn ved relevansen af, at børnene og de unge skal holde samtaler med én kontaktperson, da det ville være mere relevant, at faglæreren i hvert enkelt fag holdt samtaler med børnene og de unge omkring det specifikke fag. Forældrenes inddragelse - aktiviteter efter normal arbejdstid Der blev spurgt til, om der fortsat kan afholdes aktiviteter uden for normal arbejdstid, eksempelvis teaterstykker og skole-hjem-samtaler, når lærernes arbejdstid normaliseres. Desuden blev der stillet forslag om, at en skoledag kunne rykkes fra en hverdag til en weekend, så forældrene på den måde kan inddrages. Klaus Nørskov orienterede om, at medarbejderne som udgangspunkt skal være på skolerne 37 timer/uge. Lærerne skal arbejde 215 dage/år, hvilket er 12 færre end andre fuldtidsansatte. Dette giver 88,80 timer tilbage, som planlægges på/i de 215 dage. Der blev desuden spurgt til, hvordan vi får forældrene til at blive en aktiv del af børnenes skole, ligesom der blev udtrykt ønske om, at der fokuseres på, hvordan forældrene til to-sprogede børn og unge inddrages i deres læring. Denne opgave tilrettelægges og løses på den enkelte skole. Her har bestyrelsen en central rolle. 51

52 10. Klasse-centret 10. Klasse-centret føler sig forbigået i forhold til folkeskolereformen, hvilket skaber bekymring om hvorvidt en realisering af folkeskolereformen i Gladsaxe Kommune er begyndelsen på enden for 10. Klasse-centret. Klaus Nørskov svarede, at 10. Klasse-centret bestemt ikke er ved at blive nedlagt, men at forslaget peger på, at de midler, der frigives ved at lærerne skal have flere undervisningstimer, flyttes til at styrke EUA-vejledningen i folkeskoles overbygning, således at fejlvalg af ungdomsuddannelse reduceres. Skolebestyrelsernes sammensætning 10. Klasse-centret ønskede 10. Klasse-centret at vide, om stedforældre fortsat kan indtræde i skolebestyrelserne. Klaus Nørskov slog fast, at der ikke var ændret på reglerne omkring dette, og at stedforældre, som er gift med forældremyndighedsindehaveren, fortsat kan indgå i skolebestyrelser. Der blev fremsat forslag om, at skolebestyrelserne får tilsendt materiale fra forvaltningen, som bestyrelsen således kan bruge i forhold til at informere forældrebestyrelserne. Det blev i den forbindelse foreslået, at de allerede fremsendte informationsslides, som skolerne har modtaget, videresendes til forældrebestyrelserne. Enkelte ønskede ikke, at eksterne samarbejdspartnere inddrages i skolebestyrelserne til at starte med. Klaus Nørskov orienterede om, at frikommuneforsøget på 10. Klasse-centret vedrørende skolebestyrelsens sammensætning, fortsætter uændret. Økonomi Der blev stillet følgende spørgsmål til økonomien ved implementering af skolereformen. Skal kommunen bruge økonomiske midler på, at privatskolebørnene benytter klubberne? Klaus Nørskov svarede, at privatskolebørnenes brug af skoleklubberne ikke øger udgifterne for kommunen. Bliver besparelserne på SFO-delen, grundet kortere åbningstider, overført til pædagogerne i skolen? Klaus Nørskov fortalte, at hele økonomien skal ses som en stor samlet økonomi. Mange midler bliver flyttet fra SFO til undervisning, hvormed der sikres pædagoger på alle klassetrin. Desuden afskediges der som udgangspunkt ikke medarbejdere, ligesom der arbejdes på fortsat at kunne tilbyde fuldtidsstillinger. Hvorfra finansieres lektiehjælpen? Lektiehjælp og fordybelse indgår som en del af den understøttende undervisning, som finansieres inden for den samlede økonomi. Er der i økonomien indregnet vedligeholdelse af IT-systemer og produkter fremadrettet? Og i så fald, hvordan finansieres det? Der ændres ikke ved det rammebeløb, som skolerne får til undervisningsmidler mv. Hvad indeholder de 0,4 mio. kr., der er afsat til implementering af ny ledelsesstruktur? Ledelse Klaus Nørskov svarede til dette, at denne udgift skyldes, at de ledere, souschefer og afdelingsledere, som ikke bibeholder deres lederstillinger, opretholder deres nuværende lønniveau. 52

53 Der ønskes mere information omkring hvordan ledelseskompetencen i forhold til pædagogerne i skolen er. Hvem på skolen skal fungere som leder for skolepædagogerne? Fordeling af ansvarsområder til faglige ledere på den enkelte skole fastlægges i et samarbejde mellem skolelederen og forvaltningen. Der var desuden positive tilbagemeldinger med hensyn til skolebestyrelsens mulighed for at præge ledelsesstrukturen på den enkelte skole. Kompetenceudvikling Der var spørgsmål til, om der fra forvaltningens side er udarbejdet en model for, hvordan kompetenceudvikling af lærere og pædagoger skal foregå, ligesom der ønskes oplyst, om forvaltningen yder økonomisk dækning for udgifter til kompetenceudvikling. Fælles kompetenceudvikling mellem lærere og pædagoger bør der også fokuseres på der skal skabes et læringsrum. Desuden ønskes der afklaring omkring lærernes kompetencer; kan et 30 år gammelt linjefag godkendes som undervisningskompetence, eller skal der et 300 timers kursus til? Fra skolebestyrelserne ytres der ønske om, at også de tænkes ind i kompetenceudvikling eksempelvis i form af seminarer og andre aktiviteter. Klaus Nørskov orienterede om, at der er afsat økonomi til at løfte kompetenceudviklingsopgaven centralt fra, men det kan ikke garanteres, at alle lærere og pædagoger kan starte på en efteruddannelse. Mange får dog et fagligt løft. Desuden orienterede Klaus Nørskov om, at der satses massivt på kompetenceudvikling af både lærere og pædagoger, blandt andet er der indgået et samarbejde med Gentofte, Lyngby og Rudersdal kommuner. Der er i salt afsat yderligere 9,15 mio. kr. til kompetenceudvikling frem til Lærernes arbejdstid Der var ønske om at vide, hvordan den udvidede undervisningstid for specialgruppeordningerne finansieres? Klaus Nørskov meddelte, at denne finansieres inden for den samlede ramme, svarende til 1,5 mio. kr. Timetallet udvides svarende til almenklasserne. Lærerforeningen påpegede, at lærerne fremover skal undervise 90 timer mere årligt samtidig med, at de præsenteres for mange nye opgaver. Der blev derfor stillet spørgsmål til, hvilke opgaver, forvaltningen ikke mener, at lærerne fremover skal udføre, ligesom der blev fremsat ønske om konkrete bud på, hvad forvaltningen forventer af lærerne. Derudover blev der udtrykt, at normalisering af lærernes arbejdstid, stiller lærerne ringere end andre eksempelvis kan lærerne ikke selv fremsætte ønske om én eneste feriedag. Klaus Nørskov orienterede om, at lærerne fremover vil have små 9 ugers ferie årligt (8 uger og 2 dage), samtidig med han påpegede vigtigheden af, at lærerne er på skolen, når børnene og de unge også er der. Tilrettelæggelsen af opgaveløsningen skal ske af den enkelte medarbejder i en dialog med ledelsen. Samarbejde mellem lærere og pædagoger Lærerforeningen spurgte til om der er nok tid til, at lærere og pædagoger i skolerne kan samarbejde. Hvis kun frokostpauserne kan bruge til dette formål, er skepsis til, om dette vil fungere. Derfor fremsat spørgsmål om, hvorvidt det vil være muligt for hver enkelt skole at lave længere og kortere skoledage, hvis dette ønskes? Klaus Nørskov orienterede om, at lærerne fremover skal undervise 18,6 timer eller ca. 25 lektioner om ugen, men som udgangspunkt skal opholde sig på skolen 37 timer/uge. Derfor vil der være rig mulighed for og tid til samarbejde og fælles planlægning pædagoger og lærere imellem. 53

54 Der blev af Lærerforeningen udtrykt skepsis omkring brug af pædagoger i skolen på grund af manglende evidens på, at det virker. Lærerne ønsker en holddeling med to lærere, frem for en lærer og en pædagog.. Der blev desuden sat spørgsmålstegn ved, at lærerne skal undervise mere, men at dette skal ske med samme antal lærere som tidligere. Der er blandt lærerne bekymring for dette, og lærerne har ikke modtaget forslaget positivt. I øvrigt undres lærerne over, at det i Gladsaxe Kommune er besluttet, at der skal undervises 90 timer mere årligt, når KL har udtalt, at timetallet ville være ca. 80 timer mere årligt. Klaus Nørskov påpegede, at pædagoger har nogle solide sociale, relationelle og faglige kompetencer, som al erfaring peger på er velanvendt i skolen. Desuden er børnehaveklasseledere i dag pædagoguddannede. Endvidere lægges der også op til at supplere med yderligere lærerkompetencer i børnehaveklassen. Lone Yalcinkaya opfordrede forvaltningen til at få oparbejdet en kultur, hvor der var gensidig respekt lærere og pædagoger imellem, så de ad den vej ville være i stand til at samarbejde i skolen, så reformen ikke endte i faglig kamp mellem de to faggrupper. Valgfag Der blev udtrykt undren over, at det alene er Børne- og Kulturdirektøren, der kan beslutte, om et valgfag kan godkendes. I stedet blev der udtrykt ønske om, at det er det politiske udvalg, der kan træffe denne beslutning, da det på den måde vil være mere demokratisk. Desuden ønskes en klagemulighed, såfremt et valgfag ikke godkendes. Klaus Nørskov svarede til dette, at der altid kan klages over en forvaltningsbeslutning, og at dette naturligvis også gør sig gældende i forbindelse med godkendelse af valgfag. Brugerbetaling Det blev positivt modtaget, at forældrebetalingen nedsættes og for ungdomsklubbernes vedkommende helt afskaffes. Klubberne Der var usikkerhed om, hvordan klubberne konkret skal bruges i skolerne. Vil en given klub eksempelvis være tilknyttet en given skole? Alle nuværende fritids- og ungdomsklublokaler overdrages til folkeskolen, og der skal udvikles en model for, hvordan medarbejdere fra ungdomsklub/ungeområde leverer ressourcer ind i skolen. Ungdomsklubberne/ungeområdet skal fortsat gøre brug af klublokalerne samt relevante lokaler på skolen. Der blev desuden stillet spørgsmål til, om klubben i ungdomsskolen (GXU) indgår i klubsamarbejdet? Klubben finansieres inden for GXUs budget, og denne del er ikke spil i overgangsordningen med ungdomsklubber. Videndeling og evaluering Der blev udtrykt frygt for, at alle skolerne harmoniseres fuldkommen. Det er ikke givet, at noget, der virker på én skole, nødvendigvis virker på en anden skole også. Klaus Nørskov udtrykte enighed i dette, og gjorde klart, at skolerne slet ikke skal harmoniseres fuldkommen. Den enkelte skole skal skabes ud fra den kontekst, som skolen fungerer i. Det er et mål, at sikre videndeling, som er vigtigt for, at alle kan blive klogere. Harmonisering er ikke et mål. Det blev desuden positivt modtaget, at GPV udarbejder evalueringsdesign samt gennemfører evalueringen af implementering af skolereformen. Der blev opfordret til, at dette bredes ud, men også at væsentlige og vigtige elementer fra evalueringen bør indarbejdes i skoleledernes kvalitetskontrakt. 54

55 Børn og unge med faglige udfordringer I de netop udsendte kvalitetsrapporter, var der blandt andet fokus på børn og unge med faglige udfordringer. Vil der fortsat være fokus på disse børn og unge? Eller vil det blot ske via udarbejdelse af udviklingsplanerne? Der blev sat fokus på begrebet faglig inklusion og i den forbindelse gjort opmærksom på vigtigheden af, at børn og unge hjælpes til faglig inklusion af specieluddannede lærere. Der er fortsat fokus på denne gruppe børn og der ændres ikke ved specialgruppeordningerne eller timetallet til specialundervisning. Eliteklasser Der blev spurgt ind til, hvordan eliteklasserne defineres; skal de unge kun være sportsligt/musisk dygtige, eller skal de både være sportsligt/musisk og fagligt dygtige? Ved samme lejlighed opfordredes forvaltningen til eventuelt at spejle sig i Københavns Kommune og Gentofte Kommune. Loven giver mulighed for etablering af eliteklasser, eksempelvis i idræt og musik. Hvis en skole/bestyrelse har ønske om dette, ansøges børne- og undervisningsudvalget. Mødetider Der var undren over, at mødetidspunktet for udskolingen ikke blot blev besluttet i stedet for at være valgfrit. Klaus Nørskov meddelte, at man ønskede, at det skulle være en mulighed for skolerne selv at planlægge, men at der intet var til hinder for, at det besluttes ens for alle skoler. Lektiehjælp Der var positive tilkendegivelser omkring muligheden for kvalificeret lektiehjælp i skoletiden, dog var der meninger om, at forældre stadig bør opfordres til at bruge tid med deres børn omkring eksempelvis læsning. Eksterne samarbejdspartnere Der blev spurgt ind til om baggrunden for, at skolerne skal bruge 2,5 % af sit lønbudget på et samarbejde med Musik- og Billedskolen. Kan midlerne bruges ad andre veje, eller er det ønsket, at skolerne finansierer Musik- og Billedskolen? Klaus Nørskov svarede, at hvis lovens intention om samarbejde med eksterne samarbejdspartnere skal tages alvorligt, skal der også prioriteres ressourcer til dette område. Og set i den sammenhæng er 2,5 % ikke meget. Som beregningsmodel (skolen prioriterer selv) er regnet med, at der fremover bruges 2,5 % af skolernes lønbudget til at samarbejde med eksterne samarbejdspartnere; heraf 1,5 % til Musikog Billedskolen. En del af midlerne kan derfor bruges til at inddrage eksempelvis foreningslivet, som man må forvente i nogle tilfælde at skulle betale et honorar, såfremt de står til rådighed indenfor normal arbejdstid. Desuden bemærker Klaus Nørskov, at kvaliteten af musikundervisningen i folkeskolen i nogle situationer kunne styrkes ved brug af lærere herfra. Og at man i den forbindelse skal bemærke sig, at Musikskolens lærere er konservatorieuddannede musikere med en pædagogisk overbygning. Klaus Nørskov tilføjede desuden, at der arbejdes på udarbejdelse af et katalog over mulige samarbejdspartnere, som den enkelte skole kan gøre brug af. Fysiske rammer 55

56 Lærerforeningen udtrykte bekymring omkring de fysiske rammer på skolerne i forhold til hvor lærerne skal forberede undervisningen. Det er nødvendigt at have sig de forskelligartede fysiske rammer for øje, når man kigger på, hvad der kan lade sig gøre hvorhenne, ligesom der er et stort ønske om, at de fysiske rammer får et løft mange steder. Klaus Nørskov fortalte, at det arbejde allerede er i gang, at der er sat penge af til at løse problemstillingen, og at lærerforeningen som bekendt er involveret i arbejdet. Mål og resultatkrav Det blev fra Lærerforeningen påpeget, at der ifølge reformens resultatkrav vil blive målt på børnenes og de unges formåen i dansk og matematik, og at dette ikke er nævnt i materialet. Der bør derfor være mere fokus på, hvordan resultatkravene opnås med brug af lærere. Der blev opfordret til, at børnene og de unge fremover ikke kun blev målt på dansk og matematik, men at der i stedet kigges på det brede spekter. Klaus Nørskov orienterede om, at folkeskolereformen ikke alene ønsker at måle på børn og unges kunnen i dansk og matematik, men at målene handler om, at børnene og de unge skal lære så meget som muligt ikke bare i dansk og matematik. Det bliver også en opgave at sikre inklusion og at skolen skal være et godt sted at være for elever og ansatte. Den sammenhængende dag Der blev af nogle givet udtryk for, at selvbestemmelse på sammensætningen af den sammenhængende dag er godt, men at der kan være forhold, som man skal være opmærksom på. Derudover blev der spurgt til forventningerne til aktiviteter i perioden fra skolen slutter til børnene afhentes. Når skolens undervisning slutter, kan eleverne gøre brug af SFO eller skoleklubtilbud eller være hjemme, deltage i foreningsaktiviteter eller andet. Det er helt op til forældrene eller de unge. Ungemiljøet Generelt ros for arbejdet omkring ungemiljøet i kommunen, som blev beskrevet som spændende og nyskabende. Desuden blev der opfordret til, at udtrykket børn og unge bruges i materiale fremover frem for elever. 56

57 Den Referat af Dagtilbudsrådets drøftelser vedrørende realisering af folkeskolereformen i Gladsaxe Kommune. Der blev udtrykt stor tilfredshed med høringsmaterialet og dets indhold, ligesom der blev tilkendegivet stor glæde over, at der tages udgangspunkt i børnenes læring og forholdene for børnene. Betydningen af folkeskolereformen for lærerne har hidtil fyldt i medierne. Overgang mellem dagtilbud og skole Udtalelsen fra Dagtilbudsrådet vil koncentrere sig om overgangen mellem dagtilbud og skole og i forhold til beskrivelsen i høringsmaterialet opleves det, at børnenes hverdag i dagtilbud vil være mere sammenlignelig med den hverdag de vil få fremover, når de skal i skole. Der bør stadig være fokus på overgangen mellem dagtilbud og skole, hvor Pædagogisk kontinuitet kunne suppleres, med et tættere samarbejde mellem bestyrelserne i dagtilbud og skolebestyrelserne. Der kunne være et mere formaliseret samarbejde, og en aktiv forældreinddragelse i det halvår der er lige før overgangen til skole. Læringsmålene i dagtilbuddet kunne fortsættes over i skolen og børnene kunne være med til at folde dem ud. Åbne skolerne og inddrage de lokale foreninger, det lokale erhvervsliv m.fl. Det er positivt, at inddrage de lokale foreninger og erhvervsliv i aktiviteterne i folkeskolen og der må gerne være øget forældreinddragelse i forhold til kontakt til det lokale erhvervsliv. Med hensyn til repræsentation af lokale foreninger og erhvervsliv i skolebestyrelsen vurderes ikke umiddelbart at effekten vil være så stor, men Byrådet kan give skolebestyrelserne muligheden for selv at beslutte, om det er relevant for den enkelte skole, f.eks. profilskoler. Byrådsrepræsentation i skolebestyrelsen Det er relevant, at give mulighed for direkte og ufiltreret kontakt mellem forældre og lokale politikere. Om det bliver i skolebestyrelsen eller på anden vis er mindre betydningsfuldt. Forældreinddragelse Det, at der kan sættes principper for skolens og forældrenes ansvar i samarbejde for eksempel vedrørende skolens forventninger til forældrenes deltagelse i forældremøder, skolehjemsamtaler m.v. opleves meget positivt. Referent: Lissi Anderson 57

58 Referat drøftelse i Ungeråd og Klubråd Deltagere: repræsentanter fra Klub- og Ungeråd, Lars Abel, ordstyrer. Fra forvaltningen deltog Ditte Iversen, Ingelsie Damm og Nina Nielsen (referent) Vedhæftet: oversigt over repræsntanter fra Klub og Ungeråd. Lars Abel, ordstyrer, opridsede rammerne for drøftelsen. Martin, best. Klubben: hvorfor er der to gratis skoleklubber? Svar: disse skoleklubber er en del af de boligsociale indsatser, der pågår i de pågældende områder. Og det fortsætter. Peter: Spørgsmål vedrørende tandplejen. Maja, Fortet: generelt fine tanker vedrørende fokus på det enkelte barn og den varierede skoledag. Hvordan løses problematikken med linjefag, fx i tysk og fransk. Bekymret for de ugentlige samtaler om styrker. Hvordan sikrer vi, at eleverne ikke får stress. Resultat og målstyring for elever helt ned i børnehaveklassen er bekymrende. Understøttende timer, hvad er det egentlig. Er det timer for sig eller sammen med det faglige? Hvad vil man med de understøttende timer. Hvordan gør man det rent faktisk? Svar: Understøttende timer kan være tid til individuelt arbejde sammen med andre eller selvstændigt. Der kan både deltage lærere og pædagoger eller eksterne resursepersoner (fx fra forenings- og erhvervsliv) i den understøttende undervisning Cille: Der behøver ikke en skolereform for, at det skal lykkes. Det, der kan hjælpe, er opkvalificering af lærernes kompetencer. Tarek: Varieret skoledag, hvad menes der med det? Er det 6 7 lektioner med forskellige fag i 45 min? Svar: nej, varieret betyder variation mellem projektarbejde, faglige timer, bevægelse og understøttende undervisning. Martin: planlægning: bekymring om hvordan der skabes tid til planlægning af individuelle planer. Lizette: I forhold til bekymring for at rumme det enkelte barn: pædagogerne er blevet gode til at se og følge læringsmål på dagtilbudsområdet. Overordnede målsætning: eleverne bliver et mål ift. PISA, klassetrin, skal man stadig følge de centrale mål? Svar: ja, der vil stadig være mål, fastsat af Undervisningsministeriet. Men der vil være færre af dem i fremtiden i forhold til nu. I dag er der også mål, men ikke alle når dem. Pointen er, at i fremtiden som i dag, skal læringen tilrettelægges og planlægges af lærere og pædagoger, så de enkelte elever har mulighed for at nå de fastsatte mål. De fysiske rammer: klubben er lokaliseret andetsteds end på skolen, som er opbygget henover en årrække. Hvordan skal klubbens fysiske rammer og pædagogiske og personalemæssige kompetencer inddrages. Hvad sker der med klubberne og deres fine fysiske rammer? Svar: Klubberne vil indgå i skolernes samlede lokalekapacitet. Det giver en mangfoldighed i udnyttelse. Fx kan kklublokalerne indgå som faglokaler og undervisningsområder i dagtimerne. Cindie, Søborg: det positive: erfaringer med egne børns projektundervisning. Det er meget positivt. Det kan lade sig gøre. Lokaler: Klubben Søborg kan indgå, det er godt, men hvor skal ungdomsklubberne være. Svar: Ungdomsklubberne skal være både på skolerne og andre steder (frem til kl. 17) Bekymring for, at der ikke er kontinuerlige relationer. Ungdomsskolen har ikke et særlig godt ry. Svar: der er ikke fastsat antal af ungdomsklubber. Den nære kontakt: de pædagoger, der er i ungemiljøet vil også være i skolen for den samme aldersgruppe. 58

59 59 Marlene: De fysiske rammer på skolerne. Har man tænkt på renovering af skolerne, når de nu skal i anvendelse i flere timer? Maja: pædagoger tilknyttes til udskolingsklasserne. Svar: der er også pædagoger tilknyttet den understøttende undervisning. Pædagogerne vil fremover indgå i skolens samlede team. Martin: kompetencebeskrivelser skal udfærdiges om alle pædagoger. Svar: medarbejderne skal deles, og derfor spørges pædagogernes om deres særlige kompetencer og preferencer ift kommende arbejdssted. Svar. Lærerne skal ikke skifte job, det skal klubmedarbejderne. Vi tager hånd om medarbejderne. Cille: hvad sker der med privatskolerne? Maja: flere privatskoler vil mødes og aftale hvordan undervisning og fritidsklubtilbud håndteres. Marlene: fint med kompetenceprofiler. Det er alle klubfolk i Klub Gladsaxe, der får hjælp til at udfærdige profilerne. Det er et plus. Lizette: Skolelærernes faglighed skal også vurderes. Maja: kompetenceløft for lærerne også i 4K samarbejdet. Sofie: forstår ikke, at pædagogerne skal inddrages i undervisningen. Dennis: Der er klubmedarbejdere, der er nervøse, men de føler også, at de bliver klædt på. Cille: når man er i klub, så fjoller man, og i skolen skal man sidde og lære. Tarek: pædagoger i skolerne: vi har fællesskab med tre skoler. Tror ikke, at der er nok pædagoger til alle skoler. Marlene: bekymring for pædagoger i skolen. Man vil stadig have de gode relationer til pædagogerne i klubregi. Maja: sætter stor pris på som forælder at følge børnene i deres lektier. Bekymring for at lektierne nu er skolens domæne. Ungemiljøet: de unge skal være medbestemmende: det er rigtig vigtigt, men for at fastholde de unge, skal bureaukratiet minimeres. Der skal være rammer. Cindie: lærere og pædagoger sammen. Og husk at brug de eksterne resursepersoner. I klub Søborg fx anvender man fx Sexualisterne. Foreningslivet: hvorfor er I så optimistiske? Man har ikke tid til at gå i foreningerne. Maja: hvordan kan det lade sig gøre, når foreningerne drives af frivillige, der også har et arbejde. Ingelise: Erfaringer fra Rudersdal: Det kan fint lade sig gøre. Det er muligt at få gode foreningsfolk ind i skolerne i dagtimerne. Dennis: Klubpædagogerne er mest til sjov og ballade. Men alle pædagoger arbejder også med en politisk vedtaget målsætning. Vi har stolte klubtraditioner. Dem skal vi have med. Peter: Ildsjæle, Thomas Drejer. Husk ildsjælene. Det er Tordenskjolds soldater i fritidsklubberne fra forældreside. Lærerne er voldsomt vigtige. Bekymring for forældresamarbejde. Lizette: der skal være større fokus på forældrene, inden børnene kommer i skole. Hvis ikke børnene er undervisningsparate, kan de tabes. Forældrene skal have mere konkrete opgaver ift. børnenesskolegang. Hvor kan vi som forældre modvirke konflikter mellem. børnene. Vi skal stille større krav til forældrene. Den frivillige gruppe ligger i forvejen sent. Spejdere har aktiviteter om aftenen. Det giver ingen problemer. Folkeskolereformen giver os muligheden for, at børnene kan gå til flere ting. Martin: Det er forældrenes ansvar. Børnene taler grimt. Marlene: Man kunne starte forældresamarbejdet allerede i daginstitutionerne. Peter: Vi skal væk fra, at forældre mener, at opdragelse ligger i institutionerne. Forældre skal tage ansvar. Martin: Følger pædagogerne fra klubben over i skolen? Svar: skole og skoleklub bliver en institution. Martin: Lektiecafeen skal besættes af en dygtig lærer.

60 Stadig frit klubvalg? Ja, i den udstrækning, der er plads i en anden klub. Man har altid krav på en plads i egen klub, men kan søge andre, såfremt de har ledig kapacitet. Oversigt over Ungeråd og Klubråd Ungeråd Klubråd Bagsværd Fort Tarek K. J. Abdallah Maja K Løhr Marlene Herting (medarb.rep) Club 222 Johnny Bjerre Egegården Peter Filskov Christensen Klub 144 Lizette Gudmann Kridthuset Kirsten Skeel Klubben Søborg Værebro Torvegården Sofie Serup Maja Stecher-Hansen Cille Egholm Martin Bræstrup Cindie Rydstrøm Dennis Waldemar (medarb.rep) 60

61 Høringssvar fra Ungerådet i Klub Gladsaxe vedr. skolereformen På mødet i Ungerådet 23. januar blev den nye folkeskolerform behandlet. Ungerådet har været med i processen sammen med politikerne omkring skolereformen, både i efteråret 2013 og senest 6. januar var de til møde herom. De unge synes det lyder spændende med den nye skolereform, og deraf er der kommet fokuspunkter, som de unge synes politikkerne skal have opmærksomhed på, når de endelig beslutter skolereformen. Fokuspunkterne er: At de tror, at det er godt at Fritidsklubberne og Ungdomsklubberne kommer til at være på skolen, så man kan lettere kan kigge forbi hver dag og åbningstiden udvides for Ungdomsklubberne og ikke mindst det bliver gratis at være medlem I dag synes de, at mange kører hjem, da det er lettere i nogle klubber, da det er en omvej at komme til klubben. At det er vigtigt, at man får en varieret skoledag, når man skal være, der så mange timer Dvs. at man f.eks. ikke har 8 forskellige fag, når man skal være i skole i 8 timer. At man får et godt forhold til de pædagoger, som man også får i ungdomsklubben og føler sig tryg ved dem. Det er rart som teenager at have en fortrolig, at tale med, der ikke er ens forældre Der blev henvist til, at I dag har man kendt pædagogerne siden 4. klasse og føler sig tryg ved dem. At man stadig kan fjolle med sine pædagoger kontra i skolen er man alvorlig De unge er glad for hverdagen i klubben, hvor stemningen ikke er alvorlig. At man prøver at fastholde de forskellige netværk, som man har på tværs af alle klubber Der er i dag sportsarrangementer, musikarrangementer, rollespilsarrangementer, fester på tværs af klubber, skitur i uge 7, som noget nyt m.m., som de unge synes er hyggeligt. Man udvider sin vennekreds. At der bliver mulighed for at få haltid i kommunens idrætshaller, så man kan være aktiv, når man er i klub De unge håber på at klubberne får haltid, selvom at skoledagen bliver længere, og der kommer flere der efterfølgende skal bruge sportshallerne. At sexualisterne kan fortsætte deres arbejde og det tænkes med i skolereformen I dag har Klub Søborg unge, der er med i sexualisterne (Ungdomsringen). Dette arbejde vil de håbe, at der bliver plads til efter 1. august. Med venlig hilsen Ungerådet 61

62 Høringssvar om realisering af folkeskolereformen i Gladsaxe Kommune (Fælles Elevråd) Generelt er Fælleselevrådet positive over for Skolereformen, men vi ser også visse opmærksomhedspunkter og udfordringer, hvilket fremgår af dette høringssvar. Pauser: Hvordan kommer pauserne ind i løbet af dagen? Vi er bange for, at det bliver for tungt at have store blokke på 3 timer ad gangen. Det er vigtigt, at der skal være afbræk, så det bliver efter elevernes behov og undervisningens karakter. Hvis der ikke er en klokke der ringer timerne ud og ind, skal lærerne være gode til at give pauser, også individuelle. Her kan pædagogerne måske gå lidt ud med nogle elever. Alle elever er ikke ens, derfor skal de behandles forskelligt. Individuelle læringsmål: Vi er meget positive overfor individuelle læringsmål. Det er godt at der løbende sættes nye mål, også for de elever der når dem hurtigt. Det giver større motivation, at man kan se, hvad det er man skal lære inden for et kort tidsrum. Det er vigtigt, at lærere og pædagoger er meget dygtige til at finde det rette læringsniveau for den enkelte elev. Er det muligt? Evaluering: Der bliver større medindflydelse på, hvilke mål den enkelte elev har med en løbende evaluering, dog skal evalueringen ikke ende som skæld ud for de elever, der ikke altid når, det de skal. Bliver der også en form for evaluering af lærernes undervisning? Vi har som elever et stort behov for også at give lærerne og pædagogerne feedback. Det er ikke altid, at der bliver lyttet til eleverne. Da det hele er nyt, er det meget vigtigt særlig i en opstart. Vi vil foreslå, at der bliver en obligatorisk og systematisk tilbagemelding fra eleverne i forhold til, om de synes at de lærer tilstrækkeligt i de enkelte fag, og om lærernes undervisning er god. Digitalisering: Hvis man bruger princippet om Bring your own device, kan man ikke være sikre på, at alle har de rigtige programmer på deres computer. Det er en udfordring, som der skal tages højde for. Derimod er de elever, der har egne computere med i skole, ofte bedre stillet i forhold til udstyr, end de elever der må bruge skolens computere, som ofte er gamle og langsomme. Der skal være en ensartet strategi for, hvilke programmer der bruges på skolerne i de enkelte fag, så det også er lettere, hvis man fx skifter skole. Der er meget stor forskel på, hvilke programmer man lærer at bruge på de forskellige skoler, og der er stor forskel på niveauet på skolerne. Er det fair? Vi ønsker mere erfaringsudveksling mellem skolerne - også om gode læringsprogrammer. Kan nogle af pengene bruges på videreuddannelse af lærerne? Langt fra alle lærere har de nødvendige kompetencer, hvilket er en meget stor udfordring, hvis man vil have, at eleverne skal blive bedre. Måske skal skolerne ansætte flere folk med bedre IT-kompetencer. Vi håber der bliver arbejdet på, at alle computersystemerne skal kunne bruges sammen. Valgfag: Valgfag skal styrkes, det er vi glade for, da fagene motiverer eleverne på en anden måde. Det er en god ide, at der skal være tydelige læseplaner for fagene, så det ikke bare er sjove timer, men noget man lærer noget af. Vi glæder os til flere forskellige valgfag, men husk at involvere eleverne. Vi som Fælleselevråd er meget interesserede i at blive inddraget, når rammerne for valgfag skal fastlægges i løbet af foråret Samarbejde med erhvervslivet og foreninger: Vil det ikke give en urimelig forskel for de forskellige klasser, hvis samarbejdet med erhvervslivet skal være afhængigt af, hvilke aftaler den enkelte klasses forældre kan lave? Vil det ikke være svært for alle skoler, at få aftaler med erhvervsliv eller foreninger, når der er så mange der pludselig gerne vil samarbejde med nogen? Er det først til mølle, eller skal der laves en plan for det? Fritidsidræt: Vi er bekymrede for, om man kan nå at komme til fritidsidræt efter skoletid, når skoledagen bliver længere. Det er ikke alle, der går til noget lige rundt om hjørnet. Der er transporttid, hvis man går til noget i fx København eller Dyrehaven. Pædagoger i undervisningen: 62

63 Fælleselevrådet mener, at det er en god ide med pædagoger i undervisningen. Det kræver dog at lærere og pædagoger kan samarbejde. Vi tror, at det er godt med en ekstra hånd til så mange elever, som der er i klasserne. Pædagogerne har bedre føling med, hvordan eleverne har det. Det er nemmere at tale med en pædagog om eventuelle problemer. Pædagogerne får måske øje på nogle ting, som lærerne ikke får øje på. Det er dog vigtigt, at pædagogerne ikke er alt for pædagogagtige i udskolingen. De er gode til at se på elevernes trivsel. Kreativitet - kreative fag: Fælleselevrådet synes, at der i dag er for lidt af den slags i udskolingen. Kan man tænke, at den understøttende undervisning kan afhjælpe på dette? Måske kan det være en opgave for pædagogerne i udskolingen. Færre lektier: Er det godt, hvis elever i folkeskolen ikke vænner sig til at lave lektier? I gymnasiet skal der jo fortsat arbejdes hjemme med større opgaver. Så vi har en bekymring for, om overgangen til arbejdsformen på ungdomsuddannelserne bliver for brat. Måske skal lektier gradvist lægges på i løbet af skoleforløbet, så man lærer det. Mange elever har brug for ro til at kunne fordybe sig, og det er der ikke på en skole. Til gengæld lyder det dejligt, at man har fri når man går hjem. Idræt som prøvefag: Det vil styrke elevernes syn på idrætsfaget, at det bliver et prøvefag. Lige nu bliver det ikke alle steder taget alvorligt. Det afhænger helt af læreren. Så hvis man også kan tænke idræt sammen med naturfag, sundhed, kost mm., vil det blive godt. Man bliver på den måde mere interesseret i idræt, og det er mere spændende at få større viden. Der bliver et andet fagligt indhold, så idræt ikke bare er et aktivitetsfag, som det er mange steder. Det er jo lige så vigtigt at udvikle hele kroppen, som det er at udvikle hjernen. Sprog: Engelsk fra 1. klasse er måske lige tidligt nok, da mange elever endnu ikke har et klart sprog på dansk, og slet ikke de elever der ikke har dansk som modersmål. Tysk og fransk fra 5. klasse er en god ide, da der er behov for en længere indlæringstid, så sproget kan bruges mere frit. Det er en forudsætning, at der ansættes uddannede tysk- og fransklærere på alle skoler, så elever i 5 klasse ikke tvinges til at blive undervist på ungdomsskolen i disse fag. Det er alt for tidligt, at sende elever alene af sted til en helt anden skole. Elevinddragelse: Det er meget vigtigt, at eleverne er med til at udvikle deres skole. Det giver øget motivation for læring og styrker fællesskabet. Eleverne skal høres langt mere og tages alvorligt. Elevrådene skal styrkes på de enkelte skoler, så de fungerer langt bedre end i dag. Vi ønsker, at Fælleselevrådet videreføres og høres jævnligt. På vegne af Fælleselevrådet d. 22. januar

64 GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Samlet høringsmateriale NOTAT Dato: 6. februar 2014 Af: Gry Andsager Integrationsrådet har fået Realisering af folkeskolereformen i Gladsaxe Kommune i høring. Integrationsrådet har primært fokuseret på de integrationsmæssige udfordringer og løsninger i oplægget. Integrationsrådet er som udgangspunkt positiv overfor folkeskolereformen med fagligt løft til alle. Rådet har valgt nogle nedslag i reformen, men står gerne til yderligere høring. Skolebestyrelser: Rådet ønsker, at man mere konkret formulerer, hvordan man vil sikre en større etnisk mangfoldighed i skolebestyrelserne. Det erhvervsrettede perspektiv i skolebestyrelserne (2 rep.) her bør man være opmærksom på, at udbud og efterspørgsel ikke er statisk (f.eks. et erhverv nu, er måske ikke gyldigt om 5 år eller jobmulighederne stiger / daler ift et erhverv). Et af målene for folkeskolen er, at eleverne efter folkeskolen umiddelbart kan indgå i en ungdomsuddannelse. Integrationsrådet ønsker, at man mere konkret formulerer, hvordan man vil sikre dette for alle folkeskoleelever, så ingen forlader folkeskolen uden de nødvendige dansk-og matematikkundskaber til dette. Valgfag: Integrationsrådet ønsker flere sprog som valgfag (hvor det er muligt), herunder sprog, som flere tosprogede børn i kommunen har som enten modersmål eller andet sprog (f.eks. arabisk, kinesisk m.v.) Inklusion: Integrationsrådet ønsker, at kommunen sætter fokus på inklusion, for at forebygge polarisering og for at sikre at alle opnår læring Dannelse: Rådet finder, at oplægget mangler et overordnet dannelsesperspektiv om f.eks. demokratisk borger og / eller verdens(med)borger. IT: Integrationsrådet ønsker, at man helt praktisk giver familier mulighed for/adgang til computer på børnenes skole, til familier der ikke har computer i hjemmet (krav om digital kommunikation). På IT området for hele 0-18 års området bør man også indtænke vedligeholdelse i budgettet / udgifter. Kompetencer: I-rådet ønsker en mere konkret plan for både læreres og pædagogers efteruddannelse for at kunne løfte de nye opgaver. Læring hele dagen: I-rådet finder faglighed for alle er et godt initiativ, men ønsker samtidig at pege på vigtigheden af at skolen bliver en livsarena (og ikke snævert en undervisningsarena). Fysiske bygninger/ lokaler og udearealer skal kunne rumme, udfordre og inspirere elvernes livsudfoldelser. På vegne af Integrationsrådet Isabella Mørch Formand for Integrationsrådet i Gladsaxe Kommune J. nr A26 Sag: 2013/

65 Handicaprådet Rådhus Allé, 2860 Søborg Telefon: Gladsaxe Kommune Børne- og Kulturforvaltningen 6. januar 2014 Handicaprådets høringssvar vedrørende Ny Folkeskolereform Af referat fra Handicaprådets møde 19. december 2013 fremgår det, at Handicaprådet har behandlet Ny Folkeskolereform. Handicaprådet ser det positive i intensionerne i Gladsaxe Kommunes nye Folkeskolereform og glæder sig over, at også børn med handicap får glæde af reformen. Det blev også oplyst på mødet, at særlige gruppeordninger også fremover vil være et tilbud til børn, der har helt særlige behov. Handicaprådet støtte op om skolereformen og mulighederne for inklusion og vil følge udviklingen. Med venlig hilsen Hanne Colding Trine Græse Formand for Handicaprådet Næstformand for Handicaprådet 65

66 66

67 67

68 68

69 69

70 70

71 71

72 72

73 73

74 74

75 75

76 76

77 77

78 78

79 79

80 80

81 81

82 82

83 83

84 14. januar 2014 Høringssvar fra MED-Bakkeskolen vedrørende realiseringen af folkeskolereformen i Gladsaxe. MED på Bakkeskolen har gennemgået det tilsendte høringsmateriale og har bemærkninger af både generel karakter og af mere konkret karakter. Bakkeskolen er en specialskole, et helhedstilbud, hvor undervisning og fritid er integreret. Bakkeskolen har eksisteret i 12 år under forudsætninger, der meget ligner den nye folkeskolereform. MED s udtalelser vil være præget af disse forhold. MEDs bemærkninger følger overskrifterne i høringsmaterialet. Mål og resultatkrav: På Bakkeskolen arbejder vi ud fra de beskrevne mål. Dog oplever vi, at fokus mere er på elevernes særlige behov frem for deres sociale baggrund. Resultatkravene vedr. testresultater kan vi ikke leve op til, da et flertal af eleverne er mentalt retarderede og har en diagnose indenfor autismespektret. Men den sidste bullit: Elevernes trivsel øges. vil altid være vigtig for os. Selvom vi ikke kan leve op til resultatkravene, (få elever går til afgangsprøve i enkelte fag), tilslutter vi os sigtet med resultatkravene, og på skolen vil vi med anerkendte og velbeskrevne metoder fortsat gøre alt for, at hver enkelt elev kontinuerligt udvikler sine faglige og sociale kompetencer. Alle aktiviteter i skolen skal have fokus på den enkelte elevs læring og livsduelighed. Elevens faglige progression styrkes gennem løbende opfølgning, positiv feedback og resultatevaluering. Evalueringskulturen skal sikre, at eleverne når de individuelle læringsmål og derved sikres lige muligheder i uddannelse og livsduelighed På Bakkeskolen vil vi (fortsat) arbejde som beskrevet i starten af citatet, men alligevel må det anerkendes at vores elever efter endt skolegang fortsat vil have behov for særlige tilbud, når det gælder uddannelse og at flytte hjemmefra. En længere og mere varieret skoledag, Principper for den sammenhængende dag i Gladsaxe, Den understøttende undervisning. De tre afsnit afspejler den praksis, der i forvejen findes på Helhedstilbuddet Bakkeskolen, hvor undervisning og fritid er integreret. Vi tror, den almindelige folkeskole med tiden vil opleve store gevinster ved den beskrevne sammenhængende dag. Det er vores erfaring, at det tværfaglige samarbejde lykkes, når alle parter, forvaltningerne, institutioner og skoler, indgår positivt i arbejdet. Eksterne samarbejdspartnere Det nævnes, at der skal igangsættes en proces i 2014, hvorigennem der skal indhentes viden om etablering af samarbejde, samt at BKF vil arbejde med fælles aftaler for foreningsog erhvervsliv. Fra Bakkeskolen vil vi sætte stor pris på, at kommunen også i disse sammenhænge sætter fokus på vores elevers mulighed for at deltage i aktiviteter i omverdenen. Kvalitetsudvikling af folkeskolen På Bakkeskolen har vi bestræbt os på at lærere, pædagoger og vejledere løbende bliver præsenteret for nyeste viden og forskningsresultater, samt at den ny viden bruges aktivt i hverdagen, og vi påskønner derfor intentionerne udtrykt i afsnit 8. Vi vil på Bakkeskolen meget gerne deltage i skolernes fælles udvikling af et fælles pædagogisk didaktisk læringsgrundlag, og vi vil opfordre til, at man i kommunen overvejer, hvordan og sammen med hvem Bakkeskolens særlige viden og erfaringer bedst bringes i 84

85 spil. Udskoling Afsnittet mangler at forholde sig til STU samt bo- og værksteder, som er de områder vores elever primært udskoles til. Inklusion Afsnittet indeholder ingen overvejelser over, hvordan den specialviden vejlederteamet på Bakkeskolen besidder kan nyttiggøres for de elever, der inkluderes i institutioner og skoler. Elev- og forældreinddragelse Der vil altid være elever på Bakkeskolen, som ikke kan deltage på det niveau, som er beskrevet. I de tilfælde samarbejdes der med elevens forældre, sagsbehandler og UUvejleder. Nye fag og nye rammer Bakkeskolen tilbyder ikke tysk og fysik/kemi, men vil tilbyde engelsk fra 1. klasse fra 1/ På Bakkeskolen vil det fortsat give mening at bibeholde en mødestruktur, hvor alle pædagoger, lærere og vejledere deltager. Det er i det forum, forskere, eksterne rådgivere eller egne eksperter videregiver ny viden, og det er her, en vigtig del af den faglige debat finder sted. Økonomi drift og anlæg Glem ikke Bakkeskolen, når det skal vurderes, hvilke muligheder der er for arbejdspladser på skolerne for skolernes personale. På Bakkeskolen er der ingen kvadratmetergevinst ved indførelse af den sammenhængende skoledag, da skolen allerede er et helhedstilbud med elever fra 0.kl 10.kl hver dag fra kl , hver dag, også i ferierne. Bakkeskolens drift er takstfinansieret, så MED har ingen kommentarer til driftsdelen. For MED, Bakkeskolen Signe Haagensen, næstformand Søren Axel Hansen, formand 85

86 86

87 87

88 88

89 Høringssvar på Realisering af folkeskolereformen i Gladsaxe Kommune Klub Gladsaxe Indledning I klubberne er vi glade for den politisk vedtaget Målsætning for fritids- og ungdomsklubber, som sætter rammerne for det pædagogiske arbejde med børn og unge i Gladsaxe. Med konkrete mål for bl.a. sociale, personlige og kulturelle kompetencer, har Gladsaxe markeret sig som forgangskommune, for at sikre børn og unges alsidige tilværelseskompetencer, der rækker ud over folkeskolens faglige mål. Sammen med fritidspædagogikkens frie valg og værdier om demokrati og deltagelse, er det med til at sikre værdigrundlaget om det alsidige og demokratiske menneske. Konkret udmønter det sig i praktisk pædagogik, som kan ses afspejlet i hverdagen i de enkelte aktiviteter i klubberne. Vi håber, at der også i fremtiden bliver plads til at udføre kvalificeret pædagogisk udviklingsarbejde, i en hverdag hvor tydeligt målbare resultater i faglige fag, let kan komme til at overskygge det meget langsigtede arbejde, med tilværelseskompetencer og det alsidige demokratisk dannede menneske. Vi tænker at forudsætningen for den nuværende aktivitetsramme, kan fastholdes på trods af en længere skoledag. Vi ser en fordel i at der skabes en varieret skoledag, hvor helheden omkring barnet er i fokus, samt at der derved sikres at antallet for unge, der påbegynder en ungdomsuddannelse højnes. Det er i vores optik en fordel, at der tænkes pædagoger ind i hele folkeskolen på alle klassetrin. Vi ser det gerne udvidet til at omfatte 10. klasse. Den overlapning som udvidelsen af åbningstiden i skoleklub og UK Gladsaxe medfører, ser vi som en yderligere understøttelse af den sammenhængende dag for børn og unge. Opmærksomhedspunkter ved høringsmaterialet: Realisering af folkeskolereformen i Gladsaxe Det er vigtigt at personalet i klubberne bliver klædt på til at møde de nye udfordringer. Der bør i løbet af foråret skabes rammer for samarbejde mellem lærere og pædagoger på medarbejder- og ledelsesniveau. Det er ligeledes væsentligt at pædagogerne bliver klædt på til at varetage de understøttende undervisningstimer i samarbejde med lærerne, herunder klasselærer funktionen. Der bør derfor afsættes de nødvendige ressourcer til dette kompetenceløft. Opstartsfasen må ikke blive vanskeliggjort at de nye arbejdstidsregler. Det er derfor nødvendigt, at man får en forventningsafstemning inden arbejdet påbegyndes 1. august, således at pædagogens rolle er fastlagt. Vi er bekymret for, at det samlede personale reduceres svarende til 7 pædagoger, samt at der fremover vil være begrænset muligheder for ansættelse af medarbejdere med andre kvalifikationer, da vi ser det som en fordel at børn og unge kan afspejle sig i samfundets alsidighed. Det er essentielt, at pædagogernes kompetencer udnyttes optimalt, der skal derfor holdes fokus på, at de på et ligeværdigt grundlag, levnes plads til at bidrage med deres faglighed, således at de sætter deres præg på den sammenhængende dag. Endvidere er det meget vigtigt, at den sammenhængende dag understøttes af en faglig leder med pædagogiske kompetencer, så den klubpædagogiske vinkel tilgodeses i de nye skoleledelser. I den 89

90 forbindelse skal det sikres at målene i høringsmaterialet Realiseringen af folkeskolereformen i Gladsaxe Kommune, bliver implementeret i en konstant udviklingsproces som en del af ledelsesopgaven, hvorfor der bør afsættes ressourcer til udvikling af den nye ledelsesstruktur. Med en længere skoledag bliver det endnu mere væsentligt, at der sikres et miljøskifte når skoledagen slutter, således at det enkelte barn oplever en tydeliggørelse af fritid i løbet af dagen. Dette bør sikres i planlægningen af de fysiske rammer. Vi ser også udfordringer for de børn der allerede i dag har det svært med mange timer i skoleregi, og selvom der i skolereformen lægges op til, at der i løbet af dagen kan indlægges pauser efter behov, kan det næppe undgås at nogle af disse børn, vil reagere negativt på en skoledag, af den længde der er lagt op til. Det er relevant at fastholde mulighederne for erfaringsudveksling i fagudvalg eksempelvis sportsudvalg, rollespil osv. på tværs af skoleklubberne samt muligheden for at lave større tværgående arrangementer, så børn og unge i kommunen stadig får mest mulig udbytte af hinanden i fritidslivet. Afslutningsvis skal det understreges, at ledere og medarbejdere i Klub Gladsaxe er spændte og forventningsfulde, og byder det kommende samarbejde med lærerne velkommen. Vi er overbeviste om, at netop vores to forskellige faggrupper, med alt vores erfaring og ekspertise, vil sætte nye standarter for tværfagligt samarbejde til gavn for Gladsaxes børn og unge. Udarbejdet af, på vegne af MED-udvalget for Klub Gladsaxe: Michael Wold Traneberg TR Nina Erslev TR SUPP. Frederik A. Hansen - Klubleder 90