Det gode børneliv og KLARpædagogikken i Børnehuset Østgården 2013

Transkript

1 Det gode børneliv og KLARpædagogikken i Børnehuset Østgården 2013 Vi arbejder ud fra den pædagogiske læreplan, hvor vi skaber en sammenhængende pædagogik og organisation, der målrettet kan medvirke til at give barnet det gode barneliv samt rumme alle børn uanset etnisk baggrund og livsvilkår. Vi skaber overensstemmelse mellem pædagogik og opgaver, mål og metoder, de fysiske rammer samt balance mellem pædagogiske opgaver, mål og indsats og vore ressourcer. Vi har børn, der har gode muligheder for at kunne benytte sig af nærmiljøets muligheder samt opleve dansk kultur og danske traditioner. Vi ligger tæt ved skov og strand og andre naturskønne områder, og vi kan benytte Naturskolen, Musikskolen, Bispegården, Børnebiblioteket, Den 8. Himmel, Teater, Biografen, Bymuseum og meget mere. Vi vil være kendt for, at vi har barnets trivsel samt pædagogikken i centrum, at børnehuset er et godt sted at være - et sted, hvor der er livsglæde og hvor de vigtigste nøgleord i pædagogikken er rummelighed, kvalitet og tillid. Vi vil medvirke til, at barnet udvikler sig til et selvstændigt og selvhjulpent menneske, at barnet hos os får en oplevelsesrig hverdag med kreative aktiviteter, sang og musik, leg og bevægelse. Vi vil skabe frirum for læring og samvær, hvor der både er plads og tid til fordybelse for den enkelte og for fællesskabet. Vi vil være kendt for, at vi er en personalegruppe i stadig udvikling, og at vi værdsætter det gode samarbejde. Vi arbejder ud fra KLARpædagogikken, der er vedtaget i Kalundborg Kommune.

2 Beskrivelse af KLARpædagogikken Kvalitet Hvad forstår vi ved god ledelse? Hvordan sikrer ledelsen høj kvalitet i det pædagogiske arbejde? Hvad behøver jeg af en leder for at kunne yde mit optimale? Hvordan organiseres dagligdagen i pædagogisk praksis og pædagogisk skriftlighed? Læring Hvilke interesser og kompetencer har vi i en personalegruppe? Hvilke læringsgrupper skal vi have? Hvordan kan en læringsgruppe se ud? Hvornår er noget en læringsgruppe? Aktiv familie Hvordan inddrager vi forældrene i arbejdet dets barn læring? Hvordan informerer vi forældrene om vores KLARpædagogik og indførelsen af primærpædagoger? Ser vi forældrene som ressourcepersoner og hvad vil det sige? Ressourcesyn Hvad forstår vi ved ressourcesyn? Hvordan arbejder vi med inklusion? Hvornår sker der typisk eksklusion og hvordan kan vi strukturere/organisere os så det undgås? Grundlæggende Overvejelser til KLAR pædagogik Kvalitet Hvad forstår vi ved god ledelse? God ledelse er betinget af lederens fysiske og psykiske tilstedeværelse (synlig ledelse), et højt informationsniveau samt en god kommunikation. Forventninger fra medarbejderne til, at lederen er anerkendende, nærværende, omsorgsfuld overfor medarbejderne, at lederen er indlevende empatisk og konstruktiv i sin tilgang til sit lederskab.

3 Hvordan sikrer ledelsen høj kvalitet i det pædagogiske arbejde? Ledelsen sikrer høj kvalitet ved at kende sine medarbejdere, og vide hvilke ressourcer og kompetencer de har samt give relevante udfordringer til den enkelte. Ledelsen skal stille fagrelevante krav, og sikre at det pædagogiske arbejde udføres på bedste vis af pædagoger og pædagogmedhjælpere samt sikre at medarbejdernes kompetencer og ressourcer bruges fuldt ud. Ledelsen skal være opdateret ift ny viden, give medarbejderne mulighed for at videreudvikle sig, holder sig ajour ift ny viden samt videreformidler denne. Hvad behøver jeg af en leder for at kunne yde mit optimale? Det er vigtigt, at lederen arbejder anerkendende og tror på, at medarbejderne gør deres bedste, at lederen viser tillid, omsorg samt opbakning ift opgaver, udfordringer og udviklingsområder. Det er vigtigt, at lederen ser og bruger medarbejdernes ressourcer og kompetencer samt uddelegerer ansvar. Hvordan organiseres dagligdagen i pædagogisk praksis og pædagogisk skriftlighed? Dagligdagen planlægges i forbindelse med Den pædagogiske Læreplan og vores Årshjul. Det er vigtigt, at planlægningen foregår under organiserede forhold, at mødeplanen giver mulighed for, at hver gruppe får den fornødne tid. Det er medarbejdernes fælles opgave at sikre dokumentationen (skriftligheden) i det pædagogiske arbejde i dagligdagen, og lederens opgave at følge op. Det er pædagogernes (og lederens) ansvar, at Kompetencehjulet samt lignende papirer færdiggøres og sendes i ud af huset. Kort sagt ledelsen skal have god stil

4 Grundlæggende overvejelser til KLAR pædagogik Læring Vi arbejder vi ud fra følgende læringsforståelse Læring kan beskrives som en proces, hvor barnet tilegner sig viden, kunnen og færdigheder gennem de erfaringer de gør sig ved at deltage og bidrage i samspil med andre. Forskellige relationer skaber forskellige muligheder og begrænsninger for læring. Når barnet lærer ved at gøre erfaringer, så sker det ved, at barnets tidligere erfaringer, livshistorie og sociale baggrund mødes og udfordres af nye krav, forventninger og muligheder. Barnet skal have opfyldt de basale behov for mad, søvn, fysisk og psykisk omsorg og opleve følelsen af tryghed, for at det kan være i en lærende proces. Barnet har brug for trygge, overskuelige og genkendelige rammer det giver overskud til at lære, og lærer bedst og mest gennem leg med andre børn. Gentagelser og visualisering af det erfarede er med til at danne mening for børnene. Barnet lærer gennem guidning og med støtte fra den voksne. Voksne, der er nærværende og troværdige og som inviterer til betydningsfulde relationer. Vi arbejder ud fra følgende læringsrum Læringsrum 1. - er voksenskabt læring og den voksne går foran barnet. Læringsrum 2. - er voksenstøttet læring, og den voksne går ved siden af barnet. Læringsrum 3. - er leg og spontane oplevelser, og den voksne går bagefter barnet. Vi arbejder ud fra smtte-modellen Vores holdning er, at glæde er en grundlæggende forudsætning for at lære.

5 Citat: Fortæl mig og jeg glemmer, vis mig og jeg husker og inddrag mig og jeg forstår". Hvilke interesser og kompetencer har vi i en personalegruppe? Vi har mange kompetencer tilsammen i personalegruppen hos os. Vi er gode til at fortælle og læse historier (dialogisk læsning), til at synge og være kreative og er glade for at bruge uderummet, hvor vi både på legepladsen og på ture har mange naturoplevelser. Vi nysgerrige og undersøgende, gode til sprog- og motorikaktiviteter samt til madlavning. Vi er gode til at planlægge, handle på det samt tilsammen skabe et godt arbejdsmiljø. Som personalegruppe har mange personlige kompetencer, som kommer til udtryk i arbejdet både med børnene, forældrene og i det kollegiale samarbejde - vi er nærværende, omsorgsfulde, humoristiske, kærlige og herlige Vi har ønske om at blive bedre til at spille på guitar samt lave teater og cirkus. Vi drømmer om, at vi alle kan tage på en studietur til Reggio Emilia eller Pistoia. Hvilke læringsgrupper skal vi have? Hvilke legezoner har vi? Vi arbejder med primærgrupper, spisegrupper, projektgrupper samt sprog- og motorikgrupper Vi arbejder med følgende legezoner (inddeling af områder) på legepladsen Gynger højde og balance, kraft Sandkasse vandlege, konstruktion Fliser cykler, kridt Klatre højde og balance Bålplads hygge og madlavning Træstammer balance, små dyr der gemmer sig Legehuse rollelege, butik

6 Borde og bænke spil, kreative aktiviteter, spisning Naturfænomener græs, bakker, træer, mudder- og vandpytter Vi har Farmen (en skurvogn) til diverse udendørs og kreative aktiviteter Vi ønsker os en rutsjebane, et udendørs køkken samt flere solsejl Vi arbejder med følgende legezoner (inddeling af områder) inde i huset Gulvleg borg, biler, togbane Bordleg spil, konstruktion Læsekrog læsning og hygge Dukkekrog rolleleg, Madras hygge, læsning, ligge, rulle, kravle Borde og bænke spil, kreative aktiviteter, spisning Tæpper diverse legeaktiviteter Vi har Hulen (et ekstra rum) til diverse indendørs og kreative aktiviteter. Hvordan kan en læringsgruppe se ud? Hvornår er noget en læringsgruppe? Primærgrupper blandede eller aldersopdelt Spisegrupper blandede eller aldersopdelt Projektgrupper afhængig af Årshjulets aktiviteter Sproggrupper afhængig af behov for stimulering og udvikling Motorikgrupper afhængig af behov for stimulering og udvikling Læring er når barnet tilegner sig færdigheder, viden og holdninger. Læring foregår dagen lang både i de planlagte gruppeopdelinger og i de spontant opståede lege- og læringsgrupper.

7 Grundlæggende Overvejelser til KLAR pædagogik Aktiv familie Mål for vores forældresamarbejde Vi ønsker med vores personlighed og faglige viden at være opmærksomme på det enkelte barns trivsel og udvikling. Vi ønsker at indgå i et forpligtende samarbejde med forældrene, at vi sammen deler både glæde og bekymring, og at vi, forældre og personale, i fællesskab finder vejen til de bedste udviklingsbetingelser for barnet. Vi ønsker at vise vores rummelighed og glæde for børn ved at møde forældrene med tillid og respekt samt være imødekommende og nærværende, Vi ønsker en åben, ærlig og tydelig kommunikation, en god daglig kontakt med tid til dialog, hvor vi rummer forældrenes forskellige meninger og holdninger samt respekterer den livsstil de har. Vi ønsker at involvere forældrene i barnets hverdag ved at have et højt informationsniveau, indbyde forældrene til samvær med barnet samt forvente, at de deltager i forældresamtaler, møder og andre arrangementer. Hvordan inddrager vi forældrene i arbejdet dets barn læring? Vi inddrager forældrene i barnets læring gennem et godt forældresamarbejde, viden og erfaringsudveksling. Viden om det pædagogiske arbejde samt de holdninger, der ligger bag, er vigtige for engagementet. Vi inddrager forældrene i hverdagen ved at informere og dokumentere pædagogikken på BørneINTRA og i INFObøger.

8 Vi fortæller den gode historie både ift det enkelte barn, børnegruppen og hele institutionen. Vi inddrager forældre i deres barns udvikling i hverdagen samt ved særligt tilrettelagte samtaler. Hvordan informerer vi forældrene om vores KLARpædagogik og indførelsen af primærpædagoger? Ser vi forældrene som ressourcepersoner og hvad vil det sige? I første omgang informerer vi gennem BørneINTRA, og senere vil vi på forældremøder følge op på, hvordan det videre arbejde forløber. Forældrene er ressourcepersoner de er eksperterne ift deres barn. Institutionens pædagogik er bygget op omkring de familier vi samarbejder med, den pædagogiske læreplans seks temaer, vores pædagogiske viden og erfaringer. Grundlæggende overvejelser til KLAR pædagogik Ressourcesyn Hvad forstår vi ved ressourcesyn? Ressourcesyn betyder for os at arbejde inkluderende og anerkendende. Vi arbejder ud fra en sammenhængende pædagogik og organisation, der målrettet kan medvirke til det gode børneliv samt rumme alle børn uanset livsvilkår. Citat: "Det er vigtigt, at alle børn har mulighed for betydningsfulde fællesskaber, og at der arbejdes differentieret. Det skal afspejle, at alle i perioder har behov for forskellig hjælp og støtte og indlærer på forskellige niveauer." Citat: " At leve forskelligt i verden - ikke i forskellige verdener".

9 Hvordan arbejder vi med inklusion? Som medarbejdere skaber vi rum, ro og hygge. Vi udfordrer, stiller krav samt er rummelige og positivt anerkendende. Vi er nærværende og observerende samt bevidste om børns almindelige udvikling, og følger op på vores pædagogiske viden ved at uddanne os. Vi er gode rollemodeller, åbne, forandringsparate og samarbejdsvillige. Vi er enige om, at vi fra åbnings- til lukketid vil arbejde inkluderende og anerkendelse. Vi har blik for det individuelle barns udvikling, behov og relationsdannelser samt inddragelse af barnet i betydningsfulde fællesskaber. Vi udøver dette i praksis ved at skabe overensstemmelse mellem pædagogik og opgaver, mål og metoder, de fysiske rammer samt ved at skabe balance mellem pædagogiske opgaver, mål og indsats og vore ressourcer. Vi arbejder i større og mindre grupper afstemt efter konteksten. Vi vil arbejde med dobbeltblik have øje for både barnets individuelle særegenhed og fællesskabet på en og samme tid. Vi er opmærksomme på måder vi taler på i kommunikationen med børnene - benytte udvekslingstonen og begrænse undervisningstonen. Undervisningstonen har karakter af instruering og forklaring, og at det er hovedsageligt er pædagogen/pædagogmedhjælperen, der taler og barnet der lytter og svarer på spørgsmål, hvor svaret allerede kendes. Udvekslingstonen er mere præget af at være en samtale, hvor begge parter deltager aktivt.

10 Vi vil arbejde bevidst med vores egen kulturarv samt bruge vores erfaringer og viden til at udføre vores arbejde efter bedste evne. Vi vil observere og vurdere samt støtte hinanden i arbejdet for at vores mål lykkes. Citat: "Du kan godt anerkende uden at inkludere, men ikke inkludere uden at anerkende". Hvornår sker der typisk eksklusion og hvordan kan vi strukturere/organisere os så det undgås? Eksklusion kan forekomme i alle situationer i løbet af dagen. Vi skal hele tiden være observerende og opmærksomme i samværet med børnene og hinanden. Vi skal være særligt opmærksomme i fri leg situationer, ift større legeområder samt når der er pres på i personalegruppen. Vi kan undgå eksklusion ved at arbejde bevidst pædagogisk og struktureret.