Generelle bemærkninger til budgettet

Transkript

1 Generelle bemærkninger til budgettet

2 Forord fra borgmesteren Den økonomiske ramme for Hillerød Kommune er snæver. Det ses i budgettet for 2019 samt overslagsårene , hvor der er ændringer eller besparelser på såvel store som små serviceområder. Alle områder i kommunen bidrager, for at vi kan komme i mål med et budget i balance mellem udgifter og indtægter. Budgettet påvirkes af mange forskellige forhold. Jeg vil her fremhæve fire faktorer, der hver især særligt bidrager til den økonomiske udfordring i budget Flere og flere borgere har ofte i længere perioder brug for kommunens støtte blandt andet inden for det sociale område og på sundhedsområdet. For at fastholde vores serviceniveau til den enkelte tilføres flere penge til området, der tager sig af de børn, som, når de bliver voksne, stadig har brug for støtte, og til de borgere, som pludselig får behov for støtte. Vi styrker også forebyggelse og rehabilitering til borgere med psykiske lidelser. Det er ikke kun lokale forhold, der påvirker vores økonomi. Statens ændringer af de økonomiske rammer fx nye regler på parkeringsområdet, opdatering af data i tilskud- og udligningssystemet som udlændinges uddannelsesniveau og højere skøn for overførselsudgifter for 2019 og frem, er alle ændringer, der nu eller i overslagsårene svækker vores kommunes indtægtsgrundlag. Hillerød Kommune er en attraktiv kommune, der hvert år tiltrækker flere nye borgere. En udvikling der forsætter i takt med udviklingen af Favrholm, Frederiksbro og Ullerød. Vi er glade for, at så mange vil bo her. I budgettet tager vi derfor hånd om mange af de udfordringer, de nye hillerødanere medfører fx med opførelse af en ny daginstitution på Roskildevej. Vi har lagt udgifter til byggemodning og infrastruktur i budgettet, og fastholder vores forsigtighedsprincip, og budgetterer således ikke forlods med indtægterne fra den fulde forventede befolkningstilvækst. Som en interessant nyskabelse har vi indledt et samarbejde med Nordsjællands Hospital om et udviklingslaboratorium (Nordic Health Lab), der skal komme med nye bud på sundhedsløsninger. Det er støttet af Industriens Fond. For Hillerød Byråd er det vigtig at tage det politiske ansvar for, hvordan de ændringer, vi gennemfører, påvirker borgerne, medarbejderne, institutionerne og dem, der arbejder frivilligt. Vi forventer, at det økonomiske pres på kommunerne vil fortsætte, og frem mod budget 2020 vil vi derfor arbejde med en reformtilgang og et budgetmæssigt perspektiv, der kan strække sig over flere år. Venlig hilsen Kirsten Jensen Borgmester

3 Hillerød Kommunes budget for perioden Tabel 1. Budgetoversigt Mio.kr., netto, årets priser Korrigeret Budget Budget Budget Budget Budget DRIFTS OG ANLÆGSUDGIFTER: Skatter , , , , ,5 Tilskud og udligning -131,6-108,5-101,7-79,6-80,9 Driftsudgifter 2.973, , , , ,5 Renter -11,3 8,3 9,2 8,9 8,4 Resultat af ordinær drift -91,1-143,7-235,4-325,3-392,5 Anlægsudgifter (HK 0, 2-6) 112,3 156,1 169,8 103,7 34,8 Anlægsindtægter (HK 0, 2-6) -24,9 0,0 0,0 0,0 Skattefinansieret område ialt 21,2-12,4-65,7-221,6-357,7 Anlægsudgifter (HK 1 - brugerfinansieret og uden for anlægsloft) 0,0 21,8 0,0 0,0 Brugerfinansieret område ialt 0,0 21,8 0,0 0,0 Pris og lønskøn FF&AU Pris og lønskøn AØ Pris og lønskøn i alt 0,0 0,0 92,2 174,5 259,1 Årets resultat, ekskl. HK 1 - brugerfinansieret anlæg 21,2-12,4 26,6-47,1-98,6 KAPITALBEVÆGELSER: Årets resultat, inkl. HK 1 - brugerfinansieret anlæg 21,2-12,4 48,4-47,1-98,6 Låneoptagelse -13,7-22,0-18,5-18,5-18,5 Afdrag på lån 136,8 64,3 66,9 67,0 69,6 Finansforskydninger 75,6-15,7-20,4 2,0-8,4 Ændring af likviditet ('POSITIVT TAL er lig med forbrug af likvider) ** inkl. korrektioner vedr. likviditetstræk 219,9 14,2 76,4 3,4-55,8 + = udgift/underskud - = indtægt/overskud Tabel 1 viser det samlede overblik over budgettet i Hillerød Kommune for perioden Årets resultat er positivt i perioden, med undtagelse af I budgetperioden forventes et forbrug af likviditet på ca. 38,1 mio. kr. i alt, hvilket resulterer i en forventet kassebeholdning ved udgangen af 2022 på ca. 85,6 mio.kr. På de følgende sider gennemgås budgettet nærmere Forventet kasse, ultimo året 123,7 109,5 33,1 29,7 85,6 NØGLETAL: Skatteprocent 25,6 25,6 25,6 25,6 25,6 Grundskyldspromille 20,7 20,7 20,7 20,7 20,7 Langfristet gæld - skattefinans. 617,2 574,9 526,5 478,0 426,8 Servicerammen (med pl - dvs i løbende priser) 2.235, , , , ,2 Udgifter indenfor servicerammen (med pl - dvs i løbende priser) 2.288, , , ,7 Udgifter indenfor servicerammen (med pl - dvs i løbende priser) 2.292, , , ,6

4 Kommunens indtægter Hillerød Kommunes indtægter kommer primært fra borgerne og virksomhederne gennem skatter og fra staten gennem tilskud og udligningsordningen som vist i figur 1. Hvor store indtægter kommunen har i såvel budgetår som i overslagsårene er svært at forudsige præcist, men i forbindelse med budgetlægningen gives et skøn for udskrivningsgrundlaget og dermed indtægterne. Hillerød Kommune har i lighed med de seneste år også i 2019 valgt at anvende det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, der udmeldes af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Valget er truffet på baggrund af en afvejning mellem den økonomiske fordel ved at anvende kommunens egne skøn fremfor statsgarantien og den budgetrisiko, selvbudgettering medfører. Kommunens samlede indtægter udgør i budget ,2 mio.kr. jf. tabel 1 og uddybes i de næste afsnit. Figur 1. Hillerød Kommunes indtægtskilder Skatter Skattesatserne på indkomst, grundskyld, dækningsafgift samt kirkeskat er uændret i Det vil sige, kommuneskatten udgør 25,6 %, kirkeskatten udgør 0,69 % grundskyldspromillen er 20,65, og dækningsafgiften på erhvervsejendomme fastholdes på 9,4 i Den største indtægt kommer fra borgerne gennem indkomstskatten, der med et provenu på 2.574,1 mio. kr. udgør ca. 81 pct. af de samlede indtægter i Den næststørste indtægt kommer fra grundejere, hvor der forventes et provenu på ca. 289 mio. kr. i grundskyld i Indtægten fra grundskyldsbetalingerne er beregnet på baggrund af det anvendte

5 skattegrundlag medio juli Det anvendte skattegrundlag udgør ,2 mio. kr., heraf udgør produktionsjord 762,3 mio. kr. Derudover bidrager virksomhederne gennem selskabsskatterne (selskabsskatterne betales til kommunen med 3 års forsinkelse, dvs. i 2019 får kommunen selskabsskatterne for 2016) og dækningsafgift som udgør hhv. 138,2 mio. kr. og 58,2 mio. kr. i Endelig er der en række mindre skatteindtægter som fx dødsboskat jf. figur 2. De budgetterede indtægter fra skatter i 2019 udgør 3.062,7 mio. kr. Figur 2. Skatteindtægter 2019 Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet sigter mod at udjævne forskelle i kommunernes økonomiske muligheder, der skyldes strukturelle forskelle som skattegrundlag, alderssammensætningen og den sociale struktur. Udjævningen sker gennem en omfordeling af økonomiske midler. Udligningen medvirker således til at sikre, at alle kommuner har mulighed for at tilbyde service på tilnærmelsesvis lige økonomiske vilkår. Tilskuds- og udligningssystemet består af et statstilskud (bloktilskud), en lands- og hovedstadsudligning, en tilskudsordning for kommuner med højt strukturelt underskud og et beskæftigelsestilskud. Herudover er der en række særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. Bloktilskudspuljen for kommunerne i alt udgør i ,1 mia. kr. Bloktilskuddet går delvist til finansiering af landsudligningen (48,9 mia. kr.) og tilskud til kommuner med et højt strukturelt underskud (7,1 mia. kr.), mens resten fordeles efter indbyggertal (6,1 mia. kr.). For Hillerød Kommune betyder omfordelingen, at kommunen i 2019 bidrager med 18,1 mio. kr. og modtager 178,8 mio. kr. jf. figur 3. Hillerød Kommune modtager således netto ca. 160,7 mio. kr. i tilskud og udligning i 2018 herunder 13,1 mio. kr. i tilskud til at styrke kommunens likviditet. Tilskud og udligning udgør dermed ca. 5,2 pct. af kommunens samlede indtægter.

6 Figur 3 Fordeling af tilskud og udligning Hillerød Kommune 2019 Udligning af selskabsskat 29,1 mio.kr. Bidrag til kommuner i hovedstadsområdet med særlige øk. vanskeligheder 5,8 mio. kr. Udligning vedr. udlændinge (netto) 2,5 mio.kr Kommunalt udviklingsbidrag til Region Hovedstaden 6,9 mio.kr. Kommunal udligning (netto) 9,0 mio.kr. Statstilskud til kommunen 50,3 mio.kr. Beskæftigelsestilskud 59,9 mio.kr. Tilskud specifikke formål 19,5 mio.kr. Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet 13,1 mio.kr. 44,3 mio.kr 151,8 mio.kr. Note: Afvigelsen mellem beløbene og summen skyldes afrunding Der er stor forskel på størrelsen af de enkelte tilskuds- og udligningsbeløb samt beregningsmetode. For en mere detaljeret redegørelse henvises til Økonomi- og Indenrigsministeriets publikation Kommunal udligning og generelle tilskud Efter folketingsvalget i 2019 er der efter det oplyste planer om en reform af tilskud- og udligningssystemet. Effekten af reformen for Hillerød Kommune samt ikrafttrædelsestidspunkt kendes ikke. Driftsbudget For at sikre økonomisk balance i budgettet har det også i år været nødvendigt at foretage omprioriteringer i budgetperioden. I 2019 omprioriteres således for ca. 25 millioner kroner, og i perioden ca. 109 millioner kroner. Budgettet for de enkelte aktivitetsområder fremgår af tabel 2. Tabel 2. Budget fordelt på aktivitetsområde 1

7 Note: Difference til driftsudgifterne i tabel 1 skyldes afrunding. Renter Regnskabsår Kapitalmidler kr kr kr kr. I alt Økonomiudvalget Administration Ejendomme Rengøring Ejendomme - Grøn drift Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget Kirkegårde Drift & Vedligehold - ekstern leverandør By og Miljø Natur, Miljø og Klimaudvalget Natur, Miljø og Klima Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalge Ungdommens Uddannelsesvejledning Jobcenter Sociale Ydelser Erhverv og Turisme Omsorg og Livskraftsudvalget Borger- og Socialservice Sundhed Ældre Børn, Familie og Ungeudvalget Dagtilbud børn Skoler Kriminalpræv.- og boligsociale aktivitet Familier Idræt og Sundhedsudvalget Idræt og Sundhed Kultur- og Fritidsudvalget Kultur og Fritidsudvalget Folkeoplysningsudvalget Folkeoplysning I alt Under renter budgetteres med renter af kassebeholdningen, kursgevinster og tab, renteindtægter og - udgifter på kort- og langfristet gæld. Frygten for en reel handelskrig mellem de to økonomiske supermagter Kina og USA, en manglende aftale om BREXIT samt uro omkring Europas 4. største økonomi Italien var blot nogen af de faktorer, der sendte frygten på de finansielle markeder op på det højeste niveau i flere år. Udviklingen medvirker til at holde renterne nede, og for det kommende år forventes der kun mindre stigninger primært i de lange renter.

8 Lidt over halvdelen af kommunens lån har fast rente og vil således ikke umiddelbart påvirkes af rentestigninger. Den variabelt forrentede del af kommunens lån ligger med helt korte negative renter. De negative renter på kommunen variabelt forrentede lån giver p.t. en renteindtægt. I takt med, at renterne stiger, og bevæger sig tættere på positive niveauer, vil indtægterne fra de negative renter aftage. De korte renter forventes forsat at være negativ ind i Anlæg I budget er der bruttoanlægsudgifter for ca. 486 mio. kr. jf. tabel 3. En stor del af anlægsudgifterne knytter sig til den nye daginstitution på Roskildevej, infrastruktur i Ullerød Nord og Farvholm, fortsat skole- og bygningsrenoveringer samt anlæg af den nye tandplejeklinik. Anlægsplanen nedenfor i tabel 3 giver en samlet oversigt over igangværende og vedtagne anlægsprojekter fordelt på hovedgrupper: Tabel 3. Anlægsplan i mio. kr. fordelt på hovedgrupper kr kr kr kr. I alt Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger U Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger I Forsyningsvirksomheder m.v. U Transport og infrastruktur U Transport og infrastruktur I Undervisning og kultur U Sundhedsområdet U Sociale opgaver og beskæftigelse m.v U Fællesudgifter og administration m.v U I alt U I alt I Kapitalbevægelse I store dele af budgetperioden forventes fald i kassebeholdningen jf. tabel 1. Trækket er størst i 2020 og skyldes i primært, at årets resultat er negativt. Låneoptagelse Kommunen har budgetteret med en samlet låneramme i budgetperioden på 77,5 mio.kr. jf. tabel 4. Den årlige forventede låneramme er baseret på lån til investeringer i energibevarende foranstaltninger samt forventning om lånetilsagn fra statslige puljer i kommuneaftalen. Tabel 4. Gældsafvikling i perioden

9 Regnskabsår Det bemærkes, at afdragene overstiger det forventede låneoptag jf. tabel 4, således at der sker en gældsafvikling i budgetperioden i overensstemmelse med kommunens styringsprincipper. Budgetforudsætninger I det følgende gives en kort redegørelse for to af de væsentligste budgetforudsætninger, der ligger til grund udarbejdelse af det vedtagne budget Pris- og lønfremskrivning i kr. i kr. i kr. i kr. Afdrag Låneoptag Netto For at imødekomme den udvikling, der sker i budgetperioden på priser og lønninger, er driftsbudgettet prisfremskrevet på baggrund af Kommunernes Landsforenings udmeldte pris- og lønfremskrivningssatser pr. juni Satserne fremgår af tabel 5. Prisfremskrivningen betyder, at der i 2022 alt andet lige gennemsnitligt set skal bruges ca. 10,2 kr. mere for hver 100 kr. brugt i Art Art tekst Lønninger 1,72 3,16 2,70 2, Fødevarer 1,11 0,95 0,95 0, Brændsel og drivmidler 1,58 0,95 0,95 0, Anskaffelser 1,89 0,95 0,95 0, Øvrige varekøb 0,60 0,95 0,95 0,95 Art Art tekst Tjenesteydelser uden moms 2,33 2,33 2,33 2, Entreprenør- og håndværkerydelser 1,89 1,89 1,89 1, Betaling til staten 1,35 1,45 1,58 1, Betaling til kommuner 1,98 2,85 2,48 2, Betaling til regioner 1,68 2,42 2,11 2, Øvrige tjenesteydelser 2,33 2,33 2,33 2, Tjenestemandspension 1,96 3,23 2,70 2, Overførsler til personer 1,30 1,30 1,30 1, Øvrige tilskud og overførsler 2,36 2,36 2,36 2, Egne huslejeindtægter 1,98 2,85 2,48 2, Salg af produkter og ydelser 1,98 2,85 2,85 2, Betaling fra staten 1,98 2,85 2,85 2, Betaling fra kommuner 1,98 2,85 2,85 2, Betaling fra regioner 1,98 2,85 2,85 2, Øvrige indtægter 1,98 2,85 2,85 2, Statstilskud 1,34 1,34 1,34 1,34 Gennemsnit 2,00 2,80 2,50 2,50

10 Befolkningsudviklingen Befolkningsudviklingen er en afgørende faktor, som påvirker såvel kommunens indtægter som udgifter. For eksempel vil flere borgere i den erhvervsaktive alder øge skatteindtægterne, mens flere børn og unge stiller krav om flere dagtilbud og pladser i folkeskolen, og flere ældre skaber behov for hjemmepleje og plejehjemspladser. Nedenstående tabel viser den forventede demografiske udvikling i Hillerød Kommune baseret på kommunens egen befolkningsprognose fra 2018 og frem. Der forventes stigende indbyggertal i hele prognoseperioden. Stigningen er ikke jævnt fordelt. Antallet af børn i alderen 6-15 år forventes at falde i de næste par år, mens antallet af erhvervsaktive og de ældste borgere forventes at stige. Tabel 6. Hillerød Kommunes befolkningsprognose samt 2028 År årige årige årige årige årige årige årige I alt En gang årligt - i marts - genberegnes befolkningsprognosen. Ved genberegningen inkluderes kommunens boligprognose, der udarbejdes hvert år i november. Boligprognosen bygger på konkrete områder, der er lokalplanlagt til boliger og områder, hvor boliglokalplanlægning er gennemført eller igangsat. Forventet antal og type af nye boliger er anført ud fra nyeste viden fra grundejere/udviklere og givne byggetilladelser. Samtidig tages der højde for lokalplanlagte områder, som forvaltningen ikke forventer realiseret i de førstkommende år. Sammensætningen af boliger i en kommune har stor afsmittende effekt på befolkningssammensætningen, og boligprognosen er derfor et vigtigt redskab til at forudsige befolkningsudviklingen. Udover boligprognosen inkluderes observerede til- og fraflytningstrends blandt indbyggerne i Hillerød Kommune siden seneste befolkningsprognose. De enkelte tilskudsbeløb i tilskuds- og udligningssystemet bliver også beregnet på baggrund af kommunens indbyggertal og aldersfordeling. Her anvendes dog betalingskommuneindbyggertal som opgjort af Økonomi- og Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik.