Kvalitetsrapport 2016/2017

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport 2016/2017 Tårnby Kommune Kastrupgårdsskolen Blåklokkevej Kastrup Christian Bruun-Andersen Cbr.kg.bk@taarnby.dk Nærmere oplysninger om skolens åbningstider, værdigrundlag, skolebestyrelse, elever, lærere, klassestruktur m.v. kan læses på skolens hjemmeside: 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Skolevæsenet i Tårnby Kommune Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Særlige fokusområder for Tårnby Kommune Undervisningen i folkeskolen varetages hovedsageligt af lærere med specifik undervisningskompetence lærere med linjefag eller kompetencer svarende hertil. Målet er et niveau på mindst 90 pct. i I Tårnby Kommune ønsker vi stærke børnefællesskaber, hvor flest mulige børn er en del af det almene lærings- og trivselsfællesskab Betydningen af etnisk baggrund skal mindskes, og der skabes større chancelighed mellem et- og tosprogede elever Anvendelsen af it og digitale læremidler skal medvirke til at hæve elevernes faglighed, trivsel og udvikling Lærernes arbejde i MinUddannelse understøtter den læringsmålstyrede undervisning Årgangsteamene samarbejder og bruger teamets samlede kompetencer til fremme af elevernes læring, trivsel og udvikling I Tårnby Kommune arbejder vi med åben skole som en integreret del af skoledagen for at fremme elevernes læring, trivsel og udvikling...9 2

3 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). 2. Skolevæsenet i Tårnby Kommune Tårnbys skolevæsen er som skolevæsnerne i hele landet stadig i udvikling for at få folkeskolereformens mange nye tiltag sat godt i spil i en hverdag, hvor alle elever lærer, trives og udvikler sig maksimalt. Mange tiltag er ved at være en helt naturlig del af medarbejdere og elevers skole-hverdag. På andre områder er vi stadig i gang med at afprøve, hvilke metoder der virker bedst. Vi er ikke i mål, og vores elever opnår stadig ikke helt de faglige og trivselsmæssige resultater, vi ønsker og har opsat kommunale effektmål for. Flere børn og unge trives at målingen på temaet Støtte og inspiration stiger fra 3,2 til 3,3 eller derover (inden 17/18) Flere unge gennemfører prøven i dansk og matematik med en fastsat minimumskarakter ingen elever forlader folkeskolen med under 02 i dansk og matematik antallet af elever, der får 02 eller derunder i dansk og matematik falder år for år Flere unge ved folkeskolens prøver opnår bedre faglige kompetencer karaktergennemsnittet for de bundne prøver skal nærme sig og ligge på eller over landsgennemsnittet fra og med skoleåret 17/18 Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse antallet af ikke uddannelsesparate i 8 klasse skal nærme sig landsgennemsnittet på 24 % 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse antallet af elever, der efter 6 år har gennemført en ungdomsuddannelse skal være stigende år for år Derfor skal vi fortsat udvikle vores praksis, lære af både hinanden og omverdenen og løbende justere og kvalificere vores indsatser og praksis, så vi gør vores gode skoler endnu bedre. Vores fokusområder i Tårnby har i både skoleåret og skoleåret været følgende: Teamsamarbejde: Vi ønsker, vores team på skolerne samarbejder professionelt med fokus på læring og trivsel. Videndeling og faglig udvikling: Vi ønsker en kultur, hvor vi lærere af hinanden, kapacitetsopbygger den enkelte skole og kompetenceudvikler vores praksis 3

4 Variation i skoledagen: Vi ønsker, at vores elevers faglighed, trivsel og udvikling fremmes gennem et varieret og alsidigt læringsmiljø Inklusion og trivsel: Vi ønsker stærke børnefællesskaber, hvor alle børn lærer, trives og udvikler sig ud fra det enkelte barns muligheder. I kvalitetsrapporterne kan I derfor læse ikke alene om vores elevers faglige og trivselsmæssige resultater, men også om, hvordan skolerne arbejder med disse fokusområder, og hvilke erfaringer vi har gjort os til gavn for vores elever. Fremadrettet vil det særligt være indsatsområdet Teamsamarbejde, der er fokus på. Tårnby Kommune har nemlig fået en bevilget 9 mio. kr. fra A.P. Møller Fondens folkeskoledonation. I samarbejde med professionshøjskolen Metropol vil Tårnby de næste tre år gennemføre et storstilet udviklingsprojekt, hvor alle lærere, skole-pædagoger, skoleledelser og skolekonsulenter får kompetenceudvikling og praksisnær vejledning med henblik på at gøre vores team til det, der i fagterm kaldes professionelle læringsfællesskaber til gavn for vores elever. Anja Ougaard - skolechef * * *. Kvalitetsrapport for Kastrupgårdsskolen. 3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. 4

5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? I gennemgang af skolens resultater for nationale test er der fortsat fremgang i resultaterne. Vi har stor fokus på skolens læsehandleplaner og har fra skoleåret 17/18 sat et 3 års fagligt læseprojekt i gang. I matematik arbejder vi fortsat med TMTM og har nu sendt yderligere lærere på uddannelse. Vi har forventning om at næste periode vil bringe os endnu tættere på målet. I matematik har vi fået væsentlig flere i kategorien fremragende, hvilket vi naturligvis er stolte af. I dansk ser vi tilsvarende resultater i de nationale test. En generel stor fremgang i fremragende-kategorien. Der er dog en undtagelse i resultatet på 4. årgang. Det har blandt andet udløst et nyt læseprojekt, som er et 3 årigt læsehandleplansprojekt, osm har fokus på faglig læsning. Fokus på dette skyldes blandt andet at vi gerne vil løfte resultaterne på mellemtrinnet i læsning Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Udviklingen er fortsat positiv. Vi vurderer at denne fremgang skyldes den systematiske indsats på dansk og matematik området. Vi har på hjemmesiden beskrevet, hvordan vi arbejder målrettet med indsatser og scrreninger allerede fra 0. klasse. Skolens resursecenter er tovholder for den store indsats. Af nye tiltag kan blandt andet nævnes ordblindehold samt diverse forløb der varetages af vores PLC. Vi er stolte over for andet 2 år i træk at bevæge os op ad i CEPOS-underøgelserne vedrørende undervisningseffekt, hvor vi for skoleåret 15/16 (seneste måling) ligger nr

6 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Resultaterne viser at vi fortsat er på vej i den rigtige retning. Det skyldes i høj grad den strukturerede indsats på dansk og matematikområdet på Kastrupgårdsskolen. Vi starter screeninger tidligt og tilfører derefter de resurser der er behov for. Denne centrale styring af tildeling af anden specialpædagogisk bistand mener vi har den bedste effekt. Desuden arbejder vi med familieklasse på skolen, som også er et tiltag der skal forsøge at bidrage positivt på ovenstående parameter. 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6.1. Elevernes trivsel skal øges Social trivsel Faglig trivsel Støtte og Ro og orden inspiration Kommunen Skolen Kommunen Skolen Kommunen Skolen Kommunen Skolen 14/15 4,0 3,9 3,7 3,6 3,2 3,1 3,6 3,5 15/16 4,1 4,0 3,7 3,6 3,2 3,1 3,6 3,6 16/17 4,1 4,0 3,7 3,6 3,2 3,1 3,7 3,7 Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Faglig trivsel Arbejdet med faglig trivsel er et forsøg på at kunne se eget potentiale i de mange krav i skolen. Derved forsøger vi på Kastrupgårdsskolen at skabe de bedst mulige forudsætninger for faglig trivsel. Specialklasserne er stadig belyst med større fokus i forhold til denne markør, da forventninger og realisme i forhold til egne kompetencer kan være udfordret. Det er et stort område der kalder på kompetenceudvikling af personalet. Ro og orden I med arbejdet med trivselsrapporten er vi gået i gang med at forsøge at gå dybere ind i begreberne som der bliver spurgt til. Hvad betyder uro/ro i timerne? Denne tilgang skal gøre vores resultat endnu mere operationelt og derved kunne målrette indsatserne. Dette bliver gjort ved kurser for lærere/pædagoger samt en ny fokuseret tilgang til netop selve testningen og indholdsanalyse af spørgsmålene. Desuden vil vi arbejde med elevrådet omkring begreberne medbestemmelse og elevdemokrati 6

7 Social trivsel Vi vælger fortsat at lægge vægt på skole/hjem-samarbejdet og forsøger sammen med skolebestyrelsen af sætte fokus på kontaktforældrenes opgave. Skolebestyrelsen vil være tovholder i et stort projekt om digital trivsel, hvor et af hovedelementerne vil være skole/hjem-samarbejdet. Det er en forudsætning for videre udvikling at vi får forældrene til at være en aktiv samarbejdspartner i netop arbejdet med klassernes sociale trivsel. Støtte og inspiration i undervisningen Vi arbejder fortsat med at tilgå emnet støtte og inspiration. Vi bruger værktøjet minuddannelse til at sætte mål for den enkelte elev og derved også kontraktliggøre læring med den enkelte. Gennem denne arbejdsmetode vil vi forsøge at kvalificere den støtte det enkelte barn skal have for at opnå sine opstillede mål. Det er en længere proces som kræver stort fokus og tålmodighed. Vi understøtter med vores vejlederteam, som blandt andet gennem klassekonferencer bistår med forløb og vejledning. 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Omhandles i kommunens samlede kvalitetsrapport. 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Mål: alle elever skal forlade folkeskolen med mindst 02 i dansk og matematik Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? På Kastrupgårdsskolen er vi meget tæt på at opnå denne målsætning. I opgørelsen for matematik er vi nede på en enkelt elev, der gør at målet ikke er opnået. I dansk ser vi samme billede, men har fokus på at tallet er lidt større i den mundtlige del. Dette sætter vi fokus på gennem faglig monitorering og prøveforberende undervisnig. Vi oplever, gennem vores bekrevne indsatser undervejs i barnets skoleforløb, at vi kan opnå målet. En stor udfordring er den voldsomt øgede tilgang af elever på skolens ældste trin. Det er udfordrende at nå at kortlægge et barns skoleforløb og derved kunne kvalificere indsatser på kort tid. De elever der kommer sent ind i skolen på Kastrupgårdsskolen kommer ofte med et forløb, hvor eneste vej har været skoleskift. Det er en resursetung opgave, som vi forsøger at strukturere anderledes gennem udviklingsudvalget. 9. Særlige fokusområder for Tårnby Kommune Kommunens kvalitetsrapport fungerer som et værktøj til at styre mål og resultater, der kan understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau. Det sker med baggrund i de data, som kommunerne og skolerne har adgang til og ved en evaluering af de særlige fokusområder, Tårnby Kommune har haft i det beskrevne skoleår. For at styrke kvalitetsrapportens funktion som styringsværktøj har vi i Tårnby Kommune valgt at beskrive skolernes arbejde med fokusområderne ikke alene for skoleåret 2016/2017, men frem til efteråret 2017, hvor kvalitetsrapporten er udarbejdet. 7

8 9.1. Undervisningen i folkeskolen varetages hovedsageligt af lærere med specifik undervisningskompetence lærere med linjefag eller kompetencer svarende hertil. Målet er et niveau på mindst 90 pct. i 2018 Hvad er skolens linjefagsdækning i procent? 88,6% Hvilke indsatser har skolen for at sikre målet på 90 % linjefagsdækning i alle fag inden 2018? Vi er godt på vej til at opnå målet. Vi har haft en naturlig udskiftning, det har gjort at vi har kunne ansætte de fagkombinationer vi har manglet. Det er dog en sårbar proces, da fagspektret er stort. Det er en løbende proces der kan ændre sig på meget kort tid. Fokus er dog stort og vi håber at vi også i fremtiden kan have en god dialog med personaleafdelingen om altid at ansætte de bedst kvalificerede og derved også opnå bedst mulig linjefagsdækning I Tårnby Kommune ønsker vi stærke børnefællesskaber, hvor flest mulige børn er en del af det almene lærings- og trivselsfællesskab Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har målene givet anledning til? På Kastrupgårdsskolen forsøger vi på bedst mulig vis at inkludere alle i klasse og læringsfællesskaber. Vi bruger det tætte lærer/pædagog-samarbejde til netop at arbejde med det relationelle og derved sætte fokus på fællesskabets værdier og derved skabe et naturligt behov hos alle elever for at tage del i fællesskaberne. Vi er med i et co-teaching projekt, hvor der netop arbejdes med inklusion. Dette er et pilotprojekt på 1. årgang. Desuden er det vigtigt at vi hele tiden drøfter klassesammensætningen på teammøderne, så vi er opmærksomme på mistrivsel i fællesskaberne og kan sætte ind i forhold til de udfordringer der måtte være. Resursefaktoren i inklusion er en vigtig forudsætning. Vi ser tegn på store udfordringer i overgangen fra 0. klasse til 1. klasse, da man går fra fast 2-voksen tid til at være alene i klasseværelset, og med skærpede faglige krav. Vi har i kommunen mulighed for at få hjælp fra det pædagogiske vejlederkorps, men samarbejdstiden omkring dette er udfordret, da lærerne og pædagogerne er bundet op i deres forberedelsestid. På hvilken måde har skolen gjort brug af vejlederkorpset? På koordineringsmøder med eksterne samarbejdspartner bliver der aftalt vejledningsforløb. Forløbene er af forskellig karakter, men bliver mødt åbent og nysgerrigt. Det er en vigtigt forudsætning at der er samarbejdstid tilgængeligt for det team der skal være en del af vejledningsforløbet. Dette kan være en logistisk udfordring pga. de mange skemalagte arbejdsopgaver Hvordan oplever skolen AKT og vejlederkorpsets roller, kompetencer og muligheder for at understøtte arbejdet med at skabe styrkede børnefællesskaber? Vi er stadig i en opbyggende fase. Kastrupgårdsskolens AKT-team har i den senere tid arbejdet intenst med at redefinere sig selv. Det har de gjort godt og netop interaktionen med vejlederkorpset står højt på listen over udviklingspotientiale. Vi vil i skoleåret 17/18 definere flere forløb, hvor vores AKT-team kan fortsætte fra vejlederkorpset opgave. Det har vi store forventninger til Betydningen af etnisk baggrund skal mindskes, og der skabes større chancelighed mellem et- og tosprogede elever Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har målene givet anledning til? Vi arbejder indgående med implementeringen af Handleplan for DSA i Tårnby Kommune På denne måde forventer vi at der skabes bedst mulig bund for et godt skoleliv. Ved at forsøge at skabe god faglig trivsel mener vi at det bliver lettere for den enkelte elev at begå sig i de sociale fællesskaber som er nøglen til et ligeværdigt skoleforløb. En af de store udfordringer ved dette er når vi modtager elever sent i skoleforløbet. Her er de faglige udfordringer så store at elever har utroligt svært ved at indgå i klassefællesskaberne. Vi synes ydermere at det er vigtigt at holde et højt dokumentationsniveau i forhold til at beskrive 2-sprogsbørnene. Det er et meget vigtigt redskab i 8

9 eksempelvis overgangen fra modtage-klasse til almen folkeskole. Det kræver indgående kendskab til denne elevgruppe, så vi får taget ordentlig hånd om i forvejen pressede børn. Hvor mange lærere, der underviste i DSA, havde linjefag eller længerevarende kurser i DSA (40 timer eller derover) dannet i DSA? 4 I hvor høj grad er den nyreviderede Handleplan for DSA i Tårnby Kommune 2016 implementeret på skolen? I meget høj grad I høj grad x I nogen grad I ringe grad Slet ikke 9. 4 Anvendelsen af it og digitale læremidler skal medvirke til at hæve elevernes faglighed, trivsel og udvikling Hvilke tiltag har skolen i forhold til vejledning af personale i medieproduktion og digitale platforme Vores it-koordinator samt PLC er meget opsøgende på at vejlede personalet på Kastrupgårdsskolen. Der er dog et meget stort pres på udlånet af it-udstyr på elevsiden, hvilket gør det svært for den enkelte lærer at arbejde fuldt ud med it som værktøj. Der er et stort ønske om 1:1 i forhold til itudstyr. Hvilke tiltag har skolen i forhold til kompenserende digitale læremidler (f.eks appwtriter) Skolens PLC afholder kurser for lærere, forældre og elever indenfor kompenserende digitale læremidler. Disse kurser er meget populære og vi forsøger nu at rulle flere brugerkurser ud helt ned til 0. klasse, hvor overskrifterne vil være uni-login og google-kørekort. Hvilke andre tiltag har skolen foretaget i forbindelse med anvendelsen af digitale læremidler? Vi vil meget gerne arbejde endnu mere med digitale læremidler. Det er dog en stor økonomisk post, som skolen ikke alene kan håndtere. Vi er derfor stærkt afhængig af centrale indkøb og nu hvor tilskudsmidler stopper er der mange abonnementer vi ikke kan fortsætte med. Hvilke udfordringer har skolen i forhold til at realisere målet? Den største udfordring er mængden af udstyr. Skal vi arbejde med IT som integreret værktøj er vi af den overbevisning at alle elever skal have tilgængeligt udstyr på alle tidspunkter. Det vil gøre at den enkelte elev lærer at håndtere det som et redskab, der kan blive valgt til og fra Lærernes arbejde i MinUddannelse understøtter den læringsmålstyrede undervisning Hvor langt er skolen i forhold til at realisere målet? Vi er nået langt i arbejdet med Minudddannelse. Alle lærere er i gang efter minimumskravbeskrivelsen. Oplevelsen er meget diffenrentieret men overvejende positiv. Programmet opleves til tider lidt tungt at navigere rundt i. Pædagogerne skal på kursus i platformen til efteråret Hvilke muligheder giver Minuddannelse? De teams som udnytter Minuddannelse oplever det som et positivt planlægningsværktøj med hurtig tilgang til eleverne. Det er vigtigt at pointere at evalueringsdelen i Minuddannelse kræver utrolig meget tid. 9

10 Hvilke udfordringer har skolen i forhold til realisering af målet? Skal man have fuldt udbytte af minuddannelse og mulighederne er det ønskeligt at alle elever har udstyr/devices at arbejde på og med. Derved kan man opnå den gensidige kommunikation omkring målsætning og evaluering. Selvevalueringen er afhængig af at man naturligt har udstyr til stede og derved mulighed for at tilgå planer, lektioner osv. med det samme Årgangsteamene samarbejder og bruger teamets samlede kompetencer til fremme af elevernes læring, trivsel og udvikling Hvad er skolens erfaringer og læringer i forhold til realisering af målet? Skolen er inddelt i årgangsteam på almensporet og faser i specialklasserne. Hvert team har en leder tilknyttet som deltager (så vidt muligt) på teammøderne. Vi har givet udviklingen af teams på Kastrupgårdsskolen god tid og derved forsøgt at skabe et læringsrum med plads til forsøg. Vi er nået langt og arbejdet med elevbeskrivelser, sagsgennemgang, netværksmøder o. lign er af høj kvalitet. Der er skemalagt 2 lektioner hver uge til dette arbejde. I indskolingen deltager pædagogerne på teammøder. Hvordan har skolen arbejdet med at fremme samarbejdet mellem lærere og pædagoger? Vi arbejder løbende med udvikling af samarbejdet mellem lærer og pædagoger. I indskolingen fungerer samarbejdet upåklageligt og meget konstruktivt. Der er stor grad af ligeværd. I forbindelse med pædagogernes kompetenceløft med minuddannelse tror vi på at samarbejdet kan få endnu en konstruktiv dimension. Primær årsag til at vi lykkedes er det skemalagte teammøde. Hvad kan understøtte, at målet opnåes? Vi er meget opsatte på at komme skridtet videre omkring teamets arbejde med fleksibel planlægning. Der er rigtig mange strukturelle udfordringer omkring dette. Fagsammensætning, engagement i flere team, linjefagskompetencedækning osv. osv. Vi forsøger med at skabe et skemarum som gør det muligt og naturligt at bytte fag og lektioner, men vi er her kun i den spæde opstart I Tårnby Kommune arbejder vi med åben skole som en integreret del af skoledagen for at fremme elevernes læring, trivsel og udvikling Hvad kendetegner jeres arbejde med den åbne skole? Vi går rigtig meget brug af den åbne skole. Vi er den skole i kommunen der benytter sig af flest forløb på Naturskolen. Det er vi stolte af. Vi opmuntrer dagligt til at man er undersøgende på lokalelivet og vores ansatte har en stor aktie I at vi føler os godt rustet når der tales om åben skole. I hvor høj grad gør I brug af lokale samarbejdspartnere, herunder skolens venner? Vi bruger portalen SIV, derudover har vi nogle faste aktører som er tilknyttet faste projekter. Desuden er vi meget glad for ungdomsskolens projekter og sætter stor pris på dette samarbejde. Hvilken rolle spiller SIV- portalen i forhold til at finde tilbud om åbne Skole? Det er godt redskab, som er nemt at navigere i. Der kommer dog flere og flere aktører på, hvor priserne ikke matcher de tilgængelige midler. Der er ingen tvivl om at begrebet åben skole også er en forretningsvej for flere aktører. Hvilken rolle har PLC på jeres skole i relation til åbne Skole? Vi har en åben skole koordinator i PLC. Hun varetager al udefra kommende information og formidler efter løbende vurderinger af priser og indhold. Det er vi meget glade for, og det er en af grundene til at det bliver godt brugt. 10

11 Hvilke tiltag vil I iværksætte for at fremme brugen af åben Skole i undervisningen? Vi er meget opmærksomme på at beskrivelsesdelen samt evaluering af forløb får en større plads på Kastrupgårdsskolen. Vi har været udfordret på at vi ikke får samlet nok op på forløbene; en bedre evalueringskultur vil kunne få mere kvalitet ind i valget af forløb. 11