Kvalitetsrapport 2016/2017

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport 2016/2017 Tårnby Kommune Tårnbygårdsskolen Englandsvej Kastrup Anna Murmann Tlf Nærmere oplysninger om skolens åbningstider, værdigrundlag, skolebestyrelse, elever, lærere, klassestruktur m.v. kan læses på skolens hjemmeside: tg.uvtaarnby.dk 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Skolevæsenet i Tårnby Kommune Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 02 i dansk og matematik Særlige fokusområder for Tårnby Kommune Undervisningen i folkeskolen varetages hovedsageligt af lærere med specifik undervisningskompetence lærere med linjefag eller kompetencer svarende hertil. Målet er et niveau på mindst 90 pct. i I Tårnby Kommune ønsker vi stærke børnefællesskaber, hvor flest mulige børn er en del af det almene lærings- og trivselsfællesskab Betydningen af etnisk baggrund skal mindskes, og der skabes større chancelighed mellem et- og tosprogede elever Anvendelsen af it og digitale læremidler skal medvirke til at hæve elevernes faglighed, trivsel og udvikling Lærernes arbejde i MinUddannelse understøtter den læringsmålstyrede undervisning Årgangsteamene samarbejder og bruger teamets samlede kompetencer til fremme af elevernes læring, trivsel og udvikling I Tårnby Kommune arbejder vi med åben skole som en integreret del af skoledagen for at fremme elevernes læring, trivsel og udvikling

3 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). 2. Skolevæsenet i Tårnby Kommune Tårnbys skolevæsen er som skolevæsnerne i hele landet stadig i udvikling for at få folkeskolereformens mange nye tiltag sat godt i spil i en hverdag, hvor alle elever lærer, trives og udvikler sig maksimalt. Mange tiltag er ved at være en helt naturlig del af medarbejdere og elevers skole-hverdag. På andre områder er vi stadig i gang med at afprøve, hvilke metoder der virker bedst. Vi er ikke i mål, og vores elever opnår stadig ikke helt de faglige og trivselsmæssige resultater, vi ønsker og har opsat kommunale effektmål for. Flere børn og unge trives at målingen på temaet Støtte og inspiration stiger fra 3,2 til 3,3 eller derover (inden 17/18) Flere unge gennemfører prøven i dansk og matematik med en fastsat minimumskarakter ingen elever forlader folkeskolen med under 02 i dansk og matematik antallet af elever, der får 02 eller derunder i dansk og matematik falder år for år Flere unge ved folkeskolens prøver opnår bedre faglige kompetencer karaktergennemsnittet for de bundne prøver skal nærme sig og ligge på eller over landsgennemsnittet fra og med skoleåret 17/18 Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse antallet af ikke uddannelsesparate i 8 klasse skal nærme sig landsgennemsnittet på 24 % 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse antallet af elever, der efter 6 år har gennemført en ungdomsuddannelse skal være stigende år for år Derfor skal vi fortsat udvikle vores praksis, lære af både hinanden og omverdenen og løbende justere og kvalificere vores indsatser og praksis, så vi gør vores gode skoler endnu bedre. Vores fokusområder i Tårnby har i både skoleåret og skoleåret været følgende: Teamsamarbejde: Vi ønsker, vores team på skolerne samarbejder professionelt med fokus på læring og trivsel. Videndeling og faglig udvikling: Vi ønsker en kultur, hvor vi lærere af hinanden, kapacitetsopbygger den enkelte skole og kompetenceudvikler vores praksis 3

4 Variation i skoledagen: Vi ønsker, at vores elevers faglighed, trivsel og udvikling fremmes gennem et varieret og alsidigt læringsmiljø Inklusion og trivsel: Vi ønsker stærke børnefællesskaber, hvor alle børn lærer, trives og udvikler sig ud fra det enkelte barns muligheder. I kvalitetsrapporterne kan I derfor læse ikke alene om vores elevers faglige og trivselsmæssige resultater, men også om, hvordan skolerne arbejder med disse fokusområder, og hvilke erfaringer vi har gjort os til gavn for vores elever. Fremadrettet vil det særligt være indsatsområdet Teamsamarbejde, der er fokus på. Tårnby Kommune har nemlig fået en bevilget 9 mio. kr. fra A.P. Møller Fondens folkeskoledonation. I samarbejde med professionshøjskolen Metropol vil Tårnby de næste tre år gennemføre et storstilet udviklingsprojekt, hvor alle lærere, skole-pædagoger, skoleledelser og skolekonsulenter får kompetenceudvikling og praksisnær vejledning med henblik på at gøre vores team til det, der i fagterm kaldes professionelle læringsfællesskaber til gavn for vores elever. Anja Ougaard - skolechef * * *. Kvalitetsrapport for Tårnbygårdsskolen. 3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever mindst opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. 4

5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Alle elever deltager så vidt muligt i de nationale test. Kriteriet er, at eleven højst er 1 år bagud for at testen giver mening. Målene for læringen tager udgangspunkt i det enkelte barns faglige og sociale status og udviklingstrin ift. dets funktionsforstyrrelser. Der arbejdes med individuelle indsatser og med mål om, at der ses en progression i barnets udvikling år for år. De nationale test giver ikke et specifikt billede af det enkelte barns kompetencer og udviklingsmuligheder i dansk og i matematik. Testene giver et samlet overblik over en stor gruppe børn. Derfor er der et langt større fokus på at teste børnene i diagnostiske test i dansk og i matematik for at konstatere, om der er sket en udvikling for barnet for herefter at tilrettelægge en handleplan indenfor den nærmeste udviklingszone. Alle personaler arbejder med konkrete læringsmål for det enkelte barn i den digitale læringsplatform Min Uddannelse samt med en årlig statusrapport. Der er udfærdiget et årshjul, som personalet skal følge fremadrettet, der angiver, hvornår der testes i dansk og i matematik samt om, hvornår der følges op ved læringskonferencer med hjælp fra læse- og matematikvejleder. Ved fagteammøderne er der fokus på status, videndeling, mål for fagene og materialebehov for at undervisningen kan være så varieret og motiverende som muligt for barnet og på skolen som helhed. 5

6 4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Hver gruppe på skolen har personaler tildelt, så det er muligt at dele børnene op i hold, herunder de allerdygtigste elever. Skolen har i udskolingen fordelt børnene, så det har været lettere at rette undervisningen efter gruppens niveau. Dette har tilgodeset de dygtigste elever samt de elever, der har haft brug for en anden læringstilgang end den mere boglige, så alle bliver så dygtige, de kan. Fremadrettet er det blevet besluttet, at når barnet når udskolingen, svarende til omkring 8. klasse, skal der kunne tilbydes skolegang på Kastrupgårdsskolen i en gruppeordning for elever, som har opnået faglige og sociale kompetencer til at kunne opnå en fuld afgangangsprøve i alle fag. Tårnbygårdsskolen skal fra skoleåret kunne føre eleverne frem til folkeskolens prøver i dansk, matematik og engelsk, hvis eleven har opnået tilstrækkelige kompetencer. Der undervises fortsat i alle fag på skolen, men undervisningen er mere temarettet i den øvrige fagrække. Dette udvidede tilbud er lavet for at gøre specialundervisningstilbuddene i Tårnby så attraktive og målrettede som muligt. Tårnbygårdsskolen er den skole i kommunen, der modtager børn med de mest vidtgående problematikker og behov. 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Skolen har en bred målgruppe med meget forskellige kompetencer og funktionsforstyrrelser. Børnene testes hvert år med test, der giver et mere præcist billede af elevernes læse og matematikfærdigheder, således at skolen får flere data på det enkelte barns progression. Læsevejlederen yder specifik hjælp med læseløft til elever, som har store problemer med at knække læsekoden. I det kommende skoleår uddannes en matematikvejleder og denne skal ligeledes arbejde med matematikløft herunder tidlig matematikindsats til marginalgrupper (TMTM) i indskolingen. Skolen har generelt stort fokus på netop dansk og matematik som værende de fag, der er de vigtigste ift. at opnå tilstrækkelige kompetencer til at kunne klare sig efter Tårnbygårdsskolen. Bl.a. derfor har vi igennem de senere år haft fokus på linjefagsuddannelse i matematik, da denne manglede. Der er nu 6 uddannede matematiklærere på skolen. Undervisningen tilrettelægges altid ud fra barnets forudsætninger med stor differentiering og variation. Den konkrete udmøntning er i et understøttende læringsmiljø med lærere og pædagoger i et meget tæt samarbejde omkring barnet. 6

7 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6.1. Elevernes trivsel skal øges Social trivsel Faglig trivsel Støtte og Ro og orden inspiration Kommunen Skolen Kommunen Skolen Kommunen Skolen Kommunen Skolen 14/15 4,0 3,8 3,7 3,5 3,2 3,2 3,6 3,7 15/16 4,1 4,0 3,7 3,6 3,2 3,2 3,6 3,6 16/17 4,1 4,0 3,7 3,5 3,2 3,2 3,7 3,7 Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Faglig trivsel Skolens score er stort set den samme som ved målingen i Der er udfærdiget en proces og handleplan vedr. de kommunalt besluttede indsatsområder om elevernes trivsel på skolen. Det er vigtigt at understrege, at skolen hvert år har en relativ stor udskiftning af børn, som skal videre til andre skoletilbud og ungdomsuddannelser. De børn, vi modtager, er næsten altid børn, der i meget høj grad har mistrives i den almene folkeskole, og for mange har den slet ikke været til stede, da barnet har været fraværende fra skolegang igennem længere tid. Derfor er der et meget stort arbejde i at få barnet til at trives godt igen. Netop dette bliver der på skolen brugt rigtig mange kræfter på at få barnet ind i fællesskabet, og der er mange trin på vejen derhen lige fra at hjemmeundervise barnet, hente barnet på hjemadressen til, at barnet kan have få timer på skolen til andre børn, der meget hurtigt kommer i rigtig god trivsel både fagligt og socialt. Børn trives bedst med at lære, når de er en del af et fællesskab. Fællesskabet er udgangspunktet i respekten for ovenstående. Der arbejdes i.f.t. skolens kerneopgaver om social, faglig og fysisk læring i et tæt og komplementerende samarbejde lærere og pædagoger imellem. Alle skolens elever hjælpes med at lære. For at sikre de bedste betingelser er skolen altid forpligtet til at tilrettelægge dagen i et læringsmiljø med forskellige læringstilgange, rum og deltagelsesmuligheder. Med ovenstående in mente ses resultatet som tilfredsstillende. Ro og orden og social trivsel Den samlede score er lidt bedre end ved målingen i Vi ser en vigtighed i at holde fokus på samme nedslag gennem flere år, så vi har et sammenligningsgrundlag samt fordi, de fortsat kan forbedres. Vi kan se, at de grupper, der har deltaget i trivselsmålingen sidste år, 7

8 umiddelbart har en bedre måling end nye grupper (jf. ovenstående omkring de meget sårbare nye børn), som skolen modtager. Handleplanen indenfor områderne ro og orden samt social trivsel har fokus på nedslaget om: Er du glad for din klasse. Netop omkring dette spørgsmål har skolen forbedret sig. Der er i grupperne arbejdet med klasseregler, klassemøder og handicapforståelse. Der er udarbejdet en antimobbepolitik. På forældremøderne inddrages forældrene i arbejdet med trivselsmålingen bl.a. ved at inddrage dem i at skabe legefællesskaber og sociale arrangementer. Skolebestyrelsen arbejder aktivt med at inddrage forældrene bl.a. ved sociale arrangementer og cafèmøder med oplæg om et aktuelt emne. Elevrådet igangsætter aktiviteter, der giver fællesskab f.eks. har der været årlig banko, og ved sommerfesten har de arrangeret en bod og boldspil. I indskolingen skal der i det kommende skoleår ift. trivselsarbejdet arbejdes ud fra SFO-visionen (jf. skoleporten). Målene for at nå visionen bliver der arbejdet med over hele barnets dag på skolen. Målene for trivslen er konkret udformet i en dialogmappe mellem skole og hjem med overskriften: Sådan har jeg det på Tårnbygårdsskolen. Støtte og inspiration i undervisningen: Handleplanen indenfor området Støtte og inspiration og medbestemmelse har fokus på nedslaget om : Er undervisningen kedelig. Der er stort fokus på området, men må konstatere, at vi ikke har rykket os. Om det skyldes, at mange af børnene har det vanskeligt med at håndtere krav om at arbejde med skolefaglige materialer, vides ikke præcist. Alle børnene bliver meget tæt støttet og guidet, da det er en forudsætning for, at de kommer i læring og trivsel med udgangspunkt i deres funktionsforstyrrelser. På voksenniveau vil vi fortsat have et særligt fokus på variation og bevægelse, så vi skaber en hverdag, der er så meningsfuld som mulig for børnene. Skolens vejledere, ALT koordinator, PUU, PLC samt ledelsen understøtter en udvikling, der skaber deltagelsesmuligheder for alle. Vi vil specifikt arbejde med: Den åbne skoles muligheder som et indsatsområde. At være aktive voksne i at igangsætte lege som et indsatsområde. At udskolingen arbejder med indsatsområdet viden i kroppen. På hele skolen fortsat inddrager mulighederne i Leg på streg. Fortsat at arbejde med udebasens mange muligheder. At fortsætte med at inddrage den neuroaffektive udviklingspsykologi i børnegruppen som et indsatsområde. I højere grad at arbejde med elevernes medansvar og medindflydelse f.eks. ved elevvalgte emner på temadagene. 8

9 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Omhandles i kommunens samlede kvalitetsrapport. 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 02 i dansk og matematik Mål: Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst 02 i dansk og matematik Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? I 2017 har skolen ført de elever, der var tilmeldt folkeskolens prøver i dansk og i matematik til prøve med et resultat på 02 eller derover, hvilket betragtes som en stor succes. Mange af eleverne har endda opnået ovenud flotte karakterer, som ligger over gennemsnittet. Eleverne på skolen har hver især meget forskellige forudsætninger for at kunne gå til folkeskolens prøver i 9. eller 10. klasse. Derfor giver det meget lidt mening at sammenligne de forskellige afgangshold år for år. Det giver et misvisende billede, da skolen nogle år vil have mange elever, der er i stand til at gå til prøver, og andre år vil der være færre. For de elever, der ikke går til prøver arbejdes der med alternative evalueringer, så alle elever forlader skolen med en skriftlig dokumentation. Fremadrettet skal der udvikles på denne evalueringsform. Vigtigst er det, at eleverne udvikler tilstrækkelige kompetencer til at kunne klare sig efter Tårnbygårdsskolen. I skoleåret gik 11 elever til Folkeskolens prøver. 10 elever var frameldt prøverne og indgik i alternative evalueringer. Mange af eleverne fortsætter på efterskoler, STU ( særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser ) eller andre kompetencegivende ungdomsuddannelser, hvor flere opnår gode resultater herunder folkeskolens prøver med mindst karakteren 02 i dansk og i matematik. 9. Særlige fokusområder for Tårnby Kommune Kommunens kvalitetsrapport fungerer som et værktøj til at styre mål og resultater, der kan understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau. Det sker med baggrund i de data, som kommunerne og skolerne har adgang til og ved en evaluering af de særlige fokusområder, Tårnby Kommune har haft i det beskrevne skoleår. For at styrke kvalitetsrapportens funktion som styringsværktøj har vi i Tårnby Kommune valgt at beskrive skolernes arbejde med fokusområderne ikke alene for skoleåret 2016/2017, men frem til efteråret 2017, hvor kvalitetsrapporten er udarbejdet Undervisningen i folkeskolen varetages hovedsageligt af lærere med specifik undervisningskompetence lærere med linjefag eller kompetencer svarende hertil. Målet er et niveau på mindst 90 pct. i 2018 Hvad er skolens linjefagsdækning i procent? 94% Hvilke indsatser har skolen for at sikre målet på 90 % linjefagsdækning i alle fag inden 2018? 9

10 Skolen er meget tæt på fuld linjefagsdækning i hovedfagene dansk, matematik og engelsk. Vi ønsker at udvide antallet af lærere med linjefag i de naturfaglige fag, da undervisningen i de enkelte grupper er fordelt på få personer af hensyn til børnene, så der ikke kommer for mange voksne ind over barnets hverdag. Derfor bliver varetagelsen af disse fag sårbar. Derfor vil vi fremover i ansættelseshenseende have fokus på lærere med linjefagskompetence i geografi, biologi og natur/teknik. Skolens fysikundervisning varetages af lærere fra Løjtegårdsskolen, hvorfor det ikke findes aktuelt at uddanne fysiklærere I Tårnby Kommune ønsker vi stærke børnefællesskaber, hvor flest mulige børn er en del af det almene lærings- og trivselsfællesskab Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har målene givet anledning til? Tårnbygårdsskolens børn er i udgangspunktet ikke en del af det almene lærings- og trivselsfællesskab. Skolen ligger på en adskilt matrikel. Dette giver udfordringer ift. målet. Børnene er visiteret til skolen, bl.a. fordi de netop ikke kan være i det almene lærings- og trivselsfællesskab. Derfor definerer vi, at skolens børn er meget betydningsfulde i skolens fællesskab, hvor vi gør alt for at barnet er en del af dette med en følelse af selvværd, selvtillid samt at kunne mestre at være sammen med andre. Fokus vil altid være på også at være orienteret mod det almene miljø. Dette sker bl.a. ved at have temarettet undervisning med mange oplevelser udenfor skolen, der tages med tilbage til det videre arbejde. Jf. afsnittet om den åbne skole. Udebasens tilbud er i denne sammenhæng også rettet mod det almene, hvor mottoet er: Luk fårene ud på en større mark altid i en ramme, som børnene kan håndtere med guidning og forberedelse. Skolen har i et begrænset omfang deltaget i de kommunale arrangementer. Det vurderes fra gruppe til gruppe om det giver mening i det store fællesskab. Skolen tilrettelægger selv dagene i vores regi f.eks. matematikkens dag, idrætsdag, sundhedsuge og naturvidenskabsuge. Ligeledes bliver der altid i revisitations-sammenhæng drøftet, hvilket skoletilbud der er det bedste for barnet om muligt hen imod det mere almene fællesskab. Nogle få af skolens børn går på en almindelig klub eller SFO for at bevare tilknytningen til det almene, når det giver mening. På hvilken måde har skolen gjort brug af vejlederkorpset? Skolen gør ikke brug af vejlederkorpset, da vejlederkorpset ind til nu har været rettet mod de almene skoler. Skolen bliver hjulpet og støttet af ROF`s vejledere og konsulenter. Fra det kommende skoleår får disse en mere fast forankring til skolens grupper, hvor der er udfærdiget en plan for denne vejledning og støtte i en refleksiv praksis. 10

11 9.3. Betydningen af etnisk baggrund skal mindskes, og der skabes større chancelighed mellem et- og tosprogede elever Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har målene givet anledning til? Der arbejdes altid på skolen med udgangspunkt i det enkelte barns behov i en individuel handleplan uagtet om barnet er et - eller to-sproget. Elever med to-sprogsproblematikker screenes for at finde ud af sværhedsgraden for derefter at udfærdige en specifik handleplan for to-sprogsarbejdet. Dette for at sikre, at betydningen af den etniske baggrund mindskes, og der skabes chancelighed. Børn med to-sprogsbaggrund tilbydes timer hos to personaler - enten en lærer eller en pædagog - i perioder af skoleåret, med et særligt fokus på sprogforståelsen og på, hvordan barnet trives. Dette arbejde er altid i et tæt samarbejde med det kendte personale og gerne i klassefællesskabet. Ved møder med forældrene deltager en tolk, hvis nødvendigt. Hvor mange lærere, der underviste i DSA, havde linjefag eller længerevarende kurser i DSA (40 timer eller derover) dannet i DSA? En lærer har et længerevarende kursus En pædagog har et længerevarende kursus En lærer har linjefagsuddannelse I hvor høj grad er den nyreviderede Handleplan for DSA i Tårnby Kommune 2016 implementeret på skolen? I meget høj grad I høj grad I nogen grad x I ringe grad Slet ikke 9. 4 Anvendelsen af it og digitale læremidler skal medvirke til at hæve elevernes faglighed, trivsel og udvikling Hvilke tiltag har skolen i forhold til vejledning af personale i medieproduktion og digitale platforme Skolens medievejleder samarbejder med fagudvalgsformænd om at udbrede kendskab omkring tilgængelige digitale redskaber. En gang årligt tages Skoletube op til revision, hvor ændringer af indhold og nye værktøjer præsenteres på et fælles personalemøde. Hvilke tiltag har skolen i forhold til kompenserende digitale læremidler (f.eks appwriter) Alle elever har muligheden for at benytte sig af de kompenserende digitale hjælpemidler, som personalet finder aktuelt. Skolens medievejleder kan hjælpe alle lærere og pædagoger i gang med brugen af disse. Fagudvalgene bruges som forum for udbredelsen af viden omkring tilgængelige digitale hjælpemidler. Hvilke andre tiltag har skolen foretaget i forbindelse med anvendelsen af digitale læremidler? 11

12 Skolen har over de sidst par år indkøbt mange digitale læremidler. Dette betyder, at en nu betragtelig andel af skoles budget til undervisningsmidler bruges på abonnementer. Derfor har vi besluttet, at fagudvalgene løbende evaluerer anvendelsesmulighederne på disse læremidler og relevansen ud fra skolens kerneopgave. En gang årligt samler ledelsen og PLC op på brugen af indkøbte digitale læremidler. Hvilke udfordringer har skolen i forhold til at realisere målet? Tidligere har netværksdækning og antal og maskiner været en reel udfordring. Sidste års udbedring af netværket og skolens store fokus på indkøb af Chromebooks har dog forbedret dette markant. Skolen ønsker forsat at udvide antallet af Chromebooks Lærernes arbejde i MinUddannelse understøtter den læringsmålstyrede undervisning Hvor langt er skolen i forhold til at realisere målet? Alle grupper opfylder kommunens centralt besluttede minimumskrav til MinUddannelse. Især i udskolingen bruges værktøjet meget aktivt, da eleverne i denne aldersgruppe i høj grad undervises ved hjælp af digitale læremidler, hvilket MinUddannelse i særdeleshed egner sig til. Hvilke muligheder giver MinUddannelse? Minuddannelse er et glimrende planlægningsværktøj, som giver lærerne mulighed for at tilrettelægge deres undervisning på en let og overskuelig måde. Især i udskolingen hjælper værktøjet elever og forældre med at skabe overblik over indholdet i skoledagen samt at samle elevens arbejde på en hensigtsmæssig måde. For elever, der afslutter skolen med en afgangsprøve i et eller flere fag, har værktøjet også vist sig brugbart til at holde styr på de mange materialer, som skal anvendes til disse prøver. Hvilke udfordringer har skolen i forhold til realisering af målet? I indskolingen har det været sværere at finde en praktisk anvendelse af MinUddannelse som andet end et planlægningsværktøj for personalet. Skolens elever er på meget forskellige niveauer i deres udvikling både fagligt og socialt. MinUddannelse egner sig bedst som et klasseværktøj, hvor alle undervises ud fra samme tema/emne. Dette er ikke altid virkeligheden på Tårnbygårdsskolen, hvor alle eleverne i en klasse kan arbejde helt individuelt i et eller flere fag Årgangsteamene samarbejder og bruger teamets samlede kompetencer til fremme af elevernes læring, trivsel og udvikling Hvad er skolens erfaringer og læringer i forhold til realisering af målet? Det er fast praksis på skolen, at den er organiseret i team - kerneteam og storteam - med ugentlige møder i hvert af de to fora. Kerneteamsamarbejdet er forankret omkring den enkelte gruppes aktiviteter og omkring det enkelte barn, dennes forældre og familie. Storteamsamarbejdet er med mål om et bredere tværfagligt samarbejde i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen for at øge mulighederne for et større kompetencefællesskab og sammenhængskraft, hvor personalet på tværs af kerneteamene hjælper og støtter hinanden i de daglige arbejdsopgaver med praksis-, videns - og erfaringsdeling. 12

13 Storteamet har en fast dagsorden og bliver fulgt tæt af ledelsen. Ledelsesgruppen har delt sig således, at der er tilknyttet en leder til indskolingen, til mellemtrinnet og til udskolingen. Dette har fremmet samarbejdet ledelse og medarbejdere imellem og har givet et langt bedre grundlag for at være pædagogisk leder i et støttende og udviklende læringsmiljø. Skolens vejledere og ROF deltager med mellemrum i teammøderne om, hvordan praksis kan understøttes med fokus på trivsel og læring hos børnene, samt at den enkelte medarbejders arbejdsglæde fremmes, og der skabes grundlag for og støtte til at arbejdet med børnene og med forældrene bliver så kvalitativt, overkommeligt og kompetent som mulig. Hvordan har skolen arbejdet med at fremme samarbejdet mellem lærere og pædagoger? Teamene består af den samlede medarbejdergruppe lærere og pædagoger. Disse arbejder i et ligeværdigt kompetencefællesskab og deltager altid samtidigt ved teammøderne. Det har været fremmende for samarbejdet og fællesskabsforståelsen, at ledelsen er tættere på teamene og deltager i storteammøder og ofte i andre sammenhænge herunder i netværksmøder, samtaler og i den daglige praksis. Det har været fremmende, at ledelsesteamet er kommet tættere på at være et lærings-team med et fast afsat ugentligt møde og et månedligt heldagsmøde, hvor der særligt er tid og rum til refleksion og udvikling. Det har haft stor betydning, at ledelsen har været eller er i gang med videreuddannelse samt har deltaget i udviklingsforløbet omkring kollaborativ ledelse. Ligeledes har det haft betydning, at det er hele kontoret, der mødes - også den administrative medarbejder. Det har samlet set betydet, at der er større sammenhængskraft og afstemthed i hele organisationen. Det har været fremmende, at storteamene har mødtes ved heldagsmøder fra kl gange om året - sammen med nærmeste leder med mål om at evaluere den forgangne periode, indsatsområderne og teamaftalerne samt sætte fokus på den næste periode med læringsmål. MinUddannelsesplatform har været værktøjet, hvor det har været et mål sammen at dygtiggøre sig i brugen af dette. Det har været fremmende, at lærere og pædagoger samarbejder om det enkelte barn sådan, at et barn har en kontaktpædagog og en kontaktlærer. Det har været fremmende for samarbejdet, at der har været fokus på den fælles kompetenceudvikling indenfor det specialpædagogiske felt. Her har den relativt omfattende kursusrække i den neuroaffektive udviklingspsykologi skabt et fælles sprog. Fremadrettet er der lagt en kompetenceudviklingsplan for det videre arbejde nu også med viden om, hvad teacchpædagogikken kan tilføre Tårnbygårdsskolen. Det har været fremmende, at ROF er kommet mere på banen med møder med ledelsen og med vejledning til teamene. For det kommende skoleår bliver der fast tilknyttet vejledning til de enkelte grupper i en afstemt plan med aktionslæring og teamrefleksion. Formålet er, at sikre trivsel og udvikling hos børnene med en stadig større kompleksitet i diagnosebilledet samt om gruppedynamikken i forhold til det enkelte individ. Hvad kan understøtte, at målet opnås? 13

14 For at understøtte ovenstående ses det som meget positivt, at der for det kommende skoleår sker en fornyelse af pædagogisk læringscenters arbejde (PLC) og omkring arbejdet i pædagogisk udviklingsgruppe (PUU). Dette er blevet fordret via konsulentfirmaet Genitor, som skolen indgår i et samarbejde med. Der ses en udfordring i, at medarbejderne er meget kompetente til deres specifikke opgaver i den enkelte gruppe. Hvilket er et kæmpe løft for skolen, men de har vanskeligere ved at lære af andre. Det har betydet, at det har været svært for skolens vejledere at blive inviteret ind i klasserummet hos kollegerne samt, at det er en udfordring at få en egentlig refleksiv praksis i gang ved storteammøderne således, at skolen kommer længere i sit mål om at skabe en kultur, hvor der kapacitetsopbygges gående fra en mere lukket kultur omkring en gruppe til en mere åben og samskabende kultur I Tårnby Kommune arbejder vi med åben skole som en integreret del af skoledagen for at fremme elevernes læring, trivsel og udvikling Hvad kendetegner jeres arbejde med den åbne skole? Skolen har i mange år arbejdet med åben skole uden reelt at benytte denne fællesnævner for dette arbejde. Skolens målgruppe har ofte behov for anderledes og gerne aktive måder at lære på. Derfor har det altid været naturligt for skolens personale at søge uden for skolens fysiske rammer. Åben skole-begrebet giver skolen muligheden for at samle og udvikle på denne praksis i en fælles forståelse, så vi kan blive endnu dygtigere til at lave en varieret undervisning, som fremmer læring, trivsel og udvikling for alle elever. I hvor høj grad gør I brug af lokale samarbejdspartnere, herunder skolens venner? Det har ikke været let at få gang i skolens venner på SIV-portalen. I slutningen af skoleåret har vi dog fået et par enkelte kontakter. Vi håber, at det kommende skoleår vil byde på lidt mere interaktion med denne gruppe af samarbejdsparter. Hvilken rolle spiller SIV- portalen i forhold til at finde tilbud om åbne Skole? Personalet orienteres løbende om indholdet på SIV-portalen og opfordres generelt til at benytte den som værktøj til arbejdet omkring åben skole. Indtil nu har denne portal dog ikke spillet den store rolle, da mange personaler har stor erfaring med arbejdet omkring åben skole, og derfor tit tager kontakt til samarbejdsparter uden om det etablerede system. Hvilken rolle har PLC på jeres skole i relation til åbne Skole? Skolens åben skole-tovholder er medlem af PLC, og derfor er PLC et naturlig forum for udbredelse af kendskab til tilbud og muligheder i åben skole. Åben skole-tovholderen kan gennem PLC s planlagte møder arbejde tæt sammen med skolens faglige vejledere og planlægningen af forløb i den kommende tid. Hvilke tiltag vil I iværksætte for at fremme brugen af åben Skole i undervisningen? I skoleåret har skolen indgået samarbejdsaftaler med henholdsvis Naturskolen om en række åben skole-forløb i faget dansk, samt badmintonklubben KMB og en række forløb i faget matematik. Her deltager flere grupper fra både indskoling, mellemtrin og udskoling. Skolens viceskoleleder samt åben skole-tovholder vil gennem året udvikle skolens strategi på åben skole-området for at styrke indholdet i disse forløb. 14