Kvalitetsrapport 2016/2017

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport 2016/2017 Tårnby Kommune Korsvejens Skole Tårnbyvej Kastrup Hanne Larsen, skoleleder Tlf.nr ko.uk@taarnby.dk Nærmere oplysninger om skolens åbningstider, værdigrundlag, skolebestyrelse, elever, lærere, klassestruktur m.v. kan læses på skolens hjemmeside: 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Skolevæsenet i Tårnby Kommune Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Særlige fokusområder for Tårnby Kommune Undervisningen i folkeskolen varetages hovedsageligt af lærere med specifik undervisningskompetence lærere med linjefag eller kompetencer svarende hertil. Målet er et niveau på mindst 90 pct. i I Tårnby Kommune ønsker vi stærke børnefællesskaber, hvor flest mulige børn er en del af det almene lærings- og trivselsfællesskab Betydningen af etnisk baggrund skal mindskes, og der skabes større chancelighed mellem et- og tosprogede elever Anvendelsen af it og digitale læremidler skal medvirke til at hæve elevernes faglighed, trivsel og udvikling Lærernes arbejde i MinUddannelse understøtter den læringsmålstyrede undervisning Årgangsteamene samarbejder og bruger teamets samlede kompetencer til fremme af elevernes læring, trivsel og udvikling I Tårnby Kommune arbejder vi med åben skole som en integreret del af skoledagen for at fremme elevernes læring, trivsel og udvikling

3 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). 2. Skolevæsenet i Tårnby Kommune Tårnbys skolevæsen er som skolevæsnerne i hele landet stadig i udvikling for at få folkeskolereformens mange nye tiltag sat godt i spil i en hverdag, hvor alle elever lærer, trives og udvikler sig maksimalt. Mange tiltag er ved at være en helt naturlig del af medarbejdere og elevers skole-hverdag. På andre områder er vi stadig i gang med at afprøve, hvilke metoder der virker bedst. Vi er ikke i mål, og vores elever opnår stadig ikke helt de faglige og trivselsmæssige resultater, vi ønsker og har opsat kommunale effektmål for. Flere børn og unge trives at målingen på temaet Støtte og inspiration stiger fra 3,2 til 3,3 eller derover (inden 17/18) Flere unge gennemfører prøven i dansk og matematik med en fastsat minimumskarakter ingen elever forlader folkeskolen med under 02 i dansk og matematik antallet af elever, der får 02 eller derunder i dansk og matematik falder år for år Flere unge ved folkeskolens prøver opnår bedre faglige kompetencer karaktergennemsnittet for de bundne prøver skal nærme sig og ligge på eller over landsgennemsnittet fra og med skoleåret 17/18 Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse antallet af ikke uddannelsesparate i 8 klasse skal nærme sig landsgennemsnittet på 24 % 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse antallet af elever, der efter 6 år har gennemført en ungdomsuddannelse skal være stigende år for år Derfor skal vi fortsat udvikle vores praksis, lære af både hinanden og omverdenen og løbende justere og kvalificere vores indsatser og praksis, så vi gør vores gode skoler endnu bedre. Vores fokusområder i Tårnby har i både skoleåret og skoleåret været følgende: Teamsamarbejde: Vi ønsker, vores team på skolerne samarbejder professionelt med fokus på læring og trivsel. Videndeling og faglig udvikling: Vi ønsker en kultur, hvor vi lærere af hinanden, kapacitetsopbygger den enkelte skole og kompetenceudvikler vores praksis 3

4 Variation i skoledagen: Vi ønsker, at vores elevers faglighed, trivsel og udvikling fremmes gennem et varieret og alsidigt læringsmiljø Inklusion og trivsel: Vi ønsker stærke børnefællesskaber, hvor alle børn lærer, trives og udvikler sig ud fra det enkelte barns muligheder. I kvalitetsrapporterne kan I derfor læse ikke alene om vores elevers faglige og trivselsmæssige resultater, men også om, hvordan skolerne arbejder med disse fokusområder, og hvilke erfaringer vi har gjort os til gavn for vores elever. Fremadrettet vil det særligt være indsatsområdet Teamsamarbejde, der er fokus på. Tårnby Kommune har nemlig fået en bevilget 9 mio. kr. fra A.P. Møller Fondens folkeskoledonation. I samarbejde med professionshøjskolen Metropol vil Tårnby de næste tre år gennemføre et storstilet udviklingsprojekt, hvor alle lærere, skole-pædagoger, skoleledelser og skolekonsulenter får kompetenceudvikling og praksisnær vejledning med henblik på at gøre vores team til det, der i fagterm kaldes professionelle læringsfællesskaber til gavn for vores elever. Anja Ougaard - skolechef * * * 3. Mål og resultatmål Kvalitetsrapport for Korsvejens skole Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. 4

5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Målet opnås på 6. og 8. årgang, dog ikke på 2. og 4. årgang. Skolen er inde i en god udvikling, hvor der i planlægning af skoleåret 2017/2018 var og stadig er stort ledelsesmæssigt fokus på tiltag, som kan understøtte elevens progression. Dette eksemplificeres ved følgende: Fælles grundlæggende pædagogisk og didaktisk tilgang til alle elever individuel progression. Dansk og matematik er ved delehold prioriteret fremfor praktisk/musiske fag. 100% linjefagsdækning eller kompetencer svarende til linjefag. Deltagelse i Elevløft. RessourceCenter-Udvalg, som mødes hver 14. dag. Udvalget arbejder med systematisk fokus på elevresultater og ressourcerallokering. 2 matematik-vejledere, 1 DSA- samt 2 danskvejledere (sidstnævnte under uddannelse). Udarbejdelse af årshjul: forebyggende, foregribende og indgribende dansk- og matematik-tiltag på alle årgange Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? I dansk og matematik har andelen generelt været stigende de sidste 2 år. Skolen ønsker at give området mere opmærksomhed og har derfor allokeret ressourcer til en talentvejleder. Derudover arbejdes der med følgende tiltag: Fokus på individuel progression. Talentvejleder, der underviser hold i på tværs af årgangene. F.eks. Faglige kompetencer frustration, evaluering, feedback progression. 5

6 Deltagelse i Junior Talent. Gennemfører TMTM-forløb. Deltager i KIDM-forskningsprojekt. Løbende didaktisk samtale om undervisningsdifferentiering i fagudvalgene. 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Desværre har andelen været stigende i dansk, og der er en stor spredning på eleverne i matematik. Dette har givet anledning til følgende: Systematisk deltagelse af dansk-og matematik-vejleder i undervisningen i indskolingen (forebyggende). 2 x 1½ time ugentlig skemalagt fordybelsesblok, hvor alle ressourcelærere er i spil. Dansk- og matematik-vejledere analyserer resultater sammen med lærerne min. 2 gange årligt på årgangskonferencer mhp. fremtidige undervisningsforløb og -tiltag (foregribende og indgribende). Dysleksi-viden deles vha. vejledere på fagudvalgsmøder. Deltagelse i Inklusionsforløb og Elevløft. Deltagelse i TmTm-forløb i matematik. 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6.1. Elevernes trivsel skal øges Social trivsel Faglig trivsel Støtte og Ro og orden inspiration Kommunen Skolen Kommunen Skolen Kommunen Skolen Kommunen Skolen 14/15 4,0 3,9 3,7 3,7 3,2 3,1 3,6 3,5 15/16 4,1 4,0 3,7 3,6 3,2 3,0 3,6 3,6 16/17 4,1 3,9 3,7 3,6 3,2 3,0 3,7 3,4 6

7 Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Resultaterne har givet anledning til, at skolens nye ledelse har sat to langsigtet mål for skolens arbejde: At alle elever mestrer. Dvs. opnår kompetencer, der giver den enkelte mulighed for at fortsætte på den ønskede ungdomsuddannelse. Helt konkret skal andelen af elever, der får under 4 i dansk og matematik ved afgangsprøverne, nedbringes med 5 % hvert år over de næste 3 år. At alle elever få mod på livet. Dvs. opnår kompetencer, så den enkelte bydes og byder ind i fællesskabet. Dette skal afspejles ved bedre resultater i den årlige trivselsundersøgelse. Faglig trivsel Lærerne arbejder med holddeling på tværs af årgangen. 2 gange om ugen arbejdes der med holddeling på tværs af flere årgange. Vejlederne understøtter lærernes arbejde med at undervisningsdifferentiere og med at skabe faglige fællesskaber, hvor det er sejt at være dygtig. Opfølgning med den enkelte elev vha. MinUdd. I forhold til koncentration er der også fokus på indeklimaet, især omkring udluftning og temperatur. Ro og orden En forudsætning for koncentration og læring er, at alle børn møder undervisningsparate, som kommunikeret i skolens principper. Der følges jævnligt op på, at alle elever og medarbejdere møder på rette tid og sted dagen igennem. I udskolingen ringes der hjem kl til de elever, der ikke er mødt, og som ikke er sygemeldt. Om nødvendigt henter skolepædagogen den unge på hjemmeadressen. Skemaet er lagt med fokus på færre lærerskift, dobbeltlektioner og længere pauser; få at opnå større ro i undervisningen. Alle årgangsteam har aftalt 3 fælles tilgange til eleverne; så den enkelte lærer bliver støttet i sin klasseledelse. Alle arbejder med tydelig dagsorden i undervisningen. Observationer i undervisningen lærerne imellem og vha. vejlederne er i sin vorden. Social trivsel Fra i år gennemføres forebyggende AKT-forløb på udvalgte årgange. AKT-teamet gennemgår klassens trivselsrapport med årgangsteamet, og evt. tiltag og mere målrettede indsatser planlægges og gennemføres årgang har deltaget i ministeriets ekstra trivselsmåling, hvor resultaterne kommer med handleanvisninger ind i den daglige undervisning. Pædagogerne arbejder med social trivsel i bevægelsespausen midt på dagen i form af forskellige aktiviteter på tværs af årgangene. Skolens traditioner har alle som mål at understøtte social trivsel og samhørighed. Også forældrene bakker op om disse tiltag. 7

8 Støtte og inspiration i undervisningen Medarbejderne opfordres til at videndele om variation i undervisningen, hvor de konkrete faglige mål fastholdes. Når alle elever har en computer, er det lettere for lærerne at arbejde med undervisningsdifferentiering via MinUdd og dermed i højere grad tilpasse undervisningen til den enkelte elev og løbende sammen med eleven følge op på elevens progression, hvilket er meget motiverende. Alle årgangsteam arbejder med elevernes medbestemmelse i undervisningen. Elevrådet har høj prioritering i indeværende år i form af ressourcer og samarbejde med bestyrelse og skoleleder. 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Omhandles i kommunens samlede kvalitetsrapport. 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Mål: alle elever skal forlade folkeskolen med mindst 02 i dansk og matematik Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Korsvejen har et stort potentiale og en helt ny ledelse. Skolens vision Vi lærer til livet oversættes til, at vi uddanner kompetente og modige unge mennesker. Skolens 2 mål de næste 3 år er: Bedre faglige resultater (kompetente) og bedre sociale resultater (mod på livet). Omdrejningspunktet for i år er: transparens, gensidig respekt og systematik. Med afsæt i den nyeste forskning arbejder vi målrettet med skolens kerneopgaven og retter alle indsatser mod svarene på spørgsmålene: Hvad får eleven ud af det? Hvordan ved jeg det? Eleven bruger sin skoletid på kerneopgaven og skal i mindre grad opleve at spilde tiden. 9. Særlige fokusområder for Tårnby Kommune Kommunens kvalitetsrapport fungerer som et værktøj til at styre mål og resultater, der kan understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau. Det sker med baggrund i de data, som kommunerne og skolerne har adgang til og ved en evaluering af de særlige fokusområder, Tårnby Kommune har haft i det beskrevne skoleår. For at styrke kvalitetsrapportens funktion som styringsværktøj har vi i Tårnby Kommune valgt at beskrive skolernes arbejde med fokusområderne ikke alene for skoleåret 2016/2017, men frem til efteråret 2017, hvor kvalitetsrapporten er udarbejdet. 8

9 9.1. Undervisningen i folkeskolen varetages hovedsageligt af lærere med specifik undervisningskompetence lærere med linjefag eller kompetencer svarende hertil. Målet er et niveau på mindst 90 pct. i 2018 Hvad er skolens linjefagsdækning i procent? 92,3% Hvilke indsatser har skolen for at sikre målet på 90 % linjefagsdækning i alle fag inden 2018? Når der bliver mulighed for nyansættelser, er linjefag også et væsentligt kriterie I Tårnby Kommune ønsker vi stærke børnefællesskaber, hvor flest mulige børn er en del af det almene lærings- og trivselsfællesskab Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har målene givet anledning til? Korsvejens Skole er skole for distriktet og har et godt ry i forhold til trivsel i lokalsamfundet (fortæller udefrakommende forældre). På nuværende tidspunkt har skolen 35 elevsager, akkumuleret fra august og frem til november Procentuelt betyder det, at knapt 8% af eleverne har brug for ekstra opmærksomhed, udvidet skole/hjemsamarbejde og individuelle pædagogiske tiltag i hverdagen. Denne høje andel af elever med brug for særlig opmærksomhed lægger et ekstra pres på etablering og opretholdelse af stærke børnefællesskaber både for børnene i den enkelte klasse, for forældregruppen omkring klassen og for årgangsteamet. Teamet er mindste fælles enhed, der sammen skaber forskellige læringsfællesskaber, så alle børn tilgodeses. Arbejdet udfordres af medarbejdernes arbejdspres og ind imellem manglende specifik efteruddannelse. Teamet sparrer med afdelingsleder og vejledere (intern og eksterne). Når medarbejdernes kompetencer opgraderes i hverdagen ved aktionslæringsforløb, giver det et ønsket løft, hvor undervisningen og dermed børnefællesskabet ikke lider ved lærer/pædagog-fravær. Enkeltindsatser struktureres vha. handleplaner. En del af skolens obligatoriske forebyggende AKT-undervisning arbejder med forskelligheder. Størstedelen af pædagogernes arbejde i skole og sfo har velfungerende børnefællesskaber som omdrejningspunkt. Pædagogerne deltager i kompetenceløft om vredeshåndtering og neuroaffektiv afstemning. Deltagelse i inklusionsprojekt. Her er der især fokus på udvidet forældresamarbejde og co-teaching. Umiddelbart ser det ud til, at netop co-teaching kunne være en mulig vej til at etablere bredere børnefællesskaber. Det vil styrke arbejdet med stærke børnefælleskaber, hvis alle årgange får mulighed for co-teachning (to ligeværdige og kompetente voksne i undervisningsrummet samt ved forberedelse og efterbehandling af undervisningen). Samtidig vil det i forhold til sagsbehandling, skole/hjemsamarbejdet og forebyggende arbejde styrke det tværfaglige samarbejde, hvis skolens socialrådgiver er fuld tid på Korsvejens Skole. 9

10 På hvilken måde har skolen gjort brug af vejlederkorpset? Pædagogisk sparring i forhold til udfordringer i klassedynamikken og enkelte elever. I forlængelse af indsatsen på skolen har vejlederkorpset haft vejledning i hjemmet, hvilket har skabt en stærkere sammenhæng mellem skole/hjemsamarbejdet til fordel for barnet. Hvordan oplever skolen AKT og vejlederkorpsets roller, kompetencer og muligheder for at understøtte arbejdet med at skabe styrkede børnefællesskaber? I forhold til sparring og deltagelse i eksemplariske forløb i klassen oplever vi et godt samarbejde med vejlederne til gavn for børnegruppernes og årgangsteamenes udvikling. Samarbejdet kunne fremadrettet styrkes ved, at vejlederne også er repræsenteret ved konsultative drøftelsesmøder Betydningen af etnisk baggrund skal mindskes, og der skabes større chancelighed mellem et- og tosprogede elever Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har målene givet anledning til? DSA-lærerne er meget opmærksomme på kulturelle udfordringer og i samarbejde med årgangsteamet, sfo/klub og evt. ssp inddrages forældrene i skolens overvejelser. Korsvejen forventer, at deltagelse i Inklusionsprojektet vil tilføre ny viden og handlemuligheder, som med fordel kan indoptages i skolens arbejde og skole/hjemsamarbejdet på alle årgange. Hvor mange lærere, der underviste i DSA, havde linjefag eller længerevarende kurser i DSA (40 timer eller derover) dannet i DSA? 3 I hvor høj grad er den nyreviderede Handleplan for DSA i Tårnby Kommune 2016 implementeret på skolen? I meget høj grad I høj grad I nogen grad x I ringe grad Slet ikke 9. 4 Anvendelsen af it og digitale læremidler skal medvirke til at hæve elevernes faglighed, trivsel og udvikling Hvilke tiltag har skolen i forhold til vejledning af personale i medieproduktion og digitale platforme På personaleintra er der oprettet et faneblad, som giver personalet et fuldt overblik over, hvilke digitale læremidler skolen abonnerer på. Via fanebladet linkes til hvert enkelt digitale læremiddel, så det på den måde er let for den enkelte medarbejder at arbejde videre med et bestemt læremiddel. Har man brug for yderligere assistance i medieproduktion aftales tid med plc-medarbejdere både ved forberedelse og i undervisning. Hvilke tiltag har skolen i forhold til kompenserende digitale læremidler (f.eks appwtriter) 10

11 De kompenserende digitale læremidler ligger på alle chrome books. Der arbejdes blandt andet med appwriter, text analyzer og geograbra. Alle lærere er opmærksomme på at lade eleverne benytte disse hjælpemidler, når en elev har behov for det, uanset faget. Faglig læsning berøres på alle fagudvalgsmøder. Hvilke andre tiltag har skolen foretaget i forbindelse med anvendelsen af digitale læremidler? Alle undervisningslokaler har interaktive tavler, som understøtter brugen af digitale læremidler. På alle fagudvalgsmøder indgår jævnligt drøftelser om indkøb og anvendelse af digitale læremidler også i forhold til overvejelser over platforme i forhold til bøger. Hvilke udfordringer har skolen i forhold til at realisere målet? Det er en udfordring, at ikke alle elever har en chrome book. Når 1:1 gennemføres vil det være et stort kvalitetsløft på flere parametre. Både medarbejdere og elever udfordres af utilstrækkeligt netværk. Flere udskolingselever medbrin ger egen telefon og etablere hot-spot, når de skal være sikre på et stabilt netværk Lærernes arbejde i MinUddannelse understøtter den læringsmålstyrede undervisning Hvor langt er skolen i forhold til at realisere målet? Korsvejen opfylder forvaltningens minimumskrav for MinUdd. og har i år valgt at gå et skridt videre, ved at alle årgangsteam udarbejder elevplanen i MinUdd. I forbindelse med dette arbejde samles alle udtalelser om og vurderinger af den enkelte elev i MinUdd. Hvilke muligheder giver Minuddannelse? Det giver mulighed for direkte feed back til den enkelte elev på skolearbejdet. Når al skolearbejde for den enkelte elev samles ét sted, er det lettere for eleven at se egen progression og udvikling. Når al undervisning samles ét sted, er det også lettere for eleven at holde styr på skolearbejdet. For lærerteamet lettes overleveringen fra én årgang til den næste eller fra én lærer til den næste ved f.eks. lærerskift. Hvilke udfordringer har skolen i forhold til realisering af målet? Det er en pædagogisk udfordring, at elever fra 4. klasse ikke har egen chrome book. Eleverne bruger undervisningstid på at hente og aflevere de delte chrome books fra centrale opbevaringsskabe rundt om på skolen. Det kræver også langt mere vedligehold (tid og ressourcer), når der er flere brugere om én enhed. 1:1 er en motivationsfaktor, eleverne vil udvise større ansvar for skolens chrome book, og det vil især lette den fulde implementering af MinUdd. 11

12 9. 6 Årgangsteamene samarbejder og bruger teamets samlede kompetencer til fremme af elevernes læring, trivsel og udvikling Hvad er skolens erfaringer og læring i forhold til realisering af målet? I år er planlagt med ugentlige årgangsteammøder, hvor der hver anden uge er fokus på undervisning i forhold til det faglige fællesskab og hver anden uge med fokus på det sociale fællesskab. Relevante vejledere deltager i teammøderne. Skolens ledelse deltager ugentlig i teammøder. Hvordan har skolen arbejdet med at fremme samarbejdet mellem lærere og pædagoger? Alle skolepædagoger og sfo-pædagoger på Korsvejen deltager i undervisningen og i ugentlige skemalagte teammøder. Det er planlagt, at klubbernes pædagoger især indgår i arbejdet med sociale fællesskaber midt på dagen og i anderledes dage samt deltager i udvalgte teammøder. I sidste skoleår var der god erfaring med et samarbejde omkring en meget udfordret klasse. Hvad kan understøtte, at målet opnås? Tættere samarbejde i en struktur, hvor samarbejdsparterne ikke forsømmer arbejdet på egen matrikel. Det optimale vil være, at klubberne bliver en del af skolen med én ledelse. På nuværende tidspunkt bliver der brugt uforholdsmæssigt meget ledelsestid på koordinering af og opfølgning på forholdsvis få pædagogiske ressourcer I Tårnby Kommune arbejder vi med åben skole som en integreret del af skoledagen for at fremme elevernes læring, trivsel og udvikling Hvad kendetegner jeres arbejde med den åbne skole? At det fremmer skolens mål og svarer positivt på hvad får eleven ud af det? Sammenhængende undervisning, der tidsmæssigt gør det muligt at henlægge undervisningen til andre fysiske rammer. Kulturelle institutioner i nær- og Københavnsområdet. Kontraktaftaler med Jet Net, Ungdomsskolen, KIDM og Dansk Skoleskak. I hvor høj grad gør I brug af lokale samarbejdspartnere, herunder skolens venner? Besøg til kommunale institutioner og sportsklubber. Hvilken rolle spiller SIV- portalen i forhold til at finde tilbud om åbne Skole? Portalen er blevet præsenteret for hele medarbejdergruppen og indgår som ét tilbud blandt mange. Hvilken rolle har PLC på jeres skole i relation til åbne Skole? Der er en plc-medarbejder, som varetager formidlingen af de muligheder, som bliver tilbudt skolen. Medarbejderen forsøger at målrette tilbuddene, så lærerne oplever størst mulig relevans. 12

13 Hvilke tiltag vil I iværksætte for at fremme brugen af åben Skole i undervisningen? Skolen vil meget gerne have flere ind på skolen, f.eks. forfatterbesøg og lign. Her er det også et spørgsmål om økonomi. Der er tanker om Seniorer i skolen baseret på en ide fra Odense. Inklusionsprojektet vil forhåbentlig føre til nye muligheder for samarbejde i nærmiljøet. 13