Kvalitetsrapport 2016/2017

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport 2016/2017 Tårnby Kommune Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej Kastrup Skoleleders navn Karen Bille Tlf.: Nærmere oplysninger om skolens åbningstider, værdigrundlag, skolebestyrelse, elever, lærere, klassestruktur m.v. kan læses på skolens hjemmeside: 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Skolevæsenet i Tårnby Kommune Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Særlige fokusområder for Tårnby Kommune Undervisningen i folkeskolen varetages hovedsageligt af lærere med specifik undervisningskompetence lærere med linjefag eller kompetencer svarende hertil. Målet er et niveau på mindst 90 pct. i I Tårnby Kommune ønsker vi stærke børnefællesskaber, hvor flest mulige børn er en del af det almene lærings- og trivselsfællesskab Betydningen af etnisk baggrund skal mindskes, og der skabes større chancelighed mellem et- og tosprogede elever Anvendelsen af it og digitale læremidler skal medvirke til at hæve elevernes faglighed, trivsel og udvikling Lærernes arbejde i MinUddannelse understøtter den læringsmålstyrede undervisning Årgangsteamene samarbejder og bruger teamets samlede kompetencer til fremme af elevernes læring, trivsel og udvikling I Tårnby Kommune arbejder vi med åben skole som en integreret del af skoledagen for at fremme elevernes læring, trivsel og udvikling

3 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). 2. Skolevæsenet i Tårnby Kommune Tårnbys skolevæsen er som skolevæsnerne i hele landet stadig i udvikling for at få folkeskolereformens mange nye tiltag sat godt i spil i en hverdag, hvor alle elever lærer, trives og udvikler sig maksimalt. Mange tiltag er ved at være en helt naturlig del af medarbejdere og elevers skole-hverdag. På andre områder er vi stadig i gang med at afprøve, hvilke metoder der virker bedst. Vi er ikke i mål, og vores elever opnår stadig ikke helt de faglige og trivselsmæssige resultater, vi ønsker og har opsat kommunale effektmål for. Flere børn og unge trives at målingen på temaet Støtte og inspiration stiger fra 3,2 til 3,3 eller derover (inden 17/18) Flere unge gennemfører prøven i dansk og matematik med en fastsat minimumskarakter ingen elever forlader folkeskolen med under 02 i dansk og matematik antallet af elever, der får 02 eller derunder i dansk og matematik falder år for år Flere unge ved folkeskolens prøver opnår bedre faglige kompetencer karaktergennemsnittet for de bundne prøver skal nærme sig og ligge på eller over landsgennemsnittet fra og med skoleåret 17/18 Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse antallet af ikke uddannelsesparate i 8 klasse skal nærme sig landsgennemsnittet på 24 % 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse antallet af elever, der efter 6 år har gennemført en ungdomsuddannelse skal være stigende år for år Derfor skal vi fortsat udvikle vores praksis, lære af både hinanden og omverdenen og løbende justere og kvalificere vores indsatser og praksis, så vi gør vores gode skoler endnu bedre. Vores fokusområder i Tårnby har i både skoleåret og skoleåret været følgende: Teamsamarbejde: Vi ønsker, vores team på skolerne samarbejder professionelt med fokus på læring og trivsel. Videndeling og faglig udvikling: Vi ønsker en kultur, hvor vi lærere af hinanden, kapacitetsopbygger den enkelte skole og kompetenceudvikler vores praksis 3

4 Variation i skoledagen: Vi ønsker, at vores elevers faglighed, trivsel og udvikling fremmes gennem et varieret og alsidigt læringsmiljø Inklusion og trivsel: Vi ønsker stærke børnefællesskaber, hvor alle børn lærer, trives og udvikler sig ud fra det enkelte barns muligheder. I kvalitetsrapporterne kan I derfor læse ikke alene om vores elevers faglige og trivselsmæssige resultater, men også om, hvordan skolerne arbejder med disse fokusområder, og hvilke erfaringer vi har gjort os til gavn for vores elever. Fremadrettet vil det særligt være indsatsområdet Teamsamarbejde, der er fokus på. Tårnby Kommune har nemlig fået en bevilget 9 mio. kr. fra A.P. Møller Fondens folkeskoledonation. I samarbejde med professionshøjskolen Metropol vil Tårnby de næste tre år gennemføre et storstilet udviklingsprojekt, hvor alle lærere, skole-pædagoger, skoleledelser og skolekonsulenter får kompetenceudvikling og praksisnær vejledning med henblik på at gøre vores team til det, der i fagterm kaldes professionelle læringsfællesskaber til gavn for vores elever. Anja Ougaard - skolechef * * * Kvalitetsrapport for Pilegårdsskolen. 3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. 4

5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Vi ser en positiv udvikling. Målet er ikke nået på alle årgange endnu. Læseflyver og læseløft opretholdes. Ordblindeindsats med testning af elever ud fra deres score i de nationale test, inddragelse af forældre, uddannelse af hele personalet. Opmærksomhed på læseindsatsen på mellemtrinnet, hvor der er indført to-lærertimer i visse klasser i dansk og/eller matematik. Vi har forfatterarrangementer for at bevare læselysten. Opmærksomhed hos forældrene i forhold til at blive ved med at sikre den daglige læsning. Klassetrinskonferencer med drøftelse af nat. test i dansk og matematik og konference i forbindelse med mat.-prøve i udskolingen er indført. Vi arbejder for at sikre en forebyggende og tidlig indsats Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Der er en klar tendens til forøgelse af de allerdygtigste elever, dog med enkelte undtagelser. Læse- og matematikvejlederne følger obligatorisk op efter de nationale test - de frivillige er gjort obligatoriske og også opfølgningen med en vejleder. Ved disse samtaler og på konferencer er der fokus på marginaleleverne. Vi er i gang med at uddanne en matematikvejleder til indskolingen, 1 læsevejleder til mellemtrinnet og 4 TMTMlærere til indskoling og udskoling. 5

6 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Vi ser en positiv udvikling men er ikke i mål på alle årgange. Fokus på elever med ordblindhed. I skoleåret 16/17 er 55 elever, der ifølge de nationale test var i risikogruppen, blevet testet ordblinde. Vi savner i den grad IT-udstyr til disse elever. Vi har brugt det sidste af inventarpuljen i 2017 til at købe 10 chromebooks til de hårdest ramte. Læse- og skriveteknologi (LST) har stor betydning for eleverne (fremmer selvværd og læring). Alle lærere er blevet indført i LST, og der er mulighed for at få kurser på PLC. Vi uddanner i 17/18 en lærer til at varetage specialundervisning af ordblinde og har generelt fokus på opkvalificering inden for dette felt. I 16/17 har vi indført et nyt testmateriale i 0. og 1. klasse (ordblinderisikotesten) med henblik på tidlig indsats og opfølgning. 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6.1. Elevernes trivsel skal øges Social trivsel Faglig trivsel Støtte og Ro og orden inspiration Kommunen Skolen Kommunen Skolen Kommunen Skolen Kommunen Skolen 14/15 4,0 4,1 3,7 3,7 3,2 3,3 3,6 3,6 15/16 4,1 4,2 3,7 3,8 3,2 3,3 3,6 3,7 16/17 4,1 4,2 3,7 3,8 3,2 3,4 3,7 3,8 Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Elevernes trivsel står højt på dagsordenen på skolen. Vi kan se en meget positiv udvikling af vores målrettede indsats for fællesskabet og for den enkelte elev. Trivselen kunne forbedres med bedre rammer. Det er tydeligt, at skolens elever savner mere ro og et mere varieret læringsmiljø, end rammerne tillader. Faglig trivsel I 16/17 nedsatte vi et trivselsudvalg med deltagelse af ledere, lærere, pædagoger og elever. Her følges elevernes udvikling og tiltag drøftes, herunder revidering af antimobbehandleplanen og handleplan for arbejdet med digital dannelse. I forhold til synlig læring arbejder vi for at få andre og mere elevaktiverende evalueringsformer i spil - særligt ved skole/hjem-samtalerne. Der har været afprøvet forskellige former, som 6

7 er blevet delt i personalegruppen som inspiration. I 16/17 har vi arbejdet på den gode tone og den gensidige respekt i fællesskabsdagene for at fremme lysten til deltagelse hos alle elever. Fra skoleåret 16/17 har vi ændret ringeplanen, således at 2. lektion er på 60 min. og dermed rummer 15 min s understøttende undervisning til brug for motion og bevægelse, variation, individuel fordybelse m.v. Ro og orden Det stadigt stigende antal mennesker på skolen skaber behov for dialog om Ro, Renlighed og Regelmæssighed. Personalet er i 17/18 blevet bedt om at tage drøftelser i fasen om zoneaftaler, der skal medvirke til at skabe mere ro om undervisningen, god stemning og et godt læringsmiljø samt ro til forberedelse i lærerarbejdsrummene. Miljørådet iværksætter affaldsindsamling på skolen og i nærmiljøet en gang om året, og elevrådet har i 16/17 gjort en stor indsats for at gøre alle elever opmærksomme på deres andel i toiletternes tilstand. Generelt savner skolen toiletter. Der er 21 elever om hvert toilet. Rengøringen er fra uge 43 i 2017 omlagt, således at de mest benyttede toiletter soigneres ved middagstid. Til gengæld er der reduceret i gulvvask i idrætssalene, Social trivsel Stort forløb i indskolingen i 15/16 om social læring og konflikthåndtering er fastholdt og videreført i indskolingen i 16/17. Pædagogerne arbejder nu med social læring og konfliktløsning i én periode om året. Der er udarbejdet en systematik, så nye årgange allerede i SFO-regi indføres i i tænkningen. P.t arbejder vi for at finde en model og en måde, der kan bruges på mellemtrinnet. Fællesskabsdagene er cementerede blandt eleverne og skaber stor værdi i forhold til elevernes trivsel - store som små. I skoleåret 17/18 har vi indført en klasseholdtime til alle klasselærere. Timen skal sikre klasselæreren tid til at tale med alle sine elever om trivsel og faglig progression. Støtte og inspiration i undervisningen I skoleåret 16/17 har der været fokus på elevmedbestemmelse. Klassernes trivselshandleplaner har haft indsatser for at fremme elevernes oplevelse af medbestemmelse, og fællesskabsdagene i foråret 17 har haft medbestemmelse som tema. Omlægningen af skolens AKT-arbejde har til formål at sikre større kvalitet i klassemøder og klasseledelse. 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Omhandles i kommunens samlede kvalitetsrapport. 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Mål: alle elever skal forlade folkeskolen med mindst 02 i dansk og matematik Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Vi opfylder ikke målet i Flere elever end de to tidligere år får 02 eller derunder i dansk- og matematikdiscipliner. Der følges op på FP-resultater på årets første fagudvalgsmøde i dansk og matematik med henblik på videndeling og sparring. I 16/17 er der indført interne prøver også i 8. klasse i dansk og matematik - tidligere havde vi dem kun i 9. klasse. Vi arbejder stadig for at kvalificere, uddanne og udvikle vejlederfunktionerne på skolen. Vi har i 17/18 valgt at sætte en ekstra faglærer ind 1-2 lektioner om ugen i udvalgte klasser i udvalgte fag, hvor nationale test viser, at der er behov for en større faglig udvikling. I skoleåret 17/18 uddanner vi 4 lærere i TMTM (tidlig matematikindsats til marginalelever). 7

8 9. Særlige fokusområder for Tårnby Kommune Kommunens kvalitetsrapport fungerer som et værktøj til at styre mål og resultater, der kan understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau. Det sker med baggrund i de data, som kommunerne og skolerne har adgang til og ved en evaluering af de særlige fokusområder, Tårnby Kommune har haft i det beskrevne skoleår. For at styrke kvalitetsrapportens funktion som styringsværktøj har vi i Tårnby Kommune valgt at beskrive skolernes arbejde med fokusområderne ikke alene for skoleåret 2016/2017, men frem til efteråret 2017, hvor kvalitetsrapporten er udarbejdet Undervisningen i folkeskolen varetages hovedsageligt af lærere med specifik undervisningskompetence lærere med linjefag eller kompetencer svarende hertil. Målet er et niveau på mindst 90 pct. i 2018 Hvad er skolens linjefagsdækning i procent? 85,6% - Beregnet ud fra ALLE læreres linjefagskompetence - fx hvis der er to faglærere på en klasse, er begge læreres kompetence medregnet. I faget natur/teknologi betragtes det ikke som tilstrækkeligt linjefagskompetence, at læreren har geografi, biologi eller fysik/kemi som linjefag. Hvilke indsatser har skolen for at sikre målet på 90 % linjefagsdækning i alle fag inden 2018? Vi sender løbende medarbejderne på linjefagsuddannelse, hvor vi har mangler, og hvor der er motivation. I 16/17 tog 3 lærere linjefag i matematik og i 17/18 tager 1 lærer linjefag i historie.vi er meget opmærksomme på vores faglige behov i forbindelse med ansættelser. Med linjefagsdækningen halter det særligt med Kristendom 41,3% Historie 54,3% NT 62,5% Geografi 71,4% Billedkunst 71,8% Samfundsfag 75,0% Idræt 76,8% Matematik 79,5% Biologi 81,8% Madkundskab 84,6 % Alle andre fag ligger over 90% 9.2. I Tårnby Kommune ønsker vi stærke børnefællesskaber, hvor flest mulige børn er en del af det almene lærings- og trivselsfællesskab Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har målene givet anledning til? Vi har ændret funktionsbeskrivelsen for skolens AKT-lærere fra skoleåret 17/18 og bedt dem eller andre af skolens lærere søge ind til den nye funktionsbeskrivelse. Det centrale heri er, at AKTlærerne i højere grad støtter og superviserer lærere og team, så disse bliver bedre til at håndtere opgaven. Der er altså færre 1:1 samtaler med elever. AKT-lærere og teamkoordinatorer deltager i et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb, der er udarbejdet i samarbejde med Metropol. I AKT-gruppen er der aftalt en særlig indsats i alle fem 0. klasser for at sikre starten på det gode lærings- og trivselsfællesskab. På baggrund af DCUM-undersøgelserne udarbejder klassens lærere handleplaner for de enkelte klasser. Forældrene informeres om indsatserne. I skoleåret 17/18 vil AKT-lærerne drøfte klasserapporterne med klassens lærere og hjælpe med at udtage relevante fokuspunkter og inspirere til/hjælpe med indsatser. Vi arbejder med at fastholde og udvikle fællesskabsdagene. 8

9 Det er et stort ønske fra elever, forældre og personale, at der skabes bedre pladsforhold for at kunne sikre og udvikle lærings- og trivselsfællesskabet, fx er der år efter år ønske fra eleverne om stillerum. Vi har i skoleåret 17/18 afprøvet en ordning med beskyttede stillefrikvarter for udvalgte børn i 0. klasserne. Det synes at have god effekt. På hvilken måde har skolen gjort brug af vejlederkorpset? Vi har fulgt den vejledning, der er givet fra udvalget og forvaltningen - dvs vi har inddraget vejledere, når de lærings- og adfærdsvanskeligheder, vi har konstateret, ikke har kunnet løses af vores egne ressourcelærere. Vejlederne har efter behov deltaget i møder med ledelse, lærere, forældre og i netværksmøder. Hvordan oplever skolen AKT og vejlederkorpsets roller, kompetencer og muligheder for at understøtte arbejdet med at skabe styrkede børnefællesskaber? Det er et meget positivt tiltag, der fremmer skolevæsenets målsætning. Vi savner en beskrivelse af de enkelte vejlederes kompetencer. Det ville være fint, hvis de havde præsenteret sig selv - ikke nødvendigvis fysisk, men i et dokument, så alle blev opmærksomme på de nye muligheder. Vi så gerne en decentralisering af vejlederkorpset, så mødeaftaler, koordinering, samarbejde og opfølgning forenkles, og så det relationelle ikke skal forhandles hver gang. Det er uheldigt, når flere vejledere er tilknyttet èn klasse Betydningen af etnisk baggrund skal mindskes, og der skabes større chancelighed mellem et- og tosprogede elever Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har målene givet anledning til? Der har længe været arbejdet med sproggrupper på flere af SFO erne, og nu er der udnævnt/uddannet sproglige vejledere på alle matrikler. De sproglige vejledere samarbejder med skolens DSA-koordinator og -vejleder. Der arbejdes med dialogisk læsning og videndeles omkring virkningsfulde tiltag. Vi arbejder for at få adgang til de sproglige test i børnehaven, der kan give nogle meget klare indikationer om relevante og forebyggende indsatser. Vi har siden skoleåret 16/17arbejdet mere indirekte med den sproglige støtte til vores DSA-elever. Disse støttes af en dansklærer i teamet og denne vejledes af DSA-koordinatoren samt af uddannede DSA-lærere. Hermed opnår vi en fagligt relevant støtte og en forenkling af planlægningen. Hvor mange lærere, der underviste i DSA, havde linjefag eller længerevarende kurser i DSA (40 timer eller derover) dannet i DSA? I 17/18 4 lærere, i 16/17 3 lærere. I hvor høj grad er den nyreviderede Handleplan for DSA i Tårnby Kommune 2016 implementeret på skolen? I meget høj grad I høj grad X I nogen grad I ringe grad Slet ikke 9. 4 Anvendelsen af it og digitale læremidler skal medvirke til at hæve elevernes faglighed, trivsel og udvikling Hvilke tiltag har skolen i forhold til vejledning af personale i medieproduktion og digitale platforme PLC er blevet indrettet på ny, så medieproduktionen blevet meget mere synlig for andre. Eksempelvis er der malet en green-screen og indkøbt 3D-printere via fondsmidler. PLC udbyder kurser og har udarbejdet et årshjul, der tydeliggør aktiviteter, målgrupper og perioder. Der er vejledning af PLC-vejlederne og den øvrige vejledergruppe i vejlederkontoret på PLC. Foto og træffetider for vejlederne er opsat udenfor vejlederkontoret. 9

10 Hvilke tiltag har skolen i forhold til kompenserende digitale læremidler (f.eks appwtriter) Hele personalet er undervist i brugen af LST (læse- og skrivekompenserende tiltag). Forældre, hvis børn er testet ordblinde, tilbydes kurser, og eleverne får hjælp til at bruge hjælpemidlerne. Vi mangler IT-udstyr til de ordblinde elever. Hvilke andre tiltag har skolen foretaget i forbindelse med anvendelsen af digitale læremidler? Indkøb af digitale læremidler og sikring af udbredelsen via fagudvalg og PLC. Hvilke udfordringer har skolen i forhold til at realisere målet? Mangel på IT-udstyr, ustabile netforhold. Der mangler i den grad ressourcer i forhold til at digitalisere undervisningen. Der er ikke sammenhæng mellem de forventninger, der er til skolen og de økonomiske midler, der stilles til rådighed til IT-udstyr og digitale undervisningsmaterialer Lærernes arbejde i MinUddannelse understøtter den læringsmålstyrede undervisning Hvor langt er skolen i forhold til at realisere målet? Skolen opfylder minimumskravene til MinUddannelse. Udfordringen er at synliggøre mål og progression for elever og forældre. Hvilke muligheder giver Minuddannelse? MinUddannelse er opbygget, så det bliver naturligt at planlægge ud fra læringsmål. Her er både lærere og pædagoger godt i gang og glade for værktøjet. Det skaber gode muligheder for fælles planlægning og videndeling både blandt lærere og pædagoger. Hvilke udfordringer har skolen i forhold til realisering af målet? Evalueringsdelen i MinUddannelse er uoverskuelig for alle parter. Der savnes en mulighed for at skabe overblik for den enkelte elev, og der er kritik fra forældresiden i denne sammenhæng. Lærerne har tillige svært ved at nå at evaluere alle mål, så evalueringen bliver værdifuld for elev og forældre Årgangsteamene samarbejder og bruger teamets samlede kompetencer til fremme af elevernes læring, trivsel og udvikling Hvad er skolens erfaringer og læringer i forhold til realisering af målet? Det er værdifuldt med de 2x5 elevfri dage før og efter sommerferien. Her er der tid til fælles planlægning, videndeling, kurser, fælles forberedelse, elevoverdragelser, fordybelse m.v. For at kunne nå ud til alle lærere og pædagoger er det nødvendigt at nærmeste leder jævnligt deltager i teammøder. Formulering af teamets samarbejdsgrundlag skal genforhandles hver gang en ny medarbejder træder ind i teamet. Månedlige møder mellem ledelse og teamkoordinatorer understøtter en fælles kurs. I 17/18 deltager teamkoordinatorerne i samme uddannelsesforløb som AKT-vejlederne for at ruste dem til den kollegiale opgave.. Hvordan har skolen arbejdet med at fremme samarbejdet mellem lærere og pædagoger? Der er fælles indskolingsmøder (i 16/17 fire aftener), og alle team udarbejder et samarbejdsgrundlag, der kræver alles tilstedeværelse og deltagelse. Organiseringen af USU i et årshjul med skiftende faglige fokus, skaber en tydelig ramme for samarbejdet og stiller gensidige krav til kvalitet. Efterårets trivselssamtaler varetages af lærer og pædagog og sikrer et helhedsblik på barnet. Klubpædagogerne er koncentreret på mellemtrinnet og deltager jævnligt i teammøder. Ledelsen deltager hver anden måned i møder med de daglige ledere og hver måned holdes møde med klublederen. 10

11 Hvad kan understøtte, at målet opnåes? Flere pædagogtimer i skolen til at understøtte elevernes trivsel og fast dato for modtagelse af de nye børn på alle matrikler (fx 1.5.). Det giver et stort tomrum og ringe vilkår i samarbejdet, når pædagoger allerede den 1.3. trækkes ud af samarbejdet for at passe heldagsbørn og først kommer på skolen igen midt i august. Der savnes ledelsestid til at lede og understøtte teamsamarbejdet I Tårnby Kommune arbejder vi med åben skole som en integreret del af skoledagen for at fremme elevernes læring, trivsel og udvikling Hvad kendetegner jeres arbejde med den åbne skole? Blokdage og profildage gør det let at komme ud af huset eller have faglige gæster, og der er god tradition for at vende blikket ud mod den omgivende verden. I hvor høj grad gør I brug af lokale samarbejdspartnere, herunder skolens venner? Skolens personale er flittige brugere af nærmiljøet, blå base og naturskolen. Skolens venner er ikke slået an endnu. Hvilken rolle spiller SIV- portalen i forhold til at finde tilbud om åbne Skole? SIV-portalen giver inspiration og overblik. Hvilken rolle har PLC på jeres skole i relation til åbne Skole? PLC er god til at sætte Åben Skole på dagsordenen. Det har betydning, at én PLC-medarbejder har opgaven med at fremme den åbne skole, Hvilke tiltag vil I iværksætte for at fremme brugen af åben Skole i undervisningen? Vi vil jævnligt have Åben Skole på dagsordenen i teamdialogen og fastholde det som et tilbagevendende tema i dialogen med den enkelte medarbejder. Vi overvejer at inddrage Åben Skole i forbindelse med en planlagt teambuildingdag den