Sundhedsplejen Roskilde Kommune. Opgørelse over skolebørns.. BMI. i Roskilde.. Kommune...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsplejen Roskilde Kommune. Opgørelse over skolebørns.. BMI. i Roskilde.. Kommune..."

Transkript

1 . Sundhedsplejen Roskilde Kommune Gormsvej Roskilde Sundhedsplejen Roskilde Kommune Opgørelse over skolebørns.. BMI. i Roskilde.. Kommune..... Rapporten indeholder status over BMI (Body Mass Index) foretaget blandt skolebørn på Roskilde Kommunes folke- og privatskoler. Rapporten er udarbejdet af: Sundhedskoordinator Katrine Cortnum-Fly Sundhedsplejen, juli 2010

2 Indledning Baggrund for undersøgelsen Antallet af børn i Danmark, der udvikler overvægt i den tidlige barndom er i stærk vækst. I dag er næsten hvert 5. barn i Danmark ifølge Sundhedsstyrelsen overvægtig 1. Op mod hvert 5. barn bevæger sig for lidt. Kun to ud af tre børn lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om at være fysisk aktive i mindst 60 minutter om dagen 2. Overvægt har store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser for børn. Børnene er hæmmede i leg og sport og har ofte lav social status blandt kammeraterne. Dette kan medføre problemer som mobning, social isolation mm. Overvægtige børn angiver selv, at deres primære problem er, at de er ekstra udsatte for drilleri og mobning 3. Fysiologisk kan overvægt på sigt medføre sygdomme som sukkersyge, lunge- og åndedrætsbesvær, hjerte-kar-sygdomme, kræft og lignende. Desuden viser undersøgelser blandt svært overvægtige børn og unge i alderen 5-18 år, at børnenes livskvalitet er på niveau med kræftsyge børn 4. Ud over de konsekvenser overvægt har for barnet, er der en signifikant sammenhæng imellem at være overvægtig i barndommen og udvikle fedme i voksenalderen idet omkring 70 % af de overvægtige børn forbliver overvægtige som voksne 5. Der er internationalt øget fokus på den tiltagende hyppighed af overvægt og fedme blandt børn 6, og der er generel enighed om, at forebyggelse af overvægt primært bør rettes mod børn og unge 7. Der er på denne baggrund god grund til at sætte ind med forebyggende og sundhedsfremmende tiltag allerede i den tidlige barndom. Dog er det vigtigt, at hele familien inddrages i en eventuel indsats. Tidligere undersøgelser foretaget af sundhedsplejen En undersøgelse foretaget i Roskilde Kommune i forbindelse med indskolingen i 1.kl. i viser, at tæt ved hvert 5. barn i alderen 7-9 år er overvægtigt eller svært overvægtigt. Samme tendens ses i lignende undersøgelser foretaget rundt omkring i landets kommuner. Roskilde kommunallæge og sundhedsplejersker foretog en undersøgelse af BMI i perioden blandt eleverne i 1. og 2. klasse på Roskilde Kommunes skoler for at måle problemets omfang i Roskilde. Herunder at få en indikation af nødvendigheden i at igangsætte sundhedsfremmende og forebyggende tiltag i form af projekter, der tager sigte på forankring i kommunen. Den kommunale sundhedspleje indsamlede data på skoleeleverne ved indskolingen i I denne forbindelse blev yderligere foretaget målinger af elever i asse som opstart på den kohorte-undersøgelse, der følges op på i denne rapport. Sidenhen er der foretaget årlige BMImålinger af elever i 1.klasse på kommunens skoler i forbindelse med indskolingsundersøgelserne hos sundhedsplejersken. Målinger fra er foretaget blandt skoler i gammel Roskilde Kommune. Efterfølgende målinger fra er foretaget blandt skoler i ny Roskilde Kommune. De seneste målinger, som er foretaget blandt elever i 1. kl. for skoleåret og en udvalgt årgang målt gennem perioden , offentliggøres i forbindelse med denne rapport. 1 Er der en fedmeepidemi? Bjørn Richelsen, Ugeskrift for læger, 2005; 167 (2) åriges livsstil og sundhedsvaner , Sundhedsstyrelsen, Forebyggelse af overvægt bland børn og unge oplæg til strategi, Motions- og Ernærings-rådet, Health-related quality of life of severely obese children and adolescents, Schwimmer JB et al., JAMA Obesity in childhood and adolescence: Evidence based clinical and public health perspectives, Reilly J., Post grad Med J 2006;82: Petersen TA, Rasmussen S, Madsen M. Danske skolebørns BMI målt i perioden 1986/ /1997 sammenlignet med danske målinger fra 1971/1972. Ugeskr Læger 2002; 164(43): Den danske fedmeepidemi oplæg til en forebyggelsesindsats. Ernæringsrådet

3 Resultater fra Undersøgelsen af elevers BMI foretaget af Roskilde Kommune i årene er baseret på i alt målinger af elever i 1.kl. Heraf gennemsnitligt 554 elever pr. år i gammel Roskilde Kommune og gennemsnitligt 825 i ny Roskilde Kommune årligt. Målingerne fra 2007/08 og 2008/09 er foretaget efter kommunesammenlægningen i 2007, hvor Roskilde Kommune blev lagt sammen med Gundsø og Ramsø Kommuner. I forbindelse med målingerne i perioden skal tages højde for, at 158 elever er udgået af undersøgelsen pga. manglende data omkring alder. I målingerne fra 2007/08 er der mangelfulde data fra skoler pga. strejke blandt sundhedsplejerskerne, hvormed det totale antal målinger (688) trods kommunesammenlægningen afviger en smule fra totalantallet i 2008/09, som lå på 963 BMImålinger. I nedenstående tabel og diagram ses elevernes BMI i 1.kl. i perioden fordelt i procent indenfor de tre kategorier: 1. Normal/undervægt, 2. Let overvægt og 3. Svær overvægt. Årgang Normal/undervægt Let overvægt Svær overvægt Antal elever 2004/05 81% 15% 4% /06 85% 12% 3% /07 84% 13% 3% /08 87% 1 3% /09 87% 11% 3% 963 Tabel 1. Oversigt over BMI på elever i 1 klasse i årene Sammenligning af fem årgange 1. klasser i Roskilde % 3% 3% 3% 3% 15% 12% 13% 1 11% 81% 85% 84% 87% 86% 2004/ / / / /09 3. Svær overvægt 2. Let overvægt 1. Normal/under vægt Skema 1. Oversigt over BMI på elever i 1 klasse i årene Skoleundersøgelsen af 7-9-årige børn i Roskilde i perioden , hvor målingerne er foretaget i gammel Roskilde Kommune, viser, at forekomsten af overvægt i perioden 2004/05 samlet set er på 19% hvoraf 15% af børnene er lettere overvægtige og 4% af børnene svært overvægtige. I perioden 2005/06 og 2006/07 er antallet af let overvægtige faldet en smule, hvorimod antallet af svært overvægtige børn er forblevet næsten uændret. Man kan ud fra BMI-målingerne foretaget i beregne, at der gennemsnitligt er 12,2% let overvægt og 5,2% svær overvægt i perioden blandt elever i 1.kl. Målinger foretaget på Roskilde Kommunes skoler efter kommunesammenlægningen, viser at antallet af overvægtige børn er faldet i ny Roskilde Kommune til 13% i 2007/08 og 14% i 3

4 2008/09 (sammensætningen består af 11% af let overvægt og 3% svær overvægt ). Antallet af svært overvægtige elever i 2008/09 ligger dermed noget under det samlede gennemsnit for hele perioden, antallet af lettere overvægtige elever forholder sig næsten uændret. I 2008/09 viste BMI-målingerne desuden, at forekomsten af overvægt er højest repræsenteret på skoler i områder, der er socialt belastede heriblandt Hedegårdens skole, Tjørnegårdsskolen og Østervangsskolen. I nedenstående skema og tabel kan ses en oversigt over BMI-fordelingen på skolerne. Let Svær Antal elever Normal/undervægt overvægt overvægt (højre akse) Absalons skole 9 8% 2% 61 Gadstrup 75% 25% 32 Baunehøjskolen 89% 11% 65 Hedegården 7 17% 13% 23 Himmelev 89% 11% 75 Jyllinge 85% 12% 3% 94 Klostermarkskolen 8 18% 2% 51 Dåstrup 94% 6% 34 Kristofferskolen 95% 5% 19 Lindebjerg 92% 6% 3% 36 Lynghøj 87% 1 3% 39 Margrethe skolen 89% 5% 5% 37 Peder syv 81% 19% 42 Roskilde lilleskole RPR Sct. Jørgens 88% 8% 5% 64 Sct. Josef 92% 5% 3% 37 Vindinge 74% 17% 9% 23 Tjørnegårdsskolen 78% 15% 7% 55 Trekroner 95% 5% 65 Vor Frue 92% 8% 12 Østervang 81% 15% 4% 53 Fredskolen 91% 9% 11 Gennemsnit og total 86, 10,7 2,7 963 Tabel 2. Oversigt over BMI-fordelingen i 1. kl. i skoleåret fordelt på skoler. 1. klasser 2008/09 fordelt på skoler Absalons skole Gadstrup Bau nehøjskolen Hedegårde n Him melev Jylling e Klosterma rkskolen Dåstrup Kristofferskolen Lindebjerg Lynghøj Margrethe skolen Peder syv Roskilde lilleskole RPR Sct. Jørgens Sct. Josef Vindinge Tjørnegårdsskolen Trekroner Vor Frue Østerva ng Fredskolen Skema 2. Oversigt over BMI-fordelingen af 1. kl. i skoleåret fordelt på skoler Svær overvægt (%) 2. Let overvægt (%) 1. Normal/undervægt (%) Antal elever (højre akse) 4

5 Gruppen af overvægtige børn med anden etnisk baggrund er stærkt repræsenteret på skoler med beliggenhed i Roskildes socialt belastede områder. Tal fra målingerne i perioden viser, at der blandt eleverne med dansk baggrund var 15,85% overvægt (blandt 1652 elever), mens der blandt børn af med anden nationalitet var 35,6% overvægt (blandt 205 elever). Normal/undervægt Let overvægt Svær overvægt Antal elever Dansk 1390 (84,1%) 225 (13,6%) 137 (8,3%) 1652 Ikke dansk 132 (64,4%) 41 () 32 (15,6%) 205 Tabel 3. Oversigt over BMI blandt 1. kl. fordelt på nationaliteter i perioden Det understreger, at årsagen til overvægt kan være såvel socialt som kulturelt betinget. Kønsfordelingen for målingerne i skoleåret 2008/09 fordelte sig således, at der blandt drengene samlet var 10,8% overvægt, mens der blandt pigerne var 13,4% overvægt. Derudover var antallet af svær overvægt i 1.kl. fordoblet hos pigerne sammenlignet med antallet af svær overvægt blandt drengene. Hvilket ses af nedenstående tabel og skema. Normal/undervægt Let overvægt Svær overvægt Antal elever Drenge 89,2 9,0 1,8 443 Piger 84,4 12,1 3,5 520 Total 86,6 10,7 2,7 963 Tabel 4. Oversigt over BMI på elever i 1 klasse i skoleåret fordelt på køn BMI fordeling efter køn ,8 9,0 3,5 12, ,2 84,4 Svær overvægt Let overvægt Normal/undervægt 3 1 Drenge Piger Skema 3. Oversigt over BMI på elever i 1 klasse i skoleåret fordelt på køn Ud fra undersøgelsen i perioden kan det konkluderes, at der blandt Roskilde Kommunes skoler samlet set er en gennemsnitligt overvægtprocent på omkring 17,4% blandt elever i 1.kl. I Roskilde Kommune er der derfor allerede et eksisterende problem i den tidlige skolealder, hvilket betyder, at der bør laves en målrettet indsats allerede i den tidlige barndom for på den måde at forebygge udviklingen af overvægt hos børnene senere i deres barndom. 5

6 Metoder Undersøgelsen er baseret på et tværsnitsstudie blandt 1.kl. elever og et kohorte studie, hvor en årgang følges gennem skoleforløbet BMI Hvad er BMI (Body Mass Index)? Overvægt er en tilstand, hvor kroppens fedt er forøget i en sådan grad, at det har konsekvenser for helbredet. Til måling af kroppens fedtmasse benyttes i praksis kropsmasseindex også kaldet BMI. Måling af BMI giver ingen direkte information om kroppens fordeling af fedt og muskelmasse, men der er imidlertid generel enighed om, at BMI kan bruges til at sammenligne vægtniveau både blandt forskellige populationer, forskellige aldersgrupper, etniske grupper og de to køn 8. Samtidig betyder fastlæggelsen af grænser for overvægt og fedme, at der er mulighed for at identificere individer eller grupper, hvis risiko for sygelighed eller dødelighed er forøget, og behandling derfor bør rettes mod. Hvordan udregnes BMI? BMI udregnes ved at tage kropsvægten og dividere den med højden i meter i 2. BMI hos børn. I litteraturen samt i klinisk praksis findes der flere metoder til at definere overvægt og fedme hos børn. Et ideelt mål for definition af kropsfedme bør være præcist, entydigt og acceptabelt, tilgængeligt og veldokumenteret. Til trods for en række svagheder er der enighed om bl.a. fra WHO, at en aldersrelateret BMI-kategorisering kan anvendes hos børn, idet BMI er signifikant associeret med kropsfedme hos børn. Børn og unges overvægtsgrad klassificeres ud fra andre BMI-grænser end voksnes (som bør ligge mellem 18,5 og 25), fordi børns BMI varierer meget med alderen. Ifølge Klinisk vejledning til opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn, udarbejdet af Dansk Selskab for Almen Medicin i samarbejde med Sundhedsstyrelsen 9, anbefales det, at de praktiserede læger anvender aldersrelaterede BMI-kurver tilrettelagt børn. I denne undersøgelse anvendes derfor de BMI grænseværdier for børn publiceret af Cole et al i , der er et stort engelsk evidensbaseret studie. Denne skala er anbefalet af IOTF (International Obesity Taskforce) og anvendes ligeledes af Motions- og Ernæringsrådet. 8 Overvægt og fedme. Sundhedsstyrelsen Klinisk Vejledning for opsporing og behandling af overvægt blandt førskolebørn. Dansk Selskab for Almen Medicin i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, Cole TJ, Bellizzi MC, Flegal KM, Dietz WH. Establishing a standard defi nition for child overweight and obesity worldwide: international survey. BMJ online 2000;320:1-6. 6

7 Kilde: Cole et al

8 BMI blandt 1. kl. elever Datamateriale består af skemaer for hvert barn med oplysninger om køn, højde, vægt og alder. Skemaet er udfyldt af sundhedsplejerskerne i forbindelse med undersøgelserne af elever i 1. klasser på samtlige skoler i Roskilde i Der er foretaget 996 BMI-målingerne af elever i 1 kl. på i alt 24 skoler i Roskilde Kommune. Målingerne er indsat i Cut-off-skemaet (Cole et al.) i forhold til den enkeltes alder og køn. I Cut-off skemaet kategoriseres der ud fra 3 kategorier for drenge og piger: Normal/undervægtig, let overvægtig og svær overvægtig. Data er bearbejdet således, at de viser kønsfordelingen på de tre BMI-kategorier samt fordelingen af BMI på skolerne. Derudover er der lavet separat sammenligning af BMI på de tre indsatsskoler Hedegårdsskolen, Tjørnegårdskolen og Østervangsskolen for perioderne 2008/09 og 2009/10. BMI blandt en udvalgt årgang (kohorte) I forbindelse med BMI-undersøgelsen foretaget i af skolelægen og Roskilde Kommunes sundhedspleje, blev der foretaget BMI-målinger på elever i 2. klasse på flere skoler med henblik på at følge dette klassetrin igennem hele skoleforløbet med dataindsamling hvert andet skoleår. Formålet med dette er at finde det tidspunkt, hvor overvægt hos elever bliver et problem således at der kan iværksættes en målrettet forbyggende indsats inden. Årgangens BMI er fulgt i., 5 kl. og senest i 7 kl. med målinger foretaget i 2009/10. Det forventes, at der foretages målinger af årgangens BMI igen i 9. kl. dvs. skoleåret Målingerne for. er foretaget i skoleåret 2004/05 på følgende femten skoler: Absalon, Hedegården, Himmelev, Sct. Josef, Sct. Jørgens, Klostermarken, Kristoffer, Lynghøj, Privatreal, Tjørnegården, Trekroner, Vindinge, Vor Frue, Østervang og Fredsskolen. Målingerne for 5.kl. er foretaget i skoleåret 2007/08 på følgende seks skoler: Himmelev, Klostermarken, Privatreal, Sct. Josef, Sct. Jørgens og Tjørnegårdsskolen. Målingerne for er foretaget i skoleåret 2009/10 på følgende tretten skoler: Absalon, Hedegården, Klostermarken, Kristoffer, Lynghøj, Privatreal, Sct. Josef, Sct. Jørgens Tjørnegården, Trekroner, Vindinge, Østervang og Fredsskolen. Resultaterne er baseret på i alt 1273 BMI-målinger på den udvalgte årgang gennem de tre klasssetrin. Data fra målingerne er ligeledes indsat i Cut-off-skemaet ud fra køn, alder, højde og vægt, hvorefter børnene er kategoriseret inden for de tre BMI-kategorier. Data bearbejdes således, at alle skolernes BMI-resultater vil fremgå for hvert klassetrin. Derudover vil de skoler, hvor der er foretaget målinger over alle årene sammenlignes separat på de tre skoleår i forhold til BMI gennemsnittet og kønsfordelingen. Målingerne fra de tre indsatsskoler vil ligeledes fremstå separat i forhold til vægtudviklingen blandt kohorten samt opgørelser over kønsfordelingen i forhold til de tre BMI-kategorier. 8

9 Resultater BMI blandt 1.kl. elever I nedenstående skema og tabel ses en oversigt over BMI-fordelingen på skolerne i Roskilde Kommune for skoleåret 2009/10 blandt elever i første klasse. Let Svær Antal elever Normal/undervægt overvægt overvægt (højre akse) Absalons skole 91% 8% 2% 65 Baunehøjskolen 85% 1 6% 52 Dåstrup Fredskolen 85% 8% 8% 13 Gadstrup 89% 11% 55 Hedegården 63% 28% 9% 32 Himmelev 93% 7% 73 Jyllinge 89% 11% 85 Klostermark 93% 5% 2% 55 Kristoffer Lindebjerg 94% 6% 36 Lynghøj 89% 9% 2% 57 Magrethe 88% 6% 6% 34 Peder Syv 74% 23% 3% 34 Privatreal Roskilde Lilleskole 82% 18% 17 Sct Josef 89% 11% 38 Sct Jørgens 94% 3% 3% 66 Tjørnegårdsskolen 89% 5% 5% 55 Trekroner 93% 4% 3% 75 Viby Friskole 86% 14% 14 Vindinge 84% 13% 3% 32 Vor Frue 92% 8% 12 Østervang 73% 17% 1 30 Gennemsnit og total 88,7% 8,8% 2,5% 996,00 Tabel 5. Oversigt over BMI på elever i 1 klasse i skoleåret fordelt på skoler 1. klasser 2009/10 fordelt på skoler Absalons Baunehøjskolen Dåstrup Fredskolen Gadstrup Hedegården Himmelev Jyllinge Klostermark Kristoffer Lindebjerg Lynghøj Magrethe Peder Syv Privatreal Roskilde Lilleskole Sct Josef Sct Jørgens Tjørnegårdsskolen Trekroner Viby Friskole Vindinge Vor Frue Østervang Skema 4. Oversigt over BMI på elever i 1 klasse i skoleåret fordelt på skoler Svær overvægt (%) 2. Let overvægt (%) 1. Normal/undervægt (%) Antal elever (højre akse) 9

10 Resultaterne viser, at der på 14 af de 24 skoler er mere end 1 overvægt blandt elever i første klasse, hvilket svarer til 58% af skolerne i Roskilde Kommune. Størstedelen af disse skoler har en overvægtsprocent på mellem 11% - 18%, hvor de fleste elever er kategoriseret som lettere overvægtige. Få skoler har en større overvægtsprocent end de øvrige skoler. Hedegården har 37% fordelt på 28% let overvægt og 9% svær overvægt. Østervangsskolen har en overvægtprocent på 27%, med fordelingen 17% let overvægt og 1 svær overvægt. Peder Syv skolen ligger på 26% overvægt og det dækker primært over elever med lettere overvægt nemlig 23% og kun 3% svær overvægt. Enkelte skoler har desuden ingen eller lidt overvægt blandt elever i første klasse. Her er blandt andet tale om Kristoffer Skolen og Dåstrup Skole med 10 normal/undervægtige elever. På flere skoler er der kun elever med lettere overvægtsproblemer. Kønsfordelingen samlet på skolerne kan ses af nedenstående tabel og skema: Normal/undervægt Let overvægt Svær overvægt Antal elever Drenge 89,3 8,2 2,5 523 Piger 87,9 9,5 2,5 473 Total 88,7 8,8 2,5 996 Tabel 6. Oversigt over BMI på elever i 1 klasse i skoleåret fordelt på køn BMI fordeling efter køn i procent ,5 2,5 8,2 9,5 89,3 87,9 Drenge Piger Svær overvægt Let overvægt Normal/undervægt Skema 5. Oversigt over BMI på elever i 1 klasse i skoleåret fordelt på køn Kønsfordelingen viser, at antallet at lettere overvært er 1% større blandt pigerne sammenlignet med drengene. Dog må der vurderes ikke at være den store forskel i forhold til kønsfordelingen på BMI-kategorier. Særlige indsatskoler. Ifølge sundhedsplanen, skal sundhedsplejen fremover fokusere på at nedbringe overvægt primært blandt tre særligt udsatte skoler i Roskilde Kommune. I det følgende sammenholdes målinger fra skoleåret 2008/09 på de tre særlige indsatsskoler: Hedegården, Tjørnegården og Østervangsskolen med målinger fra 2009/10. Skolernes BMI er præsenteret separat i nedenstående tabeller og skemaer. Hedegården Normal/undervægt Let overvægt Svær overvægt Antal elever (højre akse) Hedegården 09/10 63% 28% 9% 32 Hedegården 08/ % 13% 23 Tabel 7. Oversigt over BMI på Hedegården Skole i skoleårene 2008/09 og 2009/10 10

11 Hedegården Normal/undervægt (%) Let overvægt (%) 3. Svær overvægt (%) Hedegården 09/10 Hedegården 08/09 Skema 6. Oversigt over BMI på Hedegården Skole i skoleårene 2008/09 og 2009/10 Hedegården Skole er den skole i Roskilde Kommune med størst overvægtsprocent i skoleåret 2009/10 med 37%. Sammenlignes dette med skoleåret 2008/09, hvor overvægtsprocenten var på 3 fordelt på 17% let overvægt og 13% svær overvægt er der tale om en stigning af den samlede overvægtsprocent på 7%. Fordelingen har dog ændret sig til primært at være børn med lettere overvægtsproblemer frem for svær overvægt. Tjørnegården Normal/undervægt Let overvægt Svær overvægt Antal elever Tjørnegårdsskolen 09/10 89% 5% 5% 55 Tjørnegårdsskolen 08/09 78% 15% 7% 55 Tabel 8. Oversigt over BMI på Hedegården Skole i skoleårene 2008/09 og 2009/10 Tjørnegården Tjørnegårdsskolen 09/ Tjørnegårdsskolen 08/ Normal/undervægt (%) 2. Let overvægt (%) 3. Svær overvægt (%) Skema 7. Oversigt over BMI på Hedegården skole i skoleårene 2008/09 og 2009/10 På Tjørnegårdsskolen ses et fald i antallet af overvægtige børn i 1.klasse fra 22% i 2008/09 til 1 i 2009/10. Her er der sket markant fremgang af antallet af normal/undervægtige børn i perioden. Særligt er der sket en fremgang i forhold til antallet af lettere overvægtige børn, som er faldet med 1 over de to skoleår fra 15% til 5% i 2009/10. Østervang Normal/undervægt Let overvægt Svær overvægt Antal elever Østervang 09/10 73% 17% 1 30 Østervang 08/09 81% 15% 4% 53 Tabel 9. Oversigt over BMI på Østervangsskolen i skoleårene 2008/09 og 2009/10 11

12 Østervang Normal/undervægt (%) 2. Let overvægt (%) 3. Svær overvægt (%) Østervang 09/10 Østervang 08/09 Skema 8. Oversigt over BMI på Østervangsskolen i skoleårene 2008/09 og 2009/10 På Østervangsskolen, som ligger næsthøjest med en overvægtsprocent i skoleåret 2009/10 på 27%, er der ligeledes sket en øgning i antallet af overvægtige 1.klasser. BMI-målingerne i 2008/09 lå på en samlet overvægtsprocent på 19%, hvormed der er skoleåret 2009/10 er sket en stigning på 8% sammenlignet med 2008/09. Stigningen i antallet af overvægtige børn i 1. kl. ses primært i kategorien svær overvægt, hvor antallet er mere end fordoblet fra 4% til 1 fra skoleåret 2008/09 til 2009/10. Sammenligning af alle skoler med tidligere målinger. I følgende tabel og skema sammenlignes resultaterne fra 2009/10 på alle skolerne med resultaterne fra 2007/08 og 2008/09. Normal/undervægt Let overvægt Svær overvægt I alt (elever) 2007/08 87% % /09 86,4% ,9% ,7% /10 88,6% ,9% ,5% Gns. 87,0 10,0 3,0 888 Tabel 10. Oversigt over den samlede procent af børn for skoleårene 07/08, 08/09 og 09/10 Sammenligning af 3 årgange 1. klasser i ny Roskilde Kommune % 2,7% 2,5% 1 10,9% 8,9% 87% 86,4% 88,6% 2007/ / /10 3. Svær overvægt 2. Let overvægt 1. Normal/under vægt Skema 9. Oversigt over den samlede procent af børn for skoleårene 07/08, 08/09 og 09/10 Sammenligner man resultaterne for 2009/10 med de tidligere målinger foretaget i Roskilde Kommune ses en lille fremgang i antallet af normal/undervægtige børn blandt 1. klasser. I 2009/10 er det samlede antal af overvægtige børn i kommunens 1. klasser faldet med 2,2% fra 13,6% i 2008/09 til 11,4% i 2009/10. Der er primært tale om et fald indenfor kategorien lettere overvægt. Andelen af svært overvægtige børn er forblevet konstant igennem de tre skoleår på ca. 3%. 12

13 BMI blandt en udvalgt årgang (kohorte) Følgende resultater er baseret på et kohortestudie, hvor samme årgang følges gennem hele skoleperioden fra indskoling til udskoling. Resultaterne er baseret på målinger foretaget blandt en udvalgt årgang. BMI-målingerne er foretaget på eleverne i 2. kl. i skoleåret 2004/05, 5. kl. i skoleåret 2007/08 og senest 7. kl. i skoleåret 2009/10. I 2011/12 afsluttes kohorten med målinger i forbindelse med udskolingen i 9. klasse. Resultater for 2 klasse. BMI-resultater for målinger foretaget blandt eleverne i asse i skoleåret 2004/05 blandt skolerne ses i følgende tabel og skema. Antal elever Normal/undervægt Let overvægt Svær overvægt (højre akse) Absalons skole 8 16% 4% 45 Hedegården 74% 22% 4% 27 Himmelev 92% 6% 2% 62 Sct Josef 93% 7% 14 Sct Jørgens 83% 14% 3% 29 Klostermark 89% 11% 35 Kristoffer 92% 8% 12 Lynghøj 81% 16% 3% 69 Privatreal 83% 17% 6 Tjørnegårdsskolen 73% 18% 1 51 Trekroner 89% 11% 57 Vindinge 86% 14% 35 Vor Frue 83% 17% 18 Østervang 83% 13% 4% 48 Fredskolen 10 6 Gennemsnit og total 84, 13,2% 2,7% 514 Tabel 11. Oversigt over BMI på eleverne i 2 klasse i skoleåret fordelt på skoler 2. klasser 2004/05 fordelt på skoler Absalons skole Hedegården Himmelev Sct Josef Sct Jørgens Klostermark Kristoffer Lynghøj Privatreal Tjørnegårdsskolen Trekroner Vindinge Vor Frue Østervang Fredskolen Svær overvægt (%) 2. Let overvægt (%) 1. Normal/undervægt (%) Antal elever (højre akse) Skema 10. Oversigt over BMI på eleverne i 2 klasse i skoleåret fordelt på skoler Blandt eleverne i asse, var der omkring 15,9% overvægt i 2004/05. Hvor de 13,2% befandt sig i kategorien lettere overvægt. Blandt de skoler, der havde den største overvægtsprocent med henholdsvis 73% og 74%, er Hedegården Skole og Tjørnegårdsskolen. 13

14 Normal/undervægt Let overvægt Svær overvægt Antal elever Drenge 83,9% 13,9% 2,2% 267 Piger 84,2% 12,6% 3,2% 247 Total 84, 13,2% 2,7% 514 Tabel 12. Oversigt over BMI på eleverne i 2 klasse i skoleåret fordelt på køn BMI fordeling efter køn ,2 3,2 13,9 12,6 83,9 84,2 Drenge Piger Kat.3 Kat.2 Kat.1 Skema 11. Oversigt over BMI på eleverne i 2 klasse i skoleåret fordelt på køn Kønsfordelingen af overvægt blandt eleverne i 2. klasse er således, at der blandt pigerne er en anelse større procent svært overvægtige (3,2%) sammenlignet med drengene, som ligger på 2,2%. Resultater for 5 klasse. BMI resultater for målinger foretaget blandt eleverne i 5.klasse i skoleåret 2007/08 ses i følgende tabel og skema. Antal elever Normal/undervægt Let overvægt Svær overvægt (højre akse) Himmelev 91% 8% 2% 65 Klostermark 92% 8% 50 Privatreal 89% 11% 36 Sct Josef 85% 15% 39 Sct Jørgens 87% 13% 23 Tjørnegårdsskolen 65% 23% 12% 52 Gennemsnit og antal 84,5% 12,8% 2,6% 265 Tabel 13. Oversigt over BMI på eleverne i 5 klasse i skoleåret fordelt på skoler 5. klasser 2007/08 fordelt på skoler Himmelev Klostermark Privatreal Sct Josef Sct Jørgens Tjørnegårdsskolen Svær overvægt % Let overvæg %t Normal/undervægt % Antal elever (højre akse) Skema 12. Oversigt over BMI på eleverne i 5 klasse i skoleåret fordelt på skoler 14

15 I 5. klasse, hvor den udvalgte årgangs BMI blev målt i skoleåret 2007/08, sås en samlet overvægtsprocent på 15,4% hvilket næsten svarer til målingerne foretaget for den udvalgte årgang i 2. klasse. Overvægten ses primært på Tjørnegårdsskolen, som har en overvægtsprocent på 35%, hvoraf 23% er lettere overvægtige og 125 svært overvægtige. De øvrige fire skoler, hvor der er foretaget målinger for 5. klasserne i skoleåret 2007/08 er repræsenteret med en noget lavere overvægtsprocent. Normal/undervægt Let overvægt Svær overvægt Antal elever Drenge 82,7% 15, 2,3% 133 Piger 86,4% 10,6% 3, 132 Total 84,5% 12,8% 2,6% 265 Tabel 14. Oversigt over BMI på eleverne i 5 klasse i skoleåret fordelt på køn BMI fordeling efter køn ,3 3,0 15,0 10,6 82,7 86,4 Drenge Piger Kat.3 Kat.2 Kat.1 Skema 13. Oversigt over BMI på eleverne i 5 klasse i skoleåret fordelt på køn Ved målingerne i 5. klasse ses en betydelig forskel i kønsfordelingen primært i forbindelse med kategorien lettere overvægt, hvor der samlet set er 17,3% overvægt blandt drengene i 5 klasse. I samme skoleår er der en samlet procentandel på 13,6% blandt pigerne. Resultater for 7 klasse. BMI resultater for målinger foretaget blandt eleverne i asse i skoleåret 2009/10 ses i følgende tabel og skema. Antal elever Normal/undervægt Let overvægt Svær overvægt (højre akse) Absalons skole 88% 8% 4% 51 Hedegården 79% 17% 4% 24 Klostermark 95% 5% 40 Kristoffer Lynghøj 82% 1 7% 68 Privatreal 86% 11% 3% 36 Sct Josef 82% 18% 44 Sct Jørgens 73% 23% 5% 44 Tjørnegårdsskolen 8 14% 6% 50 Trekroner 88% 5% 7% 41 Vindinge 94% 6% 32 Østervang 85% 7% 7% 41 Fredskolen 10 5 Gennemsnit og antal 85,2% 10,7% 4, 494 Tabel 15. Oversigt over BMI på eleverne i 7 klasse i skoleåret fordelt på skoler 15

16 7. klasser 2009/10 fordelt på skoler Absalons skole Hedegården Klostermark Kristoffer Lynghøj Privatreal Sct Josef Sct Jørgens Tjørnegårdsskolen Trekroner Vindinge Østervang Fredskolen Svær overvægt % Let overvægt % Normal/undervægt % Antal elever (højre akse) Skema 14. Oversigt over BMI på eleverne i 7 klasse i skoleåret fordelt på skoler BMI-resultaterne fra 7. klasse viser, at den samlede overvægtprocent ligger på 14,7% blandt alle skolerne i 2009/10. Hermed er der sket et mindre fald i procentdelen af overvægtige børn i kohorten. Idet resultaterne fra 2004/05 og 2007/08 var på henholdsvis 15,9% og 15,4%. Hermed er der samlet set sket et fald på omkring 1% sammenlignet med tidligere målinger af årgangen. Normal/undervægt Let overvægt Svær overvægt Antal elever Drenge 79,8% 14,9% 5,4% 242 Piger 90,5% 6,7% 2,8% 252 Total 85,2% 10,7% 4, 494 Tabel 16. Oversigt over BMI på eleverne i 7 klasse i skoleåret fordelt på køn BMI fordeling efter køn ,4 2,8 6,7 14,9 79,8 Drenge 90,5 Piger Kat.3 Kat.2 Kat.1 Skema 15. Oversigt over BMI på eleverne i75 klasse i skoleåret fordelt på køn Ses der på kønsfordelingen af overvægtsprocenten i skoleåret 2009/10 er der stor forskel på piger og drenge idet overvægtsprocenten er bemærkelsesværdig større blandt drenge indenfor begge kategorier let overvægt og svær overvægt. Drengenes samlede overvægtsprocent er på 20,3% sammenlignet med pigerne, der samlet set ligger på 9,5%, hvilket er mindre en halvdelen af drengene. Sammenligning af skoleårene. I skemaet og tabellen, ses BMI på alle de 15 skoler, der deltager i forbindelse med kohortestudiet blandt en udvalgt årgang. Kun fem skoler har fået foretaget målinger over alle tre klassetrin, hvormed der kun foreligger resultater for 1-2 skoleår fra de øvrige skoler. 16

17 Alle skoler Normal/undervægt Let overvægt Svær overvægt I alt Absalon 80, 15,6% 4,4% 45 88,2% 7,8% 3,9% 51 Hedegården 74,1% 22,2% 3,7% 27 79,2% 16,7% 4,2% 24 Himmelev 91,9% 6,5% 1,6% 62 5.kl 90,8% 7,7% 1,5% 65 Sct. Josef 92,9% 7,1% 0, 14 5.kl 84,6% 15,4% 0, 39 81,8% 18,2% 0, 44 Sct. Jørgens 82,8% 13,8% 3,4% 29 5.kl 87, 13, 0, 23 72,7% 22,7% 4,5% 44 Klostermarken 88,6% 11,4% 0, 35 5.kl 92, 8, 0, 50 95, 5, 0, 40 Kristoffer 91,7% 8,3% 0, , 0, 0, 18 Lynghøj 81,2% 15,9% 2,9% 69 82,4% 10,3% 7,4% 68 Privat-real 83,3% 16,7% 0, 6 5.kl 88,9% 11,1% 0, 36 86,1% 11,1% 2,8% 36 Tjørnegårdsskolen 72,5% 17,6% 9,8% 51 5.kl 65,4% 23,1% 11,5% 52 80, 14, 6, 50 Trekroner 89,5% 10,5% 0, 57 87,8% 4,9% 7,3% 41 Vindinge 85,7% 14,3% 0, 35 93,8% 6,3% 0, 32 Vor. Frue 83,3% 16,7% 0, 18 Østervang 83,3% 12,5% 4,2% 48 85,4% 7,3% 7,3% 41 Fredsskolen 100, 0, 0, 6 100, 0, 0, 5 Tabel 17. Oversigt over BMI blandt kohorten gennem alle tre klassetrin i perioden BMI blandt kohorten gennem tre klassetrin kl 5.kl 5.kl 5.kl 5.kl 5.kl Svær overvægt Let overvægt Normal/under vægt Sct. Jørgens Absalogården Hede- Himmelev Sct. josef Klostermarken Kri stoffer Lynghøj Privatreal Tjørnegårdsskolen Trekroner VindingeFruvang Vor. Øster- Fredsskolen Skema 16. Oversigt over BMI blandt kohorten gennem alle tre klassetrin i perioden

18 Resultaterne viser, at der på ni ud af femten skoler er et fald i overvægtsprocenten blandt kohorten, fra. til., hvilket svarer til af skolerne. På fire skoler (Sct. Josef, Sct. Jørgens, Trekroner og til dels Himmelev) er der en stigning i antallet af overvægtige børn blandt kohorten. Sct. Josef og Sct. Jørgens har en stigning af børn med lettere overvægt på omkring 1 fra 2 kl. til.. På Trekroner skole ses et fald i antallet af lettere overvægtige på ca. 5%, men samtidig en tilsvarende stigning i antallet af svært overvægtige fra til 7,3%. Hvis man sammenligner den gennemsnitlige BMI for de tre skoleår kohorten har fulgt ses et mindre fald i antallet af overvægtige elever fra 15,9% overvægt blandt kohorten i. til 15,4% i 5.kl. og med 14,7% blandt kohorten i. Dette ses af følgende tabel og skema. Årgangene i % Normal/undervægt Let overvægt Svær overvægt Antal elever 2 kl , 13,2% 2,7% kl ,5% 12,8% 2,6% kl ,2% 10,7% 4, 494 Gennemsnit og total 84,6% 12,3% 3,1% 1273 Tabel 18. Den gennemsnitlige BMI blandt alle skolerne for de tre klassetrin Sammenligning af børn gennem 3 klassetrin ,7% 2,6% 4, 13,2% 12,8% 10,7% 84% 84,4% 85,2% 2 kl kl kl Svær overvægt % 2. Let overvægt % 1. Normal/under vægt % Skema 17. Den gennemsnitlige BMI blandt alle skolerne for de tre klassetrin Samlet overvægt 15,0 10,0 13,2 12,8 10,7 % 5,0 0,0 2,7 2,6 2 klasse 5 klasse 7 klasse 4,0 Let overvægt Svær overvægt Lineær (Let overvægt) Lineær (Svær overvægt) Skema 18. Tendensen af kohortens gennemsnitlige overvægtsprocent over de tre klassetrin Sammenholdes målingerne fra de tre klassetrin med fordelingen af kategorierne let overvægt og svær overvægt ses af tendenslinierne, at der er sket et fald i antallet af lettere overvægtige børn blandt kohorten fra 2. kl. til 7. kl., men at der i stedet er sket en mindre øgning i procenten af svært overvægtige elever fra 2,7% i 2004/05 i 2. klasse til 4% i 2009/10 blandt kohorten i 7. klasse. I det følgende vises separate resultater for de skoler, hvorpå der er foretaget kontinuerlige BMImålinger af kohorten gennem skoleårene 2004/5 (.), 2007/08 (5.kl.) og 2009/10 (.). I nedenstående tabel og skema ses de fem skoler, hvor alle tre målinger af kohorten er foretaget. 18

19 Gennemgående skoler på alle tre skoleår Normal/undervægt Let overvægt Svær overvægt Elever i alt Sct. josef 92,9% 7,1% 0, 14 5.kl 84,6% 15,4% 0, 39 81,8% 18,2% 0, 44 Sct. Jørgens 82,8% 13,8% 3,4% 29 5.kl 87, 13, 0, 23 72,7% 22,7% 4,5% 44 Klostermarken 88,6% 11,4% 0, 35 5.kl 92, 8, 0, 50 95, 5, 0, 40 Privatreal 83,3% 16,7% 0, 6 5.kl 88,9% 11,1% 0, 36 86,1% 11,1% 2,8% 36 Tjørnegårdsskolen 72,5% 17,6% 9,8% 51 5.kl 65,4% 23,1% 11,5% 52 80, 14, 6, 50 Tabel 19. Overvægtprocenten for de fem skoler der har deltaget i alle tre målinger for kohorten BMI blandt gennemgående skoler kl 5.kl 5.kl 5.kl 5.kl Sct. josef Sct. Jørgens Klostermarken Privatreal Tjørnegårdsskolen Svær overvægt Let overvægt Normal/under vægt Skema 19. Overvægtprocenten for de fem skoler der har deltaget i alle tre målinger for kohorten Resultaterne viser, at der på 2 af skolerne ses et fald i overvægtsprocenten, på 2 skoler ses en stigning og på 1 skole er overvægtsprocenten nærmest uændret blandt kohorten. De skoler, hvor der er sket en stigning i overvægtprocenten samt dér, hvor procenten er næsten uændret, ligger alle i udsatte boligområder. To af disse skoler er desuden blandt de tre særligt udvalgte indsatsskoler i forhold til overvægtindsatsen i Roskilde Kommune. Særlige indsatsskoler. I det følgende afsnit fremgår resultaterne for de tre særlige indsatsskoler: Hedegården Skole, Tjørnegårdsskolen og Østervangsskolen opdelt efter BMI-kategorier og kønsfordeling af BMI-kategorier gennem skoleforløbet. Følgende skema 20 og 21 viser BMI-procenten på Hedegården Skole for kohorten i. og samt på kønsfordelingen og udviklingen indenfor BMI erne. 19

20 BMI på Hedegården skole ,7 4,2 22,2 16,7 74,1 79,2 Hedegården skole Svær overvægt Let overvægt Normal/under vægt Skema 20. BMI på Hedegården Skole i skoleårene 2004/05 og 2009/10 På Hedegården Skole er overvægtsprocenten faldet fra 25,9% til 20,8% blandt kohorten fra målingerne i 2. kl. til. Dette fald ses primært i forbindelse med kategorien let overvægt. Resultaterne er baseret på 27 målinger blandt kohorten i. (fordelt på 14 drenge og 13 piger) og 24 målinger i. (fordelt på 10 drenge og 14 piger). BMI fordeling efter køn ,0 3,7 11,1 40,7 11,1 33,3 0,0 4,2 8,3 8,3 33,3 45,8 Drenge Piger Drenge Piger Hedegården skole Svær overvægt Let overvægt Normal/undervægt Skema 21. Kønsfordelingen på Hedegården Skole i skoleårene 2004/05 og 2009/10 Opdeles BMI efter køn ses et markant fald særligt blandt pigerne, idet der i. var en overvægtsprocent på 14,8% hvorimod den i. ligger på 12,5%. Faldet ses primært bland let overvægt, mens der i kategorien svær overvægt er en stigning på 0,5% blandt pigerne. Hos drengene er der på intet tidspunkt svær overvægt blandt kohorten og i kategorien let overvægt er antallet af drenge faldet med ca. 3%. I skema 22 og 23 ses BMI for kohorten på Tjørnegårdsskolen gennem alle tre klassetrin dvs.., 5.kl. og samt på kønsfordelingen og udviklingen indenfor BMI-kategorierne. BMI på Tjørnegårdsskolen ,8 11,5 6,0 14,0 17,6 23,1 72,5 65,4 5.kl Tjørnegårdsskolen 80,0 Svær overvægt Let overvægt Normal/under vægt Skema 22. BMI på Tjørnegårdsskolen i skoleårene 2004/05, 2007/08 og 2009/10 20

21 Resultaterne, der er foretaget på henholdsvis 51 målinger i. (fordelt på 30 drenge og 21 piger), 52 i 5.kl.(28 drenge og 24 piger) og 50 målinger i. (25 drenge og 25 piger) viser, at overvægtsprocenten har været varierende mellem skoleårene med en stigning i 5. kl. Her er der en overvægtsprocent på 34,6% og senest et kraftigt fald i den gennemsnitlige BMI i asse til. Det giver et fald på 14,6% i forhold til 5.kl. BMI fordeling efter køn ,9 3,9 5,8 5,8 4,0 2,0 6,0 7,8 9,8 5,8 8,0 17,3 45,1 27,5 34,6 38,0 42,0 30,8 Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger 5.kl 5.kl Tjørnegårdsskolen Svær overvægt Let overvægt Normal/undervægt Skema 23. Kønsfordelingen på Tjørnegårdsskolen i skoleårene 2004/05, 2007/08 og 2009/10 På Tjørnegårdsskolen ses et fald i overvægten blandt pigerne gennem alle tre klassetrin fra 13,7% i 2004/05 () til 11,6% i 2007/08 (5.kl), og endeligt er kun 8% af pigerne i 2009/10 () overvægtige ud af de i alt 50 målinger, der er foretaget blandt kohorten på Tjørnegårdsskolen i 2009/10. Så sammenlignet har drengene en overvægtsprocent på 12% i sammen periode, hvilket er et markant fald i forhold til målingerne fra 5.kl. hvor der var 23,1% overvægt blandt drengene. I. var procentsatsen dog mindre for drengene nemlig på 13,7%. På Østervangsskolen er der foretaget målinger fra 2. og 7. klasse, og skemaerne 24 og 25 viser ligeledes BMI-procenten for kohorten i. og samt på kønsfordelingen og udviklingen indenfor BMI-kategorierne. Resultaterne på Østervangsskolen er baseret på 48 målinger i 2004/05 (fordelt på 20 drenge og 28 piger) og 41 målinger i 2009/10 (21 drenge og 20 piger). BMI på Østervangsskolen ,2 7,3 12,5 7,3 83,3 85,4 Svær overvægt Let overvægt Østervangsskolen Normal/under vægt Skema 24. BMI på Østervangsskolen i skoleårene 2004/05 og 2009/10 I målingerne fra Østervangsskolen ses et samlet fald i overvægtsprocenten fra 16,7% til 14,6% fra skoleåret 2004/05 til 2009/10. Østervangsskolen er dermed den af de tre indsatsskoler med den mindste overvægtsprocent i 2009/10. 21

22 10 8 BMI fordeling efter køn 2,1 2,1 6,3 6,3 4,9 4,9 2,4 2,4 33,3 50,0 41,5 43,9 Drenge Piger Drenge Piger Østervangsskolen Svær overvægt Let overvægt Normal/undervægt Skema 25. BMI på Østervangsskolen i skoleårene 2004/05 og 2009/10 Den kønsmæssige fordeling af BMI erne på Østervangsskolen viser, at procentdelen af overvægtige elever er ligeligt fordelt i. (2004/05) med 8,4% mellem piger og drenge, bortset fra at der i undersøgelsen deltager 28 piger og blot 20 drenge. Dermed er antallet af normal/undervægtige børn i 2. kl. størst blandt drengene. I 2009/10 er procentandelen af overvægtige drenge steget til 9,8%, hvor der blandt pigerne ses en andel på 4,8%, hvilket er et betydeligt fald. 22

23 Opsummering BMI blandt 1.kl. elever Resultaterne af de 996 BMI-målingerne foretaget blandt elever i 1 kl. på 24 skoler i Roskilde Kommune viser, at der på 58% (14 skoler) af skolerne er en overvægtsprocent på mere end 1. Få skoler har en meget høj procentdel af elever, der er overvægtige. Her er der tale om skolerne Hedegården Skole, Østervangsskolen og Peder Syv Skolen. Alle tre skoler ligger ved områder, der er socialt belastede. Nogle enkelte skoler har stort set ingen overvægt blandt førsteklasserne så som Kristofferskolen og Dåstrup Skole. Kønsfordelingen viser, at overvægtsproblemerne er fordelt således, at der blandt pigerne er 12% overvægt og blandt drengene er 10,7% overvægt. På de tre indsatsskoler Hedegården Skole, Tjørnegårdsskolen og Østervangsskolen ses på Hedegården Skolen den størst overvægt blandt 1. kl. Her er der en stigning i overvægtsprocenten blandt eleverne fra 3 i 2008/09 til 37% i 2009/10. På Tjørnegårdsskolen ses et markant fald i overvægtsprocenten fra 22% i 2008/09 til 1 i 2009/10. Østervangsskolen har også en stigning i antallet af overvægtige elever fra 19% i 2008/09 til 27% i 2009/10. Sammenlignes den gennemsnitlige overvægtprocent blandt alle kommunens skoler i 2009/10 med målinger i skoleårene 2007/08, hvor der var 13% overvægt blandt 1. kl. og 2008/09 med 13,6%, ses generelt et fald i overvægtsprocenten ned til 11,4%. BMI blandt udvalgt årgang (kohorte) Resultaterne i kohorte-undersøgelsen baseres på i alt 1273 BMI-målinger blandt en udvalgt årgang, hvor der er blevet foretaget målinger i 2. kl. (2004/05), 5.kl.(2007/08) og 7. kl. (2009/10). I 2004/05 deltog 15 skoler blandt den udvalgte årgang, i 2007/08 6 skoler og i 2009/10 deltog 13 skoler. I 2004/05, da den udvalgte årgang gik i., var der samlet set en overvægtsprocent på 15,9% blandt 514 elever, med en nogenlunde ens kønsfordeling mellem de tre kategorier. Dog var der en lille smule overvægt af drenge i kategorien let overvægt og mindre overvægt af piger i kategorien svær overvægt. I 2007/08 (5.kl.) var gennemsnittet på 15,4% blandt 265 elever. Her var en større overvægtsprocent blandt drengene, som repræsenterede 17,3% overvægt blandt eleverne, hvorimod pigerne repræsenterede 13,6%. I (dvs. skoleåret 2009/10) var den gennemsnitlige overvægtsprocent på 14,7%, hvilket er et fald sammenlignet med de to tidligere målinger af kohorten. Kønsfordelingen her er nu mere udpræget, hvor drengene repræsenterer 20,3% overvægt blandt eleverne og pigerne 9,5%. Samlet set, er der dermed sket et fald i overvægtsprocenten imellem de tre målinger af kohorten. Faldet er primært sket indenfor kategorien let overvægt, som er faldet fra 13,2% i 2004/05 og 12,8% i 2007/08 til 10,7% i 2009/10. Derimod ses en mindre stigning i antallet af svært overvægtige elever, fra 2,7% i. og 2,6% i 5.kl til 4, i. Sammenlignes de enkelte skoler, med målingerne foretaget tidligere år blandt kohorten, ses at der blandt 9 skoler er et fald i overvægtsprocenten fra. til, hvilket svarer til af skolerne. På fire skoler er der sket en stigning i antallet af overvægtige elever blandt kohorten. På de tre særlige indsatsskoler Hedegården Skole, Tjørnegårdsskolen og Østervangsskolen ses et fald på alle tre skoler gennem de tre målinger. På Hedegården Skole ses fald i overvægtsprocent fra 25,9% i 2004/05 til 20,8% i 2009/10. På Tjørnegårdsskolen er overvægtsprocenten faldet fra 27,5% i 2004/05 og 34,6% i 2007/08 til 20, i 2009/10. På Østervangsskolen ses et fald fra 16,7% i 2004/05 til 14,6% i 2009/10. Kønsfordelingen viser, at der på Hedegården Skole og Tjørnegårdsskolen er sket et markant fald i overvægten blandt pigerne, hvor der på Østervangsskolen er sket en nogenlunde ens fald både for piger og drenge. 23

24 BMI målinger af skolebørn fra andre kommuner I 2003 er der foretaget et studie omkring udviklingen i skolebørns BMI i Københavns Kommune i perioden Resultaterne fra undersøgelsen viser: I 2003 er der 21% overvægt blandt piger i alderen 6-8 år og tilsvarende 15% for drenge. Udviklingen fra 1947 til 2003 viser: o o Antallet af let overvægt blandt piger i alderen 6-8 år er øget 8 gange og antallet af svært overvægtige piger forøget 20 gange. Antallet af let overvægt blandt drenge i alderen 6-8 år er øget 11 gange og antallet af svært overvægtige drenge er forøget 115 gange. o Denne kraftige stigning i antallet af overvægtige børn, sås særlig efter En opfølgende undersøgelse hertil, foretaget at kommunallægerne i København og Institut for Sygdomsforebyggelse 12, baseret på målinger af børn i forbindelse med ind- og udskoling i perioden 2002 til 2007, viser følgende: Udviklingen fra 2002 til 2007 blandt 5-8 årige i forbindelse med indskolingen: o Antallet af overvægtige piger i alderen 5-8 år er faldet fra 17,8% til 15,9%. o Antallet af overvægtige drenge i alderen 5-8 år er faldet fra 14% til 11,6%. o Hermed ses et generelt fald i antallet af overvægtige børn i alderen 5-8 år i Københavns Kommune fra 2002 til Udviklingen af overvægt fra 2002 til 2007 blandt årige i forbindelse med udskoling: o Antallet af overvægtige piger er steget fra 22,7% til 25,4% o Antallet af overvægtige drenge er steget fra 15,8% til 18,9%. o Blandt piger og drenge i alderen år, ses dermed en fortsat stigning i antallet af let overvægtige og svært overvægtige teenagere. Målinger fra Ålborg Kommune viser ifølge Danmarks Statistik, at der i 2009 er en overvægtsprocent på 16% blandt børn/unge i alderen 6-16 år i Sammenligning med BMI-målinger fra Sundhedsplejen i Roskilde Kommune For skoleåret 2007/08 viser målingerne blandt elever i 1.klasse i Roskilde Kommune: o o At der i gennemsnit er 13% overvægt blandt børn i 1.klasse, med 1 let overvægt og 3% svær overvægt. Dette ligger en anelse under målingerne fra Københavns Kommune, hvor gennemsnittet ligger på ca.13,8% samlet for piger og drenge. 11 Pearson Sieja et al: Stigning i overvægt og fedme blandt københavnske skolebørn i perioden Ugeskr Læger 2005;167(02): Friislund M: Børn knækker fedmekurven. Berlingske Tidende, 12.august

25 For skoleåret 2009/10 viser målingerne blandt elever i 1.klasse i Roskilde Kommune: o o At der i gennemsnit er 11,4% overvægt blandt 1.klasser i Roskilde Kommune. Her ses 12% overvægt blandt pigerne og 10,7% overvægt blandt drenge. For skoleåret 2009/10 viser målingerne blandt asse (den udvalgte årgang): o o En overvægtprocent på 9,5% blandt pigerne og 20,3% blandt drengene. Dette ligger betydelig lavere end udskolingsmålingerne fra Københavns Kommune i Konklusion på opgørelse over skolebørns BMI i Roskilde Kommune Som følge af status over skolebørns BMI i Roskilde Kommune i forbindelse med indskolingen i 1.klasse kan det hermed konkluderes, at der er en tendens til at antallet af overvægtsprocenten blandt børn i 1.klasse er faldende. Dette stemmer overens med den udvikling der ses i andre kommuner. Faldet i antal af overvægtige børn i 1.klasse kan betyde, at de forebyggende indsatser, med fokus på at fremme sundhed og nedbringe overvægt blandt børn og unge, der er implementeret i sundhedsplejen og i Roskilde Kommune i det hele taget, har en positiv effekt. På nuværende tidspunkt tilbyder sundhedsplejen 3½ års besøg til alle børnefamilier i Roskilde Kommune, hvor der er fokus på at skabe sunde vaner tidligt i barnets udvikling. Derudover tilbydes Livsstilsbesøg i forbindelse med projekt Nye vaner Nye veje til familier med børn i alderen 3-6 år, hvor barnet er overvægtigt eller i særlig risiko for at blive dette. Her er der fokus på at støtte familierne i at foretage livsstilsændringer. Undersøgelsen af børns BMI i Roskilde fremhæver vigtigheden i, at forekomsten af overvægt blandt børn og unge fortsat monitoreres og at der arbejdes videre med hvordan man i sundhedsplejen kan fremme den forebyggende indsats imod overvægt yderligere. 25

BMI-undersøgelse i Horsens Kommune - Skoleåret 2006/2007

BMI-undersøgelse i Horsens Kommune - Skoleåret 2006/2007 BMI-undersøgelse i Horsens Kommune - Skoleåret 2006/2007 BMI-undersøgelse i Horsens Kommune - Skoleåret 2006/2007 Indledning Er der en fedmeepidemi? Dette spørger man sig selv om overalt i den vestlige

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Formandens beretning for skoleåret ved Thomas Gilberg

Formandens beretning for skoleåret ved Thomas Gilberg Formandens beretning for skoleåret ved Thomas Gilberg Disposition for årsberetningen Først skolen i et kommunalt optik Kilde: Roskilde Kommune/http://www.roskilde.dk Kilde: Undervisningsministeriet/http://statweb.uni-c.dk

Læs mere

1. Indledning Hovedresultater Metode Samlet tilfredshed Undervisning Den pædagogiske indsats...

1. Indledning Hovedresultater Metode Samlet tilfredshed Undervisning Den pædagogiske indsats... Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater... 3 3. Metode... 4 4. Samlet tilfredshed... 6 5. Undervisning... 8 6. Den pædagogiske indsats... 10 7. Samarbejdet mellem skole og hjem... 16

Læs mere

Evalueringsrapport Tilbud til overvægtige børn i 5. klasse. Udarbejdet af Susanne Østerhaab Prof. Bach. i ernæring og sundhed

Evalueringsrapport Tilbud til overvægtige børn i 5. klasse. Udarbejdet af Susanne Østerhaab Prof. Bach. i ernæring og sundhed 2012-2016 Evalueringsrapport Tilbud til overvægtige børn i 5. klasse Udarbejdet af Susanne Østerhaab Prof. Bach. i ernæring og sundhed 1 Indledning Denne rapport har til formål at evaluere resultaterne

Læs mere

NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoler og dagtilbud 2017

NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoler og dagtilbud 2017 Skole og Børnesekretariatet Sagsnr. 291060 Brevid. 2544583 NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoler og dagtilbud 2017 26. april 2017 På baggrund af den seneste befolkningsprognose fra foråret 2017 har forvaltningen

Læs mere

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette

Læs mere

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 1 Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 2015-2016 FAGLIGE RESULTATER Bundne prøvefag Dansk: Matematik: Engelsk: Fysik/kemi: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig Matematiske

Læs mere

NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoleområdet 2019

NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoleområdet 2019 Skole og Børn Sekretariatet Sagsnr. 318587 Brevid. 3136344 NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoleområdet 2019 10. april 2019 På baggrund af den seneste befolkningsprognose for Roskilde Kommune fra foråret

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN ROSKILDE KOMMUNE FORÅR 2017

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN ROSKILDE KOMMUNE FORÅR 2017 SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN ROSKILDE KOMMUNE FORÅR 2017 INDHOLD Introduktion... 2 Formål... 2 Aktiv og passiv transport... 2 Undersøgelsens overordnede konklusioner... 3 Undersøgelsens resultater... 4

Læs mere

Skolevejsundersøgelsen 2014

Skolevejsundersøgelsen 2014 Skolevejsundersøgelsen 2014 Roskilde Byråd besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014-2017, at På flere skoler er der forhold omkring ankomstforhold og parkering, som giver udfordringer i

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Elevtal for grundskolen 2010/2011 Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden

Læs mere

TILBUD TIL BØRN MED SVÆR OVERVÆGT OG DERES FAMILIER. Center for Børn og Unges Sundhed. Praksisdag i Københavns Kommune 2018

TILBUD TIL BØRN MED SVÆR OVERVÆGT OG DERES FAMILIER. Center for Børn og Unges Sundhed. Praksisdag i Københavns Kommune 2018 TILBUD TIL BØRN MED SVÆR OVERVÆGT OG DERES FAMILIER Center for Børn og Unges Sundhed Praksisdag i Københavns Kommune 2018 Julie Tonsgaard Kloppenborg Læge, PhD Center for Børn og Unges Sundhed, Københavns

Læs mere

LÆSEUNDERSØGELSEN MAJ

LÆSEUNDERSØGELSEN MAJ ROSKILDE KOMMUNE Politisk mål på folkeskoleområdet "Færdigheder og kundskaber inden for fagene" LÆSEUNDERSØGELSEN MAJ 2006 3. klasse Indledning Med udgangspunkt i det politiske mål på folkeskoleområdet

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt

Læs mere

NOTAT: Kortlægning af timer, der ikke er gennemført som planlagt, i kommunens skoler

NOTAT: Kortlægning af timer, der ikke er gennemført som planlagt, i kommunens skoler Skole og Børn Sekretariatet Sagsnr. 308336 Brevid. 3150805 NOTAT: Kortlægning af timer, der ikke er gennemført som planlagt, i kommunens skoler 8. maj 2019 Baggrund Den 5. februar 2019 besluttede Skole-

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Formålet med dette analysenotat er at undersøge forekomsten af overvægt blandt børn, når de starter i skole.

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere

Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn

Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Temadag for Databasen Børns Sundhed 10. januar 2019 Bjørn Holstein Professor emeritus Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Sociale relationer

Læs mere

Bemærkninger til mad og måltider

Bemærkninger til mad og måltider Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 15/16 Anette Johansen 19.1.17 National Institute of Public Health Baggrund Børns ernæring, mad- og måltidsvaner

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Foranalyse af (T1-) T2

Foranalyse af (T1-) T2 Foranalyse af (T1-) T2 Skole og Klub i samarbejde med: Hanne Marcher/Lektor og udviklingskonsulent UCC Henrik Stockfleth Olsen/Adjunkt og udviklingskonsulent UCC 1 Analyseforløbet i T2 Intro Datasæt og

Læs mere

Juni Borgere med multisygdom

Juni Borgere med multisygdom Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE TANDSUNDHED 2012

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE TANDSUNDHED 2012 STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE TANDSUNDHED 2012 1 ; - Årsrapport omhandlende tandsundhedsudviklingen i Struer frem til 2012 er baseret på talmateriale fra Sundhedsstyrelsen. På grundlag af indberetning af

Læs mere

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,

Læs mere

Indledning. Baggrund for undersøgelsen

Indledning. Baggrund for undersøgelsen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 2019 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen Kantar Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande

Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande Sundheds- og Ældreudvalget 16-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 353 Offentligt Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande Udvikling blandt børn Der er få data på danske børn, som giver mulighed

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 BAGGRUND... 1 ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD... 2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 2 TRIVSEL OG TILFREDSHED...

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne Indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

NOTAT: Udvikling af Vindinge Skole

NOTAT: Udvikling af Vindinge Skole Skole og Klub Sagsnr. 282192 Brevid. 2504634 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Udvikling af Vindinge Skole 21. marts 2017 Resume Skole- og Børneudvalget besluttede 6. december 2016,

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

MEDLEMSUNDERSØGELSE 2014/2015. ROSKILDE LÆRERFORENINGs medlemsundersøgelse har fokus på, hvordan implementeringen af Lov 409 opleves ude på skolerne.

MEDLEMSUNDERSØGELSE 2014/2015. ROSKILDE LÆRERFORENINGs medlemsundersøgelse har fokus på, hvordan implementeringen af Lov 409 opleves ude på skolerne. MEDLEMSUNDERSØGELSE 2014/2015 ROSKILDE LÆRERFORENINGs medlemsundersøgelse har fokus på, hvordan implementeringen af Lov 409 opleves ude på skolerne. 1 Medlemsundersøgelsen 2014/15 er afsluttet. Hvad viste

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Ensomhed blandt ældre

Ensomhed blandt ældre Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Fra Rund til Sund. - En projektbeskrivelse af overvægtsindsats. To årig forsøgsperiode på overvægtsindsats for 30 overvægtige børn på Vest skolen.

Fra Rund til Sund. - En projektbeskrivelse af overvægtsindsats. To årig forsøgsperiode på overvægtsindsats for 30 overvægtige børn på Vest skolen. Fra Rund til Sund - En projektbeskrivelse af overvægtsindsats. To årig forsøgsperiode på overvægtsindsats for 30 overvægtige børn på Vest skolen. Overvægtsindsatsen sker i samarbejde mellem kost- og sundhedskonsulent

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner... 3 2. Baggrund, metode... 4 3. Deltagelse... 5 4. Trivsel...

Læs mere

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

Evaluering af den Sundhedspolitiske Strategi år

Evaluering af den Sundhedspolitiske Strategi år Evaluering af den Sundhedspolitiske Strategi år 2016-2019 Den Sundhedspolitiske strategi har nedenstående 5 fokusområder: 1. Flere borgere er fysisk aktive 2. Flere børn og unge spiser sundt 3. Flere borgere

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt

Læs mere

Udskudt skolestart er børn

Udskudt skolestart er børn GLADSAXE KOMMUNE Børne- og kulturforvaltningen Den 08.11.2005 bkfvij Udskudt skolestart 1999 er børn Indledning Notatet giver overblik over, hvor stor en andel af børn født i 1999, der har fået udskudt

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 96% Antal besvarelser: 156 Elev Skole

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 96% Antal besvarelser: 156 Elev Skole SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 96% beelser: 56 Elev Skole OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige

Læs mere

Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret

Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret 2016-2017 Anette Johansen 11.01.2018 National Institute of Public Health Introduktion Rapporten handler om forældre-barn samspillets betydning

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten Center for Børn Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2012 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Forord Kvartalsstatistikken for oktober 2012 er en statistisk

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Derudover vil der være 2-3 sundhedsplejersker mere tilknyttet projektet, således, at der er geografisk dækning.

Derudover vil der være 2-3 sundhedsplejersker mere tilknyttet projektet, således, at der er geografisk dækning. Juni 2009 Til Sundhedsnetværket, Assens Kommune Ansøgning om økonomisk tilskud til et Livsstils forebyggelsesprojekt for familier med børn i alderen 3½ -5 år der er overvægtige eller har begyndende overvægt.

Læs mere

Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår?

Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår? Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår? Databasen Børns Sundhed, temadag 11. januar 2018 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed National

Læs mere

En prøveform for piger?

En prøveform for piger? 1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. I samme periode er karaktergabet mellem

Læs mere

NOTAT: Kapacitetsnotat til budget 2018

NOTAT: Kapacitetsnotat til budget 2018 Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 290528 Brevid. 2541060 Ref. BTL Dir. tlf. briantl@roskilde.dk NOTAT: Kapacitetsnotat til budget 2018 30. marts 2017 Med henblik på budgetdrøftelser til budget 2018, er der

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet

Læs mere

Trivselsmåling på Elbæk Efterskole

Trivselsmåling på Elbæk Efterskole Trivselsmåling på Elbæk Efterskole 27/6-2017 Social trivsel Er du glad for din skole? Meget tit 35 53,8 45 60 80 57,1 Tit 20 30,8 26 34,7 46 32,9 En gang i mellem 10 15,4 3 4 13 9,3 Sjældent 0 0 0 0 0

Læs mere

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud

Læs mere

NOTAT. Notatets opbygning:

NOTAT. Notatets opbygning: NOTAT Allerød Kommune Skole og Dagtilbud Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Notat om resultaterne af de nationale trivselsmålinger for folkeskolerne

Læs mere

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

En prøveform for piger?

En prøveform for piger? 1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. En stigning på 6 procentpoint i perioden

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere