ÅRS- OG KVALITETSRAPPORT LØKKEMARKSKOLEN 2007/2008. "(SKRIV INSTITUTIONSNAVN)" [SKRIV OVERSKRIFT] [Skriv manchet eller klik og slet]

Transkript

1 ÅRS- OG KVALITETSRAPPORT LØKKEMARKSKOLEN 2007/2008 "(SKRIV INSTITUTIONSNAVN)" [SKRIV OVERSKRIFT] [Skriv manchet eller klik og slet]

2 Indholdsfortegnelse: 1. Fakta 2. Årsrapport 3. Kvalitetsrapport Rammebetingelser Pædagogiske processer Resultater Vurdering af fagligt niveau 4. Evaluering af årets indsatsområder og skolens evalueringskultur Side 2 af 20

3 1. FAKTA (pr. 1. september 2007) Skolens navn Løkkemarkskolen Adresse Bogensevej 16 Uggerslev 5450 Otterup Telefonnummer adresse Antal elever 95 Personalenormering fordelt på faggrupper 9,35 Lærere 0,55 Pædagoger 0,00 Pædagogmedhjælpere 0,86 Ledere 0,18 HK 0,97 Børnehaveklasseledere Budgetramme i alt Sidste kalenderår kr. Side 3 af 20

4 Ledelsen Skoleinspektør Erik Brønserud Opgavevaretagelse og organisationsplan Løkkemarkskolen har en flad organisationsstruktur. Der er ansat/udpeget ansvarlige for følgende funktioner/opgaver: Skoleinspektør. Stedfortræder for leder. SFO-leder. Souchef SFO. Serviceleder. Tillidsrepræsentant lærere. MED-repræsentanter. SI-repræsentant. Andre opgaver/funktioner: Forretningsudvalg. Medarb. repr. i skolebestyrelsen. Mødeleder Pæd. Råd. Sekretær i Pæd. Råd. Skolebibliotekar. Ansvarlig for specialundervisning. Ansvarlig for AKT-undervisning. Ansvarlig for læsevejledning. Ansvarlige for pædagogisk og teknisk IT vejledning. Der er udpeget ansvarlige for emneuger, blokdage, særlige fælles undervisningsopgaver mm. Der er udpeget ansvarlige for vejledningsfunktioner. Der er udpeget ansvarlige for tilsyn med samlinger mv. Der er udpeget lokale medlemmer af fælleskommunale udvalg i idræt og musik. Side 4 af 20

5 Hvad kendetegner skolen? Som navnet siger ligger skolen ved Løkkemarken mellem Uggerslev og Nr. Højrup. Skolen er bygget i Skolen, der tidligere hed Uggerslev/Nr. Højrup centralskole blev placeret midt imellem de to landsbyer som et kompromis på spørgsmålet om skolens placering. Skolen har gennem årene gennemgået mange forandringer, bl.a. har skolen strukturmæssigt både fungeret som 7 klasset skole, som 4 klasset parskole og nu som en 6 klasset skole. Børnene i skoledistriktet går i bh.- til 6. Klasse på Løkkemarkskolen, 7. - til 9. Klasse på Krogsbølle Skole, og evt. 10 klasse på Otterup Skole. Løkkemarkskolen er i dag en lille moderne skole med ca. 100 børn og 11 lærere. På skolen har vi en skolefritidsordning med fritidsklub, Skovmyrerne, med 4 ansatte. Der er ialt ca. 18 ansat ved Løkkemarkskolen. Skolen har været igennem en omfattende renovering samt om- og tilbygning. Byggeriet er gennemført i flere etaper, og er afsluttet i efteråret Inden for folkeskolens formåls rammer, arbejder vi på at være: Skolen, hvor alle: børn, forældre og ansatte føler sig godt tilpas. Skolen, der giver sine elever et solidt fagligt og socialt grundlag. Skolen, hvor forældre og ansatte viser og har tillid til hinanden. Skolen, som bygger på forældres, ansattes og elevers medleven. Skolen, hvor det musiske og kreative vægtes højt. Skolen, der tilstræber god kontakt med det omgivende samfund. Skolen, der skaber sammenhæng og helhed i elevernes hverdag. Side 5 af 20

6 2. ÅRSRAPPORT Budget 2007 Økonomisk ramme kr.) (Kilde: Udtræk fra økonomiafdelingen) Regnskab 2007 Vision Budget 2008 I Nordfyns Kommune skal barndom og ungdom være en værdifuld periode i sig selv. Her skal børn og unge med vidt forskellige forudsætninger, behov og interesser trives og udvikle sig personligt, socialt og fagligt. Barndommen og ungdommen skal være grundlaget for en meningsfuld voksentilværelse såvel i relation til den enkelte som i forhold til deltagelse i forskellige fællesskaber. Værdigrundlag Det enkelte barn skal opfattes som et selvstændigt individ med potentiale for at tilegne sig viden, færdigheder og kompetencer. Kommunale indsatser sker i respekt for familiens rolle som fundament for barnets og den unges trivsel og udvikling. Målsætning for området (Børn- og Ungepolitik). Helhed: Nordfyns Kommune vil have fokus på de forandringer, der sker i børns liv, når rammerne for hverdagen ændres i forbindelse med skift mellem institutioner, f.eks. overgangene mellem dagpleje og børnehave, mellem børnehave og SFO, klub og skole. Sikres via Oplysningsblad - den røde tråd. Tryghed og rummelighed: Institutionerne skal være bevidste om egen rummelighed. Rummeligheden skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behov, men med respekt for fællesskabet. Sikres via Synlig trivselspolitik og en sorg/-krisepolitik. Sundhed og trivsel: Der skal være fokus på, at rammerne for sundhed og trivsel er til stede. Sikres via Børnemiljøplaner. Anerkendelse: Børn og unge skal sikres såvel formel som reel indflydelse og indsigelsesret og der skal fastsættes rammer for, hvordan børn og unge under hensyn til deres alders- og udviklingstrin kan inddrages i beslutningsprocesser. Side 6 af 20

7 Sikres via Det drøftes i den enkelte institution, på hvilke områder børnene kan sikres medindflydelse. Forebyggelse: Den tværfaglige indsats skal tage udgangspunkt i faste og definerede tværfaglige samarbejder. Sikres via Sikres via Tværfaglige samarbejder mellem relevante faggrupper. Der skal fokus på den allertidligste forebyggende og opsøgende indsats. Netværks- og bekymringsmøder til alle områder med særligt fokus på sundhedsplejen og dagplejen. Kompetencer: Hvis børn og unge skal tilegne sig færdigheder og kompetencer i forhold til eget potentiale, kræver det, at vort personale har de fornødne faglige forudsætninger Sikres via Efter- og videreuddannelsesplaner i forhold til indsatsområder og politiske mål såvel samlet som for den enkelte institution. Nordfyns Kommune skal have en bred vifte af indsatsområder og tilbud. Sikres via Indsatsen målrettes i forhold til børn med særlige behov. Tilgængelighed: Børn og unge skal lære at begå sig sikkert i trafikken. Sikres via Trafik- og færdselstræning skal sikres og være en naturlig del af hverdagen Antal elever (Kilde: KMD-elev) Indsatsområder 2007/2008 Oversigt over politisk udmeldte indsatsområder Politisk udmeldt 1: Helhedsskole Oversigt over administrative udmeldte indsatsområder Administrativt udmeldt 1: Skoleintra Side 7 af 20

8 Oversigt over institutionens egne indsatsområder 1. Etablering af klub. 2. Forventningsaftaler. 3. Søjlesamarbejde. 4. Læringsstile. (MI) 5. IT i undervisningen. Politisk indsatsområde 1: Helhedskole Hvilke mål har I sat Jer for anvendelsen af den udvidede ressource (den længere skoledag i kombination med inddragelse af pædagoger)? Større mulighed for fordybelse Fokus på fysiske aktiviteter Styrkelse af den faglige læring Styrkelse af elevernes ansvarlighed og sociale kompetencer Styrkelse af leg-lignende undervisning Styrkelse af de musiske fag Beskriv hvorledes I har organiseret indskolingen (0. 2. kl.) på jeres skole. Hvordan indgår pædagogerne i skoledagen? Pædagogerne indgår i klasseundervisning, i holdundervisning og i fællesundervisning. Det tilstræbes at anvende de personlige resurser/stærke sider bedst muligt. Pædagogerne bruges ofte omkring sociale kompetencer. Hvordan er samarbejdet mellem lærere og pædagoger? Hvad har I gjort for at udvikle det? Samarbejdet mellem pædagoger og lærere forløber forholdsvis uproblematisk. Helhedsskolen har nu kørt så lang tid, - man kender hinandens resurser og kompetencer samarbejdet fungerer ret naturligt. Der er vedtaget fælles ordensregler for at støtte op om et fælles grundlag for eleverne. Beskriv overgangene mellem Skole, SFO og klub. Skolens fysiske rammer er ikke så store, alle elever kender til og har set SFO en og klubben. Om morgenen udfyldes skemaer for SFO-børn i klasserne, således at børn og voksne ved hvad børnene skal, når de har fri fra skole. Disse skemaer bruges så senere til fremmødekontrol i SFO. Beskriv evt. ændringer fra skoleåret 2006/07 til skoleåret 2007/08 vedrørende målsætninger for og organiseringen af helhedsskolen. Det at 3. klasse ikke er en del af helhedsskolen, har medført reduktion i de fælles aktiviteter. Side 8 af 20

9 Hvad er Jeres erfaringer med helhedskolen? Der er generelt stor tilfredshed med helhedsskolen både blandt elever, forældre og personale. Helhedsskolen styrker børnenes udvikling både fagligt og socialt. Indsatsområde Målsætning Indsats Indsatsperiode Helhedsskole (komm.) Fortsat udvikling af helhedsskolen på Løkkemarkskolen. Helhedsskolen følges tæt for at sikre en løbende udvikling. Helhedsskoleaktiviteter tilpasses de for skolen nye rammer. Skoleåret 07/08 Administrativt indsatsområde 1: Skoleintra Beskriv hvorledes nedenstående 3 hovedmoduler i Skoleintra anvendes på skolen. Hvilke af modulernes underelementer anvendes regelmæssigt? Hvilke af modulernes under elementer anvendes ikke / hvorfor? LærerIntra: ElevIntra : SkolePorten: Anvendes i høj grad på skolen af alle personaler. Anvendes pt. meget begrænset i 2 udvalgte pilotklasser. Omfang af brug af elev-intra tilpasses efter evaluering af pilotklassernes anvendelse. Anvendes pt. i kombination med skolens hjemmeside. Hvilken praksis har I for pålægning / vedligeholdelse af tekst og billeder på de 3 moduler? Alle personaler forventes at følge med i, og anvende lærer-intra. Man forventes at åbne lærer-intra mindst 1 gang dagligt. Personale-intra anvendes til elev-planer. Hvordan understøtter i at Skoleintra bliver en naturlig kommunikationsplatform for: lærere, elever og forældre? Der er afsat udviklingstid til lærere. Der er afsat tid til superbrugere. Pilotklasser er etableret i elev-intra. Der er givet information om skoleport i skoleblad og på hjemmeside. Side 9 af 20

10 Indsatsområde Målsætning Indsats Indsatsperiode Skoleintra Skoleintra bliver et naturligt værktøj i dagligdagen. Skoleintra gøres til obligatorisk platform for kommunikation og information. Elevintra indføres. Skoleåret 07/08 Institutionens egne indsatsområder: Indsatsområde Målsætning Indsats Indsatsperiode SFO-klub (komm.) Implementering af klub i Skovmyrerne At indrette klubben, og etablere daglige rutiner med aktiviteter mv. Skoleåret 07/08 Forventningsaftaler De aftalte forventningsaftaler for elever, forældre og personale implementeres. Hovedpunkter i de lokale forventningsaftaler beskrives med underpunkter. Skoleåret 07/08 Søjlesamarbejde At sikre en god overgang til overbygningsskolen Søjlesamarbejde mellem lærere der underviser i 6. klasse, mhp. sammenlignelige forudsætninger ved overflytningen. Skoleåret 07/08 Læringsstile (MI) At udvide kendskab til og brug af viden om læringsstile i undervisningen. Der etableres en studiegruppe der arbejder med læringsstile. Skoleåret 07/08 IT i undervisningen At udvikle anvendelsen af IT i undervisningen. Der etableres en studiegruppe, der arbejder med interaktiv tavle i undervisningen. Skoleåret 07/08 Side 10 af 20

11 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport. Antal elever/klasser/spor (pr. 1. september 2007) Kl. trin Antal klasser Antal elever spor 0. kl kl kl kl kl kl kl kl. 8. kl. 9. kl. 10.kl I alt 7 95 (Kilde: KMD-elev) Antal elever spor Antal elever spor Antal elever i specialklasse Antal enkelt integrerede elever Antal 2 sprogede elever Fravær i perioden Antal sygedage i gennemsnit pr. elev: 4,8 Antal dage for ulovligt fravær i gennemsnit pr. elev: 0,1 Antal dage for lovligt fravær i gennemsnit pr. elev: 0,9 (Kilde: UNI-C) Side 11 af 20

12 Timefordelingsplan 2007/08 Timetal i fagene angives i årlige klokketimer 1.kl 2.kl 3.kl 4.kl 5.kl 6.kl 7.kl 8.kl 9.kl 10.kl Dansk ,5 247,5 217, Engelsk Tysk/fransk Historie Kristendom Samfundsfag Matematik ,5 120 Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Klassens tid 30 22,5 22,5 22,5 22,5 30 Valgfag Ikke fagdelt undervisning Lek. i alt pr. uge ,5 27,5 IT og undervisningsmidler Antal computere pr. elev 0,69 Antal computere med internetadgang pr. elev 0,46 Undervisningsmidler pr. elev ,- kr. Gennemsnitsudgift pr. elev ,- kr. (Kilde: Undervisningsministeriet og UNI-C og udtræk fra økonomiafdelingen) Ansatte lærere og bh.kl. ledere Antal lærere/bh.kl.ledere angivet i fuldtidsstillinger: 10,32 Antal elever pr. lærer/bh.kl.leder: 9,21 Side 12 af 20

13 Liniefagsuddannede Hvor stor en andel lærere, der underviser i de enkelte fag, har linjefagsuddannelse i faget. Angiv i procent Dansk 37,04 Engelsk 60 Tysk - Historie 66,67 Samfundsfag - Matematik 36,67 Biologi - Fysik/kemi - Geografi - Natur/teknik 11,11 Dansk som andet sprog Specialundervisning (Kilde: KMD-Matrix) Læreres arbejdstid Andel af lærernes arbejdstid, som anvendes til undervisning: 33,9 Procent af planlagt undervisning, som er gennemført: 100 Redegørelse for forhold, som evt. har givet anledning til Der har været ledelsesmæssige dispositioner. (væsentlige ændringer i det tidligere etableret hjemmeundervisning af elev planlagte, ændringer i læreres akt. planer eller elever skolegang og lignende) med særlige behov. (Kilde: KMD-Matrix) Personalefravær i perioden (Skolens samlede personale = 20) Sygdom i gennemsnit pr. ansat Barsel i gennemsnit pr. ansat Øvrigt fravær i gennemsnit pr. ansat (Kilde: Udtræk fra Løn og HR) 10,70 dage 0 dage 0,35dage Side 13 af 20

14 Efteruddannelse Angiv gennemsnitligt timetal pr. lærer til efteruddannelse: Anslået 20 Angiv gennemsnitlig udgift i kr. pr. lærer til efteruddannelse: Anslået 6000 Opgjort med Kursusafgift,kørsel mv. SFO (pr. 1. september 2007) Antal børn i SFO: 23 Procentdel af børn i SFO ud af antal mulige elever 59% Antal børn i SFO-klub: 15 Procentdel af børn i SFO-klub ud af antal mulige elever 26,8% Antal børn i klub: - Procentdel af børn i klub ud af antal mulige elever - (Kilde: Pladsanvisningen) Ansatte i SFO Antal pædagoger angivet i fuldtidsstillinger: 2,62 incl. leder Antal pædagogmedhjælpere angivet i fuldtidsstillinger: 1,0 (flexjob) Antal børn pr. pædagog/pædagogmedhjælper: 10 Flexjob Antal personer i flexjob på skolen 3 Antal personer i flexjob i SFO/KLUB 1 Antal personer ansat i service-job med refusion fra staten 1 Side 14 af 20

15 3b. Pædagogiske processer mv. Indsatsområder 2008/2009 Oversigt over politisk udmeldte indsatsområder politisk udmeldt 1: politisk udmeldt 2: politisk udmeldt 3: Oversigt over administrative udmeldte indsatsområder Administrativt udmeldt 1: Implementering af Forældreintramodulet i SkoleIntra Oversigt over institutionens egne indsatsområder 1. Forventningsaftaler. 2. Søjlesamarbejde. 3. Læringsstile. (MI) 4. IT i undervisningen. 5. Klub. Indsatsområde Målsætning Indsats Indsatsperiode Forventningsaftaler (Fortsat) De aftalte forventningsaftaler for elever, forældre og personale implementeres. Hovedpunkter i de lokale forventningsaftaler beskrives med underpunkter. Skoleåret 08/09 Søjlesamarbejde (Fortsat) At sikre en fortsat god overgang til overbygningsskolen Søjlesamarbejde mellem lærere der underviser i 6. klasse mhp. at skabe sammenlignelige forudsætninger ved overflytningen. Skoleåret 08/09 Læringsstile (MI) (Indsats for hele skolen) At udvide kendskab til og brug af viden om læringsstile i undervisningen. Der etableres en studiegruppe, der arbejder med læringsstile. Der planlægges studietur for alle personaler. Skoleåret 08/09 IT i undervisningen (Fortsat) At udvikle- og udvide anvendelsen af IT i undervisningen. Der etableres en udvidet studiegruppe, der arbejder med interaktiv tavle i undervisningen. Der afsættes tid til vejledning i brug af ITtavle Skoleåret 08/09 Klub Fortsat udvikling af klubben. Etablere aktiviteter der gør klubtilbudet attraktivt. Skoleåret 08/09 Side 15 af 20

16 Skolens evalueringsplan Skolen har ikke en overordnet evalueringsplan. Evaluering foregår løbende i Pædagogisk råd, Forretningsudvalg/med-udvalg, lærer/pædagogmøder, team-møder mv. Der særlig opmærksomhed omkring evaluering ved udarbejdelsen af elev-planer. Her aftales også handleplaner. Skolens størrelse gør det muligt at have et overblik. Skole/hjemsamarbejde Der afholdes 2 årlige forældremøder i alle klasser. (klasselærer deltager i begge møder, anden lærer deltager i et møde). Der gennemføres skole/hjem-samtaler 2 gange årligt i alle klasser. I 1. klasse tilbydes samtalerne den ene gang som hjemmebesøg. (Klasselærer og anden lærer deltager i begge samtaler). Der gennemføres 2 årlige skolefester. På skolen er der stor forældreopbakning. Der er etableret en forældreforening, der laver arrangementer mv. for skolens elever. Elevplaner Beskriv skolens brug af elevplaner - Hvilket redskab benyttes? Som redskab ved udarbejdelsen af elevplaner anvendes skole-intra. Vi har selv udarbejdet/tilpasset skabeloner til alle klassetrin. Der har været nedsat arbejdsgrupper, der har udarbejdet vejledninger til lærerne i de enkelte fag. Disse vejledninger skal evalueres og finpudses i det kommende skoleår. - Hvilken tid på året udarbejdes de? Elevplaner udarbejdes i april/maj. - Hvornår sendes de med eleverne hjem? Elevplaner sendes med eleverne hjem mindst 8 dage før skole/hjem-samtaler. - Hvilke erfaringer/tilbagemeldinger har I indtil videre? Forældrene har været positive overfor elevplanerne, flere har dog tilkendegivet, at planerne har været for omfattende. Side 16 af 20

17 Specialpædagogisk bistand Specialundervisningen gives efter indstilling til skolepsykologisk rådgivning med forældres samtykke. Specialundervisningen kan tilbydes i dansk, matematik og (evt.) engelsk. Specialundervisningen tilbydes med flest timer, så tidligt i skoleforløbet som muligt. Specialundervisningen tilbydes som: A) holdundervisning B) eneundervisning C) støtte i klassen Specialundervisningen tilbydes oftest som læse/stavekursus i perioder. Specialundervisningen vil i høj grad være præget af en fast struktur de samme ting hver dag. Specialundervisningen i dansk skemalægges så vidt muligt uden om matematik og engelsk. Specialundervisningen kan tilbydes uden for normal undervisning. Specialundervisningen varetages af få lærere med særlig uddannelse/erfaring på området og med et stort timetal. Specialundervisningen vil foregå i tæt samarbejde med skoleleder/klasselærer/faglærere og PPR. Fleksibilitet og individuel vurdering af den enkelt elevs behov vil være bestemmende for planlægning og omfang. Vi søger at forebygge i stedet for at helbrede. Vi gennemfører specialundervisning/holdundervisning i læse-løft/reading recovery for elever der har problem med at knække læsekoden. Tilbuddet til disse elever gives i en kort periode, undervisningen foregår i ½ lektion på samme tid hver dag 4 dage om ugen. Denne indsats har god effekt. Vi har indført tilbud om lektiehjælp til udvalgte elever. Dansk som andetsprog Beskrivelse af hvordan området varetages Vi har ikke undervisning i dansk som andetsprog. Side 17 af 20

18 Den gode historie Når forventninger heldigvis ikke indfries! Jeg bryder mig normalt ikke om historie, det plejer at være kedeligt, så jeg var sikker på, at det ville blive en kedelig emneuge. Sådan indledte en pige i 6. kl. sin samtale med en journalist under en af dette års emneuger - i maj Bemærkningen blev heldigvis efterfulgt af pigens beskrivelse af, at det faktisk havde været den bedste emneuge nogen sinde i hele hendes skolegang. Men hvad var det mon, der gjorde denne Middelalder-emneuge til noget ganske særligt? Op til emneugen var der blevet afholdt et par planlægningsmøder, men ellers var lærerkræfterne fordelt på forskellige temaer, og det var så op til de enkelte teams at planlægge inden for deres tema. I selve emneugen blev eleverne fra kl. så vidt muligt efter eget ønske fordelt i de forskellige undergrupper, og grupperne arbejdede så hver især og selvstændigt med deres underemne. Således blev den faglige vægtning meget forskellig: Nogle grupper gjorde meget ud af at sy tidstro dragter Nogle lagde vægten på den øvrige indholdsdel og atter andre lagde vægten på fremstilling af produkter Men alle havde til formål at gøre sig klar til at være en del af rollespillet Løkkemark Herred anno 1308 om fredagen. Til at styre og koordinere havde lærergruppen udpeget en pædagog med stor teatererfaring og en historielærer. Landsbyen blev i løbet af ugen etableret på skolens sportsplads. Der blev sat pavilloner op, etableret arena, klosterhave, storkøkken, lavet gabestok osv. Når vi tænker tilbage på den indledende uges arbejde, hvor hver gruppes arbejdede med hver deres tema på hver deres måde, så er det fantastisk, hvordan det hele ganske naturligt flettede sig sammen på selve dagen. Fredag formiddag blev i strålende sol indledt med en andagt af den lokale sognepræst, der i ugens løb havde lært eleverne latinske remser. Disse blev nu fremsagt i kor og var med til at indlede en levendegjort historieundervisning af særlig karakter. Efterfølgende var der arbejdende værksteder, ridderturnering, rettergang osv. Forældrene og pressen var indbudt som tilskuere. Alt i alt en rigtig god uge, hvor forventningerne heldigvis ikke blev indfriet!! Side 18 af 20

19 3c. Resultater Karakterer ved afgangsprøverne skoleåret 2006/07 Fag 9. klasse 10. klasse Dansk Læsning - - Dansk Retstavning - - Dansk Skriftlig - - Dansk Orden - - Dansk Mundtlig - - Matematiske færdigheder - - Matematisk problemløsning - - Engelsk Mundtlig - - Fysik/Kemi - - (Kilde: UNI-C) Andel af elever fra specialkasse til prøverne i procent Andel af tosprogede elever til prøven i procent. Resultat af obligatoriske test Udfyldes af Undervisningsafdelingen Overgangsfrekvens til 10.kl og ungdomsuddannelser Overgangsfrekvens til 10. kl./ungdomsuddannelserne samlet antal i procent af samlet antal elever i 9.kl. Overgangsfrekvens til 10. kl./ungdomsuddannelserne for elever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser. Overgangsfrekvens til 10. kl./ungdomsuddannelserne for tosprogede elever. Til 10.kl i folkeskolen Til 10.kl. på efterskole Til Ungdomsudd annelse Ud af skolen (Kilde: UUO) Side 19 af 20

20 3d. Lederens vurdering af skolens faglige niveau set i forhold til: Beskriv skolens metoder, som anvendes til at vurdere det faglige niveau. Det kan være: * Teamsamtaler * Prøve- og testresultater * Samtaler mellem elever, forældre og lærere Skolen anvender løbende test i dansk og matematik i klasse. Skolens interne evalueringskultur er under løbende udvikling. Der gennemføres gennemgang af læsetests med assistance fra læsekonsulenten og deltagelse af skoleleder, for at støtte op om elevernes individuelle udvikling. Klassens team diskuterer løbende udviklingen. Vi tilbyder elever med problem med at knække læsekoden specialundervisning/holdundervisning i læse-løft/reading recovery. Forældrene inddrages heri, da daglig indsats forventes derhjemme. Samlet vurdering af skolens faglige niveau Undervisningstilbuddet på Løkkemarkskolen er under løbende udvikling. Skolen er et godt tilbud, og leverer god kvalitet. Kommentarer til skolens egne resultater i prøver og tests Vi har generelt en forholdsvis svag elevgruppe. Læsetests mv. indikerer en meget positiv udvikling for de enkelte klasser. Vi søger at være rummelige, og har mulighed herfor bl.a. pga. vort lave elevtal i klasserne. Vurdering af effekten af den specialpædagogiske bistand (jævnfør beskrivelsen på området) Effekten af specialundervisningen skønnes god. Vi gennemfører specialundervisning/holdundervisning i læseløft/reading recovery for elever, der har problem med at knække læsekoden. Tilbuddet til disse elever gives i en kort periode, undervisningen foregår i ½ lektion på samme tid hver dag 4 dage om ugen. Denne indsats har god effekt. Side 20 af 20