Skoleaftale 2009 Bymarkskolen

Transkript

1 Skoleaftale 2009 Bymarkskolen Side 1 af 32

2 Aftale for 2009 Skoler Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 SKOLEOMRÅDET - DATA... 5 BESKRIVELSE AF SKOLEOMRÅDET... 5 KORT BESKRIVELSE AF BYMARKSKOLEN... 6 Ledelse... 6 Bymarkskolen... 6 Ansatte... 6 Åbningstid / Ferieplan... 7 RESSOURCETILDELING... 8 BUDGETRAMMEN... 8 OVERFØRSEL AF OVER-/UNDERSKUD... 9 TILDELING AF RESSOURCER PÅ BAGGRUND AF BØRNETAL... 9 Sammenhæng mellem normeringer og lønsummer årig lønharmoniseringsordning Regulering af budgetramme Normeringstildeling i normalundervisningen Vikartildeling Andre faste opgaver - SSP, skolebibliotek og pædagogisk samarbejde Normeringstildeling til undervisning i specialklasser Normeringstildeling til pædagogisk tilbud - SFO, klub og LBO Normeringstildeling til sekretærer og skoleledelse Elevafhængige udgifter og indtægter Personaleafhængige udgifter TILDELING AF IKKE BØRNETALSRELATEREDE RESSOURCER Pulje vedr. finansiering af MED Procedure for overførsel af budgetbeløb Bygningsvedligehold Teknisk service og rengøring Øvrige udgifter SÆRLIG AFTALE ADMINISTRATIVE SPILLEREGLER ANSVAR OG RÅDERUM LEDELSESGRUNDLAG Direktion og fagchefer Skoleledelse ÅBNINGSTID OG FERIE Åbnings- og lukketidspunkter Ferie og skæve fridage PERSONALE Personalepolitikker Medarbejderinddragelse/ -indflydelse Side 2 af 32

3 SAMARBEJDE MED ØVRIGE FAGENHEDER/AFDELINGER I MARIAGERFJORD KOMMUNE Økonomi Personaleafdelingen Park og Trafik IT-afdelingen Skoleafdelingen POLITISKE MÅLSÆTNINGER OG INDSATSOMRÅDER BØRNEPOLITIK SKOLEPOLITIK Visioner, værdier og målsætning for kommunens skolevæsen EGNE MÅLSÆTNINGER OG INDSATSOMRÅDER INDSATSOMRÅDER I SKOLEÅRET 2008/ DIALOG MEDARBEJDERINDDRAGELSE OG -INDFLYDELSE DIALOGMØDER BILAG A: FORDELINGSNØGLER (BØRNETALSRELATERET) Skolelærer - normering Pædagoger - normering Sekretærer - normering Skolens ledelse - normering Elevafhængige udgifter og indtægter BILAG B FORDELINGSNØGLER Personaleafhængige udgifter Bygningsvedligehold Ekstraordinære normeringer Teknisk service og rengøring - normering Øvrige udgifter Side 3 af 32

4 Indledning Skole Indledning Den overordnede styring af og samarbejdet med de decentrale enheder bygger på princippet om central styring og decentral ledelse. Dette indebærer en udstrakt decentralisering af ledelseskompetencen, hvor de decentrale ledere har ansvaret for drift af egen skole, herunder SFO, budget og regnskab, personale samt arbejdstilrettelæggelse ud fra et aftalekoncept. Samtidig indebærer central styring, at politikere i Byrådet og Udvalg fastlægger mål og udviklingsretning for driftsområderne, ligesom specifikke mål for de enkelte institutioner fastlægges i aftaler mellem institutionsniveauet og det politiske niveau. Budgettet for 2007 tog udgangspunkt i sammenlægningskommunernes samlede udgiftsniveau, og det er med udgangspunkt i dette niveau, korrigeret med politisk vedtagne ændringer, tekniske korrektioner, konsekvenser af lov- og cirkulæreændringer o. lign., at principperne for tildeling af budgetterne fremadrettet og konsekvenserne heraf er beregnet. Aftalen indgås mellem Byrådet og den enkelte skoleleder. Der er tale om en gensidig forpligtende aftale, som tilkendegiver hvilke mål og rammer, der stilles til skolen, samt de vilkår, hvorunder skolen skal arbejde i aftaleperioden. Den enkelte skole, herunder SFO er selv ansvarlig for det samlede budgets overholdelse, herunder det afsatte lønbudget, samt for anvendelse af evt. under- /overskud fra foregående regnskabsår. Aftalerne underskrives af Borgmester og Skolelederen. Side 4 af 32

5 Skoleområdet - data Skoler Skoleområdet - data Beskrivelse af skoleområdet I Mariagerfjord Kommune modtager knapt 5000 børn og unge fordelt på i alt 253 almenklasser et undervisningstilbud og/eller pædagogisk tilbud i form af SFO/LBO. Hertil kommer 252 elever fordelt på 7 kategorier for elever med særlige forudsætninger for indlæring. Mariagerfjord Kommunes skolevæsen består af 19 skoler. 10 af skolerne vil i skoleåret dække undervisningstilbud fra børnehaveklasse til og med 6. klassetrin. 8 skoler vil dække børnehaveklasse til og med 9. klassetrin. På skolerne vil der ligeledes være etableret skolefritidsordning eller landsbyordning med pædagogisk tilbud på både førskole og skoleniveau. Herudover har Mariagerfjord Kommune fra og med skoleåret vedtaget, at 10. klassetrin organiseres i ét 10. klassecenter, Mariagerfjord 10. KlasseCenter, hvor den daglige undervisning udbydes såvel i Hadsund som Hobro. Det samlede skoletilbud i Mariagerfjord Kommune omhandler også tilbud, der er indrettet til børn med særlige undervisningsmæssige og pasningsmæssige behov. Eleverne er visiteret hertil fra kommunens skoler samt fra andre kommuner, der har købt undervisningstilbud af Mariagerfjord Kommune. Kommunalt besluttede indsatsområde - Partnerskab om Folkeskolen Mariagerfjord Kommune indgår sammen med 34 andre kommuner og KL i Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med projektet er at øge elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen. Projektet løber i perioden , hvor kommunerne løbende vil inspirere hinanden for at sikre, at den danske folkeskole bliver endnu bedre. Alle kommuner i partnerskabet er enige om at arbejde med de 3 indsatsområder: Ledelse, Faglighed, inklusion/specialpædagogisk bistand samt Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten. Det sker gennem en statusanalyse, der viser Mariagerfjord Kommunes status på det samlede skolevæsen i forhold til Partnerskabets ønskede tilstande inden for de 3 indsatsområder. Statusanalysens resultater er et værdifuldt redskab til at understøtte Side 5 af 32

6 evalueringskulturen i Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen. De enkelte skoler har herigennem også fået et nyttigt redskab til læring og kvalitetssikring og udvikling af undervisningen. I Mariagerfjord Kommune er det lokale arbejde med Partnerskabet organiseret ved nedsættelse af 3 fokusgrupper med reference til hvert indsatsområde. Fokusgrupper udformer, med inspiration fra de enkelte skoler og gennem netværksdannelse til Partnerskabets øvrige kommuner, konkrete fælles kommunale initiativer. Et særligt indsatsområde i skoleåret 2008/09 er Fokus på læsning. Der er vedtaget en kommunal læsepolitik på området, som skolerne fra og med dette skoleår arbejder indenfor. Kort beskrivelse af Bymarkskolen Ledelse Skoleleder Carsten F. Andersen, viceskoleinspektør Hans Chr. Jørgensen, SFO-leder Henriette von Bülow Sdr. Ringvej 9, 9500 Hobro. Klubben holder p.t. til i Hobro Idrætscenters lokaler, men er netop varslet lukket pr. 1. januar 2009 Bymarkskolen Bymarkskolen er en klasse skole. Der er d.d. omkring 175 elever fordelt på otte klasser. SFO har 80 børn. Klubben rummer 15 børn Skolen er en et-plansskole og fordeler sig på fem byhuse; det ældste fra 1981, det nyeste fra Vi har store, grønne udendørsarealer med muligheder for aktiv leg og frisk luft. Skolen har stort jordtilliggende, så der er mulighed for tilbygninger, hvis det skulle blive aktuelt. Bymarkskolen har prioriteret, at indskolingsbørnene har tre ugentlige idrætstimer. Ligeledes tilbyder vi musikalsk samspil og kor. Vi ønsker at profilere os på det musikalske område og vægter musik højt i forbindelse med vore morgensamlinger, skuespilsuger m.m. Ansatte 15 lærere, fire pædagoger, to pædagogmedhjælpere, fire TAP ere og 2 fleksjobbere udgør p.t. den faste medarbejderstab. Herudover har vi tilknyttet en studerende på uddannelsesordning og har jævnligt virksomhedspraktikanter. Side 6 af 32

7 Åbningstid / Ferieplan Skolen følger den kommunale ferieplan. Vi henviser i øvrigt til skolens hjemmeside for yderligere oplysninger. Side 7 af 32

8 Ressourcetildeling Skole Ressourcetildeling Ressourcetildelingsmodellen dækker over de økonomiske rammer skolerne får tildelt og beskriver de principper, som ligger til grund for tildelingen. Ressourcetildelingsmodellen gælder for alle kommunale skoler i Mariagerfjord Kommune. Budgetrammen Skolernes økonomiske rammer fastlægges en gang årligt i forbindelse med budgetlægningen. Rammen fastsættes ud fra de vedtagne fordelingsnøgler, årlige fremskrivninger og reguleringer. Budgettet for kalenderåret 2009 sammensættes af 7/12 (januar - juli) af budgettet for skoleåret 2008/09 og 5/12 (august - december) af budgettet for skoleåret 2009/10. Alle områder er underlagt nettorammer, hvilket vil sige, at skolernes ramme består af samtlige udgifter og indtægter dog undtaget betaling fra og til andre kommuner/regioner, forældrebetaling og arbejdsskadeforsikringer. Den enkelte skole kan selv iværksætte indtægtsgivende aktiviteter, men disse skal selvsagt holdes inden for eget fagområde og kommunalfuldmagtens grænser. Inden for den udmeldte nettoramme er den enkelte institution ansvarlig for selv at sikre, at institutionens opstillede målsætning(er) samt det af Byrådet vedtagne serviceniveau bliver opfyldt. Inden for nettorammen kan skolerne selv flytte budgetbeløb/poster, under den forudsætning, at byrådets vedtagne serviceniveau for henholdsvis skoleområdet, SFOområdet, specialområdet (skole) og specialområdet (SFO) er opfyldt. Udgangspunktet er, at den tildelte ramme skal dække samtlige udgifter vedrørende medarbejderne (bortset fra barsel og langtidssygdom). Lønsummen skal dække enhver form for udbetaling til medarbejderne i skolen. Det bemærkes at der ikke er særskilt budgetteret med udgifter til seniordage, omsorgsdage, udbetaling af 6. ferieuge, såvel under ansættelse som ved fratræden, dvs. 6. ferieuge er indeholdt i lønbudgettet. Side 8 af 32

9 Overførsel af over-/underskud Skolens over-/underskud beregnes ved at sammenholde de faktiske udgifter og indtægter ved årets afslutning med den i budgettet afsatte nettoramme. I forbindelse med regnskabsudarbejdelsen opgør fagenheden Økonomi i samarbejde med den enkelte skole et evt. over- eller underskud i forhold til budgettet. Differencen kan uden videre overføres til næste år, såfremt den ikke er større end 10% eller mindre end 5% af det samlede budget for det pågældende år. Der kan indgås konkret aftale om andet, hvis der er særlige årsager hertil. Sådanne aftaler skal godkendes af Økonomiudvalget. Byrådet besluttede på sit møde i juni måned 2008, at alle institutioner med overførselsadgang skal anmelde forventet overførselsbeløb til det kommende bevillingsår (a conto anmeldelse) senest den 1. september Ved at indhente ovenstående oplysninger, kan der gøres status på hvor meget der samlet skal indregnes til overførsel til Skulle institutionens skøn/beregning vise sig at være større eller mindre end det reelle overførselsbeløb ved regnskabsafslutningen, vil overførselsen blive reguleret i Tildeling af ressourcer på baggrund af børnetal (Se bilag A for nærmere specificering) Sammenhæng mellem normeringer og lønsummer Tildeling af ressourcer til lønninger sker med udgangspunkt i tildelingen af normeringer. Når en skole på baggrund af tildelingsmodellen (se bilag), har fået fastlagt næste skoleårs normering, omregnes normeringerne til lønsum ved hjælp af beregnede gennemsnitslønninger (og for nogle grupper, den aktuelle løn). Omregningen fra normeringer til lønbudget foretages af Økonomi, for de personalegrupper, som budgetteres efter gennemsnitslønninger. (se nedenfor). Lønberegning for personalegrupper, hvor den aktuelle løn lægges til grund fortages af personalekontoret ved hjælp af Kommunedatas lønbudgetteringssystem, LBN. Tjenestemandsansatte (den lukkede gruppe) holdes udenfor tildelingsmodellen, hvilket betyder at skolen tildeles deres aktuelle løn. Lønninger til denne tjenestemandsgruppe indgår ikke i udregning af gennemsnitslønninger. 1 1 Om to år vurderes lønbudgettet, da der kan ske store ændringer som konsekvens af løbende overgang fra tjenestemandsansatte til overenskomstansatte. Side 9 af 32

10 På SFO området er der forældrebetaling, hvilket betyder en særlig regnskabsaflæggelse, som ikke gør det muligt for SFO erne at indgå i den 3 årige lønharmoniseringsordning. SFO erne vil derfor få tildelt den aktuelle løn, men ved udskiftning og opnormering af personale tildeles gennemsnitsløn. Beregnede gennemsnitslønninger som bruges til at fastsætte lønbudgetterne: Ledelse Aktuel løn Lærerpersonale, almenundervisning 417 t.kr. Lærere specialundervisning 433 t.kr. Pædagog skoledel 348 t.kr. Pædagog SFO Aktuel løn / 324 t.kr. Pædagog special-sfo Aktuel løn / 360 t. kr. Tjenestemænd (luk. gr.) Aktuel løn Øvrigt personale Aktuel løn Lønsum i LBO (landsbyordningen) gennemføres efter de regler, der er gældende for børnehaver og aldersintegrerede institutioner. 3-årig lønharmoniseringsordning Lønniveauerne på skolerne i Mariagerfjord Kommune er forskellige, nogle ligger over og andre ligger under gennemsnittet. For at sikre at de skoler, som har et aktuelt højt lønudgiftsniveau, ikke kommer ud af 2009 med et stort merforbrug, etableres en 3- årig lønharmoniseringsordning. Lønharmoniseringsordningen omhandler kun de personalegrupper i skoledelen, som tildeles lønbudget efter et beregnet løngennemsnit. Ordningens formål er at sikre en blødere harmoniseringsovergang for de skoler, som bliver økonomisk udfordret pga. harmonisering af løntildelingen. Lønharmoniseringsordningen vil over de 3 år være således: Årstal Faktuel lønudgift er under gennemsnitslønnen Faktuel lønudgift er over gennemsnitslønnen 2009 Modtage 25 % af differencen op til gennemsnitslønnen Beholde 75 % af differencen ned til gennemsnitslønnen 2010 Modtage 50 % af differencen op til gennemsnitslønnen Beholde 50 % af differencen ned til gennemsnitslønnen 2011 Modtage 75 % af differencen op til gennemsnitslønnen Beholde 25 % af differencen ned til gennemsnitslønnen 2012 Gennemsnitslønnen plus årlige reguleringer tildeles. Side 10 af 32

11 Fiktivt eks. 1. Rødhætte Skole har en faktisk lønudgift som ligger under gennemsnitslønnen: Personalegruppe Faktuel lønudgift Gns. løn Difference Lærerpersonale, almenundervisning t.kr t. kr t.kr. Lærere specialundervisning t.kr t.kr 250 t.kr. Pædagog skoledel t.kr t.kr -150 t.kr. I alt t.kr t.kr t.kr Resultatet af beregningen viser at Rødhætte Skole i 2009 skal have fratrukket sit nye beregnede lønbudget 75 % af differencen på 400 t.kr., det vil sige 300 t.kr. Havde beregningen været foretaget i 2010, ville det være 50 % af 400 t.kr. det ville sige 200 t.kr. Havde beregningen været foretaget i 2011, ville det være 25 % af 400 t.kr. det ville sige 100 t.kr. Fiktivt eks. 2 Troldepus Skole har en faktisk lønudgift som ligger over gennemsnitslønnen: Personalegruppe Faktuel lønudgift Gns. løn Difference Lærerpersonale, almenundervisning t.kr t. kr. 950 t.kr. Lærere specialundervisning t.kr t.kr -450 t.kr. Pædagog skoledel t.kr t.kr 500 t.kr. I alt t.kr t.kr t.kr. Resultatet af beregningen viser at Troldepus Skole i 2009 skal have tilført sit nye beregnede lønbudget 75 % af differencen på t.kr., det vil sige 750 t.kr. Havde beregningen været foretaget i 2010, ville det være 50 % af t.kr. det ville sige 500 t.kr. Havde beregningen været foretaget i 2011, ville det være 25 % af t.kr. det ville sige 250 t.kr. Regulering af budgetramme Når lønsummen for 2009 er beregnet vil denne lønsum udgøre basislønnen fremadrettet. Dog med følgende reguleringer: Regulering af budgetramme, herunder lønsum kan finde sted ved: Ændringer på baggrund af elevtal, antal klasser, antal m2, antal medarbejdere Lovændringer Byrådsbeslutninger Overenskomstændringer KL s fremskrivninger Regulering af budgetrammen i forhold til antal stillinger foretages 1. august, både på skole- og SFO-området. Side 11 af 32

12 Normeringstildeling i normalundervisningen Udgiften til normalundervisning udgør langt den største post på skolernes budgetter. Ved tildelingen af normeringer til normalundervisningen er omdrejningspunktet 18 elever forstået på den måde, at en klasse med 18 elever tildeles én lærertime for hver time, klassen skal undervises. Hvis der er flere end 18 elever i en klasse, tildeles yderligere 1,125 lærertime pr. uge for hver ekstra elev, der er i klassen. Hvis der er færre end 18 elever i en klasse fratrækkes 0,750 lærertime pr. uge, for hver elev, der 'mangler' i klassen. 2 Vikartildeling Vikarkontoen på den enkelte skole beregnes som 3 % af tildelingen på normalundervisningen. Vikarkontoen til pædagogisk personale i skolen, udgøres af 2 % af lønsummen til det pædagogiske personale. Ved egen prioritering af vikardækning vedr. langtidssygdom, kan lønsum efter nedenstående takst overføres til skolens budget. Omplacering foregår som beskrevet i det økonomiske årshjul. I forbindelse med vikardækning vedr. langtidssygdom over 14 dage kan skolen vælge Enten - at bruge vikar, ansat på SKOLEFAGENHEDENS vikarkonto eller - ved egen prioritering af vikardækning få tilført lønsum, der svarer til kr. xxxxx for lærerpersonale og kr. xxxxx for pædagogisk personale Andre faste opgaver - SSP, skolebibliotek og pædagogisk samarbejde Normeringerne til SSP og skolebibliotek tildeles ud fra antallet af normalelever på skolen. Normeringerne til pædagogisk samarbejde mellem lærere og pædagoger tildeles ud fra antallet af elever i klasse. Normeringstildeling til undervisning i specialklasser Normeringerne til undervisning i specialklasser gives som udgangspunkt ud fra antallet af visiterede elever. Dog sker udmålingen af normeringer til enkeltintegrerede elever ved at fordele en samlet central pulje i forhold til antallet af normalelever. Dertil kommer en yderligere tildeling, hvis enkelte enkeltintegrerede elever visiteres til mere end 12 timers specialundervisning om ugen. 2 Tildeling af tillæg og fradrag beregnes dog for den gennemsnitlige klassestørrelse for klasse set under ét, for klasse set under ét og for klasse set under ét. Side 12 af 32

13 Normeringstildeling til pædagogisk tilbud - SFO, klub og LBO Normeringer til SFO'er, klubber og LBO førskolebørn sker dels ved en grundbevilling - hvis ordningen findes på skolen - og dels ved en ekstra tildeling ud fra antallet af indmeldte elever. Vedrørende specialklassebørn i SFO sker tildelingen af normeringer dog ved at fordele en samlet central pulje i forhold til antallet af specialklassebørn i SFO. Normeringstildeling til sekretærer og skoleledelse Normeringerne til sekretærer og skoleledelse beregnes ud fra en grundbevilling pr. fase, antallet af klasser, antallet af elever i normalundervisning, antallet af elever i specialklasseundervisning, antallet af indmeldte i LBO og SFO, antallet af lærere i normalundervisning og antallet af pædagoger i det pædagogiske samarbejde. Elevafhængige udgifter og indtægter Ressourcer til undervisningsmaterialer, elevaktiviteter, administrationsudgifter, IT, inventar og materiel tildeles med et fast beløb pr. elev i de forskellige klassetrin / ordninger. Indtægter i SFO beregnes alene ud fra antallet af indmeldte børn. Manglende indtægter grundet søskenderabatter samt hele eller delvise pædagogiske og økonomiske fripladser konteres på en central konto. Dette berører således ikke den enkelte institutions budgetramme. Personaleafhængige udgifter Ressourcer til uddannelse, møder, rejser, repræsentation og lignende tildeles med et fast grundbeløb pr. skole/sfo samt et beløb pr. ansat. Tildeling af ikke børnetalsrelaterede ressourcer (Se bilag B for nærmere specificering) Pulje vedr. finansiering af MED Der foreligger en aftale mellem Mariagerfjord Kommune og medarbejderorganisationerne om kompensation af de arbejdspladser, som har repræsentanter henholdsvis næstformænd i Hovedudvalg, SektorMED og MED. Aftalen om kompensation er således: Medarbejderrepræsentanter i Hovedudvalg: Medarbejderrepræsentanter i SektorMED og MED: Næstformænd i Hovedudvalg, SektorMED og MED yderligere: 120 timer pr. år 60 timer pr. år 40 timer pr. år Hver time kompenseres med 185 kr. pr. time. Desuden betales medarbejderrepræsentanternes transportgifter til og fra møderne af den fælles konto. Side 13 af 32

14 Kompensation er beregnet således: HOVEDUDVALGET: Næstformand i Hovedudvalg: 160 x 185 kr. Medarbejderrepræsentant: 120 x 185 = kr. = kr. SEKTORMED: Næstformand i SektorMED 100 x 185 = kr. Medarbejderrepræsentant i SektorMED 60 x 185 = kr. MED: Næstformand i MED 100 x 185 Medarbejderrepræsentant i MED 60 x 185 = kr. = kr. Procedure for overførsel af budgetbeløb 1. Sekretæren for de enkelte MED organer indsender en oversigt til Økonomi senest den 30. november - over medlemmerne i det pågældende organ i det pågældende år herunder meddelelse om, hvorvidt de har siddet i MEDorganet hele året eller kun en del af året, herunder også om den pågældende eventuelt i perioden er skiftet fra en institution til en anden. 2. Økonomi overfører herefter beløbet til den pågældende institution. institutionen vil dog ud fra vejledningen fra årets start kunne se, hvilket beløb der kan påregnes overført, afhængig af hvor længe medarbejderen sidder i det pågældende MED-organ. (1/12 af beløbet for hver måned medarbejderen har siddet i MED-organet). 3. Medarbejderrepræsentanterne laver særskilt kørselsseddel i det omfang, der er kørsel forbundet med deres repræsentation i MEDorganet. Kørselssedlen kontrolleres og underskrives af sekretæren. Den enkelte medarbejderrepræsentant indsender herefter kørselsedlen til Personalekontoret, som overfører beløbet til medarbejderen i forbindelse med den førstkommende lønkørsel. Bygningsvedligehold Tildeling af ressourcer til indvendig vedligehold, samt vedligeholdelse af udenomsarealer foretages ud fra bygningernes størrelse, alder, samt antallet af oprettede klasser på skolen. (Udvendig vedligehold afventer nærmere behandling) Teknisk service og rengøring Normeringer til tekniske service og rengøring er ikke harmoniseret. Det forudsættes, at det hidtil ansatte personale og de eksisterende ordninger fortsætter. Side 14 af 32

15 Øvrige udgifter Udgifter til halleje, skatter, afgifter, forsikringer, rengøring, vand, varme, elektricitet og renovation er ikke harmoniseret. Hallejen budgetteres ud fra det forventede timeforbrug * takst. De øvrige udgifter budgetteres ud fra tidligere års forbrug. 3 3 Om 2 år vurderes varme- og elforbruget, i forhold til budgettet. Side 15 af 32

16 Særlig aftale Skoler Særlig aftale Side 16 af 32

17 Administration Skoler Administrative spilleregler Ansvar og råderum Budgetansvar: Skolelederen har ansvaret for at budgetrammerne overholdes. Ansættelses- og afskedigelseskompetencer: Kompetence til at ansætte personale på egen skole er uddelegeret til Skolelederen. Skolefagchefen har kompetencen til at afskedige og ansætte skoleledelserne, men med inddragelse af personalekontoret. Skolefagchefen har kompetencen til at ansætte ikke-faglært personale i faste lærerstillinger. Skolefagchefen har kompetencen til at forflytte eller afskedige personale, men afskedigelse skal altid ske med inddragelse af personalekontoret. Kompetence og ansvar for lønforhandlinger: Skolefagchefen udmelder i samarbejde med personalekontoret kompetencefordelingen vedr. lønforhandlinger gældende for hver overenskomstperiode. Personalekontoret deltager i lønforhandlingerne. Der, hvor der ikke indgås forhåndsaftaler, ligger kompetencen hos skolelederen. Mariagerfjord Kommunes indkøbsaftaler: Skolelederen skal sikre at kommunens indkøbsaftaler anvendes Politikker og aftaler generelt: Skolelederen har ansvaret for at sikre at Mariagerfjord Kommunes vedtagne politikker og aftaler anvendes. Ledelsesgrundlag Direktion og fagchefer Værdier og adfærd medarbejdere i Mariagerfjord Kommune kan forvente af deres Direktion og fagchef: Din leder har tillid til, at du løser dine opgaver korrekt. Side 17 af 32

18 Din leder har respekt for din faglighed og inddrager derfor dine forslag til, hvordan arbejdet tilrettelægges. Din leder vægter åbenhed og tør sætte klare og præcise ord på beslutningsprocesser og problemstillinger i sin og jeres hverdag. Disse handlinger understøtter din leder i en troværdig ledelsesadfærd. Din leder er energisk i sin opgaveløsning og påskønner din virkelyst. Din leder er kreativ og har fokus på nytænkning af sine egne og dine opgaver. Din leder er initiativrig og sikrer gennem konkret handling, at de gode ideer gennemføres. Disse handlinger understøtter din leder i en dynamisk ledelsesadfærd. Din leder er rummelig og sætter pris på, at du og dine kolleger er forskellige og anderledes, for din leder ved, at det er i krydsfelter, at der opstår nye ideer og synergier. Din leder er en kompetent leder, der tager ansvar og evner at motivere dig og dine kolleger. Din leder har en faglig og personlig tro på sig selv og er åben for kritik fra dig. Disse handlinger understøtter din leder i en professionel ledelsesadfærd. Din leder udtrykker anerkendelse både for din egen indsats og din og dine kollegers fælles indsats. Din leder bruger humor i sin ledelse og ved, at det skal være sjovt at komme på arbejde. Din leder drager omsorg for dig og dine kolleger ved at udvise med menneskelig interesse og lytte aktivt. Disse handlinger understøtter din leder i en positiv ledelsesadfærd. Skoleledelse Ledelsesgrundlag for skoleledelsen er under udarbejdelse af Fokusgruppen Ledelse, der med udgangspunkt i ledelsesgrundlagt for Mariagerfjord Kommune arbejder med implementering heraf på skoleniveau. Åbningstid og ferie Åbnings- og lukketidspunkter På alle hverdage er der i SFO morgenåbning kl Mandag til torsdag er der desuden eftermiddagsåbning fra kl Om fredagen er eftermiddagsåbningen fra kl SFO tilbuddet gælder også i skolernes sommerferie i ugerne 27, 31 og 32, hvor der er åbent fra (fredag ). Der holdes ferielukket i ugerne 28, 29 og 30. I disse tre uger er der mulighed for sommerferieåbning i SFO/LBO ved Hadsund Side 18 af 32

19 Skole, Rostrup Skole, Nordre Skole, Søndre Skole, Rosendalskolen, Mariager Skole og Hvilsom Skole. Desuden holdes lukket i juleugen d. 24/12-1/1 (begge dage incl.) og Grundlovsdag. Ferie og skæve fridage Sommerferien 2008 slutter 10. august Søndag Efterårsferie uge oktober- Lørdag-søndag 19. oktober Juleferie 23. december- Tirsdag-søndag 4. januar Vinterferie 7. februar- Lørdag-søndag 15. februar Påskeferie 4. april- 13. april Lørdagmandag St. Bededag 8. maj- Fredag-søndag 10. maj Kristi Himmelfartsdag 21. maj- 24. maj Torsdagsøndag Pinseferie 30. maj- 1. juni Lørdagmandag Grundlovsdag 5. juni- Fredag-søndag 7. juni Sommerferien 2009 begynder 27. juni Lørdag Alle ovennævnte dage er fridage. Personale Personalepolitikker Skolen skal efterleve Mariagerfjord Kommunes vedtagne personalepolitikker (se ). Politikkernes overordnede vision er at skabe rammerne for en dynamisk arbejdsplads, der samtidig er tryg og nærværende. Medarbejderinddragelse/ -indflydelse MED-aftalerne for Mariagerfjord Kommune efterleves. Side 19 af 32

20 Samarbejde med øvrige fagenheder/afdelinger i Mariagerfjord Kommune Økonomi Samarbejdet med økonomiafdelingen omhandler Udarbejdelse af budget og regnskab for skolerne Rådgivning i forhold til økonomispørgsmål Konsulentbistand i forbindelse med web-betaling, forskudskasser Udarbejdelse og hjælp til økonomirapporter/økonomiopfølgning Udarbejdelse af overførselsbeløb fra år til år Personaleafdelingen Samarbejdet med personaleafdelingen omhandler Ansættelsesbreve, diverse breve om ændringer og breve om fratrædelser. Konsulentbistand i alle personale- og overenskomstmæssige spørgsmål, herunder Ny løn. Lønanvisning, herunder al lønberegning (fast løn og diverse ydelser), dagpengerefussion, ferieregnskab og feriekort til fratrådte lønmodtagere. Afregning af alle lovpligtige ydelser (skat, AM-bidrag, ATP, AER, AKUT, gruppeliv, pension og restancer). Forhold omkring fysiske og psykiske arbejdsforhold. Park og Trafik Procedure for samarbejdet vedr. Udvendig vedligehold Bistand vedr. indvendig vedligehold Udearealer er under udarbejdelse. IT-afdelingen Support fra IT-afdelingen foregår via Help-disk. Skoleafdelingen Der samarbejdes bredt med skoleafdelingens faglige konsulenter og adminitrative medarbejdere. Pædagogisk It varetages af skoleafdelingen Side 20 af 32

21 Politiske målsætninger og indsatsområder Skoler Politiske målsætninger og indsatsområder Børnepolitik Den sammenhængende kommunale børnepolitik skal være omdrejningspunktet i en proces, som kvalificerer arbejdet med børn og unges udvikling og læring. Samtidig skal det sikres, at der skabes sammenhæng mellem børnepolitikken og andre tilgrænsende politikker f.eks. dagtilbudspolitikken, skolepolitikken og sundhedspolitikken. Derfor er det vigtigt at arbejdet med børn i Mariagerfjord Kommune udspringer af et fælles børnesyn og en fælles metodisk referenceramme. Mariagerfjord Kommunes børnesyn: Børn fødes som socialt og kommunikativt kompetente individer, der udvikler sig i de relationer, de indgår i med nære voksne. Metodisk referenceramme: Børn har behov for at føle sig værdifulde og anerkendt i forhold til deres nære voksne, for at kunne udvikle sig til sunde mennesker. Derfor vil der i arbejdet med børn i Mariagerfjord Kommune tages udgangspunkt i deres relationer. Barnet er aktivt medspillende i de relationer de indgår i, men det er de nære voksne, der har ansvaret for at relationerne er udviklende. Relationen til forældrene giver barnet de første erfaringer, men senere indgår barnet også i andre relationer til nære voksne f.eks. dagplejer, pædagoger, lærere, fritidsledere etc. Ligeledes indgår barnet selvfølgelig også i relation til andre børn. Forældrene har det største ansvar med hensyn til deres børns og unges udvikling, men det er vigtigt at forstå, at den professionelle voksne har et særligt ansvar for at de relationer, de indgår i med børn og unge, er udviklende og bæredygtige. Ligeledes har de professionelle voksne et særligt ansvar for udviklingen af konstruktive relationer til barnets og den unges forældre. Side 21 af 32

22 Udviklende og bæredygtige relationer kendetegnes ved at: man mødes med anerkendelse og empati man er sammen med andre man kan dele følelser med andre man kan reagere og handle meningsfyldt man føler sig forstået man har indflydelse på andre man kan være under indflydelse af andre Det er den kommunale børnepolitiks opgave, at sikre at de professionelle voksne, der indgår i nære relationer til børn og unge kan påtage sig ansvaret for etableringen af udviklende og bæredygtige relationer til disse børn og unge. Børnepolitikken beskrives med udgangspunkt i 8 værdiord, som kendetegner den måde Mariagerfjord Kommune ønsker at arbejde med børn: Omsorg Forskellighed Læring Helhed Ansvar Sundhed Anerkendelse Leg og venskaber Skolepolitik Skolepolitikken for Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen er under udarbejdelse og vil angive den retning, vi skal bevæge os i, og de positive forventninger vi har for det fremtidige arbejde i og omkring udviklingen af vores fælles skolevæsen. Overordnet bygger skolepolitikken på den sammenhængende børnepolitik for Mariagerfjord Kommune samt de kommunale visioner og mål for skolevæsenet i Mariagerfjord Kommune. Børnepolitikken udstikker det samlede værdigrundlag som byrådet i Mariagerfjord Kommune ønsker at anvende i arbejdet med børn og unge. Sideløbende med børnepolitikkens værdier har byrådet vedtaget, at de kommunale visioner og mål for Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen er En skole i verdensklasse. Det er inden for rammerne heraf, at skolepolitikken får sin udformning med fokus på indsatsområder, der skal synliggøre, hvad der skal være kendetegnende for En skole i verdensklasse i Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen i de kommende år. Side 22 af 32

23 Heri vil indgå arbejdet med Partnerskabet og de 3 indsatsområder: Ledelse, Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand og Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten samt læsepolitikken og Samarbejde mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Visioner, værdier og målsætning for kommunens skolevæsen Nedenstående vision og målsætninger danner rammen for skolevæsenet i Mariagerfjord kommune: Vision for skole, SFO og klub: Målsætninger En skole i verdensklasse En elev i en skole i verdensklasse skal : - lære på et højt fagligt niveau med afsæt i egne forudsætninger - trives og udvikle selvværd, selvtillid og selvstændighed - udvikle sig til alsidige, livsglade personligheder med gode samarbejdsevner, kreativitet og tro på eget og andres værd Undervisning i en skole i verdensklasse : - er af høj kvalitet og sikrer at børnene tilegner sig faglig viden på højt niveau - skaber en solid platform for livslang læring - er målrettet og differentieret - er forankret i det lokale, det nationale og det globale Et skolemiljø i en skole i verdensklasse: - er fleksibelt, tidssvarende og inspirerende - sikrer et godt og tolerant læringsmiljø, hvor gode omgangsformer er en selvfølge - har velfungerende fysiske rammer - skaber plads til fællesskab og forskellighed - fremmer alle børns læring, trivsel og almene udvikling så tæt på normalmiljøet som muligt Skolevæsenet i verdensklasse: - har tydelige værdier, visioner og mål - muliggør at skolerne kan udvikle selvstændige profiler - udvikler samarbejdet mellem skole, SFO og klub om pædagogik og målsætning - indgår i et aktivt samarbejde med kultur- og fritidstilbud, arbejdsmarkedets parter, offentlige og private institutioner samt sports- og kulturudøvende aktører - udvikler og fremmer en evalueringskultur, der både sikre høj faglighed og dokumentation af aktuel status, og som derved opkvalificerer arbejdet med lærings- og undervisningsmål - medvirker til at sikre helhed og sammenhæng i indsatsen for Side 23 af 32

24 børn og unge via et konstruktivt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Byrådet har også vedtaget følgende fælles mål for ledelse, samarbejde med brugere og bestyrelser samt mål for de ansatte indenfor skolevæsenets område: Ledelse - fælles mål Ledelsen indenfor skolevæsenets område styrer efter overordnede og lokale mål og værdier Ledelsen tænker og agerer proaktivt og strategisk, og udviser mod og handlekraft til ny læring og justering af praksis Ledelsen skaber resultater ved at fremme medarbejdernes faglige målbevidsthed og selvforståelse, engagement og kreativitet og ved at fremme et godt arbejdsmiljø Ledelsen er en professionel, synlig og troværdig samarbejdsparter i samspillet med børn, forældre, forvaltning, politikere og offentlighed Brugere og bestyrelser - fælles mål Undervisning og øvrigt pædagogisk arbejde forudsætter ansvarlige og aktivt deltagende forældre og bestyrelser, som tager aktiv del i udviklingen af skoler og institutioner Alle skoler og institutioner indgår i et aktivt og forpligtende samarbejde med bestyrelser, børn, unge og forældre, hvor der trækkes på hinandens forskellige ressourcer Samarbejde og dialog er præget af tydelighed ift. forventninger, ansvar og kompetencer Medarbejdere - fælles mål Medarbejderne arbejder på et højt fagligt niveau og opsøger ny faglig viden, tager afsæt i og respekterer det enkelte barns og den enkelte families forudsætninger og behov Der arbejdes resultatorienteret og målrettet i tæt samarbejde og konstruktiv dialog med børn, unge, forældre, ledelse, kolleger og offentlige og private samarbejdspartnere Side 24 af 32

25 Egne målsætninger og indsatsområder Skoler Egne målsætninger og indsatsområder Indsatsområder i skoleåret 2008/2009 I skoleåret 2008/2009 er skolens indsatsområde ibrugtagning af elevintra, som er en del af skolens kommunikationsportal, som yderligere omfatter skoleportalen, lærerintra og på sigt forældreintra. På det pædagogiske felt arbejdes der videre med implementeringen af itw ( interaktive white boards ), elektroniske elevplaner, relationskompetencer og trivsel. Som inspirator for sidstnævnte har skolen entreret med lærer og AKT-konsulent Sven Heigård, der igangsatte forløbet på en pædagogisk dag den 6. august. I skoleåret 08 / 09 vil der på samtlige klassetrin fortsat være øget fokus på læsning. I forrige skoleår afviklede vi holdlæsning over 3-4 moduler i begge faser. Denne indsats fortsættes i næste skoleår. Formålet med forløbet er fortsat at stimulere til læselyst øget læsefærdigheden. Læseindsatsen i forrige skoleår havde en mærkbar effekt på elevernes læseevne. På skolens bibliotek findes foldere med forslag til bøger, der er anbefalelsesværdige at gå i gang med på forskellige klassetrin. Efter holdlæsningens indførelse er eleverne blevet dygtigere til at læse og udlånet af bøger er steget markant. Vi opfordrer jer som forældre til fortsat at støtte op om projektet. Lærer-pædagogsamarbejdet ( LPS) i indskolingsklasserne mellem lærere og pædagoger fortsætter som hidtil og er blevet indført på alle øvrige skoler i Mariager Fjord kommune. Lærere og pædagoger i fase 1 deltager i skoleåret i samarbejdskursus, og pædagogerne deltager yderligere i kursus omkring pædagogers rolle i skoledelen. Side 25 af 32

26 Dialog/Inddragelse Skoler Dialog Medarbejderinddragelse og -indflydelse Medarbejderne på skolerne har en viden om kvaliteten og udviklingsmulighederne i den kommunale service. Det forudsættes at skolerne ledes på en sådan måde, at det understøtter en aktiv inddragelse af denne viden. MED-aftalerne for Mariagerfjord Kommune efterleves. Dialogmøder På skoleområdet afholdes årligt to møder med skolerne og det politiske niveau. Om foråret afholdes et stormøde, hvor alle skoler samlet deltager, og om efteråret afholdes en række møder, hvor skolerne inddeles i mindre grupper. Deltagerkredsen på både forårs og efterårsmøderne vil være: Børne- og Familieudvalget Repræsentanter fra Skolebestyrelserne Direktør og Fagchef Skoleleder Personalerepræsentanter/tillidsrepræsentanter Side 26 af 32

27 Specialklasser** Andre opgaver Normal undervisning Bilag A: Fordelingsnøgler (børnetalsrelateret) Skolelærer - normering Opgave Timetildeling, pr. år Årsnorm Fase 1: klasse 840 timer pr. beregnet klasse *) 720 Fase 2: klasse 900 timer pr. beregnet klasse *) 720 Fase 3: klasse timer pr. beregnet klasse *) 720 Fase 4: 10. klasse timer pr. beregnet klasse *) 720 Gnsn. kvot. > 18 pr timer pr. ekstra elev ved beregnede klasser 720 fase *) Gnsn. kvot. < 18 pr timer pr. færre elev ved beregnede klasser*) 720 fase Vikarer 3 % af ovenstående 720 Specialundervisning 3,00 timer pr. normalelev på skolen 720 Øvrig tid 2,00 timer pr. normalelev på skolen 720 SSP 20,0 timer ved op til 200 normalelever på skolen ,0 timer ved normalelever på skolen 60,0 timer ved normalelever på skolen 80,0 timer ved over 601 normalelever på skolen Skolebibliotek 1,75 timer pr. normalelev på skolen PLUS 720 ENTEN 100,0 timer ved op til 400 normalelever ELLER 25,0 timer ved over 400 normalelever Kontaktklasse / 264,8 timer pr. visiteret elev 720 Autisme-spektrum Generelle indlæringsvanskeligheder 213,6 timer pr. visiteret elev 720 Massive sprog/læse 174,0 timer pr. visiteret elev 720 vanskeligheder ADHD / Damp 264,8 timer pr. visiteret elev 720 Adfærd-Kontakt-Trivsel 165,2 timer pr. visiteret elev 720 vanskeligheder TF tidligt skadet 240,0 timer pr. visiteret elev 720 Modtageklasser 720,0 timer pr. klasse (med 12 elever) 720 Tosprogede elever 80,0 timer pr. visiteret elev 720 Enkeltintegrerede En pulje på timer årligt fordeles på 720 skolerne i forhold til antallet af normalelever, PLUS 30,0 timer årligt pr. tildelt ugentlig lektion hvis enkelte elever visiteres til mere end 12 timers specialundervisning om ugen *) Ved antallet af beregnede klasser forstås en klassedannelse med flest muligt elever i klasserne, - dog med en maksimal klassestørrelse på 28 elever. Skolerne fastlægger selv den faktiske klassedannelse, der således kan afvige fra den beregnede. **) Der forudsættes vippenormering vedr. specialklassebørn på +/- 1 elev. Side 27 af 32

28 Pædagoger - normering Opgave Timetildeling pr. år Årsnorm Pædagogisk samarbejde 10,8 timer pr. elev i klasse 799 SFO Grundbevilling på 2.497,3 timer PLUS Indmeldt nr. 24 til 100 udløser hver 72,6 timer PLUS Indmeldt nr. 101 og efterfølgende udløser hver 68,1 timer Klub Grundbevilling på 1.816,2 timer PLUS Indmeldt nr. 24 og efterfølgende udløser hver 59,0 timer LBO førskolebørn Grundbevilling på 1.135,1 timer til daglig ledelse PLUS Grundbevilling på 5.005,9 timer PLUS Indmeldt nr. 26 og efterfølgende udløser hver 200,0 timer Specialklassebørn i En pulje på timer årligt fordeles på skolerne i SFO forhold til antallet af specialklassebørn i fritidsforanstaltninger Førskolegrupper Tildeling sker efter børnehavernes ressourcetildelingsmodel. (beskrevet i børnehavernes aftale) Sekretærer - normering Opgave Timetildeling, pr. år Årsnorm Fase 1: klasse Grund 75 timer + 1,25 timer pr. elev + 4,00 timer pr klasse Fase 2: klasse Grund 75 timer + 1,25 timer pr. elev + 4,00 timer pr klasse Fase 3: klasse Grund 175 timer + 3,00 timer pr. elev + 4,00 timer pr klasse Fase 4: 10. klasse Grund 175 timer + 4,00 timer pr. elev + 4,00 timer pr klasse LBO førskolebørn 2,00 timer pr. indmeldte SFO 1,00 timer pr. indmeldte Klub Indgår p.t. ikke i tildelingen Lærere 8,50 timer pr. lærer i normal undervisning Pædagoger 8,50 timer pr. pædagog i pædagogisk samarbejde Specialklasser 4,00 timer pr. klasse Side 28 af 32

29 Opgave Timetildeling, pr. år Årsnorm Kontaktklasse / 8,00 timer pr. visiteret elev Autisme-spektrum Generelle indlæringsvanskeligheder 5,00 timer pr. visiteret elev Massive sprog/læse 5,00 timer pr. visiteret elev vanskeligheder ADHD / Damp 8,00 timer pr. visiteret elev Adfærd-Kontakt- 8,00 timer pr. visiteret elev Trivsel vanskeligheder TF tidligt skadet 8,00 timer pr. visiteret elev Modtageklasse 60,00 timer pr. klasse (med 12 elever) Tosprogede elever 00,0 timer pr. visiteret elev Enkeltintegrerede 0,00 timer pr. visiteret elev Skolens ledelse - normering Opgave Timetildeling, pr. år Årsnorm Fase 1: klasse Grundbevilling 450 timer PLUS 3,50 timer pr. elev Fase 2: klasse Grundbevilling 350 timer PLUS 3,50 timer pr. elev Fase 3: klasse Grundbevilling 550 timer PLUS 5,00 timer pr. elev Fase 4: 10. klasse Grundbevilling 550 timer PLUS 6,00 timer pr. elev LBO førskolebørn 2,00 timer pr. indmeldte SFO 1,00 timer pr. indmeldte Specialklassebørn i SFO Indgår p.t. ikke i tildelingen Klub Indgår p.t. ikke i tildelingen Lærere 14,0 timer pr. lærer i normal undervisning Pædagoger 14,0 timer pr. pædagog i pædagogisk samarbejde Generelle indlæringsvanskeligheder 7,50 timer pr. visiteret elev Massive sprog/læse 7,50 timer pr. visiteret elev vanskeligheder ADHD / Damp 12,0 timer pr. visiteret elev Adfærd-Kontakt-Trivsel 12,0 timer pr. visiteret elev vanskeligheder TF tidligt skadet 12,0 timer pr. visiteret elev Modtageklasse 90,00 timer pr. klasse (med 12 elever) Tosprogede elever 00,0 timer pr. visiteret elev Enkeltintegrerede 0,00 timer pr. visiteret elev Side 29 af 32

30 Elevafhængige udgifter og indtægter Elevgruppe Budget klasse kr. pr. elev klasse kr. pr. elev 10. klasse kr. pr. elev Specialklasseelever kr. pr. elev SFO kr. pr. indmeldt Klub kr. pr. indmeldt Indtægter, SFO og Klub Antal indmeldte elever * vedtagen takst *) *) Manglende indtægter grundet søskenderabatter samt hele eller delvise pædagogiske og økonomiske fripladser konteres som udgift på en central konto. Dette berører således ikke den enkelte institutions budgetramme. Side 30 af 32

31 Bilag B Fordelingsnøgler Personaleafhængige udgifter Udgiftsområde Skoledel, fast beløb Skoledel, variabel del SFO, fast beløb SFO, variabel del Etableringsbeløb ved udvidelse af grundnormering Budget kr. pr. skole kr. pr. ansat kr. pr. SFO ordning kr. pr. ansat kr. pr. elev Bygningsvedligehold Elevgruppe Klasser Alm. undervisningslokaler Faglokaler Tillæg, nye skolebygninger Tillæg, gamle skolebygninger Tillæg, nye SFO bygninger Tillæg, gamle SFO bygninger Budget kr. pr. klasse, der er oprettet på skolen 532 kr. pr. undervisningslokale kr. pr. faglokale 28 kr. pr. m 2, der er under 10 år gammelt 45 kr. pr. m 2, der er mere end 10 år gammelt 29 kr. pr. m 2, der er under 10 år gammelt 59 kr. pr. m 2, der er mere end 10 år gammelt Ekstraordinære normeringer Opgave Tldeling af timer / stillinger, pr. år Årsnorm Aldersreduktion, lærere 175,0 timer pr. lærer, der er bevilget 907 aldersreduktion Lærernes MED arbejde Timer tildeles særskilt 907 Andet MED arbejde Indgår p.t. ikke i tildelingen - Særlig pædagogbistand vedr. Hadsund Skole: 10 timer / uge i 40 uger 819 børn i specialklasser Hvornum Skole: 5 timer / uge i 40 uger Rosendalskolen: 12 timer / uge i 40 uger Særlig pædagogbistand vedr. Astrup Skole: 1 stilling - specialbørn i SFO Rosendalskolen: 1 stilling Særlig pædagogbistand vedr. Arden Skole: 1 stilling - modtageklassebørn i SFO Særlig pædagogmedhjælp vedr. børn i specialklasser Assens Skole: 15 timer / uge i 40 uger Hvornum Skole: 15 timer / uge i 40 uger Onsild Skole: 33 timer / uge i 40 uger Arden Skole tildelt timer til ledelse af heldagsskole og k-klasser Heldagsskole / kontaktklasser, ledelse 10. klasse center, ledelse Centret har som minimum timer til ledelse Side 31 af 32

32 Teknisk service og rengøring - normering Udgiftsområde Budget Teknisk service Ej harmoniseret - tidligere normering er bibeholdt Rengøring Ej harmoniseret - tidligere normering er bibeholdt Øvrige udgifter Udgiftsområde Halleje Skatter og afgifter Forsikringer Vand Varme Elektricitet Renovation Budget Budgetteres ud fra konkret timetal * takst Budgetteres konkret ud fra tidligere års forbrug Budgetteres konkret ud fra tidligere års forbrug Budgetteres konkret ud fra tidligere års forbrug Budgetteres konkret ud fra tidligere års forbrug Budgetteres konkret ud fra tidligere års forbrug Budgetteres konkret ud fra tidligere års forbrug Side 32 af 32