AARHUS UNIVERSITET. Et nyt AU-medie Indstillingspapir til høring
|
|
- Lotte Juhl
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Et nyt AU-medie Indstillingspapir til høring Baggrund Foranlediget af blandt andet mediedebatten i foråret 2012 har der rejst sig et fornyet behov for at se på AU s interne informations- og kommunikationskanaler i relation til medarbejdere og studerende. Dette er for eksempel kommet til udtryk i et åbent brev med forslag om omlægning af AU s avis UNIvers sendt af tre studenterorganisationer til bestyrelsesformand Michael Christiansen og rektor Lauritz B. Holm-Nielsen den 28. februar Universitetsledelsen har i forlængelse af dette tilkendegivet, at den ønsker at gennemføre en medarbejder- og studenterinvolverende proces med sigte på at undersøge, hvordan AU kan styrke den interne information og kommunikation konkret i forhold til den nuværende avis for medarbejdere og studerende: UNIvers. Universitetsledelsen har ønsket en proces, hvor avisen vurderes og justeres, så der sikres et tidssvarende og relevant informations- og kommunikationsforum på AU for henholdsvis medarbejdere, studerende og ledelse. Universitetsledelsen Søren E. Frandsen Prorektor Dato: 22. juni 2012 Telefon: Mobil: Fax: sef@adm.au.dk Web: sef@adm.au.dk Afsenders CVR-nr.: Reference: lkj Side 1/16 De definerede formål med processen har været: I samarbejde med medarbejdere og studerende at få drøftet det interne informations- og kommunikationsbehov i relation til generel medarbejder- og studenterinformation og -kommunikation og på baggrund af drøftelsen at få En tidssvarende og relevant informations- og kommunikationskanal/universitetsavis for henholdsvis medarbejdere og studerende. Med dette udgangspunkt er der blevet nedsat en medarbejderprojektgruppe sammensat af en VIP og en TAP for hvert hovedområde og en medarbejderrepræsentant for administrationen samt en studenterprojektgruppe sammensat af studerende fra alle fire hovedområder. Herudover har projektgrupperne bestået af en formand (pro- Universitetsledelsen Aarhus Universitet Nordre Ringgade Aarhus C Telefon: Fax: au@au.dk sitetsledelsen
2 rektor), en projektleder (konstitueret vicedirektør for AU Kommunikation), mediechefen og en sekretær. Side 2/16 Endvidere er der blevet nedsat en følgegruppe sammensat af de to fællestillidsrepræsentanter, formænd for studenterorganisationer samt formanden (prorektor) og projektlederen (konstitueret vicedirektør for AU Kommunikation). Følgegruppen er løbende blevet orienteret om processen og har haft til opgave at sikre kontakt og koordinering i forhold til samarbejdsudvalg og studenterorganisationer. Oversigt over projektgrupperne og følgegruppen er vedlagt som bilag 1. Møderække og fokusområder i forhold til et nyt AU-medie Projektgrupperne har i løbet af en møderække i april-maj 2012 drøftet ønsker og visioner for et nyt AU-medie. I forbindelse med møderækken har der desuden været en inspirationsdag, hvor en større gruppe af medarbejdere og studerende via oplæg og workshopper har bidraget med input til processen. Oversigt over møderækken er vedlagt som bilag 2. Projektgrupperne har på møderne også adresseret en række udfordringer for det nuværende UNIvers, som de gerne ser tænkt ind i planlægningen af et nyt AU-medie. Generelt har projektgrupperne peget på, at de tidligere hovedområder, som ikke var en del af 8000 C, har svært ved at identificere sig med UNIvers. Avisen bliver stadig af mange betragtet som en 8000 C-avis. I forlængelse heraf ønsker projektgrupperne, at avisen i endnu højere grad favner mangfoldigheden på AU og bidrager til den fælles identitet, og projektgrupperne har nævnt, at det formentlig vil være nødvendigt med et helt nyt layout på det nye AU-medie, som kan signalere forandringen. Projektgrupperne har endvidere givet udtryk for, at blandingen af dansk og engelsk tekst virker forvirrende på læserne. De anerkender vigtigheden af, at den interne information og kommunikation understøtter AU s internationale profil, men de synes, at avisen i sin nuværende udformning sætter sig mellem to stole. Der er behov for at nytænke, hvordan et medie på bedste vis kan favne AU s internationale profil og samtidig have fokus på, at dansk er hovedsproget for de fleste medarbejdere og studerende. Endvidere har projektgrupperne generelt peget på, at det er uklart for læserne af det nuværende UNIvers, hvem der er afsender af avisen. Der er tvivl om, hvornår avisen agerer på vegne af ledelsen, hvorvidt avisen har redaktionel frihed til at vælge historierne, og i det hele taget hvornår avisen repræsenterer hvem. Projektgrupperne har efterspurgt klare afsenderforhold og en formålsbeskrivelse, som understøtter de valgte
3 afsenderforhold. De har endvidere givet udtryk for, at need to know-information ikke bør være avisens kerneopgave. Side 3/16 Projektgrupperne har også nævnt, at de nære historier, hvor læserne får et ansigt på de forskellige funktioner på AU, er vigtigt stof i et fælles medie. Det løses blandt andet i det nuværende UNIvers gennem serien Mød en TAP, og det har projektgrupperne ønsket bredt ud til alle målgrupper, så det også kan være Mød en VIP eller Mød en studerende. De nære historier viser også mangfoldigheden på AU, og de tillægges stor betydning i opbygningen af et fælles tilhørsforhold og en AU-identitet. Også artikler om spændende forskning skrevet i øjenhøjde er prioriteret af projektgrupperne i et fælles medie. I processen har det været til diskussion, om ét medie kan nå alle målgrupper, eller om der med det nuværende UNIvers er opstillet et urealistisk ønske om at nå alle med én avis. Projektgrupperne har dog ønsket, at der skal være ét samlende medie for alle på tværs af AU både i forhold til tilknytningsforhold og geografi. Projektgrupperne har desuden peget på, at debat er meget vigtig i et fælles AU-medie, men at de ser det fælles medies opgave som dels at være debatskabende via sin dybdeborende journalistik, dels at bearbejde redaktionelt hvor det vurderes relevant vigtige temaer fra den løbende debat til artikler i det fælles medie. Den dybdeborende journalistik er i det hele taget et væsentligt og efterspurgt element i det nye fælles medie. Som eksempler på dette har projektgrupperne blandt andet nævnt temaer om ytringsfrihed, internationale tendenser inden for universitetsverdenen, rankingsystemer og forholdet mellem forskning og uddannelse. Kronikker og klummer fra både medarbejdere, studerende og ledelse kan desuden understøtte og perspektivere dette. Derudover har både medarbejdere og studerende givet udtryk for, at den løbende, dagsaktuelle debat bør foregå i et selvstændigt forum på nettet, altså på en dynamisk platform. Forudsætninger Projektgruppernes diskussioner af interne informations- og kommunikationsbehov har bevæget sig i hele bredden af informations- og kommunikationskanaler for henholdsvis medarbejdere og studerende på AU. Drøftelserne har derigennem identificeret informations- og kommunikationsbehov, der ligger uden for det skildrede felt af scenarier for AU-mediet. Det har været en forudsætning i fokuseringen på de skitserede scenarier, at der findes hensigtsmæssige løsninger på disse behov.
4 De følgende punkter skal derfor ses som forudsætninger for, at det nye AU-medie kan fokusere og prioritere, som det er beskrevet i de efterfølgende scenarier: Side 4/16 Etablering af en webkalender, som alle kan lægge arrangementer på, og hvor det er let for brugerne at filtrere informationerne i forhold til deres interesser. Etablering af et elektronisk debatforum. Justering af medarbejderportalen og studenterportalen, således at de gøres mere overskuelige for brugerne og lettilgængeligt præsenterer need to knowinformation. AU-mediet skal med andre ord ikke bruge plads på need to know-information. Til gengæld skal den være let at finde for brugerne på henholdsvis medarbejderportalen og studenterportalen. På sigt etablering af et intranet, der rummer medarbejderportalen og studenterportalen og blandt andet kan håndtere erfaringsudveksling mellem medarbejdere samt studerende til studerende-information. Formål og organisation Projektgrupperne har på baggrund af drøftelserne defineret en række formål, som i deres optik bør være gældende for det nye AU-medie, såvel som et forslag til organisation, som kan bidrage til at understøtte og fastholde formålene. Beskrivelserne af formålene og organisationen indgår som en forudsætning i de beskrevne scenarier. Formål AU-mediet er hele universitetets medie. AU-mediet har hele universitetsbefolkningen som sin målgruppe. AU-mediet skal bidrage til at opbygge fællesskab, identitet og oplevelse af ejerskab blandt medarbejdere og studerende. AU-mediet er en del af en fælles AU-offentlighed og viser mangfoldigheden på AU som arbejdsplads og studiested også geografisk. AU-mediet er perspektiverende og debatskabende. AU-mediet tager centrale spørgsmål op til dybdegående og kritisk behandling. AU-mediet er kendetegnet ved klare afsenderforhold. AU-mediet er et internt medie og har derfor ikke som selvstændigt formål at profilere universitetet eksternt. Organisation AU-mediet har redaktionel frihed. Den redaktionelle frihed udøves under hensyntagen til AU-mediets formål og grundlæggende journalistiske standarder. AU-mediets redaktion består af en ansvarshavende redaktør samt journalister, der er forankret i AU Kommunikation. Vicedirektøren for AU Kommuni-
5 kation har ingen redaktionel indflydelse, men har blandt andet personaleansvar for AU-mediets redaktion. AU-mediets redaktionelle retningslinjer fastlægges af en redaktionskomite. AU-mediets redaktionskomite har til opgave at sikre, at AU-mediet lever op til sine formål. AU-mediets redaktionskomite bistår med at sikre den redaktionelle frihed for AU-mediet, herunder at fastholde armslængdeprincippet i forhold til forskellige interessenter. AU-mediets redaktionskomite har en rådgivende funktion i forhold til AUmediets ansvarshavende redaktør. Det betyder, at AU-mediets linje og de overordnede rammer og indholdsmæssige prioriteringer løbende drøftes i redaktionskomiteen, mens den daglige prioritering foretages af den ansvarshavende redaktør. AU-mediets redaktionskomite sørger for, at der bliver gennemført evalueringer af AU-mediet. AU-mediets redaktionskomite, som konstituerer sig selv ved første møde, består af to VIP er, to TAP er hvoraf den ene kommer fra administrationen to studerende, en ledelsesrepræsentant samt den ansvarshavende redaktør. Medlemmerne af AU-mediets redaktionskomite de to VIP er, den ene TAP er og de to studerende indstilles via de akademiske råd og udpeges via formændene for disse. Den anden TAP er fra administrationen udpeges af universitetsdirektøren. Ledelsesrepræsentanten udpeges af Universitetsledelsen. Ved udpegningen lægges især vægt på kandidaternes engagement i og interesse for området. Medlemmerne af AU-mediets redaktionskomite udpeges for en toårig periode, dog således at halvdelen af redaktionskomiteen udskiftes hvert år for at sikre kontinuitet. For at etablere denne rullende udskiftning af medlemmerne af redaktionskomiteen og samtidig sikre en stabil opstart af AU-mediet vil første udpegningsperiode være på halvandet år, hvorefter halvdelen af redaktionskomiteen udskiftes. Side 5/16 Grundlæggende valg Med udgangspunkt i formålene, jævnfør side 1, har projektgrupperne arbejdet med en række grundlæggende valg som udgangspunkt for beskrivelsen af scenarier for et nyt AU-medie. Disse valg har især været centreret omkring følgende emner: Målgrupper, journalistisk profil og kanaler. Som tidligere nævnt har det været projektgruppernes vurdering, at blandingen af dansk og engelsk tekst i det nuværende UNIvers ikke har virket hensigtsmæssig. I opstillingen af scenarier har projektgrupperne derfor drøftet, om AU-mediet skal gøres til et rent dansk medie, der kun henvender sig til dansktalende medarbejdere og studerende, suppleret med et rent engelsk medie, der kun henvender sig til engelskta-
6 lende medarbejdere og studerende, eller om det er muligt at lave en kombineret løsning. Side 6/16 Ligeledes har projektgrupperne drøftet, om AU-mediet skal dække medarbejdere og studerende i ét fælles medie, eller om AU-mediet skal laves målgruppeorienteret. I forhold til den journalistiske profil for AU-mediet har projektgrupperne i relation til beskrivelsen af scenarier drøftet nødvendigheden af at vælge en klar profil for det nye AU-medie. Hvad angår kanal er det grundlæggende valg, om et nyt AU-medie skal udgives trykt eller elektronisk. Endvidere om en række tillægskanaler såsom et elektronisk nyhedsbrev skal til- eller fravælges. Vægtningen af de ovenfor beskrevne valg udgør forskellen på de to opstillede scenarier. Scenarier I drøftelsen af det fremtidige AU-medie har projektgrupperne været omkring en række mulige scenarier, hvoraf flere er blevet fravalgt i løbet af processen. Det har blandt andet været drøftet, om medarbejdere og studerende skal have samme medie eller hver sit. De scenarier, der har indeholdt en opdeling mellem medarbejdere og studerende, er alle blevet fravalgt i forlængelse af, at projektgrupperne er blevet afklaret med, at et centralt formål med AU-mediet er at skabe fællesskab. Forskellige trykte og elektroniske scenarier har endvidere været drøftet. Blandt andet har det været drøftet, om en nyhedsformidling på web bør samles i ét website, eller om de journalistiske ressourcer vil være bedre brugt til formidling på den eksisterende medarbejderportal og studenterportal. I forhold til et trykt AU-medie har vægtningen af stofindholdet og udgivelsesfrekvensen været centrale emner. Endvidere har drøftelserne identificeret informations- og kommunikationsbehov, der også skal findes hensigtsmæssige løsninger på som forudsætning for det fælles AU-medie. Endelig har drøftelserne peget på, at et nyt AUmedie skal tænkes i sammenhæng med de øvrige interne informations- og kommunikationskanaler, uanset hvilken model der vælges, således at medarbejdere og studerende ikke oplever et informations- og kommunikationsoverload. Projektgruppernes drøftelser er mundet ud i de følgende to hovedscenarier:
7 Scenarie 1 Elektronisk avis Medie Det nye AU-medie skal udgives som en elektronisk avis, der er fælles for alle universitetets interne målgrupper. Den elektroniske avis skal udgøre ét samlet dynamisk website (én webadresse) og kan eventuelt underopdeles i målgrupper eller sektioner. I forlængelse af den elektroniske avis skal der udsendes et ugentligt nyhedsbrev per e- mail til alle medarbejdere og studerende på AU. Nyhedsbrevet skal give overblik over ugens hovedhistorier samt lancere temaer. Fremadrettet skal den elektroniske løsning rumme mulighed for at udvikle yderligere elektroniske formidlingskanaler. Side 7/16 Websitet for den elektroniske avis skal tænkes ind i en decideret nyhedsportal, herunder et elektronisk debatforum, opsamling af nyheder fra øvrige AU-sites, en webkalender og nyhedsformidling til engelsksprogede målgrupper på AU: Det elektroniske debatforum skal etableres som en gennemtænkt dynamisk platform, hvor alle medarbejdere og studerende har let adgang til at deltage i den løbende debat. Indlæg på debatforummet medtages uredigeret og administreres udelukkende i forhold til injurielovgivningen. På nyhedsportalen skal nyheder fra øvrige såvel eksterne som interne AUsites høstes. En webkalender skal etableres, hvor alle medarbejdere og studerende kan lægge arrangementer på. I udviklingen af kalenderen skal det prioriteres, at brugerne let kan filtrere informationerne i forhold til deres interesser. Nyhedsformidling til engelsksprogede målgrupper på AU skal kvalitetsløftes, således at den vil opleves som væsentlig og interessant for dem. Nyhedsformidlingen skal være placeret på et website, mens der skal udsendes et ugentligt nyhedsbrev per til abonnenter med omtale af, hvad der aktuelt er at finde på websitet. Den omlagte nyhedsformidling til engelsksprogede målgrupper på AU skal lanceres samtidig med den nye elektroniske avis. Ved siden af den elektroniske avis bibeholdes medarbejderportalen og studenterportalen som interne hovedsites. Disse sites skal udelukkende levere lettilgængelig need to know-information og skal derfor renses for decideret nyhedsstof. Medarbejderportalens og studenterportalens lokale undersites kan dog fortsat rumme nyhedsstof. Den elektroniske avis kan i enkelte tilfælde informere om større ændringer i form af need to know-information, der berører alle medarbejdere eller studerende (for eksempel ny rejseudbyder og indførsel af STADS), men som udgangspunkt er denne type information henvist til medarbejderportalen og studenterportalen. Endvidere skal der på sigt etableres et intranet, der rummer medarbejderportalen og studenterportalen og blandt andet kan håndtere erfaringsudveksling mellem medarbejdere samt studerende til studerende-information.
8 Indhold Den elektroniske avis skal indfri sine definerede formål ved at levere: Side 8/16 Forskning i øjenhøjde: Den elektroniske avis skal formidle historier fra forskningen på AU i en form, der henvender sig til alle AU-mediets potentielle brugere. Den nære historie: Den elektroniske avis skal vise AU s mangfoldighed gennem skildringer af universitetets mange brugere, således at både VIP er, TAP er og studerende får et ansigt i den elektroniske avis. Der kan også være tale om de nære historier, der ligger i need to know-information (vinkler på proces/forandring). De fælles AU-historier: Den elektroniske avis skal skildre store sociale AU-begivenheder. Geografisk spredning: Den elektroniske avis skal vægte historier fra alle geografiske enheder på AU. Det skal sikres gennem en mobil redaktion, der har tid til at komme rundt på hele AU. Debatskabende og dybdeborende artikler: Den elektroniske avis skal forholde sig til den debat, der verserer, blandt andet på det elektroniske debatforum, men skal ikke rumme debat, for eksempel i form af læserbreve. Den elektroniske avis forventes gennem dybdeborende journalistik selv at tage emner og temaer op, der kan være udgangspunkt for debat blandt medarbejdere og studerende på AU. Som eksempler kan nævnes ytringsfrihed, universitetspolitik og dens betydning for AU, internationale tendenser inden for universitetsverdenen, rankingsystemer og forholdet mellem forskning og uddannelse. Artiklerne må gerne have kritisk kant, og samlet skal den elektroniske avis levere alsidig kvalitetsjournalistik, der formår at belyse en sag fra alle sider og perspektivere. Kronikker og klummer: Den elektroniske avis kan medtage holdningsprægede klummeindlæg fra medarbejdere, studerende og ledelse, men egner sig ikke til længere kronikker. Organisering Den ovenfor beskrevne redaktionskomite skal fokusere på, at den elektroniske avis lever op til sine formål, jævnfør side 4, og sikre, at de redaktionelle retningslinjer overholdes, herunder også sikre den redaktionelle frihed. Den ansvarshavende redaktør har ikke andre arbejdsopgaver end at stå for udgivelsen af den elektroniske avis og vedligeholdelsen af den relaterede webportal. De tilknyttede journalister og studenterskribenter kan indgå i andre informations- og kommunikationsopgaver på AU, idet den ansvarshavende redaktør skal sikre, at der ikke opstår konflikt mellem disse opgaver og den elektroniske avis ideal om fri, dybdeborende journalistik.
9 Frekvens Nyheder skal løbende lægges på den elektroniske avis, mens temaer skal lanceres seks-otte gange årligt for at sikre redaktionen arbejdsrum til at levere dybdeborende journalistik og til at dække universitetet i hele sin bredde. Side 9/16 Scenarie 2 Trykt avis Medie Det nye AU-medie skal udgives som en trykt avis, der er fælles for alle universitetets interne målgrupper. Samtidig skal der oprettes et selvstændigt website, der spejler den trykte avis. Ud over den trykte avis i pdf-udgave skal websitet indeholde et elektronisk debatforum, opsamling af nyheder fra øvrige AU-sites, en webkalender og nyhedsformidling til engelsksprogede målgrupper på AU: Det elektroniske debatforum skal etableres som en gennemtænkt dynamisk platform, hvor alle medarbejdere og studerende har let adgang til at deltage i den løbende debat. Indlæg på debatforummet medtages uredigeret og administreres udelukkende i forhold til injurielovgivningen. På nyhedsportalen skal nyheder fra øvrige såvel eksterne som interne AUsites høstes. En webkalender skal etableres, hvor alle medarbejdere og studerende kan lægge arrangementer på. I udviklingen af kalenderen skal det prioriteres, at brugerne let kan filtrere informationerne i forhold til deres interesser. Nyhedsformidling til engelsksprogede målgrupper på AU skal kvalitetsløftes, således at den vil opleves som væsentlig og interessant for dem. Nyhedsformidlingen skal være placeret på et website, mens der i den trykte avis afsættes en halv til en hel side til på engelsk at omtale, hvad der aktuelt er at finde på websitet. Den omlagte nyhedsformidling til engelsksprogede målgrupper på AU skal lanceres samtidig med den nye trykte avis. Ved siden af den trykte avis website bibeholdes medarbejderportalen og studenterportalen som interne hovedsites. Disse sites skal udelukkende levere lettilgængelig need to know-information og skal derfor renses for decideret nyhedsstof. Medarbejderportalens og studenterportalens lokale undersites kan dog fortsat rumme nyhedsstof. Den trykte avis kan i enkelte tilfælde informere om større ændringer i form af need to know-information, der berører alle medarbejdere eller studerende (for eksempel ny rejseudbyder og indførsel af STADS), men som udgangspunkt er denne type information henvist til medarbejderportalen og studenterportalen. Endvidere skal der på sigt etableres et intranet, der rummer medarbejderportalen og studenterportalen og blandt andet kan håndtere erfaringsudveksling mellem medarbejdere samt studerende til studerende-information.
10 Indhold Den trykte avis skal indfri sine definerede formål ved at levere: Side 10/16 Forskning i øjenhøjde: Den trykte avis skal formidle historier fra forskningen på AU i en form, der henvender sig til alle AU-mediets potentielle brugere. Den nære historie: Den trykte avis skal vise AU s mangfoldighed gennem skildringer af universitetets mange brugere, således at både VIP er, TAP er og studerende får et ansigt i den trykte avis. Der kan også være tale om de nære historier, der ligger i need to know-information (vinkler på proces/forandring). De fælles AU-historier: Den trykte avis skal skildre store sociale AU-begivenheder. Geografisk spredning: Den trykte avis skal vægte historier fra alle geografiske enheder på AU. Det skal sikres gennem en mobil redaktion, der har tid til at komme rundt på hele AU. Debatskabende og dybdeborende artikler: Den trykte avis skal forholde sig til den debat, der verserer, blandt andet på det elektroniske debatforum, men skal ikke rumme debat, for eksempel i form af læserbreve. Den trykte avis forventes gennem dybdeborende journalistik selv at tage emner og temaer op, der kan være udgangspunkt for debat blandt medarbejdere og studerende på AU. Som eksempler kan nævnes ytringsfrihed, universitetspolitik og dens betydning for AU, internationale tendenser inden for universitetsverdenen, rankingsystemer og forholdet mellem forskning og uddannelse. Artiklerne må gerne have kritisk kant, og samlet skal den trykte avis levere alsidig kvalitetsjournalistik, der formår at belyse en sag fra alle sider og perspektivere. Kronikker og klummer: Den trykte avis kan medtage holdningsprægede klummeindlæg og redaktionelt udvalgte kronikker fra medarbejdere, studerende og ledelse. Organisering Den ovenfor beskrevne redaktionskomite skal have den trykte avis som sit fokus, herunder sikre, at den trykte avis lever op til sine formål, jævnfør side 4, og at de redaktionelle retningslinjer overholdes, herunder også sikre den redaktionelle frihed. Den ansvarshavende redaktør har ikke andre arbejdsopgaver end at stå for udgivelsen af den trykte avis og vedligeholdelsen af det relaterede website. De tilknyttede journalister og studenterskribenter kan indgå i andre informations- og kommunikationsopgaver på AU, idet den ansvarshavende redaktør skal sikre, at der ikke opstår konflikt mellem disse opgaver og den trykte avis ideal om fri, dybdeborende journalistik.
11 Frekvens Den trykte avis skal udkomme seks-otte gange årligt for at sikre redaktionen arbejdsrum til at levere dybdeborende journalistik og til at dække universitetet i hele sin bredde. Side 11/16 De to scenarier i overblik Medie og organisering Scenarie 1 Scenarie 2 Elektronisk avis, der er fælles for alle interne målgrupper. Nyheder/indhold produceres løbende. Temaer udarbejdes seks-otte gange årligt. Trykt avis, der er fælles for alle interne målgrupper. Nyheder/indhold produceres i forhold deadlines. Avisen udkommer seksotte gange årligt. Ugentligt nyhedsbrev til alle, som samler hovedhistorier og lancerer temaer. Redaktionskomite, der sikrer, at de redaktionelle retningslinjer overholdes. Intet nyhedsbrev. Redaktionskomite, der sikrer, at de redaktionelle retningslinjer overholdes. Decideret nyhedsportal, herunder et elektronisk debatforum, opsamling af nyheder fra øvrige AU-sites, en webkalender og nyhedsformidling til engelsksprogede målgrupper på AU. Nyhedswebsite, som er mindre omfangsrigt end nyhedsportalen. Kerneindhold Forskning i øjenhøjde: Forskningshistorier i en form, der henvender sig til alle. Den nære historie: Indhold, der viser AU s mangfoldighed gennem dets mange brugere. Forskning i øjenhøjde: Forskningshistorier i en form, der henvender sig til alle. Den nære historie: Indhold, der viser AU s mangfoldighed gennem dets mange brugere. De fælles AU-historier: Indhold, der beretter om store sociale AU-begivenheder. De fælles AU-historier: Indhold, der beretter om store sociale AU-begivenheder. Fokus på geografisk bredde i indhold. Fokus på geografisk bredde i indhold. Debatskabende og dybdeborende artikler: Opsamling af verserende debat samt behandling af temaer, der kan være udgangspunkt for debat blandt medarbejdere og studerende. Ingen kronikker. Holdningsprægede og redaktionelt udvalgte klummer. Link til engelske nyheder. Debatskabende og dybdeborende artikler: Opsamling af verserende debat samt behandling af temaer, der kan være udgangspunkt for debat blandt medarbejdere og studerende. Redaktionelt udvalgte kronikker fra medarbejdere, studerende og ledelse. Holdningsprægede og redaktionelt udvalgte klummer. Nyhedshighlights på engelsk: Der afsættes plads i den trykte avis til at opsummere de engelske nyheder, der kan findes på websitet.
12 Succeskriterier Resultatmål: Side 12/16 At der etableres et internt informations- og kommunikationsmedie, der opleves som vedkommende og interessant for brugerne på tværs af geografi og tilhørsforhold. At AU-mediet understøtter AU s overordnede strategiske mål og sikrer en fælles intern AU-offentlighed. At AU-mediet favner mangfoldigheden og bidrager til en fælles identitet. At der foreligger en overvejende positiv evaluering et til halvandet år efter lanceringen af AU-mediet. Ressourcer De to scenarier fordrer begge, at der er rum til at prioritere den dybtgående analyse og journalistik, således at skribenterne har tid til at sætte sig grundigt ind i de emner, temaer og debatter, der skal formidles. Endvidere skal skribenterne i højere grad bevæge sig rundt på alle geografiske lokaliteter og ud i de faglige miljøer på universitetet. Scenarierne fordrer endvidere, at AU-mediet har de tilstrækkelige journalistiske ressourcer for at leve op til sine formål. Ambitionsniveauet for AU-mediet afhænger derfor af de ressourcer, der afsættes til det. De to scenarier skal sammentænkes med øvrige aktiviteter og kanaler, så der skabes meningsfuld synergi samt større klarhed over de enkelte platformes indhold og målgrupper. Derudover har projektgrupperne peget på forudsætninger, som kræver ressourcer at udvikle og implementere det drejer sig for eksempel om udvidet kalenderfunktion, intranet og nyhedsportal. Indstilling Med udgangspunkt i en samlet vurdering af ønsker og muligheder har projektgrupperne vurderet, at scenarie 2 i størst muligt omfang kan dække ønskerne til det nye AU-medie. Projektgrupperne er dog samtidig opmærksomme på, at behovet i løbet af de næste år kan ændre sig, så et decideret webbaseret AU-medie som scenarie 1 i højere grad kan matche de aktuelle behov.
13 Derfor foreslås det, at webportalen gradvist udbygges. Når det er sket, kan en analyse af brugsmønstre vise, om der fortsat er behov for et trykt AU-medie. Side 13/16 Projektgrupperne foreslår ligeledes, at der inden for et til halvandet år efter introduktionen af AU-mediet gennemføres en evaluering med sigte på at undersøge, om brugerne oplever, at AU-mediet lever op til de nye intentioner. Proces Nærværende indstillingspapir er udformet på baggrund af projektgruppernes møderække og er siden justeret på baggrund af projektgruppernes rettelser og kommentarer. Indstillingspapiret danner grundlag for beslutningen om et nyt AU-medie ud fra følgende proces: I uge 25 sendes indstillingspapiret i høring hos formændene for de fire akademiske råd samt formændene for de fire studenterorganisationer med svarfrist den 31. august 2012 klokken 12:00. Den 26. juni 2012 udkommer UNIvers med omtale af processen samt henvisning til en hjemmeside, hvor indstillingspapiret kan læses og kommenteres. Proces og henvisning til sitet kommunikeres endvidere via medarbejderportalen, studenterportalen samt interne nyhedsbreve. Denne AU-offentlige høring har ligeledes svarfrist den 31. august 2012 klokken 12:00. Dernæst sammenfattes høringssvarene. Medio september forelægger prorektor Søren E. Frandsen indstillingspapiret samt sammenfatningen af høringssvarene for Universitetsledelsen, som træffer beslutning på baggrund heraf. UNIvers udkommer som hidtil, indtil beslutningen om et nyt AU-medie er truffet. Herefter vurderes det, hvordan omlægningen skal implementeres.
14 Bilag 1: Oversigt over projektgrupper og følgegruppe Side 14/16 Medarbejderprojektgruppe Lektor Per Stounbjerg, Institut for Æstetik og Kommunikation, Arts, VIPrepræsentant. Institutledersekretær Lise Skanting, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Arts, TAP-repræsentant. Videnskabelig koordinator Mette Alstrup Lie, Institut for Fysik og Astronomi, Science and Technology, VIP-repræsentant. Forskningsgruppekoordinator og kommunikationsmedarbejder Ann Eg Mølhave, Institut for Datalogi, Science and Technology, TAPrepræsentant. Professor Niels Uldbjerg, Institut for Klinisk Medicin, Health, VIPrepræsentant. Bioanalytiker Jane Holbæk Rønn, Institut for Biomedicin, Health, TAPrepræsentant. Lektor Tonny Brems Knudsen, Institut for Statskundskab, Business and Social Sciences, VIP-repræsentant. Fuldmægtig Inger Larsen, Institut for Erhvervskommunikation, Business and Social Sciences, TAP-repræsentant. AC-fuldmægtig Mads Ask Andersen, AU Studieadministration, repræsentant for administrationen. Prorektor Søren E. Frandsen (formand). Konstitueret vicedirektør Christina Breddam, AU Kommunikation (projektleder). Mediechef Bjørg Tulinius, AU Kommunikation. Kommunikationsmedarbejder Ulrik Vosgerau, Arts (sekretær). Studenterprojektgruppe Bachelorstuderende i antropologi og etnografi Anne Martina Koch Olsen, Arts samt Frit Forum. Kandidatstuderende i idehistorie Thea Puggard Frederiksen, Arts samt Studenterrådet. Bachelorstuderende i fysik Bo Tranberg, Science and Technology samt Studenterrådet. Forskningsårsstuderende i medicin Nina Bjerre Andersen, Health samt Studenterrådet (afløst undervejs i forløbet af forskningsårsstuderende i medicin Lasse Sørensen, Health samt Studenterrådet). Bachelorstuderende i spansk og kommunikation Isabella Møller, Business and Social Sciences samt Studenterrådet. Kandidatstuderende i jura Emil Melchior Mikkelsen, Business and Social
15 Sciences samt Konservative Studenter. Prorektor Søren E. Frandsen (formand). Konstitueret vicedirektør Christina Breddam, AU Kommunikation (projektleder). Mediechef Bjørg Tulinius, AU Kommunikation. Kommunikationsmedarbejder Ulrik Vosgerau, Arts (sekretær). Side 15/16 Følgegruppe Fællestillidsrepræsentant Finn Folkmann, VIP-repræsentant. Fællestillidsrepræsentant Aase Pedersen, TAP-repræsentant. Formand Per Dalbjerg, Studenterrådet. Managing Director Christian Thyrrestrup, Studenterlauget. Formand Thomas Werlauff, Frit Forum (afløst undervejs i forløbet af formand Marie Kaldahl Nielsen, Frit Forum). Formand Emil Melchior Mikkelsen, Konservative Studenter. Prorektor Søren E. Frandsen (formand). Konstitueret vicedirektør Christina Breddam, AU Kommunikation (projektleder).
16 Bilag 2: Oversigt over møderække Side 16/ april 2012: Første møde i studenterprojektgruppen 2. maj 2012: Første møde i medarbejderprojektgruppen 10. maj 2012: Inspirationsdag 16. maj 2012: Andet møde i studenterprojektgruppen 22. maj 2012: Andet møde i medarbejderprojektgruppen 30. maj 2012: Tredje møde i studenterprojektgruppen 31. maj 2012: Tredje møde i medarbejderprojektgruppen 6. juni 2012: Møde i følgegruppen
Først og fremmest tak, fordi I vil deltage i arbejdet. Det er jeg og resten af Universitetsledelsen
Medlemmerne af medarbejderprojektgruppen Medlemmerne af studenterprojektgruppen Medlemmerne af følgegruppen Kære medlemmer. Først og fremmest tak, fordi I vil deltage i arbejdet. Det er jeg og resten af
Læs mereDagsorden AARHUS UNIVERSITET. Møde den: 10. november 2015 kl Mødelokale (videolink ) Møde i LSU for Uddannelse
AARHUS UNIVERSITET Møde den: 10. november 2015 kl. 15.00-16.00 Mødelokale1445-019 (videolink 1445215) Møde i LSU for Uddannelse Dagsorden Deltagere: Kristian Thorn, Helle Colding Seiersen, Anna Mette Morthorst,
Læs mereUS AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET
US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...
Læs mereGodkendt med en enkelt rettelse: Per Dahls mail-adresse er:
Den 27. september 2012 Kl. 9.00-10.30 Rektoratets mødelokale, lokale 228, bygning 1430 Møde nr. 2 i Administrationens brugerpanel Faste deltagere: Jørgen Jørgensen, Flemming Larsen, Christina Breddam,
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereARBEJDSUDVALGET VEDR. KOMMUNIKATION
ARBEJDSUDVALGET VEDR. KOMMUNIKATION, 19. NOV 2010 VICEDIREKTØR FOR KOMMUNIKATION UNI VERSITET PROJEKTINDHOLD Interessentinterviews, interne Bl.a. forsker, forskningschefer, institutledelse, administrative
Læs mereHØRINGSUDKAST. Indstilling til universitetsledelsen Studienævnsstrukturen i den kommende organisation
HØRINGSUDKAST Indstilling til universitetsledelsen sstrukturen i den kommende organisation Indledning Aarhus Universitets bestyrelse har besluttet, at der i forbindelse med den faglige udviklingsproces
Læs mereREDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD
REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD 11. DECEMBER 2006 1. STRATEGISK MÅLSÆTNING FINANSFORBUNDET KOMMUNIKATIONSSTABEN Magasinet Finans er et værdibaseret blad, der
Læs mereKonklusion vedrørende fakultetets organisering, faglig identitet og sammenhæng på institutter
Notat Konklusion vedrørende fakultetets organisering, faglig identitet og sammenhæng på institutter 1. Baggrund Der er i november/december 2014, som en del af opfølgningen på den interne problemanalyse,
Læs mereBallerup Kommunes kommunikationspolitik
Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad
Læs mereProces for udpegning af to nye eksterne medlemmer af KU s bestyrelse med indtræden pr. 16. september 2017 Sagsbehandler Rektorsekretariatet
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 13. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 24. NOVEMBER 2016 Vedr. Proces for udpegning af
Læs mereLEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB
LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB FSU-MØDE PROCES Korte oplæg Drøftelse i trioer Plenumdrøftelse Afrunding ved dekanen FSU-MØDE KORTE OPLÆG Steen Harrit Jakobsen: De tre vigtigste pointer i ekspertgruppens
Læs mereStrategi for den interne kommunikation
Baggrund Intet nyt er aldrig godt nyt for ansatte i organisationer, der flytter sammen. Føler de ansatte sig ikke tilstrækkeligt informerede om, hvad der sker og skal ske, opstår der rygter og myter, som
Læs meretil rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet
Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god
Læs mereKommunikations- politik. December 2017
Kommunikations- politik December 2017 Indhold En kommunikationspolitik for alle Fem principper for god kommunikation Målgrupper Kommunikationskanaler Det daglige kommunikationsansvar Ekstern kommunikation
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN
FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN DEN INTERNE PROBLEMANALYSE 13. november 2013 tiltrådte bestyrelsen den interne problemanalyse Målet var at få identificeret og håndteret betydende
Læs mereKøbenhavns Amts. Kommunikationspolitik
Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern
Læs mereStrategi for kommunikation om EPJ
Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den
Læs mereSCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET
Møde den: 14. maj 2013, kl. 10.30 12.00 Bygning 1431 021. Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C Ekstraordinært FSU-møde Deltager: Brian Bech Nielsen, Stig Ravn, Olav W. Bertelsen, Leif Flensborg, Jens Barfod,
Læs mereEmne: Høring af forslag til ændring af Vedtægt for Københavns Universitet
Fra: Dorthe Vejen Hansen Til: Cc: Ulf Riber Hedetoft; Signe Hove Jacobsen Emne: Høring af forslag til ændring af Vedtægt for : HUM Dato: 17. november 2017 09:54:16 Kære Jon Det Humanistiske Fakultet har
Læs mereET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION
GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du
Læs mereDEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES AARHUS UNIVERSITET
DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES Processen indtil bestyrelsens beslutning den 17. juni 2010 Drøftelser i bestyrelsen, HSU, Samarbejdsudvalg, Akademiske Råd Afholdelse af seminarer, involvering af internationale
Læs mereAftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET
Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs mereAkademisk Råd. Akademisk Råd. Forum. Mødedato Mandag den 31. oktober 2016 kl B Sted
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Akademisk Råd M Ø D E I N D K A L D E L S E O P D A T E R E T V E R S I O N 25. OKTOBER 2016 Forum Akademisk Råd LEDELSE
Læs mereKommunikationspolitik for Aabenraa Kommune
Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag
Læs mere1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014
25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende
Læs mereREFERAT. Møde den: 1. september 2017, kl Sted: Bygn 1260, lok 310 Møde i samarbejdsudvalget. Medlemmer:
Møde den: 1. september 2017, kl. 11.30 13.30 Sted: Bygn 1260, lok 310 Møde i samarbejdsudvalget REFERAT Medlemmer: Klavs Madsen + Janni Mosgaard Jensen + Annette Bachmann + Eva Therkildsen + Niels Trolle
Læs mereProjektinitieringsdokument: Standardisering af MUS-koncept ved Aarhus Universitet
Projektinitieringsdokument: Standardisering af MUS-koncept ved Aarhus Universitet 1. Formål og baggrund for projektet Baggrund: I december 2009 blev der i henhold til HR-strategien nedsat flere projekt-/arbejdsgrupper
Læs mereUdkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget
Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget Side 1 af 9 Formål med strategien 1. At styrke kendskabet til udvalgets arbejde 2. At klæde udvalgets medlemmer på til at prioritere budskaber
Læs mereKommunikationspolitik for Aabenraa Kommune
Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag
Læs mereKOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE
KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE MAJ 2008 FORORD Kommunikationen har betydning for, hvordan borgere og virksomheder opfatter os, og hvordan kommende og nuværende medarbejdere ser på kommunen som
Læs mereUdkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Borgmesterkontoret Sagsnr./Dok.nr. 2018-004065 / 2018-004065-32 Borgmesterens Forvaltning Boulevarden 13 9000 Aalborg Init.: LBS 22-03-2018
Læs mereReferat styregruppemøde. Organisation: Aarhus Universitet Dato: Programspor: Programsekretariat Status: Udkast Version: 1.
Projekt Den administrative forandringsproces Emne Styregruppemøde Dato og sted Aarhus Universitet, bygning 1430 bestyrelsens lokale Tidspunkt Onsdag den 25. marts 2009 kl. 10.00 til 12.00 Møde nr. 10 Referent
Læs mereBilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier
Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene
Læs mereForretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen
Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen I henhold til 10, stk., 4) i Vedtægt for Copenhagen Business School - Handelshøjskolen (CBS) fastsættes nedenstående standardforretningsorden
Læs mereAarhus Universitet Godkendelse af ny uddannelse
Aarhus Universitet au@au.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets (AU) ansøgning om godkendelse af ny uddannelse
Læs merePersonalepolitiske principper for administrative medarbejdere under den faglige udviklingsproces,
NOTAT Personalepolitiske principper for administrative medarbejdere under den faglige udviklingsproces, Louise Gade Vicedirektør, HR Dato: 25. august 2010 Side 1/6 Aarhus Universitet er i gang med en omfattende
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereForretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU)
Bilag 7 Forretningsorden Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU) Nærværende forretningsorden tager udgangspunkt i ITUs interimvedtægter af 30. juni 2003 samt lov nummer 403 af 28. maj 2003 om universiteter
Læs mereKommunikationsplan for Kreativ-Metapol.
Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol. Udgangspunkt/baggrund Det overordnede mål med Kreativ Metapol er, at styrke og videreudvikle visionen om Øresundsregionen som et kreativt vækstcenter for et bredt
Læs mereDen nationale koordinationsstruktur. Det Faglige Råds årsrapport 2016
Den nationale koordinationsstruktur Det Faglige Råds årsrapport 2016 Indholdsfortegnelse 1. Det Faglige Råd... 3 2. Aktiviteter i 2016... 4 2.1 Centrale udmeldinger... 4 2.2 Forløbsbeskrivelser... 5 2.3
Læs mereKommunikationsstrategi for INTERSKOLEN
Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle
Læs mereNærværende redegørelse for TryghedsGruppens selskabsledelse er en del af TryghedsGruppens årsrapport for regnskabsåret 2012.
TryghedsGruppens selskabsledelse 2012 Nærværende redegørelse for TryghedsGruppens selskabsledelse er en del af TryghedsGruppens årsrapport for regnskabsåret 2012. TryghedsGruppen er et smba (selskab med
Læs mereKommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016
Kommunikation, der engagerer - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Vision Skanderborg Kommune er på én og samme tid myndighed, servicevirksomhed og fællesskab med 60.000 borgere. Det er ledere og
Læs merePROBLEMANALYSEN OPFØLGNING PÅ ST
PROBLEMANALYSEN OPFØLGNING PÅ ST FOKUSPUNKTER PÅ ST Fakultetsledelse, institutledelse, nærvær og delegering ST økonomimodel Ansættelsesprocesser Medinddragelse Organisering, faglig identitet og sammenhæng
Læs mereStrategiarbejde på KU fra 2017 og frem REKTORSEKRETARIATET
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 87 d. 31 januar 2017 Punkt 4. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 23. JANUAR 2017 Vedr. Strategiarbejde på KU fra 2017 og frem REKTORSEKRETARIATET
Læs mereProjektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet
Møde i universitetsledelsen den 27. juni 2011 - Punkt 1, bilag 1h: DFU PiD vedrørende AU Kommunikation AARHUS UNIVERSITET Projektinitieringsdokument version 0.3 Organisering af AU Kommunikation Aarhus
Læs mereKLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud
s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...
Læs mere1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag
UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål
Læs mereBrug af digitale medier
Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt
Læs mereREKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010
17. JUNI 2010 REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010 Bestyrelsens beslutning Fire hovedområder: Aarhus Faculty of Arts, Kulturvidenskab Aarhus Faculty of Science and Technology, Naturvidenskab og Teknologi
Læs mereStillings- og profilbeskrivelse: Journalistisk redaktør for Fysioterapeuten
Stillings- og profilbeskrivelse: Journalistisk redaktør for Fysioterapeuten Stillingsbetegnelse Journalistisk redaktør Organisatorisk placering Danske Fysioterapeuters sekretariat, afdelingen Marketing
Læs mereProjektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.
Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer
Læs mereGladsaxe en kommunikerende kommune
Økonomiudvalget 18.01.2011 Punkt 14, bilag 1 Gladsaxe en kommunikerende kommune Kommunikationsstrategi for Gladsaxe Kommune 11.01.2011 Baggrund Gladsaxe Kommune ønsker en fælles kommunikationsstrategi,
Læs mereCAMPUS HERNING FORUM AARHUS UNIVERSITET AU HERNING JACOB KJÆR ESKILDSEN
CAMPUS HERNING FORUM AGENDA Regnskab 2014 (forventning) Nyansættelser Fokus 2015 Lokalerokade Lektoratopslag (Business-)ingeniørstudienævn på BSS/ Herning Ph.d.-studerende Status på nye uddannelser Kommunikation
Læs mereWebstrategi 2013-2015
Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning
Læs mereKommunikationsstrategi 2013
Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling
Læs mere3: Medlemmer af og suppleanter til HSU udpeges for 2 år ad gangen.
SAMARBEJDSAFTALE FOR AARHUS UNIVERSITET 1. Etablering af et hovedsamarbejdsudvalg (HSU) 1: Der etableres et hovedsamarbejdsudvalg (HSU) på Aarhus Universitet til løsning af de opgaver, der er omtalt i
Læs mereKommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK
Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK Indholdsfortegnelse Ekstern Kommunikation... 3 Eksempler på kommunikation med eksterne interessenter... 4 Intern Kommunikation...
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med
Læs mereFremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde
Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt
Læs mereProces for de interdisciplinære centre. Processen for oprettelse af et interdisciplinært center:
Modtager(e): Universitetsledelsen NOTAT Proces for de interdisciplinære centre Interdisciplinære centre Søren Klit Lindegaard Fuldmægtig Dato: 01. juni 2011 Ref: SKL Side 1/5 I forbindelse med rapporten
Læs mereStrategisk lederkommunikation
Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden
Læs mereKLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK
KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet
Læs merePunkt 2: Til orientering og godkendelse: Formandens orientering om akademisk råds arbejde og godkendelse af mødeplan for 2018
Referat Akademisk Råd Akademisk råd 02/21/2018 14:30-02/21/2018 17:30 Bygning 1520-737. Sky Lounge Fysik Punkt 1: Mødeinformation Ingen tilføjelser Punkt 2: Til orientering og godkendelse: Formandens orientering
Læs mereØvrige: Lise Wogensen Bach, Kamille Smidt Rasmussen, Torben Sigsgaard, Thomas Vorup-Jensen, Lise Terkildsen, Sidsel Lindberg Tefre (referent)
Møde den: 9. december 2015, kl. 14.00-17.00 Mødelokale 1.1, AU Konference center, Fredrik Nielsens Vej 2-4 Ph.d.-udvalgsmøde Dagsorden Deltagere: Christian Kanstrup Holm, Birgitte Mønster Christensen,
Læs mereFolkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk
Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:
Læs mereRolle- og ansvarsbeskrivelse
2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder til ressourcer, praktik og processer Læreruddannelsen i Odense og Pædagoguddannelserne i Odense og Svendborg 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager
Læs mereMedieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, forår 2017
Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten Metropol, SFI og, forår 2017 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten 1. Metropol, SFI og, forår 2017 Velfærdsmedieskolen handler om at få forskning
Læs mereindarbejdelse af et kompetenceudviklingsforløb for kommunens medarbejdere i forbindelse med analyser, planlægning og sagsbehandling i det åbne land
Notat PLAN 09 PROJEKT HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 PROJEKTPLAN
Læs mereJob- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets
Læs mereSAMMEN OM FAIR IDRÆT. Klare holdninger konkrete handlinger. Vejledning til beskrivelse af politik og handlingsplaner i specialforbundene
SAMMEN OM FAIR IDRÆT Klare holdninger konkrete handlinger Vejledning til beskrivelse af politik og handlingsplaner i specialforbundene 1 Anti Doping Danmark Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 DK-2605 Brøndby
Læs mereIndstilling. Ny fælles kommunikationspolitik for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 22. september 2009 Ny fælles kommunikationspolitik for Århus Kommune 1. Resume Århus Kommunes gældende kommunikationspolitik er vedtaget
Læs mereDEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES
DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES Møde for Fællesadministrationens medarbejdere den 31. august 2010 Ved universitetsdirektør Jørgen Jørgensen Formålet med AU s faglige udviklingsproces Fagligt mål: Udvikle
Læs mere1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 2. Orientering fra Studienævnets formand
Møde den: 10. juni, 2014, kl. 10.00-12.00 Studienævn for Sygeplejevidenskab REFERAT Lokaler: Aarhus: Værkstedet, Sygepleje Emdrup: 1. sal indgang B8 Deltagere: Studieleder Kirsten Frederiksen, lektor Bente
Læs mereRelancering af wikien for den fælleskommunale rammearkitektur
Bilag 5 Punkt 13 Projektbeskrivelse Relancering af wikien for den fælleskommunale rammearkitektur Sammenfatning Projektets første fase skal afdække grundlaget for og stille forslag til den efterfølgende
Læs mereProces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst
0 Fællesforvaltning Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2017 Sagsid Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst Notatet er et oplæg til drøftelse af processen mod en ny Vision 2025 for velfærd
Læs mereProcedure for akkreditering af eksisterende uddannelser
Procedure for akkreditering af eksisterende uddannelser Indtil KU bliver institutionsakkrediteret, skal fakultetets uddannelser fortsat turnusakkrediteres. Turnusakkreditering sker i overensstemmelse med
Læs mereDagsorden: Referat: 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt.
Møde den: 1. november 2017 LSU AU HR Referat Til stede: Ledelsesrepræsentanter: Anne Lindholm Behnk Medarbejderrepræsentanter: Astrid V. H. Svendsen, Hanne Kaiser, Lene Fransen, Lizzi Edlich Referent:
Læs mereprisestimat ROSKILDE KOMMUNE Att.: Kristian Karstoft Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Dato: 19/10/15
ROSKILDE KOMMUNE Att.: Kristian Karstoft Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Dato: 19/10/15 Oversigtsværktøj til aktiviteter, kampagner og arrangementer i Roskilde kommune Roskilde Kommunes Erhvervsafdeling har
Læs mereReferat fra styregruppemøde 6
Projekt Den administrative forandringsproces Emne Styregruppemøde Dato og sted Aarhus Universitet, bygning 1430 lokale 231 Tidspunkt Onsdag den 5. november 2008, kl. 10.00 til 12.00 Møde nr. 6 Referent
Læs mere2. Meddelelser 2.1 Nyt fra studienævnet: Udkast til 2017-studieordningens kompetenceprofil skal godkendes på Studienævnsmødet den 16. december 2016.
Møde den: 7. december 2016 D 120 Uddannelsesnævn Pædagogisk psykologi Referat Til stede: Charlotte Mathiassen, Poul Nissen, Dorte Kousholt, Simon Nørby, Iram Khawaja (suppleant), Anne Maj Nielsen (afdelingsleder),
Læs mereErfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014
Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier
Læs mereAARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde onsdag den 29. april 2015, kl. 13.00 17.00 i Aarhus Universitets bestyrelse (BM 2-2015)
Møde onsdag den 29. april 2015, kl. 13.00 17.00 i Aarhus Universitets bestyrelse (BM 2-2015) REFERAT Deltagere: Bestyrelsens medlemmer: Michael Christiansen (bestyrelsesformand), Connie Hedegaard, Margareta
Læs merefor god kommunikation
for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en
Læs mereDAGSORDEN. Møde den: 12. december 2014, kl Sted: Bygn 1260, lok 312 Møde i samarbejdsudvalget. Medlemmer:
Møde den: 12. december 2014, kl. 11.30-13.30 Sted: Bygn 1260, lok 312 Møde i samarbejdsudvalget DAGSORDEN Medlemmer: Søren K Kjærgaard Annette Bachmann Bo Martin Bibbi Kim Iburg Janni Mosgaard Jensen Eva
Læs mereBilag: handleplan og rektors oversigt
Møde den: 8. februar 2018 kl. 14.00-16.00, Bygning 1261, lokale 118 Deltagere: Niels Trolle Andersen, Annette Bachmann, Ole Bækgaard, Ask Vest Christiansen, Charlotte Delmar, Loni Ledderer, Claus Vinther
Læs mereInformationsmøde 3. November. - Set fra en institutleders perspektiv
Informationsmøde 3. November Den faglige udviklingsproces - Set fra en institutleders perspektiv Dias 2 Dagsorden Hvor er vi? Analysearbejdet Institutstruktur, overordnet struktur Det nye institut Nye
Læs mereReferat Ligestillingsudvalget for Jammerbugt Kommune
Udviklingsafdelingen Toftevej 43 Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Poul Veje Pedersen Direkte 7257 7457 pvp@jammerbugt.dk 20. september 2012 Referat Ligestillingsudvalget
Læs mereSide 1 - Kommunikationsstrategi Foreningen af Kliniske Diætister For alle ernæringsprofessionelle
Side 1 - Kommunikationsstrategi 2016-18 Foreningen af Kliniske Diætister For alle ernæringsprofessionelle Side 2 - Indhold INDHOLD Indledning Målgrupper Mål Principper Budskaber Kanaler Partnerskaber Side
Læs mereSPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014
SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen
Læs mereOpsamling på Temadag 17. december 2014
Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet
Læs mereKøbenhavns Kommunes effektiviseringsstrategi 2016. Kr. 1000 2016 p/l 2016 2017 2018 2019 Bevilling
BUSINESS CASE Københavns Kommunes effektiviseringsstrategi 2016 1. INDLEDNING Dato 19-03-2015 Forslag Fremstillende forvaltning Type 2 - Omlægning af Lydavisen Lydavisens produkter er som udgangspunkt
Læs mereAU Studieadministration de tværgående bånd. - Brugerorientering - Professionalisering - Standardisering (90 10) - Digitalisering - Effektivisering
Modtager(e): Ledere af SNUK, UVAEKA og Information & Vejledning AU Studieadministration de tværgående bånd Dato: 12. december 2011 Ref: mvl Side 1/6 Det fremgår af udmeldingen af 9. marts, at fællesadministrationen
Læs mereKommunikationsstrategi for skoleområdet
Kommunikationsstrategi for skoleområdet Udarbejdet af skoleafdelingen september 2014 Den brændende platform Historiefortælling om skolen i Dragør Folkeskolen er en af de mest betydningsfulde institutioner
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.
Læs mereArbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T HSU AMKU S A G S N O T A T 16. NOVEMBER 2011 Vedr.: Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid
Læs mere