Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 5/2018 Dannet den: Torsdag den Mødedato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00-20:15

Transkript

1 Referat Økonomiudvalget Møde nr.: 5/2018 Dannet den: Torsdag den Mødedato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00-20:15 Mødested: Harhoff Medlemmer Henrik Hvidesten (hjhehv) V Per Nørhave (hjpen) O Klaus Hansen (hjkh) V Per Flor (pefl) A Torben Lollike (tlo) B Britta Nielsen (hjbrni) F Henrik Kjær (henkj) Ø Finn Andersen (hjfian) C Sadik Topcu (hjsato) A Fraværende Bemærkninger

2 Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 3. april Ansøgning om anden brug af midler fra Temaudviklingspuljen Deltagelse i projekt om udvikling af bymidter Orientering om årsrapport og regnskab 2017 fra Foreningen Norden Proces for etablering af 17, 4-udvalg på erhvervsområdet Orientering om brugertilfredshedsundersøgelse af tværgående interne funktioner Revisionsberetning Overførsel af uforbrugte bevillinger til 2018 (ALLE) Regnskab for 2017 (ALLE) Budget 2019 Prioritering af serviceområder i budgetproces (ØK) Orientering om analyse af pladsbehov i institutionen Solstrålen (BUU) Lærernes arbejdstid skoleåret 18/19 (BUU) Udpegning af medlemmer til Frivilligrådet (KTU) Midler til opgradering af lokale i Ahornhallen til kampsport/boksning (KTU) Overtaksationskommisions afgørelse af erstatnings størrelse ved ekspropriation af areal for boldbane i Gyrstinge (PBU, BUU) Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til renovering af tagpaptag på Dagmarskolen (PBU, BUU) Kapacitetsudnyttelse af midlertidige pladser og akutstuer (SAMU, ÆGU) Medlemmer til Det lokale Arbejdsmarkedsråd (SAMU) Anlægsbevilling til køb af handicapbus på Bengerds Huse (SAMU) Orientering om proces for Sundhedsaftale (SAMU, ÆGU) Midler til en bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejecentre (ÆGU, SAMU) Anlægsbevilling til Helhedsplan for Ringsted Ådal (KMU) Ordning for indsamling af haveaffald og storskrald (KMU) Ringsted Kommunes Trafiksikkerhedsråd (KMU) Godkendelse af Grønt Råd (KMU) Evt. salg af matr. nr. 25A og 24A, Vigersted by, Vigersted (PBU) Vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 8 og Lokalplan 289 for Boliger på Dampmøllen (PBU) Rengøring pr. 1. januar beslutning om konkurrenceudsættelse eller hjemtagelse (PBU) Stillingtagen til salg af Bastionen 10 (PBU) Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til asbestsanering af tagrum på bygning 64 (PBU) Anlægsbevilling til ESCO tiltag på skoler (PBU) Orientering fra borgmester og direktion - april

3 Side 2 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 3. april 2018 Åben sag Sagsid: 17/24254 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Bilag: Beslutning i Økonomiudvalget den Godkendt

4 Side 3 2. Ansøgning om anden brug af midler fra Temaudviklingspuljen Åben sag Sagsid: 17/24958 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Bilag: 1 Bilag 1: Beslutning i ØU pdf (24891/18) 2 Bilag 2: Beslutning i ØU (24885/18) 3 Bilag 3: Ændret ansøgning til Temaudviklingspuljen til forsat arbejde om etablering af Klynge Nord.pdf (24897/18) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal udvalget tage stilling til Landsbyklynge Ringsted Nords ansøgning om anden brug af kr. tildelt fra Temaudviklingspuljen. Økonomiudvalgets beslutning 5. december 2017 fremgår af Bilag 1. Ansøgninger til Temaudviklingspuljen over kr. skal forelægges økonomiudvalget, se Bilag 2. Beskrivelse af sagen Økonomiudvalget har 5. december 2017 godkendt Landsbyklynge Ringsted Nords ansøgning om kr. til at afholde kick-off møde for borgere og andre interessenter i forbindelse med opstart af Landsbyklyngen Ringsted Nord. Landsbyklynge Ringsted Nord har i forbindelse med kick-off mødet brugt kr. og har derfor et resterende beløb på kr. Forskellen på de ansøgte og forbrugte midler skyldes blandt andet, at det ikke var muligt for indbudte oplægsholdere at deltage og at de involverede lokalråd selv stod for kopiering og omdeling af invitationer. Derudover var lejeudgiften til Vigersted Forsamlingshus billigere end antaget og forplejning til mødet blev fraprioriteret, da der blev afholdt en brugerbetalt middag efter mødet. Landsbyklynge Ringsted Nord har søgt om at beholde råderetten over de uforbrugte midler frem til april 2019, hvor dannelsen af Landsbyklyngen Ringsted Nord forventes afsluttet. Midlerne skal fremadrettet bruges til at leje lokaler og mødeforplejning af de arbejdsgrupper, der er blevet nedsat som udløber af kick-off mødet. Se ansøgning i bilag 3. Hvis ikke Landsbyklynge Nords ansøgning bliver imødekommet, vil de uforbrugte midler blive tilbageført til dette års Temaudviklingspulje. Midlerne i Temaudviklingspuljen fordeles på baggrund af et tema der vælges hvert år.

5 Side 4 Årets tema er: Aktiviteter, projekter og udviklingsplaner til etablering, udvikling, opretholdelse og styrkelse af landområdernes foreninger, organisationer, institutioner og borgernetværk, både internt og på tværs af landområderne. Med fokus på livskvalitet på landet skal udviklingsmidlerne bidrage til at styrke det lokale engagement og initiativ, samt de værdier ressourcer og identiteter, der er knyttet til at bo på landet. I henhold til retningslinjerne for udbetaling af midler fra Temaudviklingspuljen, kan der søges om midler til mindre gaver og forplejning, i forbindelse med afholdelse af arrangementer der understøtter ovenstående tema. Der kan ikke søges om midler til drifts- og anlægsopgaver, større inventar og udgifter til afholdelse af fester, dog undtaget midler til at afholdelse af Landsbyforums administrationsomkostninger. Inddragelse og høring Ansøgningen har været i høring hos Landsbyforums bestyrelse, der indstiller, at ansøgningen imødekommes. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser Vurdering Det er administrationens vurdering, at ansøgningen falder inden for dette års tema, der er beskrevet under beskrivelse af sagen. Der er tale om aktiviteter og projekter, der skal etablere borgernetværk på tværs af landområder i kommunen for at styrke det lokale engagement og initiativ. Ved at Landsbyklynge Nord beholder råderetten over de allerede tildelte midler, vil det styrke landsbyklyngens mulighed for at udvikle og skabe fremdrift i de nedsatte arbejdsgrupper. I tilfælde af, at der bliver meddelt afslag på ansøgningen og de tildelte midler skal betales tilbage til dette års Temaudviklingspulje, er det administrationens vurdering, at landsbyklyngen sidenhen kan søge og få tilskud til de arrangementer, som de enkelte arbejdsudvalg skal afholde. Det er administrationens vurdering, at tilbagebetaling af de uforbrugte midler vil være uforholdsmæssig bureaukratisk og ressourcekrævende, for både administrationen og Landsbyklynge Ringsted Nord. Indstilling Direktionen indstiller, at Landsbyklynge Nords ansøgning om at beholde råderet over allerede udbetalte midler på kr. fra Temaudviklingspuljen imødekommes Beslutning i Økonomiudvalget den Godkendt

6 Side 5 3. Deltagelse i projekt om udvikling af bymidter Åben sag Sagsid: 18/5816 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Bilag: 1 Reteam ringsted projektbeskrivelse.docx (47208/18) 2 Redegørelse økonomiudvalget Ringsted City (2).docx (46430/18) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Konsulenthuset Reteam Group søger samarbejdspartnere til et forprojekt om udvikling af Et levende detailhandelsliv i byen. På baggrund af deres indledende analyse har Reteam Group bl.a. henvendt sig til Ringsted Kommune for at afdække interessen i at indgå i projektet. Beskrivelse af sagen Konsulenthuset Reteam arbejder med at udvikle og implementere strategier for byer og bymidter på baggrund af analyser, interviews og kortlægning af byens funktioner. Ud fra erfaringer fra bl.a. Sverige, Holland og Danmark har Reteam udviklet et koncept som er udgangspunktet for en projektansøgning til et EU-strukturfondsprojekt. Reteam har sammen med Dansk Erhverv været i dialog med Region Sjælland om projektet, og er blevet opfordret til først at ansøge om et såkaldt forprojekt, og herefter ansøge om et efterfølgende projekt under EU"s strukturfonde. Reteam søger partnere til dette forprojekt og har henvendt sig til Ringsted Kommune (bilag 1) med forslag om, at kommunen indgår i forprojektet. Forprojektet har følgende formål: Kortlægge status på udvikling af bymidterne i Region Sjælland Indsamle erfaringer fra lignende projekter Definere forløbet af et udviklingsforløb som sikre kompetenceløft, øget produktivitet og større sammenhængskraft mellem aktørerne i bymidter

7 Side 6 Etablere netværk i hver by med lejer, udlejer og kommuner, hvor deltagerne har givet tilsagn om at deltage aktivt i selve hovedprojektet Forprojektet er budgetteret til kr., hvor Region Sjælland forventes at finansiere kr. og tre kommuner forventes hver at betale kr. Forprojektet forventes igangsæt inden sommerferien og afsluttet senest i oktober. Sideløbende forberedes en ansøgning om det efterfølgende projekt til EU"s Strukturfond. Det efterfølgende projekt er planlagt til at vare i 2-3 år, og kommunen forudsættes at medfinansiere dette projekt med arbejdstimer. Gennemføres projektet over 3 år, skal kommunen bidrage med 50 timer pr år, samt deltage i de indledende workshops, og hvis projektet gennemføres på 2 år bliver kommunens bidrag 56 timer pr år, samt deltagelse i de indledende workshops. Denne sag drejer sig alene om deltagelse i forprojektet. Forprojektet kan finansieres af midler fra Ringsted Kommunes erhvervsfremmekonto. Inddragelse og høring Som grundlag for udformningen af forprojektet har Reteam været i dialog med repræsentanter for detailhandlen og udlejere i Ringsted bymidte. Da det efterfølgende projekt i særlig grad forudsætter aktiv deltagelse af bymidtens detailhandlere, har administrationen bedt Ringsted City om at redegøre for deres interesse i projektet, og de har meldt positivt tilbage. Redegørelsen fra Ringsted City er vedlagt som bilag 2. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Reteams koncept vurderes at kunne bidrage til udviklingen af detailhandlen i Ringsted bymidte, hvilket understøttes af Ringsted Citys opbakning til projektet. Ved at deltage i forprojektet vil Ringsted Kommune og de øvrige lokale aktører få mulighed for at deltage i et evt. efterfølgende projekt, dog uden at have forpligtiget sig yderligere på forhånd. Det efterfølgende projekt skal resultere i en operationel strategi med handlingsplaner for butikker, ejendomsejere og bymidten. Forprojektet kortlægger den status og erfaringer for detailhandlens udvikling, og der etableres det nødvendige lokale netværk, som er forudsætningen for efterfølgende at kunne implementere elementerne i en handlingsplan. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. Ringsted Kommune deltager i forprojektet til Et levende detailhandelsliv i byen 2. Deltagelsen finansieres med kr fra erhvervsfremmekontoen Beslutning i Økonomiudvalget den Godkendt

8 Side 7

9 Side 8 4. Orientering om årsrapport og regnskab 2017 fra Foreningen Norden Åben sag Sagsid: 18/4592 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Bilag: 1 Beretning og regnskab til Ringsted kommune Beretning og regnskab til Ringsted kommune doc (40791/18) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Foreningen Norden varetager det praktiske arbejde med venskabsbysamarbejdet mellem Ringsted og vores venskabsbyer i Sverige, Norge og Finland. I denne sag orienteres udvalget om årsrapporten fra Foreningen Norden. Årsrapporten indeholder regnskab og aktiviteter for 2017 og forventninger til aktiviteter i Beskrivelse af sagen Foreningen Norden i Ringsted har siden 1. januar 2012 haft ansvaret for venskabsbysamarbejdet mellem Ringsted og de nordiske venskabsbyer. I aftalen med Ringsted Kommune fremgår det, at Foreningen Norden hvert år skal aflægge årsrapport til Økonomiudvalget om aktiviteterne i forbindelse med venskabsbysamarbejdet samt regnskab for anvendelse af midler. Foreningen Norden modtager kr årligt til venskabsbysamarbejdet. Økonomiudvalget har besluttet, at Foreningen Norden har mulighed for at overføre midler fra et budgetår til et andet. Årsrapport 2017 fra Foreningen Norden I 2017 har Foreningen Norden haft et forbrug på i alt kr til venskabsbyaktiviteter (se bilag 1). Pengene har været brugt til: Finansiering af en fotoudstilling af Ringsted Kommune, som bl.a. har været vist i venskabsbyerne Skövde i Sverige og Halden i Norge Tilskud til venskabsbybesøg i Skövde Gaver til bestyrelsen i Skövde i forbindelse med venskabsbybesøget Ansvaret for venskabsbysamarbejdet er overgået til formand John Bech fra 2018.

10 Side 9 Aktiviteter i 2018 Foreningen Norden vil arbejde på at øge motivationen blandt borgerne på skoler og via foreningslivet til at udveksle elever og idrætsfolk med de tre venskabsbyer samt gøre opmærksom på tilskudsmuligheder. Derudover arbejder Foreningen Norden på at arrangere en møderække med fokus på hver af de tre venskabsbyer, etablere idéudveksling mellem bibliotekerne i venskabsbyerne samt evt. at der bliver deltagelse fra en af venskabsbyerne til Ringsted Middelalderfestival. I 2019 fylder Foreningen Norden 100 år, som de planlægger at fejre. Inddragelse og høring Ingen Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer på baggrund af årsrapporten fra Foreningen Norden, at foreningen arbejder aktivt for at fastholde den gode kontakt med Ringsteds nordiske venskabsbyer. Indstilling Direktionen indstiller, at beretningen fra Foreningen Norden tages til efterretning. Beslutning i Økonomiudvalget den Tages til efterretning.

11 Side Proces for etablering af 17, 4-udvalg på erhvervsområdet Åben sag Sagsid: 18/6061 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Bilag: Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Med denne sag lægges der op til beslutning om proces for oprettelse af 17, 4-udvalg på erhvervsområdet i Ringsted Kommune. Beskrivelse af sagen Ringsted Kommune har i dag løbende dialog med Ringsted Erhvervsforum, og mødes desuden regelmæssige med en række andre erhvervsorganisationer. For yderligere at understøtte dialogen foreslår Ringsted Kommune, at der etableres et 17, 4- udvalg med repræsentanter fra byrådet, erhvervslivet, fagbevægelsen og kommunens administration. Det overordnede formål med udvalget er at komme med forslag til, hvordan parterne sammen kan gøre Ringsted Kommune mere erhvervsvenlig. Administrationen foreslår, at der gennemføres et møde mellem Økonomiudvalget og udvalgte repræsentanter for erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og fagbevægelsen, med henblik på at udarbejde et kommissorium for 17, 4-udvalget. På den måde kan det sikres at kommissoriet tager udgangspunkt i både kommunens og de øvrige parters ønsker til udvalget. Det foreslås at deltagerkredsen på mødet er: Medlemmerne af økonomiudvalget Ringsted Kommunes direktion Centerchefer for EFK, AMC, VEC og TMC Ringsted Erhvervsforum (2 deltagere) LO (2 deltagere) Håndværker- og Industriforeningen (2 deltagere) Ringsted City (2 deltagere) Dansk Industri (2 deltagere) Dansk Byggeri (2 deltagere) ZBC (2 deltagere)

12 Side 11 På mødet inviteres alle deltagerne til at fremlægge deres input til kommissoriet for 17, 4- udvalget, som udgangspunkt for administrationens videre arbejde med oplæg til kommissorium for udvalget. Kommissoriet vil derefter blive forelagt til politisk behandling i Økonomiudvalget. Inddragelse og høring Repræsentanter for erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og fagbevægelsen inddrages, inden der udarbejdes et kommissorium for 17, 4-udvalget på erhvervsområdet. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at et møde mellem Økonomiudvalget og udvalgte repræsentanter for erhvervslivet uddannelsesinstitutioner og fagbevægelsen, inden der udarbejdes et kommissorium for 17, 4-udvalget vil rammesætte og styrke arbejdet i et 17, 4-udvalg på erhvervsområdet. Indstilling Direktionen indstiller: At der gennemføres et møde mellem Økonomiudvalget og den beskrevne deltagerkreds for at få input til kommissorium for 17, 4-udvalg på erhvervsområdet At administrationen herefter fremlægger oplæg til kommissorium for 17, 4-udvalg på erhvervsområdet til politisk behandling. Beslutning i Økonomiudvalget den Pk. 1. Godkendt med bemærkningen at der inviteres bredt og at der arrangeres relevante oplæg på mødet med henblik på inspiration. Pk. 2. Godkendt.

13 Side Orientering om brugertilfredshedsundersøgelse af tværgående interne funktioner Åben sag Sagsid: 18/115 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Bilag: 1 Bilag 2 - Fritekstbemærkninger.pdf (30408/18) 2 Bilag 1 - Endelig rapport.pdf (30409/18) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Administrationen har i alt tre gange med to års mellemrum, gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse af kommunens tværgående funktioner. I denne sag orienteres om resultaterne af den seneste undersøgelse. Beskrivelse af sagen Direktionen besluttede i 2013 at gennemføre en systematisk måling af tilfredsheden med de tværgående funktioner i kommunen. Formålet med brugertilfredshedsundersøgelsen er at måle brugernes (lederne og medarbejderne i kommunens) tilfredshed med service, kvalitet og effektivitet i de tværgående funktioners arbejde. Brugernes input bruges i det videre arbejde, med at forbedre funktionerne. Overordnet giver den netop gennemførte brugertilfredshedsundersøgelse et generelt indtryk af velfungerende tværgående funktioner, der formår at levere den service og kvalitet der efterspørges og med den fornødne effektivitet. Der er dog forhold, som det fortsat er relevant og interessant at arbejde videre med for de enkelte funktioner. Da der er anvendt de samme spørgsmål som for to år siden, har det i den netop gennemførte brugertilfredshedsundersøgelse været muligt at benchmarke op i mod sidste undersøgelse. Det positive ved dette benchmark er, at der overordnet er fremgang at spore. På spørgsmålet Jeg er samlet set tilfreds med den hjælp/service/sparring, jeg har modtaget i [tværgående funktion] er funktionerne: Løn og personale; HR og arbejdsmiljø; Jurateamet; Ejendomsstaben; Økonomi; Kommunikation og IT support gået frem, mens indkøb er gået tilbage siden sidste måling. Indkøb har i den seneste periode været påvirket af opsplitningen af samarbejdet med Sorø, et øget pres fra SKI samt flere store systemimplementeringer. Systemimplementeringerne forventes at være afsluttet med udgangen af 2018, og den nye organisering, efter opsplitning med Sorø, forventes stabilisere sig i løbet af året. Der ansættes i den forbindelse en vikar over et halvt år, med henblik på at aflaste afdelingen. Team

14 Side 13 KOMPASS og rekrutteringskonsulenterne er der ikke benchmarking på, da disse funktioner ikke blev evalueret ved sidste brugertilfredshedsundersøgelse. De steder i brugertilfredshedsundersøgelsen, hvor brugertilfredsheden ikke er lige høj hele vejen rundt, viser besvarelserne, at det i sær er muligheden for at komme i kontakt med den rette medarbejder, samt den tid det tager at løse opgaven og enkelte steder kvaliteten, som giver anledning til utilfredshed. De fleste respondenter vurderer, at de ansatte i de tværgående funktioner ved hvad de rådgiver og vejleder om, og de er venlige og imødekommende. På fritekstspørgsmålet om kommunikation mellem funktionen og den lokale arbejdsplads er der kun meget få der giver udtryk for andet end, at den fungerer godt. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Generelt er der fremgang i vurderingen af tilfredsheden med de tværgående funktioner. Mere end halvdelen af de tværgående funktioner bliver i forhold til samlet tilfredshed vurderet til en score over 6, hvilket på en 7-trinsskala er helt i top. Enkelte funktioner har fortsat plads til forbedring på nogle områder. Administrationen igangsætter i den forbindelse en proces, der skal sikre et kontinuerligt arbejde med forbedring og velfungerende understøttelse af kommunens centre. Til at begynde med udarbejdes der en plan for systematisk dialog om snitfladerne mellem de tværgående funktioner og de enkelte centre. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Økonomiudvalget den Tages til efterretning.

15 Side Revisionsberetning Åben sag Sagsid: 17/14422 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Beretning vedr. revisionsaftale, nr. 28 (22130/18) 2 Delberetning nr (22129/18) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg BDO, Statsautoriseret revisionsselskab har fremsendt delberetning vedrørende løbende revisionsopgaver i Beretningen vedlægges som bilag. Herudover har revisionen fremsendt beretning vedrørende revisionsaftale. Beretningen er fremsendt til Byrådets orientering, som følge af, at der pr. 1. januar 2018 er valgt nyt Byråd. Beretningen vedlægges som bilag. Begge beretninger har været udsendt til orientering på Byrådsportalen den 13. februar Styrelseslovens 45, stk. 2 foreskriver, at Byrådet i et møde træffer afgørelse med hensyn til revisionens eventuelle bemærkninger. Beskrivelse af sagen Revisionen har omfattet interne kontroller i forbindelse med regnskabsføring, løn- og personaleområdet, juridisk kritisk revision, samt sociale områder med statsrefusion. Revisionen har givet anledning til følgende bemærkning vedrørende sagsbehandling på det sociale område: Det er vores vurdering, at sagsbehandlingen på det sociale område, vedrørende sager med ressourceforløb, ikke fuldt ud lever op til lovgivningen, idet vi har konstateret et relativt højt fejlniveau i disse sager svarende til fejl i ca. 57 % af de efterprøvede kontrolpunkter. Flere af de konstaterede fejl er relateret til borgers retssikkerhed. Jobcentret har ved de interne kvalitetskontroller ligeledes konstateret fejl og det er vurderet, at der er behov for opkvalificering, hvilket er iværksat. Fejlene kan henføres til: 1. Konteringsfejl med refusionsmæssig betydning af udgifter til mentorstøtte

16 Side Manglende rettidig økonomisk opfølgning, fejl af generel karakter der også er konstateret på andre sagsområder 3. Manglende løbende opfølgning 4. Manglende udarbejdelse af fyldestgørende begrundelse for indstilling til ressourceforløb 5. Manglende redegørelse for indsatsområder indsatsdelen 6. Manglende grundlag for opfyldelse af betingelserne for bevilling af ressourceforløb På baggrund af den udførte revision er det vores opfattelse, at personsagsområdet ressourceforløb ikke fuldt ud administreres i overensstemmelse med gældende regler. Det anbefales, at de iværksatte initiativer vedrørende opkvalificering følges tæt med henblik på at øge kvaliteten i sagerne. Revisionen er herudover, i beretningens delkonklusioner, fremkommet med anbefalinger til ændrede procedurer uden at det har karakter af revisionsbemærkninger til følgende områder: Bilagsbehandling: I forhold til forfaldne fakturaer har kommunen fortsat et stort antal forfaldne fakturaer med fakturadato i indeværende regnskabsår. Det anbefales, at kommunen sætter yderligere fokus på, at der udarbejdes en procedure for ubetalte fakturaer således, at man minimere risikoen for gebyr og renter. Kommunens kontraktstyring med eksterne (private) leverandører: Det er vores opfattelse, at Ringsted kommune generelt set har foretaget de fornødne foranstaltninger til at administrere kontrollen med eksterne (private) leverandører på en hensigtsmæssig og økonomisk forsvarlig måde. Ligeledes vurderes det, at kommunen har tilrettelagt et styringsgrundlag, der kan sikre og dokumentere, at kommunen har indgået kontrakter i overensstemmelse med gældende regler på indkøbs- og udbudsområdet. Vi anbefaler dog, at der, når data foreligger, arbejdes med compliancerapporter og møder fordelt på forvaltningsområderne, således at der fortløbende er en opmærksomhed på udviklingen i compliance. Det bør være et omdrejningspunkt for selve kontraktstyringen, at der er en høj aftaleoverholdelse. I forlængelse heraf anbefales det, at der prioriteres ledelsesfokus på tværs af organisationen på compliance, således at de årlige compliancerapporter anvendes i den løbende økonomiopfølgning og ved ledelsestilsyn. Endelig anbefaler vi, at der arbejdes på målinger af compliance på varegruppeniveau, og dermed på de produkter, hvor den største rabat kan opnås. Vurdering Nedenfor direktionens vurdering af den fremsatte revisionsbemærkning samt af de fremsatte anbefalinger: Sagsbehandling på det sociale område

17 Side 16 Generelt bemærkes det, at revisionen er gennemført på 2 ud af i alt 130 sager, og at revisionens bemærkninger derfor er afgivet på et sædeles begrænset sagsgrundlag. Administrationen erkender, at der er baggrund for at kvalificere sagsbehandlingen og området har derfor gennem den seneste tid været under revidering og omstrukturering. Der er siden indførelsen af ressourceforløb i 2013 sket en løbende central afgrænsning af målgruppen og et stadigt skarpere fokus på det beskæftigelsesmæssige indhold af indsatsen på ressourceforløbsområdet, hvilket også kræver, af der nu sker en lokal nytænkning af indsatsen. Der er således gennemført følgende reorganisering af området: Ad 1: Ad 2: Der er sket omkonteringer og rettet op på området. Der er sket en opnormering på området, som fremover vil sikre en øget økonomisk opfølgning. Desuden er området et fast punkt på teamets fagmøder, omfattet af løbende sagskontrol og et øget ledelsestilsyn. Ad 3-6: Der gennemføres pr. marts 2018 en omorganisering og en tilførsel af ressourcer på området, som sikrer en samling af sager med ressourceforløb på få medarbejdere, med en tilknyttet en faglig konsulent. Formålet er at sikre en øget faglig kvalitet og ensartethed på fagområdet, og at sikre borgerens retssikkerhed. Området vil få et samlet ledelsesmæssigt fokus med faglig og juridisk opkvalificering specifikt i forhold til iværksættelse af indsatser dokumentation i forhold til ressourceforløbene. Der iværksættes desuden en fast procedure med hyppige og regelmæssige samtaler, samt en proces, hvor der arbejdes med kvaliteten af begrundelser for indstillinger til ressourceforløb. Endelig gennemføres en intern opkvalificering af samtlige sagsbehandlere for at styrke den faglige forståelse af det juridiske grundlag for bevilling af ressourceforløb. Bilagsbehandling Administrationen vil fortsat have stort fokus på overholdelse af betalingsfrister og udsende påmindelser til de personer, der har forfaldne fakturaer og etablere procedurer for opfølgning, således at antallet af ubetalte fakturaer bliver reduceret. Det skal anføres, at de forfaldne fakturaer der registreres i økonomisystemet, er fakturaer der har overskredet den betalingsfrist, leverandrøren har anført. Denne frist kan være fastsat kortere end 30 dage, som kommunen normalt aftaler med leverandører. Herudover kan der være uenighed om fakturaens indhold, som bevirker, at den ikke er betalt rettidigt. De forfaldne fakturaer et fordelt på hele organisationen. Kommunens kontraktstyring med eksterne (private) leverandører I forhold til måling af compliance i indkøbsanalysen vil der blive målt på flere forskellige niveauer, herunder på om: Vi køber ved en leverandør vi har aftale med. Vi køber den rigtige produktgruppe, ved den rigtige leverandør. Vi køber de rigtige produkter, ved den rigtige leverandør. Og om vi betaler den aftalte pris. Indkøbsafdelingen er i gang med implementeringen af KMD Indkøbsanalyse og forventer, at de første compliancerapporter på centerniveau, ud fra ovennævnte parametre kan sendes ud 4. kvartal Disse rapporter vil fremadrettet blive en del af ledelsesinformationen.

18 Side 17 Derudover vil der løbende blive fremsendt compliancerapporter ud til alle enheder, med løbende opfølgning. Sammenfattende vurdering Direktionen tager revisionens kommentarer og anbefalinger til efterretning. Det vurderes, at revisionens anbefalinger vil være efterkommet med de tiltag, der er beskrevet ovenfor. Indstilling Direktionen indstiller, at revisionsberetningen og direktionens forslag til besvarelse godkendes. Beslutning i Økonomiudvalget den Det anbefales, at revisionsberetningen tages til efterretning.

19 Side Overførsel af uforbrugte bevillinger til 2018 (ALLE) Åben sag Sagsid: 18/2495 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag vedr. overførsel af uforbrugte bevillinger til 2018 (38756/18) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling X X X X X X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I kommunens økonomiske politik er fastsat regler for overførsel (genbevilling) af uforbrugte budgetbeløb i et regnskabsår til det efterfølgende regnskabsår. Denne sag omhandler genbevilling af uforbrugte bevillinger i Der vedlægges bilag, der specificerer de enkelte overførsler. Beskrivelse af sagen I kommunens økonomiske politik fastsættes rammer for overførsel af uforbrugte institutionsog udvalgsbevillinger til efterfølgende år. Som hovedregel kan der ikke overføres uforbrugte bevillinger på udvalgsbevillinger, mens der uden videre kan overføres mer- eller mindreforbrug på institutionsbevillinger, så længe de er inden for visse rammer (2 eller 5 % af bevillingen). Overskrides rammerne skal der særlige omstændigheder til overførsel af mindreforbrug, mens merforbrug som hovedregel overføres fuldt ud. Såfremt et merforbrug er opstået som følge af, at der er indgået fratrædelsesaftale med en linjeleder, hvor beslutning om afskedigelse sker udenfor enheden, kompenseres enheden op til det beløb, som fratrædelsesordningen belaster enheden med dog ikke så meget, at enheden kan overføre et samlet overskud til det efterfølgende år. Undtaget herfra er aftalte opsparinger til konkrete investeringer. Overførsel af positive budgetbeløb giver mulighed for at forbruge mere end der er afsat i det vedtagne budget. Omvendt skal områder der har fået overført negative budgetbeløb forbruge mindre, end der er afsat i det vedtagne budget. Negative overførsler er således med til at finansiere positive overførsler. Overførselsadgangen har en virkning på kommunens kassebeholdning: Mindreforbrug ligger som uforbrugte midler i kommunekassen og overførsler bliver i det følgende år finansieret derfra. Den påvirker også de givne bevillinger, fordi adgangen til overførsler medfører at en del af kommunens kassebeholdning er disponeret til overførte budgetbeløb, og at en del af eventuelle bevillingsændringer kan modsvares af opsparede mer- eller mindreforbrug. Overførsel af budgetbeløb bliver desuden problematiseret i Budgetloven efter hvilken

20 Side 19 kommunerne bliver målt på de faktiske serviceudgifter i forhold til serviceudgifterne i de vedtagne budgetter i det pågældende regnskabsår. Budgetloven er udformet således, at hvis de kommunale regnskaber viser, at kommunerne under ét har overskredet deres budgetter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 pct. af nedsættelsen fordeles på alle kommuner i forhold til folketallet, mens 60 pct. fordeles mellem de kommuner, der har overskredet deres budgetter. Serviceudgiftsrammen bliver ikke forøget, uanset om en kommune har haft et samlet mindreforbrug i foregående år, og ønsker at overføre disse midler til det efterfølgende år. Konsekvensen af et merforbrug i et regnskabsår er, at kommunen i efterfølgende år kan risikere at få en bøde af staten på et beløb på op til budgetoverskridelsen, afhængigt af om den enkelte kommune og kommunerne under et har overholdt den aftalte ramme for serviceudgifter. Det er derfor vigtigt, at de overførte budgetbeløb fra foregående år ikke giver mulighed for væsentlige ændringer af den samlede aktivitet i kommunens institutioner. Der foreslås overført netto 20,4 mio. kr. (udgiftsbudget vedrørende service) til 2018, hvilket er 3,4 mio. kr. mindre end der blev overført fra 2016 til Herudover foreslås overført mindreforbrug i 2017 på i alt 0,2 mio. kr. til afvikling i Det handler om regulering af takster andre kommuner betaler for anvendelse af Ringsted Kommunes specialinstitutioner. De 20,4 mio. kroner vil altså isoleret set forøge Ringsted Kommunes serviceudgifter i For at imødegå, at kommunen bliver omfattet af sanktionslovgivningen, er der i budgettet for 2018 indarbejdet et såkaldt teknisk serviceramme på 14,9 mio. kr. som der ikke må disponeres over. Serviceudgifterne i regnskabet må således højst udgøre 14,9 mio. kr. mere end i det vedtagne budget. Det vil sige, at det forudsættes, at ikke alle de overførte serviceudgifter anvendes i 2018, men at der vil komme til at restere minimum 5,5 mio. kr. (20,4-14,9) til eventuel overførsel til På baggrund af tidligere års erfaringer og med en stram økonomistyring er det direktionens vurdering, at kommunens serviceudgiftsramme i 2018 ikke vil blive overskredet. Det foreslås, at puljen på 14,9 mio. kr. tilbageføres kassen, idet den nu har opfyldt sit formål. I nedenstående tabel er vist hvorledes de foreslåede overførsler fordeler sig på udvalg: Beløb i mio. kr. Positive budgetbeløb der afvikles i 2018 Negativ e budgetbeløb der afvikles i 2018 Overføre s netto til 2018 Overførsle r der afvikles efter 2018 Finansiering Økonomiudvalget Skatter, tilskud og udligning 0,0 0,0 0,0 0,0 Skattefinansieret drift

21 Side 20 Økonomiudvalget 4,3 0,0 4,3 0,0 Klima- og Miljøudvalget 1,2 0,0 1,2 0,0 Plan- og Boligudvalget 2,4 0,0 2,4 0,0 Børne- og Undervisningsudvalget 9,0-2,6 6,4-0,2 Social- og Arbejdsmarkedsudvalg 7,5-0,1 7,4 0,0 Ældre- og Genoptræningsudvalget 5,3-0,8 4,6 0,0 Kultur- og Trivselsudvalget 1,4-0,4 1,0 0,0 Skattefinansieret drift i alt 31,2-3,9 27,3-0,2 Anlæg Skattefinansieret 120,9 0,0 120,9 0,0 Byudvikling -3,6 0,0-3,6 0,0 Anlæg i alt 117,3 0,0 117,3 0,0 Resultat af skattefinansierer område 148,5-3,9 144,6-0,2 Brugerfinansierede områder Anlæg (Klimatilpasning) 18,7-18,7 0,0 0,0 Brugerfinansieret drift og anlæg 18,7-18,7 0,0 0,0 Finansielle poster Almene boliger 32,4 0,0 32,4 0,0 Finansielle poster i alt 32,4 0,0 32,4 0,0 Resultat i alt 199,6-22,6 177,0-0,2 1) Positive tal angiver udgifter. Negative tal angiver indtægter. 2) Positive tal angiver mindreudgifter. Negative tal angiver merudgifter. Noter til tabel Skattefinansieret drift serviceudgifter Serviceudgifter består af skattefinansierede driftsudgifter fratrukket overførsler til personer, eksempelvis kontanthjælp, dagpenge m.v. samt medfinansiering af sundhedsudgifter. Overførsler til personer optræder primært under Beskæftigelsesområdet, men også under andre områder som eksempelvis Børn og unge. Det fremgår af tabellen, at der overføres budgetbeløb vedrørende skattefinansieret drift på i alt 27,3 mio. kr. Heraf overføres 5,5 mio. kr. vedrørende medfinansiering af sundhedsudgifter og 1,4 mio. kr. vedrørende driftspulje til investeringer hvorfor institutionerne har mulighed for at forbruge 20,4 mio. kr. mere i 2018 til service end der er godkendt i det vedtagne budget. Herudover bliver der overført merforbrug på i alt 0,2 mio. kr. som afvikles i Dette merforbrug vedrører reguleringer af takster for takstfinansierede skoler. Driftspulje til investeringer I forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2017 blev fem genopretnings- og vedligeholdelsesopgaver placeret i en investeringspulje under Økonomiudvalgets driftsbudget.

22 Side 21 Denne placering blev foretaget, for at bidrage til en fordeling mellem kommunernes samlede drifts- og anlægsbudgetter, der var mere i tråd med den indgåede økonomiaftale mellem KL og Regeringen. Tre af projekterne er i løbet af 2017 overflyttet til anlægsbudgettet i takt med at bevillingen skulle anvendes. På driftskontiene henstår fortsat to projekter vedrørende udvikling i landdistrikter og kloakseparering i kommunale ejendomme på tilsammen 1,4 mio. kr. som ikke er anvendt. Det foreslås, at restbudgettet på 1,4 mio. kr. overføres til anlægsbudget i Anlæg: Skattefinansieret anlæg og byudvikling Der overføres i alt 120,9 mio. kr. vedrørende skattefinansieret anlæg, -3,6 mio. kr. vedrørende byudvikling. Det betyder, at der i alt har været forbrugt 117,3 mio. kr. mindre end forudsat i budgettet. Mindreforbruget er udtryk for, at anlægsprojekter ikke har været gennemført som forudsat i budgettet og har således forbedret kommunens likviditet midlertidigt. Klimatilpasning Klimatilpasningsprojekter bliver udført af kommunen, men bliver finansieret af Ringsted Forsyning A/S. I kommunens regnskab for 2017 er alle udgifts- og indtægtsposter samlet i en post under brugerfinansieret anlæg. Uforbrugte rådighedsbeløb og den tilsvarende finansieringspost foreslås overført til Almene boliger Der er i budgettet for 2017 er afsat i alt 43,7 mio. kr. til indskud i Landsbyggefonden vedrørende almene boligprojekter: Bataljonen, Margrethegården, Dampmøllen og Køgevej Der er i 2017 kun indbetalt vedrørende Bataljonen. Restbudgettet på 32,4 mio. kr. foreslås overført til Likviditetsmæssig virkning af overførsler Den likviditetsmæssige virkning, af overførslerne er, at der i 2018 er i alt 177,0 mio. kr. til disposition udover det vedtagne budget. Heraf vedrører 20,4 mio. kr. serviceudgifter, 1,4 mio. kr. driftspulje til investeringer, 5,5 mio. kr. medfinansiering af sundhedsudgifter, 117,3 mio. kr. skattefinansierede anlægsprojekter og 32,4 mio. kr. almene boliger. Økonomi Der henvises til bilag. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at uforbrugte bevillinger i 2017 genbevilges som anført. 2. at den afsatte tekniske servicepulje i 2018 på 14,9 mio. kr. tilbageføres kassen. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Indstillingen anbefales godkendt med bemærkning om, at der frem til Økonomiudvalgets møde laves supplerende sagsfremstlling vedr. overførsel på Nordbakkeskolen, RUF samt vidtgående specialundervisning. Ej til stede: Sadik Topcu Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Anbefales godkendt

23 Side 22 Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Anbefales godkendt Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Nichlas Riise Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Timo Jensen Supplerende sagsfremstilling Børne- og Undervisningsudvalget har anmodet om nedenstående supplerende sagsfremstilling. Nordbakkeskolen Skolen havde i 2017 et mindreforbrug på kr. Ifølge de generelle overførselsregler kan skolen kun overføre kr. - svarende til 2 % af institutionens budget. Skolen har i 2017 sparet op til kommende forbedringer af legeplads og nødvendige itanskaffelser. Skolen ønsker på den baggrund, at hele mindreforbruget på kr. overføres til 2018, således at de ønskede forbedringer og anskaffelser kan realiseres. Dette indebærer, at yderligere kr. overføres til Nordbakkeskolen i budget RUF RUF (Ringsted Ungdomsforum) havde i 2017 et budget på kr. Budgettet administreres i Ungdomsskolen og indgår som en budgetpost i Ungdomsskolens samlede budget. RUF har i 2017 ikke anvendt hele budgettet, og kan opgøre et mindreforbrug i 2017 på kr. Ungdomsskolen og RUF ønsker, at mindreforbruget på kr. i 2017 overføres til RUFs aktiviteter i Vidtgående specialundervisning I forbindelse med Byrådets behandling den 9. maj 2016 af sag om overførsel af uforbrugte budgetbeløb til 2016 blev følgende besluttet: Anbefales godkendt med bemærkningen om, at der til dækning af forventet merforbrug på den vidtgående specialundervisning yderligere overføres op til 4,95 mio. kr. til 2016 samt 75 % af op til kr. 3,5 mio. kr. til Det endelige beløb afklares i forbindelse med regnskabet for I budget 2016 blev der således afsat en pulje på 4,95 mio. kr. til dækning af skolernes merforbrug i forbindelse med betaling af enhedstakst for elever i specialskoletilbud. I 2016 var skolernes merforbrug ved betaling af enhedstaksten for elever i specialskole tilbud 4,8 mio. kr. Den afsatte pulje kompenserede således skolerne fuldt ud. I budget 2017 blev der ligeledes afsat en pulje på 3,75 mio. kr. til dækning af skolernes merforbrug. Skolernes merforbrug ved betaling af enhedstaksten var i ,5 mio. kr., som ligeledes blev kompenseret fra den afsatte pulje. I forbindelse med Børne- og Undervisningsudvalget behandling den 27. november 2017 af sag om Øget faglig progression, indstillede udvalget:

24 Side 23 Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at, det i forbindelse med overførselssagen for regnskab 2017, drøftes hvordan evt. merforbrug på det vidtgående specialområde på skoleområde skal håndteres. På baggrund af skøn over forventede antal elever i specialskoletilbud forventes også i 2018 et merforbrug for skolerne i forbindelse med betaling af enhedstakst. Merforbruget skønnes på nuværende tidspunkt til 3,5 mio. kr. Direktionen indstiller: 1. at, Nordbakkeskolen yderligere får overført kr., således at hele mindreforbruget i 2017 overføres til budget at, RUF får overført kr. til budget at, der afsættes en pulje på 3,5 mio. kr. til dækning af skolernes merforbrug i forbindelse med betaling af enhedstakst for elever i specialtilbud. Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt.

25 Side Regnskab for 2017 (ALLE) Åben sag Sagsid: 18/2495 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Regnskab 2017 (38754/18) 2 Bilag til regnskab Anlægsregnskaber (38132/18) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x x x x x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal Byrådet godkende kommuners regnskab for 2017 og oversende det til revisionen. Regnskabet foreligger som bilag til denne dagsorden. Beskrivelse af sagen I henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets procedureregler for kommuners regnskabsaflæggelse skal Byrådet inden 1. maj oversende kommunens regnskab for det foregående regnskabsår til revisionen. Herefter revideres regnskabet og revisionen afgiver beretning. Byrådet behandler herefter revisionens beretning og regnskabet godkendes endeligt senest på mødet i september Hovedkonklusioner på regnskabet Kommunens regnskab for 2017 i sammendrag:

26 Side 25 Resultatet af den ordinære drift udgør i regnskabet 142 mio. kr., hvilket er 37 mio. kr. større end det korrigerede budget. Der er en afvigelse vedrørende finansiering på 1 mio. kr. som primært skyldes, at der er flere indtægter vedrørende dækningsafgift og øvrige skatter end forudsat. Herudover har der været færre udgifter til skattefinansieret drift.. I budgetopfølgning efter 3. kvartal 2017 var et forventet forbrug på skattefinansieret drift på mio. kr., mens regnskabet viser en udgift på mio. kr. eller 23 mio. kr. mindre end forventet. Under skattefinansieret drift er der mindre udgifter end forudsat i budgettet på områderne: Ledelse og Personale, Miljø og Natur, Trafik, vej og Park, By og Bolig, Skoler, Dagtilbud, Sundhed, Handicap samt Ældre. Til gengæld er der merudgifter til Børn og Unge, Unge samt beskæftigelsesområdet. Samlet set er der mindreudgifter til skattefinansieret drift på i alt 36 mio. kr. I resultatet af det skattefinansierede område er de skattefinansierede anlæg medtaget. Det samlede resultatet viser et overskud på 80 mio. kr. hvilket er 159 mio. kr. mere end forudsat i det korrigerede budget. Det positive resultat skyldes primært, at anlægsprojekter ikke er gennemført som forudsat i budgettet. Resultatet af Renovationsområdet (brugerfinansieret) er en nettoindtægt på 4 mio. kr. hvilket er 2 mio. kr. mere end forudsat i budgettet. Der er udført klimaprojekter for 8 mio. kr. som bliver finansieret af Ringsted Forsyning. Regnskabet giver samlet set en likviditetsforbedring på 29 mio. kr. hvilket er 195 mio. kr. bedre end det korrigerede budget. I det korrigerede budget var det forudsat, at alle budgetoverførsler fra 2016 på 115 mio. kr. var forbrugt i 2017, hvilket ikke har været tilfældet. I forlængelse af regnskabsafslutningen indstilles i en særskilt sag overført netto 177 mio. kr. til forbrug i Den varige likviditetsforbedring af regnskabet er derfor på 18 mio. kr.

27 Side 26 Serviceudgifterne som er en del af de skattefinansierede driftsudgifter har udgjort mio. kr. hvilket er 36 mio. kr. under det vedtagne budget. Kommunens faktiske serviceudgifter i regnskabet må ikke overstige serviceudgifterne i det vedtagne budget, og kommunen har således overholdt servicerammen for 2017, selv om der blev overført uforbrugte bevillinger fra 2016 til 2017 til service på i alt 24 mio. kr., som således har været til disposition udover det vedtagne budget til serviceudgifter. Merforbrug er forbrugt af kassen, men samtidig har mindreforbrug bevirket, at kassen er blevet styrket. Såvel positive som negative regnskabsafvigelser finansieres således af kassen. Med godkendelse af regnskabet godkender Byrådet samtidigt kassefinansiering af merforbrug og mindreforbrug. Økonomisk politik I nedenstående skema er redegjort for i hvilket omfang kommunens økonomi i 2017 har været i overensstemmelse med den økonomiske politik Byrådet vedtog i november Økonomisk politik Regnskab 2017 Overskud på ordinær drift Regnskabsmæssigt forventet overskud på den ordinære drift som kan dække: Budgetårets afdrag Eventuelle ekstraordinære afdrag på lån Budgetårets anlægsinvesteringer jf. afsnit 4. Udgifter til Almene boliger jf. afsnit 6 Budgetbuffer Eventuel likviditetsopbygning Budgetopfølgning Budgetprognoserne skal ramme inden for hhv. +/-5%, +/-2% og +/- 1% af det endelige regnskab såvel på de enkelte institutions- og udvalgsbevillinger som på det samlede resultat for de tre kvartalsopfølgninger korrigeret for uforudsigelige forhold. Nivieau for anlægsrammen Ringsted Kommunes skattefinansierede anlægsbudget udgør 65 mio. kr. årligt. Kassebeholdning og gennemsnitlig likviditet Den gennemsnitlige kassebeholdning skal minimum være på 150 mio. kr. Der er i regnskabet en likviditetsforøgelse på 29 mio. kr. Målsætningen er således overholdt. Se tabel nedenfor. Skattefinansierede udgifter har i 2017 udgjort 63 mio. kr. Herudover overføres 121 mio. kr. til 2018 vedrørende tidsforskydninger i forbindelse med udførelse af anlægsprojekter. Den gennemsnitlige likviditet har i 2017 udgjort 319,4 mio. kr. Målsætningen er således opfyldt.

28 Side 27 Økonomisk politik Regnskab 2017 Gældens størrelse Mål: Kommunens afdragsbudget følger den ordinære afvikling af eksisterende lån I budgetprocessen tages stilling til evt. ekstraordinær gældsafvikling Ved ekstraordinære indtægter kan disse bidrage til gældsreduktion Ved yderligere lånoptagelse forøges kommunens gældsafdrag og budget, svarende til de aftalte afdrag i forbindelse med lånoptagelsen. Ligeledes skal det afsatte budget til renteudgifter forøges tilsvarende. Der er i 2017 foretaget gældsafdrag på 63 mio. kr. 27 mio. kr. vedrører ordinære afdrag og 36 mio. kr. vedrører gæld til SEAS-NVE der fuldt ud er indfriet i Byrådet her den 11. december 2017 besluttet, at der ikke foretages yderligere ekstraordinære afdrag i Nedenstående tabel viser de procentvise afvigelser mellem prognoserne for forventet regnskab i budgetrapporterne for henholdsvis 1. kvartal, 2. kvartal og 3. kvartal og det endelige regnskab fordelt på centre. Minus foran procentværdien viser, at der i prognoserne har været skønnet højere forbrug end det endelige regnskabsresultat viser. Tabellen viser, at der fortsat er behov for stort fokus på økonomistyring. Det er forventningen, at der fremover kunne opnås større træfsikkerhed i de løbende regnskabsprognoser. Opmærksomhedspunkter Regnskabet giver anledning til særlig opmærksomhed på enkelte områder, hvor der i 2018 vil være behov for tæt opfølgning. Det handler om følgende: Børn og unge samt Unge-social Der er i 2017 et merforbrug på henholdsvis 10,4 mio. kr. og 9,6 mio. kr. I budget 2018 er områderne blevet tilført flere ressourcer, men der vil fortsat være behov for en stram økonomistyring med henblik på budgetoverholdelse. Økonomi Der henvises til bilag. Vurdering Direktionen vurderer, at det samlede regnskabsresultatet hverken har styrket eller forringet kommunens økonomiske stilling.

29 Side 28 Der er dog fortsat nogle meget betydelige driftsudfordringer, ikke mindst på det specialiserede børn- og unge område, som også vil række ind i Til trods for mindreforbrug på flere områder vurderes det, at de vedtagne serviceniveauer er overholdt. Direktionen vurderer endvidere, at Ringsted Kommunes økonomiske politik på de væsentligste punkter er overholdt. På nogle punkter har kommunens økonomi udviklet sig bedre end forudsat i den økonomiske politik. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at regnskabet, inkl. bemærkninger, godkendes til oversendelse til revisionen 2. at afsluttede anlægsregnskaber godkendes 3. at afvigelser mellem budget og regnskab finansieres af kassebeholdningen Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Sadik Topcu Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Anbefales godkendt med bemærkningen om at udvalget finder at der bør igangsættes et bredt funderet arbejde med en samlet styrings strategi i relation til hele det specialiserede område. Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Anbefales godkendt Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Nichlas Riise Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Timo Jensen Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt med Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets bemærkning.

30 Side Budget 2019 Prioritering af serviceområder i budgetproces (ØK) Åben sag Sagsid: 17/26108 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Budgetproces for Budget (ØK) (6995/18) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Byrådet forelægges sag med henblik på mulig prioritering af, hvilke serviceområder der skal fokuseres på i budgetprocessen for budget Beskrivelse af sagen Ifølge den vedtagne budgetproces skal Byrådet have mulighed for at prioritere, hvilke serviceområder der skal fokuseres på i budgetprocessen. For øvrige serviceområder kan der kun indgå anlægs- og driftsønsker i det omfang det vurderes nødvendigt for at kunne opretholde eksisterende serviceniveau. På alle områder er det fortsat muligt at udarbejde investeringsforslag. Der er tale om en ny praksis i relation til budgetprocessen. Formålet er at give Byrådet mulighed for tidligt i processen at fokusere budgetprocessen til bestemte serviceområder. Det kan eksempelvis være områder, hvor der er særlige behov som følge af demografiske ændringer, lovændringer eller områder af særlig politisk interesse. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering En mulig prioritering af, hvilke serviceområder der skal fokuseres på i budgetprocessen for budget 2019, skal ses i sammenhæng med at det økonomiske råderum i budgetprocessen må forventes at blive beskedent. Indstilling Direktionen indstiller, at der tages stilling til mulig prioritering af, hvilke serviceområder der skal fokuseres på i budgetprocessen for budget Beslutning i Økonomiudvalget den Drøftet og sagen tages op igen i forbindelse med budgetseminaret. Ej til stede: Henrik Hvidesten

31 Side 30 Beslutning i Byrådet den Godkendt med Økonomiudvalgets bemærkning. Ej til stede: Timo Jensen Supplerende sagsfremstilling Sagen blev drøftet på Byrådets budgetseminar den 13. marts På baggrund af tilkendegivelser på budgetseminaret sendes sagen tilbage til fornyet behandling. Indstilling Direktionen indstiller, at der tages stilling til mulig prioritering af, hvilke serviceområder der skal fokuseres på i budgetprocessen for budget Beslutning i Økonomiudvalget den Det anbefales, at der på nuværende tidspunkt ikke udpeges særlige serviceområder der fokuseres på.

32 Side Orientering om analyse af pladsbehov i institutionen Solstrålen (BUU) Åben sag Sagsid: 18/2364 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg På møde i Byrådet d. 15. januar 2018 blev det besluttet, at evaluering af pladsbehovet i den nye institution Solstrålen skulle igangsættes hurtigst muligt. Beslutningen blev truffet i forbindelse med behandling af udsættelse af nedrivning af institutionen Toften. Beskrivelse af sagen Sct. Bendts Børnehave og børnehaven Toften er sammenlagt til den nuværende nybyggede institution Solstrålen. Institutionen er etableret på matriklen ved Toften i Benløse. Institutionen var ved opførsel dimensioneret til at rumme 50 børnehavebørn, 20 børn med funktionsnedsættelser og dertil 5 dagplejegrupper, der har legestue i institutionen hver en dag om ugen. Ved etablering af de 10 vuggestuepladser blev antallet af børnehave børn nedjusteret til 35. Pt. er der indskrevet 34 børnehave børn, 9 vuggestuebørn og 17 børn med funktionsnedsættelser, hvoraf de 5 er fra andre kommuner end Ringsted. D. 12. juni 2017 traf Børne- og Undervisningsudvalget beslutning om etablering af 10 vuggestuepladser i den nye institution. I processen med indflytning i den nye institution og etablering af vuggestuepladser i institutionen har der, især fra forældrene, været rejst tvivl om pladsforholdene i den nye institution. Det afstedkom henvendelse fra institutionsbestyrelsen til Børne- og Undervisningsudvalget om bevarelse af Toften. Pladsforholdene er nu analyserede og der har vist sig følgende udfordringer med pladsforholdene: Der mangler depotplads til gulvvaskemaskine, rengøringsvogn og rengøringsartikler. Pt. bruges 2 personaletoiletter til opbevaring af rengøringsmaskine, rengøringsvogn og som depot til rengøringsartikler. Der var i byggeriet planlagt en samlet liggehal, som skulle indeholde Dagplejens vogne, samt de 10 børn med funktionsnedsættelser, der sover ude. Beslutningen om at etablere 10 vuggestuepladser har skabt pres på pladsen i den etablerede liggehal.

33 Side 32 Dertil er enkelte af børnene med funktionsnedsættelser meget lydfølsomme og får derfor ikke den søvn de har brug for fordi de bliver forstyrrede af de andre børn. Der mangler depotplads generelt, hvilket gør, at der er mange materialer på stuerne og på hylder rundt omkring i huset. Der er behov for depot til forbrugsartikler som toiletpapir, håndklædepapir m.m. Der mangler depotplads til hjælpemidler, der sjældent er i brug. Det er fx ting, der er i brug en gang imellem og hjælpemidler, der kun er i brug hvis der er et barn indskrevet, der har brug for lige præcis det hjælpemiddel. En del af hjælpemidlerne kan grundet rust ikke stå i koldt rum. Det vurderes, at der skal bruges ca. 20 m2 til at opbevaring af hjælpemidler m.m. Inddragelse og høring Der er ingen høring. Økonomi Der er ikke lavet økonomiske beregninger på hvad evt. løsninger vil koste Vurdering Det er administrationens vurdering, at der bør ses på evt. løsninger på de påviste pladsproblemer. Dette arbejde vil blive igangsat og Børne- og Undervisningsudvalget og Byrådet vil få sagen til behandling når forslagene har været i høring i institutionens MED udvalg og i forældrebestyrelsen. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at sagen tages til efterretning og videresendes til endelig behandling i Byrådet 2. at administrationen arbejder videre med løsningsforslag på pladsproblemerne Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Vedr. punkt 1: Orienteringen taget til efterretning. Vedr. punkt 2: Anbefales godkendt med bemærkning om, at løsningsforslag fremlægges før sommerferien Ej til stede: Sadik Topcu Beslutning i Økonomiudvalget den Børne- og Undervisningudvalgets indstilling anbefales godkendt.

34 Side Lærernes arbejdstid skoleåret 18/19 (BUU) Åben sag Sagsid: 18/3511 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Lokalaftale om arbejdstid 18-19_version_3.pdf (31990/18) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal der tages stilling til, hvorvidt den eksisterende arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere på skoleområdet skal søges forlænget. Den eksisterende arbejdstidsaftale udløber 31. juni Beskrivelse af sagen Administrationen har løbende haft drøftelser med Ringsted-Sorø Lærerforening om eksisterende lokale arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Ringsted Kommune. Disse drøftelser er nu så langt, at en politisk stillingtagen til om at søge forlængelse af eksisterende aftale er hensigtsmæssig, da planlægningsgrundlaget for kommende skole dermed bliver kendt. Det udkast til lokal arbejdstidsaftale der pt. foreligger (bilag) er i al væsentlighed en sprogligt præcisering/justeret forlængelse af eksisterende. Udkast til en lokal arbejdstidsaftale for skoleåret indeholder et indledende afsnit om hvordan arbejdstidsaftalen kan understøtte et godt arbejdsmiljø, handlemuligheder når den ansattes arbejdsmiljø er i fare og realisering af de politiske målsætninger på skoleområdet. Herudover forholder den sig konkret til lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid, idet det fastlægges at: Arbejdstiden beregnes for én normperiode. Arbejdstiden udgør 8,0 time gange 210 dage. Arbejdstiden planlægges som et gennemsnit i normperioden. Ved fuldtidsbeskæftigelse udgør det normale timetal således 40 timer om ugen svarende til 8,0 time i gennemsnit pr. arbejdsdag. Et skoleår regnes fra den 1. august til den 31. juli det efterfølgende år. For deltidsansatte er arbejdstiden i skoleåret reduceret i overensstemmelse med det aftalte gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Den kollektive ferie er uge 7 samt 4 uger i juli 2019 (torsdag d. 4. juli onsdag d. 31. juli 2019 begge dage inklusive).

35 Side 34 Derudover indeholder den en del af lovteksten; Arbejdstiden skal så vidt muligt være samlet, så medarbejderne kan anvende arbejdstiden hensigtsmæssigt. Arbejdet tilrettelægges, så der i visest mulige omfang er sammenhæng mellem elementerne i den samlede arbejdsopgave på dagen. For arbejdstid efter kl udbetales ulempegodtgørelse møder kan således findes sted efter kl Arbejdstidsaftalen forholder sig således ikke til krav om lærernes tilstedeværelse på skolerne eller til tid til forberedelse eller tid til undervisning eller andre opgaver. Dette fastlægges i administrationsgrundlaget (indgår som en del af bilag 1 (kaldet bilag 4)) og i lokale drøftelser på skolerne. I foreliggende udkast til lokal arbejdstidsaftale tages der forbehold for resultatet af overenskomstfornyelsen med henblik på eventuel genforhandling. Inddragelse og høring Ingen høring. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det er administrationens vurdering, at den eksisterende arbejdstidsaftale har været en god ramme omkring lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid i de første år med nye nationale arbejdstidsbestemmelser og samtidig mange forandringer i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen. Det er ligeledes administrationens vurdering, at en forlængelse vil bidrage til at sikre transparente forhold omkring arbejdstiden. Såfremt Ringsted Kommune ikke har en fælleskommunal arbejdstidsaftale vil skolerne selv skulle sikre rammer omkring arbejdstiden i det kommende skoleår. Dette vil ske i samarbejde på tværs af skolerne med skolecenterchefen som tovholder. Samarbejdet vil sikre, at der fortsat på skolerne vil arbejdes med intentionerne fra arbejdstidsaftalen i forhold til at sikre godt arbejdsmiljø og realiseringen af de politiske målsætninger. Indstilling Direktionen indstiller, at der træffes beslutning om nuværende arbejdstidsaftale skal søges forlænget efter dialog med Ringsted-Sorø Lærerforening. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Børne- og Undervisningsudvalget anbefaler at aftalen forlænges. Ej til stede: Sadik Topcu Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt.

36 Side Udpegning af medlemmer til Frivilligrådet (KTU) Åben sag Sagsid: 15/29192 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Vedtægter Frivilligrådet besluttet pdf (162481/17) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I begyndelsen af hver byrådsperiode skal der udpeges 7 medlemmer til Frivilligrådet. Med denne sag indstilles de syv medlemmer til Byrådets endelige godkendelse. Beskrivelse af sagen Frivilligrådet har til formål: at støtte, synliggøre og inspirere frivilligheden og det frivillige sociale arbejde i Ringsted Kommune at rådgive Byrådet i spørgsmål, der vedrører frivillighed og frivilligt socialt arbejde. Frivilligrådets formål, rolle og sammensætning fremgår af Frivilligrådets vedtægter, der er vedlagt som bilag. Frivilligrådet afholder fire ordnære møder om året. Hertil kommer et fællesmøde med Kulturog Trivselsudvalget, samt andre møder efter behov. Frivilligrådet har 11 medlemmer, hvoraf de 7 udpeges af Byrådet, og de fire vælges af, og blandt, de frivillige sociale foreninger og organisationer. Dette sker to år forskudt af byrådsperioden. De syv udpegede medlemmer udpeges med: 1 repræsentant for Kultur- og Trivselsudvalget 1 repræsentant for Folkeoplysningsrådet 1 repræsentant for Ældrerådet 1 repræsentant for Integrationsrådet 1 repræsentant for Handicaprådet 1 repræsentant for Café Dagmar (Kirkens Korshær) 1 repræsentant for Landsbyforum

37 Side 36 Der udpeges endvidere personlige stedfortrædere for alle medlemmer. Udpegningen sker efter indstilling fra de enkelte udvalg, råd og organisationer. Der er indkommet følgende indstillinger: Medlem Stedfortræder Kultur- og Trivselsudvalget Line Lynnerup Daniel Nørhave Folkeoplysningsrådet Søren Jensen Jannie Seiffert Ældrerådet Bent Jørgensen Henrik Carlsen Integrationsrådet Carli Hækkerup Lotte Birkestrøm Handicaprådet Jan Jakobsen Karl Østergaard Hansen Café Dagmar (Kirkens Mikkel Benzner Birgitte Ottesen Korshær) Landsbyforum Finn Andersen Allan Marott Indstilling fra Folkeoplysningsrådet sker efter konstituerende møde i Folkeoplysningsrådet den 13. marts. Sagen vil herefter blive genpubliceret. Til orientering kan det oplyses; at de medlemmer der er valgt af de frivillige sociale foreninger og organisationer i perioden er: Per Pedersen; repræsentant for Røde Kors, Ringsted Jette Frederiksen, repræsentant for Aktivitetshuset Hyldegården Lisbeth Balling, repræsentant for Danske Handicaporganisationer, Ringsted Flemming Henriksen, repræsentant for Ældresagen, Ringsted Inddragelse og høring Inddragelsen er sket forud for denne sag, idet medlemmer og repræsentanter er indstillede af de repræsenterede. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det er administrationens vurdering, at alle indstillede kan udpeges til Frivilligrådet. Indstilling Direktionen indstiller, at de indstillede medlemmer og stedfortrædere udpeges til Frivilligrådet. Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den Anbefales godkendt med den bemærkning, at vedtægterne foreslås ændret, så Ringsted Ungdomsforum tilbydes en plads i Frivilligrådet. Ej til stede: Nichlas Riise Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt med Kultur- og Trivselsudvalgets bemærkninger.

38 Side Midler til opgradering af lokale i Ahornhallen til kampsport/boksning (KTU) Åben sag Sagsid: 17/22591 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag Bilag til overslag af pdf (39858/18) 2 Bilag Overslag pdf (39859/18) 3 Bilag - S1.02E Fremtidige forhold.pdf (39860/18) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Denne sag handler om, hvorvidt der skal prioriteres yderligere midler til at renovere og opgradere et kommunalt lokale til boksning/kampsport. Beskrivelse af sagen I forbindelse med at Ringsted IF-boksning overgik til samme lokaletilskuds-model som kommunens øvrige foreninger, der er godkendt til lokaletilskud, har administrationen været i løbende dialog med bokseklubben om at finde et egnet kommunalt lokale, som kunne erstatte klubbens nuværende lokaler. Det er lykkedes i efteråret 2017 at finde et lokale på Campus-området på 1. salen oven på Ahornhallen, som bokseklubben gerne vil benytte. Lokalet trængte til istandsættelse, og skulle endvidere opgraderes, så lokalet opfylder de krav, der stilles i forbindelse med at kunne anvende lokalet til boksning/kampsport. Kultur- og Trivselsudvalget bevilligede midler til dette i november Administrationen havde forud for sagen gennemgået lokalet og indretningen sammen med bokseklubben. I den efterfølgende projektering har det vist sig, at der er indgået fejlagtige oplysninger vedr. størrelsen på bokseringe i det oprindelige projekt. Det betyder, at det oprindelige projekt ikke kan gennemføres på en måde, hvor bokseklubben har mulighed for at træne i bokseringe af normal størrelse. Det oprindelige projekt var vurderet til at koste kr kr. til istandsættelse af lokalet. Overslagsprisen var inklusiv rådgiverhonorar og uforudsete udgifter. Finansieringen af det oprindelige projekt kom dels fra driftsmidler hos Vej- og Ejendomscentret, midler fra Folkeoplysningsrådet samt midler til fritidsfaciliteter under Kultur- og Trivselsudvalget. Det opdaterede projekt indebærer en meromkostning på kr (se bilag 1, 2 og 3). Disse merudgifter skal bl.a. anvendes til flytning af dør, nedrivning af væg, nye bokseringe mv. Merudgifterne fordeler sig med kr til selve lokalerenoveringen og kr er til selve bokseringene. Såfremt det ønskes at det opdaterede projekt skal gennemføres kan administrationen pege på følgende merfinansiering: Folkeoplysningsområdet via overført mindreforbrug fra 2017 i alt kr. Fritidsfaciliteter under Kultur- og Trivselsudvalget i alt kr.

39 Side 38 Totalt kr. Administrationen ser tre muligheder: 1) At tilsagnet om at der kan stilles lokaler til rådighed for bokseklubben i lokaler over Ahornhallen trækkes tilbage, og at bokseklubben dermed må indgå fornyet lejeaftale med privat aktør. Dette vil fastholde årligt lokaletilskud pt. kr til bokseklubben. 2) At bokseklubben tildeles et andet kommunalt lokale fx i en gymnastiksal, en hal eller lignende via den almindelige halfordeling 3) At der bevilliges yderligere kr , så det reviderede projekt for opgradering af Ahornhallen kan gennemføres Ringsted IF-boksning har i 2017 modtaget ordinært lokaletilskud på kroner. Denne udgift vil i fremtiden bortfalde, såfremt klubben flyttes over i det kommunale lokale. Udgiften på i alt kr kroner til det opdaterede projekt med renovering af lokalet, holdt op mod den løbende udgift til lokaletilskud vil således være tjent hjem efter ca. 11 år. Det er forventningen, at lokalet kan stå klart til brug i august Inddragelse og høring Folkeoplysningsrådet høres på sit møde den 13. marts Økonomi Hvis indstillingen følges medfører det en flytning af i alt 0,225 mio. kr. til Plan- og Boligudvalget i 2018 til gennemførelse af det samlede projekt. Budgettet trækkes fra Folkeoplysningsområdet med 0,1 mio. kr. (overført mindreforbrug fra 2017) og Fritidsfaciliteter under Kultur- og Trivselsudvalget med 0,125 mio. kr. Vurdering Administrationen vurderer, at lokalet kan opgraderes indenfor den oplyste reviderede økonomiske ramme. Det er endvidere vurderingen, at en flytning af klubben fra lejede lokaler til kommunale lokaler er fornuftigt, både set ud fra et økonomisk synspunkt, men også ud fra et forenings-synpunkt. Placeringen af bokseklubben i Ringsted Syd og på Campusskolen vil gøre bokseklubben attraktiv i forhold til den hoved-målgruppe, som klubben gerne vil arbejde med. Administrationen vurderer desuden, at det pt. er vanskeligt at finde andet egnet kommunalt lokale til bokseklubben. Indstilling Direktionen indstiller, at der bevilliges yderligere kr., så det reviderede projekt for opgradering af lokale i Ahornhallen kan gennemføres. Beslutning i Folkeoplysningsrådet den Folkeoplysningsrådet anbefaler, at en del af merudgiften finansieres med kroner fra Folkeoplysningsrådets jf. sagsfremstillingen. Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den Anbefales godkendt med den bemærkning, at merudgifter på 0,225 mio. kr. til opgradering af lokale i Ahornhallen finansieres af budget til Folkeoplysning med 0,1 mio. kr. og af budget til fritidsfaciliteter med 0,125 mio. kr. Budgetbeløbene overføres til Ejendomsstabens budget under Plan- og Boligudvalget. Ej til stede: Nichlas Riise Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt med Kultur- og Trivselsudvalgets bemærkning.

40 Side Overtaksationskommisions afgørelse af erstatnings størrelse ved ekspropriation af areal for boldbane i Gyrstinge (PBU, BUU) Lukket sag Sagsid: 18/3748 Sagen afgøres i: Byrådet

41 Side Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til renovering af tagpaptag på Dagmarskolen (PBU, BUU) Åben sag Sagsid: 18/3836 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 (Lukket bilag) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU x Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal der tages stilling til anlægsbevilling til projektering, andre rådgiverydelser og udførelse af projektet, samt til afsættelse af rådighedsbeløb til finansiering af bevillingen. Beskrivelse af sagen Tagpaptaget på Dagmarskolens bygning E er utæt, og det skal derfor renoveres. Ved renoveringen skal eksisterende tagpaptag eftergås og eventuelle skader udbedres, forud for udlægning af et nyt lag tagpap. Ligeledes skal alle gennemføringer i tagkonstruktionen og inddækninger, udført i zink, udskiftes til nye. Zinktagrender og rendejern undersøges for defekter, og defekter udbedres. Det er erfaringen, at der udvaskes syre fra tagpap, hvorved zinken nedbrydes med kort levetid til følge. Tagfladen er ca. 800m² stor. Der har ikke været foretaget destruktive indgreb i tagfladen for undersøgelse af konstruktionen. Det må dog forventes, at der er småskader i konstruktionen og netop derfor, er der afsat midler til uforudsete udgifter. For at kunne gennemføre tagrenoveringen er der et økonomisk behov på 1,200 mio. kr., som anført i vedhæftede Bilag. Arbejdet forventes udført i skolens sommerferie. Inddragelse og høring I forbindelse med projektets gennemførelse vil involverede parter i sagen blive hørt. Økonomi Der søges en anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. til projektering, andre rådgiverydelser og udførelse af anlægsarbejdet efter licitation. Der er ikke afsat et rådighedsbeløb til renovering af tagpaptag på Dagmarskolen i budgettet. Anlægsbevillingen foreslås i stedet finansieret ved dels at overføre uforbrugt og udisponeret rådighedsbeløb på 0,8 mio. kr. fra projekt Genopretning af bygninger 2015 og dels ved at overføre uforbrugt og udisponeret rådighedsbeløb på 0,4 mio. Kr. fra projekt Genopretning af bygninger 2016 Genopretning af bygninger 2015 Anlægsprogram 215 vil efterfølgende ikke have noget rådighedsbeløb tilbage.

42 Side 41 Genopretning af bygninger 2016 Anlægsprogram 249, vil have restbeløb på ca. 1,3 mio. kr. Vurdering Administrationen vurderer, at gennemførelse af projektet vil være til gavn for bygningens levetid, og at bygningen sikres mod råd og svamp på grund af indtrængende vand til bygningens tagkonstruktion. For at kunne gennemføre anlægsarbejdet skal der gives en anlægsbevilling. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 1,2 mio. kr. til anlægsprojektet renovering af tagpaptag på Dagmarskolen til projektering og andre rådgiverydelser, samt til gennemførelse af anlægsarbejder. 2. at anlægsbevillingen finansieres af genopretning bygninger 2016 (249) og 2015 (215) uforbrugte midler, som beskrevet i økonomiafsnit. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Orienteringen taget til efterretning. Ej til stede: Sadik Topcu Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Timo Jensen Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt.

43 Side Kapacitetsudnyttelse af midlertidige pladser og akutstuer (SAMU, ÆGU) Åben sag Sagsid: 18/1271 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU x Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg På Byrådets møde den 13. november 2017 blev der rejst to spørgsmål (punkt 3 og 5) om inddragelse af ni stuer på Knud Lavard Center (KLC) til henholdsvis plejeboliger, ventepladser og/eller midlertidige pladser og akutstuer. Spørgsmålene blev sendt til fagudvalgsbehandling. Der er udarbejdet en sag om kapaciteten på plejeboliger, som har været til behandling på fagudvalgsmøderne i januar 2018, hvor de er udsat til behandling i februar 2018 samtidig med dette punkt. I denne sag præsenteres en analyse af midlertidige pladser og akutstuer på KLC herunder hvad de bruges til, belægning og kapacitet. Beskrivelse af sagen I forbindelse med at KLC blev bygget, besluttede Byrådet, at ni plejeboliger skulle bruges til henholdsvis midlertidige pladser og akutstuer. Som udgangspunkt fordelt med seks boliger til midlertidige pladser og tre boliger til akutstuer, men med fleksibilitet i fordelingen afhængig af behov. En del af stuerne kan rumme to borgere samtidig og i 2010 blev det aftalt, at der i perioder kan være op til 13 borgere på de ni pladser, men med en årsnorm på 10 pladser. I Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold på plejecenter er beskrevet, at borgerne ikke kan forvente at få enestue. Midlertidige pladser er til borgere, der er færdigbehandlede på sygehuset, men som ikke kan være i eget hjem. De kan fx have komplekse behandlings- og plejebehov, deres almene fysiske og/eller kognitive funktionsniveau er for dårligt eller deres hjem er ikke umiddelbart egnet. Akutstuer er et alternativ til sygehusindlæggelse. Borgerne henvises af egen læge eller lægevagten, fordi de har brug for observation og/eller pleje, men ikke for sygehusindlæggelse. Belægningsprocent på midlertidige pladser og akutstuer

44 Side 43 Tabel 1 viser den gennemsnitlige belægningsprocent og belægningsprocenten i henholdsvis den laveste og højeste måned i hvert år i perioden Den gennemsnitlige belægningsprocent er beregnet med udgangspunkt i en årsnorm på 10 pladser. Tabel Gennemsnitlig belægningsprocent Laveste Højeste I perioden fra 2013 til 2017 ligger den gennemsnitlige belægningsprocent mellem 93 % og 97 %. Den gennemsnitlige belægningsprocent dækker over store udsving henover året. Når der i perioder er ledige plejeboliger på de tre plejecentre, anvendes disse til midlertidige pladser. I perioden februar til juli 2017 har der været to ledige plejeboliger på Plejecenter Ortved og to ledige plejeboliger på KLC, som har været brugt til midlertidige pladser. De ledige plejeboliger som er anvendt til ekstra midlertidige pladser indgår ikke i beregningen af belægningsprocenten i tabel 1. Beregningen omfatter således kun de pladser på KLC, der udelukkende anvendes til midlertidige pladser og akutstuer. Midlertidige pladser Antal ophold og varighed I 2017 har 112 forskellige borgere været på midlertidig plads. Syv af de 112 borgere har haft mere end et ophold på midlertidig plads. I alt har de 112 forskellige borgere haft 122 ophold. Otte af borgerene har både været på akutstue og midlertidig plads i løbet af Opgørelsen omfatter alle borgere, der har været på midlertidig plads uanset, om opholdet har fundet sted på de faste midlertidige pladser på KLC eller om de har været på midlertidig plads i en af de ledige plejeboliger på Ortved og KLC. Som udgangspunkt kan et ophold på akutstue kun have en varighed af 4 uger, men der er undtagelser begrundet i særlige behov. I tabel 2 er vist varighed af ophold på midlertidige pladser i Tabel 2 Midlertidige pladser Under 7 dage 8 14 dage dage dage dage Over 90 dage 23 ophold 22 ophold 36 ophold 31 ophold 5 ophold 5 ophold I 2017 er det korteste ophold en dag, og det længste ophold er 228 dage. 81 af 122 ophold, svarende til 66,4 %, har en varighed under 30 dage. 41 ophold, svarende til 33,6 %, har en varighed over 31 dage. 10 ophold, svarende til 8,2 %, har en varighed over 61 dage. Det vil sige, at ca. 1/3 af alle ophold har en varighed over de 30 dage, som er udgangspunkt i kvalitetsstandarden. Årsager til ophold på midlertidig plads

45 Side 44 Det er ikke muligt at trække en samlet liste over årsager til, at borgerne henvises til en midlertidig plads. Et overblik kan kun skabes ved at gennemgå borgernes journaler. Til brug for en analyse af henvisningsårsager er de 122 journaler for borgere, der har været på midlertidig plads i 2017 gennemgået. Analysen viser, at borgerne henvises på grund af sygdomme der permanent eller midlertidigt, har medført et stort fald i fysisk og/eller kognitiv funktionsevne. Det er typisk blodprop i hjernen, hjerneblødning, brud, amputation, blodforgiftning, følgevirkninger af cancer og cancerbehandling samt forvirring, fald og dårlig almen tilstand. Det er kommunens udskrivelsesvisitatorer, der henviser til midlertidig plads, når borgeren meldes færdigbehandlet fra sygehuset, og de vurderer, at borgeren ikke kan være i eget hjem. Årsagerne til at der henvises til midlertidig plads er: At borgerens behandlingsbehov er for komplekse til at håndtere i eget hjem. Det kan fx være borgere med cancer, der har omfattende stråleskader på de indre organer, hvor der kræves konstant overvågning og behandling eller borgere med komplekse behov efter en hjerneblødning eller med komplekse kognitiv og fysiske skader grundet misbrug. At borgeren har kognitive skader, forvirring og/eller demens, som betyder, at de er til fare for sig selv eller andre eller fx ikke er i stand til at bruge et nødkald. At borgerens hjem er uegnet grundet borgerens fysiske tilstand. Det kan fx være, at der ikke er plads til de nødvendige hjælpemidler, eller der kan være trapper, dørtrin og smalle døre, som betyder at borgeren ikke kan komme rundt med rollator eller kørestol. Kommunen udfører generelt ikke større boligændringer, hvis borgeren fx har brud på begge ben, som forventes, at hele i løbet af 6 til 8 uger. At de oplysninger der kommer fra sygehuset er utilstrækkelige til at borgerens tilstand kan vurderes ordentligt. Det er i stigende grad et problem, at borgerne udskrives med ufuldstændige oplysninger om deres tilstand, funktionsniveau og behandlings- og plejeniveau. Derudover er der nogle tilfælde, hvor borgeren må genindlægges inden for et til to døgn, fordi det må konstateres at borgeren reelt set ikke er færdigbehandlet. Der er sat gang i et projekt mellem Slagelse Sygehus og Slagelse og Sorø Kommune, som handler om at optimere kommunikationen og kvaliteten omkring udskrivelser. Ringsted og Næstved Kommuner er for nyligt inviteret med i projektet. At borgerne er terminale og udskrives til omsorg og pleje i den sidste tid. Borgeren kan eventuelt være på venteliste til hospice. At borgerne venter på specialiseret genoptræning fx efter hjerneskade. At borgerne har psykiatriske problemstillinger herunder er selvmordstruede, og hvor det ikke umiddelbart er afdækket, hvilket tilbud borgeren skal have. Disse borgere er kendetegnet ved at de typisk er under 60 år. Det er også denne gruppe, der tegner sig for de længste ophold på midlertidig plads. I disse sager er der ofte en kombination af fysiske og psykiatriske forhold, som der skal tages hensyn til, når det skal afgøres, hvilket tilbud borgeren skal have. Derudover har mange af borgerne selv ønsker til tilbuddet. Borgeres afslag i forbindelse med forskellige tilbud, har i en del tilfælde forlænget opholdet på de midlertidige pladser i Aldersfordeling på midlertidige pladser Tabel 3 viser aldersfordeling for de 122 borgere, der har været på midlertidig plads i 2017.

46 Side 45 Tabel 3 Under 50 år år år år år Over 91 år af 112 borgere, svarende til 46,4 %, er over 80 år. 18 af 112 borgere, svarende til 16,1 %, er under 60. Opgøres tallet som over og under 65 år, er 26 af 112 borgere, svarende til 23,2 %, under 65 år og 86 ud af 112 borgere er over 65 år, svarende til 76,8 %. Næsten ½ af de borgere, der kommer på midlertidig plads, er over 80 år, og alder er en medvirkende faktor til, at der visiteres til midlertidig plads. Eksempelvis betyder alder typisk en større svækkelse i forbindelse med forkert ernæring, væskemangel, forvirring og risiko for fald. Borgernes forløb efter ophold på midlertidig plads Nedenfor er en oversigt som viser, hvor borgerne er kommet hen efter ophold på midlertidig plads er kommet tilbage til eget hjem er døde på midlertidig plads er flyttet i plejebolig 4. 1 er flyttet i centernær bolig 5. 9 genindlægges fra midlertidig plads 6. 3 er kommet til specialiseret genoptræning efter hjerneblødning 7. 3 er fortsat på midlertidig plads Der er to muligheder, når borgere ikke kan henvises til midlertidig plads grundet pladsmangel. De må enten blive på sygehuset, selvom de er meldt færdigbehandlet, eller de kan komme i eget hjem med omfattende hjemmehjælp og hjemmesygepleje. I perioden januar til oktober 2017 (data for november og december er ikke tilgængelige endnu) har syv borgere været på sygehuset efter endt behandling. De har været der tilsammen 32 dage, svarende til et gennemsnit på 4,6 dag pr. person. Kommunen betaler i alt kr. pr. døgn for 1. og 2. døgn, herefter koster hvert døgn kr. I 2017 er der 14 døgn á kr. og 18 døgn á kr. svarende til i alt kr. I 2017 er 14 borgere udskrevet til eget hjem med meget hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Typisk falder mængden af hjemmehjælp og hjemmesygepleje efter en periode på 6 til 8 uger. En midlertidig plads koster ca kr. pr. døgn. Akutstuer I 2017 har 26 forskellige borgere været på akutstue. To borgere har haft mere end et ophold. I alt har de 26 forskellige borgere haft 28 ophold på akutstue. Otte af borgerne har både været på akutstue og midlertidig plads. Som udgangspunkt kan et ophold på akutstue kun have en varighed af 14 dage, men der er undtagelser begrundet i særlige behov. I tabel 4 er vist varighed af ophold på akutstuer i Tabel 4 Akutstuer

47 Side 46 Under 7 dage 8 14 dage dage 16 ophold 8 ophold 4 ophold I 2017 er det korteste ophold 2 dage, og det længste ophold er 20 dage. 22 af de 26 ophold, svarende til 84,6 %, har en varighed under to uger. Årsager til ophold på akutstue Det er ikke muligt at trække en samlet liste over årsagerne til, at en borger henvises til en akutstue. Et overblik over årsagerne kan kun skabes ved at gennemgå borgerens journal. Til brug for en analyse af henvisningsårsager er journalen for de borgere, der har været på akutstue i 2017 gennemgået. Analysen viser, at borgerne henvises til akutstue på grund af en dårlig almen tilstand herunder forvirring og fald, hvor lægen vurderer, at det ikke er forsvarligt, at borgeren er i eget hjem. Det kan fx være, fordi borgeren ikke kan finde ud af at bruge nødkald, eller hvis borgeren er til fare for sig selv eller andre. De typiske årsager til borgernes svækkelse er for lidt væske og mad og/eller en infektion (ofte urinvejsinfektion), hvor egen læge vurderer, at borgerene har brug for pleje med fokus på væske og ernæring og/eller overvågning for infektion. Lægerne har oplyst, at de indlægger borger på sygehus, hvis der ikke er plads på akutstue Aldersfordeling Tabel 5 viser aldersfordeling blandt de 26 borgere, der har været på akutstue i Tabel 5 Under 50 år år år år år Over 91 år Den yngste borger, der har været på akutstue, er 70 år. Ni af 26 borgere, svarende til 34,6 %, er under 80 år. 17 af 26 borgere, svarende til 65,4 %, er over 81 år. Borgernes forløb efter ophold på akutstue Analysen viser, at otte ophold har resulteret i at borgeren er indlagt fra akutstue, hvorefter de er kommet på midlertidig plads, en er død på akutstue. De resterende 19 ophold er afsluttet med, at borgeren er kommet tilbage til eget hjem. I 2017 er 24 henvendelser fra egen læge eller vagtlæge om en akutplads blevet afvist grundet manglende plads. Der findes ikke data på, hvem der er afvist. En akutstue koster kr. pr. døgn. De praktiske muligheder for en eventuel udvidelse af kapaciteten af akut/midlertidige pladser De ni plejeboliger på Knud Lavard Center som pt. anvendes til administrative arbejdspladser kan omdannes til midlertidige pladser og akutstuer. Det vil være ensbetydende med en driftsudgift svarende til i alt ca. kr pr. år for 9 pladser, som der skal findes ekstra finansiering til. Derudover er der estimerede engangsudgifter på i alt ca kr. til istandsættelse og installation af loftslifte. Der kan også åbnes færre pladser i den pågældende gang på KLC. I givet fald skal det undersøges nærmere, hvilke konsekvenser det vil have i forhold til samdriften med de øvrige pladser, som vil være fysisk adskilt fra de nye pladser. Hertil kommer at der kan være nogle konsekvenser i forhold til de borgerrettede sundhedstilbud som pt. ydes i de pågældende faciliteter på KLC (livsstilssamtaler mv.).

48 Side 47 Endvidere kan der peges på muligheden for at udvide den fleksible udnyttelse af de eksisterende akut/midlertidige pladser. Det forventes dog kun, at kunne lade sig gøre med en forøgelse med max 2 pladser. Normeringerne forventes også at skulle hæves tilsvarende. I givet fald skal konsekvenser/muligheder undersøges nærmere. Afhængig af tidspunktet for en eventuel politisk beslutning og omfanget af en eventuel udvidelse vil det i praksis først kunne finde sted om 2-3 måneder, som følge af behovet for ny ansættelser, etablering af alternative fysisk placering etc. Inddragelse og høring Til høring i Ældrerådet. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering I alle årene fra 2013 til 2017 har der været perioder med belægning over 100 % blandet med perioder med en lav belægning. I de perioder hvor der ikke er ledige plejeboliger, er der et større pres på midlertidige pladser og akutstuer. Administrationen vurderer, at det også fremadrettet vil være variation i kapacitetsbehovet henover året. Der vil således være perioder med stort pres på akutstuer og midlertidige pladser, hvor der ikke er ledige plejeboliger, som kan aflaste presset. Og der vil være perioder, hvor der både er ledige akutstuer og midlertidige pladser og/eller ledige plejeboliger som kan lette presset på de midlertidige pladser og akutstuerne. Det bør bemærkes, at der i en vis grad er en relation mellem akut og midlertidige pladser, idet borgere som ikke kommer på akutstuer men indlægges, efterfølgende i et vist omfang udskrives til midlertidige pladser. Analysen viser at baggrunden/årsagerne for benyttelsen af de midlertidige pladser er relativt varieret. Det kan indikere et behov for en differentieret indsats. Det vurderes, at antallet af borgere der har brug for ophold på midlertidig plads eller akutstue ikke er tilstrækkeligt stort til at begrunde en kapacitetsudvidelse med yderligere 9 pladser. Administrationen vurderer endvidere, at der er forskellige tiltag som kan øge kapaciteten på de nuværende pladser: Det kan ske ved at arbejde med at nedbringe antal ophold med en varighed over 4 uger. Der kan fx arbejdes på, at finde andre tilbud til borgere med psykiatriske problemstillinger. Derudover kan det undersøges, om der er rationale i at ændre praksis i forhold til mindre boligændringer, så fx borgere med brud kan komme hjem hurtigere. Disse tiltag ville kunne øge den reelle kapacitet i forhold til de nuværende pladser. Den igangværende indsats med rehabilitering forventes ligeledes, at få en effekt på varighed af ophold på midlertidige pladser. De nye arbejdsgange med fokus på rehabilitering, er ved at blive implementeret på hele ældre- og sundhedsområdet i kommunen. Det betyder, at medarbejderne får flere værktøjer til at vurdere og understøtte borgernes mulighed for at øge deres funktionsniveau og dermed for hurtigere, at kunne fungere i eget hjem. Endvidere er der ved at blive implementeret en indsats med tidlig opsporing, som forventes, at få en effekt på behovet for akutpladser. Tidlig opsporing giver medarbejderne redskaber til at observere og vurdere, om borgerne er i risiko for fx væskemangel, under- og fejlernæring herunder tegn på synkebesvær samt om der er tegn på infektion. Tidlig opsporing betyder, at

49 Side 48 der kan sættes ind med en indsats inden borgerens tilstand medfører, at borgeren ikke kan være i eget hjem. Hensigten med indsatsen om tidlig opsporing er således at forebygge både ophold på akutstue samt indlæggelser og genindlæggelser på sygehus. Indsatsen er godt gang i hjemmeplejen pt. Der er ikke tvivl om at presset har været stigende på akut/midlertidige pladser i det seneste 6 måneder, herunder bl.a. i forbindelse med at der ikke har været tomme plejeboliger. Det er i sagens natur svært at vurdere, hvor stor en effekt ovenstående tiltag kan/vil få og hvornår der igen vil blive tomgang i relation til de almindlige plejeboligpladser. Det forventes dog pt. at der igen vil blive flere tomme plejeboliger i perioder i løbet af foråret/sommer Det vil kunne aflaste situationen vedrørende akut/midlertidige pladser. Det er administrationens vurdering, at der for nuværende ikke bør åbnes yderligere akut/midlertidige pladser, men at udviklingen følges nøje. Såfremt der vedvarende vil være et stort pres/behov, kan det overvejes at åbne 2 yderligere pladser for en periode. Indstilling Direktionen indstiller til Ældre- og Genoptræningsvalget, at analysen vedrørende midlertidige pladser og akutstuer tages til efterretning Direktionen indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, 1. at analysen vedrørende midlertidige pladser og akutstuer tages til efterretning 2. at behov for midlertidige pladser og akutstuer følges tæt med henblik på løbende vurdering af behovet for flere pladser Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet anbefaler, at der etableres 2-4 ekstra akutstuer og midlertidige pladser. Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Sagen drøftet. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Sagen blev drøftet og udvalget ønskede, at der udarbejdes en supplerende sagsfremstilling, hvor de økonomiske og praktiske konsekvenser ved en eventuel udbygning af kapaciteten af akut- og midlertidige pladser uddybes inden Økonomiudvalgsmødet. Herudover tilkendegav udvalget at man støtter, at der arbejdes videre med at udnytte den eksisterende kapacitet bedre. Supplerende sagsfremstilling I henhold til Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning er der udarbejdet en supplerende sagsfremstilling vedrørende økonomien og de praktiske forhold i forbindelse med en eventuel udbygning af kapaciteten. En udbygning af kapaciteten af akutstuer og midlertidige pladser kan omfatte alle de ni boliger eller en mindre del af boligerne. Nedenfor er omkostninger pr. år ved åbning af henholdsvis to, fire og ni ekstra pladser. Akut-og midlertidige pladser er budgetlagt på baggrund af en højere normering og suppleres med ekstra normering vedrørende sygepleje og delvis ekstranormering til nattevagt. Nattevagten har således hidtil været håndteret/dækket i samspil med den øvrige nattevagt på KLC. Pt. er der således 3 nattevagter i alt. Ledelsen på KLC vurdere at vi ligger på grænsen til at, der bliver behov for en ekstra nattevagt i særdeleshed hvis der etableres mere end 2 ekstra pladser. Det koster kr. for en nattevagt på år. Ledelsen vurderer endvidere, at der

50 Side 49 ikke bliver behov for yderligere opnormering hvad angår sygepleje uanset om der etableres op til 9 ekstra pladser. To pladser Fire pladser Ni pladser Drift pr. år kr kr kr. Ekstra nattevagt 0 kr kr kr. I alt pr. år kr kr kr. Dertil kommer en engangsudgifter til klargøring af boligerne herunder installation af motorer til loftslifte. Det forventes at kunne håndteres indenfor de eksisterende rammer. Udgifterne til finasiering af ekstra pladser kan kommer fra de midler på 1 mio. kr. som via ny lovgivning er tilført kommunen med henblik på styrkelse af akutberedskabet. Herudover må finansieringen dækkes via en omlægning af de eksisterende plejehjemsbudgetter. Folketinget har bevilget ekstra midler til opnormering i hjemmeplejen og plejehjem svarende til 2,7 mio. kr. for Ringsteds vedkommende. Dette kan medvirke til at kompensere for en budgetomlægning. Hertil kommer at dele af midlerne også forventes, at kunne benyttes direkte til ovenstående formål. Praktiske forhold Den væsentligste udfordring ved at inddrage nogle af plejeboligerne til akutstuer og midlertidige pladser er det praktiske/etiske aspekt ved at blande syge borgere, der måske er i nattøj og med poser og slanger, med udefrakommende borgere der skal til sundheds- eller livsstilssamtaler. Det vil muligvis afskrække nogle borgere for deltagelse i sundhedsrelaterede samtaler. Det er ikke muligt, at skærme et antal pladser af på den konkrete afdeling hvor funktionerne er beliggende i dag. Der er to muligheder i denne forbindelse hvor samtalerummene flyttes til andre lokationer. 1) Et antal terapeuter flyttes over og samlokaliseres med sundhedskonsulenterne i de tiloversblevne boliger. De vil skulle rumme ca. 3 medarbejdere i hver bolig. 2) Der opsættes midlertidigt en pavillon med 2 rum til samtaler. Den placeres på parkeringspladsen ved hovedindgangen. Et vist antal parkeringspladser nedlægges i den forbindelse. Det forventes at koste kr. i leje om måneden og kr. for opsætning og kr. for nedtagning. På nuværende tidspunkt anvendes boligerne til: et kontor til teamledere og medarbejdere på akutstuerne, et kontor bruges af Cafe Ingeborg, fem kontorer til Sundhedsteamet og en bolig bruges af en massør. Der kan frigives 2 4 pladser ved: At flytte eller midlertidigt nedlægge ordningen med massør At Sundhedsteamet og terapeuter i større omfang deler kontorer, og en af ovenstående muligheder benyttes hvad angår samtalerum. At Cafe Ingeborg flytter kontoret til Socialpsykiatrien, Østre Parkvej 2. Der har ikke været tid til at undersøge hvordan alle 9 boliger kan frigøres. Det må alt andet lige forventes, at det i givet fald bliver vanskeligere og mere omkostningsfuldt.

51 Side 50 Beslutning i Økonomiudvalget den Sagen sendes tilbage med henblik på at uddybe økonomi og finansiering vedrørende etablering af yderligere akutstuer og midlertidig pladser. Der afholdes fællesmøde mellem Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Ældre- og Genoptræningsudvalget om sagen. Ej til stede: Henrik Hvidesten Supplerende sagsfremstilling Ny Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Muligheden for at udbygge kapaciteten af akutstuer og midlertidige pladser har været drøftet i henholdsvis Ældre- og Genoptræningsudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og senest på Økonomiudvalgets møde den 6. marts Herfra er sagen sendt tilbage til behandling på et fællesmøde mellem de to fagudvalg med udgangspunkt i en uddybning af økonomi og finansiering i forbindelse med en eventuel udbygning af kapaciteten og med hensyn til at de to udvalg formelt tager stilling til sagen. I skemaet nedenfor er vist driftsudgifter ved åbning af henholdsvis to, fire og ni boliger. Driftsudgifter omfatter personale, sygeplejemidler og rengøring med videre. To pladser Fire pladser Ni pladser Drift pr. år kr kr kr. Ekstra nattevagt 0 kr kr kr. I alt pr. år kr kr kr. Ved åbning af flere end to boliger vurdere ledelsen på KLC at det er nødvendigt at opnormere med en ekstra nattevagt. Nedenfor præsenteres forslag til finansiering af åbning af henholdsvis to, fire og ni ekstra boliger til brug som akutstuer og midlertidige pladser. To ekstra pladser Åbning af to plejeboliger til akutstuer og midlertidige pladser kan finansieres med de midler, som kommunerne har fået til finansiering af akutfunktioner i forbindelse med Finanslov I 2018 får Ringsted Kommune kr. Da åbning af pladserne ikke har helårseffekt i 2018 er beløbet tilstrækkeligt i 2018.

52 Side 51 Fra 2019 og frem får kommunen ca. 1 mio. kr. pr. år, under forudsætning af disses optagelse på finansloven år for år. Det vil således kunne dække alle driftsomkostninger. I givet fald bliver der et meget beskedent beløb tilbage til styrkelse af akutfunktionerne i hjemmesygeplejen i relation til borgere i eget hjem. Eventuelt kan finansieringen kombineres med en omlægning af eksisterende budgetter til boliger på plejehjemmene med f.eks. 0,2 mio. kr. Hermed kan akutfunktionerne i hjemmesygeplejen også styrkes. Fire ekstra pladser Nedenfor præsenteres tre forskellige forslag til finansiering af driftsudgifter ved åbning af 4 boliger til akutstuer og midlertidige pladser. Forslag 1: Finansiering 2018 i 8 måneder 2019 og frem Midler til finansiering af kr kr. akutfunktioner (Finanslov 2016) (1) Pulje til bedre bemanding (nattevagt)(2) kr kr. Sundhedsbudget (3) 0 kr kr. Visitationsramme (4) kr kr. I alt driftsudgifter pr. år kr kr. (1) Beløbet stiger til 1 mio. kr. pr. år fra 2019 og frem under forudsætning af at de optages på finansloven. (2) Puljen til bedre bemanding fordeles til plejecentrene og hjemmeplejen. Der skal henvises til sag der behandles i forbindelse med de politiske møder i marts. (3) Sundhedsbudgettet dækker kommunens medfinansiering ved indlæggelser. En udvidet kapacitet af akutstuer og midlertidige pladser kan medfører en lavere medfinansiering vedrørende færdigbehandlede patienter. (4) Besparelsen på visitationsrammen kan fremkomme ved, at færre borgere udskrives til eget hjem med hjemmepleje, grundet mangel på en ledig midlertidig plads. En besparelse på ca kr. svarer til, at der hver uge skal leveres 40 timers mindre hjælp til denne gruppe borgere. Forslag 2: Finansiering 2018 i 8 måneder 2019 og frem Midler til finansiering af kr kr. akutfunktioner (Finanslov 2016) (1) jf. ovenfor Pulje til bedre bemanding (5) kr kr. Omlægning af eksisterende kr kr. plejehjemsbudgetter(6) I alt driftsudgifter pr. år kr kr. (5) Nattevagten finansieres af puljen til bedre bemanding.

53 Side 52 (6) Midlerne findes via en omlægning af de eksisterende plejehjemsbudgetter. Forslag 3: Finansiering 2018 i 8 måneder 2019 og frem Midler til finansiering af kr kr. akutfunktioner (Finanslov 2016) (1) jf. bemærkning under forslag 1 Pulje til bedre bemanding kr kr. (2) jf. bemærkning under forslag 1 Ældre- og kr kr. Værdighedspuljen (7) I alt driftsudgifter pr. år kr kr. (7) Følgende projekter fra puljen til en værdig ældrepleje stoppes med udgangen af 2018 medmindre der er et politisk ønske om at fortsætte indsatsen.: Øget livskvalitet for borgere over 65 år, der er udsatte i forhold til ensomhed = kr. Madklub for ældre mænd og kvinder = kr. Flere hænder til det gode aftensmåltid på plejecentrene = kr. Ledsagelse af beboere på plejecentre til eksterne behandlere herunder sygehus = kr. Fleksibilitet og nærvær ved terminal pleje = kr. Inkontinensindsats = kr. Støtte til frivillige på plejecentre = kr. Flere hænder til det gode aftensmåltid er pt. ikke igangsat og projektet kan stoppes og midlerne kan benyttes til finansiering i Hertil kommer, at det vurderes at det er muligt at finde yderligere kr. via budgettilpasninger af inkontinensindsats, støtte til frivillige og fleksibilitet ved termanal pleje i Fra 2019 vil der skulle ske en prioritering af ovenstående puljemidler, hvilket medfører at projekter må ophøre og/eller reduceres. Den konkrete prioritering vil i givet fald skulle besluttes i forbindelse med en senere sag. Ni ekstra pladser Såfremt der skal etableres 9 akut og midlertidige pladser vil det kræve finansiering med yderligere kr. udover ovenstående finansieringsforslag i forhold til etablering af 4 ekstra pladser. Hertil kommer udgifter til etablering af pavillon, som skønsmæssigt forventes at koste ca kr. pr. år i leje og driftsomkostninger og ca kr. til opsætning og nedtagning. Det forventes at der i givet fald bliver behov for en pavillon i ca. 18 måneder frem til sundhedshuset åbner. De ekstra midler til finansiering af ekstra 9 pladser kan i givet fald findes via yderligere reduktioner i budgetter jf. ovenstående forslag og/eller yderligere prioriteringer af projekter/indsatser finansieret via ældre- og værdighedspuljemidler. Vurdering

54 Side 53 I relation til finansieringsforslagene i forbindelse med en eventuel udvidelse med 4 akut og midlertidig pladser skal det bemærkes, at det er usikkert om det er muligt at realisere en besparelse vedrørende færdigbehandlede patienter. Uanset om der etableres yderligere akut og midlertidige pladser må det forventes at der fortsat vil være færdigbehandlede patienter på hospitalerne, idet det ikke kan forventes at borgerne bliver udskrevet jævnt fordelt henover året, så kapaciteten hele tiden udnyttes 100 %. Hertil kommer at det ikke er muligt at vurdere udviklingen i omfanget af færdigbehandlede plejekrævende borgere og budgettet/udgifterne har været meget begrænset hidtil. Det er budgetmæssigt risikabelt at reducere visitationsrammen. Besparelsen vil forudsætte at behovet er jævnt fordelt henover et år, således at kapaciteten (akut- og midlertidige pladser) stort set udnyttes 100 %. Hertil kommer at visitationsrammen er beskåret relativt meget fra 2018 og forventes yderligere beskåret i 2019 som følge af yderligere demografitilpasninger. Det betyder at en reduktion af visitationsrammen vil medføre en forøget risiko for et merforbrug grundet almindelig udsving fx i antallet af borgere og/eller hvis der kommer borgere med f.eks. ALS (nervesygdom) eller andre meget plejekrævende lidelser. Projekter/indsatser i relation til ældre- og værdighedspuljerne har været igangsat og politisk prioriteret i gennem flere år. Omprioriteringer af nogle af indsatserne vil forudsætte afskedigelser og/eller nedsættelse af arbejdstid. På baggrund af ovenstående anbefales det, at forslag 2 vælges såfremt der er et politisk ønske om at udvide kapaciteten med 4 akut- og midlertidige pladser. Det er fortsat administrationens vurdering, at det vil give bedst mening at vente med en stillingstagen til en eventuel udvidelse af kapaciteten og herunder at der i første omgang arbejdes videre med indsatser der kan forkorte varigheden af ophold på akut og midlertidige pladser, f.eks. i relation til en øget brug af hjælpemidler/tilpasninger i borgernes hjem og at der arbejdes med at fjerne barrierer for at social psykiatriske patienter hurtigere kan komme videre. På den baggrund fastholdes administrationens indstillinger. Indstilling Direktionen indstiller til Ældre- og Genoptræningsvalget, 1. at analysen vedrørende midlertidige pladser og akutstuer tages til efterretning 2. at behov for midlertidige pladser og akutstuer følges tæt med henblik på løbende vurdering af behovet for flere pladser Direktionen indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, 1. at analysen vedrørende midlertidige pladser og akutstuer tages til efterretning 2. at behov for midlertidige pladser og akutstuer følges tæt med henblik på løbende vurdering af behovet for flere pladser Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Punkt 1. Tages til efterretning Punkt 2. Udvalget anbefaler, at der åbnes 4 ekstra stuer til akut- og midlertidige pladser finansieret via forslag 2 og suppleret med 0,3 mio. kr. fra sundhedsbudgettet. Heraf reserveres 0,2 mio. kr. til en styrkelse af akutfunktionen i hjemmesygeplejen. Den model som er

55 Side 54 gældende for de eksisterende akut- og midlertidige pladser fastholdes. Øvrige indsatser for at øge kapaciteten igangsættes som foreslået i herværende sag. Ej til stede: Per Nørhave og Jan Jakobsen Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Punkt 1. Tages til efterretning Punkt 2. Udvalget anbefaler at der åbnes 4 ekstra stuer til akut- og midlertidige pladser finansieret via forslag 2 og suppleret med 0,3 mio. kr. fra sundhedsbudgettet. Heraf reserveres 0,2 mio. kr. til en styrkelse af akutfunktionen i hjemmesygeplejen. Den model som er gældende for de eksisterende akut- og midlertidige pladser fastholdes. Øvrige indsatser for at øge kapaciteten igangsættes som foreslået i herværende sag. Ej til stede: Timo Jensen Beslutning i Økonomiudvalget den Pk. 1 Tages til efterretning Pk. 2 Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets og Ældre- og Genoptræningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

56 Side Medlemmer til Det lokale Arbejdsmarkedsråd (SAMU) Åben sag Sagsid: 18/50 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Byrådet skal i forbindelse med en ny valgperiode udpege nye medlemmer til Det Lokale Arbejdsmarkedsråd. Beskrivelse af sagen Det Lokale Arbejdsmarkedsråd er nedsat i medfør af 17, stk. 4 i den kommunale styrelseslov. Det Lokale Arbejdsmarkedsråd har til formål at styrke den gensidige dialog og sparring omkring udvikling og udfordringer på arbejdsmarkedet Medlemmer til Det Lokale Arbejdsmarkedsråd Det Lokale Arbejdsmarkedsråd i Ringsted består af op til 15 medlemmer samt Social- og Arbejdsmarkedsudvalget (vedtaget af Byrådet den 13. marts 2017): Borgmesteren Social og arbejdsmarkedsudvalget 3 repræsentanter for lønmodtagernes hovedorganisationer 1 3 repræsentanter for virksomhederne via Erhvervsforum og DA 1 2 repræsentanter for handicapforeninger 1 repræsentant for de praktiserende læger ingen indstilling 1 repræsentant for integrationsrådet 1 repræsentant for lokale uddannelsesinstitutioner 1 repræsentant for Ungdommens Uddannelsesvejledning 2 repræsentanter for arbejdsmarkedscentret

57 Side 56 Følgende organisationer har meddelt deres indstilling til repræsentanter til Det Lokale Arbejdsmarkedsråd: Organisation Lønmodtagernes hovedorganisationer Virksomhederne Handicapforeninger Integrationsrådet Lokale uddannelsesinstitutioner Ungdommens Uddannelsesvejledning Medlem Per Struwe FTF Carsten Bloch Nielsen HK Henrik Tonnesen NNF Leif Nielsen TEKNIQ Troels Brandt Produktionshøjskolen Jan Vagn Jakobsen Lisbeth Balling Mona Ayan Musse Hanne Normann Michelsen Helle Jacobsen Som repræsentanter for administrationen indstiller direktionen: Medlem Direktør Andreas Jegstrup Arbejdsmarkedschef Susanne Frydenlund Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Indstilling Direktionen indstiller, at følgende personer udpeges som medlemmer af Det Lokale Arbejdsmarkedsråd: 1. Per Struwe 2. Carsten Bloch Nielsen 3. Henrik Tonnesen 4. Leif Nielsen TEKNIQ 5. Troels Brandt Produktionshøjskolen 6. Jan Vagn Jakobsen 7. Lisbeth Balling 8. Mona Musse, Integrationsrådet 9. Hanne Normann Michelsen 10. Helle Jacobsen 11. Direktør Andreas Jegstrup 12. Arbejdsmarkedschef Susanne Frydenlund Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Anbefales godkendt med bemærkningen at Integrationsrådet har peget på Mona Musse som deres repræsentant. Det tilrettes i indstillingen. Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt med Social-og Arbejdsmarkedsudvalgets bemærkning.

58 Side 57

59 Side Anlægsbevilling til køb af handicapbus på Bengerds Huse (SAMU) Åben sag Sagsid: 18/1871 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen forelægges for at søge om anlægsbevilling til køb af handicapbus til botilbuddet Bengerds Huse. Beskrivelse af sagen På anlægsbudgettet for 2018 er der afsat rådighedsbeløb til at anskaffe et handicapvenligt køretøj til beboerne på botilbuddet Bengerds Huse, som kan anvendes til bl.a. lægebesøg, miljøskift i hverdagen og sanseoplevelser i naturen. Bengerds Huse har indhentet tilbud på en minibus, der imødekommer botilbuddets behov, og som lyder på kr. ex. moms. Køretøjet er specialindrettet til bl.a. kørestolsbrugere og er fritaget for afgift, dvs. er på gule plader. Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Der er afsat et rådighedsbeløb på kr. til anlægsprojektet anskaffelse af handicapbus. Der søges om en anlægsbevilling til udgifter på kr. Vurdering Administrationen vurderer, at erhvervelse af et nyt køretøj til Bengerds Huse er en forudsætning for at sikre en god hverdag og muligheder for ture og oplevelser for beboerne. Administrationen vurderer, at en minibus med handicapvenlig indretning imødekommer botilbuddets og beboernes aktuelle behov, og at erhvervelsen falder inden for anlægsprojektets formål. Indstilling Direktionen indstiller, at der gives en anlægsbevilling til udgifter på kr. til anskaffelse af handicapindrettet minibus til Bengerds Huse. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Anbefales godkendt

60 Side 59 Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt.

61 Side Orientering om proces for Sundhedsaftale (SAMU, ÆGU) Åben sag Sagsid: 18/4171 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Bilag: 1 Bilag 1 Præsentation Fælles kommunale fokusområder pdf (32329/18) 2 Bilag 2 Sundhedsaftale pdf (32331/18) 3 Bilag 3 Tids- og procesplan for Sundhedsaftalen pdf (31657/18) Indledning Sagsgang BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Orientering x x x Indstilling Beslutning BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I hver valgperiode skal der indgås en 4-årig Sundhedsaftale mellem Region Sjælland og de 17 kommuner i regionen. I denne sag orienteres om processen med at udarbejde Sundhedsaftale Sundhedsaftalen skal sendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen den 30. juni Beskrivelse af sagen De kommunale medlemmer i Styregruppen for Sundhedssamarbejde (SAM) har aftalt, at hver kommune præsenterer en enslydende orienteringssag om processen for udarbejdelse af Sundhedsaftalen SAM har endvidere peget på tre fælleskommunale fokusområder, som omdrejningspunkt for drøftelserne med Region Sjælland (bilag 1). Sundhedsaftalen beskriver de politiske prioriteringer og indsatser på sundhedsområdet på tværs af sektorerne. Formålet er, at sikre borgerne en sammenhængende og koordineret sundhedsindsats af høj og ensartet kvalitet på tværs af sygehuse, almen praksis og kommunerne. Herudover er der fokus på at understøtte lighed i sundhed og en effektiv udnyttelse af ressourcer i sundhedsvæsnet. Set fra et kommunalt perspektiv har Sundhedsaftalen stor betydning for løsning af de daglige sundhedsopgaver i den enkelte kommune. Det er nemlig i Sundhedsaftalen, at ansvars- og arbejdsdelingen mellem regionens hospitaler, praktiserende læger og kommunerne bliver aftalt og udmøntet. Fx indeholder Sundhedsaftalen forløbsbeskrivelser, som er samarbejdsaftaler om hvornår og hvordan kommunerne, sygehusene og de praktiserende læger skal samarbejde, fx når en ældre medicinsk patient skal indlægges eller udskrives fra sygehuset.

62 Side 61 Der været tre sundhedsaftaler, hvor Sundhedsaftale er den nugældende (bilag 2). Den fjerde Sundhedsaftale skal være godkendt den 1. juli Processen frem til godkendelse af en ny Sundhedsaftale Som optakt til vedtagelsen af en ny Sundhedsaftale, har parterne taget de indledende skridt til at iværksætte en proces, der sigter på en bred involvering af alle Sundhedsaftalens interessenter. Det er politikere, faglige og administrative ledere, almen praksis og patientforeninger. Politisk Sundhedskonference den 20. marts 2018 I forhold til det politiske niveau er der på nuværende tidspunkt planlagt en Sundhedskonference den 20. marts På konferenceren bliver de vigtigste udviklingstrends på sundhedsområdet introduceret, og der lægges op til en drøftelse af de politiske ønsker for udviklingen af sundhedsvæsenet i Region Sjælland. Konferencen er tværsektoriel med deltagelse af politikere og embedsmænd fra de 17 kommuner i Region Sjælland (fem politikere og to embedsmænd fra hver kommune), regionale politikere og embedsmænd (ca. 30 i alt) repræsentantener fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og patientforeninger (ca. fem deltagere). Spørgsmålet om deltagelse fra patientforeninger mv. er ikke endeligt afklaret. I maj 2018 forventes afholdt et arbejdsseminar for relevante ledere og fagpersoner fra kommuner, sygehuse og praksissektoren. Formålet med arbejdsseminaret er at omsætte den politisk ønskede retning til praksis. Mødeplan i Kommunekontaktråd Sjælland (KKR Sjælland) Parallelt med den tværsektorielle proces overvejer det nye KKR Sjælland, hvordan den bedst mulige politiske proces kan tilrettelægges i forhold til at sikre lokale drøftelser af Sundhedsaftalen og af kommunernes opgaver og ansvar i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Den lokale involvering kan fx ske gennem temadrøftelser i KKR med deltagelse af fagudvalgsrepræsentanter mellem forårets KKR møder. Eventuelt forberedt gennem forudgående lokale drøftelser af sundhedsaftalens betydning for kommunens sundhedsopgaver, udfordringer i den tværsektorielle opgaveløsning og mulige fokusområder for den kommende Sundhedsaftale. KKR Sjælland har afholdt et konstituerende møde den 22. januar 2018, hvor formand og næstformand er blevet valgt, og hvor KKR har udpeget repræsentanter til en række regionale udvalg og fora m.v. Herudover har KKR Sjælland lagt en foreløbig mødeplan for 2018 med møder den 19. marts 2018, 22. juni 2018, 12. september 2018 og 14. november Kommunerne gik i 2017 sammen om at formulere et politikpapir, som skal bidrage til en rammesætning for de politiske drøftelser i kommunerne. Politikpapiret vil blive fremlagt på mødet i KKR Sjælland den 19. marts Arbejdet med Sundhedsaftalen vil løbende blive drøftet i KKR Sjælland frem mod de enkelte kommunalbestyrelsers endelige behandling af Sundhedsaftale Processen frem til godkendelsen af Sundhedsaftale Processen op til indgåelse af Sundhedsaftale er opdelt i tre faser:

63 Side 62 Fase 1 første halvår 2018: Introduktion, forberedelse og input til ny Sundhedsaftale Fase 2 andet halvår 2018: Færdiggørelse af ny sundhedsaftale Fase 3 første halvår 2019: Høring og godkendelse af Sundhedsaftale Den tværsektorielle og politiske proces i samarbejdsorganisationen er beskrevet i vedlagte bilag, Tids- og procesplan for Sundhedsaftalen (bilag 3). Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at den foreslåede proces giver god mulighed for drøftelser på tværs af kommunerne og tværsektorielt. Administrationen vurderer endvidere, at de tre valgte fælleskommunale fokuspunkter har stor betydning for den daglige opgaveløsning samt at de repræsenterer områder, hvor der er pt. er uklarhed. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning med bemærkningen om, at der udarbejdes en sag med henblik stillingstagen til kommunens holdninger til elementer i den kommende sundhedsaftale. Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Taget til efterretning med den samme bemærkning som i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget. Beslutning i Økonomiudvalget den Taget til efterretning med Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets bemærkning.

64 Side Midler til en bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejecentre (ÆGU, SAMU) Åben sag Sagsid: 18/4346 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Bilag: 1 Bilag 1 Oversigt fordeling af midler til bedre bemanding i hjemmeplejen og på pl...pdf (38556/18) 2 Bilag 2 Redegørelsesskema vedr. anvendelsen af midlerne til en bedre bemanding i ældreplejen 2018.pdf (38536/18) 3 Bilag 3 Vejledning redegørelsen vedr. anvendelsen af midlerne i 2018 vedr. en bedre bemanding.pdf (38541/18) 4 Bilag 4 Redegørelsesskema den lokale indsats for sygefravær og medarbejdernes gennemsnitlige arbejdstid på ældreområdet.pdf (38546/18) 5 Bilag 5 Bekendtgørelse og administrationsgrundlag.pdf (38548/18) 6 Bilag 6 Foreløbigt tilsagnsbrev Ringsted Kommune bedre bemanding i ældreplejen 2018.pdf (38549/18) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU x Indstilling x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Med aftale om finansloven for 2018 har parterne afsat 500 mio. kr. årligt i 2018 og frem til bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem, plejecentre og i friplejeboliger. I denne sag skal udvalget tage stilling til om Ringsted Kommune skal søge sin andel af midlerne samt hvordan midlerne fordeles mellem hjemmeplejen og plejecentrene. Beskrivelse af sagen Folketinget har besluttet, at midlerne for perioden fordeles mellem kommunerne på baggrund af fordelingsnøglen for udgiftsbehovet på ældreområdet. Ringsteds andel udgør årligt 2,7 mio. kr. (bilag 1). I perioden udmøntes midlerne på baggrund af to redegørelsesskemaer: Et skema hvor der redegøres for: 1) hvordan kommunen fordeler midlerne mellem hjemmepleje og plejecentre og 2) om de planlagte indsatser vedrører nye medarbejdere eller en opjustering af arbejdstiden for eksisterende medarbejdere. Det skal fremgå, hvordan private leverandører får del i midlerne (bilag 2 og 3).

65 Side 64 Kommunerne kan ændre på fordeling af midlerne efterfølgende, uden at dette vil kræve accept fra ministeriet. Et skema som handler om den lokale indsats i forhold til sygefravær og medarbejdernes gennemsnitlige arbejdstid på ældreområdet (bilag 4). For at få del i midlerne for 2018 skal redegørelserne være sendt til Sundheds- og Ældreministeriet senest den 1. april Fra 2022 fordeles midlerne via de generelle bloktilskud. Procedurer for udmøntning og administration af midlerne for perioden er fastlagt i Bekendtgørelse om Pulje til bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem, plejecentre og friplejeboliger af 5. marts 2018 (bilag 5). I henhold til bekendtgørelsen skal midlerne bruges til et løft af ældreområdet ved en bedre bemanding. Det fremgår, at de i videst muligt omfang, og under hensynstagen til medarbejdernes ønsker, skal anvendes til at ansætte nye medarbejder i fuldtidsstillinger samt til opjustering af arbejdstiden for eksisterende deltidsansatte medarbejdere. Det fremgår endvidere, at midlerne i videst muligt omfang skal gå til en bedre indsats til glæde for de ældre borgere og medarbejderne, og ikke til administration. Derudover fremgår det, at kommunen skal bekræfte, at midlerne ligger ud over kommunens allerede vedtagne budget for Kommunen har modtaget et foreløbigt tilsagn om midler (bilag 6) sammen med de to redegørelsesskemaer (bilag 2 og 4). Redegørelserne skal godkendes politisk i kommunen. Det fremgår dog, at de eventuelt kan sendes til ministeriet med forbehold for efterfølgende politisk godkendelse, hvis lokal politisk behandling ikke kan nås inden 1. april Når redegørelserne er behandlet og godkendt i ministeriet får kommunen endeligt tilsagn om tilskuddet i 2018, hvorefter der kan fremlægges en bevillingssag. Fordeling af midlerne i Ringsted Kommune Der skal træffes beslutning om fordeling af midlerne mellem kommunens plejecentre og hjemmeplejen. Aleris, som er kommunens fritvalgsleverandør på hjemmeplejens område, skal have midler svarende til den andel af de hjemmeboende borgere, som de leverer til. Aleris leverer personlig pleje og serviceydelser efter Serviceloven. I forhold til sundhedslovsydelser kan Aleris kun levere hjælp til støttestrømper og medicindosering alle øvrige sundhedslovsydelser leveres af kommunen. Institutionslederne er kommet med forslag til anvendelse af midlerne, som vises i tabellen nedenfor: Knud Lavard Center Plejecenter Ortved Plejecenter Solbakken Øge aftenvagterne Opnormering med 4 Opnormering med fra 27,25 time til 28 ekstra aftenvagter aftenvagter, især i timer ugentligt, så på 28 timer. demenshuse. der er hele vagter alle arbejdsdage. Det er bl.a. svært at rekruttere til 27,5 Hjemmeplejen Flere sosuassistenter til Sundhedslovsydelser det vil bidrage til en mere kvalificeret helhedspleje og større kontinuitet.

66 Side 65 timer. En ekstra nattevagt især hvis akutstuer og midlertidige pladser udvides med mere end 2 pladser. Ansættelse af en sosu-assistent, som kan være fast vikar på alle afdelinger. Det vil også øge muligheden for at rekruttere sosuassistenter, fordi de kan tilbydes arbejdstid hver 3. weekend mod i dag hver 2. weekend. Dette kan realiseres med en opnormering af med 6 sosuassistenter nye ansættelser. Ikke alle ovenstående ønsker kan realiseres for 2,7 mio. kr. Afhængig af modellen der vælges må de respektive institutioner tilpasse ovenstående ønsker i forhold til de tildelte ekstra budgetter. I relation til opnormering af aftenvagter vil eksisterende aftenvagter på deltid blive tilbudt en udvidelse af deres ansættelse, mens øvrige forslag vil medføre nye ansættelser. Nedenfor præsenteres 4 forskellige forslag til fordeling af midlerne: Forslag 1: Midlerne fordeles mellem plejecentrene og hjemmeplejen herunder Aleris med udgangspunkt i nuværende budget. Plejecentrene og hjemmeplejen kan herefter fordele midlerne, med udgangspunkt i ovennævnte lokale behov og ønsker. Forslag 2: Midlerne fordeles alene blandt plejecentrene til opnormering af aftenvagterne. Forslag 3: Midlerne gives alene til hjemmeplejen med henblik på at styrke rekruttering af social- og sundhedsassistenter samt at styrke kontinuiteten og kvalificere helhedspleje. Dermed tilgodeses også det forhold, at borgere i eget hjem har stadig mere komplekse behandlings- og plejebehov blandt andet i forlængelse af sygehusindlæggelse. Forslag 4: Midlerne fordeles med udgangspunkt i en politisk prioritering af kapaciteten på Knud Lavard Center, således at der afsættes midler til en ekstra nattevagt på Knud Lavard Center. De resterende midler fordeles mellem hjemmeplejen herunder Aleris og plejecentrene. Forslag 1 Forslag 2 Forslag 3 Forslag 4 Knud Lavard kr kr. 0 kr kr. Center Plejecenter kr kr. 0 kr kr. Ortved Plejecenter kr kr. 0 kr kr. Solbakken Hjemmepleje kr kr kr. I alt kr kr kr kr. Inddragelse og høring Sendes til høring i Ældrerådet.

67 Side 66 Økonomi Det forventes, at Ringsted Kommunens andel af midlerne for 2018 bliver 2,7 mio. kr. Beløbet kan blive større, hvis der er kommuner, som ikke søger om deres andel af midlerne, fordeles disse til de øvrige kommuner. Der forelægges en bevillingssag, når kommunen har modtaget endeligt tilsagn fra Sundhedsog Ældreministeriet. Vurdering Administrationen vurderer, at Ringsted Kommune med fordel kan søge om sin andel af puljen. Det vurderes, at midlerne kan anvendes i overensstemmelse med de formål og regler, der er beskrevet i henholdsvis bekendtgørelsen og administrationsgrundlaget. Det er administrationens vurdering, at de 4 præsenterede forslag til fordeling af midlerne både tilgodeser borgernes og medarbejdernes ønsker samtidig med, at de følger bekendtgørelsen. Administrationen vurderer, at forslag 4 samtidig understøtter den politiske prioritering i forhold til kapaciteten på Knud Lavard Center og anbefaler den vedtaget. Indstilling Direktionen indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, at sagen tages til efterretning. Direktionen indstiller til Ældre- og Genoptræningsudvalget og Økonomiudvalget, 1. at Ringsted Kommune søger om sin andel af midlerne til en bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejecentrene 2. at midlerne fordeles i henhold til forslag 4 Beslutning i Ældrerådet den Anbefales godkendt med bemærkning om, at Ældrerådet ønsker at den private leverandør dokumenterer, at pengene anvendes i overensstemmelse med vejledningens intentioner. Ej til stede: Bent Jørgensen og Inger Glerup Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Anbefales godkendt med Ældrerådets bemærkning. Beslutning i Økonomiudvalget den Godkendt med Ældrerådets bemærkning.

68 Side Anlægsbevilling til Helhedsplan for Ringsted Ådal (KMU) Åben sag Sagsid: 17/3204 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 Helhedsplan for Ringsted Ådal, januar 2017 (34998/18) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal udvalget tage stilling til frigivelse af anlægsbevilling til etablering af første del af helhedsplan for Ringsted Ådal. Beskrivelse af sagen En stor del af kloaksystemet i Ringsted midtby skal renoveres, og regnvandet skal ledes tilbage til det naturlige opland i Ringsted Ådal fremfor at blive ledt til renseanlægget og videre til Høm Lilleå. Renoveringen sker med udgangspunkt i Tillæg 20 til spildevandsplanen og er tidligere fremlagt for Byrådet 14. november Baggrunden for helhedsplanen Bilag 1 har været et mål om at opnå en hensigtsmæssig placering af regnvandsbassinerne, fra Tillæg 20 i spildevandsplanen, hvor vandet anvendes som en ressource til at forbedre de rekreative muligheder, natur og miljø i respekt for omgivelserne. Ved ekstreme regnhændelser vil bassinerne løbe over, og helhedsplanen bliver dermed en rammeplan for den fremtidige benyttelse og beskyttelse af Ringsted Ådal. Kortet viser de områder, der planlægges med bassiner og rekreative tiltag i ådalen. Meget mere er beskrevet i den vedlagte helhedsplan.

69 Side 68 Sagen har været i offentlig høring, og der har været afholdt flere borgermøder. Det, der skal udføres i 2018, er, hvad der er nord for Havemøllevej, markeret som område A og B på kortet ovenfor. Ved realisering af helhedsplanen medtages de bemærkninger der blev tilknyttet sagen af de politiske udvalg og Byrådet den 14. november I forbindelse med budgetprocessen for 2017 blev projektet tildelt midler for årene 2017 til 2020 med i alt 2,760 mio. kr. Der søges frigivet anlægsmidler til realisering af delområde A og B med i alt kr. Midlerne skal bruges til planlægning og udførelse af de elementer, der er i Bilag 1

70 Side 69 omhandlende delområde A og B. Planlægning og anlæg udføres i tæt samarbejde med Ringsted Forsyning og deres rådgiver Niras. Hoveddelen af planlægning og tilsyn vil foregå internt i VEC, men af praktiske årsager vil noget af det blive udført af Niras. Der er budgetteret med kr. til honorar i Delelementer der planlægges udført i 2018 vil være kælkebakke, storkereder, fugletårn, trimplads, skilte, toiletter, terræn og beplantningsarbejder mv. En stor del af arbejdet i 2018 er etablering af Forsyningens forsinkelsesbassiner med en del store jordflytnings arbejder, hvilket kræver dispensationer fra Naturbeskyttelsesloven og gældende lokalplan. Tidsplan: Et estimat af tidsplanen for det videre arbejde er: Marts maj 2018: Maj 2018: Juni december 2018: Planlægning og ansøgning om dispensationer fra Naturbeskyttelsesloven Indhentning af tilbud på udførelse, licitation. Udførelse Inddragelse og høring I tæt samarbejde med Ringsted Forsyning har der i 2015 været afholdt en meget intensiv og synlig borgerinddragelse med flere borgermøder/ workshops, idefase, høring m.m., og der har været meget stor opbakning til hele processen. Helhedsplanen har været i offentlig høring i 8 uger i foråret Der er en vandretur under planlægning i Bjergbakkenområdet i maj måned, henvendt til beboere og interesserede i området. Økonomi Administrationen søger en anlægsbevilling til udgifter på 1,470 mio. kr. til honorar og udførelse. Anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål. Vurdering Administrationen vurderer, at en realisering af Helhedsplanen for Ringsted Ådal vil skabe et godt grundlag for den fremtidige brug af området. Administrationen vurderer, at en helhedsplan kan binde by og ådal bedre sammen, samt bidrage positivt til natur og miljø for planter og dyr i ådalen ved at udnytte regnvandet fra Ringsted By. Helhedsplanen vil være med til at give ådalen et rekreativt løft og gøre den mere tilgængelig for borgerne ved at forbedre adgangsstierne til den nyligt renoverede oplevelsessti gennem ådalen. Planen skal desuden medvirke til, at regnvandet fra byen ikke gør skade i ådalen ved at indtænke regnvandsbassiner med de rekreative muligheder og åens naturlige løb og årlige udsving. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 1,470 mio. kr. til rådgivning og udførelse, 2. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål.

71 Side 70 Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt.

72 Side Ordning for indsamling af haveaffald og storskrald (KMU) Åben sag Sagsid: 17/15179 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 Hvidbog for høringssvar til ordning for storskrald.docx (35429/18) 2 Bilag 2 Hvidbog for høringssvar til ordning for haveaffald.docx (35432/18) 3 Bilag 3 Høringssvarene i sin helhed (35444/18) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal Byrådet tage stilling til om de to nye ordninger for indsamling af haveaffald og storskrald skal iværksættes, som de er beskrevet i tilbud fra AffaldPlus af 10. juli 2017, og hvornår de i så fald skal træde i kraft. Byrådet besluttede 9. oktober 2017, pkt. 8, at sende ny ordning for indsamling af haveaffald og storskrald i høring. Beskrivelse af sagen På byrådsmøde 20. juni 2017 blev administrationen bedt om at undersøge muligheden for at etablere en ordning for indsamling af haveaffald og storskrald med AffaldPlus som operatør og med idriftsættelse 1. oktober På Byrådets møde den 9. oktober 2017 blev der fremlagt et tilbud fra AffaldPlus, om en indsamlingsordning for hhv. haveaffald og storskrald. På mødet blev det besluttet, at sende forslaget i offentlig høring i 8 uger. Ordningen har nu været i høring, og der er kommet 9 høringssvar i alt. Hvidbog for høringssvar til storskrald vedlægges som bilag 1. Hvidbog for høringssvar til haveaffald vedlægges som bilag 2. Høringssvarene, vist i sin helhed, vedlægges som bilag 3. Høringssvarene peger ikke i en entydig retning. Der er både svar, der taler for og imod ordningerne. Det primære argument imod ordningerne er, at man ikke ønsker at betale for ordninger, man ikke har brug for. Andre hilser ordningerne velkommen og ser det som en god service. Foruden argumenter for og imod ordningerne er der kommet en række konkrete ønsker til ordningerne. Nedenfor nævnes de væsentligste anker mod ordningerne. Ordningen for haveaffald I forhold til ordningen for haveaffald bliver der i høringssvarene gjort opmærksom på, at ordningen ikke nødvendigvis tilgodeser borgernes behov. Mange borgere har store mængder

73 Side 72 haveaffald omkring påske og Sankt Hans. Med en begrænsning på 6 sække/bundter pr. gang kan borgerne opleve, at de skal opbevare haveaffald til næste afhentning eller selv køre det på genbrugspladsen. Ordningen for storskrald Blandt høringssvarene er der bekymring for, at affald på fortove og langs grøftekanter vil skæmme områder, at affald vil blive splittet ad, og om affald vil blive efterladt, fx affald der ikke bliver taget med på grund af fejlsortering. AffaldPlus tilbyder oprydning for 296 kr. pr. time ex moms. Administrationen af den ydelse skal aftales nærmere med AffaldPlus og vedtages politisk i forbindelse med taksterne for renovation. Såfremt ordningerne iværksættes foreslår administrationen, at høringssvarene gennemgås med AffaldPlus, for at imødekomme ønsker i det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt, og de ligger inden for tilbudsprisen. Tidsperspektiv og økonomi I Byrådets beslutning af 9. oktober 2017 fremgår, at ordningerne ønskes indført pr. 1. oktober Administrationen vurderer, at ordningerne først kan iværksættes fra 1. marts 2019, af følgende grunde: Ordningerne skal indarbejdes i Regulativ for husholdningsaffald. Regulativet skal i høring i mindst 4 uger og vedtages af Byrådet AffaldPlus har i deres tilbud regnet med 7 måneder til at forberede ordningerne Boligselskaberne har brug for god tid til at vurdere behovet for materiel og finde egnede afhentningspladser Administrationen har først mulighed for at opkræve takster for ordningen i Ordningerne for haveaffald og storskrald er brugerbetalte. Ordningen for haveaffald vil koste 42,20 kr. pr. husstand pr. år, for afhentning af haveaffald hver 4. uge i perioden 15. marts til 15. november. Ordningen for storskrald vil koste 108,00 kr. pr. husstand pr år. Samlede bebyggelser med mere end 30 boliger vil få hentet hver 2. uge hele året. Bebyggelser med mindre end 30 boliger og énfamilieboliger vil få hentet hver 4. uge hele året. Priser er inkl. moms. Udgifter til IT og information er beregnet til 4 kr. pr. husstand. Renovationsgebyret for 2019 vil stige markant, dels som følge af den nye affaldsordning i 2018, dels som følge af ordningerne for haveaffald og storskrald. Nedenfor ses, hvilke AffaldPlus-kommuner der har ordninger for hhv. haveaffald og storskrald. Kommune Haveaffaldsordning Storskraldsordning Faxe - - Næstved Egen ordning Egen ordning Slagelse AffaldPlus pr AffaldPlus pr Sorø - - Vordingborg - Egen ordning

74 Side 73 Inddragelse og høring Der er gennemført en offentlig høring på otte uger. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at de få indkomne høringssvar ikke giver et klart billede af borgernes ønsker. Dels er validiteten lille på grund af de få høringssvar og dels er der delte meninger om ordningerne. Grundlager er ikke tilstrækkeligt til at administrationen kan vurderer borgernes holdning til indførelse af de to ordninger. Ordningerne kan være med til at give en mere ensartet service til borgerne, idet de borgere, som ikke har mulighed for at benytte genbrugspladsen i dag, nu kan få hentet deres haveaffald og storskrald ved husstanden. De to ordninger kan vedtages uafhængigt af hinanden. Umiddelbart vurderer administrationen, at der er størst behov for en storskraldsordning, især i boligforeningerne. I boligforeningerne er der færre husstande med bil end i énfamilieboliger, og dermed færre borgere der har reel adgang til genbrugspladsen. Samtidig er de boligselskaber, der har givet høringssvar, positivt stemt overfor en ordning for storskrald. Administrationen vurderer, at ordningen godt kan give problemer i forhold til ryddelighed, ligesom der er udtrykt bekymring for i høringssvarene. Et dilemma ved ordningen for storskrald er nemlig, at borgerne skal skelne mellem affald der kan genanvendes og affald der skal til forbrænding, da ordningen kun omfatter genanvendeligt affald. Brændbart affald skal borgerne fortsat køre på genbrugspladsen. Endvidere er ordningen tilrettelagt, så affald, der er sorteret forkert, ikke tages med. I forhold til ordningen for haveaffald er der i høringssvarene gjort opmærksom på ulempen ved, at man kun kan aflevere 6 bundter haveaffald pr. gang, og stillet spørgsmål ved, om der er behov for en ordning. Det er administrationens vurdering, at mængden af haveaffald, der må stilles ud pr. gang, ikke kan ændres uden at ordningen bliver dyrere. Det vil betyde, at AffaldPlus skal give et nyt tilbud. I forhold til behovet for en ordning, har tidligere undersøgelser peget på, at borgerne i énfamilieboliger ikke ser det som et problem at køre på genbrugspladsen. Administrationen vurderer, at borgerne hellere vil køre på genbrugspladsen, når behovet er der, frem for at vente til der er afhentning. I boligforeninger har beboerne almindeligvis ikke noget ansvar for haveaffaldet det tager foreningen/boligselskabet sig af. Såfremt ingen af ordningerne besluttes idriftsat, vil ordningen med genbrugspladsen blot fortsætte som i dag. Indstilling Direktionen indstiller: 1. at udvalget tage stilling til, om der skal indføres en ordning for indsamling af haveaffald med AffaldPlus som operatør, 2. at udvalget tager stilling til, om der skal indføres en ordning for indsamling af storskrald med AffaldPlus som operatør, 3. at ordningerne sættes i drift pr 1. marts 2019, hvis ordninger sættes i drift, 4. at administrationen bemyndiges til at foretage præciseringer i aftalen med AffaldPlus inden for den økonomiske ramme, hvis ordningerne sættes i drift.

75 Side 74 Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Punkt 1. Udvalget anbefaler at indføre en ordning for indsamling af haveaffald med AffaldPlus som operatør. Punkt 2. Udvalget anbefaler at indføre en ordning for indsamling af storskrald med AffaldPlus som operatør. Punkt 3. Udvalget anbefaler at ordningen kan træde i kraft pr. 1. januar 2019 eller snarest derefter. Punkt 4. Anbefales godkendt. Beslutning i Økonomiudvalget den Klima- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt efter afstemning: V Henrik Hvidesten O Per Nørhave V Klaus Hansen A Per Flor B Torben Lollike F Britta Nielsen Ø Henrik Kjær C Finn Andersen A Sadik Topcu For x x x x x x x x Imod x Undlod

76 Side Ringsted Kommunes Trafiksikkerhedsråd (KMU) Åben sag Sagsid: 18/1378 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Forslag til revideret kommissorium for Ringsted Trafiksikkerhedsråd (29799/18) 2 Bilag 2 - Notat om evaluering af Ringsted Kommunes trafiksikkerhedsråds virke i perioden (29801/18) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling X x Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Ringsted Kommunes Trafiksikkerhedsråds skal efter hver valgperiode udarbejde en evaluering af rådets arbejde. På baggrund af evalueringen udarbejdes en anbefaling til rådets videre arbejde. Byrådet skal derfor træffe beslutning om trafiksikkerhedsrådets anbefaling kan godkendes samt godkende ændringerne i kommissoriet og rådets forslag til sammensætning af den kommende periode. Beskrivelse af sagen Det seneste trafiksikkerhedsråd skulle bestå af 23 medlemmer fra såvel kommunale som eksterne parter, der var dog enkelte parter, der valgte ikke at deltage i rådets arbejde. Ifølge kommissoriet var rådets arbejde forankret i medvirken til udarbejdelse af bl.a. en ny trafikhandlingsplan, trafikplan for Ringsted Syd mm. Forslag til nyt kommissorium Administrationen foreslår, at det tidligere udarbejdede forslag til kommissorium for Ringsted Kommunes Trafiksikkerhedsråd følges, dog med de ændringer der fremstilles herunder. Det foreslåede kommissorium forefindes i Bilag 1. Derudover vil den tidligere sammensætning af trafiksikkerhedsrådet forsøgt genetableret. Den foreslåede sammensætning findes i kommissorieforslaget. Parter, der tidligere ikke ønskede at deltage i rådets arbejde, vil blive spurgt igen. I forhold til seneste kommissorium er der lagt op til følgende ændringer. De beskrives herunder. Beskrivelse af nyt forslag Under formål: Trafiksikkerhedsrådet skal bidrage til at forbedre trafiksikkerheden og trygheden på Argumentation Tidligere stod der kun trafiksikkerheden og trygheden på alle veje. Der har været mange henvendelser i sidste periode ang. Stier,

77 Side 76 alle veje og stier i Ringsted Kommune Under sammensætning: Herudover deltager: Vej- og Ejendomscenter, som sekretariat for trafiksikkerhedsrådet og som ansvarlig for projektering, anlæg, vejmyndighed, drift og vedligeholdelse af det kommunale vejnet Under sammensætning: Sætningen Første periode er frem til udgangen af 2017 er slettet. Under arbejdsform: Sekretariatet varetages af Vej- og Ejendomscenter hvorfor det er tilføjet. Tidligere varetog Teknik- og Miljøcenter sekretariatet samt vejmyndighedsopgaverne. Disse opgaver er flyttet til Vej- og Ejendomscenter under tidligere periode. Omtalt sætning er unødvendig, da der allerede står, at rådets medlemmer udpeges for en fireårig periode, svarende til den kommunale valgperiode. Tidligere varetog Teknik- og Miljøcenter sekretariatet. Denne opgave er flyttet til Vejog Ejendomscenter Skal kommunen have et trafiksikkerhedsråd? Erfaringer fra de seneste fire års arbejde med Ringsted Kommunes Trafiksikkerhedsråd viser, at det er relevant at have et forum, hvor interessegrupper, politikere og administration mødes i dialog og samarbejde om mest mulig trafiksikkerhed og tryghed for pengene. Der er udarbejdet et referat af trafiksikkerhedsrådets møder fra tidligere periode Bilag 2. Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at det forsat vil være relevant for trafiksikkerhedsarbejdet i kommunen, at der fremover er etableret et formelt trafiksikkerhedsråd. Rådet vurderes stadig at tage udgangspunkt i færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, Administrationen vurderer, at det er en fordel, at der er politisk repræsentation, da der dermed er et direkte bindeled mellem Byrådet og øvrige parter i rådet. Endeligt vurderer administrationen, at forslag til kommissoriet og sammensætning for rådet vil kunne danne grundlag for en konstruktiv dialog med interne og eksterne interessenter om trafiksikkerhedsarbejdet i kommunen. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at anbefalingerne for det kommende trafiksikkerhedsråds fremtidige arbejde godkendes, 2. at forslag til kommissorium og sammensætning for Ringsted Kommunes Trafiksikkerhedsråd godkendes, 3. at Klima- og Miljøudvalget udpeger to repræsentanter, heraf skal den ene påtage sig formandserhvervet og den anden skal være menigt medlem. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Punkt 1. Anbefales godkendt. Punkt 2. Anbefales godkendt.

78 Side 77 Punkt 3. Udvalget pegede på Torben Lollike (formandserhvervet) og Finn Andersen. Beslutning i Økonomiudvalget den Klima- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

79 Side Godkendelse af Grønt Råd (KMU) Åben sag Sagsid: 10/38 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Forslag til kommissorium januar december 2021 (25106/18) 2 Bilag 2 - kommissorium for Grønt råd (18107/14) 3 Bilag 3 - Ref af GR. møde den 30 august 2018 (36163/18) 4 Bilag 4 - Evaluering af arbejdet i Grønt Råd - Ringsted 2017 (25153/18) 5 Bilag 5 - Ref af GR møde 15. januar 2018 (25092/18) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal udvalget tage stilling til Grønt Råds forsatte virke samt nye kommissorium, som skal godkendes af Byrådet ved starten af hver byrådsperiode. Kommissoriet for januar 2018 december 2021 er vedlagt som bilag 1. Det seneste vedtagne kommissorium er vedlagt som bilag 2. Byrådet vedtog 9. juni 2008 at etablere et Grønt Råd i Ringsted Kommune, efter ønske fra en række organisationer. Beskrivelse af sagen Af det gældende kommissorie fremgår, at Grønt Råd i slutningen af hver byrådsperiode skal evaluere arbejdet og give anbefalinger til det nye Byråd om rådets fortsatte virke. Grønt Råd har på de sidste to møder, i august 2017 (bilag 3) og i januar 2018 (bilag 5) evalueret periodens arbejde. Ud fra dette arbejde er Forslag til Kommissorium for Ringsted Kommunes Grønne Råd for perioden januar december 2021 blevet udarbejdet (bilag 1). Af evalueringen (bilag 4) fremgår det bl.a. at: Rådet har i perioden haft mange spændende emner til orientering og debat. og Rådet skal være synligt inden for sit arbejdsområde, så råd og udvalg under Byrådet skal indtænke kompetencerne i Grønt Råd i debat og afklaring af emner inden for rådet arbejdsområde. Derudover ønsker Grønt Råd en endnu bedre dialog med politikerne. Konklusionen på, hvordan denne dialog kan styrkes, fremgår af Forslag til Kommissorium for Ringsted Kommunes Grønne Råd for perioden januar december 2021 : Ved året første møde inviteres formanden for Klima- og Miljøudvalget, hvor Rådet forelægger og diskuterer årets vigtigste sager, samt det kommende års forventede sager. På første (eller andet) møde i Grønt Råd, efter kommunalvalget, bliver det nye Klima- og Miljøudvalg inviteret

80 Side 79 til et møde, hvor Grønt Råd fortæller om arbejdet i rådet. Efter dette møde bliver kommissoriet for Det Grønne Råd fremlagt politisk til godkendelse. Grønt Råd ønsker en mindre ændring i rådets sammensætning, så Dansk Ornitologisk Forening fremadrettet bliver repræsenteret i rådet. Inddragelse og høring Ingen høring. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at det vil få konsekvenser for administrationens fremtidige samarbejde med de enkelte organisationer, hvis Grønt Råd ikke skal fortsætte. Tilmed vurderes det, at både administrationens og politikernes mulighed for dialog og sparring vil blive forringet. Administrationen vurderer, at Grønt Råds arbejde og dialogen imellem de enkelte organisationer generelt skaber en større forståelse for hinandens synspunkter, hvilket også fremover vil føre til et styrket samarbejde omkring Ringsted Kommunes indsatsplaner. Rådets fortsatte virke og intentioner i det nye kommissorium, om tættere kontakt til politikerne, stemmer fint overens med den politiske vision om medbestemmelse og medansvar. Derudover vurderer administrationen, at der har været et konstruktivt samarbejde i og med Grønt Råd i den foregående byrådsperiode. Rådet har bidraget engageret til planer og projekter i kommunen, og der er fortsat stor interesse fra organisationernes side for at deltage i Grønt Råd. Derfor vurderer administration, at fortsættelsen af Grønt Råd er hensigtsmæssig. Ændringerne i kommissoriet vurderes at give et godt grundlag for det videre arbejde. Kredsen af medlemmer bliver større, ved at DOF bliver medlem af rådet. Kommunikationen mellem rådet og politikerne vil blive styrket, for det første ved, at der afholdes et årligt møde mellem rådet og Klima- og Miljøudvalgsformanden, og for det andet ved, at Klima- og Miljøudvalget i starten af hver nye byrådsperiode inviteres til et møde, så Grønt Råd kan informere om, hvordan rådet kan bidrage til den fortsatte udvikling i Ringsted Kommune. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at det Grønne Råd fortsætter i byrådsperioden , 2. at Kommissorium for Ringsted Kommunes Grønne Råd for perioden januar december 2021 godkendes. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt. Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt.

81 Side Evt. salg af matr. nr. 25A og 24A, Vigersted by, Vigersted (PBU) Lukket sag Sagsid: 18/1115 Sagen afgøres i: Byrådet

82 Side Vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 8 og Lokalplan 289 for Boliger på Dampmøllen (PBU) Åben sag Sagsid: 16/20797 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Kommuneplantillæg nr. 8.pdf (135358/17) 2 Bilag 2 - Lokalplan 289.pdf (136570/17) 3 Bilag 3 - Miljørapport tillhørende kommuneplantillæg nr. 8 og Lokalplan 289.pdf (142840/17) 4 Bilag 4 - Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af lokalplan 289 med tillæg 8 til Kommuneplan 2013 Boliger på Dampmøllen.pdf (142849/17) 5 Bilag 5 - Overvågningsprogram til Miljørapport til kommuneplantillæg 8 og lokalplan 292.pdf (142854/17) 6 Bilag 6 - Høringssvar Dampmøllen med introblad.pdf (148474/17) 7 Bilag 7 - Hvidbog for kommuneplantillæg 8 og Lokalplan 289.pdf (148472/17) 8 Bilag 8 - Forslag til kommuneplantillæg nr.8, supplerende høring.pdf (38406/18) 9 Bilag 9 - Forslag til lokalplan 289, boliger på Dampmøllen, supplerende høring.pdf (38407/18) 10 Bilag 10 - Tilrettet Miljørapport Kommuneplantillæg 8 og Lokalplan 289.pdf (38408/18) 11 Bilag 11 - Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering af KPT 8 og LP 289.pdf (38409/18) 12 Bilag 12 - Høringsvar fra supplerende høring af KPT8 og LP289.pdf (38410/18) 13 Bilag 13 - Hvidbog for supplerende høring af KPT 8 og LP 289, Boliger på Dampmøllen.pdf (38411/18) 14 Bilag 14 - Kommuneplantillæg nr.8 til Kommuneplan , med supplerende rettelser.pdf (38412/18) 15 Bilag 15 - Lokalplan 289, Boliger på Dampmøllen, med supplerende rettelser.pdf (38413/18) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges for at tage stilling til en endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan og Lokalplan 289 for Boliger på Dampmøllen. Bilagene til planforslagene er inklusiv de foreslåede rettelser fra hvidbogen.

83 Side 82 Beskrivelse af sagen Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 og Lokalplan 289 for Boliger på Dampmøllen blev besluttet udsendt i offentlig høring af Byrådet den 6. juni Planerne har været i offentlig høring den 14. juni 2017 frem til den 6. september Lokalplanområdet er omfattet af Kommuneplanens rammeområde 1B16. Tillæg nr. 8 til Kommuneplan (Bilag 1) har til formål at muliggøre nedrivning af de eksisterende bygninger, tilpasse den maksimale bygningshøjde til 20 meter fordelt på maksimalt etager, og fastlægge den maksimale bebyggelsesprocent til 130. Lokalplan 289 (Bilag 2) har til formål at sikre, at området anvendes til etageboliger med mulighed for serviceerhverv og liberalt erhverv. Formålet er endvidere mulighed for nedrivning af den eksisterende hjørnebebyggelse og direktørboligen, såfremt det erstattes af et konkret byggeprojekt af høj arkitektonisk kvalitet, samt at sikre bygningernes udtryk, såfremt de ikke nedrives. I tilknytning til kommuneplantillægget og lokalplanen er der i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) udarbejdet miljørapport (Bilag 3). Miljørapporten vurderer, hvordan planernes nye anvendelsesmuligheder vil påvirke miljøet samt beskriver, hvorledes påvirkningerne eventuelt skal håndteres. Efter høringen er der udarbejdet en sammenfattende redegørelse for Miljørapporten, som beskriver, hvorledes miljøhensynene er indarbejdet i lokalplanen (Bilag 4). Efter offentlighedsperioden er der kommet et bilag til miljørapporten i form af et overvågningsprogram (Bilag 5). Inddragelse og høring Planerne og Miljørapporten har været udsendt i offentlig høring i 12 uger i perioden 14. juni 6. september Høringsperioden er forlænget fra 8 til 12 uger grundet sommerferien. Planerne har været annonceret digitalt på kommunens hjemmeside. Naboer og andre med retslig interesse i planerne har desuden været underrettet direkte. Der er i høringsperioden afholdt borgermøde den 24. august På borgermødet deltog der ca. 60 personer. På mødet blev følgende emner vendt Bevaring af Dampmøllen med fokus på, at der ikke skulle være mulighed for nedrivning af møllebygningen (hjørnebygningen). Trafikafvikling på Hovmarksvej. Bebyggelsens udseende og omfang. I høringsperioden er der fremsendt 28 høringssvar til planerne og Miljørapporten (Bilag 6). Høringssvarene omhandler emnerne: Fjerne mulighed for nedrivning af Dampmøllebygningen (hjørnebygningen). Dette har ikke medført ændringer, da det ændrer på planens principper. Bevaring af Dampmøllebygningen (hjørnebygningen). Dette har ikke medført ændringer, da det ændrer på planens principper. Alternative forslag til anvendelse for at bevare Dampmøllebygningen. Dette har ikke medført ændringer, da det ændrer på planens principper. Bebyggelsens udseende i relation til områdets udtryk herunder materialer og virkemidler i facaden. Har medført øgede krav til brugen af virkemidler i facaden, så der sikres høj arkitektonisk kvalitet. Bebyggelsens omfang i forhold til bebyggelsesprocenten, højden og mængden af boliger. Dette har ikke medført ændringer, da det er en politisk afvejning mellem bebyggelsens relation til kvarteret og bygherres muligheder for udnyttelsesgrad.

84 Side 83 Trafik på omkringliggende veje, trafikafvikling i krydset og adgangsforhold. Det har ikke medført ændringer, da lokalplanen kun kan regulere de forhold, som er inden for lokalplanområdet og disse er medtaget i lokalplanen. Parkering. Dette har ikke medført ændringer, da det tidligere har været politisk behandlet. Støj. Dette har ikke medført nogen ændringer, da bygherre skal overholde gældende lovgivning i forhold til støj i boligerne og udearealer. Samtidig er det vurderet, at parkeringen til boligerne ikke vil overskride de vejledende støjgrænser. Udvidelse af lokalplanområdet. Dette har ikke medført ændringer, da det ændrer på planens principper. Bevaring af kastanjetræ. Dette har ikke medført ændringer, da træerne i området er blevet vurderet i forhold til bevaringsværdi, og der er stillet krav om genplantning ved fældning af kastanjen. Høringssvarene er behandlet i den vedlagte hvidbog (Bilag 7). Hovedparten af høringssvarene omhandler bevaring af Dampmøllen herunder fjernelse af muligheden for nedrivning (39 personer) samt bemærkninger til omfanget og antallet af etager (34 personer). I forhold til at bevare Dampmøllebygningen er der bl.a. henvisning til, at det er et historisk vartegn for byen, den er en markant del af bybilledet, og det er et vigtigt kulturmiljø for Ringsted. Der er desuden forslag til alternative anvendelser af bygningen, der kan gøre bygningen attraktiv i sin nuværende form og dermed udgå en nedrivning. Nogle af bemærkningerne henviser til Slots- og Kulturstyrelsens bemærkning om bevaring af Dampmøllen fra februar I forhold til bemærkninger om omfanget og antallet af etager er der nævnt, at det er for voldsomt, massivt og højt i forhold til områdets karakter, og byggeriet derfor ikke passer ind i området. Der er hertil kommet bemærkninger omkring tagudformningen (18 personer). Herunder et par bemærkninger om, at københavnertag ikke har relation til områdets karakter. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at Kommuneplantillæg nr. 8 og Lokalplan 289 er i overensstemmelse med kommuneplanens mål for Ringsted Bymidte, såfremt de relevante bygninger fjernes fra kommunens liste over bevaringsværdige bygninger i forbindelse med nedrivning. Administrationen vurderer, at Kommuneplantillæg nr. 8 og Lokalplan 289 forbedrer områdets attraktivitet, i kraft af mulighed for nybyggeri i høj arkitektonisk kvalitet, gode og tilstrækkelige udearealer, forbedring af forholdene for de omkringliggende naboer og mulighed for fremadrettet at øge trafiksikkerheden i Dampmøllekrydset. Borgernes bemærkninger vedrørende bevaring af Dampmøllen (hjørnebygningen), og bygningens mulige anvendelse er ikke medtaget i den endeligt indstillede plan, da disse bemærkninger berører planens principper. Ændringer heraf vil således resultere i et nyt lokalplanforslag, med en ny lokalplanproces og fornyet høring. Vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 8 og Lokalplan 289 er en politisk afvejning mellem målsætninger om en boligfortætning med høj kvalitet i bymidten, og på den anden side fortsat

85 Side 84 at sikre bevaringsværdige industriminder med betydelig kulturhistorisk og identitetsskabende værdi for Ringsted Kommune. Borgernes bemærkninger om tagform og højden af byggeriet hænger sammen. Det skyldes, at de forskellige tagformer har forskellige højder. Et saddeltag er således højere, grundet tagets rejsning, end et københavnertag. Det betyder, at københavnertaget giver mulighed for 6 etager indenfor en maksimalhøjden på 20 meter, hvorimod mansardtaget og sadeltaget umiddelbart vil kræve yderligere + 1,5 meter, hvis der stadig skal være mulighed for 6 etager. Se illustration nedenfor. Samtidig påvirker tagformen også udnyttelsen af den øverste etage, hvor københavnertag og mansardtag giver en højere udnyttelse af tagetagen end saddeltag. Se ligeledes illustrationen nedenfor. På borgermødet var der en generel kritik af, at byggeriet er for højt, der tillades for mange etager, og at der gives mulighed for københavnertag. Der er tre scenarier for hvordan, udfordringen med højden og tagformen kan håndteres. 1: at fjerne mulighed for københavnertag og fastholde maksimalhøjden på 20 m Københavnertag er ikke karakteristisk for kvarteret og Ringsted. Sadeltag er den primære tagform, men der findes også mansardtag i kvarteret. Bygherres kommentar hertil er, at konsekvensen er en etage mindre og dermed mindre udnyttelse af byggeriet, som kan få projektet til at falde. Administrationens vurdering er, at mansardtaget stadig er en løsning, men dog med lidt færre kvadratmeter på den øverste etage. Tagetagen kan eventuelt indrettes på alternativ vis. 2: at fjerne mulighed for københavnertag og øge maksimalhøjden til 21,5 m Hvis højden hæves, vil det kræve en supplerende høring på 14 dage af kommuneplantillæg, lokalplan og Miljørapport. Byggeriet vil være højere end andre bygninger i området.

86 Side 85 Administrationen vurderer, at afsnittet i miljørapporten omkring den visuelle påvirkning og skyggevirkninger vil kræve nye skyggediagrammer og visualiseringer af byggeriets udtryk, for at vurderer påvirkningen på det eksisterende miljø. Dette skal efterfølgende indarbejdes i lokalplanen, og der skal udarbejdes ny sammenfattende redegørelse af miljørapporten. 3: at fastholde mulighed for københavnertag og maksimalhøjden på 20 meter Det vil ikke ændre på indholdet i nærværende kommuneplantillæg, lokalplan eller Miljørapporten. Administrationen vurderer, at københavnertag ikke er typisk for kvarteret og Ringsted by, og byggeriet kan derved opfattes som usammenhængende i forhold til det omgivende miljø. Administrationen vurderer, at der er taget højde for de indkomne bemærkninger i det omfang, det er muligt uden at tilføje ændringer, som vil ændre på lokalplanens principper og dermed medføre udarbejdelsen af et nyt lokalplanforslag. Blandt andet er der strammet op på krav til bebyggelsens udseende, så den ønskede høje arkitektoniske kvalitet sikres i et nyt byggeri. Det fremgår af Miljørapportens sammenfattende redegørelse, at miljøhensynene er indarbejdet i lokalplanen, og der er således ikke en væsentlig miljøpåvirkning ved gennemførelse af planen. Dog er der indkommet en del bemærkninger til forslagets grundprincipper i forhold til nedrivningen af Dampmøllebygningen samt byggeriets højde og tagform. Det vil være en politisk beslutning, hvorvidt det ønskes at ændre på disse forudsætninger. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at Kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan vedtages uden ændringer, 2. at Lokalplan 289, Boliger på Dampmøllen, vedtages med de foreslåede ændringer. Supplerende sagsfremstilling Tilføjet høringsvar og tilhørende indhold til hvidbog. Det tilføjede høringsvar har ikke givet anledning til ændringer i lokalplanforslag 289 og kommuneplantillæg 8. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Torben Lollike bad om afstemning om bevarelse af administrationsbygningen. Forslaget faldt efter afstemning. V Per Roos (hjpero) V A Lisbeth Andersen (hjlika) A A Mette Ahm- Petersen (hjmeta) A V Timo Jensen (tije) V O Anders Weber (anwe) O B Torben Lollike (tlo) B Kisser Franciska Lehnert (hjkile) For x Imod x X X X X X Undlod

87 Side 86 Udvalget sender de indstillede planer tilbage til administrationen med henblik på at lave en ny høring i 14 dage ud fra et forslag om at hæve højden op til 21,5 meters højde og uden mulighed for københavnertag. Supplerende sagsfremstilling Plan- og Boligudvalget besluttede den 4. december 2017 at ændre i planforslagene og som følge heraf, at udsende planforslagene i 14 dages supplerende offentlig høring. De ændrede planforslag har således været i offentlig høring i perioden 2. februar 2018 til 16. februar Planforslagene har været i høring med de anbefalede rettelser fra hvidbogen og ændringer vedtaget i Plan- og Boligudvalget den 4. december Tillige er lokalplanforslaget tilrettet med mulighed for at anvende røde betontagsten, på baggrund af et ønske om ikke at være så ensidige i krav til nybyggeri. Ændringsforslagene fremgår af Forslag til kommuneplantillæg nr.8, supplerende høring (bilag 8) og Forslag til Lokalplan 289, Boliger på Dampmøllen, supplerende høring (bilag 9). Miljørapporten til planforslagene (bilag 10) er tilrettet på baggrund af ændringerne i planforslagene, men giver ikke anledning til ændring af miljøvurderingen og ej heller i den sammenfattende redegørelse (bilag 11). Planforslagene med tilhørende miljørapport har været annonceret digitalt på kommunens hjemmeside. Naboer til lokalplanområdet, indsigere fra første høring og andre med retslig interesse i planerne, er desuden blevet underrettet direkte. Under den supplerende høring er fremsendt 5 høringssvar (bilag 12), som overvejende er gentagelser af bemærkninger fra første høring, alle med afsæt i at bevare Dampmøllen. Der er ikke fremsendt høringsvar, som er imod Plan- og Boligudvalgets indstilling om, at tage mulighed for københavnertag ud af lokalplanen. Der er dog fremsendt nye bemærkninger i forhold til tagform og mulighed for beklædning af tagflader med betontagsten, jf. nedenstående: o Bemærkning om, at tillade fladere tag, nu hvor taghøjden er øget, med reference til historiske industribygninger, som nybyggeriet kan være inspireret af. Det indstilles, at lokalplanen ikke ændres, da administrationen vurderer, at planforslagets mulige tagformer er godt afstemt i forhold til omgivelserne. o Bemærkning om, at anvendelse af røde betontagsten er i strid med kravet om kvalitetsbyggeri indenfor lokalplanområdet. Det indstilles, at lokalplanen ændres, så tagbeklædning kun kan bestå af røde tagsten i tegl på synlige tagflader. Dette, da administrationen medgiver, at anvendelse af røde betontagsten kan være problematisk ved målsætning om kvalitetsbyggeri. Derudover vurderer administrationen ikke, at den øgede økonomiske udgift til tegl kan være afgørende for realisering af nybyggeri set ud fra en totaløkonomisk betragtning. Høringssvarene er behandlet uddybende i hvidbog fra den supplerende høring (bilag 13) De gentagne høringsvar om ikke at nedrive Dampmøllen, er planernes grundprincipper. Det er en politisk beslutning, hvorvidt det ønskes at ændre på disse grundlæggende forudsætninger for planerne. Med de indstillede ændringer vil de endelige planer fremstå som følgende bilag: Kommuneplantillæg nr.8 til Kommuneplan , med supplerende rettelser (bilag 14), hvor den maksimale taghøjde er øget fra 20 meter til 21,5 meter.

88 Side 87 Lokalplan 289, Boliger på Dampmøllen, med supplerende rettelser (bilag 15), hvor den maksimale taghøjde er øget fra 20 meter til 21,5 meter, mulighed for københavnertag er taget ud, og kun tegl kan anvendes som tagbeklædning. Direktionen indstiller, 1. at Kommuneplantillæg nr.8 til Kommuneplan , med supplerende rettelser (bilag 14) vedtages med de forslåede ændringer, 2. at Lokalplan 289, Boliger på Dampmøllen, med supplerende rettelser (bilag 15) vedtages med de foreslåede ændringer. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Der stilles forslag om, at lokalplanen kan indeholde bestemmelse om at tagmateriale kan være enten tegl eller beton frem for kun tegl. A Per Flor (pefl) A V Line Lynnerup (lily) V A Lisbeth Andersen (lika) A O Daniel Nørhave (hjdan) O C Lars Tegl Rasmussen (latr) C Ø Henrik Kjær (henkj) Ø For x x x Imod x x x Undlod Forslaget faldt efter afstemning. Herefter blev indstillingen anbefalet godkendt. Ej til stede: Timo Jensen Beslutning i Økonomiudvalget den Finn Andersen stillede forslag om, at lokalplanen kan indeholde bestemmelse om at tagmateriale kan være enten tegl eller beton frem for kun tegl. V Henrik Hvidesten O Per Nørhave V Klaus Hansen A Per Flor B Torben Lollike F Britta Nielsen Ø Henrik Kjær C Finn Andersen A Sadik Topcu For x Imod x x x x x x x x Undlod Herefter blev der stemt om direktionens indstilling, som blev anbefalet godkendt. V Henrik Hvidesten O Per Nørhave V Klaus Hansen A Per Flor B Torben Lollike F Britta Nielsen Ø Henrik Kjær C Finn Andersen A Sadik Topcu For x x x x x x Imod x x Undlod x

89 Side 88 Britta Nielsen og Henrik Kjær stemte imod med begrundelsen, at det ønskes at de bevaringsværdige bygninger ikke nedrives. Henrik Kjær ønsker endvidere at der bygges med rød tegl, såfremt der bygges nyt.

90 Side Rengøring pr. 1. januar beslutning om konkurrenceudsættelse eller hjemtagelse (PBU) Lukket sag Sagsid: 17/22466 Sagen afgøres i: Byrådet

91 Side Stillingtagen til salg af Bastionen 10 (PBU) Lukket sag Sagsid: 18/4319 Sagen afgøres i: Byrådet

92 Side Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til asbestsanering af tagrum på bygning 64 (PBU) Åben sag Sagsid: 17/25294 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Byrådet skal med denne sag tage stilling til anlægsbevilling til udgifter til asbestsanering af tagrummet på bygning 64, Byskovskolens afd. Benløse, Præstevej 19. Beskrivelse af sagen I forbindelse med en igangværende renovering af Bygning 64 er der fundet asbestforurenet isolering på det samlede gulvareal på 1693 m² i tagrummet. Tagrummet indgår i renoveringen, idet der skal udskiftes et ventilationsanlæg, som er placeret i tagrummet, og hvor der skal bores huller gennem gulvarealet til de underliggende lokaler. Renovering af Byskovskolens afd. Benløse er i gangsat efter beslutning i Byrådet den 13. marts. 2017, punkt 11. Baggrunden er, som beskrevet i Byrådets dagsorden af 21. juni 2016, punkt 28, at gasbetondækket i bygning 64 flere steder har omfattende afskallinger i undersiden af dækket. Bygningen er rømmet, og eleverne har været genhuset i pavilloner siden sommeren Renovering af bygning 64 er igangværende og følger tidsplanen med planlagt aflevering ultimo I forbindelsen med ventilationsarbejdet i bygningens tagrum, er der konstateret rester af asbestholdigt eternitskifer på isoleringen i hele gulvarealet. De brudte stykker af eternitskifter må formodes at stamme fra en tagrenovering foretaget i Da det er brudte tagstykker, og asbesten er frigjort, kræves en totalsanering af tagrummet for at overholde miljøkravene. I forbindelse med vurdering af sagen er der foretaget stikprøver over det samlede gulvareal, og prøverne er vurderet positive for asbest. Administrationen har, i samarbejde med rådgivere, vurderet om tagrummet skal totalsaneres eller alternativt lukkes og forsegles uden sanering. Vurderingen er, at en lukning og forsegling af loftrummet medfører:

93 Side 92 - at den planlagte og allerede bestilte ventilationsløsning må afbrydes, og der skal bestilles decentrale anlæg, som skal opsættes i klasserummene. Denne ændring betyder, at tillægsprisen for det decentrale anlæg er væsentligt større end det fradrag, der kan gives for den igangsatte centrale ventilation. Rådgiverne har ved projekteringen vurderet, at den centrale ventilation er den bedste løsning, - at alle øvrige tekniske installationer (ledninger mv.) enten skal fjernes eller rummet kun må tilgås iført specieludstyr ifølge arbejdsmiljøreglerne, - at der er endnu ikke vurderede omkostninger ved at forsegle loftrummet. Administrationen og rådgiverne vil derfor anbefale, at fjerne det asbestforurenede isoleringsmateriale. Rådgiverne har udarbejdet en handlingsplan for fjernelsen af asbesten, og denne handlingsplan indgår nu i et udbud til 3 underentreprenører. Udbuddet foretages af hovedentreprenøren på renoveringsprojektet. Såfremt Byrådet på mødet den 9. april 2018 beslutter, at tagrummet skal saneres, vil dette betyde at hovedtidsplanen med aflevering ultimo 2018 formodes overholdt. Der vil være forsinkelser på delaflevering med ca. 4 uger fra den 9. april Dette skyldes, at delafleveringerne er afhængige af arbejdet i tagrummet. Forsinkelserne vedrører bibliotek og toiletter, som tidligst kan tages i anvendelse af skolens brugere i uge 25, medens gymnastiksalen med tilhørende omklædning tidligst kan tages i anvendelse af skolens brugere og fritidsbrugere i uge 36. Nedenstående er opstillet 2 alternativer til løsning af asbestsanering: Sanering af et areal på 1488 m 2, som er det areal, hvor der etableres ventilationsanlæg - øvrige areal aflukkes. Arealet, som aflukkes, er til dels skunk og til dels et areal langs kanten af gymnastiksalens depotrum, hvor ventilationskanalerne allerede er ført i loftet af de underliggende lokaler. Asbestsanering, kr. eksl. moms Reetablering af isolering, kr. eksl. moms Ny gangbro over isolering, kr. eksl. moms Total, kr. eksl. moms Total sanering hele loftrummet på m 2 ingen asbest tilbage En del af tagrummet er skunk, og skal isoleres nedenfra. Derfor skal loftplader pilles ned. Asbestsanering, kr. eksl. moms Reetablering af isolering, kr. eksl. moms Ny gangbro over isolering, kr. eksl. moms Nye loftplader, kr. eksl. moms Total, kr. eksl. moms Det er ikke muligt at finansiere dette beløb af byggeprojektet. I forhold til hovedentreprenørens tilbud er projektet i forvejen planlagt til alene at opfylde minimumskravene. Pt. er der kr. til rådighed i posten for uforudsete udgifter. Men da der kun er afviklet ca. en fjerdel af renoveringsforløbet, vurderer rådgiverne, at det vil være risikabelt at disponere over disse midler på et så tidligt tidspunkt i forløbet.

94 Side 93 Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Der søges en anlægsbevilling til udgifter på 1,433 mio. kr. til totalsanering af tagrummet på bygning 64 på Byskovskolens afd. Benløse. Der er ikke afsat rådighedsbeløb til asbestsanering i budgettet. Anlægsbevillingen søges i stedet finansieret ved at overføre uforbrugte og udisponeret rådighedsbeløb fra følgende projekter: Anlægsprojekt Beløb (kr.) 1 PCB- undersøgelsespulje (anlægsnr. 117) 0,140 mio. 2 Vedligeholdelsesefterslæb kommunale skoler (anlægs nr. 238), fremrykning af rådighedsbeløb fra 2019 til ,293 mio. Restrådighedsbeløbet i 2019 udgør herefter 3,550 mio.kr. I alt: 1,433 mio. Vurdering Det er administrationens vurdering, at tagrummet bør asbestsaneres. Hvis ikke tagrummet asbestssaneres, skal tagrummet lukkes og forsegles. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da - der på trods af forseglingen vil være behov for at komme på loftrummet med jævne mellemrum, hvilket kræver særlige arbejdsmiljømæssige forbehold, - en lukket tagrum vil medføre, at den decentrale ventilation, som er placeret i tagrummet, ikke kan gennemføres. Den decentrale ventilation vurderes af rådgiverne at give den bedste løsning. Ligeledes vil der pga. det igangværende arbejdes fremskredne stadie, være et økonomisk tab ved at ændre den projekterede og bestilte løsning. Det er administrationens vurdering, at tagrummet bør totalsaneres, alternativt kun de m 2, hvor der etableres ventilation. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at tagrummet over bygning 64 totalsaneres for asbest, 2. at der gives en anlægsbevilling på 1,433 kr. mio. til saneringsarbejdet, 3. at anlægsbevillingen finansieres dels ved at fremrykke et udisponeret rådighedsbeløb på 1,293 mio. kr. fra anlægsprojektet Vedligeholdelsesefterslæb kommunale skoler fra 2019 til 2018, og dels ved at overføre udisponeret rådighedsbeløb på 0,140 mio. kr. fra PCB-undersøgelsespuljen.

95 Side 94 Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Indstilles godkendt med den bemærkning, at udvalget finder det uhensigtsmæssigt, at finansiere anlæg i 2018 med midler fra budget Ej til stede: Timo Jensen Beslutning i Økonomiudvalget den Plan- og Boligudvalgets bemærkning tages til efterretning. Direktionens indstilling anbefales godkendt.

96 Side Anlægsbevilling til ESCO tiltag på skoler (PBU) Åben sag Sagsid: 17/3057 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Projektforslag til skoler (40979/18) 2 Bilag 2 - Forventet udførelse af tiltag i (40973/18) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Byrådet skal med denne sag tage stilling til, hvilke skoler og tiltag på skoler, som skal prioriteres til udførelse af ESCO-investeringer i Derudover skal Byrådet tage stilling til anlægsbevilling til ESCO-investeringer på de udvalgte skoler og de udvalgte tiltag på skolerne. Beskrivelse af sagen Byrådet besluttede den 12. marts 2018, punkt 11, at ESCO-projektet skal videreføres fra Fase 1 - Energianalyse til Fase 2 Entreprise og Fase 3 - Garanti. I den forbindelse besluttede Byrådet også, at arbejdet skal påbegyndes på skolerne i Derudover at Byrådet i løbet af 2018 skal tage stilling til hvilke bygninger, som skal prioriteres i 2019, og at der i 2019 tages stilling til, hvilke bygninger, som skal prioriteres i I Efteråret 2017 udførte Kemp & Lauritzen energianalyse på 62 kommunale ejendomme, og dette resulterede i en hovedrapport, som Ringsted Kommune modtog januar Ved analysen blev alle potentielle energireducerende tiltag beskrevet, og det resulterede i sammenlagt 516 energibesparende tiltag for sammenlagt 141,5 mio.kr. Ved Budgetaftalen 2018 blev der afsat en ramme til ESCO-energirenovering på sammenlagt kr. 75 mio. fordelt med kr. 25 mio. i hvert af årene 2018, 2019 og For skolernes vedkommende viser energianalysen, at der er energireducerende potentialer for en investering kr. 63,2 mio. Formålet med nærværende sag er, at Byrådet skal tage stilling hvilke skoler og hvilke tiltag på skolerne, der skal prioriteres i Valg af mulige projektforslag Administrationen kan ved gennemgang af energireducerende forslag på kommunens 10 skoler, pege på 3 mulige projektforslag: Projektforslag 1: Tekniske installationer, udvalgt belysning og klimaskærm Projektforslag 2: CTS og genopretning Projektforslag 3: 4 skoler og CTS

97 Side 96 Alle projektforslag opsummeres nedenstående og behandles uddybende i Bilag 1. Fælles for alle projektforslag er, at der etableres CTS på alle 10 skoler (CTS: Central Tilstandskontrol og Styring). Installering af CTS giver besparelser i sig selv og er forudsætningen for andre ESCO-tiltag, som kan give gode besparelser. CTS gør, at de tekniske servicemedarbejdere centralt kan styre og overvåge alle anlæg på alle skoler. Hermed kan de tekniske servicemedarbejdere tilpasse varme og ventilation til bygningens brug gennem dagen (efter antallet af brugere og hvilke fløje/bygninger, som er i brug). Ud over en energirigtig brug af bygningen medfører det også et bedre indeklima og komfort. CTS kan sammenkobles med f.eks. adgangskontrol, så anlæg selv tænder ved adgang til bygningen, hvis der er brugere i bygningen uden for normal driftstid. Når administrationen ønsker, at der etableres CTS på alle 10 skoler, har det 3 formål: 1. At styring og overvågning af de tekniske anlæg kan foretages centralt 2. At der skabes et grundlag for senere at bygge videre med andre ESCO-tiltag, da styring og overvågning er forudsætningen for et ESCO-projekt 3. At det støtter målene i ejendomspolitikken I Ejendomspolitikken fremgår det bl.a. at: Ejendommene skal være sunde og miljørigtige. Derfor vil vi: Forsat overvåge og styre vand, varme, ventilation og lys centralt og automatisk for til stadighed at øge komfort og energieffektivisering. Ejendommen skal skabe sammenhængskraft mellem borgerne. Derfor vil vi: Deltage i udviklingen af de teknologiske muligheder og foreslå praktiske løsninger til at udvide brugen af en del af de kommunale arealer til at være 24/7 For alle 3 projektforslag gælder: - For at sikre midler til intern projektledelse, ekstern kvalitetssikring og uforudsete udgifter (primært asbest, PCB, bly samt evt. nødvendig opdatering af eksisterende installationer) er der kun foreslået investering op til kr. 23,5 mio. Såfremt det fulde beløb ikke bruges, overføres det resterende beløb til investeringer i det kommende år - Stort se alle projektforslag har positiv indflydelse på indeklima. - Efter en evt. godkendelse på Byrådsmødet 9. april 2018, vil der gå en periode med kontraktindgåelse, endelig projektering og bestilling af materiale. Derfor forventes implementering i gangsat omkring sommeren Afhængig af de forskellige tiltag kan det ikke forventes, at alt er etableret ved udgang af På bilag 2 er der en opgørelse over, hvor stor en andel det forventes at være implementeret i Projektforslag 1 Tekniske installationer, udvalgt belysning og klimaskærm Der er fokus på tekniske installationer på alle 10 skoler, herunder CTS. Desuden medtages teknikrumstiltag. Dette projekt vil i stort omfang kunne gennemføres i 2018 og til mindst mulig gene for brugerne på skolen. Ligeledes giver dette projektforslag den korteste tilbagebetalingstid.

98 Side 97 Klimaskærm er medtaget på nedenstående skoler, da der er et tiltrængt behov for dette. - Søholmskolen - Kildeskolen Samlet investering eksl. moms Samlet besparelse, pr år Simpel tilbagebetalingstid 23,4 mio. kr. 1,38 mio. kr. 16,9 år Belysning, kr Klimaskærm, kr Tekniske installationer, kr CTS og energistyring, kr Total, kr Projektforslag 2: CTS og genopretning Der udføres CTS på alle 10 skoler. Der udføres klimaskærmstiltag på følgende skoler: Campusskolen Kildeskolen Byskovskolen Afd. Benløse Valdemarskolen Pga. flere klimaskærmstiltag har dette projektforslag en relativ lang tilbagebetalingstid. Til gengæld bliver skolerne opgraderet vedligeholdelsesmæssigt og er koordineret med planlagte vedligeholdelsesmæssige opgaver. Tiltagene giver en synlig effekt af projektet. Men da klimaskærmsarbejde er delvis årstidsafhængigt og kræver en stor koordinering af hensyn til skolens brug, må det forventes at en del af opgaverne udføres i 2019 Samlet investering ekskl. moms Samlet besparelse, pr. år Simpel tilbagebetalingstid 23,2 mio. kr. 0,73 mio. kr. 31,8 år

99 Side 98 Klimaskærm, kr CTS og energistyring, kr Total, kr Projektforslag 3: 4 skoler og CTS Der udføres CTS på alle skoler. Der er desuden fokus på at få udført så mange energireducerende tiltag som muligt på nedenstående udvalgte skoler, der vil undergå en omfattende ESCO-renovering: Søholmskolen Kildeskolen Campusskolen Ådalskolen Søholmskolen og Kildeskolen er valgt ud fra, der er et stort behov for vedligeholdelse. Klimaskærm renovering er ikke kun påtrængt, men også nødvendig indenfor de kommende 2 år, da der ellers vil være følgeskader. Campusskolen og Ådalskolen er valgt ud fra, at disse skoler er velindrettede, og der derfor ikke forventes bygningsmæssige ændringer. Derfor vil der være stor stabilitet i de gennemførte ESCO tiltag. Tiltagene giver en synlig effekt af projektet. Men da klimaskærmsarbejde er delvis årstidsafhængigt og kræver en stor koordinering af hensyn til skolens brug, må det forventes at en del af opgaverne udføres i 2019 Samlet investering eksl. moms Samlet besparelse, pr år. Simpel tilbagebetalingstid 23,3 mio. kr. 1,01 mio. år 22,8 år Belysning, kr Diverse, kr