Greve Kommune. Tjørnelyhuset Selvejende PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 Greve Kommune Tjørnelyhuset Selvejende PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 6 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 10 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 14 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 21 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 24 6 AFSLUTNING 25

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Områdets fastsatte indledning Kære læser Velkommen til Karlsvognens Pædagogiske Lære Plan (PLP). Dette er en overordnet og fælles Pædagogisk Lære Plan for Karlsvognens institutioner, hvor de overordnede værdier, principper, læringsforståelse og - mål er beskrevet. Den Pædagogiske Lære Plan er et vigtigt arbejdsredskab for institutionerne. Den bruges i et stort omfang til at arbejde mere systematisk i den pædagogiske praksis, og til at de fælles refleksioner over det pædagogiske arbejde, bliver mere eksplicitte. Greve kommune har i november 2015 fået en Dagtilbudspolitik, indeholdende fem temaer: Trivsel og sundhed Leg og læring Plads til forskellighed Sammenhæng i børns liv Forældresamarbejde Disse temaer vil indgå i de Pædagogiske Læreplaner, som en del af vores praksis og som en rød tråd gennem vores arbejde. For yderliger beskrivelse af Temaerne se evt Greve kommunes hjemmeside eller på Børneintra. I Karlsvognen har vi stor glæde af at dele viden med hinanden på tværs af institutionerne, og kan se at en fælles platform styrker vores faglige diskussioner. Det er vigtigt at der er et lokalt ejerskab til PLPén, og forældre/bestyrelsen vil være bekendt med, og inddraget i de tanker, overvejelser og faglige refleksioner, der ligger bag den pædagogiske praksis. God læselyst. Illustration 1

4 1.2 Værdier Områdets fastsatte værdier

5 Vores overordnede fælles værdier er følgende: Med udgangspunkt i Greve kommunes værdi: Vi er en kommune, beskrives dette hos os, således: Vi tager udgangspunkt i det enkelte individ. - Det betyder bl.a. at hvert barn, forældre og medarbejder er forskellige, og har forskellige kompetencer og ressourcer. Fællesskab. - Vi vægter fællesskabet højt. Vi lægger vægt på, at indgå i et fællesskab med andre. Her kommer empati og solidaritet i spil, og evnen til, i et vist omfang, at tilsidesætte egne behov, for en højere sags tjeneste. For det enkelte barn gælder det, at de skal føle at de er en vigtig del af et fællesskab, og bidrager her til, i kraft af de kompetencer og ressourcer det enkelte barn har, og i kraft af de kompetencer og ressourcer der er i fællesskabet. Med udgangspunkt i Greve kommunes værdi: Vi er ambitiøse, beskrives dette hos os, således: Ambitiøse. - Vi vil gerne være de bedste til vores fag, og skabe de bedste rammer og betingelser for medarbejdere og børn. Både børn og voksne skal være den bedste udgave af sig selv, og vi tager afsæt i en ressourcetilgang. Her tænkes uddannelse og kompetenceudvikling og de bedste læringsmiljøer for børnene. Med udgangspunkt i Greve kommunes værdi: Vi tager ansvar, beskrives dette hos os, således: Vi er anerkendende i vores tilgang til andre mennesker. - Vi er alle som mennesker, forskellige, og oplever verden forskelligt. Det er en menneskeret. Ved uenigheder blandt voksne, vil dialog, nysgerrighed og interesse i et andet perspektiv, være vejen frem, for gensidig forståelse. I forbindelse med børn der f.eks. slår, vil handlingen ikke anerkendes, men vi vil søge at finde ud af, hvorfor barnet slår/bider etc. Forskellighed bidrager til udvikling. - Vi lægger stor vægt på, at vi er forskellige, og dermed kan bidrage og bibringe hinanden nye perspektiver og handlemuligheder. Vi værdsætter diversitet og de mange forskellige mennesker der er i vores bestyrelser. Vi er med til at udvikle tilbuddene til børn med særlige behov, og arbejde inkluderende, så alle oplever mulighed for at indgå i det store fællesskab.

6 1.3 Pædagogiske principper Områdets fastsatte pædagogiske principper 1. Princip: At vi støtter udviklingen af barnets selvværd 2. Princip: At have medbestemmelse 3. Princip: At udvikle gode sociale færdigheder 4. Princip: At kunne indgå i et fællesskab, og kunne se situationer udfra forskellige pespektiver, og alle er lige meget værd 5. Princip: At tænke sammenhængende om barnet, og hele dets liv 6. Princip: At have et tæt bestyrelsessamarbejde, forældresamarbejde og familieinddragelse 7. Princip: At være autentiske voksne der drager omsorg for det enkelte barn 8. Princip: At støtte barnets læring i alle hverdagssituationer 1.4 Læringsforståelse Områdets fastsatte læringsforståelse Hvad forstår vi ved "Læring": I dagtilbud, når vi taler om børn i 0-6 års alderen, forstår vi læring som en forandringsprogces, der udvikler barnets kompetencer, f.eks ny viden, selvindsigt eller færdigheder. Læring foregår hele tiden og er overalt: I vores daglige rutiner, i planlagte voksenstyrede aktiviteter og ikke mindst i den frie leg, hvor børnene selv sætter dagsordenen og indholdet. Børn udvikler sig/lærer hele tiden, og tilegner sig løbende nye kompetencer. Disse kompetencer, nye viden og færdigheder skal afprøves og bearbejdes. Børn lærer når de leger. I legen læres vigtige sociale kompetencer så som at vente, dele, forhandle, løse konflikter m.v. I den pædagogiske praksis, både den voksenstyrede og den frie selv-valgte leg, er der opmærksomhed omkring at børnene har forskellige præferencer for læring og udvikling. Nogle børn kan lide at lege vildt, og har brug for meget plads, andre er mere stille. Nogle har brug for at se ting, andre for at føle, høre eller lugte, og andre igen gennem bevægelse. Det er det pædagogiske personales opgave at sørge for at alle områder så vidt muligt tilgodeses, i tilrettelæggelsen af det bedste læringmiljø for børnene. Det pædagogiske personale har opmærksomhed omkring, hvilken position de indtager i forhold til børnenes udvikling/læring. Vi taler om "de tre læringsrum": 1.Den voksne går foran barnet (bestemmer indhold af aktivitet/voksenstyret, f.eks en sangleg), 2.ved siden af barnet (støtte i aktiviteten, f.eks. viser fagter i sanglegen) eller 3.bagved barnet (den selv valgte aktivitet,f.eks. børnene vælger selv sang og fagter). Børnenes læring tilegnes bedst, når de mødes med åbenhed, nysgerrighed og alderssvarende/udviklingsmæssige udfordringer. Derfor har børn brug for, og krav på engagerede voksne, der er nærværende, som udviser ansvarlighed, og som børnene kan styre efter og lade sig inspirere af, hvis de har brug for støtte eller vejledning i deres læring/udvikling. Det pædagogiske personale skal sørge for at børnene har mulighed for at fordybe sig i egen leg og at præsentere børnene for nye ting. De skal se hvad der optager børnene og støtte og opmuntre børnene i at følge egne initiativer og interesser. Når vi arbejder inkluderende indebærer det at vi er indstillet på at undersøge om vores praksis muliggøre deltagelse af alle, både børn og voksne, samtidig med en accept af, at tænke anderledes om almenpædagogikken og praksis i instituitionen. Ansvaret for børns læringudvikling foregår i tæt samarbejde med forældrene, sammen er vi ansvarlige for børnenes læring bliver så optimal og god som muligt.

7 Illustration 2

8 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Områdets fastsatte overordnede læringsmål: Alsidig Personlig udvikling: Barnet støttes i at mærke egne behov og forstå sig selv. Kende til måden det selv reagerer på i forskellige situationer, og mærke egne grænser, ønsker og kunne sige til og fra (relaterer sig til alle fem temaer i DTP). Sociale kompetencer: Barnet skal have mulighed for at være en del af et fællesskab, få udviklet deres empatiske kompetence og lære at afkode de sociale spilleregler der finder sted mellem mennesker (relaterer sig i særlig grad til tema 1,2 og 3 i DTP). Sproglig udvikling: Barnet støttes i at bruge sproget på mange forskellige måder. (Relaterer sig til tema 2 og 5). Krop og bevægelse: Barnet skal have mulighed for at bevæge sig og udfolde sig fysisk og dermed bane veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå sig selv, både fysisk og mentalt (Relaterer sig særligt til tema 1, 2 og 3 i DTP). Naturen og naturfænomener: Barnet skal have naturoplevelser, der bidrager både til den følelsesmæssig, mentale og fysiske udvikling. Naturen bruges som eksperimentarium og legerum så det danner grundlag for en varig interesse, respekt og ansvarlighed (Relaterer sig til tema 1 og 2). Kulturelle udtryksformer og værdier: Barnet stifter bekendtskab med forskellige kulturer og andre måder at leve og præsenteres for forskellige udtryksformer (Relaterer sig til tema 3, 4 og 5 i DTP). 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Områdets fastsatte læringsmål for børn med særlige behov:

9 Alsidig personlig udvikling: Støtte barnet i at forstå sig selv, og kunne give udtryk for følelser, ønsker og behov, samt glæde og vrede. I særlig grad varetage udviklingen af barnets selvværd, så det føler sig værdsat på lige fod med andre. Sociale kompetencer: Barnet skal have mulighed for at indgå i sociale relationer og fællesskaber, således barnet oplever at det har en betydning. Sproglig udvikling: Barnet støttes i at kunne udtrykke sig verbalt, i forhold til følelser, ønsker og behov. Krop og bevægelse: Barnet skal have mulighed for at bevæge sig og udfolde sig fysisk og dermed bane veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå sig selv, både fysisk og mentalt. Vi har særlig opmærksomhed på de fysiske rammer i forhold til børn med særlige behov. Naturen og naturfænomener: Barnet skal have naturoplevelser, der bidrager både til den følelsesmæssig, mentale og fysiske udvikling. Naturen bruges som eksperimentarium og legerum så det danner grundlag for en varig interesse, respekt og ansvarlighed. Kulturelle udtryksformer og værdier: Barnet stifter bekendtskab med forskellige kulturer og andre måder at leve og præsenteres for forskellige udtryksformer. 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Områdets fastsatte metoder og aktiviteter til inklusion: Vi tilrettelægger det inkluderende arbejde med børn med særlige behov, efter de individuelle udfordringer/behov det enkelte barn måtte have. Nogle vil have glæde af at kunne trække sig tilbage og have en "stille-stund" andre kan have brug for at indgå i en-til-en relation i en tid. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og synliggør det. Vi kan opleve at børn med særlige behov kan have særlig glæde af en god forberedelse af de aktiviteter vi laver, da forudsigeligheden kan være medvirkende til at skabe tryghed for barnet. Vi indretter vores fysiske og psykiske rum, efter behov i den samlede børnegruppe.

10 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Områdets fastsatte overordnede sprogindsats: I alle institutioner er der sprogansvarlige, der sikrer fokus på det daglige arbejde med de sproglige kompetencer. I udvikling af det gode sprog, har vi fokus på den daglige kontakt der finder sted hele tiden. Den sproglige udvikling foregår i høj grad i alle hverdagsaktiviter. Derfor er det vigtigt at give tid til at lade barnet udtrykke sig, og ikke skynde på det, eller rette hvis noget er forkert, men i stedet benævne det rigtige. De voksne er rollemodeller for et godt sprog. 4 af Karlsvognens institutioner er med i "Styrk Sproget", et landsdækkende indsatsområde, et projekt der har til formål at løfte den sproglige faglighed, særlig i forhold til fler-sprogede børn. Dette projekt skal snart evalueres og afsluttes. Arbejdet med det videre forløb vil fortsætte. Vi benytter os af Greve kommunes talepædagoger og ressourcepædagoger. 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets fastsatte arbejde med overgange: Målet er: At skabe tryghed for børnene og forældrene ved overgangen. At overlevere vigtige oplysninger, med henblik på at det enkelte barns særegenhed og liv. At vi tænker børnene holistisk (det hele barn/menneske - 24/7, - ikke kun institutionstid, altså hele dagen). At stifte bekendtskab med, hvordan den nye verden er, som barnet skal indtræde i. At der er god og tæt dialog med de nye primære voksne. At der er åbenhed og imødekommenhed overfor besøg både i dagtilbud og skole. Vi benytter Greve kommunes "Dialog-profil" i forbindelse med overgange fra vuggestue til børnehave, og fra børnehave til SFO. Forældrene inviteres til at udfylde dialogprofilen, som kvalificerer vores samtaler om børnene. Det sikre at væsentlige og relevante oplysninger videregives til nye omsorgspersoner, efter aftale med forældrene. 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets fastsatte metoder og aktiviteter for arbejdet med overgange og sammenhæng:

11 Vi har velkomstbreve/folder, som formidles til forældre når deres barn starter i institutionen. Vi formidler muligheden om at søge oplysninger via Børneintra, til forældre, så der kan indhentes viden om det nye sted. Vi søger viden om det nye sted, så der er mulighed for at benytte de metoder og eventuelt aktiviteter der arbejdes efter. Der er tæt kontakt til det nye sted barnet skal hen. Der aflægges besøg det nye sted, og andre gange inviteres nye primære voksne til at besøge barnet i dets trygge /vante omgivelser. Vi målretter aktiviteterne i instituionerne, så barnet får den bedste forberedelse til at kunne indgå i det nye miljø. Alle steder holdes der overleveringssamtaler, med forældrenes accept, bl.a. med udgangspunkt i dialogprofilen. For at skabe sammenhæng i barnets liv, benyttes forskellige relevante metoder. Det kan bl.a. være i form af en fysisk mappe/bog/kuffert, men også i højere grad ved inddragelse af ny teknologi. Illustration 3

12 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: Tjørnelyhuset er en 0-6 års institution med en gennemsnitsnormering på 115 børn, svarende til 33 vuggestuebørn og 49 børnehavebørn. Vuggestuen har i øjeblikket 30 børn i alderen 0-2 år. Tjørnelyhuset består af 2 særskilte huse med 2 store sammenhængende legepladser. Vi ligger i Hundige området, tæt ved skole og motorvej. Tjørnelyhuset er en del af Karlsvognen, som består af 7 selvejende institutioner under Børneringen. Vuggestuen består af et stort fællesrum med 3 omkringliggende stuer. Der kan være op til 11 børn på hver stue. Personalet: Der er ansat 5 pædagoger og 4 pædagogisk medhjælper. Vi har børn med mange forskellige behov og kulturelle baggrunde, derfor lægger vi stor vægt på at imødekomme disse. Fælles for alle vores børn er, at de har behov for at udvikle deres personlige og sociale kompetancer. Børnene lærer her, at vi alle er forskellige og har forskellige muligheder og potentialer. Igennem anerkendende og reskektfulde relationer oplever barnet, at det på forskellige vis kan være en del af et fællesskab også i de situationer, hvor barnet af forskellige årsager ikke er i stand til at imødekomme de krav, der normalt bliver stillet til børn på samme alderstrin. Dermed oplever barnet ikke en eksklusion men en inklusion. I samarbejde med forældre benytter vi os af de muligheder, der er stillet til rådighed i Greve Kommune så som PPR, ressourcepædagoger, tværfaglige grupper og Familieværkstedet. Her kan personalet såvel som forældre få råd og vejledning i den enkelte situation. 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er følgende prioritering af de enkelte læreplanstemaer angivet: Alle læreplanstemaer har bidraget lige meget til børnenes udvikling. Kommentar

13 Vi har valgt at alle læreplanstemaerne som udgangspunkt prioriteres lige højt, da læring finder sted: - når børnene leger, under planlagte aktiviteter og i de daglige rutiner. - i relationen mellem det enkelte barn og i dets omgivelser (andre børn og voksne). - når barnet udforkser verdenen på egen hånd. Hvert enkelt tema indeholder således medlæring fra andre. Vi vægter alle temaer lige, dog berører vi mest Personlige kompetencer, Sociale Kompetencer og Sproglig udvikling, da de alle er konstante i hverdagen. Der lægges en del ressourcer i Karlsvognens fælles læreplans temaer: "Kulturelle udtryksformer og værdier" i foråret 14 med fokus på kendskab til alverdens lande og "Krop og bevægelse" i efteråret 14. Natur og naturfænomener vil i hverdagen være repræsenteret som medlæring og fokuspunkt. Gennem arbejdet med de 6 temaer har vi konstant fokus på "styrk sproget" med udgangspunkt i: Den voksne får "sat ord på", tegn til tale og dialogisk læsning. Formålet er at løfte fagligheden for tosprogede børn. 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Læringshistorier Praksisfortællinger Foto Video Barnets bog Iagttagelser/observationer Børnegruppen generelt:hjemmesidebørn med særlige behov:hjemmesiden Relationsskemaer Projektbeskrivelser og Analyse/refleksionsskemaer 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: TRAS LP SMTTE Læringshistorier Relationsskema Projektbeskrivelser og Analyse/refleksionsskemaer

14 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: Vi benytter Projektbeskrivelser og Analyse/refleksions skema som dokumentation, hvori selvrefleksion indgår som en evalueringsdel. Vi vil bruge disse til videre udvikling af projekter. Projekterne vil vi genbruge med ændringer. Ændringer som vi har gjort os i refleksionen/evalueringen ved stuemøder/personalemøder. Derudover har vi fokus på relationsskemaer i forhold til barn-barn relationen og barn-voksen relationen. Relationsskemaerne udfylder hvert personale ved hvert tredje personalemøde, hvorefter de diskuteres og evalueres, for at opnå den bedst mulige udvikling i den pædagogiske praksis med inklusion af alle børn som indsats. Illustration 4

15 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: I forhold til arbejdet med barnets alsidige personlige udvikling har vi fokus på barnets individuelle fysiske og psykiske udvikling, behov og særlige udfordringer og møder barnet hvor det er. Et godt selvværd har afgørende betydning for barnets mulighed for læring. Barnets identitet, selvopfattelse og selvtillid er vigtige elementer for at barnet har mulighed for generel læring og udvikling samt tilegne sig ny viden. For at kunne udvikle sig til et selvstændigt menneske, er det vigtigt at indgå venskaber og være en del af fælleskaber, føle sig værdsat og være en del af en fælles historie. Vi tilpasser hverdagens læringsmiljø gennem anerkendende og inkluderende pædagogik i forhold til det enkelte barn og børnegruppen som helhed. Vi arbejder fokuseret på at se det enkelte barns potentialer i et voksenstyret læringsmiljø, hvor vi går foran og hjælper barnet til at få egne erfaringer med handlemåder og udtryksformer og give barnet de bedste forudsætninger for succesoplevelser. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Vi vil: Styrke barnets selvværd: Vi møder barnet i trygge og sociale rammer, hvor det har mulighed for at udtrykke sig ud fra de færdigheder det har. Sikre at barnet får en positiv selvopfattelse og tillid til andre mennesker Udvikle selvstændige og selvhjulpne børn: Give plads til at barnet udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer der selv kan tage initiativ. Udvikle Jeg stærke børn. Skabe mulighed for at barnet oplever sig som værdifuld deltagere og medansvarlig i et socialt og kulturelt fællesskab. Styrke barnets forståelse for egne behov og evne til grænsesætning: Barnet skal have mulighed for at udtrykke sine behov og følelser, føle sig set og hørt. Barnet kan udfordre sig selv: Tilbyde barnet mange forskellige muligheder og udfordringer i hverdagen. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene fremstår glade,trygge, opsøgende og frimodige i samspil med børn og voksne.

16 2. Tegn: Børnene udviser selvbevidsthed og er klar over hvem de er. 3. Tegn: Børnene kan træffe valg og sige til og fra. Udviser evne til håndtere egne konflikter. 4. Tegn: Børnene er empatiske og udviser omsorg. Udvikler nye færdigheder. 5. Tegn: Børnene tager initiativ,udviser selvhjulpen adfærd. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi møder børnene med glæde anerkendelse og respekt. Barnet skal føle sig set, hørt og forstået 2. Tiltag: Vi skaber tæt tilknytning til en voksen, hvor der er tid til at lytte. 3. Tiltag: Vi har morgensamling med f.eks. Barnets hus, barnets familiebog, stuens billedbog og husvejen m.m.arbejder i små overskuelige grupper. 4. Tiltag: Vi medinddrager børnene hvor det er muligt og giver dem valg.støtter dem i konfliktløsning. 5. Tiltag: Vi opfordre og motivere børnene til at afprøve sig selv og udvikle deres nysgerrighed 6. Tiltag: Vi øver gennem hverdagsrutiner,badeværelse,frokost og graderrobe. 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber med andre mennesker. I samspillet mellem relationer og sociale kompetencer indgår tre vigtige elementer: empati, tilknytningsevne og sociale færdigheder. Børnene skal støttes i at etablere og fungere i fællesskaber. I vores hverdag arbejder vi med inklusion som fokus punkt, da vi mener at et inkluderende læringsmiljø vil medfører, at det enkelte barn føler sig som en del af fælleskabet.det er vigtigt for os at skabe et miljø, hvor det enkelte barn får mulighed for at deltage og indgå med de kompetencer barnet har, da det dermed lærer barnet at indgå i fællesskabet ud fra forskellige forudsætninger. Ved at arbejde inkluderende giver vi børnene rummelighed i forhold til, at alle bliver set og hørt. Samtidig lærer børnene, at give plads til hinanden i fællesskabet. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Dagtilbuddets overordnede mål:

17 Børnene udvikler sociale kompetencer til at indgå i fællesskaber: At sikre, at børnene anerkendes og respekteres som de personer de er, og de oplever at høre til i et fællesskab. Børnene kan danne venskaber: At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i Tjørnelyhuset uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes uden for. Børnene udvikler selvværd i samspil med andre: At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet.at de lærer at samarbejde med andre og deltage i de demokratiske beslutningsprocesser. Børnene kan udvise empatisk adfærd: At børnene lærer at vise omsorg og respekt for hinanden, udvikler empati og lære at føle med andre mennesker, samtidig med at de kan give udtryk for egne følelser. Børnene udvikler evne til tilknytning: Vi fremstår som kompetente voksne der møder vores børn med smil, glæde, interesse og omsorg. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene tar ansvar,indgår i forpligtende legefællesskaber,samarbejder. 2. Tegn: Udviser impati, forståelse og omsorg for hinanden.støtter og trøster. 3. Tegn: Børnene har gode relationer, danner venskaber med et til fem børn. 4. Tegn: Børnene "spejler" sig i hinanden Løser konflikter selv. 5. Tegn: Børnene skaber legen og medindrager hinanden. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sociale kompetencer angivet: 1. Tiltag: Vi skaber legemiljøer der motivere til rollelege. 2. Tiltag: Medindragelse i omsorgen for hinanden.skaber små legefælleskaber. 3. Tiltag: Sikre gennem leg at børnene kan danne venskaber. vi går aktivt ind i legen. 4. Tiltag: Motivere til fælles leg. 5. Tiltag: Give rum til den frie leg. 6. Tiltag: Vi er gode rollemodeller som børnene kan spejle sig i.

18 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Sproget er en forudsætning for at børnene kan udvikle og fastholde deres identitet og selvfølelse. Sproget giver børn mulighed for at udtrykke følelser og tanker samt at forstå andres og der igennem lære at håndtere konfliktløsning. Børn skal føle sig "set" hørt og anerkendt i forhold til deres sprogudvikling. Vi har derfor fokus på sprogforståelse, kropssproget, det nonverbale sprog ( signalsprog) og det verbale sprog. I vores hverdag har vi fokus på børnenes sproglige udvikling ved, at vi arbejder med den naturlige læringstilgang, vi bruger meget sprog i hverdagen b.la. ved daglig tale, sætter ord på alle handlinger, fortællinger, synger, dialogisk historielæsning og leg. I forhold til børn med sproglige eller andre udfordringer bruger vi (meget begrænset) vores ipad som pædagogiske redskab. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem leg og aktiviteter i vuggestuen. At give børnene et alderssvarende sprog så de kan begå sig i socialt samvær og bruge sproget som redskab til konfliktløsning. Børnene skal kunne udtrykke sig og føle sig forstået: Arbejde med børnene i mindre grupper, for at styrke dem i deres sprogudvikling og sprogforståelse så børnene lærer at forstå sig selv og verden omkring dem. Børnene skal udvikle et nuanceret sprog, verbalt og fysisk: At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler,f.eks.. sang, mine, rime og dialogisk læsning. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene anvender og forstår et mangfoldigt sprog 2. Tegn: Børnene fortæller om egne oplevelser og følelser, fortæller små korte historier. 3. Tegn: Børnene bruger alsidigt sprog og tydeligt kropssprog i rollelege og legefælleskaber 4. Tegn: Børnene bruger sproget til konfliktløsning. 5. Tegn: Børnene kan synge med på sange. Synger selv små korte sange.

19 TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi sætter ord på alle handlinger, begreber og genstande, fortæller historier. 2. Tiltag: Vi er i dialog med børnene og lytter til dem.taler dansk til alle børn. 3. Tiltag: Vi hjælper børnene med at sætte ord på egne handlinger og behov ved at give dem ordeneetablere små sproggrupper 4. Tiltag: Vi er tydelige i vores kropssprog,leger sanglege med fagter og bevægelser 5. Tiltag: Vi arbejder med rim og remser, synger med børnene hver dag,og hører Lyd cd med tilsvarende billeder 6. Tiltag: Arbejder med "styrk sproget" og dialogisk læsning 7. Tiltag: Fokus på det enkelte barns kompetencer i forhold til inklutionsprincippet 8. Tiltag: Vi arbejder med Ipad og pc`er som pædagogisk redskab i forhold til det enkelte barns udfordringer. 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: Kroppen er grundlæggende det sanseinstrument, barnet møder verden med. Kroppen har derfor stor betydning for al læring og identitetsdannelse.børn skal have mulighed for opleve glæde ved deres krop, samt støttes i at kende og videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Børnene skal have en god balance og kan bruge hele kroppen smidigt og naturligt. Børnene skal kunne gå, løbe,klatre,hoppe og cykle. Børnene skal lærer deres krop og dens funktioner af kende. Børnene lærer at bruge deres sanser. Børnene lærer at spise sundt. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene viser glæde ved bruge kroppen og har lyst til at udforske den. 2. Tegn: Børnene behersker flere færdigheder som at løbe, hoppe, cykle osv.. 3. Tegn: Børnene kender deres krop og dens funktioner, de sætter ord på de forskellige kropsdele. 4. Tegn: Børnene kender forskel på f.eks koldt/varmt surt/sødt blødt/hårdt kan kende forskel på flere dufte.

20 5. Tegn: Børnene er interesseret og nysgerrige i forhold til at prøve mange forskellige fødevare inden for rammerne af en variet og sund kost. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: Børnene lærer gennem rytmik, sang, musik,sanglege og balanceøvelser. 2. Tiltag: Vi bruger naturen til at løbe, hoppe, klatre og lege i,samt vores fantastiske legeplads. 3. Tiltag: Børnene lærer at klæde sig af og på, spise selv, blive renlige og gå på wc selv. 4. Tiltag: På rytmikholdet trænes sanseligheden, smags og duftoplevelser henter vi i naturen. 5. Tiltag: Vi tilbyder en sund, farverig og varieret kost der stimulere syn og smags/duft sanserne. 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med naturen og naturfænomener angivet: Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider i alt slags vejr styrkes deres sanseapparat og deres motoriske kompetencer. At bruge naturen som legerum og eksperimentarium danner grundlaget for varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Vores fokus i arbejdet med natur og naturfænomener består i at give børnene viden om madens oprindelse, dyrelivet, årstiderne, forskellige vejr fænomener og lærer dem at udvise respekt for naturen. Vi tager på bondegårdstur, i Zoo, besøger børnehaven når de laver bål og tager på skovture eller ud i det blå og spiser madpakker. Vi benytter vores dejlige lokalområde flittigt, det byder både på skov, strand og smukke naturområder med søer og mange fugle. Vi arbejder med natur og sommerprojekter hver år. Vi afholder bedsteforælder dag hvor børnene planter blomster sammen med deres bedsteforælder, spiser frugt eller andet mundtgodt og hygger sig sammen MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Dagtilbuddets overordnede mål:

21 At børnene lærer naturen at kende med alle deres sanser og oplever den som en kilde til rum for leg, oplevelser, udforskning og viden og nye erfaringer. At lærer børnene at udvise respekt og forståelse for naturen, og udvikle glæde ved at være i naturen. Børnene får kendskab til de fire årstider, og de medfølgende vejrtyper. Børnene lærer at udfordre deres krop i naturen. Børnene lærer at bruger deres sanser i naturen Børnene får forståelse af naturen som fødekilde til både mennesker og dyr. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene kender dyr og insekter, omgås blomster med forsigtighed, aflevere madpapiret til de voksne. 2. Tegn: Børnene kigger i forskellige bøger og kan fortæller om mad og dyr, komentere på forskellige vejrtyper 3. Tegn: Børnene leger i sneen, plasker i vandpytter, klatre i træer osv. 4. Tegn: Børnene fordyber sig, kender duften af blomster, våd jord og frisk græs, smagen af bær. 5. Tegn: De sår/planter deres egne tomatplanter, passer og vander og høster begejstret. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: Vi er gode rollemodeller. Børnene får mulighed for udfolde sig i naturen, blant dyr og planter. 2. Tiltag: Vi er ude i al slags vejr året rundt. Vi læser bøger og snakker om sol, regn, sne og blæst. 3. Tiltag: Vi tager på tur i vores nærmiljø og fodre ænder eller til skov og strand. 4. Tiltag: Vi lærer børnene at møde naturen som èt rum med plads til fordybelse. 5. Tiltag: Vi tager på bondegårdstur. Vi lærer at så og høste vores egne grønsager. 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet:

22 Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Gennem oplevelser af kunst og kultur får børn inspiration til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk de møder. Ved selv at skabe udtrykker barnet følelser, tanker, ideer og fantasier om hvordan verden er skruet sammen. Kreativitet er lystbetonet engagementet trives bedst når børnene er medansvarlige og har indflydelse på valg af matrialer og aktiviteter. I vores hverdag har vi fokus på inklusion i forhold til kulturelle udtryksformer og værdier. Det har høj prioritet, at alle deltager med det de nu kan og får mulighed for at udtrykke sig. Vi afholder kulturuge og maleruge hvor børnene lærer nye udtryksformer at kende. Vi har mange festlige traditioner og spændende projekter hele året rundt, i år er det "Børn fra alverdens lande " i samarbejde med Karlsvognen. Børnene lærer at udtrykke sig gennem sang, musik, fortælling og leg. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Børnene har kendskab til forskellige matrialer og hvordan de kan bruges Børnene skal viden om den danske kulturarv, traditioner mm. Børnene skal have kendskab til andre kulturer. Børnene skal opleve glæden ved sang, musik, teater kunst og bøger. Børnene skal have forståelse for og accept af hinandens forskelligheder Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene udviser lyst og skaberglæde ved at være kreative. De kender mange forskellige matrialer. 2. Tegn: Børnene udviser glæde ved traditionerne og genkender dem. 3. Tegn: Børnene har kendskab til mad fra andre lande og tillægger sig nye madvaner. 4. Tegn: Børnene viser interesse for hinandens forskellige madkultur. Børnene tager nye traditioner til sig. 5. Tegn: Børnene lader sig inspirerer af de oplevelser de får. Opfører f.eks. spontant "teater" i en rolleleg 6. Tegn: Vi øver børnene i at respektere hinandens grænser TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: Vi tegner,maler b.la. på staffeli, arbejder med ler, klipper klistre i karton og stof. 2. Tiltag: Vi holder fødselsdag, vi holder alle danske traditioner året rundt og er kreative omkring det. 3. Tiltag: Vi spiser mad fra mange lande. Vi hygger med halloween, vi lærer af hinanden. 4. Tiltag: Vi tager på bibloteket, i teateret og i portalen og ser film. Vi synger, danser fortæller eventyr. 5. Tiltag: Tager på stranden og samler matrialer til forskellige kunstværker, eller på tur og samle blade.

23 6. Tiltag: Vi taler om at vi reagerer forskelligt Illustration 5

24 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: I Tjørnelyhuset benytter vi mange metoder i vores pædagogiske arbejde, som giver børnene de bedste succesoplevelser gennem læring og udvikling hvilket er afgørende for et godt børnemiljø. Børnene bliver set og hørt ved at vi arbejder ud fra et læringssyn hvor vi ser hvor børnene har deres opmærksomhed, lytter til deres stemme og giver dem rum til deres oplevelser. 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger til at skabe inkluderende læringsmiljøer beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: For at skabe rummelige læringsmiljøer, vurderer vi, at det er relevant at arbejde ud fra tiltagene: 1. Vi gå i børnehøjde, så barnet føler sig fårstået. 2. Vi trøster, lytter, krammer og griner dagligt 3. Vi snakker/viser hvad der er rigtigt og forkert 4. Vi laver aktiviteter, hvor børnene opnår succesoplevelser 5. Vi bevæger os i forskellige læringsrum. Ovenstående tiltag skaber rammerne for et godt børnemiljø, hvor vi ser glade læringsparate børn, der trives i trygge omgivelser.

25 6 AFSLUTNING Inden for Alsidig personlig udvikling vil vi i det kommende år arbejde med at udvikle brugen af tegn til tale/piktogrammer, udvide samarbejdet mellem vuggestue og børnehave og gøre brug af begge afdelingers ressourcer. Inden for Sociale kompetencer vil vi arbejde ud fra råd fra ressourcepædagoger omkring samlingens sociale betydning samt fortsætte med udviklingen af projekter, der gavner børnene socialt. Inden for Sprog vil vi arbejde videre med at implementere dialogisk læsning i hverdagen, bruge Rambølls sprogvurderingsmateriale, sproggrupper, "ord sætter spor", "styrk sproget" og gøre sprog visuelt. Inden for Krop og bevægelse vil vi arbejde med relevante aktiviteter, der tilpasser børnegruppens behov, bruge boldhal, gå ture, afholde bevægelsesuger samt udvikle personalets faglighed gennem kurser. Inden for Naturen og naturfænomener vil vi fortsætte udviklingen af så/plante projektet, afholde skovuge, bondegårdstur, ture i naturen og bedsteforældredag, hvor der plantes blomster. Inden for Kulturelle udtryksformer og værdier vil vi fortsætte med at implementere kultur som en del af hverdagen, da vi rummer mange nationaliteter. Under hvert tema vil vi fortsat arbejde med at inddrage forældre, som inspiration, idegivere, deltagere m.m. Børneintra fungerer som dokumentation og informationskilde. Vi bruger også kreative udstillinger og billedplancher.

26 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1