Skolens Kultur og organisationsudvikling

Transkript

1 PÆDAGOGISK IT-VEJLEDERUDDANNELSE 2007 TEMA 3 Skolens Kultur og organisationsudvikling Skrevet af Mille Nielsen og Marianne M. Christensen

2 Skolens kultur og organisationsudvikling. Tema 3 Pædagogisk IT-vejlederuddannelsen Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 STATUS PÅ SKOLENS UDSTYR OG RESURSEPERSONER... 3 MÅL OG INDHOLD... 5 IT-KULTURUNDERSØGELSE DELTAGELSE IT-AKTIVITET... 9 TIDSPERSPEKTIVER OG INDSATSOMRÅDER INDTIL NU ANSVARSFORDELING:...14 EVALUERING...18 OVERVEJELSER OM EVALUERING...19 TILTAG...22 ANVENDT LITTERATUR...23 BILAG 1 JUNIOR PC KØREKORT...24 BILAG 2. KULTURUNDERSØGELSE VED X-SKOLEN...34 BILAG 3. KULTURANALYSE PÅ X-SKOLEN...42 BILAG 4. IT-HANDLEPLAN FOR X-SKOLEN...68

3 Skolens kultur og organisationsudvikling. Tema 3 Pædagogisk IT-vejlederuddannelsen Indledning På vores skole udarbejdede vi sidste år en medieplan, der var meget tæt knyttet til JPCKs trinmål. Medieplanen er aldrig blevet offentliggjort og færdigskrevet, men det lå klart, at slutmålene for JPCK skulle være hovedstenene i vores medieplan, og vi har siden arbejdet ud fra denne plan. Pga. manglende samarbejde mellem forskellige grupper på skolen, var det ikke en medieplan som sådan, men medier var indtænkt i den grad, det er indeholdt i JPCK konceptet. Her vil vi på baggrund af en organisations og kulturanalyse arbejde videre med vores IT-plan og opkvalificere den, og vi vil belyse, hvilke tiltag vi kunne gøre for at komme videre med implementeringen af IT i undervisningen, ligesom vi vil give nogle bud på mulige evalueringsmetoder samt visioner for udviklingen af IT-området på skolen. Status på skolens udstyr og resursepersoner Skolen har 725 elever i 0 9 klasse. Skolen har også en specialklasserække for elever fra 6-18 år. Skolen har 40 klasser, og klassestørrelserne ligger, når man ser bort fra specialklasserne, på elever pr. klasse. Lærerstaben udgør 69 personer, og der er 23 pædagoger, 17 lærere i overbygningen, 16 på mellemtrinnet, 17 i indskolingen, 14 i specialklasserne. Af resursepersoner indenfor IT er der: 1 Teknisk IT-administrator, som dækker flere skolerog har MEGET begrænset tid. 1 IT-vejleder, som har beklædt posten i mange år - er tilknyttet overbygningen. 2 HVAL-vejledere og JPCK-koordinatorer - begge tilknyttet mellemgruppen I de sidste par år er der blevet satset noget på at opgradere skolen udstyrsmæssigt, hvilket har betydet, at maskinparken er blevet større. Der er 3 edb-lokaler med 25 maskiner i hver, og herudover er der en enkelt maskine i de fleste klasser. Enkelte grupperum/fællesrum har 4 maskiner. Der er 6 maskiner på biblioteket og endelig har 3. og 4. klasserne bærbare computere (ca. 13 pr. klasse), der står i klasserne eller på vogne tæt ved klasserne. Derudover har vi en specialklasseafdeling med et ukendt antal computer og et støttecenter med en stationær computer i hvert af de 4 undervisningslokaler. For mange virker det som en stor

4 Skolens kultur og organisationsudvikling. Tema 3 Pædagogisk IT-vejlederuddannelsen maskinpark, men elevantallet taget i betragtning og især kvaliteten taget i betragtning, så ville vi faktisk få store problemer, hvis alle lærere ville integrere IT i deres undervisning. Kvalitetsmæssigt er mange af maskinerne gamle og langsomme, og man skal som udgangspunkt regne med, at der altid er en del computere i et lokale, der ikke virker, ikke kan gå på nettet osv. Tilbehør til computerne er også en mangelvare, her tænkes f.eks. på mus, der virker, headsæt, mikrofoner, webcam, scannere osv. Udover det her nævnte har skolen 3 MEGET gamle digitale fotografiapparater, der tager billeder i sådan en standard, at det er mere hensigtsmæssigt at bruge mobiltelefoner til fotografering. Skolen har ikke noget digitalt videokamera, så muligheden for at arbejde med videoproduktion og bearbejdning er selvsagt ikke til stede. Programmæssigt har vi et rimeligt godt udvalg, desværre er en stor del af programmerne gammeldags træningsprogrammer, men disse er for nogle lærere er den eneste legitimering af brug af edb i undervisningen. Vi har en fælleskommunal teknisk IT - ansvarlig, som er på skolen en enkelt dag om ugen, og som skal tilkaldes, når der sker uregelmæssigheder i det tekniske. Systemet er låst, så det kun er ham, der kan lægge programmer ind, stoppe fejludskrifter o.lgn., så det giver tydeligvis kaos f.eks. i situationer, hvor det tekniske problem har været et løst printerstik, som en tilfældig lærer opdager. Med denne aflåsning af systemet har skolen samtidig fravalgt superbruger konceptet. Lærerne er ved skoleårets start kommet på Tabulex skolenetværk, og alle fik at vide, at frem til efterårsferien blev alt materiale både udgivet på netværket og i papirudgave, men efter uge 42 ville kommunikationen foregå digitalt. Indtil videre er det dog kun mailfunktionen, der bruges på skolenetværket, og ganske få lærere har fundet ud af, at der faktisk er mulighed for at anvende et filarkiv. Man kan se skemaændringer på intranet, men der er endnu ikke åbnet for bookingsystem ad denne vej, ligesom vi også mangler at få elev og forældredelen koblet på.

5 Skolens kultur og organisationsudvikling. Tema 3 Pædagogisk IT-vejlederuddannelsen Mål og indhold Med udgangspunkt i JPCK tog vi i IT-udvalget 1 i 2006 initiativ til at målrette og strukturere undervisningen med IT på skolen. Efter at have snakket om - og diskuteret om, hvordan vi skulle gribe implementeringen af JPCK-konceptet og udviklingen af en IT-plan an, kom vi frem til, at vi i første omgang ville bruge JPCK-målene 2 som skolens IT-plan. Grundlæggende var det målene for IT-undervisningen, der var vigtige, og indholdsmæssigt skulle det være op til lærerne selv at vælge indhold og metode, så længe det førte frem til målet. Derfor følte vi ikke, at vi kunne komme tættere på en IT-plan uden at blive alt for specifikke i forhold til programmer og metoder, og dermed også risikere at gribe ind i lærernes metodefrihed, og samtidig tager JPCK jo sit afsæt i fælles mål og dækker på den måde lovkravene. Samtidig med introduktionen af IT-planen og JPCK konceptet, ville vi oprette en konference i HVAL, hvor vi og lærerne i det hele taget havde mulighed for at lægge diverse forslag til undervisning med IT ind - altså en materialedeling. Vi ville med konferencen have en platform, hvor man kunne søge konkrete idéer til at udfylde JPCKs lidt IT-faglige termer. For at indstille kollegaerne på vores idé, lavede vi i første omgang et oplæg på afdelingsmøderne på skolen. Vi fortalte, hvad vi havde tænkt os, og hvordan vi ville gribe det an. Det gav os lejlighed til at fornemme stemningen omkring vores idé, og vi kunne finpudse den i forhold til kollegaers kommentarer. Efterfølgende arrangerede vi et møde for alle lærere med en erfaren "IT-mand". Oplægget havde praktisk karakter og bestod af en række forslag til undervisning med IT. Oplægget var ment som inspiration og en "appetitvækker" i forhold til næste skridt, som skulle tages på et lærermøde. På lærermødet udleverede vi JPCK trinmålene på "flaps" til klasseteamene, således at indskolingen fik trinål 1, mellemtrinnet trinmål 2 og overbygningen slutmålene. Idéen var, at lærerne i en klasse hver i sær skulle byde ind med forestillinger om arbejdet med IT i deres fag i det kommende skoleår. Sammen skulle de se, om de kunne dække de enkelte "pinde" i trinmålene. Vi havde et klart ønske om at samle alle lærerne omkring klasserne for at signalere, at ansvaret for at arbejde med IT lå hos alle lærere og dermed alle fag omkring klasserne en naturlig ting, idet det jo også ligger i lovgivningen, men er et overset område især i nogle fag. Lærermødet skulle sætte gang i nogle tanker og idéer, som lærerne kunne videreudvikle, og en måned senere skulle "flaps ene" afleveres. Vi ville på den måde kunne 1 IT-udvalget består af de to JPCK-koordinatorer/hvalvejledere og viceinspektøren IT-vejlederen har været inviteret med, men har takket nej. 2 Se bilag 1

6 Skolens kultur og organisationsudvikling. Tema 3 Pædagogisk IT-vejlederuddannelsen bruge de samlede forløb til yderligere inspiration i konferencen, og samtidig lå der et signal i at have en deadline - "det her er altså noget, vi skal". Ledelsen var med undervejs i forhold til at give timer, små introduktioner og også i forhold til at give en deadline på forløbet. Arbejdet med konceptet var dermed opprioriteret. Gennem hele planlægningen af forløbet diskuterede vi, hvordan vi fik signaleret vigtigheden og nødvendigheden af at komme i gang uden at skræmme de mindre IT rutinerede lærere. Det skulle være overskueligt og "spiseligt", men det skulle også være seriøst og signalere nogle krav. Vi stod meget med benene i to lejre, idet vi på den ene side gerne ville opbygge engagement og IT-kultur nedefra, så lærerne følte ejerskab til projektet, men omvendt ville vi dette projekt, og vi mente også, at det var på tide, at der kom gang i arbejdet med IT, da det har været et lovkrav i mange år. Da vi samtidig har en stærk fornemmelse af, at hvis vi var alt for krævende og bombastiske i vores fremfærd, ville vi primært møde uvilje og skepsis, så vi valgte en blød mellemvej i håbet om, at det var på denne måde, vi ville få den bedste og hurtigste udvikling. IT-kulturundersøgelse I foråret 2007 har vi lavet en IT-kulturundersøgelse bl.a. for at se, i hvilken grad vores tiltag har ændret på lærernes tilgang til undervisningen, hvilke holdninger lærerne har til brugen af IT i undervisningen, og endelig hvilket kursusbehov der er. Selve undersøgelsen blev temmelig stor, da der var 15 spørgsmål, og mange af disse var multiple choice. Derfor har vi også valgt enkelte punkter ud, som vi analyserer nærmere på

7 Skolens kultur og organisationsudvikling. Tema 3 Pædagogisk IT-vejlederuddannelsen her, selvom resten selvfølgelig har været / og fortsat vil være med til at påvirke den måde, hvorpå vi tilrettelægger og præsenterer fremtidige IT-udfordringer på Deltagelse I alt 64 lærere var inviteret til at deltage i undersøgelsen, der blev forvarslet i god tid. Undersøgelsen blev lavet i KIF og sendt ud gennem folks skolekom mail, hvilket viste sig at være en ulempe, dels fordi det var vanskeligt at skaffe mailadresserne, og dels fordi en del lærere ikke kendte deres kode, ikke brugte skolekom og var blevet inaktive eller slet ikke havde en skolekomkode. Derfor tog det temmelig lang tid, at få det gjort muligt for alle at svare. Det lykkedes dog til sidst at få 44 besvarelser ind, dvs. 66,6 % af lærerne har svaret på undersøgelsen, hvilket ikke er et helt dårligt resultat. Når man så går ind og kigger på respondenternes tilhørsforhold, bliver det straks mere interessant, idet man kan se, at de fleste respondenter kommer fra mellemtrinnet, hvor også JPCK-koordinatorerne er tilknyttet. Hvilken afdeling tilhører du primært? , , ,73 specialklasserne ,91 I alt ,0 Fig. 1: Tilknytning til afdelinger. 3 Spørgeskemaet til It-kulturundersøgelsen er vedlagt som bilag 2

8 Skolens kultur og organisationsudvikling. Tema 3 Pædagogisk IT-vejlederuddannelsen I forhold til skolens samlede lærerantal kan man se, at besvarelserne derfor dækker følgende områder: Afdelingstilhørsforhold Antal besvarelser Indskoling 64,7 % mellemtrin: 100 % overbygning 58,8 % specialklasserne 50,0 % Man kan i den forbindelse overveje, om det høje deltagerantal på mellemtrinnet skyldes en JPCK-koordinator effekt det kunne være, at kollegaerne på mellemtrinnet har været mere aktive, fordi vi har et tættere kollegialt samarbejde med dem, måske fordi vi selv er meget aktive indenfor IT-området i vores klasser, eller det kunne være fordi vores formidling, uden at ville det, henvender sig fortrinsvis til mellemtrinnet? Resultatet er også bemærkelsesværdigt, fordi vi i den praktiske indsats har været meget fokuserede på indskolingen, idet mange af Hval-funktionerne er velegnede i indskolingsforløbet. Dog har de henvendelser vi har fået fra indskolingen primært været fra urutinerede lærere, som gerne har villet undervise med IT, men som har haft et stort behov for støtte. Måske manglen på rutine har haft indflydelse på antallet af besvarelser fra indskolingen. Med hensyn til besvarelser fra overbygningen, oplever vi, at disse lærere i de senere år er blevet bombarderede med forandringer bl.a. nye prøveformer. Indtrykket er, at disse lærere føler sig spændt for, og deltagelsen på 58,8 % i undersøgelsen kan måske forklares af, at denne lærergruppe føler sig pressede, og derfor ikke får besvaret undersøgelsen. Det er under alle omstændigheder værd at være opmærksom på den procentvise forskel i deltagelsen, og det er vigtigt, at vi overvejer, om der er et behov for større fokus på indskoling og overbygning, og hvordan vi skal nå ud til de andre afdelinger med større effekt. Når man kigger på, hvilke faggrupper der er repræsenteret, er dansklærerne i overtal, idet 24 ud af skolens 31 klasselærere har deltaget i undersøgelsen vi har tradition for, at

9 Skolens kultur og organisationsudvikling. Tema 3 Pædagogisk IT-vejlederuddannelsen klasselærerrollen følger dansklæreren. Tallet for specialundervisning er også rimeligt højt, men det er forklaret ved, at en del af specialklasselærerne har markeret det som primære fagområde. De øvrige fag er i mindre grad repræsenteret, men er forståeligt nok med, da de fleste af os jo enten er dansk eller matematiklærere og så har øvrige fag sideløbende. Hvilke(n) faggruppe(r) tilhører du primært? (sæt gerne flere krydser) Dansk ,53 Matematik ,15 Naturfag ,7 Sprogfag ,77 musisk-kreative fag ,64 Idræt 6.0 6,38 Specialundervisning ,83 I alt ,0 Fig: 2 fordeling på fag. 2. IT-aktivitet IT og årsplaner - I hvor høj grad har du tænkt IT ind i din årsplan for indeværende år? Slet ikke 1.0 2,33 I ringe grad ,26 I nogen grad ,84 I høj grad ,58 I alt ,0 Fig. 3. IT i årsplanerne

10 Skolens kultur og organisationsudvikling. Tema 3 Pædagogisk IT-vejlederuddannelsen IT og årsplaner - I hvor høj grad er det vigtigt for dig, at der er IT med i din undervisning? Slet ikke 1.0 2,33 I ringe grad ,63 I nogen grad ,84 I høj grad ,21 I alt ,0 Fig. 4. hvor vigtigt er inddragelse af IT Ud fra undersøgelsen kan vi se, at den overvejende del af respondenterne i nogen grad har tænkt IT ind i deres årsplaner. Når vi sammenholder det med de årsplansbesvarelser, som vi fik tilbage før sommerferien, ser det ud til, at begrebet i nogen grad dækker, at man har tænkt 1 2 forløb, hvor man kan inddrage IT typisk ved at lave en historie i bogbyggeren eller ved at arbejde med scenebygger o.lign. Hvis man sammenholder begrebet I høj grad med de afleverede årsplanbesvarelser, er begrebet straks mere variabelt, idet kun et par stykker havde indleveret årsplaner, hvor der løbende var inddraget IT over hele året. På samme måde kan man ikke sige, at begrebet alle fag overhovedet ikke var dækket, idet de indleverede årsplaner primært dækkede dansk, til dels matematik og kun i enkelte tilfælde sprog, kristendom og historie. Hvis man vælger at vende resultatet positivt, må man dog alligevel sige, at ¾ af lærerne er bevidste om, at IT bør være integreret i undervisningen. Dette bekræftes i spørgsmålet om, hvorvidt det er vigtigt for læreren at have IT med i sin undervisning. Her har 86 % af respondenterne svaret, at det i nogen høj grad er vigtigt for dem. Det betyder, at minimum 37 af skolens lærerstab, altså godt 50 %, har fokus på IT i deres undervisning, og derfor må vi kunne konkludere, at vi faktisk er nået længere, end vi troede, selvom vi på længere sigt ikke kan være tilfredse med, at 23 % i ringe grad har tænkt IT ind i deres planlægning jf. ovenstående. For at kunne tilrettelægge vores aktiviteter bedst muligt i forhold til at udvikle arbejdet med IT, er det vigtigt, at vi finder ud af, hvilke metoder, der er bedst egnede. Sidste forår valgte vi

11 Skolens kultur og organisationsudvikling. Tema 3 Pædagogisk IT-vejlederuddannelsen at informere om JPCK på afdelingsmøderne, hvor vi gennemgik trinmål og de forskellige pinde, der ligger i hvert trin. Lærerne skulle så ud fra dette aflevere årsplaner, hvor de havde indtænkt JPCK-målene. I vores undersøgelse har vi så spurgt, hvorvidt dette arbejde var en hjælp til at indtænke IT i årsplanerne. IT og årsplaner - I hvor høj grad har afleveringen af IT-planer i juni måned medvirket til, at IT er blevet tænkt ind i din årsplan. Slet ikke ,28 I ringe grad ,51 I nogen grad ,56 I høj grad 2.0 4,65 I alt ,0 Fig. 5. Var krav om IT-planer en hjælp Her svarer 46,51 % at afleveringen af IT-årsplaner i ringe grad havde indflydelse på, at IT blev tænkt ind i årsplanen, og 16,28 % svarer, at det slet havde indflydelse. Dette kan være udtryk for, at hele forløbet op til afleveringen ikke havde den ønskede effekt, nemlig at inspirere kollegaer til at komme godt i gang - vi nåede ikke kollegaerne på de præmisser, de skulle nås på. Det må vi i et vist omfang konkludere, idet kun 4,65 % svarede, at afleveringen af IT-årsplaner i høj grad har medvirket til, at IT blev tænkt ind i årsplanen. Omvendt kan det også være udtryk for, at kollegaerne i forvejen ville have tænkt IT ind i deres årsplaner uanset vores oplæg. Dette understøttes af de 86 %, der i nogen eller høj grad har tænkt IT ind i deres årsplan. En del af disse ville tilsyneladende have tænkt IT ind i årsplanen uanset oplægget. Omvendt må man sige, at disse tal ikke kan bekræftes af de planer, lærerne skulle aflevere før ferien, da det her var langt under 50 %, der havde afleveret disse. Lægger man tallene for slet ikke og i ringe grad sammen, har vi et tal, der siger, at hele 62,79 % ikke mener, at afleveringen af IT-planer havde den, fra vores side, ønskede medvirkning på IT-planlægningen. En tolkning på disse tal kan også være, at man har oplevet skriftliggørelsen af IT-årsplanen med en deadline for aflevering, som forstyrrende og utidig indblanding i

12 Skolens kultur og organisationsudvikling. Tema 3 Pædagogisk IT-vejlederuddannelsen årsplanlægningen, der normalt først skal afleveres omkring september. Som bekendt er der travlt i forårsmånederne, og afleveringen kan være blevet set som endnu en opgave midt i travlheden og oven i købet en opgave, som er pålagt fra ledelsen. Som skole kan vi siges at have haft mange bolde i luften i de senere år, og det har måske blandt kollegaer givet en afmatning i forhold til nye tiltag. Der har simpelthen været for mange nye tiltag, som man ikke har haft tid til at implementere og gøre til sine egne, og derfor er dette forsøg på at få skubbet til IT og JPCK måske blevet betragtet som et i mængden. Uanset tolkningen kan vi ikke tillægge vores forløb sidste år stor betydning for størstedelen af lærerkollegiet. Dog kan man tillægge signalværdien i forløbet en betydning. Ved at igangsætte forløbet og have ledelsen med ind over, har vi signaleret, at der er visse forventninger til IT-arbejdet på skolen. Og ved at vi igen i år laver proceduren - om ikke præcis på samme måde - så i hvert tilfælde noget, der ligner, viser vi, at en proces er gået i gang, og at der bliver fulgt op på den fremover. Så den bold vi har kastet i luften faktisk er én, der skal blive ved med at være i bevægelse. Vi vil dog først om nogle år kunne se virkningen af forløbet. Vi havde valgt at lave en medieplan, der angiver nogle mål for undervisningen, for at give den enkelte lærer mest mulig frihed til at udfylde disse rammer. Derfor var det også interessant at undersøge, hvilken holdning lærerne havde hertil. Foretrækker du? En IT-plan der bygger på en åben JPCK-model, hvor lærerne selv planlægger undervisningen for at tilgodese de enkelte "pinde" i trinmålene som vi gjorde det sidste år En fast IT-plan med tydeliggjorte undervisningsplaner , ,56 andet ,11 I alt ,0 Fig. Hvilken model foretrækkes.

13 Skolens kultur og organisationsudvikling. Tema 3 Pædagogisk IT-vejlederuddannelsen Man kan her se, at størstedelen af lærerne er godt tilfredse med en IT-plan, som sætter mål for undervisningen. Det interessante er imidlertid, hvad grunden er til at næsten en tredjedel ønsker tydelige undervisningsplaner, da det ellers går imod lærernes traditionelle frihed. Forklaringen skal nok findes i, at mange lærere har været usikre på, hvad der forventes af dem, og derfor finder de opgaven lettere, hvis der var mere konkrete anvisninger. Dette underbygges også af, at lærerne i høj grad er interesserede i flere kurser til at forbedre deres egne kvalifikationer, idet 67,5 % ønsker interne kurser i forskellige programmer, og 51 % af lærerne ønsker, at IT-vejlederne deltager i deres undervisning. Dette viser tydeligt, at der er en stor usikkerhed overfor, hvordan man skal gribe opgaven an. En anden vigtig faktor er de rent fysiske forhold, idet mængden og kvaliteten af udstyret (og lige så meget mangelen på udstyr) ofte bliver nævnt, ligesom placeringen af computerne også er en vigtig faktor for, at arbejdet med IT vanskeliggøres. 4 Generelt er lærerne rimeligt positive overfor at inddrage IT i undervisningen, men der er mange faktorer, der spiller ind i forhold til, hvorfor man så alligevel ikke får inddraget det i den grad, man gerne vil. Tidsperspektiver og indsatsområder indtil nu. Skolens to JPCK-koordinatorer påbegyndte arbejdet med ny medieplan sidst på efteråret I marts 2006 deltog koordinatorerne i alle afdelingsmøder, hvor JPCK og forventninger om, at alle indtænkte IT i de kommende årsplaner, blev præsenteret I maj 2006 afholdtes internt kursus. 8. juni var deadline for aflevering af årsplaner, og der måtte vi erkende, at vores budskab ikke var nået rundt til alle. Der skulle laves kursusplanlægning for kommende skoleår ud fra de indleverede planer. Imidlertid var det sparsomt både med årsplaner og kursusønsker, men det var dog helt tydeligt, at der i indskolingen var ønsker om Hval-kurser. Disse skulle så løbe af stabelen i løbet af efteråret Sideløbende hermed skulle IT-vejlederne bruge mange ressourcer på at hjælpe folk i gang. Imidlertid kom der økonomi på tværs, så alt både kurser og IT-vejledning er nu sat på stand by indtil Det er meget beklageligt, idet vi i praksis oplevede, at der faktisk 4 Se yderligere tal i bilag 3

14 Skolens kultur og organisationsudvikling. Tema 3 Pædagogisk IT-vejlederuddannelsen begyndte at blomstre en del IT-engagement frem, som virkelig havde behov for fokus og støtte. Denne skrinlægning af tingene betyder i praksis, at vi må forvente, at medieplanen som udgangspunkt ikke vil få den store effekt, fordi man ledelsesmæssigt har signaleret, at fokus er flyttet, og vigtigheden af IT-udviklingen er nedprioriteret. Det vil i praksis betyde, at de lærere der i forvejen var i gang selvfølgelig fortsætter, men der kommer ikke nye tiltag, og mange af de lærere, der står usikre overfor opgaverne,vil måske give op. Vi går derfor ud fra, at arbejdet ud fra IT-planen tidligst kan starte op igen i skoleåret Det påregnes, at der holdes interne kurser i løbet af efteråret 07 men det er dog en ledelsesmæssig afgørelse, hvorvidt der er økonomi til det. Da planen er trinopdelt, kan vi gå ud fra, at det som hovedregel vil være 3, 6. og 9. klasserne, der modtager JPC kørekort, og evalueringsdelen ligger der. Dvs. at vi ikke kan forvente, at kunne udføre grundig evaluering det første par år, idet det først vil blive i 2010, at det første hold, der har brugt 3 år på at nå et trin, har været igennem. Først efter at en given årgang har været et trinforløb igennem, vil det være hensigtsmæssigt at tage planen op til en dybgående evaluering. Endvidere vil der gå en periode på 9 år, før en elevgruppe har været hele planen igennem, hvis trinnene følger afdelingerne. I realiteten holder dette nok ikke, idet, der i hvert fald nogle klasser er langt forud for trinplanerne, men det er et mindretal, så det er spørgsmålet, om de overhovedet kan tælles med. Selve indholdet i planen ligger ikke i evalueringsregi, udover den selvfølgelig skal tilpasses ændringer i de ministerielle krav/kommunale krav og den teknologiske udvikling. Til gengæld bør der jævnligt evalueres på hjælpen til opfyldelsen af disse opgaver, det er såvel materialedeling/vidensdeling, IT-vejlederhjælp, tidsramme osv., ligesom vi også bør lave en kulturundersøgelse indenfor en overskuelig fremtid, for at kunne vurdere, om der sker ændringer, og kunne ændre/lave nye tiltag for at fremme udviklingen. Ansvarsfordeling: For overhovedet at kunne udarbejde og perspektivere en IT-plan, er det vigtigt, at man har ledelsen med, om ikke i front, så på sidelinien til at signalere vigtigheden af arbejdet, men det er jo også ledelsen der har prioriteringsretten i forhold til fordeling af tid, resurser osv. På vores skole er der tale om, at det er en skolekultur, der skal ændres. Dette stiller unægtelig nogle flere krav til, hvilke tiltag, der iværksættes, og hvordan dette sker.

15 Skolens kultur og organisationsudvikling. Tema 3 Pædagogisk IT-vejlederuddannelsen Bernt Hubert siger i teksten IT og skolekultur, 5 at alle interessenter skal inddrages, dvs. både bestyrelse, ledelse og lærere, idet udviklingen helst skal bygge på en fælles vision for at blive frugtbar. På vores skole er indsatsen omkring IT og medier imidlertid meget splittet. Omkring JPCK og medieplan har udviklingsgruppen bestået af afdelingsleder + 2 JPCKkoordinatorer - begge tilknyttet mellemtrinnet. Skolens anden IT-vejleder (primært tilknyttet overbygningen) var indbudt men takkede nej. Dette har givet en vis forvirring blandt kollegaer, der har været vant til, at al henvendelse om IT foregik til IT-vejlederen, der har haft dette hverv i mange år, og der har ikke været nogen koordinering mellem JPCK vejledere og IT-vejleder. Skolebestyrelsen er orienteret omkring "udviklingsarbejdet" og har bakket op omkring det. IT-vejleder og JPCK-koordinatorer har deltaget i et ledelsesmøde for at orientere om ideerne og diskutere udstyrssituation, sidstnævnte blev noteret, og der blev bakket op omkring ideerne til medieplanen, hvilket primært betød, at der blev givet tilsagn om tid til iværksættelse af arbejdet + tid til JPCK-koordinatorerne til at afholde interne kurser, ligesom JPCKkoordinatorerne fik bevilget deltagelse i pædagogisk IT-vejlederkursus. Omkring øvrige tiltag på skolen, bl.a. indkøb af udstyr, er det en meget rodet og uigennemskuelig affære. Biblioteket - også kaldet pædagogisk servicecenter, står for indkøb af isenkram (fotografiapparater, video, båndoptage, dvd, TV osv.). Den tekniske ITadministrator står for indkøb af EDB-materiale, specialklasserne står så vidt vides for deres egne indkøb, støttecenterets IT-udvikling styres så vidt vides af støttecenterkoordinatoren i samråd med den tekniske IT-administrator og afdelingsleder. Kontordelen af IT - blandt andet skolenetværket, sorterer under skolens lederteam. Derudover har der i ganske privat regi dvs. uden information til ovennævnte grupper været et udviklingsarbejde, hvor en Hvalvejleder og Afdelingslederen lavede et hjemmesideprojekt og derigennem fik lidt penge fra Undervisningsministeriet til indkøb af digitalt fotoudstyr. Det vil samlet set sige, at der ganske givet bliver taget initiativer rundt omkring på stedet, men den ene hånd ved ikke, hvad den anden gør - dvs. der er ingen koordinering og ingen fælles visioner. Dette vil smitte af på hele skolekulturen omkring IT, idet lærerne heller ikke kan gennemskue, hvem de skal henvende sig til for at få hjælp, ønske udstyr, få repareret ting osv. 5 Grundteksten: Bernt Hubert- IT og skolekultur side 4

16 Skolens kultur og organisationsudvikling. Tema 3 Pædagogisk IT-vejlederuddannelsen Denne uigennemskuelighed betyder igen, at læreren bliver meget overladt til sig selv i sit arbejde, uden reel mulighed for at kunne trække på nogle resursepersoner, samtidig med, at det bestemt ikke signalerer, at IT er en vigtig del af vores undervisningsmiljø. Efter ledelsesskifte i november har der været en del turbulens, og det er blevet klart, at skolen står med et meget stort økonomisk underskud, bl.a. pga. alt for meget overtid. Det har resulteret i, at man har skåret meget dybt med sparekniven, hvilket også har ramt IT-området. JPCK-koordinatorerne havde hver fået 150 timer til implementering af IT-planen i skoleåret , dette er imidlertid skåret væk, og alt IT-arbejde sat i stå. Selvom det kan have været en økonomisk nødvendighed, må man sige, at det ikke just er det bedste signal at sende til de ansatte. Der er givet lovning på, at IT-området selvfølgelig skal i gang igen næste skoleår, men indtil videre er niveauet ikke kendt. Vi har derfor taget initiativ til et møde med skoleleder og afdelingsleder for at afklare flg. spørgsmål: 1. Ledelsens holdning til IT - Hvor intensivt skal vi arbejde på at få implementeret JPCK? 2. Kan vi samle de forskellige arbejdsområder omkring IT-medier i et fælles udvalg, så der kunne etableres en koordinering af, hvem der gør hvad? 3. Kan vi i fællesskab skabe både ansvarsfordelingsplan, tidsplan og indsatsområder, så vi kan fremlægge en fælles vision omkring skolens IT-indsats - det er jo ikke kun en JPCK-opgave! Dette møde blev afholdt i begyndelsen af april, og det endte faktisk ud med en del spændende perspektiver i forhold til den fremtidige udvikling af IT-kulturen. De 3 spørgsmål, vi havde

17 Skolens kultur og organisationsudvikling. Tema 3 Pædagogisk IT-vejlederuddannelsen sat op, var en stor mundfuld til et forholdsvist kort møde, taget i betragtning, at den nye leder også havde nogle idéer. Det viste sig, at lederen slet ikke var inde i skolens IT-kultur og ikke havde noget overblik over, hvordan tingene fungerede rent praktisk. Vi fandt imidlertid ud af, at intentionerne omkring et effektivt og velfungerende IT område i høj grad er til stede, og at der var enighed om, at vi, også over forholdsvis kort tid, skulle have ændret skolens IT-kultur kraftigt. Endvidere var der enighed om, at såvel skolenetværket som JPCK konceptet skal opprioriteres næste år, og en udvikling af begge dele skal kunne komplementere hinanden. Holdningen er, at der IKKE er frit valg, om man ønsker at bruge skolenetværk, og i brugen af det vil man opnå en viden og indsigt, der gør, at en del af JPCK tiltagene også bliver lettere at overskue. I forhold til ansvarsfordelingen var der enighed om, at det var en lidt rodet affære, og ledelsens indstilling var stort set, at " for mange kokke fordærver maden" - vi nåede ikke frem til en egentlig løsning, men der kom et overordnet bud fra ledelsen på, at tingene skal samles mere omkring IT-vejlederne, dels i forhold til indkøb og dels i forhold til skolenetværket. Ledelsen så ikke pædagogisk servicecenter som samlingsstedet for IT-udviklingen pt. Næste år sker der i øvrigt en reduktion at IT-personer, idet den tekniske IT-person bliver reduceret kraftigt tidsmæssigt, da han pga. kommunesammenlægningen skal dække et større område, og derudover går Hval og Skolekom-administratoren på pension, så tilbage er der praktisk talt kun undertegnede to IT-vejledere. Intentionerne er altså, at vi i løbet af næste skoleår skal have skolenetværket sat i gang på alle fronter, samtidig med at vi skal have lærerne uddannet til at bruge det. Derudover skal JPCK konceptet fortsætte, og der skal afholdes interne kurser i forhold til, hvad der er ytret ønsker om. Der var bekymring om, hvorvidt lærerne ville føle sig overbebyrdede og pålagt en mængde ekstraarbejde, men vi nåede dog frem til, at i og med JPCK ligger indenfor lærernes almindelige undervisnings-forpligtigelse, og skolenetværket ligger i "øvrig tid", kan man ikke med god grund påberåbe sig, at det er ekstra arbejde, da man hele tiden har skullet JPCK delen, og den anden del får man selvfølgelig indregnet i sin tid. Den øvrige detailplanlægning ligger foran os, men et kvalificeret bud vil være, at skolenetværket er rimeligt integreret i løbet af næste skoleår, og JPCK konceptet skulle gerne køre i et rimeligt omfang indenfor cirka 2 år. Vi har endnu ikke taget stilling til uddeling af kørekort, men det skal gøres indenfor en overskuelig fremtid, idet en del børn faktisk er klar til at modtage kortet på alle trin. Dette betyder også, at vi skal have indarbejdet skolenetværket som en del af skolens IThandleplan, da den jo skal bruges af både lærere, elever og forældre, og den skal være en

18 Skolens kultur og organisationsudvikling. Tema 3 Pædagogisk IT-vejlederuddannelsen central del af skolens virke. Vi kan dog ikke, som man ellers havde regnet med fra ledelsens side, nøjes med skolenetværket, idet den mangler undervisnings- og læringsdelen, så her vil vi holde fast ved Hval, og det bliver så IT-vejldernes opgave, at instruere kollegaer i en hensigtsmæssig kombination af de to systemer. Evaluering Da vi søsatte projektet sidste skoleår, ville vi i første omgang have folk i gang med at implementere IT i deres årsplaner, og for ikke at fare for hurtigt frem introducerede vi kun ganske kort evalueringsdelen i JPCK. Det var vores indtryk, at kollegaerne i første omgang skulle gøre sig nogle flere erfaringer med undervisning med IT og opnå en vis sikkerhed i forhold til at tilrettelægge en undervisning efter JPCKs trinmål. Først herefter ville vi så småt tage fat i evalueringsdelen. Men vi introducerede den dog, og der har vist sig en klar tendens til at kollegaerne føler sig mest trygge ved afprøvning af kompetencer i konceptets evalueringsmetoder. Og det er tilmed blevet tilkendegivet, at man fortrækker at have ITvejlederen til at teste og på den måde evaluere JPCK. Det kan være et udtryk for en vis usikkerhed i forhold til konceptet og det at undervise med IT, og det bekræfter os i rigtigheden af, at vi besluttede at udskyde den del. Det betyder dog ikke, at vi ikke har overvejet, hvordan evalueringsmetoderne skal være. Udgangspunktet er JPCKs syv evalueringsformer: vurdering af IT- og medieprodukter, samtale med eleverne, procesbeskrivelse i logbog, portefolio, observering af problemløsning, dagligt indtryk, afprøvning af kompetencer. Hvis det skal lykkes at give eleverne kompetencer indenfor de tre hovedområder betjening, forståelse og refleksion, er vi selvfølgelige nødt til at betragte evalueringen som mere end noget, der kan klares med tests/afprøvning - Der er tale om færdigheder og om kvalifikationer på forskellige niveauer, som bedst afdækkes gennem en længere proces og ved hjælp af flere forskellige evalueringsmetoder/-redskaber Når vi oplever en vis usikkerhed i forhold til at evaluere, forstiller vi os, at vi i udviklingen og igangsætningen af evalueringen skal tænke i konkrete evalueringsforslag indenfor de syv områder. Det vil være en hjælp til de urutinerede og kan virke som vejledning til de rutinerede.

19 Skolens kultur og organisationsudvikling. Tema 3 Pædagogisk IT-vejlederuddannelsen Overvejelser om evaluering I forbindelse med elevplaner har vi i skolens Pædagogiske Udvalg drøftet brugen af målcirkler i forhold til fagenes trinmål. Vi tænker, at målcirklerne kan være et løbende evalueringsredskab, som holder fast i Fælles mål både i forhold til færdigheder og til kundskaber i fagene. Man kan altså forestille sig, at man f.eks. efter et hvert afsluttet emne laver målcirkler ud fra de faglige, kulturelle og sociale discipliner, man har arbejdet med. Målcirklerne vil naturligt også skulle inddrages i forhold til IT og JPCKs trinmål, så eleverne får gjort status på deres IT-udvikling sideløbende med den fag-faglige udvikling. Dette løbende arbejde vil skulle præsenteres bl.a. til forældresamtaler i form af en portfolio. Man vil på den måde have en meget konkret form for evaluering, hvor man får holdt fast i både fagene og IT-faget. Samtidig vil der ligge et meget synligt signal i at have IT til at figurere i forbindelse med elevplanen. Man vil måske kunne indvende, at målcirklerne har karakter af afprøvning, men det at både elever og lærer er parter i processen, skaber en evaluering, som i høj grad giver eleven mulighed for at tage del i vurderingen af egne læreprocesser. Det skulle gerne udvikle elevens fornemmelse for eget IT-faglige ståsted og dermed også for forståelsen af, at processen i høj grad er elevens egen med andre ord at eleven oplever ansvar for egen læring. Formodningen er, at eleven vil blive mere deltagende i forhold til det faglige og i at målsætte for sig selv. Målcirklerne vil kunne blive udfyldt på baggrund af en række af JPCKs evalueringsmetoder f.eks. samtalen med eleven, dagligt indtryk, procesbeskrivelse i logbog og vurdering af IT- og medieprodukter. Med hensyn til portefolio vil den alt efter beliggenheden være tilgængelig for forældre, og den vil kunne give et løbende billede af elevens udvikling og samtidig være et spændende udgangspunkt for et oplæg fra eleven til forældresamtaler. Portefolioen med målcirkler vil komme til at ligge på skolenetværket, men Hval har også en udmærket portefolio, som er lettilgængelig og meget let at bruge, hvilket rent faktisk allerede effektueres i nogle klasser. Forestillede man sig, at alle arbejder blev lagt på elevens virtuelle harddisk og videre ud på en konference, ville man her have en god mulighed for at vurdere IT- og medieprodukter. Har eleverne arbejdet på HVALs byggeplads, i logbøger m.m., vil læreren kunne få adgang via rettighedssystemet. Læreren ville kunne lave konferencer, hvor eleverne kan lave indlæg med vedhæftede arbejder, og man kan efterfølgende korrespondere i konferencen om proces og produkt - og her skal det igen pointeres, at begge parter skal kommunikere. Dog vil den mundtlige del nok ikke kunne udelades, og skriftligheden vil til en vis grad også sætte sine

20 Skolens kultur og organisationsudvikling. Tema 3 Pædagogisk IT-vejlederuddannelsen aldersmæssige begrænsninger. Endvidere er der en fin mulighed for evaluering ved at lade eleverne lave produkter med lyd og video. Der er ingen tvivl om, at procesbeskrivelser i logbog kunne betyde meget for elevens forståelse og refleksion i forhold til IT-læreprocesserne. Det er dog vigtigt, at læreren sætter rammerne for skrivning, så denne bliver rettet mod præcise områder, f.eks. med udgangspunkt i målcirklerne. Logbogen kunne være skriftlig f.eks. i HVAL, men når vi før nævnte mulighederne i lyd og billede, er det fordi, vi kan se muligheder i brugen af webcam, indtaling og fotos af processen, dette er igen i Hval-regi. Det kunne være aktuelt i indskolingen og mellemtrinnet, men også i forhold til læse/stavesvage elever og måske også de stille elever. Men dette kræver selvfølgelig, at vi har det nødvendige udstyr. Forældre ville igen have mulighed for at følge arbejdet, idet de kan logge sig på HVAL som forældre, og se de konkrete arbejder, deres bøn har lavet. Dette betyder imidlertid, at vi nødvendigvis må arbejde på, at ikke blot lærerne, men også forældrene bliver kompetente brugere af både Skolenetværket og Hval. Med hensyn til afprøvning af kompetencer er nogle områder indenfor JPCK s trinmål umiddelbart mere egnede til afprøvning end andre. Her tænker vi på Informationsindsamling og Computer og netværk. Områderne er i et vist omfang mere færdighedsprægede, og det vil nok typisk være her, man bruger afprøvning. Vi har talt om at bruge engangsmaterialer med konkrete opgaver, der skal gennemarbejdes eller om at udarbejde nogle tests. Problemet i at bruge engangsmaterialet er, at i de materialer, der er på markedet pt., er opbygningen baseret på undervisning i IT og ikke med IT, og det udfordrer jo hele JPCKs princip og undervisningsministeriets retningslinier, der taler om integration af IT ikke undervisning i IT, og det udfordrer også vores opfattelse af IT og undervisning. En veloplagt mulighed for testning indenfor informationsindsamling vil ligge i at lave en slags web-quest - f.eks. over Hval. Den vil selvfølgelig skulle laves som noget særskilt, men selve undervisningen i informationsindsamling vil sagtens kunne ligge i fag-faglig undervisning. Mht. computere og netværk kan evalueringen opfattes som todelt. Man kan godt teste noget paratviden omkring computere og netværk, men en stor del af testningen ligger i observationer fra den daglige undervisning, f.eks. i forhold til, hvordan eleverne gebærder sig rundt på Hval, om de kan oploade korrekt, om de kan undgå, at et downloadet dokument forsvinder i en random midlertidig mappe osv. osv.

21 Skolens kultur og organisationsudvikling. Tema 3 Pædagogisk IT-vejlederuddannelsen En anden god mulighed for afprøvning af IT-kundskaber er gennem projektarbejde. F.eks. har nogle klasser (ikke 9. klasse) et afsluttende projektarbejde ved slutningen af hvert skoleår. I sådan et projektarbejde kan eleverne nå rundt om så at sige alle pinde og hovedområder indenfor JPCK-konceptet. Nogle færdigheder dokumenteres i produktet og andre færdigheder synliggøres i arbejdsprocessen. Set ud fra denne evalueringsform, vil det være hensigtsmæssigt, om lærerne udstyres med nogle "check-skemaer", så de løbende kan evaluere elevernes færdigheder. Et andet vigtigt argument for at vi udfærdiger sådanne check skemaer er, at det vil få læreren til at føles sig noget mere tryg i sit arbejde. Der er som før nævnt stor usikkerhed blandt lærerne om, dels hvad de enkelte "pinde" indenfor JPCK betyder, og dels hvordan de skal finde ud af, om eleverne har opnået de angivne kompetencer - i nogle tilfælde mestrer læreren måske ikke selv disse områder, derfor vil det blive en slags sikkerhedsnet for, at evalueringen foregår rimelig korrekt. Det er vigtigt også at være opmærksom på, at JPCK konceptet lægger op til stor grad af seriøsitet, altså det skal være meget klart, at det ikke er ok at gå på kompromis med kravene til, hvad børnene skal kunne, for gør man først det, udhuler man hele konceptet, og dermed også værdien af kørekortet, altså beviset på at bestemte færdigheder er indlært. Det er vigtigt, at afprøvning som evalueringsmetode ikke får for stor vægt i forhold til de andre metoder. Der er ingen tvivl om, at for megen afprøvning vil trække opmærksomheden væk fra undervisning med IT, og man vil risikere, at både lærere og elever bliver alt for fokuserede på forberedelsen til testen. Undervisningen risikerer på den måde at blive alt for færdighedsorienteret.

22 Skolens kultur og organisationsudvikling. Tema 3 Pædagogisk IT-vejlederuddannelsen Tiltag Hvis man samlet siger, at tiltagene indtil nu har fået en lidt blandet modtagelse. Vi er nået et stykke, men slet ikke langt nok, hvis man tager i betragtning, at vi faktisk gerne skulle have ALLE lærere involverede i brugen af IT på skolen, og hvis vi på nogenlunde kort sigt skal have virkeliggjort uddelingen af JPCK-kørekort, dvs. have opkvalificeret alle elevers ITkompetencer. Umiddelbart må man mene, at der er flere faktorer, der spiller ind i forhold til, hvordan vi kan øge IT-aktiviteten på skolen. I forhold til det udstyrsmæssige var der i vores undersøgelse mange ønsker om bedre udstyr, men her må vi nok være realister, skolens økonomi taget i betragtning, og acceptere, at der ikke sker de store revolutionære tiltag i forhold til mere udstyr (med mindre nogle ildsjæle tager initiativ til udviklingsarbejder og fundraising). I stedet må vi prøve at omfordele og strukturere, så flest muligt får gavn af de resurser, der er. Dette kan blandt andet gøres ved en forbedret bookingstruktur - f.eks. via skolenetværket. På et område bliver vi dog nødt til at sætte ind rimeligt hurtigt, og det er i forhold til digitalt foto/video og lyd. Det er en klar mangel i forhold til at kunne lave bare en rimelig dækning af pindene i JPCK, at vi har sådant udstyr til rådighed. Der vil dog i løbet af den næste måned blive anskaffet et digitalt videokamera, 1-2 moderne digitale fotografiapparater samt web cams og headsets med mikrofoner, idet vi, som førnævnt har skaffet pengene til dette ved at deltage i et udviklingsprojekt under undervisningsministeriet. Der bliver ikke tale om, at vi hermed har skaffet tilstrækkelig udstyr, men det er da bedre end ingenting, og hvis man organiserer eleverne i små grupper, vil man også kunne få glæde af udstyret. I forhold til vores IT-plan, skal vi nok ind og se på, hvordan vi gør den lettere tilgængelig for lærerne, det hjælper jo ikke noget, at alle de gode intentioner er skrevet ned i en sådan plan, hvis folk ikke forstår, hvad de skal bruge det til. Et tiltag der kunne hjælpe her, var en mere grundig vidensdeling, bl.a. i forhold til deling af undervisningsplaner, "brugsanvisninger" til programmer o.lgn. Dette burde bestemt foreligge digitalt, men om det kan lykkes at få folk til at bruge det, er tvivlsomt, jvf. den lille tilgang til vores Hvalkonference. Endvidere bør vores IT-plan udvikles til at blive en IT- og medieplan, således der også inddrages fokuspunkter omkring undervisning med forskellige medier, både for at sikre elevernes niveau på disse områder, men også for at sætte fokus på resurser til udstyr og kursusaktivitet i forhold til forskellige medier. Dette vil dog kræve en yderligere

23 Skolens kultur og organisationsudvikling. Tema 3 Pædagogisk IT-vejlederuddannelsen samarbejdskoordinering og indsat, og dermed er det ikke noget, der vil ske i den nærmeste fremtid. En vigtig brik i vores arbejde fremover er ledelsen. Det er vigtigt, at ledelsen signalerer, at de virkelig lægger vægt på opkvalificering af IT-færdighederne. Dette kan gøres ved, at man næste år ikke skærer i vores IT-vejleder tid, at man tager området op på møder, at man giver mulighed for efteruddannelse - om ikke andet så i intern regi, samt ved at man medvirker til at koordinere IT-indsatsen på skolen, så alle, der på en eller anden måde har med IT at gøre, bliver tvunget til at arbejde sammen og koordinere indsatsområderne, så kollegaerne på den måde mærker, at vi arbejder i fælles flok, og de har en stribe af fagpersoner at henvende sig til. Endelig er det vigtigt at vi som IT-vejledere er produktive og udadrettede i vores arbejde, både i forhold til at skabe muligheder for at hjælpe kollegaer, at udarbejde et bredt spektrum af "hjælpemidler" i form af undervisningsforslag, brugsanvisninger o.lgn., og endelig ved selv at arbejde intensivt med IT i vore egne klasser og ad den vej lade arbejdet sprede sig som ringe i vandet. Anvendt Litteratur Grundtekster til Tema 3 fra Bent B Andresen: Håndbog i pædagogisk IT-vejledning Viden fra JPCK-vejlederuddannelsen

24 Bilag 1 Junior PC Kørekort It- og mediestøttede læreprocesser Slutmål Digitale undervisningsmaterialer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i bruge digitale undervisningsmaterialer bruge it- og mediebaserede værktøjer i procesorienterede arbejdsformer forholde sig til it- og mediebaserede arbejdsformer. Logbog og portfolio Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i bruge en digital logbog bruge en digital portfolio forholde sig til en digital logbog og portfolio. Eksperimenter og simulering Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i bruge it- og medieværktøjer til at eksperimentere og simulere med som en del af et læreforløb programmere enkle forløb i it- og medieværktøjer forholde sig til eksperimenter som en del af læreforløb. Elektroniske platforme Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i bruge en elektronisk platform til læring og kommunikation forholde sig til læreforløb på en elektronisk platform forholde sig til regler og adfærdsnormer på elektroniske platforme.

25 It- og mediestøttede læreprocesser Trinmål 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i bruge it- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsforløb med hjælp fra læreren bruge en logbog på en computer kende til at gemme it- og medie-produkter i en digital portfolio kende til at offentliggøre produkter fra portfolio på internettet bruge digitale undervisningsmaterialer med hjælp fra andre kende til, at forløb og processer kan simuleres ved hjælp af en computer bruge enkle computerprogrammer til spil og simuleringer kommunikere og samarbejde i elektroniske konferencer. Trinmål 2 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i arbejde procesorienteret bruge it- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsformer bruge en digital portfolio vurdere egne produkter i en portfolio tage stilling til, hvem der skal have adgang til logbog og portfolio bruge it- og mediebaserede læremidler vælge digitale undervisningsmaterialer som støtte i læreforløb arbejde med eksperimenter som en del af læreforløb arbejde med styring ved hjælp af enkel programmering alene og sammen med andre at analysere og vurdere indhold og kommunikation på elektroniske platforme kende regler og adfærdsnormer på elektroniske platforme. Trinmål 3 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i analysere, vurdere og tage stilling til procesorienterede arbejdsforløb analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb analysere og tage stilling til egen brug af digitale undervisningsmaterialer analysere, vurdere og tage stilling til simuleringer og eksperimenter i læreforløb analysere, vurdere og tage stilling til læreforløb på en samarbejdsplatform alene og sammen med andre at tilrettelægge samarbejde på en elektronisk platform analysere, vurdere og tage stilling til regler og adfærdsnormer på en elektronisk platform.

26 Informationsindsamling Slutmål Internettet - søgning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i bruge internettet bruge hypertekster bruge forskellige søgetjenester gøre rede for principperne bag søgetjenester opstille og bruge en søgestrategi. Internettet - vurdering og udvælgelse af information Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i forholde sig til søgeresultater udvælge information i søgeresultater analysere søgeresultater forholde sig til regler for copyright. Databaser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i bruge digitale databaser. Digital dataopsamling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i bruge digitale dataopsamlingsværktøjer.

27 Informationsindsamling Trinmål 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i bruge internettet bruge en søgetjeneste vide, at der kan være forskellige formål med en hjemmeside vide, at der kan forekomme uønsket information ved en søgning vide, at der er regler for, hvad man må kopiere fra internettet bruge digitale databaser, herunder databaser på internettet vide, at der findes digitale dataopsamlingsværktøjer. Trinmål 2 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i kende enkle principper for internettets struktur. bruge en søgetjeneste og opstille en søgestrategi sammenligne og vurdere søgeresultater udvælge information i søgeresultater begrunde sit valg og fravalg af informationer gøre rede for princippet i en hypertekst gemme tekst, billede, lyd og video fra internettet med henblik på bearbejdning og produktion. analysere og vurdere indhold på et websted forholde sig til regler om ophavsret bruge digitale databaser specielt tilrettelagt for undervisning bruge digitalt dataopsamlingsudstyr. Trinmål 3 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i begrunde valg af søgestrategi kende enkle principper for søgetjenester. bruge strategier til validering af informationer analysere og vurdere et materiales status mht. ophavsret analysere, vurdere og bearbejde data, der er opsamlet med digitale dataopsamlingsværktøjer.

28 Produktion og analyse Slutmål Skabe og producere Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i producere og arbejde med tekster på computeren arbejde med tal på computeren optage og arbejde med lyd på computeren optage og arbejde med billeder på computeren optage og arbejde med video på computeren producere tekst-, lyd-, billeder, video- og multimedieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser. Analyse og vurdering Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i forholde sig til tekst-, lyd-, billede-, video- og multimedieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser forholde sig til form, indhold og medie i en konkret kommunikationssituation forholde sig til it- og medieproducenters formål og hensigt med deres produkter og kommunikation ud fra demokratiske, æstetiske og etiske forhold.

29 Produktion og analyse Trinmål 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i arbejde med tekst, tegninger, billeder, lyd og tal på computeren formatere tekst og tal bruge et digitalt kamera bruge en digital lydoptager bruge it- og medieværktøjer til at skabe og eksperimentere med udtryk vide man kan ændre på et produkts udtryk ved hjælp af et programs funktioner vurdere og tage stilling til et produkt ud fra et umiddelbart indtryk. Trinmål 2 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i bruge formaterings- og redigeringsværktøjer bruge et digitalt videokamera vælge it- og medieværktøjer i en produktionsproces bearbejde et produkt med henblik på kommunikation eller udtryk ud fra kendskab til enkle virkemidler analysere et it- og medieprodukt ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser. Trinmål 3 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i planlægge og tilrettelægge en produktion af et it- og medieprodukt forholde sig til it- og medieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser forholde sig til it- og medieprodukters troværdighed.

30 Kommunikation Slutmål Offentliggørelse - publicering Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i bruge it- og medieværktøjer til at offentliggøre digitale produkter forholde sig til elektronisk offentliggørelse af digitale produkter. Kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i bruge elektroniske platforme på internettet bruge regler og normer for acceptabelt sprogbrug og adfærd på nettet vurdere konsekvenser af elektronisk offentliggørelse til alle eller specifikke målgrupper forholde sig til information og kommunikation i netbaserede fællesskaber. Kommunikation og samfund Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i forholde sig til it- og mediebaserede kommunikationsværktøjers betydning for den enkelte og samfundet.

31 Kommunikation Trinmål 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i vide, at alle kan lave en hjemmeside og få den udgivet modtage og sende en vide, at der er flere former for kommunikation på internettet bruge grundlæggende regler for kommunikation på nettet vide, at man ikke skal afgive personlige oplysninger på nettet. Trinmål 2 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i sende en vedhæftet fil udgive enkle websider bruge et konference-system bruge et chatprogram bruge regler for elektronisk offentliggørelse bruge netetiske retningslinier vide, at adgang til websteder kan kontrolleres vide, at brugernes adfærd på websteder kan registreres være kritisk over for at afgive personlige oplysninger på internettet være opmærksom på, at personer ikke altid er dem de giver sig ud for på internettet. Trinmål 3 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i bruge it- og medieværktøjer til at udgive på internettet bruge regler for elektronisk offentliggørelse analysere, vurdere og tage stilling til elektronisk offentliggørelse ud fra kvalitative, æstetiske og etiske overvejelser analysere, vurdere og tage stilling til brugen af digitale kommunikationsværktøjer analysere og vurdere netbaserede tjenester.

32 Computere og netværk Slutmål Computeren som arbejdsplads Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i bruge en computer som et personligt arbejdsredskab bruge et lokalt netværk. Sikkerhed Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i forholde sig til sikkerhedsforhold ved brug af computere og netværk bruge værktøjer i forbindelse med sikkerhedsforhold forholde sig til regler og etik ved computerarbejde. Fysisk arbejdsmiljø Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i bruge en rigtig arbejdsstilling ved computerarbejde vide, hvordan man forebygger ergonomiske arbejdsskader som følge af computerarbejde.

33 Computere og netværk Trinmål 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i kende de forskellige dele af et skærmbillede kende navnene på computerarbejdsladsens forskellige enheder begynde og afslutte arbejde på en computer logge på et lokalt netværk gemme og hente filer på en computer og på et lokalt netværk tage enkle forholdsregler vedr. virus i forbindelse med fremmede filer indtage en god arbejdsstilling ved computeren bruge begge hænder på tastaturet. Trinmål 2 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i kende de grundlæggende udtryk og begreber i forbindelse med computerarbejde navigere på computerens harddisk og på et lokalnetværk kende de mest almindelige filtyper vurdere sikkerhedsrisiko ved at bruge filer fra andre kende til problemstillinger mht. licenser kende betydningen af at bruge en korrekt arbejdsstilling ved computerarbejde. Trinmål 3 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i lære sig nye funktioner i et program kende forskellige lagringsmetoder kende regler for digital overførsel og opbevaring af personlige oplysninger analysere, vurdere og tage stilling til det fysiske arbejdsmiljø. Yderligere info:

34 Bilag 2. Kulturundersøgelse ved X-skolen Undersøgelse omkring brugen af IT på X-skolen I forbindelse med vores uddannelse til IT-vejledere, har vi fået til opgave at forbedre skolens IT-handleplan, og herunder lave en undersøgelse om skolens IT-kultur. Da vi jo gik i gang sidste forår i forbindelse med JPCK, vil vi forsøge at finde ud af, om der efter vores oplæg i foråret er sket en øget implementering af IT i undervisningen, og hvilke muligheder vi har for at øge denne implementering. Vi vil meget gerne have ALLE besvarelser tilbage senest torsdag 1/3 På forhånd tak Mille og Marianne Hvilke(n) faggruppe(r) tilhører du primært? (sæt gerne flere krydser) (1) dansk (2) matematik (3) naturfag (4) sprogfag (5) musisk-kreative fag (6) idræt (7) specialundervisning Hvilken afdeling tilhører du primært? (1) 0-3 (2) 4-6 (3) 7-9 (4) specialklasserne IT og årsplaner Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I hvor høj grad har du tænkt IT ind i din årsplan for indeværende år? I hvor høj grad har afleveringen af IT-planer i juni måned medvirket til, at IT er blevet tænkt ind i din årsplan. I hvor høj grad er det vigtigt for dig, at der er IT med i din undervisning? (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4)

35 I hvor høj grad oplever du, at klasseteamet har været med til at dække flest mulige "pinde" i JPCK's trinmål? Meget enig Enig I ringe grad enig Uenig Vi lavede planlægningssedlerne fælles Vi lavede planlægningssedlerne hver for sig, og klasselæreren samlede dem. Alle lærerne i teamet bidrog til at udfylde planlægningssedlerne En del lærere bidrog til at udfylde planlægningssedlerne Der blev kun udfyldt sedler for dansk og matematik Det var kun dansklæreren, der udfyldte planlægningssedlerne (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) Andet (1) (2) (3) (4) Hvis du har skrevet "Andet" ovenfor, så skriv venligst hvad: Hvor vigtigt er det for dig, at teamet omkring en klasse samarbejder om it? (1) Slet ikke (2) I ringe grad (3) I nogen grad (4) I høj grad Var listen med trinmål til JPCK en hjælp til planlægningen? Meget enig Enig I ringe grad enig Uenig

36 Meget enig Enig I ringe grad enig Uenig ja det var mere overskueligt at planlægge fra listen ja det gav overblik over, hvad eleverne skal kunne ja for man kan planlægge små forløb med fokus på enkelte "pinde" (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) nej det var forvirrende (1) (2) (3) (4) Jeg forstod ikke, hvad der lå i de enkelte pinde Det virkede meget voldsomt og uoverskueligt med alle de forskellige "pinde" og områder Jeg synes ikke, jeg selv kan mange af de ting, man forventer (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) I hvor høj grad har du fuldført disse planer? (1) Slet ikke (2) I ringe grad (3) I nogen grad (4) I høj grad Hvad er grunden til manglen på fuldførelse- (sæt gerne flere krydser) Ja Nej Ved ikke Min tidsplan er skredet (1) (2) (3) Det tager længere tid end beregnet Jeg prioriterer andre opgaver højere Der er aldrig ledige computerrum Det er uoverskueligt at undervise i computerrummet Jeg føler mig ikke sikker nok til at gå i gang (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3)

37 Ja Nej Ved ikke Vi mangler programmer (1) (2) (3) Vi mangler andet udstyr (f.eks. kamera, video, lyd) Programmerne var ikke så gode, som jeg troede. Det er svært at overskue, hvilke programmer vi har. Det er svært at overskue, på hvilke computere, de enkelte programmer ligger Jeg skal først lige selv have lært programmerne at kende (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) Andet (1) (2) (3) Hvis du har skrevet "Andet" ovenfor, så skriv venligst hvad: Har du en fornemmelse af, hvilket udstyr og hvilke programmer, der vil egne sig til dit fag? Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad dansk (1) (2) (3) (4) matematik (1) (2) (3) (4) natur-teknik (1) (2) (3) (4) kristendom (1) (2) (3) (4) historie (1) (2) (3) (4) musik (1) (2) (3) (4) håndarbejde (1) (2) (3) (4) billedkunst (1) (2) (3) (4) sløjd (1) (2) (3) (4) hjemkundskab (1) (2) (3) (4) engelsk (1) (2) (3) (4)

38 Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad tysk (1) (2) (3) (4) biologi (1) (2) (3) (4) geografi (1) (2) (3) (4) samfundsfag (1) (2) (3) (4) fysik/kemi (1) (2) (3) (4) idræt (1) (2) (3) (4) specialundervisning (1) (2) (3) (4) Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Er du tilfreds med det udstyr skolen har? Er du tilfreds med de programmer skolen har? (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) Har du været på Hval konferencen og lede efter idéer til din undervisning? (1) ja (2) nej Hvorfor ikke? (1) Jeg har idéer nok. (2) Jeg vil hellere bruge det, jeg kender (3) Jeg kender ikke Hval (4) Jeg kan ikke finde konferencen (5) Jeg havde glemt, der var en konference (6) andet Andre grunde til du ikke har været på Hval. Foretrækker du? (1) En IT-plan der bygger på en åben JPCK-model, hvor lærerne selv planlægger undervisningen for at tilgodese de enkelte "pinde" i trinmålene som vi gjorde det sidste år

39 (2) En fast IT-plan med tydeliggjorte undervisningsplaner (3) andet Hvis du har skrevet "Andet" ovenfor, så skriv venligst hvad: Hvordan kan skolen give bedst mulige betingelser for læring med IT/implementering af IT (sæt gerne flere krydser) (1) It undervisningen burde i højere grad varetages af specielle vejledere (2) Computerrummene mangler arbejdsborde ( til dem der ikke er ved PC) (3) Der er ikke nok computere i computerrummene (4) Der burde være flere computere i klasserne/fællesrummene (5) Man burde kunne låne bærbare computere til klasserne (6) Det er vigtigt at vi kan bruge lyd på computerne (7) Det er vigtigt at vi får mulighed for at anvende digital video (8) Der skal udbydes flere IT kurser eksternt (9) Der skal udbydes flere IT kurser internt (10) Der bør gives mulighed for at elever kan benytte computere efter skoletid som et led i lektielæsningen (11) It vejlederne skal stå mere til rådighed i forbindelse med deltagelse i undervisningen (12) Andet Hvis du har skrevet "Andet" ovenfor, så skriv venligst hvad: Hvad mener du, der skal til, for at du kan komme videre med at udfylde trinmålene for JPCK? (1) Jeg er allerede godt i gang (2) Jeg savner nogen at spare med (3) Jeg har brug for mere støtte fra IT-vejlederne (4) Jeg har brug for kurser i forskellige programmer (5) Jeg har brug for at blive sat ind i, hvordan udstyret virker (6) Jeg kan ikke se formålet med at undervise i forhold til JPCK (7) Andet

40 Hvis du har skrevet "Andet" ovenfor, så skriv venligst hvad: Din holdning til IT. Tag stilling til følgende udsagn, i hvor høj grad er du enig. Meget enig Enig I ringe grad enig Uenig Jeg vil gerne inddrage IT i undervisningen, men jeg kan ikke finde tiden. Jeg vægter andre faglige områder højere end det at inddrage IT Jeg mener ikke, at IT er anvendeligt i mit fag. Jeg vil gerne inddrage IT, men udstyret er for dårligt og fungerer ikke, når jeg skal bruge det. Jeg vil gerne inddrage IT, men det er svært at overskue. Det er svært at få IT ind som en naturlig del af undervisningen, når læreren skal føre opsyn med computerrummet. Jeg mener klasseundervisning er den bedste arbejdsform, når jeg skal inddrage IT i undervisningen. Jeg mener gruppearbejde er den bedste undervisningsform, når jeg skal inddrage IT i undervisningen. (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4)

41 Meget enig Enig I ringe grad enig Uenig Jeg mener, at IT bør bruges, når det enkelte barn har brug for det i sin arbejdsproces. (1) (2) (3) (4) Andre kommentarer i forhold til brug af IT i undervisningen/implementering af IT i undervisningen på skolen: Planlægning af kurser (1) August (2) September (3) Oktober (4) November (5) Er ikke interesseret Påfør gerne, hvis der er programmer udover HVAL, som du kunne tænke dig, at vi afholdt kursus i. Undersøgelsen er nu slut. Mange tak for hjælpen.

42 Bilag 3. Kulturanalyse på X-skolen Marts 2007 Hvilke(n) faggruppe(r) tilhører du primært? (sæt gerne flere krydser) dansk ,53 matematik ,15 naturfag ,7 sprogfag ,77 musisk-kreative fag ,64 idræt 6.0 6,38 specialundervisning ,83 I alt ,0 Hvilken afdeling tilhører du primært? , , ,73 specialklasserne ,91 I alt ,0 IT og årsplaner - I hvor høj grad har du tænkt IT ind i din årsplan for indeværende år? Slet ikke 1.0 2,33 I ringe grad ,26 I nogen grad ,84 I høj grad ,58 I alt ,0

43 IT og årsplaner - I hvor høj grad har afleveringen af IT-planer i juni måned medvirket til, at IT er blevet tænkt ind i din årsplan. Slet ikke ,28 I ringe grad ,51 I nogen grad ,56 I høj grad 2.0 4,65 I alt ,0 IT og årsplaner - I hvor høj grad er det vigtigt for dig, at der er IT med i din undervisning? Slet ikke 1.0 2,33 I ringe grad ,63 I nogen grad ,84 I høj grad ,21 I alt ,0 I hvor høj grad oplever du, at klasseteamet har været med til at dække flest mulige "pinde" i JPCK's trinmål? - Vi lavede planlægningssedlerne fælles Meget enig 1.0 3,03 Enig ,3 I ringe grad enig ,52 Uenig ,15 I alt ,0

44 I hvor høj grad oplever du, at klasseteamet har været med til at dække flest mulige "pinde" i JPCK's trinmål? - Vi lavede planlægningssedlerne hver for sig, og klasselæreren samlede dem. Meget enig 2.0 6,25 Enig ,75 I ringe grad enig ,12 Uenig ,88 I alt ,0 I hvor høj grad oplever du, at klasseteamet har været med til at dække flest mulige "pinde" i JPCK's trinmål? - Alle lærerne i teamet bidrog til at udfylde planlægningssedlerne Meget enig 0.0 0,0 Enig ,81 I ringe grad enig ,39 Uenig ,81 I alt ,0 I hvor høj grad oplever du, at klasseteamet har været med til at dække flest mulige "pinde" i JPCK's trinmål? - En del lærere bidrog til at udfylde planlægningssedlerne Meget enig 0.0 0,0 Enig ,88 I ringe grad enig ,25 Uenig ,88 I alt ,0

45 I hvor høj grad oplever du, at klasseteamet har været med til at dække flest mulige "pinde" i JPCK's trinmål? - Der blev kun udfyldt sedler for dansk og matematik Meget enig 1.0 3,12 Enig 3.0 9,38 I ringe grad enig ,75 Uenig ,75 I alt ,0 I hvor høj grad oplever du, at klasseteamet har været med til at dække flest mulige "pinde" i JPCK's trinmål? - Det var kun dansklæreren, der udfyldte planlægningssedlerne Meget enig 2.0 6,9 Enig ,79 I ringe grad enig ,79 Uenig ,52 I alt ,0 I hvor høj grad oplever du, at klasseteamet har været med til at dække flest mulige "pinde" i JPCK's trinmål? - skriv hvad Meget enig ,57 Enig ,29 I ringe grad enig ,43 Uenig ,71 I alt ,0

46 Hvis du har skrevet "Andet" ovenfor, så skriv venligst hvad: Det drejer sig om it i bh.kl. Vi aftalte med jer at it i bh.kl var en fornuftig ting som en del af vores værkstedsundervisning i dansk og mat. men da vi endnu ikke har fået en computer i klassen er vi ikke startet endnu. Har haft svært ved at skulle mene noget til ovenstående punkter, da jeg er nyansat fra august 2006 Ja... I og med jeg læser en del af fagene i "min" klasse, afleverede en del af lærerne IT-planer. Dog hedder den del det samme... Ingen har jo fulgt op på det ligesom det er tilfældet med årsplaner... planlægningsskemaerne har vi anvendt ud fra forskrifterne Hvor vigtigt er det for dig, at teamet omkring en klasse samarbejder om IT? Slet ikke 1.0 2,5 I ringe grad 3.0 7,5 I nogen grad ,5 I høj grad ,5 I alt ,0 Var listen med trinmål til JPCK en hjælp til planlægningen? - ja det var mere overskueligt at planlægge fra listen Meget enig ,79 Enig ,37 I ringe grad enig ,32 Uenig ,53 I alt ,0

47 Var listen med trinmål til JPCK en hjælp til planlægningen? - ja det gav overblik over, hvad eleverne skal kunne Meget enig ,05 Enig ,0 I ringe grad enig ,42 Uenig ,53 I alt ,0 Var listen med trinmål til JPCK en hjælp til planlægningen? - ja for man kan planlægge små forløb med fokus på enkelte "pinde" Meget enig ,05 Enig ,37 I ringe grad enig ,05 Uenig ,53 I alt ,0 Var listen med trinmål til JPCK en hjælp til planlægningen? - nej det var forvirrende Meget enig 1.0 2,63 Enig ,53 I ringe grad enig ,95 Uenig ,89 I alt ,0

48 Var listen med trinmål til JPCK en hjælp til planlægningen? - Jeg forstod ikke, hvad der lå i de enkelte pinde Meget enig 1.0 2,63 Enig ,53 I ringe grad enig ,47 Uenig ,37 I alt ,0 Var listen med trinmål til JPCK en hjælp til planlægningen? - Det virkede meget voldsomt og uoverskueligt med alle de forskellige "pinde" og områder Meget enig 2.0 5,26 Enig ,79 I ringe grad enig ,21 Uenig ,74 I alt ,0 I hvor høj grad har du fuldført disse planer? Slet ikke ,11 I ringe grad ,22 I nogen grad ,78 I høj grad ,89 I alt ,0

49 Hvad er grunden til manglen på fuldførelse- (sæt gerne flere krydser) - Min tidsplan er skredet Ja ,0 Nej ,14 Ved ikke ,86 I alt ,0 Hvad er grunden til manglen på fuldførelse- (sæt gerne flere krydser) - Det tager længere tid end beregnet Ja ,33 Nej ,0 Ved ikke ,67 I alt ,0 Hvad er grunden til manglen på fuldførelse- (sæt gerne flere krydser) - Jeg prioriterer andre opgaver højere Ja ,93 Nej ,93 Ved ikke ,14 I alt ,0

50 Hvad er grunden til manglen på fuldførelse- (sæt gerne flere krydser) - Der er aldrig ledige computerrum Ja ,14 Nej ,52 Ved ikke ,34 I alt ,0 Hvad er grunden til manglen på fuldførelse- (sæt gerne flere krydser) - Det er uoverskueligt at undervise i computerrummet Ja 2.0 7,41 Nej ,19 Ved ikke 2.0 7,41 I alt ,0 Hvad er grunden til manglen på fuldførelse- (sæt gerne flere krydser) - Jeg føler mig ikke sikker nok til at gå i gang Ja ,33 Nej ,67 Ved ikke ,0 I alt ,0

51 Hvad er grunden til manglen på fuldførelse- (sæt gerne flere krydser) - Vi mangler programmer Ja ,46 Nej ,15 Ved ikke ,38 I alt ,0 Hvad er grunden til manglen på fuldførelse- (sæt gerne flere krydser) - Vi mangler andet udstyr (f.eks. kamera, video, lyd) Ja ,0 Nej ,57 Ved ikke ,43 I alt ,0 Hvad er grunden til manglen på fuldførelse- (sæt gerne flere krydser) - Programmerne var ikke så gode, som jeg troede. Ja ,54 Nej ,69 Ved ikke ,77 I alt ,0

52 Hvad er grunden til manglen på fuldførelse- (sæt gerne flere krydser) - Det er svært at overskue, hvilke programmer vi har. Ja ,0 Nej ,0 Ved ikke ,0 I alt ,0 Hvad er grunden til manglen på fuldførelse- (sæt gerne flere krydser) - Det er svært at overskue, på hvilke computere, de enkelte programmer ligger Ja ,46 Nej ,15 Ved ikke ,38 I alt ,0 Hvad er grunden til manglen på fuldførelse- (sæt gerne flere krydser) - Jeg skal først lige selv have lært programmerne at kende Ja ,5 Nej ,12 Ved ikke 3.0 9,38 I alt ,0

53 Hvad er grunden til manglen på fuldførelse- (sæt gerne flere krydser) - Andet Ja ,33 Nej ,33 Ved ikke ,33 I alt ,0 Hvis du har skrevet "Andet" ovenfor, så skriv venligst hvad: Jeg har ikke de store kendskaber til JPCK, men jeg har gennemlæst det og har det med i tankerne når eleverne arbejder med it-relateret opgaver i undervisningen Jeg er på barsel i dette skoleår (hvor anonymt.. :-) og har ikke helt styr på, hvor meget mine vikarer har fulgt årsplanerne for fagene i detaljer. Derfor en del punkter som jeg ikke har kunnet besvare omkring teamets planlægning Jeg har it vogn i klassen, men der er alt for ofte ting, der ikke fungerer(udskrivning - computere, der ikke kan logges på - arbejder der "forsvinder"- arbejder, der ikke kan gemmes i netmappen) Jeg vil gerne have et info om skolens programmer og forslag til hvordan jeg kan bruge dem Det er en meget vigtig faktor, at der ikke er mulighed for - evt. via fast projector, smart board eller lignende at guide eleverne på én computer under ens oplæg. Desuden er der ikke de nødvendige faciliteter til rådighed, de, der er, er svære at få lov til at bruge i længere tid, desuden er flere af dem langt fra gode nok til formålet. OG så er der jo lige med vedligeholdelsen og tilgængeligheden af det, der så er til rådighed... Har du en fornemmelse af, hvilket udstyr og hvilke programmer, der vil egne sig til dit fag? - dansk Slet ikke 0.0 0,0 I ringe grad ,79 I nogen grad ,72 I høj grad ,48 I alt ,0

54 Har du en fornemmelse af, hvilket udstyr og hvilke programmer, der vil egne sig til dit fag? - matematik Slet ikke 1.0 4,35 I ringe grad 2.0 8,7 I nogen grad ,48 I høj grad ,48 I alt ,0 Har du en fornemmelse af, hvilket udstyr og hvilke programmer, der vil egne sig til dit fag? - natur-teknik Slet ikke ,5 I ringe grad ,0 I nogen grad ,5 I høj grad ,0 I alt ,0 Har du en fornemmelse af, hvilket udstyr og hvilke programmer, der vil egne sig til dit fag? - kristendom Slet ikke ,33 I ringe grad ,33 I nogen grad 1.0 6,67 I høj grad ,67 I alt ,0

55 Har du en fornemmelse af, hvilket udstyr og hvilke programmer, der vil egne sig til dit fag? - historie Slet ikke ,77 I ringe grad ,38 I nogen grad ,08 I høj grad ,77 I alt ,0 Har du en fornemmelse af, hvilket udstyr og hvilke programmer, der vil egne sig til dit fag? - musik Slet ikke ,45 I ringe grad ,18 I nogen grad ,18 I høj grad ,18 I alt ,0 Har du en fornemmelse af, hvilket udstyr og hvilke programmer, der vil egne sig til dit fag? - håndarbejde Slet ikke ,33 I ringe grad ,33 I nogen grad ,22 I høj grad ,11 I alt ,0

56 Har du en fornemmelse af, hvilket udstyr og hvilke programmer, der vil egne sig til dit fag? - billedkunst Slet ikke ,43 I ringe grad 1.0 7,14 I nogen grad ,86 I høj grad ,57 I alt ,0 Har du en fornemmelse af, hvilket udstyr og hvilke programmer, der vil egne sig til dit fag? - sløjd Slet ikke ,44 I ringe grad ,22 I nogen grad ,22 I høj grad ,11 I alt ,0 Har du en fornemmelse af, hvilket udstyr og hvilke programmer, der vil egne sig til dit fag? - hjemkundskab Slet ikke ,44 I ringe grad ,11 I nogen grad ,22 I høj grad ,22 I alt ,0

57 Har du en fornemmelse af, hvilket udstyr og hvilke programmer, der vil egne sig til dit fag? - engelsk Slet ikke 1.0 6,25 I ringe grad 1.0 6,25 I nogen grad ,25 I høj grad ,25 I alt ,0 Har du en fornemmelse af, hvilket udstyr og hvilke programmer, der vil egne sig til dit fag? - tysk Slet ikke ,0 I ringe grad ,0 I nogen grad ,0 I høj grad ,0 I alt ,0 Har du en fornemmelse af, hvilket udstyr og hvilke programmer, der vil egne sig til dit fag? - biologi Slet ikke ,33 I ringe grad ,11 I nogen grad ,33 I høj grad ,22 I alt ,0

58 Har du en fornemmelse af, hvilket udstyr og hvilke programmer, der vil egne sig til dit fag? - geografi Slet ikke ,33 I ringe grad ,11 I nogen grad ,22 I høj grad ,33 I alt ,0 Har du en fornemmelse af, hvilket udstyr og hvilke programmer, der vil egne sig til dit fag? - samfundsfag Slet ikke ,33 I ringe grad ,11 I nogen grad ,11 I høj grad ,44 I alt ,0 Har du en fornemmelse af, hvilket udstyr og hvilke programmer, der vil egne sig til dit fag? - fysik/kemi Slet ikke ,0 I ringe grad ,0 I nogen grad ,0 I høj grad ,0 I alt ,0

59 Har du en fornemmelse af, hvilket udstyr og hvilke programmer, der vil egne sig til dit fag? - idræt Slet ikke ,33 I ringe grad ,0 I nogen grad 1.0 8,33 I høj grad 1.0 8,33 I alt ,0 Har du en fornemmelse af, hvilket udstyr og hvilke programmer, der vil egne sig til dit fag? - specialundervisning Slet ikke 1.0 6,67 I ringe grad 1.0 6,67 I nogen grad ,33 I høj grad ,33 I alt ,0 Er du tilfreds med det udstyr skolen har? Slet ikke 1.0 2,7 I ringe grad ,32 I nogen grad ,86 I høj grad 3.0 8,11 I alt ,0

60 Er du tilfreds med de programmer skolen har? Slet ikke 1.0 2,7 I ringe grad ,51 I nogen grad ,08 I høj grad 1.0 2,7 I alt ,0 Har du været på Hval konferencen og lede efter idéer til din undervisning? ja ,57 nej ,43 I alt ,0 Hvorfor ikke? Res % Jeg har idéer nok ,53 Jeg vil hellere bruge det, jeg kender ,65 Jeg kender ikke Hval ,53 Jeg kan ikke finde konferencen 0.0 0,0 Jeg havde glemt, der var en konference ,65 andet ,65 I alt ,0

61 Andre grunde til du ikke har været på Hval. Har ikke taget mig tid til at sætte mig ind i mulighederne. Det interesserer mig ikke Jeg er selv meget kreativ og har aldrig haft problemer med at gøre min undervisning spændende Jeg synes at det er svært at finde rundt og glemmer fra gang til gang hvordan det er man gør. Det tager også for lang tid Foretrækker du? En IT-plan der bygger på en åben JPCK-model, hvor lærerne selv planlægger undervisningen for at tilgodese de enkelte "pinde" i trinmålene som vi gjorde det sidste år ,33 En fast IT-plan med tydeliggjorte undervisningsplaner ,56 andet ,11 I alt ,0 Hvis du har skrevet "Andet" ovenfor, så skriv venligst hvad: Er fortsat i tvivl, da det stadigt er nyt for mig Jeg mener at hver enkelt lærer selv skal vurdere hvor og hvornår ham/hun kan inddrage IT i sin undervisning Jeg vil uden tvivl foretrække at mine kolleger ligesom jeg selv, naturligt inddrager IT i deres undervisning - at følge en plan/oversigt kan være en sovepude á la en multiple choice besvarelse, hvor det bliver let at udfylde og glemme; der mangler refleksion og personlig involvering. Desværre er de fysiske rammer og tilstedeværende muligheder ikke inspirerende

62 Hvordan kan skolen give bedst mulige betingelser for læring med IT/implementering af IT (sæt gerne flere krydser) 6 It undervisningen burde i højere grad varetages af specielle vejledere ,61 Computerrummene mangler arbejdsborde ( til dem der ikke er ved PC) ,7 Der er ikke nok computere i computerrummene 4.0 2,17 Der burde være flere computere i klasserne/fællesrummene ,96 Man burde kunne låne bærbare computere til klasserne ,33 Det er vigtigt at vi kan bruge lyd på computerne ,67 Det er vigtigt at vi får mulighed for at anvende digital video ,24 Der skal udbydes flere IT kurser eksternt 7.0 3,8 Der skal udbydes flere IT kurser internt ,59 Der bør gives mulighed for at elever kan benytte computere efter skoletid som et led i lektielæsningen ,43 It vejlederne skal stå mere til rådighed i forbindelse med deltagelse i undervisningen ,33 Andet 4.0 2,17 I alt ,0 Hvis du har skrevet "Andet" ovenfor, så skriv venligst hvad: Det ville være rart med en lærerpc. Altså at skolen gav os vore egne pcére At der på disse blev installeret de programmer som vi benytter sammen med eleverne En bærbar computer + projektor i alle lokaler ville være optimalt, da det ville gøre det muligt endnu oftere at vise eksempler, videoklip fra nettet, elevernes arbejde for alle, egne powerpointshow m.m. som en del af undervisningen/fremlæggelser/fællesgennemgang m.m. Et smartboard i fysiklokalet ville være til stor hjælp, samt et digitalkamera/digitalvideo til brug for eleverne ved forsøgsbeskrivelser Ganske kort: ledelse og ansatte skal ville det her. Som det ser ud nu, er kun dem, der bruger IT i forvejen (et fåtal), der ser manglerne - og vi kan jo ikke råbe på 5-10 års "oversete" indkøb på én gang - slet ikke nu.. specialbørn medfører specialbehov 6 Her må vi desværre konstatere, at der var begrænsninger for, hvor mange spørgsmål analyseprogrammet kunne håndtere, hvilket vi ikke vidste på forhånd derfor denne ubrugelige lagkagemodel

63 Hvad mener du, der skal til, for at du kan komme videre med at udfylde trinmålene for JPCK? Jeg er allerede godt i gang ,92 Jeg savner nogen at spare med ,92 Jeg har brug for mere støtte fra IT-vejlederne ,16 Jeg har brug for kurser i forskellige programmer ,27 Jeg har brug for at blive sat ind i, hvordan udstyret virker ,92 Jeg kan ikke se formålet med at undervise i forhold til JPCK 3.0 4,05 Andet 5.0 6,76 I alt ,0 Hvis du har skrevet "Andet" ovenfor, så skriv venligst hvad: Mulighed for at sidde og 'lege' med programmerne hjemme om aftenen Se forgående anden - altså flere redskaber til eleverne i den daglige undervisning Jeg kender ikke fagmålene og kan derfor ikke vurdere spørgsmålet Trinmålene synes jeg virker uoverskuelige og rodede Udstyr og mindre kontrol med reservation - gider ikke forklare en uvedkommende, hvorfor jeg har brug for det udstyr, jeg nu har brug for... og jeg er træt af "at aflægge forklaring, når det reserveres lige inden brug og ikke i god tid.. Det er vel lige gyldigt, når det er ledigt...

64 Din holdning til IT. Tag stilling til følgende udsagn, i hvor høj grad er du enig. - Jeg vil gerne inddrage IT i undervisningen, men jeg kan ikke finde tiden. Meget enig 0.0 0,0 Enig ,24 I ringe grad enig ,45 Uenig ,3 I alt ,0 Din holdning til IT. Tag stilling til følgende udsagn, i hvor høj grad er du enig. - Jeg vægter andre faglige områder højere end det at inddrage IT Meget enig 3.0 9,38 Enig ,88 I ringe grad enig ,75 Uenig ,0 I alt ,0 Din holdning til IT. Tag stilling til følgende udsagn, i hvor høj grad er du enig. - Jeg mener ikke, at IT er anvendeligt i mit fag. Meget enig 0.0 0,0 Enig 2.0 6,06 I ringe grad enig ,15 Uenig ,79 I alt ,0

65 Din holdning til IT. Tag stilling til følgende udsagn, i hvor høj grad er du enig. - Jeg vil gerne inddrage IT, men udstyret er for dårligt og fungerer ikke, når jeg skal bruge det. Meget enig 3.0 9,09 Enig ,18 I ringe grad enig ,45 Uenig ,27 I alt ,0 Din holdning til IT. Tag stilling til følgende udsagn, i hvor høj grad er du enig. - Jeg vil gerne inddrage IT, men det er svært at overskue. Meget enig 1.0 3,23 Enig ,35 I ringe grad enig ,26 Uenig ,16 I alt ,0 Din holdning til IT. Tag stilling til følgende udsagn, i hvor høj grad er du enig. - Det er svært at få IT ind som en naturlig del af undervisningen, når læreren skal føre opsyn med computerrummet. Meget enig ,0 Enig ,0 I ringe grad enig ,0 Uenig ,0 I alt ,0

66 Din holdning til IT. Tag stilling til følgende udsagn, i hvor høj grad er du enig. - Jeg mener klasseundervisning er den bedste arbejdsform, når jeg skal inddrage IT i undervisningen. Meget enig 0.0 0,0 Enig ,0 I ringe grad enig ,0 Uenig ,0 I alt ,0 Din holdning til IT. Tag stilling til følgende udsagn, i hvor høj grad er du enig. - Jeg mener gruppearbejde er den bedste undervisningsform, når jeg skal inddrage IT i undervisningen. Meget enig ,0 Enig ,67 I ringe grad enig ,33 Uenig ,0 I alt ,0 Din holdning til IT. Tag stilling til følgende udsagn, i hvor høj grad er du enig. - Jeg mener, at IT bør bruges, når det enkelte barn har brug for det i sin arbejdsproces. Meget enig ,86 Enig ,29 I ringe grad enig 1.0 2,86 Uenig 0.0 0,0 I alt ,0

67 Andre kommentarer i forhold til brug af IT i undervisningen/implementering af IT i undervisningen på skolen: Det ville være skønt med flere projektorer, kameraer, mere dataopsamlingsudstyr... Det vile være rart, at man kunne låne nogle bærbare computere, så eleverne i forbindelse med gruppearbejde kunne arbejde på klassen og man ikke behøvede reservere computerrummet for brug af 5 computere og opholde sig der Men noget nyt video/kamera udstyr og nyere computer/programmer kan vi give eleverne en bedre viden om det de også kommer til at kunne og skulle bruge når de er færdige på X-skolen IT skal bruges på samme måde, som vi bruger andre hjælpemidler, hverken mere eller mindre. Det kan være svært at nogle skal sidde i et computerrum og andre i klassen. Som lærer kan man ikke være to steder på een gang :-) Jeg synes, vi skal have alle klasserne med på en årgang, og det er ikke så godt, når en mangler støtte og vejledning omkring it. En projektor i PC rummene ville gøre rigtig godt i forhold til klasseundervisning der. Det kan godt være projektoren ofte er ledig, men det er altså noget af en vandring og slæben af udstyr for en enkelt time hist og pist. Så er der det med gruppearbejde - der vil vi i indskolingen have rigtig stor fornøjelse af at have lånemulighed for 3-4 PC'ere til klasselokalet. (jf. sidste side): Man kan ikke svare entydigt på, om gruppearbejde er den bedste arbejdsform, når IT skal inddrages...det kommer an på mange ting. Held og lykke på korstoget!!!!! Planlægning af kurser - Vi planlægger at etablere nogle kursuseftermiddag i bl.a. HVAL i næste skoleår. For at sikre bedst mulig tilslutning, bedes du angive, hvilke tidspunkter, der vil passe dig bedst August ,29 September ,42 Oktober ,03 November ,42 Er ikke 3.0 4,84 interesseret I alt ,0 Påfør gerne, hvis der er programmer udover HVAL, som du kunne tænke dig, at vi afholdt kursus i. Probgrammer hvor der kan arbejdes med lyd/billede - eksempel fra kurset med de små tegnefilm - kan ikke huske programnavn... video/digital video/vebcam Microsoft excel Hjemmesider vil jeg gerne kunne konstruere microværkstedet stave/lydprogrammer brug af læsepen/skanner Matematik programmer - hvordan vi bruger dem mest optimalt - og hvad har vi på skolen powerpoint