Børnehaven Højgården. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Transkript

1 Børnehaven Højgården Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august

2 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen på området for pædagogiske læreplaner i dagtilbud, så det i højere grad tager udgangspunkt i visionen på 0-6 års området. Læreplanen er fælles for alle dagtilbud og har det enkelte barn i centrum. De kompetencespor, som vi kender fra den fælles matrix for børn og unges udvikling og potentialer, omkranser barnet, mens de tre sfærer; Ledelse og organisering, Forældre- og familiekompetencer og Den faglige kvalitet er i den yderste cirkel. De tre sfærer er rammerne, som skal sikre indfrielsen af det enkelte barns fulde potentiale. Dermed sættes forventningerne højt til både styrkelse af forældre- og familiekompetencer, af ledelse og organisering og den faglige kvalitet i alle dagtilbud. Under hvert kompetencespor er der opstillet tre mål, som det enkelte barn skal støttes i at udvikle sig hen i mod. 2

3 Fælles pædagogiske læringsmål De fælles pædagogiske læringsmål for arbejdet med de fire kompetencespor i den fælles pædagogiske læreplan fremgår nedenfor. Det er således målet, at ethvert barn understøttes i dets udvikling med henblik på at indfri dets fulde potentiale indenfor hvert af de i alt 12 delmål. 3

4 Børnehaven Højgårdens værdier VENSKABER Vi vægt på at alle børn knytter mindst et tæt venskab. Venskaber danner Grundlag for tillid, glæde, personlig udvikling og sociale kompetencer. Uden venskaber ingen trivsel. GLÆDE Glade børn lærer og leger bedst! Vi lægger vægt på at skabe et rum, hvor spontanitet og livsglæde kan blomstre. Vi sætter humoren højt; Børn og voksne kan lave sjov og fis med hinanden uden at overskride hinandens grænser. RO OG NÆRVÆR Det er vigtigt at der skabes rolige stunder i en ellers travl hverdag. Ved bevidst at dele børnene op i mindre grupper og praktiserer mindfulness i hverdagen, skaber vi plads til ro og fordybelse. Ro og nærværd giver plads til udvikling i barnets eget tempo. UDFOLDELSE Vi ser udfoldelse som et centralt og vigtigt grundelement. Det er en ledetråd for vores navigation, at børnenes liv dagligt komme til udfoldelse Børnehaven Højgårdens pædagogiske principper Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i Børn og Ungepolitikken i Gentofte Kommune, den nye vision for vores område: Tryghed, leg og læring - Børn forandre verden, Børn, unge og fritids pædagogiske Læreplan og nogle for os velovervejede pædagogiske værdier som er følgende: Venskaber, glæde, ro, nærvær samt udfoldelse. Vi vægter et godt og udviklende samarbejde med forældre og div. fagpersoner, for sammen at skabe de bedste rammer for det enkelte barns trivsel og udvikling. Forældrebestyrelse har haft en repræsentant med i forløbet vedrørende udfærdigelsen af Gentofte Kommunes vision for børneområdet. Vores pædagogiske principper bliver løbende taget op på bestyrelsesmøderne og diskuteret. Børnehaven Højgårdens pædagogiske praksis På stuerne har vi valgt at aldersintegrere børnene ud fra princippet om, at børnene lærer af og hjælper hinanden. Vi har dog valgt at aldersopdele børnene, når vi laver projekter på tværs af stuerne. Det har vi gjort, fordi børn har forskellige behov afhængig af alder og hvor de befinder sig i udviklingen 4

5 Børnehaven Højgårdens handleplan og evaluering Sundhedskompetencer: At gøre noget At mærke noget Pædagogiske læremål for børnenes læring [preudfyldt fra GK læreplan] Barnet: udvikler sit kendskab til og passer på sin krop udfordrer sin krops formåen befinder sig godt i verden Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring At børnene tør overskride deres fysiske grænser ved at kravle højere op i legemiljøet. I skoven højere op i træerne, bestige og rulle ned af de stejle bakker og svinge sig i de lange rebgynger, som er sat op i træerne. At børnene giver sig i kast med de fysiske udfordringer som legemiljøet byder på At børnene kan betegne legemsdele og de vigtigste organer At børnene er friske og har energi at de trives Indsatser/ aktiviteter Slåskultur, mindfulnes, rytmik og ture ud af huset. Hver stue har på skift min. to ugentlige naturværkstedsdage hele året rundt. Her oplever børnene, at der i naturen er højt til loftet, de møder andre motoriske udfordringer, skærper deres sanser og mærker årstidernes skifte på egen krop. Vi har en motorisk udfordrende legeplads, hvor børnene leger og er i bevægelse i minimum 2 timer hver dag Vi har et årligt OL, hvor børnene via holdånden og de voksne positive tilskyndelser udfordre deres kroppes formåen Vi har månedlige maddage, hvor børnene på skift forbereder en sund og nærende (gerne økologisk) frokost, der udfordre sanserne. I vores højbede dyrker vi selv økologiske grøntsager og krydderurter Hvert efterår presser vi æblesaft af økologiske æbler fra børnenes haver Vi taler med børnene om vigtigheden af sund og nærende kost Vi har et årligt projekt, hvor børnene lærer hygiejne Vi har puslespil og bøger, der lærer barnet om kroppen Vi respekterer og understøtter børnenes fornemmelser for egen krop f.eks. i forhold til sult/mæthed, træt/frisk og kulde/varme Vi møder det enkelte barn, hvor det er så det føler sig set 5

6 Dokumentationsmetode Børnene skal igennem 12 forskellige discipliner (motoriske udfordringer)i løbet af OL-ugen. Deres formåen inden for disciplinerne bliver skrevet ind i et diplom/skema. Vi bruger også Børneplanen samt skemaerne i bogen Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelser som dokumentation for børnenes udviklingspotientialer indenfor sundhed. Vi sender et elektronisk skema ud til forældre, med børn på 4-6 år, en gang om året i forhold til børnemiljøet. Her skal de også besvare spørgsmål vedr. deres børns helbred og velbefindende. Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Evaluering Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? 6

7 Personlige kompetencer: At være nogen at blive nogen Pædagogiske læremål for børnenes læring [preudfyldt fra GK læreplan] Barnet: udfolder og udvikler sin vilje til at handle udfordrer og udvikler eget personligt udtryk udfolder og udvikler emotionelle kompetencer Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring Børnene er blevet bedre til at løse mindre konflikter og er mere hensynsfulde overfor hinanden. Børnene er blevet bedre til at sætte ord på deres tanker og følelser og dermed bedre til at sige fra. Børnene er blevet mere lydhøre i forhold til hinanden. Børnene er trygge i afleverings- og hentesituationer. Børnene har mindre brug for hjælp i garderobe-, toilet-, spise-, og oprydningssituationer. Børnene henvender sig til de voksne, hvis de har brug for voksenhjælp til at opfylde deres behov. 7

8 Indsatser / aktiviteter Vi har Fri For Mobberi, hvor børnene lære at sætte ord på egne følelser og at læse andres følelser. Vi har mindfulness, hvor vi laver øvelser, som hjælper børnene med at få en bedre kropskontakt, som giver dem en mental ro og en sanselig fordybelse. Dette er med til at styrker deres selvværd Vi har slåskultur, hvor børnene lærer at anerkende deres egne styrker, svagheder og grænser. Øvelserne tager ofte udgangspunkt i oplevede konflikter. De ældste børn maler selvportrætter, herigennem bliver de opmærksomme på, hvordan de ser ud og opnår en selverkendelse. De får et glas med hjem og fyldt det med ting, som siger noget om dem som menneske. I mindre grupper snakker vi med barnet om de ting, der ligger i glasset. Det skrives ned. Vi har en struktur, hvor børnene bliver opdelt i mindre aktivitetsgrupper, som tilgodeser deres udviklingsniveau. Vi har samling hver dag, hvor børnene på skift er på i sanglege mm. Børnene har ansvar for praktiske opgaver i hverdagene. De er på skift med til at anrette madvognen, dække bord og deler madkasser ud. De får lov til at bestemme hvem der skal sidde hvor, og dermed hvem de selv skal sidde ved siden af. Vi har små kander, så børnene selv hælder drikkevarer op i deres glas. De rydder op efter sig selv. I dagligdagen giver vi børnene ansvar i forhold til deres alder og formåen f.eks. ved at de selv skal pakke deres turrygsæk, de skal dagligt selv holde orden i deres garderobe mm. I dagligdagen tilskynder vi børnene til at være selvhjulpene i forhold til af og påklædning. Vi støtter børnene i selv at kunne klare toiletbesøg og vaske hænder. I dagligdagen anerkender vi børnene i deres styrker og svagheder og støtter dem i at sige til og fra f.eks. at det er ok at sige nej til en legehenvendelse og selv at få et afslag. I sidstnævnte tilfælde foreslår vi dem alternative legerelationer. Vi voksne er opmærksomme på, at have en anerkendende og omsorgsfuld tone i vores omgang med børn, kollegaer og forældre. Vi er opmærksomme på at vi i denne henseende er forbilleder for børnene. 8

9 Dokumentationsmetode Vi bruger også Børneplanen samt skemaerne i bogen Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelser som dokumentation for børnenes udviklingspotentialer indenfor personlige kompetencer Forældre til børn som har slåskultur får en folder udleveret med pædagogiske overvejelser, mål og metoder for slåskultur. Forældre til børn som har mindfulness får et dokument med pædagogiske overvejelser, mål og metoder for mindfulness. Forældre til børn som laver selvportrætter får en plan udleveret med pædagogiske overvejelser, mål og metoder for selvportrætprojektet. Selvportrætter dokumenteres med fernisering og udstillinger. Det nedskrevne sættes i ramme og udstilles sammen med sylteglasset og indhold. På forældremøderne præsenterer vi materialerne fra Fri for Mobberi - kufferten, samt dvd en. I hverdagen bruger vi forældretavlerne til at informere om, hvad vi har lavet til Fri for Mobberi. Vi sender et elektronisk skema ud til forældre, med børn på 4-6 år, en gang om året i forhold til børnemiljøet. Her skal de også besvare spørgsmål vedr. deres børns medbestemmelse. Vi bruger også Børneplanen samt skemaerne i bogen Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelser som dokumentation for børnenes udviklingspotentialer indenfor personlige kompetencer. Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Evaluering Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? 9

10 Sociale kompetencer: At være og blive nogen sammen med andre Pædagogiske læremål for børnenes læring [preudfyldt fra GK læreplan] Barnet: har mod på og lyst til, at danne relationer og venskaber udvikler fællesskabets aktiviteter og værdier i samspil med andre har mod på og lyst til at udfolde sig i differentierede fællesskaber Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring Alle børn har mindst en god ven. Børnene kan danne nære venskaber uden, at det udelukker det større fællesskab. Børnene er mere inkluderende og de socialt ressourcestærke børn, er opmærksomme på, at inkludere de andre børn i legen og at de mindre socialt ressourcestærke børns muligheder, for at blive en del af kammerat- og fælleskabsgrupper udvikles løbende. Børnene respekterer hinandens forskelligheder. Børnene kan læse hinandens kropsprog, så de kan relatere sig til hinanden. De kan tilsidesætte egne behov samt vente på tur i større fælles aktiviteter som f.eks. samling. Børnene kan håndtere et Nej. Børnene kan færdes i børnehavens nærmiljø, hvor de kan overholde de gældende spilleregler 10

11 Indsatser / aktiviteter Vi har slåskultur, hvor børnene får øvelser, som indebærer, at de skal lære at løse konflikter i fællesskab, uden voksen kontrol, samt øvelser der styrker deres samarbejdsevner. Vi har Fri For Mobberi, hvor der tages diverse konflikter op. Vi snakker om, hvordan de situationer ville kunne blive løst på den mest hensigtsmæssige måde. De store børn har en lille bamseven på stuen, som de holder i hånden og tager sig af på turer. De hjælper ved af og påklædning og trøster i hverdagen. I spisesituationerne lærer vi børnene, at selvom man er mange i et lokale, behøver man ikke at forholde sig til alle de andre.i stedet forholder man sig kun til sit eget bord og sin mad. Børnene skal kunne sidde forholdsvis stille på stolen. I vores daglige samlinger lærer børnene at række hånden op og vente på tur. Derved trænes de i at lytte til andre og dermed vise respekt, at forklare sig og at tilsidesætte egne behov. Vi har værksteder på tværs af stuerne, hvor børnene er delt op i mindre grupper. I og med at værksteder danner tydelige sociale rum, er der større mulighed for, at inkludere alle børn i aktiviteterne. Vi hjælper børnene med at sætte ord på deres følelser, ved at være nærværende og til stede sammen med dem. Som rollemodeller gå vi forrest, viser anerkendelse, nærhed, omsorg og interesse. I Børnehaven Højgården har vi valgt at bruge DCUM s materiale i forhold til en børnemiljøvurdering. Vi syntes at de kommer godt rundt om børnemiljøet i deres spørgeskema og frem for alt, er det elektronisk og nemt at efterbehandle. Vi ser det også som en fordel, at det er forældre og barn, som laver undersøgelsen. Dokumentationsmetode Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, er et uafhængigt, statsligt center, der arbejder for at sikre et godt miljø i landets dagtilbud og på skoler og uddannelsessteder. DCUM har udviklet Børnemiljøtermometeret, som gør det let for dagtilbuddene at identificere positive og negative forhold i deres børnemiljø. Dermed kan det enkelte dagtilbud målrette sin indsats for at fremme børnenes trivsel. Et godt børnemiljø er et miljø, hvor børnene trives, udvikler sig, udfordres og lærer nyt. I et godt børnemiljø er der trygt og rart at være, og børnenes sikkerhed og sundhed er højt prioriteret. Børnemiljøtermometeret undersøger, om børnemiljøet i dagtilbuddet er godt. Herunder venskaber, drilleri, mobning, det sociale og medindflydelse Vi sender adgang til de elektroniske spørgeskemaer ud til de 4 og 5 årige børn. 11

12 Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? [Dagtilbuddets besvarelse] Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Evaluering [Dagtilbuddets besvarelse] Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? [ 12

13 Læringskompetencer: At blive til noget Pædagogiske læremål for børnenes læring [preudfyldt fra GK læreplan] Barnet: er kreativ, eksperimenterende og reflekterende udvikler sin evne til at fordybe sig er kommunikerende Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring [Børnene benytter sig i stort omfang af de mange byggematerialer som står fremme på alle stuer. Vi oplever, at de hele tiden finder på nye former og nye måder at benytte materialerne på. I små grupper udfordrer de hinanden, via fælles refleksioner, i forhold til at eksperimentere og udvikle mulighederne. Nogen gange med voksen støtte. Især de store børn kan sidde i lang tid og fordybe sig, alene eller sammen, med de forskellige byggematerialer. Alle børnene kan ligge og slappe af i min. De er nysgerrige og aktivt deltagende, når vi eller kunstnere udefra præsenterer kreative beskæftigelsesmuligheder for dem.] Børnene sætter ord på deres tanker, behov og følelser, når de kommunikerer med de andre børn og med de voksne 13

14 Indsatser / aktiviteter Teater- og danseforestillinger Vi tager på udstillinger og museumsbesøg, værkstedsbesøg. Vi benytter os flittigt af Kulturskolens kulturpakker, hvor forskellige kunstnere kommer i institutionen og laver små projekter med børnene. Vi laver forskellige kunstneriske projekter så som selvportrætter, akvarelmaling, skulpturer i ostevoks og byggeprojekter med forskellige materialer Børnene har min. mindfulness hver dag. Nogle af børnene laver mindfulde øvelser/lege. Andre ligger med tæpper over sig og lytter til afslappende musik. Træningen i mindfulness lærer børn og unge at vende opmærksomheden indad, og hermed bliver deres evne for koncentration og fokus skærpet. De bliver bedre til fordybelse. Vi har mange materialer stående fremme som børnene selv kan skabe noget ud af f.eks. magneter, LEGO, DUBLO, kuglebaner, plus plus er, hammermosaik, store og små træklodser. På legepladsen har vi mælkekasser, store LEGO klodser og brædder til at bygge af. Vi har daglige samlinger, hvor børnene på skift fortæller om oplevelser og hvad de ser på billeder, når vi har Fri for mobberi. Vi har dialogisk læsning, som bidrager til børns sproglige udvikling og dermed deres mulighed for kommunikation. Dokumentationsmetode Diverse ferniseringer i Højgården. Fotos på intranet og på storskærmene Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? [Dagtilbuddets besvarelse] Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Evaluering [Dagtilbuddets besvarelse] Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? [Dagtilbuddets besvarelse] 14

15 15

16 Den overordnede ramme for dagtilbuddets arbejde med den pædagogiske læreplan Det er Dagtilbudsloven, der danner rammen for arbejdet med den pædagogiske læreplan. Det er derfor væsentligt at der tages højde for følgende områder: Det tematiske arbejde Selvom den nye læreplan er opbygget om fire temaer i stedet for tidligere seks, så er alle seks temaer at finde i den nye læreplan. Sproglig udvikling findes mest under Læring Natur og naturfænomener findes både under Sundhed og Læring, idet man udfordrer sin krops formåen såvel som er kreativ, eksperimenterende og reflekterende i relation til natur Kulturelle udtryksformer og værdier findes både under Sociale kompetencer og Læring, idet det kræver mod på og lyst til at udfolde sig i differentierede fællesskaber såvel som mod på at kommunikere Når der under Læring står øver sig i at fuldføre aktiviteter, så skal aktiviteter forstås meget bredt fx. kulturelle udtryksformer, naturfænomener, teknologi det er op til det enkelte dagtilbud at udfolde dette ift. deres praksis og forskellige læringsrum. Børn med særlige behov I forhold til børn med særlige behov, så indeholdes de i hele læreplanen, idet der ikke er sat specifikke mål op for alderssvarende udvikling. Et hvert barn skal nå sit fulde og individuelle potentiale. Børnemiljøvurdering Ifølge dagtilbudsloven er børnemiljøvurderingen en del af den pædagogiske læreplan. I forhold til den pædagogiske læreplan har vi i Gentofte Kommune valgt at flytte institutionens arbejde med børnemiljøvurderingen over i kvalitetsrapporten 1 som et selvstændigt afsnit. Offentliggørelse Den pædagogiske læreplan skal offentliggøres på både dagtilbuddets egen hjemmeside og Gentofte Kommunes hjemmeside. Det er institutionen selv, der skal lægge den på egen hjemmeside, og det er Gentofte Kommune, der sørger for, at den kommer på kommunens hjemmeside. Evaluering Det enkelte dagtilbud skal minimum én gang om året evaluere på deres pædagogiske arbejde med de fire kompetencespor i Gentofte Kommunes pædagogiske læreplan. Evalueringen skal ske som en naturlig del af det enkelte dagtilbuds tilrettelæggelse af handleplaner for det pædagogiske arbejde forbundet med at opfylde de indsatser, der er påkrævet for at nå målene i den pædagogiske læreplan. Indsatserne skal tænkes ind i alle tre sfærer: Ledelse og organisering, Forældre- og familiekompetencer og Den faglige kvalitet, således at barnets fulde potentiale sikres bedst muligt. 1 I Økonomiaftalen for 2010 mellem Regeringen og KL fremgår det, at kommunerne skal offentliggøre oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud. I Gentofte Kommune sker det i form af en Kvalitets- og resultatrapport, der udarbejdes for første gang i efteråret

17 Handleplan og evaluering skal sammen med hver enkelt institutions beskrivelse af eget værdigrundlag lægges i et dertil beregnet dokument, der samler institutionens forskellige data sammen. Det er den enkelte leders ansvar at lægge informationerne heri. Inddragelse af forældrebestyrelsen Det er fortsat lederen af dagtilbuddet, der skal sørge for at inddrage forældrebestyrelsen i evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 17