Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Den interne organisering Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Den interne organisering Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle"

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Den interne organisering Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Opdateret maj 2013

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 4 2. Mission for Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og Sygeplejerskeuddannelsen i UCL side 5 3. Visioner for Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og Sygeplejerskeuddannelsen i UCL side 5 4. Lokale værdier for god ledelse og ledelsesprocessen side Syn på- og samarbejde med studerende side 6 5. Teamforståelse og teamorganisering ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle side 7 5.1Teamets kompetencer side En kollektiv etik og et kollegialt ansvar side 7 6. Organisering ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle side Undervisernes teamorganisering side Uddannelsesteam side Faglærerteam side Projektteam side Projektorganiseret opgaveløsning side Tværgående funktionsteams 8.1 Studievejlederteamet side Det internationale team side IKT vejlederteamet side Studiesekretariatets teamorganisering side Principper for organisering af Det studieadministrative Team side Målsætninger for Det Studieadministrative Team side Organisering af - og opgavefordeling i Det Studieadministrative Team side Generelle opgaver i forhold til uddannelsen side Funktionsområder side Kontorelev i Det Studieadministrative Team side Teamleder i Det Studieadministrative Team side Ledelse af team side Teamudviklingssamtaler evaluering og udvikling side De Studerendes Råd side Rådgivende udvalgstruktur 12.1 Uddannelsesudvalget ved Sygeplejerskeuddannelsen i UCL side LSU ved Sygeplejerskeuddannelsen i UCL side Lederrådet ved Sygeplejerskeuddannelsen i UCL side Tværgående projektteam ved Sygeplejerskeuddannelsen i UCL side Det lokale uddannelsesforum side FOKUS-råd ved sygeplejerskeuddannelsen i Vejle side Pædagogisk forum side Personalemøder side Dialogforum mellem TR og ledelsen side Funktionsbeskrivelser 14.1 Studierektor side Studierektors funktioner ved Sygeplejerskeuddannelsen ivejle Uddannelseschef side Oversigt over studierektor og uddannelseschefens ansvarsområder 14.5 Faglig og pædagogisk teamleder side 3 2

3 14.6 Klinisk koordinator 14.7 Semesterkoordinator 14.8 IKT koordinator side Udviklingskonsulent side modul 5 og modul 13 koordinatorer 15. Referencer side 45 3

4 1. Indledning I 1997 blev der implementeret en samarbejds- og udvalgsstruktur for underviserne, der byggede på tanken om teambuilding. Undervisernes samarbejds- og udvalgsstruktur blev yderligere kvalificeret i 1999 og på baggrund af overvejelserne i Peder Plys rapporten. I 2004 blev der igen sat fokus på videreudvikling af institutionens teamorganisering herunder på samarbejdet mellem team og ledelsen, samarbejdet i teams og samarbejdet mellem teams. Der ud over blev teamorganiseringen udbredt til også at omfatte funktionsområderne, studieadministrationen og projektgrupper. Teamorganiseringen er indført for at blive. I forbindelse med reformulering af et nyt arbejdsgrundlag ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle (2007), er der formuleret følgende vision: Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle skal være kendt for at være teamorganiseret samt at denne teamorganisering gør en forskel i forhold til at fremme et udviklende arbejdsmiljø, højnelse af kvaliteten i uddannelsen og undervisningen og personalets kompetenceudvikling. Det væsentligste argument for at Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle er teamorganiseret er, at opgaveløsning, læring og kompetenceudvikling finder sted i fællesskab, og det er en nødvendighed for videndeling, organisatorisk og faglig fornyelse samt kvalitetsudvikling. Behovet for teamorganisering understøttes desuden af, at hovedparten af undervisernes arbejdstid anvendes til individuelle undervisnings- og vejledningsopgaver med begrænsede muligheder for kollegial feedback. I 2012 blev der foretaget endnu en justering af organiseringen mhp at skabe klarhed omkring ansvar og kompetence i organisationen, etablere korte beslutningsprocesser og veje, smidige og effektive interne arbejdsprocesser samt for at styrke den tværgående interne koordinering mellem ledelsen, funktionsområder og teams. Og sidst men ikke mindst for at skabe grobund for nye udviklingsinitiativer og forsøg i uddannelsen som initieres af den enkelte medarbejder og de enkelte teams. 4

5 2. Mission for Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og Sygeplejerskeuddannelsen i UCL Gennem målrettet satsning på demokratiske samværsformer i uddannelsen, samt anvendt forskning 1 og udviklingsarbejde bidrager Sygeplejerskeuddannelsen i UC Lillebælt til, at kvalificere og udvikle fremtidens sygepleje og sundhedsvæsen. Sygeplejerskeuddannelsen skal være brobygger i viden udfordringerne mellem professionsfeltet og professionshøjskolen, og skal understøtte realiseringen af UC Lillebælts målsætninger og strategiske satsningsområder. Det er hovedmissionen der begrunder at Sygeplejerskeuddannelsen: Skal medvirke til sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelles kompetenceudvikling herunder: 1. Efteruddannelse af sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle. 2. Videreuddannelse af sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle på diplomniveau. 3. Videreuddannelse af sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle på Professionsmasterniveau (professionsmaster i vidensbaseret praksis og/eller klinisk sygepleje). Skal bidrage til udvikling af en særlig professionsdidaktik.. Skal bidrage til sygeplejens og sundhedsvæsenets udvikling gennem selvstændig udførelse eller deltagelse i forsknings- eller udviklingsprojekter indenfor sygeplejens forsknings- og udviklingsfelt (herunder klinisk sygepleje og sygeplejeintervention, patientologi og professionsfaglig didaktik). Skal varetage formidlingsopgaver. Sygeplejerskeuddannelsen har desuden som mål, at der inden 2015 er opbygget et bæredygtigt fagligt miljø, med henblik på etablering af et regionalt videncenter, der i samspil med private og offentlige aktører, skal understøtte udviklingen af en videnbaseret professionspraksis i sygeplejen og sundhedsvæsenet. 3. Visioner for Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og Sygeplejerskeuddannelsen i UCL Grundpillerne i Sygeplejerskeuddannelsens virksomhed er relationer mellem mennesker, viden 1 og udvikling. Ambitionen er, at Sygeplejerskeuddannelsens uddannelsesydelser og aktiviteter er baseret på den bedste viden - og læring gennem udvikling. I 2015 er Sygeplejerskeuddannelsen i University College Lillebælt kendt for, at være en anerkendt og attraktiv samarbejdspartner, såvel internt i UC Lillebælt som ekstern. Patienterne og sundhedsvæsenet giver udtryk for, at Sygeplejerskeuddannelsens dimittender er i topklasse og blandt de bedste såvel nationalt som internationalt. 4. Lokale værdier for god ledelse og ledelsesprocessen Ledelsen af Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle varetages i henhold til UCL`s ledelsesgrundlag hvor de grundlæggende værdier er: 1 Ved anvendt forskning refereres til den internationale betegnelse applied research. Anvendt forskning og udvikling sigter mod at identificere, udforske og løse de problemstillinger, som karakteriserer et moderne velfærdssamfund 5

6 Faglighed og kvalitet Udvikling og nytænkning Respekt og ansvar Involvering, samarbejde og åbenhed. Organisering af Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle bygger desuden på, at der dannes et samarbejdende FOKUS-Råd, der bygger på værdierne i teamorganisering og en moderne dialogbaseret lederstil og samværsform. En lederstil og samværsform der ligeledes skal kendetegne det øvrige samspil i organisationen. Den ledelsesmæssige organisering skal understøtte og bygge på et gensidigt og dynamisk samspil mellem: Den enkelte medarbejder og fællesskabet Det enkelte uddannelsesteam, funktionsområde og organisationen som helhed Ensartethed og forskellighed i de tre uddannelsesteam. Det er i dette samspil, at der skabes dynamik og potentiale til videreudvikling af Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Organiseringen skal opfattes som en dynamisk størrelse, der kan ændres på baggrund af de indhøstede erfaringer, specifikt i forhold til ledelsen af Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og generelt i forhold til udviklingen i UCL. 4.1 Syn på og samarbejde med studerende ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle De studerende og deres uddannelse er kerneområdet for sygeplejerskeuddannelsens virksomhed, og sygeplejerskeuddannelsens aktiviteter retter sig direkte og indirekte mod at tilbyde de studerende den bedste og mest tidssvarende sygeplejerskeuddannelse. Denne hensigt imødekommes gennem faglige aktiviteter af høj kvalitet men også ved, at alle ansatte i sygeplejerskeuddannelsen medvirker til demokratiske samværsformer, der involverer de studerende. De overordnede kulturbetingede værdier for sygeplejerskeuddannelsen og synet på de studerende bygger på demokratiske værdier som deltagerdemokrati, solidaritet, lighed, personlig frihed og ansvar. De studerende inddrages i beslutningsprocesser, har medbestemmelse og medindflydelse og er en ressource i udvikling af fag og profession. De demokratiske værdier udfolder sig ud fra en overbevisning om, at studerende ønsker at være en del af fællesskabet på sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. De studerende er forpligtet til at påtage sig både individuelt og kollektivt ansvar og indflydelse. De skal tage del i læringen og læringsmiljøet, og forventes at ville indgå i de demokratiske spilleregler, som f nærvær, tillid og omsorg i relationelle forhold. Samværsformerne mellem ledelse, administrativt personale, undervisere og studerende på uddannelsen er demokratiske, og er præget af dialog, respekt, etisk holdning, autencitet og ansvarlighed. Synet på de studerende præciseres ligeledes gennem Sygeplejerskeuddannelsens sociale mandat, der f omfatter særlig opmærksomhed på, samt støtte og vejledning til studerende med særlige behov i uddannelsesforløbet. Det demokratiske samspil forudsætter og stiller krav til de studerende om at undre sig og forholde sig kritisk reflekterende og erkende at alt kan være anderledes. Vi tror på, at studerende, der vælger at indgå i demokratiske arbejdsfora og udvalgsarbejder i særlig grad har mulighed for at udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. 6

7 6. Teamforståelse og teamorganisering ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Organiseringen af Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle bygger på værdierne i teamorganisering. Et team er en integreret del af hele organisationen, der har ansvaret for at være orienteret mod helheden. Teamorganisering er karakteriseret af indrestyring og autonomi, forstået som selvigangsættelse og selvledelse. Ved teamorganisering foregår opgaveløsning, læring og kompetenceudvikling i fællesskab, hvilket er en nødvendighed for organisatorisk og faglig fornyelse samt kvalitetsudvikling. Det ideelle team er en samling af mennesker, der gennem teamarbejde udvikler kompetencer til brug for opgaveløsning i teamet og i organisationen. Teamet etablerer intern læringskultur, og udvikler selv en væsentlig del af de nye kompetencer, som teamet har brug for. Et team arbejder engageret, målrettet og professionelt forpligtende, og teammedlemmerne kompletterer hinandens ressourcer i forbindelse med opgaveløsning og udvikling. Et team giver rum for den enkeltes personlige præstationer og vækst, og det er teammedlemmernes forskelligheder der skaber den faglige dynamik. Den gode teamadfærd er præget af det enkelte medlems selvstændighed og orientering mod teamet (Sten Clod Poulsen: Ledelse af selvstyrende lærerteam. Metaconsult Forlag, Teamets kompetencer Teamet skal påtage sig både et menneskeligt og professionelt ansvar, for det der arbejdes med og de resultater, der opnås. Teamet skal magte at fastholde det nødvendige overblik i større udstrækning, end det er muligt for den enkelte. Teamet skal besidde professionelle teamkompetencer til brug ved opgaveløsninger. Disse omfatter Viden og refleksion kommunikative relationelle og procesorienterede kompetencer. Eksempler på vidensprægede kompetencer er faglige kundskaber, administrative og pædagogisk kompetencer, evne til professionel selvledelse og refleksion. Kommunikative, relationelle og procesorienterede kompetencer skal sikre teamets indre liv og udvikling. Eksempler herpå er kommunikative kompetencer, der sikrer fri meningsudveksling og relationelle forhold der er præget af åbenhed, fleksibilitet, vidensdeling, samarbejdslyst og respekt. De procesorienterede kompetencer er f selvigangsættelse og evne til at organisere egne læreprocesser og iværksætte selvevaluering af teamets funktion. En nødvendig proces kompetence er en vi-mentalitet og en tro på, at en opgave løses bedst af flere personer. I vi- kulturen fastholder man egne grænser samtidig med, at man udfolder sig modtagende og givende. 5.2 En kollektiv etik og et kollegialt ansvar En forudsætning for, at et team kan fungere og udvikle sig til et professionelt team, er, at teamet prioriterer udviklingen af en kollektiv etik og et fælles kollegialt ansvar, der prioriterer et fremmøde, hvor flest muligt af teamets medlemmer er til stede. Teamet skal bestræbe sig på at udvikle kollegasyn der ikke nødvendigvis er et udtryk for enighed, men snarere angiver en positiv samværs- og samtaleform. Der skal være plads til uenighed og kritik og det skal være legalt at forholde sig kritisk til hinanden, men kritikken skal være konstruktiv. Det er samtidig vigtigt, at man i den kollegiale debat holder sig til sagen, og at det er det fælles mål, der forfølges. Det er vigtigt 7

8 at være åben for, hvad andre positioner har at byde på, hvilket stiller krav til alle om at kunne lytte og til at kunne bære uenighed. Det skal respekteres, at det ikke er alle, der har behov for at sige lige meget og at dette ikke må tolkes som mangel på engagement. Alle har et ansvar for, at der anvendes en god tone og at vi omgår hinanden med respekt og som ligeværdige samarbejdspartnere. Det skal samtidig være legalt at tilkendegive, såfremt man oplever manglende respekt fra kolleger, og alle i organisationen har et ansvar for, at tage situationen op med den/de personer, det vedrører. Ledelsen har en særlig rolle i denne sammenhæng og bør intervenere, såfremt spillereglerne ikke overholdes. 8

9 6.0 Organisering ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Organiseringen af Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle omfatter følgende elementer: Teamorganisering: Uddannelsesteam Funktionsteam Internationale team IKT vejlederteamet Projektteam Linieledelsen Studierektor Uddannelseschef Faglige og pædagogiske teamledere Funktionsområder: Klinisk koordinator Semesterkoordinator International koordinator IKT koordinator Udviklingskonsulent Rådgivende udvalg Det Lokale Uddannelsesforum FOKUS-Råd Pædagogisk forum Personaleforum De Studerendes Råd Dialogforum mellem TR og Ledelsen Organisationsstrukturen kan illustreres som følgende: 9

10 Organiseringen skal desuden ses i sammenhæng med samarbejds- og udvalgsstrukturen ved Sygeplejerskeuddannelsen i UCL der omfatter følgende: Uddannelsesudvalget ved Sygeplejerskeuddannelsen i UCL Lederrådet for Sygeplejerskeuddannelsen i UCL TR struktur i Sygeplejerskeuddannelsen i UCL LSU for Sygeplejerskeuddannelsen i UCL samt Tværgående projektteams i Sygeplejerskeuddannelsen i UCL 10

11 7. Undervisernes teamorganisering - Uddannelsesteam Et uddannelsesteam består af 9-12 undervisere, som har fokus på udvalgte moduler i sygeplejerskeuddannelsen Formål Formålet med uddannelsesteamet er: at skabe en organisatorisk enhed der sætter fokus på innovation 2 i og kvalitetsudvikling af uddannelsen og undervisningen, læringsmiljøet, de studerendes kompetenceudvikling samt teamets og teammedlemmernes arbejdsmiljø og udvikling. Formålet er desuden, at understøtte implementeringen af Sygeplejerskeuddannelsens grundlagstænkning, herunder hvordan professionsbaserede læreprocesser, kan udmøntes i uddannelsen og undervisningen Teamet skal skabe kontinuitet, integration og progression i undervisningen på de enkelte moduler, og sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af de undervisningsressourcer, der er tildelt de moduler som teamet er ansvarlig for. Uddannelsesteamet skal samtidig bidrage til, at understøtte realiseringen af de faglige strategier for sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og Sygeplejerskeuddannelsen i UC Lillebælt samt UC Lillebælt udviklingskontrakt. Uddannelsesteamet er det naturlige forum for: Videnudvikling og videndeling indenfor uddannelsesteamets fokus. Refleksioner over og kritisk vurdering af den sundhedspolitiske- og sygeplejefaglige udvikling og de mulige konsekvenser for uddannelsen. Refleksion over og kritisk vurdering og udvikling af pædagogiske og fagdidaktiske begreber om læring. Kreative eksperimenter mhp udvikling og implementering af ny undervisning og pædagogisk praksis. Initiering af forsøgs- og udviklingsarbejde Organisatorisk læring og udvikling af nye lærerkompetencer herunder o teamkompetencer, herunder forhandlings-, beslutnings-, lærings- og formidlingskompetencer o kompetence til at balancere mellem opgaver knyttet til teamets mål, udvikling og synergi under hensyntagen til individuel opgaveløsning o nytilkomne lærere, kollegavejledning o selvledelse, mødestrukturering o diskutere hinandens undervisningspraksis, kollegial supervision Varetagelse af teamets og det enkelte teammedlems trivsel og arbejdsglæde Udvikling af en mødekultur der er præget af kvalitetsbevidst diskussion og refleksion. Teamsupervision og kollegial sparring. Initiering af tværgående initiativer som led i implementeringen af organisationens udviklingsmål og planer samt de faglige strategier for UCL Sygeplejerskeuddannelsen m.m. I maj måned prioriterer teamet det kommende års indsats og aktiviteter, og fastlægger udviklingsmål og udviklingsplaner for det kommende undervisningsår (dog ikke i 2012). Udviklingsmålene aftales med ledelsen og de indgår i den faglige strategiplan for Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. 2 Innovation defineres som processen med at bringe enhver ny problemløsende ide i brug. Innovation er skabelsen, accepteringen og implementeringen af nye ideer, processer, produkter, og serviceydelser. Dette kan udfolde sig i ale dele af en organisation og det indebærer både kreativ udnyttelse og original ny opfindelse. Anvendelse og implementering er centralt for definitionen (Nielsen Innovation, new Organisation Forms and Competence Building in a Learning Perspektiv, Aalborg Universitetscenter). 11

12 Uddannelsesteamets opgaver: Et uddannelsesteam løser blandt andet følgende opgaver: Undervisningsopgaver og undervisningsrelaterede opgaver Koordinering af undervisningsaktiviteterne på udvalgte moduler Samarbejde med undervisere fra andre Uddannelsesteam der underviser på de pågældende moduler Planlægning og medvirken i gennemførelsen af de teoretiske undervisningsforløb på modulerne Planlægning og medvirken i gennemførelsen af interne og eksterne prøver på modulerne. Evaluering, dokumentation og udvikling af den faglige og pædagogiske praksis på modulerne Varetage studiestart (team 1), semesterstart på modulerne (alle teams), morgensamlinger (team 2), og dimission (team 3) Fagdidaktiske opgaver Monitorere prøveresultaterne på modulerne, og iværksætte initiativer der kan fremme de studerendes gennemførelse Ajourføre og revidere modulbeskrivelserne i henhold til standarderne ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og FOKUS-rådets anvisninger Ajourføre, udvikle og koordinere de faglige og pædagogiske indholdskomponenter i undervisningen på modulerne Udvikling og ajourføring af de kliniske undervisningsforløb der er tilknyttet de teoretiske undervisningsforløb på modulerne i samarbejde med repræsentanter fra de kliniske uddannelsessteder og den kliniske koordinator Udvikle faglige, pædagogiske og digitale læringsressourcer Samarbejde mellem undervisere og studerende Identifikation og analyse af uddannelses- og undervisningsrelevante problemstillinger. Udvikle samarbejdsformer med holdene og medvirke til udvikling af et konstruktivt samvær og læringsmiljø på holdene. Indgå aktivt i løsningen af evt. læringsproblemer på holdene og sikre fælles handlen overfor særlige udfordringer på holdene. Bidrage til og varetage tværgående holdarrangementer og tværinstitutionelle faglige og/eller sociale arrangementer for studerende Samarbejde i teamet Samarbejde om hensigtsmæssig opgaveløsning og ressourceanvendelse Foretage en hensigtsmæssig fordeling og samordning af teamets arbejdsopgaver med anvendelse af og under hensyntagen til teammedlemmernes forskellige kompetencer og den tid som teamet har til rådighed Have fokus på organisatoriske læreprocesser i forbindelse med varetagelse af opgaverne med henblik på teammedlemmernes kompetenceudvikling herunder adjunkternes lektorkvalificering Iværksætte og varetage teamsupervision og kollegial supervision med fokus på undervisning, vejledning og prøvevirksomhed Organisatoriske opgaver Dokumentation af, samt information og kommunikation om teamets virksomhed. Samarbejde med semesterplanlæggeren om udarbejdelse af modul- og semesterplaner der kan danne grundlag for skemalægningen. Samarbejde på tværs af organisationen med øvrige teams, udvalg og ledelsen, og indgå i løsningen af uløste og komplekse opgaver med stor spændvidde. Organisering 12

13 Det enkelte team fungerer i vid udstrækning som et selvstyrende team, og har dermed ansvar for at være fagligt og pædagogisk selvledende. Uddannelsesteamene organiseres i forhold til følgende moduler i grunduddannelsen: Uddannelsesteam 1 der har fokus på modul 1, 2, 3 og 4 Uddannelsesteam 2 der har fokus på modul 5, 6, 7 og 8 Uddannelsesteam 3 der har fokus på modul 9, 10, 11, 12, 13 og 14. Teamet har en faglig og pædagogisk teamleder, som understøtter såvel teamets faglige og pædagogiske selvledelse som procesledelsen i teamet. Teamlederen repræsenterer teamet i FOKUS-rådet, og varetager opgaver vedrørende teamets funktion på tværs i organisationen i samarbejde med de andre teamledere, funktionskoordinatorer og linjeledelsen. Teamlederen varetager ikke personaleledelse, og er ikke en del af linje ledelsen Teamlederens funktioner er beskrevet selvstændigt (se XXXXXXXXXXXX) Der holdes ét teammøde om måneden. Teamet tilrettelægger derudover den øvrige mødevirksomhed under hensyntagen til øvrige møder og aktiviteter i organisationen. Dagsorden og referat fra møderne offentliggøres på intranettet Teamenes sammensætning Sammensætningen skal tilgodese det bredest mulige kompetencegrundlag i teamet, således at det samlede team kan løse en væsentlig del af undervisningsopgaverne på de pågældende moduler. Teamet sammensættes ud fra følgende kriterier: At den enkelte underviser indgår i det uddannelsesteam hvor vedkommende har hovedparten af sine undervisningsopgaver. At alle undervisere med en sygeplejefaglig baggrund som udgangspunkt kan varetage undervisning, vejledning og eksamination på alle niveauer i uddannelsen. At der er et bredt kompetencegrundlag i teamet herunder en hensigtsmæssig sammensætning af teamets faglige og pædagogiske kompetencer i forhold til de opgaver der skal løses. At der tilstræbes en hensigtsmæssig tværfaglig sammensætning og en hensigtsmæssig sammensætning i forhold til alder og køn. Teamenes sammensætning kan justeres. Justeringen kan både være begrundet i organisatoriske forhold som den enkelte medarbejders ønsker til egen opgaveløsning og trivsel. Det vil være hensigtsmæssigt, at denne justering sker en gang om året og i forbindelse med tildelingen af arbejdsopgaver. Justeringen skal ske under hensyntagen til de øvrige aktiviteter i organisationen. Ressourcetildeling Der tildeles tid til teamets medlemmer i henhold til gældende lokalaftale, som også giver mulighed for tilførsel af ressourcer til specielle opgaver, særlige indsatser eller projekter. Akkorden justeres en gang årligt i forbindelse med fastlæggelse af den faglige strategiplan for det kommende år. 7.2 Faglærerteam Formålet med faglærerteams er: At skabe en organisatorisk enhed der sætter fokus på innovation, kvalitetsudvikling af faget og undervisningen i faget, læringsmiljøet samt de studerendes kompetenceudvikling. At de enkelte faglærere samarbejder med kolleger om planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisningen indenfor et fag eller fagområde. 13

14 Faglærerteamet skal desuden understøtte hvordan Sygeplejerskeuddannelsens grundlagstænkning, herunder professionsbaserede læreprocesser, kan udmøntes i undervisningen. Faglærerteamet skal samtidig bidrage til, at understøtte realiseringen af de faglige strategier for sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og Sygeplejerskeuddannelsen i UC Lillebælt samt UC Lillebælt udviklingskontrakt. Faglærergruppen er det naturlige forum for: Afholdelse af fagdidaktiske drøftelser. Udveksling af erfaringer fra undervisningen i faget. Videnudvikling og videndeling indenfor fagområdet. Initiering af forsøgs- og udviklingsarbejde i faget. Teamsupervision og kollegial supervision. Udvikling af tværgående initiativer som led i implementeringen af organisationens udviklingsstrategier, UC Lillebælts udviklingsmål og videncenterstrategier m.m. I maj måned fastlægger faglærerteamet udviklingsmål og udviklingsplaner for det kommende undervisningsår. Udviklingsmålene indgår som en del af de Uddannelsesteamets samlede udviklingsmål. Faglærerteamenes opgaver Faglærerteamene har blandt andet følgende opgaver: Fastlægger undervisningens mål, indhold og form i fagbeskrivelser. Evaluering, dokumentation og udvikling kvaliteten af undervisningen i faget. Udvikler undervisning, læringsaktiviteter og undervisningsmateriale. Udvikle fælles netressourcer til undervisningen i faget. Følge de studerendes gennemførelse i faget (gennemførelsesstatistik) og iværksætte initiativer der kan fremme de studerendes gennemførelse. Skaber overensstemmelse mellem kravene til studenteraktivitet i faget (omfattende undervisningslektioner, vejledning, læringsaktiviteter, opgaveløsning, studiekredsarbejde, litteraturstudier og eksamensforberedelse etc) og fagets omfang i ECTS point Samarbejder med eksterne undervisere i faget og med kliniske vejledere med henblik på koordinering af det samlede undervisningstilbud Varetager kommunikation om og formidling af faglærerteamets arbejde til den øvrige organisation Organisering Faglærerteamene organiseres i princippet i forhold til fag, fagområder (små eller nærbeslægtede fag kan eventuelt slås sammen til fagområder) og kurser (7.semester). Hver underviser indgår i 2-3 faglærerteams afhængig af antallet af undervisningsopgaver. Faglærerteamet vælger en faglærerkoordinator for et år ad gangen og under hensyntagen til den samlede opgavefordeling. Faglærerkoordinatoren har til opgave: at styre og koordinere faglærerteamets arbejdsprocesser at fungere som kontaktperson mellem faglærerteamet og ledelsen at fungere som teamets kontaktperson til udvalg, projektgrupper og funktionsområder i organisationen. Faglærerteamet fastlægger selv en forretningsorden og aftaler selv møder efter behov. Referat fra møderne offentliggøres på opslagstavlen. Ressourcetildeling 14

15 Der tildeles tid til opgaven i henhold til gældende lokalaftale, som også giver mulighed for tilførsel af ressourcer til specielle opgaver, særlige indsatser eller projekter. Akkorden justeres en gang årligt i forbindelse med fastlæggelse af den faglige strategiplan for det kommende år. Faglærerteamet kan efter aftale med eller på foranledning af ledelsen blive etableret som midlertidigt projektteam, hvis der er behov for en særlig indsats, og derved få tilført flere ressourcer, herunder timer eller økonomiske midler til projektarbejdet. 7.3 Projektteam Udviklingsarbejde skal projektorganiseres og løses af projektteam. Det handler om team, som midlertidigt løser større opgaver for internt ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle organisationen eller ved UC Lillebælt, og som opløses efter endt opgaveløsning. Projektteams kan bestå af eksisterende teams i organisationen der får uddelegeret en specifik projektopgave eller projektteamet kan sammensættes på tværs af de eksisterende teams og funktionsområder. Projektteamets arbejde vil fremgå af et konkret kommissorium. 7.4 Projektorganiseret udviklingsarbejde Projektarbejder er sammensatte udviklings- og forandringsopgaver, der skal levere resultater og nytænkning på flere forskellige områder i Sygeplejerskeuddannelsen. Det kan være forandringer af organisationen, samt nye tiltag i forhold til undervisningsforhold eller til eksterne interessenter f de studerende, patienterne og klinisk praksis. Projektarbejder kan også føre til nye processer og kan forandre de holdninger, som personerne i organisationen har til et projekts opgaver og resultater. Ideen er at få organisationen og mennesker til at tænke nyt om f sygeplejerskeuddannelsen eller de studerendes studieforhold og få det nye implementeret i organisationen og i klinisk undervisning. Gennem implementering af projekters resultater lærer organisationens medlemmer nyt og er motiveret for at implementere det nye i deres daglige arbejdsliv. Projektarbejder skal centreres om problemstillinger og muligheder, der er vigtige i organisationen og uddannelsen. Et projekts berettigelse ligger i, at det på en eller anden måde sætter organisationen i stand til at realisere formålet i projektbeskrivelsen og udføre de opgaver, der udspringer af projektarbejdet. Der kan indgå studerende i projekter som projektmedarbejdere, når det vurderes at være udbytterigt for et projekt og de studerende. Ledelsen har følgende opgaver Fastlægge de overordnede rammer indenfor hvilke, der gennemføres projektarbejder Samordne organisationens igangværende og implementerede projekter samt påtænkte projekter Udstikke ideer og opgaver, der skal projektorganiseres Godkende eller afvise projekter, som enkeltpersoner, teams eller udvalg ønsker at gennemføre Beslutte et projekts interne forankring i sygeplejerskeuddannelsen samt evt. forankring i en udviklingsklynge Udarbejde kommissorier for de enkelte projekter i samarbejde med det interne udvalg, der er nedsat som styregruppe for et projekt 15

16 Nedsætte og udpege en styregruppe Tildele ressourcer til projekter Frigøre personer til projektarbejder, fordele opgaver og udpege projektleder Fastsætte tidsperioden for projektet og beslutte dato for afslutning Holde sig orienteret om projekters forløb gennem information fra interne udvalg og teams Godkende projektbeskrivelser i samarbejde med interne udvalg og projektlederen Drøfte og beslutte om der skal tilknyttes ekstern vejledning og eller forskningstilknytning til et projekt. Projektbeskrivelse Projektbeskrivelsen udarbejdes ifølge skabelon til projektbeskrivelse fra UCL og i overensstemmelse med det udleverede kommissorium. Projektbeskrivelsen skal afleveres ifølge den aftalte tidsplan til den styregruppe, hvor projektet er forankret. Styregruppe Ved større projekter kan der etableres en styregruppe. En styregruppe kan eksempelvis sammensættes af interne og eksterne ressourcepersoner, eller udgøres af Det lokale uddannelsesforum for sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, FOKUS-Rådet eller et uddannelses-/ funktionsteams. Styregruppen varetager opgaverne med reference til ledelsen. Formålet med at forankre et projekt i en styregruppe er at medvirke til, at projektet lever og kan bidrage til de ønskede forandringer i organisationen eller uddannelsen. I samarbejde mellem projektleder og styregruppe skal et projekts konsekvenser og muligheder for organisationen og uddannelsen diskuteres både inden projektstart, og mens projektet gennemføres. Styregruppen skal ligeledes påtage sig opgaven med at udbrede kendskabet i hele organisationen til et projekts fremdrift og resultater ved f at sikre, at projekter og dele af projekter præsenteres og drøftes på møder f på Pædagogisk forum, og er kendt i UCL. Styregruppen har følgende opgaver Ansvaret for projektet på det overordnede plan Medvirker til og beslutter i samarbejde med projektlederen eventuelle ændringer ud fra projektbeskrivelsen undervejs i projektforløbet Tilstræber at være diskussionspartner undervejs for projektlederen gennem projektperioden Arrangerer møder med projektleder evt. projektmedarbejderne og drøfter: de overordnede ideer og kommissoriet for projektet projektets fremdrift og problemer afslutning af projektet og implementering opfølgning f hvordan projektet kan /har bidraget til vedvarende forandringer inden for projektets formål Godkender projektbeskrivelsen, arbejdsfordelingen og ressourceanvendelse i samarbejde med ledelsen Medvirker til, at alle i organisationen får kendskab til projektets forløb Følger med i projektets fremdrift i samarbejde med projektlederen Bidrager til at finde løsninger, hvis der opstår store problemer undervejs Sikrer at der sker afrapportering på f Pædagogisk forum og i andre relevante fora Ansvaret for at medvirke til, at nye resultater, opnået gennem projektarbejder implementeres i uddannelsen eller i organisationen. 16

17 Projektlederen Projektlederen for et projekt udpeges af ledelsen ofte i et samarbejde med styregruppen. Projektlederen er den daglige leder af projektet. Projektlederen organiserer arbejdet internt i projektet. Det tilstræbes, at projektlederen har kendskab til projektledelse og organisering eller tilbydes kompetenceudvikling i dette. Projektlederen har følgende opgaver Drøfter ideen til et projekt med ledelsen Udarbejder projektbeskrivelse Arrangerer møder i projektet Planlægger, organiserer, koordinerer og gennemfører projektet samt følger op på opgaver i projektet Sikrer projektets fremdrift og overholder tidsrammer for projektets faser Aftaler møder med styregruppen og giver realistisk billede af her og nu-situationen i projektet succeser og problemer fremstilles Tager hånd om både sagen og projektmedarbejderne Motiverer, delegerer og følger op samt giver tilbagemelding til projektmedarbejdere Skaber person- og sagsfællesskab i projektgruppen Skaber synlighed og interesse for projektet i hele organisationen i samarbejde med styregruppen - taler projektets sag Implementerer projektet i samarbejde med projektgruppen Informerer styregruppen, når faser i projektet afsluttes og en ny fase går i gang Formidler projektets fund og resultater i samarbejde med styregruppen Afrapporterer projektets fund i organisationen og i andre relevante fora i samarbejde med styregruppen Fremtidssikrer projektet. Projektgruppen Projektgruppen består af projektmedarbejderne, der arbejder i tæt tilknytning til projektlederen. Projektmedarbejderne udpeges af ledelsen. Gruppen refererer til projektlederen. Projektgruppen har følgende opgaver Forestår det daglige arbejde i projektets faser Skal kunne vurdere og informere projektlederen og organisationen om dele af projektet og projektets muligheder for at lykkes Deltager i fremlæggelser på Pædagogisk forum og andre relevante fora Skal tale projektets sag i organisationen Skal arbejde engageret for implementering og skal medvirke til, at projektet realiseres i organisationens daglige praksis. Projektvejledning Der kan indgå både intern og ekstern vejledning i et projektforløb. Mulighederne og omfang drøftes mellem projektleder og styregruppe, der inddrager ledelsen i beslutningstagen. Vejledningen kan være fagspecifik eller omfatte metodisk vejledning i projektet. Der er mulighed for at inddrage vejledning fra forskningsmiljøer. 17

18 Der indgives kort skriftlig ansøgning om vejledningens form, omfang og der fremsendes gerne ønske om, hvem projektet kunne foreslå som vejleder. Ansøgning sendes til styregruppen, der beslutter dette sammen med ledelsen. Referencegruppe Ledelsen og styregruppen beslutter, om der er behov for en referencegruppe, og hvordan denne skal sammensættes. Styregruppen og ledelsen har kontakten til referencegruppen. Referencegruppen har følgende opgaver Giver accept af projektets proces og resultat Bidrager med faglig viden og sparring Synliggør vigtige interessenter i projektet Fungerer som ambassadører for projektet i egen organisation og i andre relevante fora. 18

19 8. Tværgående funktionsteam 8.1 Studievejlederteamet Formål Det overordnede formål for studievejlederteamet er, at de studerende gennemfører studiet på den normerede studietid og kvalificerer sig til at deltage i samfundslivet og varetage professionen sygepleje. Formålet er ligeledes at hjælpe de studerende til at håndtere uddannelsesproblemer og udvikle nye handlemuligheder i relation til studieforløbet. Teamet skal samtidig bidrage til at understøtte realiseringen af de faglige strategier for Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og Sygeplejerskeuddannelsen i UC Lillebælt samt UC Lillebælts udviklingskontrakt. I maj måned fastlægger teamet udviklingsmål og udviklingsplaner for det kommende undervisningsår.. Udviklingsmålene aftales med ledelsen og de indgår i den faglige strategiplan for Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Ansvars- og kompetenceområder Studievejlederkompetencer udvikles gennem uddannelse, erfaringsdannelse og gennem samspillet med de vejledningssøgende. Kompetencerne opbygges desuden gennem samspillet i teamet. Ansvarsområderne omfatter etisk og juridisk ansvar som: Indsigt i den gældende lovgivning, viden om tavshedspligt og oplysningspligt Uddannelse og deltagelse i udviklingen af studievejledningen gennem kursus- og mødeaktiviteter Bevidsthed om studievejledningens muligheder og grænser Samtale med de studerende om rettigheder og forpligtelser, når de opsøger studievejledning At tilstræbe, at de vejledningssøgende lærer at arbejde hen imod autonomi til at forvalte egen studiesituation At der skabes fortrolighed i vejledningen, når samtalen lægger op til dette. Studievejledningen omfatter vejledningskompetencer som f: at være nærværende, åben, omsorgsfuld og støttende i vejledningen, og derved indbyde den vejledningssøgende til at fremlægge sit problem. at skabe relation mellem den vejledningssøgende og studievejlederen, og at relationen ophører, når vejledningsforløbet er afsluttet at gennemskue de studerendes studieproblemer og medvirke til at fremstille de bedst egnede beslutningsgrundlag baseret på viden og forståelse for den vejledningssøgendes muligheder og ressourcer at vurdere ud fra en bevidsthed om, at der er mange virkeligheder og derfor mange handlemåder at kunne kommunikere, som det vigtigste værktøj i mødet med de vejledningssøgende at skabe rammer, evne til at være nytænkende og bringe relevante, præcise og realistiske udsagn ind i vejledningen. at iværksætte nye uddannelsesplaner. Studievejlederteamet er det naturlige forum for: Videnudvikling om studievejledning Teamsupervision og kollegial supervision Udarbejdelse af undersøgelser om f gennemførelse, fastholdelse og frafald, og at reagere på resultater Nytænkning om profilering af sygeplejerskeuddannelsen Udvikling af studievejledningen i samarbejde med øvrige studievejledere i UCL. 19

20 Udvikling af tværgående initiativer som led i implementeringen af organisationens udviklingsstrategier, UC Lillebælts udviklingsmål og videncenterstrategier m.m.-. Studievejlederteamets opgaver Kontakt til studerende, hold og undervisere Individuelle vejledningsforløb, internt og eksternt Sagsbehandling Eksamensplanlægning Vejledning til studerende med særlige behov eller uddannelsesforløb Rekruttering til sygeplejestudiet, herunder optagelse PR arbejde og rekruttering Ekstern samarbejde, f erhvervspraktik og brobygning Dokumentationsmaterialer og undersøgelser vedr. gennemførelse m.m. Organisering Der afholdes 11 ordinære møder i teamet. Studievejlederne deltager i alle møder. Teamet er sammensat af studievejledere og studieadministrativt personale Det studieadministrative personale deltager, når dagsordenspunkterne vedrører deres arbejdsområder. Dagsorden udsendes til studievejlederne, det studieadministrative personale og til ledelsen. Alle Studentermedarbejderne indkaldes til møderne efter behov. Pr er der ansat en studentervejleder med ansættelsesnorm på 20 timer pr måned og i 9 måneder pr. år. Ved behov kan studentervejlederen varetage timer ud over de 20. Disse aflønnes efter alm takst til studerende. Der udarbejdes funktionsbeskrivelse mv til dette. Der kan afholdes to årlige heldagsmøder, hvor studievejlederne og det studieadministrative personale deltager. På disse møder arbejdes der fortrinsvis med udviklingen af studievejledningen. Studievejlederteamet refererer til studierektor. Ressourcetildeling Der tildeles tid til funktionen i henhold til gældende lokalaftale, som også giver mulighed for tilførsel af ressourcer til specielle opgaver, særlige indsatser eller projekter. Akkorden justeres en gang årligt i forbindelse med fastlæggelse af den faglige strategiplan for det kommende år. Der ydes funktionstillæg i henhold til gældende forhåndsaftale. 8.2 Det internationale team Formål Det internationale team har til formål at varetage et funktionsområde med fokus på at initiere, planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter, som kan fremme internationalisering af sygeplejerskeuddannelsen ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, herunder både studenter- og lærerudveksling, internationalt netværksarbejde og Internationalization at Home. Det internationale team er det naturlige forum for Videnudvikling og videndeling inden for teamets fokus Refleksioner over den internationale udvikling inden for sundheds- og uddannelsesområdet og de mulige konsekvenser for sygeplejerskeuddannelsen Initiering af internationalt innovations- og udviklingsarbejde 20

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver

Læs mere

Udviklingsmål, udviklingsplaner og strategiplan for Uddannelsesudvalget i studieåret

Udviklingsmål, udviklingsplaner og strategiplan for Uddannelsesudvalget i studieåret Udviklingsmål, udviklingsplaner og strategiplan for Uddannelsesudvalget i studieåret 1.9.2011 31.8.2012.. ( uddrag af Rapport vedrørende Videreudvikling af undervisernes teamorganisering og samarbejds-

Læs mere

Den interne organisering Revideret november 2013

Den interne organisering Revideret november 2013 Den interne organisering Revideret november 2013 Opdateret december 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Mission for Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og Sygeplejerske-uddannelsen i University

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune

Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune Forfatter: Christina Askholm Nissen Revideret den 6-01- 2015 Godkendt af: Gitte Lauersen, Drifschef for Aktiv Pleje

Læs mere

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense University College Lillebaelt 1 TS-dok.nr. 343531 13. januar 2014 Formålet med den beskrevne mødevirksomhed

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Assens kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejeuddannelsen

Assens kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejeuddannelsen Assens kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejeuddannelsen Indholdsfortegnelse Organisering af klinisk undervisning i Assens Kommune... 3 Formål... 3 Overordnet ramme for etablering

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Indholdsfortegnelse Organisering af det kliniske i Nyborg Kommune s. 3 Formål s. 3 Overordnet ramme for etablering

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Rollebeskrivelser i borgervisitationen

Rollebeskrivelser i borgervisitationen Rollebeskrivelser i borgervisitationen Udgangspunktet er ledelsesgrundlaget med de 4 fokuspunkter: Ta ledelse, Skab følgeskab, Ha styr på driften og Vær fornyende. Følgende roller er beskrevet: Visitator

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Standard for den gode praktik

Standard for den gode praktik Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi Møde med kliniske undervisere d. 7.04.2011 ERG508 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen.

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sygeplejerskeuddannelsen

Forskning og udviklingsarbejde i sygeplejerskeuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Projektbeskrivelse Forskning og udviklingsarbejde i sygeplejerskeuddannelsen 23.03.2009 Mette Syse Damkjær Birgit Heimann Hansen Lone Hougaard Bodil Winther University College

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.

Læs mere

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Rolle- og ansvarsbeskrivelse 2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder til ressourcer, praktik og processer Læreruddannelsen i Odense og Pædagoguddannelserne i Odense og Svendborg 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager

Læs mere

Evalueringspraksis. Lederrådet i Området for sundhedsuddannelser Januar 2018 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

Evalueringspraksis. Lederrådet i Området for sundhedsuddannelser Januar 2018 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Evalueringspraksis For bioanalytiker-, ergoterapeut-, fysioterapeut-, radiograf- og sygeplejerskeuddannelserne Lederrådet i Området for sundhedsuddannelser Januar 2018 TS:

Læs mere

Evalueringspraksis. Lederrådet i Området for Sundhed Februar Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert Olsen

Evalueringspraksis. Lederrådet i Området for Sundhed Februar Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert Olsen Evalueringspraksis For bioanalytiker-, ergoterapeut-, fysioterapeut-, radiograf- og sygeplejerskeuddannelserne Lederrådet i Området for Sundhed Februar 2019 Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er

Læs mere

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet

Læs mere

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor

Læs mere

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj

Læs mere

12. Modulbeskrivelse

12. Modulbeskrivelse 12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen

PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen vigtige værdier på skolen vigtige spilleregler for teamsamarbejdet

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016 SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

BUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7

BUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7 God institutionsledelse er professionsfaglig ledelse " fra pædagogisk ledelse til pædagogfaglig ledelse" BUPL Sydjylland vil med denne politik sætte pædagogfaglig ledelse på dagsordenen som det politiske

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Kompetencestrategi

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Kompetencestrategi UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetencestrategi Godkendt i HSU 26. september 2016 1. Kompetencestrategi for UCL 1.1 Indledning I University College Lillebælt (UCL) anses medarbejdere og lederes kompetencer

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense University College Lillebaelt 1 Formålet med den beskrevne mødevirksomhed er, at den skal afspejle

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet. Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet, Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø Afsnit 4101 Tlf: 35454433 www.ungdomsmedicin.dk Mail: ungdomsmedicin.rigshospitalet@regionh.dk eller pernille.hertz@regionh.dk Ungeambassadør

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.

Læs mere

Evalueringspraksis. Lederrådet i Området for Sundhed September Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert

Evalueringspraksis. Lederrådet i Området for Sundhed September Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert Evalueringspraksis For bioanalytiker-, ergoterapeut-, fysioterapeut-, radiograf- og sygeplejerskeuddannelserne Lederrådet i Området for Sundhed September 2018 Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert

Læs mere

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

1. Kompetenceudviklingsspor og udvikling i UCL

1. Kompetenceudviklingsspor og udvikling i UCL Notat Afdeling/enhed Oprettelsesdato IT, HR og Kommunikation Odense 27-sep-2017 Udarbejdet af SVNA Journalnummer Dokumentnavn Kompetenceudviklingsspor og kompetenceudvikling i UCL Dokumentnummer 1. Kompetenceudviklingsspor

Læs mere

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.

Læs mere

Adjunktprogrammet i UCL

Adjunktprogrammet i UCL Adjunktprogrammet i UCL 2016-2017 Indholdsfortegnelse Adjunktprogrammet i UCL 2016-2017... 1 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Struktur og indhold... 4 3.1 Introduktionsdag... 4 3.2 Kursusdage... 4

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL 7. semester Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi September 2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. 1. Baggrund og ramme for etablering af lokal evalueringspraksis: CVSU - Fyn igangsatte i 2003 et tværfagligt evalueringsprojekt

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus MODULBESKRIVELSE Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

Skriftlig evalueringspraksis

Skriftlig evalueringspraksis Skriftlig evalueringspraksis 2016-2019 Evalueringspraksis for beskriver, hvordan uddannelsens moduler evalueres. Evalueringspraksis beskriver desuden, hvordan evalueringsresultaterne analyseres, og hvordan

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi Indledning Kompetenceudviklingsstrategien er forbundet med skolens udviklingsstrategi og øvrige planer: Indsatser 2017 Udviklingsstrategi 2016-20: Udvikling af nye, effektive

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Professionsbaseret læring

Professionsbaseret læring PÆDAGOGISK GRUNDLAGSDOKUMENT Professionsbaseret læring på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle TS: 1313116 Marts 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Læreprocesser i Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle... 3 3.

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Referat fra møde i LSU for Sygeplejerskeuddannelsen i UCL onsdag den 30. november 2011, kl til 15.30

Referat fra møde i LSU for Sygeplejerskeuddannelsen i UCL onsdag den 30. november 2011, kl til 15.30 Sygeplejerskeuddannelsen i UCL Referat fra møde i LSU for Sygeplejerskeuddannelsen i UCL onsdag den 30. november 2011, kl. 12.30 til 15.30 Mødedeltagere: Jytte Beck, True Larsen, Gurli Villumsen, Tina

Læs mere

DANSK SYGEPLEJESELSKAB

DANSK SYGEPLEJESELSKAB DANSK SYGEPLEJESELSKAB STRATEGI 2020 www.dasys.dk dasys@dasys.dk 1 FORORD DASYS strategi består af seks strategiske visioner med tilhørende indsatsområder. De seks visioner er: En faglig vision, en organisatorisk

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere