Arvelige neurodegenerative sygdomme på vejen til behandling
|
|
- Oliver Jessen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arvelige neurodegenerative sygdomme på vejen til behandling Tiltrædelsesforelæsning ved Jørgen E. Nielsen, professor, overlæge, ph.d. Neurogenetisk Klinik & Forskningslaboratorium Hukommelsesklinikken Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet, Københavns Universitet & Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet
2 ICMM / Disclosures / skriftemål / afsløringer / De omtalte videnskabelige arbejder er mange menneskers fortjeneste Udvikling og forskning hviler på de resultater, der er opnået af mange gennem tiden Negative / forkerte konklusioner er lige så vigtige som rigtige Den videnskabelige sandhed er dynamisk Præsentationen er min subjektive tolkning
3 ICMM Arvelige neurodegenerative sygdomme i CentralNerveSystemet (CNS) Motoriske Hereditær Spastisk Paraplegi (HSP) SpinoCerebellar Ataksi (SCA) Huntingtons sygdom/chorea (HD) Alzheimers sygdom (AD) Frontotemporal demens (FTD) Psykiatriske Kognitive
4 Disposition Basal genetik Min vej til neurologien og genetikken og den forskningsmæssige udvikling belyst ved: HSP; gen-lokalisation og identifikation SCA; funktionelle cellebiologiske undersøgelser og stamcelle-nervecelle generering HD; endo-fænotyper og gen-nedregulering AD; fænotype-genotype korrelationer og genetisk rådgivning FTD3; markører, modifiers og mekanismer Perspektiver
5 DNA - gener - kromosomer
6
7 Gen-mutationer Proteinopatier Protein konformations sygdomme: Akkumulation af specifikke neuropatologiske strukturer i hjernen: Amyloidopatier Tauopatier TDP-43-opatier Polyglutamiopatier Synucleinopatier Prionopatier
8 Autosomal dominant arvegang
9 D2S D2S D2S D2S D2S D2S D2S D2S D2S D2S D2S D2S D2S D2S D2S Genetisk koblingsanalyse og segregationsanalyse
10
11
12
13
14 D2S D2S D2S D2S D2S D2S D2S D2S D2S D2S D2S D2S D2S D2S D2S
15 I 1 2 II III IV Anticipation eller bias?
16
17 ICMM Relatively decreased r-cbf: Left and right frontotemporal region (p < 0.005) Thalamus (C) (p < 0.001)
18 ICMM
19 ICMM Figure 1. Distribution of identified genetic etiologies of HSP. Table 3. Variants of unknown significance. # Screened genes Gene(s) Variant(s) Variant type HSP Phenotype Family history 10 7 SPG13 c.1685g>t (p.g562v) ht Pure AD 28 9 SPG6 c.45_47dupggcggc (p.a15_a16dup) ht Pure None 39 3 SPG4 c.1742g>c (p.r581p) ht Pure None 51 3 SPG31 c.230t>c (p.l77p) ht Pure AD SPG11, SPG8 c a>g, c.265a>g (p.i89v) hm, ht Pure AR SPG15, SPG30 c.685g>a (p.a229t), c.3259c>t (p.p1087s) ht, ht Complex None SPG15 c.677g>a (p.r226h), c.-73g>t compound ht Pure None SPG7 c.1345c>t (p.p449s) ht Pure None SPG11 c.28g>a (p.a10t) ht Complex None ht: heterozygous, hm: homozygous
20 ICMM Kompleks HSP / PET Nielsen J.E et al., Eur J Neurol 2004
21
22
23
24
25 Patient with inherited AD, FTD, HD, SCA... Freude KK, Hall V, Høffding MK, Zhou S, Clausen C, Holst B, Schmid B, Rasmussen MA, Waldemar G, Nielsen JE, Nielsen TT, Fog K, Stummann TC, Hyttel P. Induced pluripotent stem cells (ipsc) for modeling of Alzheimer s disease. BioZoom 1, Cell-based therapy Skin fibroblasts Development of medical drugs Diseased ipsc Correction of mutation Studies of molecular pathology Compare Diseased neurons, astrocytes, microglia Healthy neural progenitor cells Healthy ipsc Healthy neurons, astrocytes, microglia
26
27 Generation of hipscs and control lines Marthaler AG et al. Generation of spinocerebellar ataxia type 2 patient-derived ipsc line H271. Stem Cell Research, 2016; 16(1): Marthaler AG et al. Generation of an isogenic, gene-corrected control cell line of the spinocerebellar ataxia type 2 patient-derived ipsc line H271. Stem Cell Research, 2016; 16(1):
28
29 HSP SCA PD+ ALS FTD HD AD Sara Bech, Anne Nørremølle, Kristian Winge, Lis Hasholt, Niels Tommerup, Kirsten Svenstrup, Jørgen E. Nielsen and Lena E. Hjermind
30
31 N = 51 N = 56
32 Premanifest, without symptoms or signs within the triad spectrum Non-motor manifest, with neuropsychiatric and/or cognitive impairment, but without motor signs Motor manifest, with motor signs, and possible neuropsychiatric and/or cognitive impairment
33 2016 Oct 7. doi: /ajmg.b
34 First in human
35
36 Arvelig AD? Blodprøve fra: Sekventering af MAPT: 1216 C>T = R406W. +?- - +
37 Frontotemporal demens - FTD Arveligheden højere end for AD 20-50% af FTD tilfælde forekommer familiært Op mod 20% af tilfælde anses for autosomal dominant nedarvede (og børn af afficerede har da 50% risiko) MAPT, GRN, TARDBP, VCP, CHMP2B, FUS, C9orf72 FTD og ALS kan forekomme i samme familie og have samme genetiske baggrund Stor dansk familie med sjælden arvelig type FTD, koblet til kromosom 3 (FTD3)
38 Ø.Knudsig, Råsted Peter Johannsen
39 Peter Johannsen
40 Peter Johannsen
41
42 Peter Johannsen
43 Frontotemporal Demens lokaliseret til kromosom 3 (FTD-3) 528 individer over seks generationer 51 registrerede tilfælde af demenssygdom i familien CHMP2B mutationen bekræftet hos
44
45 FTD3 Family Characteristics Family followed since 1985 Early personality change Eating disorders Behavioural problems No visuospatial problems Specific cognitive deficits 5-7 years before clinical onset + social cognition Autopsy in 7 cases FTD3 reclassified in 2007: ubiquitine positive, TDP-43 negative Holm I, Englund E, Mackenzie IR, Johannsen P, Isaacs A. J Neuropathol Exp Neurol. 2007;66;884-91
46 Peter Johannsen
47 Patient Control
48
49
50 CHMP2B og inflammation Roos P, von Essen MR, Nielsen TT, Johannsen P, Stokholm J, Bie AS, Waldemar G, Simonsen AH, Heslegrave A, Zetterberg H, Sellebjerg FT, Nielsen JE. Inflammatory markers of CHMP2B mediated frontotemporal dementia. Journal of Neuroimmunology Aug 17. pii: S (18)
51
52 Perspektiver Gen-terapi med antisense oligonukleotider (ASO s) i CSF/rygmarvsvæske CRISPR/Cas gen-korrektion på DNA/RNA niveau inkl. målrettet endo-fænotype targettering Stamcelle-nervecelle transplantationer Immunmodulation
53 TAK Patienter Tidligere og deres nuværende familier kolleger og samarbejdspartnere
54 Aase og Ejnar Danielsens Fond Alzheimer Forskningsfonden Bevica fonden Civilingeniør Hans Lønborg Madsens Mindelegat Dagmar Marshalls Fond Den Lægevidenskabelige Forskningsfond for Storkøbenhavn, Færøerne og Grønland Desirée og Niels Ydes Fond Direktør Jacob Madsens & hustru Olga Madsens Fond Else og Aage Grønbeck-Olsens Legat Fonden for Neurologisk Forskning Fonden til Lægevidenskabens Fremme. A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Foundation Juchum Gangstedfonden Højteknologifonden Innovationsfonden Jascha Fonden Kong Christian den Tiendes Fond Landsforeningen Huntingtons Sygdom Lily Benthine Lunds Fond Ludvig og Sara Elsass Fond Lundbeckfonden Læge Eilif Trier-Hansen og Hustru Ane Trier-Hansens Legat Lægeforeningens Forskningsfond Novo Nordisk Fonden P.A. Messerschmidt og Hustrus Fond Rigshospitalets Forskningsudvalg Signe og Peter Gregersens Mindefond Stadslæge Svend Ahrend Larsen og grosserer Jon Johannessons Fond Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd Vanførefonden
55
Ataksi Forskningsstatus
Ataksi Forskningsstatus Jørgen E. Nielsen, Overlæge, Ph.d. Hukommelsesklinikken, Nationalt Videnscenter for Demens Neurogenetisk Klinik og Forskningslaboratorium Rigshospitalet, Københavns Universitet
Læs mereFrontotemporal Demens
Ætiologi, symptomer og forløb Peter Roos, Hukommelsesklinikken Rigshospitalet De pårørendes perspektiv Charlotte Helsted Plejemæssige udforinger Trine Bjerregaard Axelsen, Demenscenter Tornhøjhaven, Aalborg
Læs mereMay 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration in vitro
HVORDAN ANVENDES SUNDHEDSDATA/PATIENT MATERIALE I OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE TIL AT SKABE BEDRE BEHANDLING AF PATIENTER MED DEMENS- OG PARKINSON S SYGDOM? May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration
Læs mereALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital
: GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)
Læs mereFTD FrontoTemporal Demens Pande-Tindingelaps demens
FTD FrontoTemporal Demens Pande-Tindingelaps demens overlæge, PhD Hukommelsesklinikken Nationalt Videnscenter for Demens Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Isselap Pandelap Nakkelap Tindingelap F + T =
Læs mereYngre risikerer fejlagtig demensdiagnose
Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,
Læs mereGuidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme
Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Godkendt : 08.11.2014 Arbejdsgruppens medlemmer: Medlemmer udpeget af DSMG: Susanne Eriksen Boonen (Klinisk Genetisk Afdeling,
Læs mereKognitive forstyrrelser ved Huntingtons sygdom nye danske forskningsresultater
Kognitive forstyrrelser ved Huntingtons sygdom nye danske forskningsresultater Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Ida Unmack Larsen, Cand.
Læs mereGenetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet
Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk
Læs mereHåndtering af tilfældighedsfund ved genomsekventering
Håndtering af tilfældighedsfund ved genomsekventering Dansk Selskab for Good Clinical Practice Torsdag den 1. november 2018 Jens Michael Hertz Professor, overlæge, dr.med. Tlf.: 6541 3191 eller 2027 7159
Læs mereEkstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Læs mereHereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor
Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor HHT1:2, HHT2:3 Professor Anette Kjeldsen MD Ph.d. Department of Otorhinolaryngology
Læs mereDanish Consortium for Neuromuscular Diseases. Genomsekventering klinisk anvendelse
Danish Consortium for Neuromuscular Diseases Genomsekventering klinisk anvendelse Odense, 2. september, 2013 Jens Michael Hertz, MD, DMSc Professor, consultant Phone: +45 6541 3191 (dir.), or +45 2027
Læs mereALLE SPONSORER Oversigt over alle, der har sponseret vores forskning
1 ALLE SPONSORER Oversigt over alle, der har sponseret vores forskning (i løbet af ca. 12 år frem til nuværende resultater) A: Grosserer Sigurd Abrahamson og hustru Addie Abrahamsons Mindelegat Andersen-Isted
Læs merePersonlig medicin i genetisk rådgivning og udredning
Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Elsebet Østergaard Overlæge, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet Formand, Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Genetisk rådgivning og udredning før
Læs merePersonlighedstræk og kognitive forstyrrelser ved Huntington s sygdom
Personlighedstræk og kognitive forstyrrelser ved Huntington s sygdom Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet & Institut for Psykologi, Københavns Universitet Ida Unmack Larsen, M.sc. psych., Ph.d. Disposition
Læs mereMOLEKYLÆR GENETIK - MCAD DEFICIENS - NEONATAL SCREENING
MOLEKYLÆR GENETIK - MCAD DEFICIENS - NEONATAL SCREENING Brage Storstein Andresen Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, Skejby Sygehus og Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet Nyfødt
Læs mereHistorien om HS og kræft
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at
Læs mereHuntingtons sygdom Klinikker og forskning i Danmark 19. november 2015
Huntingtons sygdom Klinikker og forskning i Danmark 19. november 2015 Lena E. Hjermind Afsnit for Neurogenetik Hukommelsesklinikken, NVD Neurologisk klinik Rigshospitalet Forskning Forskning The Salem
Læs mereDemensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem
Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65
Læs merePersonlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder
Personlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder Onsdag den 26. oktober kl. 13:00 17:30 i Aulaen på Aarhus Universitet Hvordan sikrer vi os de kloge hoveder, vi skal bruge? Anders Børglum Professor
Læs mereDen genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler
Læs mereDandy Walker Like Malformation
Dandy Walker Like Malformation Speciale af Hedvig Christiansson and Evelina Kling Vegeby Præsenteret af Helle Friis Proschowsky Dyrlæge, Phd., Specialkonsulent hos DKK DWLM projektet 1. Hvad er DWLM 2.
Læs mereGældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5
Molekylærbiologiske analyser og teknikker har viden om teorien og principperne bag udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker Analyser og analyseprincipper på biomolekylært, celle- og vævs- samt
Læs mereX. Videnskabelige stipendier
X. Videnskabelige stipendier 1. Legater uddelt af Konsistorium: 13/4 Professor Ludwig Wimmer og hustrus legat 30.000,00 13/4 Cand. teol. Jens Lomand Rasmussens rejselegat 1.800,00 17/5 Det Finneske legat
Læs mereOUH - Klinisk Genetik, OUH - 2 KERNEYDELSER Specifikke forløb Arvelige og komplekse sygdomme
OUH - Klinisk Genetik, OUH - 2 KERNEYDELSER - 2.02 Specifikke forløb - 2.02.01 Arvelige og komplekse sygdomme Dokumentbrugere: ODE/Genetik/OUH Læseadgang: Alle Klinisk Genetik, OUH Udskrevet er dokumentet
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereRecessiv (vigende) arvegang
10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;
Læs mereHvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne?
Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Program for Teknologirådets konsensuskonference om hjerneforskning den. 4, 5. & 7. November 2005 i Fællessalen på Christiansborg. 1. session: Fredag
Læs mereKjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom
Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie
Læs mereAnlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme
Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk
Læs mereHvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne?
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 19 Offentligt Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Program for Teknologirådets konsensuskonference om hjerneforskning den 4,
Læs mereNeurofibromatose i almen praksis
Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis
Læs mereOm HSP (Hereditær Spastisk Paraparese)
Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese) Nedenstående artikel er oversat og gengivet med tilladelse fra Spastic Paraplegia Foundation (www.spfoundation.org) med tilføjelser om danske forhold. Index: - Hvad
Læs mereGenhæmning: et overblik
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genhæmning tager et målrettet skridt fremad Målrettet hæmning af det mutante Huntington's chorea-gen,
Læs mereDansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at
Læs merePsykiatrisk sygdom og demens
Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Svar på ofte stillede spørgsmål om HD - den første i en
Læs mereDemensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH
Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen
Læs mereUdfordringer og demenskoordinatorens rolle ved kombination af sygdommene ALS og FTD. Birgit J. Hovmand Schjøtt
Udfordringer og demenskoordinatorens rolle ved kombination af sygdommene ALS og FTD Birgit J. Hovmand Schjøtt RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCFM) www.rcfm.dk Program Noget om ALS Noget om FTD
Læs mereGennemgang af genetikken
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab ASO-genhæmning spredes bedre i hjernen og virker længere Hæmning af huntingtingenet med ASO'er
Læs mereA G I N G R E S E A R C H C E N T E R
D A N I S H A G I N G R E S E A R C H C E N T E R II Undersøgelser af variation i DNA reparations gener, aldring og langt liv - krydsfeltet mellem forskellige forskningsområder og institutioner Postdoc
Læs mereCellens livscyklus GAP2. Celledeling
Cellens livscyklus Cellens livscyklus inddeles i to faser, interfase og mitose. GAP1 (G1). Tiden lige efter mitosen hvor der syntetiseres RNA og protein. Syntese fasen. Tidsrummet hvor DNAet duplikeres
Læs mereSubjektiv hukommelsessvækkelse den tidligste sygdomsfase. Asmus Vogel Nationalt Videnscenter for Demens
Subjektiv hukommelsessvækkelse den tidligste sygdomsfase Asmus Vogel Nationalt Videnscenter for Demens Hvad skal vi tage med hjem? Er subjektive klager relateret til demens Forskningskriterier Klinisk
Læs mereKOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK
KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK VELKOMMEN INDENFOR I BIOBANKEN SIDEN 2012 HAR DANMARK HAFT EN NATIONAL BIOBANK. Biobanken på Statens Serum Institut
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55
12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63
Læs mereBehandlingsfremskridt inden for kræft
NATIONAL EXPERIMENTAL THERAPY PARTNERSHIP Behandlingsfremskridt inden for kræft Ulrik Lassen, professor, overlæge, ph.d. Fase 1 Enheden, onkologisk klinik, Rigshospitalet Formand for Dansk Selskab for
Læs mereAlzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?
Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk
Læs mereVejledere til bachelor/kandidatopgaver 2017, Neurosøjlen
Vejledere til bachelor/kandidatopgaver 2017, Neurosøjlen Professor Messoud Ashina, Rigshospitalet-Glostrup, Dansk Hovedpinecenter messoud.ashina@regionh.dk, http://www.danskhovedpinecenter.dk migræne,
Læs mereFOLKSHÖGSKOLAN SÖDERTÄLJE 25.10.2013
FOLKSHÖGSKOLAN SÖDERTÄLJE 25.10.2013 LEBER S HEREDITARY OPTIC NEUROPATHY (LHON) THOMAS ROSENBERG NATIONAL EYE CLINIC FOR THE VISUALLY IMPAIRED NAVNET THEODOR KARL GUSTAV VON LEBER (1840-1917) GÖTTINGEN
Læs mereAmyotrofisk lateral sklerose
Amyotrofisk lateral sklerose Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose? Links A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Ø 0-9 Amyotrofisk
Læs mereGenomisk medicin- nyt paradigme i sundhedsvæsenet. Nye etiske, juridiske og samfundsmæssige udfordringer i hel-genom-analyse-æraen
Genomisk medicin- nyt paradigme i sundhedsvæsenet Nye etiske, juridiske og samfundsmæssige udfordringer i hel-genom-analyse-æraen Gregor Mendel, grundlægger af genetik som videnskab W. Johannsen, fader
Læs mereLille mand stor biobank big data
Personlig medicin: styr på teknologien og de kloge hoveder Lille mand stor biobank big data Anne-Marie Gerdes Klinikchef, professor Klinisk Genetisk Klinik, RH Medlem af Etisk Råd Disclosure: Advisory
Læs mereFra Hjerneskade til Social Engagement
Center for Subjectivity Research Fra Hjerneskade til Social Engagement Kristian Moltke Martiny, PhD Afdelingsleder, Psykologisk og Social Forskning, Elsass Institutet og Post Doc, Center for Subjectivity
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier
X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne
Læs mereDet Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014
Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:
Læs mereDemenssygdomme og høretab
Demenssygdomme og høretab - Neuropsykolog Hukommelsesklinikken - Rigshospitalet Nationalt Videnscenter for Demens Hørekonference november 2012 NB! Materialet her er stillet til rådighed for Høreforeningen
Læs mereKlip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer
Læs mere1. møde i etisk udvalg for Personlig Medicin
REFERAT 1. møde i etisk udvalg for Personlig Medicin Dato og sted Onsdag 4. oktober 2017 kl. 10.00 12.45 Sundheds og Ældreministeriet, Holbergsgade 6, 1057 København K., Lokale S.27 Dagsorden Punkt Ca.
Læs mereNational Klinisk Kvalitetsdatabase for Demensudredning Peter Johannsen Formand for Styregruppen for databasen
National Klinisk Kvalitetsdatabase for Demensudredning Peter Johannsen Formand for Styregruppen for databasen Overlæge, PhD Hukommelsesklinikken Nationalt Videnscenter for Demens peter.johannsen.01@rh.regionh.dk
Læs mereset fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Læs mereVejledning til sundhedspersonale vedrørende mundtlig information til patienten i forbindelse med skriftligt samtykke ved omfattende genetisk analyse
Vejledning til sundhedspersonale vedrørende mundtlig information til patienten i forbindelse med skriftligt samtykke ved omfattende genetisk analyse 1. udgave Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mindreåriges
Læs mereÅRETS DANSKER 1996: BJARNE RIIS
Ugens Gallup nr. 31 1996. Kan offentliggøres i Berlingske Tidende straks. ÅRETS DANSKER 1996: BJARNE RIIS Danskerne kårer for andet år i træk Bjarne Riis til årets dansker i Gallups traditionelle undersøgelse.
Læs merePSYKOSOCIAL FORSKNING
DEMENSDAGENE 2019 SYMPOSIUM 14 PSYKOSOCIAL FORSKNING FÆLLES UDFORDRINGER, STYRKER OG FREMTIDSPERSPEKTIVER Neuropsykolog Nationalt Videnscenter for Demens INDHOLD BEGREBET PSYKOSOCIALE METODER PSYKOSOCIALE
Læs mereBedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik
Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Afdeling Rigshospitalet Hvad kan man bruge gendiagnostik til? Reducere sygdomshyppighed
Læs merePatientcentering Partnerskab
Patientinvolvering Patientcentering Partnerskab Kært barn har mange navne. men dækker begreberne over det samme? Patientinvolvering Patientinddragelse Patientcentrering Partnerskab Patientinddragelse på
Læs mereKvalitet og kompetencer i demensindsatsen
Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens National handlingsplan for demens Overordnede mål 2025 1. Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker
Læs mereStudieordning 2009, bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen Molekylær biomedicin Ordinær Karakterer ordinær
Eksamensplan for BA og KA uddannelserne i Molekylær biomedicin for offentliggørelsen: 15. oktober 2017 Studieordning 2009, bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen Molekylær biomedicin Ordinær Karakterer
Læs mereOliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet
Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Compounds which are chemically foreign or hostile to a biological system Eukaryotic drugs Other chemical compounds Drugs Eukaryotedirected
Læs mereNår kuren kommer udfordringer for demensvenligt Norden. Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens DemensDagene 2018
Når kuren kommer udfordringer for demensvenligt Norden Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens DemensDagene 2018 Alzheimers sygdom, kliniske kriterier (NIA-AA, 2011) Tidlig og mere præcis diagnose
Læs mereDansk Center for Klinisk AI. Centerchefer Claus Duedal Pedersen, Mette Maria Skjøth, PhD (Esmaeil S. Nadimi, Professor, SDU)
Dansk Center for Klinisk AI Centerchefer Claus Duedal Pedersen, Mette Maria Skjøth, PhD (Esmaeil S. Nadimi, Professor, SDU) Hvad er AI? Artificial Intelligence (AI) dækker over en vifte af nye teknologier,
Læs mereProteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons
Læs mereArvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning
Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Anne-Marie Gerdes DBCG s Genetiske udvalg Arvelig mammacancer Tidlig debut Flere afficerede familiemedlemmer Bilateral mammacancer
Læs mereReferat af 1. møde i forsknings og infrastrukturudvalget for Personlig Medicin
Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk REFERAT Dato: 25-10-2017 Enhed: SPOLD Sagsbeh.: DEPMBHO Sagsnr.: 1707313 Dok. nr.: 452458 Referat af 1. møde i forsknings
Læs mereDemens. Peter Roos Speciallæge i neurologi
Peter Roos Speciallæge i neurologi Indhold begrebet Kognitive funktioner Specifikke demenssygdomme Udredning for demens Medicinsk behandling af demens Adfærdsforstyrrelser ved demens (BPSD) 31te januar
Læs mereHS og tabet af hjerneceller
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus
Læs mereProgramkomitéen for Individ, Sygdom og Samfund
Programkomitéen for Individ, Sygdom og Samfund Kim Krogsgaard (formand) Kim Krogsgaard er direktør for Fonden for Grete Lundbecks Europæiske Hjerneforskningspris og er tidligere forskningschef på Hvidovre
Læs mereBA i Molekylær Biomedicin SUND-kurser. Karakterer ordinær eksamen* 1. år BA. 1. år BA Dato Torsdag d. 4. juli Klokken
BA i Molekylær Biomedicin SUND-kurser Ordinær eksamen Karakterer ordinær eksamen* 1. år BA Syge/reeksamen Karakterer syge/reeksamen* Navn på eksamen Midtvejstest, Humanbiologi (sammen med medicin) Eksamensform
Læs mereVELKOMMEN FØLGEGRUPPEMØDE MANDAG D. 30.11.2009 V/FORSKNINGSLEDER SINE SKOVBJERG. www.mcsvidencenter.dk
Dermato-Allergologisk Afdeling, Gentofte Hospital FØLGEGRUPPEMØDE MANDAG D. 30.11.2009 VELKOMMEN V/FORSKNINGSLEDER SINE SKOVBJERG www.mcsvidencenter.dk PROGRAM 15.00 15.05 Velkommen v/forskningsleder Sine
Læs mereDet Medicinske Selskab i København. > Efterår 2010
Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2010 > Sæsonplan for efterår 2010 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 5. oktober Kl. 20.00 Alm. prakt. læge Mikkel Vass Tænk dig
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereMetacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial
Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode
Læs mereTest for arvelige sygdomme
Test for arvelige sygdomme Af Signe Stige Hansen, dyrlæge, ph.d., Assistant Manager Nordic, IDEXX Vet.Med.Lab. Hvorfor genetiske tests? Test for arvelige sygdomme hos dyr har stigende interesse. Kendskabet
Læs mereAtaksi. Forskningsnyt. Jørgen E. Nielsen. Overlæge, Ph.D. Rundt om SCA-HSP. Middelfart, 13. november 2010
Ataksi Forskningsnyt Rundt om SCA-HSP. Middelfart, 13. november 2010 Jørgen E. Nielsen. Overlæge, Ph.D Klinik for Neurogenetik, Hukommelsesklinikken, NVD, Neurologisk Klinik, Neurocentret, Københavns Universitets
Læs mereNår somatiske sygehuse stiller demensdiagnoser
Når somatiske sygehuse stiller demensdiagnoser Kvaliteten af demensudredning i Danmark En register-baseret undersøgelse Birgitte Bo Andersen Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet, Region Hovestaden
Læs mereDemens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem
Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede
Læs merevon Hippel-Lindau (vhl)
Den danske vhl koordinationsgruppe Side 1 von Hippel-Lindau (vhl) VANDREJOURNAL for Navn: CPR Adr. Postnr. By Tlf. Mobil E-mail Påbegyndt dato: Side 2 Den danske vhl koordinationsgruppe Denne vandrejournal
Læs mereXII. Videnskabelige stipendier
XII. Videnskabelige stipendier 1. Legater uddelt af konsistorium: kr. 19/3 1974 De Liliendahlske legater 3.400,00 28/3 1974 Cand. teol. Jens Lomand Rasmussens rejselegat for akademikere 1.969,55 2/4 1974
Læs mereProteinfoldning og chaperoner
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,
Læs mereEtiske dilemmaer Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen Personlig Medicin
Etiske dilemmaer Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen Personlig Medicin Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetik, Rigshospitalet og Etisk Råd Etisk Råd pr. 1/6-2019 3 Etisk Råd sekretariat Sekretariatet
Læs mereForbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København
Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.
Læs mereDet Medicinske Selskab i København. > Efterår 2012
Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2012 > Sæsonplan for efterår 2012 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 25. september Kl. 20.00 Astrid Krag, Ministeriet for Sundhed
Læs mereReferat fra generalforsamlingen den 30.april 2011-6½ års jubilæum i dag
Referat fra generalforsamlingen den 30.april 2011-6½ års jubilæum i dag Ad a Dirigent: Palle Referent: Dorthe Stemmeudvalgspersoner: senere, hvis behov Ad b Formandens beretning: godkendt (bilag 1) Ad
Læs mereDu er ikke alene. Nyhedsbrev 07-13
Bestyrelsen: Formand Kåre Pedersen Kasserer Thomas Pedersen Næstformand Dorthe Lykke Æresbestyrelsesmedlem Niels Kielsen Bestyrelsesmedlem Henrik Nielsen Bestyrelsesmedlem Nick Bidstrup Suppleant Charlotte
Læs mereNår hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens
Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Demensforandringer udvikler sig gennem mange år (hele livet?)
Læs mereBiomarkører. Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens
Biomarkører Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens Hvad er en biomarkør? En biomarkør er: En karakteristik, som måles objektivt og vurderes som indikator for normale biologiske
Læs mereXII. Videnskabelige stipendier
XII. Videnskabelige stipendier 1. Legater uddelt af konsistorium: kr. 18/12 1974 Hovråttsnotarie Gunnar Svenssons legat til studieophold v. Lunds universitet (2 portioner å 2.180,88 kr.) 4.361,76 1/4 1975
Læs mereUdvikling af ny medicin håb om en kur?
Udvikling af ny medicin håb om en kur? Peter Johannsen overlæge, PhD Hukommelsesklinikken Nationalt Videnscenter for Demens Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Kliniske forsøg opdeles i fire faser Fase
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser
Læs mere