Arbejdsplan Udarbejdet af museumsinspektør Christian Ringskou og museumsleder

Transkript

1 Arbejdsplan 2009

2 Arbejdsplan 2009 Udarbejdet af museumsinspektør Christian Ringskou og museumsleder Torben Holm. Forelagt, drøftet og godkendt på personalemøde den 10. december 2008 og bestyrelsesmøde den 16. december Godkendt på repræsentantskabsmøde den 21. januar Denne arbejdsplan er udarbejdet med udgangspunkt i museumslovens fem søjler for statsanerkendte museers virksomhed. Museerne skal: Indsamle Registrere Bevare Forske Formidle Først følger imidlertid en redegørelse for museets grundlæggende administrative og organisatoriske forhold. 2

3 Arbejdsgrundlag Ansvarsområde Struer Museums geografiske ansvarsområde er Struer Kommune, der udgør et areal på 244 km2. Kystnærheden præger kommunen, der har ca. 136 km. kystlinie. Kommunens befolkningstal er på ca Heraf bor ca i Struer. Struer Museums faglige ansvarsområde er nyere tids kulturhistorie, det vil sige perioden fra 1500-årene til nutiden. Ansvarsområdet kan perspektiveres til middelalder og forhistorisk tid. Det arkæologiske arbejde indenfor det geografiske ansvarsområde varetages af Holstebro Museum efter nærmere aftale og i samarbejde med Struer Museum. Lokalhistorisk Arkiv for Struer er en integreret del af Struer Museum. Det er Struer Museums opgave at belyse væsentlige træk ved den kulturhistoriske udvikling i det geografiske ansvarsområde. Museet specialiserer sig i følgende emner: Søfart og fiskeri på Limfjorden Jernbanens historie 3

4 Forfattermiljøet omkring Limfjorden Bang & Olufsens og lyd- og billedmediernes kulturhistorie Det topografiske maleri i den vestlige del af Limfjorden Det nye Struer Museum Efter flere års byggeaktivitet og endnu flere år med planlægning er Struer Museum i 2008 genåbnet i nye udstillingsbygninger. De mange aspekter af opbygningen af det nye museum har udgjort de dominerende arbejdsopgaver i I 2009 vil museet evaluere de nye udstillinger og løbende forbedre og ændre. Arkiv og museer på Thyholm Egnshistorisk Arkiv for Thyholm og Jegindø har siden 2007 været en del af Struer Museum. I 2008 er arkivets registreringer integreret med Struer Museums i en fælles database, og trods de to afdelingers fysiske adskillelse fortsætter arbejdet med at ensarte registreringspraksis og indsamlingspolitik i Samarbejdet sker i god forståelse og dialog med egnsarkivets frivillige medarbejdere. 4

5 Struer Museum har et godt samarbejde med kredsen af frivillige omkring udstillingsstedet Æ Fywerhus på Jegindø. På opfordring kan museet stille ressourcer til rådighed til konkrete opgaver. Struer Museum har også et indarbejdet samarbejde med den selvejende institution Thyholm Egnsmuseum, der udelukkende drives med frivillige ildsjæles arbejdskraft men under et formelt tilsyn af Struer Museum. 5

6 Indsamling Bang & Olufsen I 2009 fortsætter Struer Museum registreringen af en enestående samling radioer, fjernsyn, musikanlæg og andre produkter, som Bang & Olufsen stiller til museets rådighed i kraft af en aftalt deponering. Samlingen tæller mere end apparater fra virksomhedens spæde start i 1925 og op til i dag. Ved årsskiftet er foreløbig 524 af de vigtigste genstande registreret og overført til Struer Museums udstilling og magasin. Sideløbende med genstandsregistreringen i Regin og overflytningen til museets faciliteter, intensiveres museets arbejde med indsamling af erindringer, markedsføringsmateriale og andre typer arkivalier med relation til Bang & Olufsen. 6

7 Arbejdet foregår dels som en koordineret overdragelse af materiale fra fabrikken, dels som aktiv indsamling koordineret af museets faglige personale. En række nuværende og tidligere B&O medarbejdere deltager i arbejdet. Byskriveren I 2008 har Struer Museums Byskriver fundet en ny form. På det nye museum er Byskriveren en stor interaktiv trykskærm med film, lyd, billeder og tekst. Samtidig er Byskriveren et menneske, idet et medlem af museets faglige personale altid er til stede i udstillingen, klar til at møde gæsterne og til at lytte eller fortælle. 7

8 I 2009 fortsætter arbejdet med at udvikle Byskriveren som et centralt element i Struer Museums arbejde og som en vigtig ramme om museets indsamlingsaktivitet. Byskriveren er på én gang et indsamlings- og et formidlingsprojekt. Se mere under Formidling. Infogalleri Det nye Struer Museum byder på endnu et interaktivt ressourcecenter med trykfølsom skærm, nemlig infogalleriet. Her vil alt materiale vedr. B&Os historie efterhånden blive samlet og formidlet på nye måder. Gæsterne kan bidrage til museets indsamlingsaktivitet, bl.a. ved at skrive en kommentar til et billede af et historisk B&O-produkt. Samlingernes løbende tilvækst Struer Museum får ofte tilbudt genstande, arkivalier og billeder til samlingerne. Før accession foretager museets faglige personale en vurdering af materialets værdi og relevans for samlingen. Denne vurdering foretages under hensyntagen til museets fem satsningsområder, se indledningen. Der vil i 2009 blive formuleret en egentlig indsamlingspolitik. Samtidsdokumentation Det er Struer Museums hensigt at fortsætte og udvide arbejdet med samtidsdokumentation. Tid og ressourcer sætter grænser for museets virke på dette felt, men som et minimum fotodokumenterer museet alle nedrivninger i ansvarsområdet. 8

9 Registrering Siden 2007 er al registrering af såvel genstande som foto, film, arkivalier og anden kulturarv foretaget i Regin og med visning i Museernes Samlinger. Ved samtlige genstandsregistreringer og fotoregistreringer benytter Struer Museum sig af Regins mulighed for at vedhæfte billedfiler. Genstandssamlingen Museets analoge genstandsregistrering er scannet og for en stor del konverteret til digital form i Regin i Ved indgangen til 2009 forestår endnu en del af arbejdet med korrekturlæsning og tilføjelse af billedfiler, aktører og stedregistranter, men det er museets ambition, at genstandsregistreringen i Regin og dermed i Museernes Samlinger er komplet ved udgangen af Digitalisering Op imod halvdelen af museets ca billeder er scannet til digital form ved udgangen af I 2009 og i årene frem fortsætter dette vigtige men tidskrævende arbejde. I 2009 indleder museet det store arbejde med at knytte digitale billeder til den ældre del af fotoregistreringerne i Regin. Ca. 75 % af museets genstande er fotograferet digitalt. I bliver disse billeder tilknyttet til genstandsregistreringerne i Museernes Samlinger. Hvis Kulturarvstyrelsen imødekommer en ansøgning, der behandles i december 2008, fortsætter arbejdet med genstandsfotograferingen i

10 Også museets samlinger af lyd og film digitaliseres i disse år. Samlingerne, der er af stor vigtighed i forhold til museets udstillingsaktivitet, forelå indtil 2007 i det væsentligste på kassettebånd og VHS. Med henblik på fremtidssikring og brugbarhed overspilles de i til digitale formater. Museernes Indsats Styrke, M.I.S. Struer Museum har udviklet og danner ramme omkring Museernes Indsats Styrke. M.I.S. Projektet er fælles med de kulturhistoriske museer i det tidligere Ringkøbing Amt. Registrering og formidling mødes i projektet, idet Struer Museum arbejder med udviklingen af et formidlingsprogram, der kan knyttes til Regin og præsentere registreringens lag af information i form, hvor layout og design har en bedre brugervenlighed end i Museernes Samlinger. Inden for Indsatsstyrkens rammer udarbejdes en manual for registrering, med en række krav til kvalitet, hvad angår data, billeder og beskrivelse. En af projektets gevinster bliver således en kvalitetssikring af den fremtidige registrering. Mediebibliotek Struer Museum har i 2008 indledt arbejdet med udvikling af et mediebibliotek i Arbejdet vil blive afsluttet i Biblioteket skal præsentere museets digitale og digitaliserede samlinger i et grafisk attraktivt og brugervenligt layout med mulighed for at skifte mellem forskellige visninger. 10

11 Mediebiblioteket skal være webbaseret og sigte mod en tværmedial anvendelse. Frivillige medarbejdere ved samlingsafdelingen Struer Museum har indledt samarbejde med flere frivillige, der bidrager til samlingsafdelingens aktiviteter. I disse år, hvor store mængder ældre papirregistrering overføres til digitalt format i Museernes Samlinger, og hvor museets indsamlingsaktivitet ikke af den grund er mindre end sædvanligt, er samlingsafdelingens ressourcer udnyttet fuldt ud. Museet glæder sig derfor over, at de frivillige medarbejdere i 2009 og fremover bidrager med arbejdskraft på registreringsområdet. 11

12 Bevaring Den gamle realskole Struer Museums samlingsafdeling har til huse i den gamle realskole fra Bygningen, der både har tjent som folkeskole, skjortefabrik og levnedsmiddelkontrol mv., bærer præg af mange års begrænset vedligeholdelse. Ejendomsselskabet Struer Museum A/S vil imidlertid i 2009 afsætte midler til en omfattende restaurering af murværk og tag. Klubhuset på havnen I mere end 10 år har Struer Sejlklubs gamle klubhus yderst på en af molerne i byens havn huset en udstilling om fjordens betydning for byen. Også dette hus bærer efterhånden præg af den udsatte placering, og Struer Museum vil i 2009 sætte bygningen i stand. Jernbanesamlingen Struer Museum råder over en stor samling jernbanemateriel, der tæller såvel lokomotiver som gods- og personvogne. I tæt samarbejde med museet restaurerer Støtteforeningen for Jernbanemuseet i Struer maskinerne med henblik på en senere etablering af et besøgssted for jernbanehistorie. 12

13 I 2009 retter foreningen blandt andet sin arbejdsindsats mod et diesellokomotiv fra 1960 af typen MT og en hjælpevogn fra 1950 erne, som i mange år rykkede ud fra Struer, når lokomotiver og vogne kørte af sporene i Midt- og Vestjylland. Struer Museum stiller sporplads i Eftersynshallen til rådighed for en privat samler, der ejer et diesellokomotiv litra MY og et stort damplokomotiv af E-typen. Begge maskiner vil blive sat i stand i de kommende år, og Struer Museum ser disse renoveringsprojekter som betydelige aktiver i formidlingsmæssige sammenhænge. 13

14 Digitalisering Den ovenfor omtalte digitalisering af billedsamlingen og affotografering af genstandene indebærer en gevinst i forhold til bevaringen af samlingerne. I fremtiden vil sliddet blive mindre, idet det i mindre grad bliver nødvendigt at håndtere originale genstande og billeder. 14

15 Forskning Museernes Indsats Styrke, M.I.S. Indsatsstyrken forsker i formidlingsmodeller i relation til museernes registreringer: Hvor meget kulturhistorie skal museet tilføje oplysningerne i Museernes Samlinger for at formidlingspotentialet forløses på bedste vis? Hvilke teknologiske modeller og strukturer egner sig? Hvordan skal registreringerne formuleres, hvis de udover deres grundformål - OG- SÅ skal egne sig til umiddelbar formidling via internettet? Og hvordan bringer museerne fremover registrering og formidling tættere sammen? Projektets modeller henter inspiration i publikationer fra internationale konferencer som NODEM og Museums and the Web og indarbejder erfaringerne i en konkret analyse af de vestjyske museers registreringspraksis, virkelighed og potentiale. Se mere om Museernes Indsatsstyrke under Formidling. De Intelligente Museer - er navnet på det andet store fællesmuseale projekt på Struer Museum. Projektet har til formål at skabe rammer for at udnytte mobiltelefonens potentiale til kulturformidling. Projektet gennemfører udviklings- og forskningsprojekter om digital kulturformidling, og det er den overordnede hensigt at stimulere kompeten- 15

16 ceudvikling og uddannelse indenfor feltet og at indsamle og formidle konkrete resultater til andre museer. Der arbejdes bl.a. med spørgsmål som disse: Hvordan er museernes muligheder for at skabe interaktivitet med mobiltelefonen som bindeled mellem udstilling, kulturlandskab og bruger? Hvordan skabes det bedste samspil mellem mobiltelefonens karakter af uforpligtende legeplads og museernes seriøsitet og lødighed? Den regulerede fjord I Indenfor rammerne af Limfjordsmuseernes Samvirke, der består af de seks statsanerkendte museer ved den vestlige Limfjord, deltager Struer Museum i forskningsprojektet Den regulerede fjord I. Struer Museum bidrager til undersøgelsen med et studie af 1950 ernes planer om at inddæmme Venø Bugt til landbrugsland. Planerne er et illustrativt eksempel på bestræbelserne i retning af at udvide Danmarks landbrugsareal. Men forløbet er også et eksempel på den interessekonflikt mellem fiskeri og landbrug, der ofte var en del af inddæmningsprojekternes anatomi i limfjordsområdet. 16

17 Struer Museum bidrager med endnu et delprojekt til Den regulerede fjord I. Lemvig Museum har nemlig frikøbt arbejdskraft på Struer Museum til gennemførelse af en undersøgelse af den gennem mange år stående diskussion: Thyborøn Kanal åben eller lukket. Fjordens vestlige indsejling har været holdt kunstigt åben siden midt i 1800-tallet. Kanalen er en stor fordel for søfart og fiskeri, men i en tid med stadigt hyppigere stormfloder er en gammel debat om en eventuel lukning igen kommet på dagsordenen. Den regulerede fjord II Såfremt en ansøgning, der behandles af Kulturarvsstyrelsen ved årsskiftet , imødekommes, agter Limfjordsmuseernes Samvirke at gennemføre forskningsprojektet Den regulerede fjord II i Struer Museums bidrag bliver en undersøgelse af debatten om den kemiske fabrik Cheminova på Harboøre Tange og forureningskonsekvenserne for områdets fjordfiskere. Interviews med debattens lokale veteraner bliver et vigtigt led i undersøgelsen. Dansk Designhistorie og Dansk Mediehistorie I forbindelse med indsamlingen af baggrundsviden til udstillingerne i det nye museums afdeling for Bang & Olufsen og mediernes danmarkshistorie studerer Struer Museum design- og mediehistorie i radioens og fjernsynets epoker. 17

18 Indsatsen fører løbende til indsamling af effekter og genstande, der i et designhistorisk perspektiv relaterer til Bang & Olufsens historie samt et stort og varieret kildemateriale til belysning af de elektroniske mediers kulturhistoriske betydning. Stud. mag. Peter H. Jensen har i efteråret 2008 gennemført en omfattende undersøgelse af radio- og fjernsynshistorien med særligt henblik på dansk mediehistorie. Undersøgelsens resultater, der vil sætte B&O produkterne ind i en bredere kulturhistorisk sammenhæng, vil blive implementeret i udstillingerne i

19 Formidling Det nye Struer Museum Videreudvikling af det nye museum er den altoverskyggende opgave i I m2 nyopførte lokaler fortæller det nye museum Strueregnens historie. Bang & Olufsen og den danske mediehistorie har til huse i en særlig afdeling. Og museets øvrige emner; søfart og fiskeri på Limfjorden, Jernbanens historie, Forfattermiljøet omkring Limfjorden og det topografiske maleri, har gode pladsforhold. I 2009, hvor museet går ind i det første fulde år med almindelig drift, vil alle de nye udstillingers afsnit blive taget op til evaluering. Publikum reagerer generelt positivt på udstillingerne, men der er også afsnit, der ikke virker helt som ønsket eller idéer, der ikke træder tydeligt frem. Museet er derfor allerede ved indgangen til 2009 i gang med forbedringer og videreudvikling. 19

20 I visse dele af det nye museum er skiltningen utilstrækkelig eller af en kvalitet, der åbner rum for forbedringer. Desuden har mulighederne for at indhente informationer på fremmedsprog endnu ikke fundet en endelig form. Museet arbejder med forbedringer på disse felter. Butiks- og caféfaciliteterne er andre centrale aspekter i det nye museum. I museumsbutikken kan man bl.a. købe bøger, plakater, postkort og et større udvalg af kvalitative produkter med tilknytning til museumsvirksomheden. Og i Café Olga, der har navn efter Johannes Buchholtz hustru, kan man både nyde frokosten og en kop kaffe. Både butik og café er vigtige forudsætninger for at Struer Museum erobrer en ønskværdig position i det samfund, der formodes at blive præget af oplevelsesøkonomi, og især caféens køkkenfaciliteter udgør et vigtigt fundament for den alsidige palet af arrangementer, museet planlægger at afvikle i det kommende år. 20

21 Rundvisning Museet har i sidste halvdel af 2008 haft tæt ved 100 gruppebesøg, og hver åbningsdag byder på tre omvisninger i forfatteren Johannes Buchholtz hus samt en introduktion til ét af museets udstillingsafsnit. En stor del af museets ressourcer investeres altså i rundvisninger, og de fleste af husets gæster oplever derfor museets faglige personale i aktion. Kombinationen af avanceret informations- og kommunikationsteknologi på den ene side og mødet med et fagligt vidende og engageret menneske af kød og blod på den anden er omdrejningsaksen i det nye Struer Museum. Det er hensigten at fortsætte med den store aktivitet på området. 21

22 Aktivitetsprogram Efter genåbningen har Struer Museum genoptaget udarbejdelsen af et årligt aktivitetsprogram i samarbejde med Museumsforeningen for Struer og Thyholm. Programmet for sæsonen løber frem til juni måned, og det byder på en række museumsaktiviteter. Der er foredrag, vandreture og rundvisninger, men programmet byder også på kulinariske oplevelser med historiske og regionale perspektiver. I løbet af sommeren 2009 udarbejdes aktivitetsprogrammet for bl.a. med udgangspunkt i erfaringer indhentet i den foregående sæson. Limfjordsfortællinger Struer Museum arrangerer i lighed med en lang række andre kulturinstitutioner Limfjordsfortællinger i form af vandreture. I 2009 går turene til museets jernbanehistoriske samling i DSB s tidligere eftersynshal. Undervejs på turen fra museet til jernbanesamlingen går turen gennem udvalgte dele af Struers jernbanehistoriske miljø. I Eftersynshallen får gæsterne lejlighed til at se nærmere på historiske lokomotiver, vogne og museets modeljernbane, der viser Struer Station i

23 De guidede vandreture, der giver et levende indtryk af jernbanens helt centrale rolle for byens udvikling, afvikles i påskeferien, i sommerferieperioden og i vinterferien. Opbygning af Struer Museums Mediecenter I et professionelt fotostudie på Degnemarken i Struer har museet etableret et mediecenter, hvor museet kan fotografere og billedredigere professionelt. I 2008 har mediecenteret fået faciliteter til professionel redigering af lyd og film og til optagelse af videointerviews med mere. Mediecenteret åbner ikke kun muligheder i forhold til en markant opkvalificering af formidling, indsamling og digitalisering, men udgør også et potentielt forretningsområde, hvor Struer Museum vil kunne levere arbejdskraft og kompetencer til andre museer. Videreudvikling af Mediecentret vil være et prioriteret indsatsområde i Museernes Indsats Styrke, M.I.S. I forlængelse af konverteringen af museernes papirregistrering til Regin og Museernes Samlinger er det mere vigtigt end nogensinde at udvikle modeller for ambitiøs genstandsformidling. Museerne skal ikke kun registrere, registreringerne skal også bruges til noget. Før var museets faglige personale det formidlende led mellem registrering og præsentation for publikum. Nu er det muligt for den almene bruger at opsøge information gennem Museernes Samlinger. Derfor er det vigtigt, at formidlingsdelen bliver udbygget med sammenhænge og perspektiv. 23

24 Til forbedring af formidling på Museernes Samlinger på internettet udvikles et program museum, der kan sætte de registrerede genstande fra Regin i sammenhæng med grundkilder. Disse oplysninger opstilles i mindmaps, sådan at brugeren selv via sin egen nysgerrighed kan skabe sin fortolkning af den historiske genstand. Læs mere om Museernes Indsats Styrke under Forskning. Mobilformidling af Buchholtz hus Som et projekt indenfor De Intelligente Museer arbejder Struer Museum med at undersøge mulighederne for mobiltelefon-baseret formidling af historiske huse. Buchholtz hus bruges som forsøgsområde. Huset forsynes med små sendere, såkaldte Blip-nodes, der leverer informationer om enkelte rum, om detaljer og om husets oprindelige beboere til displayet på gæsternes mobiltelefoner, når de bevæger sig igennem rummene. På den måde bliver det muligt at formidle mange sider af det enestående miljø uden at ødelægge autenticiteten med informationsplancher, og uden at tvinge museumsgæsterne til at møde til guidede ture på bestemte tidspunkter. 24

25 Tagged! Kan ressourcesvage skoleelever bruge mobiltelefoners kamera og det mobile internet til at få et aktivt forhold til museer og kulturarv? Det tror vi og det tror Kulturarvsstyrelsen, der har bevilget Struer Museum kr. til et projekt, hvor vi vil bruge højteknologiske redskaber som motiverende faktor blandt elever, der ellers kun vanskeligt lader sig motivere. Vi vil bl.a. placere undervisningsmateriale direkte i udstillingsrummene, men skjult. Kun med en mobiltelefon i hånden bliver materialet tilgængeligt. Mobiltelefonen skal ikke alene erstatte tidligere tiders opgaveark, men også udfolde dagens muligheder for at bruge lyd, billeder og forskellige spil. Projektet skal udnytte mobiltelefonens mulighed for at virke som håndholdt undervisningskonsol. Ved at tilføje et mindre program til styresystemet kan man via kameraet aflæse såkaldte tags. Det vil gøre det muligt ved hjælp af kamera og mobilt internet at lade eleverne lede efter skjulte opgaver gemt i museets fysiske og virtuelle rum. Vi håber altså at kunne bruge informationsteknologien til at skabe motivation og dermed et spændende museumsbesøg for de ellers ressourcesvage elever. Det legende element, som mobiltelefonen og alle de nye funktioner muliggør tror vi en stærkt motiverende faktor. Om vi har ret vil tiden vise. Projektet er et forsøg på at gøre adgangen til kulturarven lettere også for nogle af de svageste i vores samfund. Den mobile museumsguide I begyndelsen af 1990 erne skrev museerne i Ringkøbing Amt i fællesskab Guide til oplevelser i Ringkøbing Amt. Bogen ønskes nu revide- 25

26 ret, ajourført, digitaliseret og organiseret, så den enestående viden kan gøres tilgængelig, bl.a. via mobiltelefon, når besøgende i området har brug for det. Arbejdet er igangsat i 2008 og gennemføres i 2009 inden for rammerne af De intelligente Museer og med Museernes Samvirke som aktive partnere. Dette museumssamarbejde er skabt som (midlertidig?) afløsning af det tidligere Amtsmuseumsråd. De Intelligente Museer vil i forlængelse af den mobile museumsguide også forsøge at udvikle en portal, hvor de deltagende museer kan oprette deres egen mobiloptimerede webside. Gennem WAP - Wireless Application Protokol - kan mindre mængder af information lægges ud i en struktur, som minder om museernes almindelige hjemmesider. Blot er formatet rettet mod at blive set på en mobiltelefons skærm. Det er tanken, at Struer Museum skal administrere sitet, hvor det bliver muligt for det enkelte museum gennem et udvalg af skabeloner at skabe et unikt design, der afspejler det enkelte museums selvstændige, grafiske profil. Museerne kan uploade logoer, tekst og billedmateriale, og der vil være vejledninger i valg af format. De enkelte museer kan til hver en tid redigere i indhold og opdatering kan derfor foregå øjeblikkeligt. Men museerne kan også overlade upload og indholdsadministration til Struer Museum. Alle sites vil være tilgængelige gennem hvor brugeren kan foretage geografisk baseret søgning. 26

27 Fordelene for brugeren er lave omkostninger og stor brugervenlighed. Fordelene for museerne er stor brugerkontaktflade, nem og hurtig opdatering og lave omkostninger til design og grafik. Andre mobilbaserede ydelser som bl.a. brugen af sema-codes, smskontakter til museumsforeningernes medlemmer osv., skal på længere sigt kunne kobles til portalen. Aktiviteterne er led i opfyldelsen af et af resultatkravene i Den regionale Kulturaftale, hvor opbygning af et kompetencecenter for digital kulturformidling på Struer Museum er et hovedmål. Jul i Struer I 2009 fortsætter Struer Museum den årlige udgivelse af det lokalhistoriske magasin Jul i Struer. Ligesom i de foregående år samler redaktionen de bedste historier fra museets arbejdsmark, og der stilles spalteplads til rådighed for forfattere udefra. 27

28 I Jul i Struer er vægten lagt på den gode historie og på læsevenlighed, men samtidig er det et kardinalpunkt, at indholdet har kvalitet, og at der præsenteres ny viden. Byskriveren Struer Museums Byskriver møder museets gæster som en stor trykfølsom skærm med en rigdom af historier fortalt i film, lyd, billeder og tekst. I 2009 vil den digitale version, som ved årets begyndelse kun er tilgængelig i udstillingen, blive lanceret i en webudgave, så historierne bliver tilgængelige hjemme ved Pc en. Byskriveren er ikke kun et projekt i cyberspace, men også et levende menneske. Udstillingen er altid bemandet med en repræsentant for museets faglige personale, der byder gæsterne velkommen ved storskærmen, og som altid er parat både til at lytte og til at fortælle. 28

29 I 2009 vil Byskriveren være i fortsat udvikling. En ny og forbedret navigationsstruktur med temaer og undertemaer er introduceret sent i 2008, og i 2009 kommer arbejdet med at udvikle temaer, skrive artikler og tilføje film- og lydklip til at fylde meget i museets hverdag. Byskriveren for børn Byskriveren og De Intelligente Museer mødes i projektet På sporet af lokalhistorien - Struer som Jernbaneby. Der er tale om et avanceret forløb for skolebørn, der dykker ned i historien og dokumenterer samtidshistorien. Med mobiltelefonen i hånden sendes deltagere rundt i Struer for at samle indtryk, lave interviews, tage billeder og lave film. Materialet bearbejdes efterfølgende og publiceres i en særlig sektion på Byskriveren, Byskriveren for børn. Projektet, der er udviklet i et tæt samarbejde med CFU, Herning og Gimsing Skole, støttes økonomisk af Kulturarvsstyrelsen. Grupper og klubber I tilknytning til museets formidlingsaktiviteter arbejder Struer Museum sammen med flere foreninger og grupper af frivillige: 29

30 Støtteforeningen for Jernbanemuseet i Struer I samarbejde med jernbaneentusiaster har Struer Museum gennem en årrække investeret betydelige ressourcer i at indsamle og dokumentere den del af Struers historie, der knytter sig til byens rolle som knudepunkt for statsbanerne. Støtteforeningens medlemmer har f.eks. opbygget en omfattende samling af kørende materiel, som er under løbende restaurering. I 2008 har museet og støtteforeningen i samarbejde afviklet flere jernbanehistoriske arrangementer, og i 2009 fortsætter samarbejdet. Vestjysk Model Bane Klub En detaljeret model af Struer Station, som den så ud i 1952, er et af de vigtige omdrejningspunkter i udviklingen af et besøgssted for jernbanehistorie. Modellen er under opbygning af medlemmer af Vestjysk Model Bane Klub i tæt samarbejde med Struer Museum. B&O-klubben Bang & Olufsens historie spiller en vigtig rolle i udstillingerne på det nye Struer Museum. I den forbindelse arbejder museet sammen med en gruppe af frivillige med kendskab til fabrikkens historie og dens produkter. B&O-klubbens medlemmer bidrager til museets formidlingsaktivitet på flere fronter. Medlemmerne restaurerer gamle radioer og fjernsyn, 30

31 finder tekniske løsninger på museets formidlingsønsker, og de bidrager med deres store specialviden i andre sammenhænge. Lokalhistorisk Arkiv Også på Lokalhistorisk Arkiv, der er en fuldt integreret del af Struer Museum, beskæftiges frivillig arbejdskraft, som yder en påskønnelsesværdig indsats. En formidlingsaktivitet af stadigt stigende vigtighed finder sted via museets hjemmeside. I begyndelsen af 2009 vil en re-designet hjemmeside med opdateret indhold blive taget i brug. 31

32 Øvrige aktiviteter Sammen med de øvrige kulturinstitutioner i Struer Kommune vil Struer Museum i 2009 fortsætte det indledte arbejde med at udvikle en fælles strategiplan. Hensigten er at bidrage til at implementere den vedtagne kulturpolitik. I forhold til dette mål vil Struer Museum i 2009 i særlig grad: Påtage sig ansvaret for at skabe en struktur, som sikrer en effektiv, fælles markedsføring af kulturinstitutionerne og af Struer Kommune, bl.a. i kraft af et løbende presse- og informationsarbejde. Bidrage afgørende til udviklingen af projektet Sound City, der sigter mod at profilere Struer som lydenes by. Bidrage til en succesfuld åbning af Kulturfestival Mørket 3. oktober 2009 i Struer. 32