1 6-by Nøgletal 2017 NØGLETAL 2019

Transkript

1 1 6-by Nøgletal BY NØGLETAL 2019

2 2 6-by Nøgletal 2017 Indholdsfortegnelse Sammendrag 02 Socioøkonomiske nøgletal 03 De kommunale regnskaber og budgetter 09 Vejområdet 15 Kollektiv trafik 16 Skoleområdet 19 Fritidsområdet 25 Biblioteksområdet 27 Kulturområdet 30 Sundhedsområdet 31 Dagpasning for børn 33 Tandplejen 41 Familieforanstaltninger 44 Ældreområdet 52 Beskæftigelsesområdet 59 Det specialiserede socialområde 62 Administrationsudgifter 72 Kildehenvisning 73 Ansvaret for rapportens hovedområder har været fordelt mellem kommunerne på følgende måde: Esbjerg:Dagpasning for børn, Kulturområdet, Fritidsområdet København:Vejområdet, Det specialiserede social område, Biblioteksområdet, Randers: Beskæftigelsesområdet, Odense:Tandplejen og Kollektiv Trafik, Aalborg: De kommunale regnskaber og budgetter, Socioøkonomiske nøgletal, Skoleområdet, Administrationsudgifter, Aarhus: Sundhedsområdet, Familieområdet og Ældreområdet, KOLOFON 6-by Nøgletal 2019 udgives af Esbjerg Kommune Københavns Kommune Aarhus Kommune Odense Kommune Randers Kommune Aalborg Kommune. Indholdet af 6-by Nøgletal 2019 må gengives med kildeangivelse Forside Fabulab (genoptrykt fra 2017-udgaven)

3 Forord 6-bynøgletalsrapporten udgives hvert andet år i et samarbejde mellem Randers, Esbjerg, Aalborg, Odense, København og Aarhus Kommuner. Nøgletallenes hovedformål er at skabe grobund for sammenligning af udgifts- og serviceniveauer på tværs af landets største kommuner. Der er ikke tale om en facitliste, men nærmere et udgangspunkt for at dykke dybere ned i de forskelle og ligheder, der kan observeres i de forskellige sektorer. I visse tilfælde kan en række faktorer - som eksempelvis forskellig konteringspraksis - vanskeliggøre direkte sammenligninger. Men tallene og tabellerne er et indspark til undring, debat og kritisk stillingtagen til kerneydelserne i de kommunale velfærdsinstitutioner. Kort sagt er udgivelsen et forsøg på at synliggøre, hvordan kommunerne forvalter midlerne og leverer service til borgerne. Årets rapport er baseret på manuelle indberetninger fra økonomi- og aktivitetssystemer og på udvalgte områder data fra det fælleskommunale ledelsessystem (FLIS). Det er første gang, at dele af 6-bynøgletalsrapporten har FLIS som kilde. På længere sigt er det en målsætning at erstatte en større del af de manuelle indberetninger med data fra FLIS. Implementeringen af FLIS, som erstatning for manuelle indberetninger, sker i et samarbejde mellem KL-Økonomisk Sekretariat, Kombit og 6-byerne. Aalborg Kommune har sekretariatsfunktionen på 6-bynøgletalsrapporten og integration med FLIS. Signaturforklaring ( 0 ) Værdien 0 optræder i nogle tabeller. Der kan være flere årsager hertil. For det første angiver 0 selve værdien 0, eller det kan være udtryk for, at værdien i den pågældende tabelcelle er mindre end halvdelen af enheden (afrunding). For det andet angiver værdien 0 ligeledes, at der ikke er nogen aktivitet/noget forbrug på netop dette område eller angiver de tilfælde, hvor tallet ikke kan forekomme eller opgøres (eksempelvis områder den givne kommune ikke konterer på). For forklaring af konkrete værdier henvises til de enkelte kommuner. God læselyst.

4 Sammendrag Tabel 01 Udvalgte nøgletal, nettodriftsudgift pr. indbygger - regnskab 2018 Kr. pr. indbygger Nettoserviceudgifter ekskl. "hvile i sig selv virksomheder Øvrige nettodriftsudgifter ekskl. "hvile i sig virksomheder Nettoanlægsudgifter ekskl. "hvile i sig selv" virksomheder I alt Vejområdet (Tabel 18) Busdrift(Tabel 19) Skoleområdet (Tabel 25) Fritidsområdet (Tabel 35) Biblioteksområdet (Tabel 38) Kulturområdet (Tabel 40) Samlede udgifter på medfinansieringsområdet (Tabel 44) Administration (Tabel 92) Tabellen viser udvalgte hovednøgletal, der er hentet fra efterfølgende tabeller i rapporten. Tallene kan derfor ikke summeres til at balancere. For forklaringer og noter henvises til de relevante tabeller. Tabel 02 - Delnøgletal, nettodriftsudgift pr. målgruppe - regnskab 2018 Kr. pr. målgruppe Folkeskoler, pr. elev (Tabel 24) Familieforanstaltninger m.v. pr årige (Tabel 59) Ældreområdet pr. 65-årige og derover (Tabel 68) Udgifter til forsørgelse m.m. pr. fuldtidsmodtager (Tabel 77) Målgruppen er den aldersklasse mv. ydelsen primært omfatter.

5 Socioøkonomiske nøgletal De socioøkonomiske nøgletal viser noget om individet, kommunen og det samfund vi er en del af. I tabel 3 vises de faktiske befolkningstal fordelt på aldersgrupper. (befolkningstæthed) ses i tabel 4. Befolkningens bevægelser fremgår af tabel 5, mens andelen af indvandrere og efterkommere vises i tabel 6. Tabel 7 viser uddannelsesniveau, beskæftigelse og indkomst. Kommunernes areal og antallet af indbyggere pr. km 2 Figur 1: Aldersfordeling - 1 juli 2018 Aalborg 17,3% 64,9% 17,9% Aarhus 17,6% 67,8% 14,6% Randers 18,9% 60,9% 20,1% Esbjerg 18,7% 61,2% 20,1% Odense 17,7% 65,3% 17,0% København 16,9% 72,8% 10,3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% derover

6 Figur 2: Befolkningsbevægelser - 1. januar til 31. december 2018 pr indbyggere -1 København Esbjerg -1 Randers Aalborg Odense -2 Aarhus Frem-/tilbagegang, i alt Korrektioner Indvandringsoverskud Tilflytningsoverskud Fødselsoverskud

7 Tabel 03 - Faktiske befolkningstal fordelt på aldersgrupper pr. 1. juli 2018 Absolutte tal: 0-6 årige årige årige årige årige år og derover I alt Procentfordeling: 0-6 årige 7,8 7,2 7,0 7,3 7,2 8, årige 9,8 10,4 10,3 11,4 11,8 8, årige 15,9 14,4 14,2 10,4 10,2 12, årige 51,9 50,9 50,6 50,8 50,8 60, årige 11,2 12,9 13,7 15,5 15,5 8,3 80 år og derover 3,3 4,2 4,2 4,6 4,6 2,1 I alt Kilde: Danmarks Statistik (FOLK1A) Tabel 04 - Areal og befolkningstæthed pr. 1. juli 2018 Areal i km Folketal pr. km Kilde: Danmarks Statistik (ARE207 og FOLK1A)

8 Tabel 05 - Befolkningsbevægelser december 2017 til 31. december 2018 Pr indbyggere Levendefødte Døde Fødselsoverskud Tilflyttere Fraflyttere Tilflytningsoverskud Indvandrede Udvandrede Indvandringsoverskud Korrektioner Frem-/tilbagegang, i alt Kilde: Danmarks Statistik (BEV22)

9 Tabel 06 - Andel af indvandrere og efterkommere fordelt på aldersgruppe fra ikke-vestlige lande pr. 1. juli 2018 Procent 0-6 årige 12,0 13,6 9,5 10,1 8,3 13, årige 17,2 16,4 8,6 9,1 7,3 19, årige 11,5 13,30 8,0 9,0 7,1 14, årige 12,6 12,6 7,5 7,4 6,6 16, årige 3,8 3,4 1,3 1,4 1,4 9,0 75 år og derover 2,3 2,6 1,0 1,2 1,1 6,6 I alt 11,6 11,8 6,8 6,9 5,9 15,2 Kilde: Danmarks Statistik (FOLK1E) Indvandrere og efterkommere er statistiske begreber, som er dannet efter bestemte regler og på grundlag af tilgængelig information. Inddelingen i indvandrere og efterkommere er lavet på grundlag af de oplysninger om forældre/børnrelationer, statsborgerskab og fødested, som findes i CPR. Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. Tabel 07 - Befolkningens højeste fuldførte uddannelse pr. 1. oktober 2018 Procent af alle årige Grundskole Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Adgangsgivende uddannelsesforløb Korte videregående uddannelser 18,9 24,3 23,1 29,0 29,7 17,5 17,4 14,6 13,8 8,3 8,7 15,9 20,1 25,7 27,8 34,2 36,3 15,8 0,3 0,2 0,2 0,2 0,1 0,1 4,9 4,7 4,8 4,8 5,6 4,4 Mellemlange videregående uddannelser 16,0 15,6 14,3 16,0 12,6 14,7 Bacheloruddannelser Lange videregående uddannelser Ph.d. og forskeruddannelser Uoplyst I alt Kilde: Danmarks Statistik (HFuud10) 5,1 3,6 3,5 1,0 1,0 6,7 13,8 8,3 9,5 4,5 4,3 20,0 1,5 0,9 0,8 0,2 0,3 1,7 2,0 2,1 2,2 1,7 1,3 3,3 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

10 Tabel 08 - Beskæftigelses- og erhvervsfrekvens pr. 30. november 2018 Procent af årige Beskæftigelsesfrekvens 1) 69,9 67,2 69,9 73,0 72,9 72,6 Erhvervsfrekvens 2) 72,8 70,6 73,7 75,6 75,8 75,6 Kilde: Danmarks Statistik (RAS200) Noter 1) Beskæftigelsesfrekvensen er lig de beskæftigedes andel af hele befolkningen (16-64 år) i pct. 2) Erhvervsfrekvensen er lig arbejdsstyrkens andel af hele befolkningen (16-64 år) i pct. Tabel 09 - Indkomst 2017 Kr. Indkomst pr. person I alt Indkomst pr. person disponibel Disponibel indkomst er lig samlet indkomst fratrukket renteudgifter, skat mv. Kilde: Danmarks Statistik (INDKP101)

11 De kommunale regnskaber og budgetter Tallene på dette område indeholder nøgletal for de kommunale regnskaber og budgetter, herunder beskatningsforhold og finansiering. Af tabel 10 fremgår forbruget på de overordnede poster pr. indbygger. Tabel 11 viser udskrivningsprocenterne i 2018 for kommune-og kirkeskat, grundskyldspromille og dækningsafgift af forretningsejendomme. Tabel 12 viser de kommunale skatteindtægter i regnskab 18 pr. 15- årige og derover. Den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget fra 2018 til 2019 er angivet i tabel 13. Tabel 14 viser den gennemsnitlige kassebeholdning pr. indbygger, opgjort som et gennemsnit over året for I tabel 15 findes en hovedoversigt over kommunernes regnskaber for 2018, som vedtaget i oktober Tilskud og udligning pr. indbygger fordelt på de enkelte poster ses i tabel 16. Endelig vises i tabel 17 det kommunale nettoprovenu ved en forøgelse af udskrivningsgrundlaget med kr. pr. indbygger. Hovedoversigt over de kommunale regnskaber Tabel 15 udtrykker i kr. pr. indbygger størrelsen af de skattefinansierede nettodrifts- og nettoanlægsudgifter - det vil sige de totale nettoudgifter fratrukket de forbrugerfinansierede områder (renovation, varmeforsyning og ældreboliger). Hertil lægges forskydninger i langfristede tilgodehavender i form af renter og finansielle tilskud, hvorved de samlede skattefinansierede nettoudgifter fremkommer. Over- eller underskud på det skattefinansierede område beregnes som forskellen mellem de skattefinansierede nettodrifts- og nettoanlægsudgifter fratrukket de samlede indtægter fra tilskud, udligning og skatter. Et positivt tal angiver et underskud på kommunens budget, hvormed det er nødvendigt at anvende de finansielle poster for at få årets budget til at hænge sammen. Gennemsnitlig kassebeholdning Den gennemsnitlige kassebeholdning er op gjort pr. indbygger og angivet som et gennemsnit over året for I beløbet indgår deponeret overskudslikviditet. Tilskud og udligning Landsudligningen er et nettoudligningssystem, der omfatter alle kommuner i landet. Udligningen baseres på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle over-/underskud, som er lig forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Kommuner med strukturelt underskud modtager 61 % i udligningstilskud, mens kommuner med strukturelt overskud bidrager med 61 %. Hovedstadsudligningen er en udligningsordning for kommunerne i hovedstadsområdet. Hovedstadskommuner med strukturelt underskud modtager her et udligningstilskud på 27 %, mens hovedstadskommuner med strukturelt overskud bidrager med 27 % heraf. Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud gives til kommuner, hvor det strukturelle underskud pr. indbygger overstiger det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Der ydes et udligningstilskud på 32 % af den del af kommunens strukturelle underskud, der overstiger det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Det samlede tilskud findes ved at gange tilskudsbeløbet pr. indbygger med kommunens indbyggertal. Udligningstilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud finansieres fuldt ud af statens bloktilskud til kommunerne. Landsudligningen finansieres hovedsageligt af bloktilskuddet, mens en mindre del udgøres af bidrag fra kommuner med strukturelt overskud. Den resterende del af statens bloktilskud udgør statstilskuddet, som fordeles til kommunerne i forhold til deres indbyggertal. Det bemærkes, at en del af statstilskuddet er betinget af kommunernes overholdelse af den indgåede økonomiaftale med regeringen. Herudover findes en række mindre mellemkommunale udligningsordninger og særlige statstilskud. Kilde: FLIS og manuelle indberetninger.

12 Figur 3: Tilskud og udligning - Regnskab 2018 København Randers Esbjerg Aalborg Odense Aarhus Kr. pr. indbygger Tabel 10 Økonomioverblik - regnskab 2018 Kr. pr. indbygger Nettoserviceudgifter ekskl. "hvile i sig selv virksomheder" Øvrige nettodriftsudgifter ekskl. "hvile i sig selv virksomheder Nettoanlægsudgifter ekskl. "hvile i sig selv" virksomheder I alt

13 Tabel 11 Beskatningsforhold 2018 Udskrivningsprocent Kommune 24,4 25,3 25,4 25,6 25,6 23,8 Kirke 0,74 0,68 0,98 0,81 0,89 0,80 I alt 25,14 25,98 26,38 26,41 26,49 24,60 Ejendomsbeskatning Grundskyldspromille - kommune (min./max. 16/34) 24,58 21,71 26,95 25,29 27,93 34,00 Dækningsafgift af forretningsejendomme (max. 10 promille) 5,75 2,70 5,35 0,00 4,00 9,80 Tabel 12 - Kommunale skatteindtægter pr. 15-årige og derover regnskab-2018 Kr. pr. 15-årige og derover Indkomstskatter Andre skatter Skatteindtæger i alt Tabel 13 - Vækst i udskrivningsgrundlaget for indkomstskat fra 2018 til 2019 Procent Vækst 2018/2019 1) 2,3 1,6 1,7 1,0 1,0 3,4 Note 1)Beregnet på grundlag af efterreguleringsgrundlaget i tilskudsmodellen Tabel 14 Gennemsnitlig kassebeholdning pr.indbyggere Kr. pr. indbygger Gennemsnit Gennemsnit Den gennemsnitlige kassebeholdning er opgjort på baggrund af den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 kalenderdage. I beløbet indgår deponerede midler

14 Tabel 15 - Hovedoversigt over de kommunale regnskaber 2018 Kr. pr. indbygger Nettoserviceudg. ekskl. "hvile i sig selv" virksomheder Øvrige nettodriftsudgifter ekskl. "hvile i sig selv" virksomheder Renter Finansielle tilskud Skattefinansierede udgifter i alt Tilskud og udligning 1) Skatter Indtægter i alt Resultat - det skattefinansierede driftsområde Anlægsudg. ekskl. "hvile i sig selv" virksomheder Skattefinansierede områder 2) Drift- og anlægsudgifter "hvile i sig selv" Nettodriftudgifter til ældreboliger Anlægsudgifter til ældreboliger Balanceforskydninger Nettolån Kasseforøgelse / Kasseforbrug Finansielle poster i alt 2) Note 1)Inklusive tilbagebetaling af refusion af købsmoms 2)Afrundende værdier

15 Tabel 16 -Tilskud og udligning - regnskab 2018 Kr. pr. indbygger Udligning Landsudligning Hovedstadsudligning Udligning - Højt strukturelt underskud Udligning vedr. udlændinge (netto) Udligning vedr. selskabsskat Efterregulering af udligning (vedr. 2018) I alt Tilskud Statstilskud Beskæftigelsestilskud Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Tilskud til ældreområdet i alt Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Øvrige særlige tilskud Tilskud i alt Bidrag til regionerne Kommunalt udviklingsbidrag Tilskud og udligning i alt Tilbagebetaling af refusion af købsmoms

16 Tabel 17 Kommunalt nettoprovenu ved en forøgelse af udskrivningsgrundlaget med kr. pr. indbygger 2019 Kr. pr. indbygger Kommunalt nettoprovenu: Kommunal udligning Skatteprovenu Nettovirkning, i alt Tabellen viser, hvad den enkelte kommune vil få ud af isoleret at hæve udskrivningsgrundlaget i kommunen med kr. pr. indbygger, "alt andet lige". I tabellen angiver et minus en indtægt, og et plus angiver en udgift. En forøgelse af udskrivningsgrundlaget kan fx opnås ved en aktiv erhvervs- og bosætningspolitik mv. Det ses af tabellen, at et øget udskrivningsgrundlag for alle kommuner vil give en positiv kommunal nettovirkning.

17 Vejområdet Området omfatter opgaver vedr. drift af kommunens vejnet, herunder bl.a. vedligeholdelse og renholdelse af kørebaner (herunder cykelstier), fortove, grøfter og rabatter, færdselstavler, signalanlæg, snerydning og gadebelysning. Vedligeholdelse af broer og tunneller gennemføres ofte som større projekter og udgifterne falder derfor ofte over årene. Sammenligninger på tværs af byerne et enkelt år kan derfor være problematisk. Kilde: FLIS og Manuelle indberetninger. Figur 4: Nettodriftsudgifter til vejvæsnet - regnskab 2018 pr. indbygger København 467 Randers 612 Esbjerg 966 Aalborg 527 Odense 585 Aarhus Tabel 18 - Nettodriftsudgifter til kommunale veje - regnskab 2018 Kr. pr. Indbygger I alt Vedligeholdelsesudgifter til tunneller og broer falder uregelmæssigt med større beløb, hvorfor sammenligning mellem kommunerne i enkelte år er problematisk. Udgifter til vejbelysning er inklusiv udgifter til el.

18 Kollektiv trafik Tabellerne vedr. kollektiv trafik omfatter busdriften i de 6 kommuner (Indenrigsministeriets Funktion ) Kommunerne og regionerne bestiller kollektiv trafik hos trafikselskaberne, som sørger for udbud, takster, billetsystemer, koordinering og planlægning, individuel handicapkørsel og privatbaner. Det sker efter en model, hvor trafikselskaberne leverer en grundydelse samt en række tillægsydelser. Grundydelsen omfatter de daglige løbende opgaver, og tillægsydelser kan eksempelvis være planlægning i forbindelse med større ændringer i rutenettet. Kommunen står selv for drift og vedligeholdelse af stoppestedsudstyr og terminalområder og i nogle af de største kommuner også køreplanlægning. Som udgangspunkt bestiller og betaler regionen for den regionale trafik og kommunerne for den lokale trafik, inkl. bybusdrift og ruter med åben skolebuskørsel. Tabel 19 viser nettodriftsudgifter pr. indbygger til busdrift eksklusivt lovpligtig handicapkørsel. Taksterne for den kollektive trafik er angivet i tabel 20, indtægtsfordelingen ses i tabel 21, mens tabel 22 viser aktivitetstal, dvs. antal køreplantimer, rejser pr. køreplantime mv. Der er alene indberettet de seks kommuners udgifter til dækning af: trafikselskabets bruttoomkostninger (kontraktudgifter) til den af kommunen bestilte busdrift, kommunens andel af rutespecifikke omkostninger kommunens andel af trafikselskabets indtægter ved busdrift kommunens andel af trafikselskabets fælles administrationsomkostninger På Sjælland dækkes udgifter til fælles administration af trafikselskabet af de to regioner. Evt. kommunale udgifter til lufthavne, færgedrift, togdrift, fysiske anlæg (terminaler og stoppesteder) samt omkostninger til kommunens egen administration og drift af området indgår ikke i nøgletallene. I København indgår Havnebussen som en integreret del af busdriften, både med hensyn til billetter og administration, hvorfor den indregnes i busdriften. Fra 2013 er medtaget Trafikselskabernes tilbud af forskellige former for bestillingskørsel, som er åben for alle borgere (dvs. uden visitering). Disse kørselstilbud fungerer som et supplement til eller en erstatning for ordinær kollektiv trafik og finansieres af kommunerne. Det drejer sig om flextur og letaxa/telebuskørsel. Individuel handicapkørsel, kørsel til behandling og specialtilbud eller lignende udføres kun for særligt visiterede borgere og indgår ikke i denne opgørelse. Nedenstående grafer vedrører Rutedrift (ikke bestillingskørsel). Kilde: Manuelle indberetninger fra økonomi - og aktivitetssysteme Figur 5: Nettodriftsudgifter til busdrift - regnskab 2018 København 550 Randers 690 Esbjerg 691 Aalborg 786 Odense 716 Aarhus

19 Tabel 19 - Nettodriftsudgifter til busdrift - regnskab 2018 Kr. pr. indbygger Aarhus Odense Aalborg Esbjerg 1) Randers København Bruttodriftsudgifter til busdriften Heraf kontraktudgifter Heraf rutespecifikke omkostninger Heraf fælles administrative omkostninger Indtægter i alt Nettodriftsudgifter til busdrift Tallene er eksklusiv lovpligtig handicapkørsel og er korrigeret for takst-/regionalsamarbejde. For Københavns Kommune er oplysningerne inklusive udgift/indtægter fra havnebus. Opgørelsen baseres på forventet regnskab 2018, da der ikke forligger endeligt regnskab fra trafikselskaberne på indrapporteringstidspunktet. Note 1) Udgift til drift af busruter. Tabel 20 - Takster i den kollektive trafik - regnskab 2018 Beløb i kr. 30-dages voksenkort 1-2 zoner Pris pr. klip i klippekort, 1-2 zoner, voksen Kontantbillet 1-2 zoner, voksen Der sælges ikke klippekort i flere af kommunerne.

20 Tabel 21 - Indtægtsfordeling - regnskab 2018 Kr. pr. indbygger Indtægter i alt Heraf - Billetindtægter Rejsekort Uddannelsekort Skolekort Øvrige Indtægter Tabel 22 - Kollektiv trafik - aktiviteter - regnskab 2018 Antal køreplantimer pr. indbygger 1,6 1, 1,7 1,4 1,2 2,0 - Heraf kommunale 1,6 1,1 1,7 1,2 1,2 1,8 - Heraf regionale 0,0 0,4 0,0 0,2 1) 0,0 0,2 Nettodriftsudgift i kr. pr. rejse - 19,8 10,0 34,9 2) - 3,7 Nettodriftsudgift i kr. pr. køreplantime (kommunal kørsel) Selvfinansieringsgrad i pct "Trafiktæthed": Antal køreplantimer pr km Heraf kommunale Heraf regionale En køreplantime defineres som én time i rute med passagerer. Antal rejser er lig antal påstigninger. Selvfinansieringsgraden defineres som passagerindtægterne i forhold til de samlede udgifter. Note 1)Det er det samlede antal køreplanstimer regionen kører i Esbjerg Kommune. 2)Dækker kun antallet af kommunale rejser. Tabel 23 - Kollektiv trafik alternative drivmidler Antal dieselbusser Antal gasbusser Antal hybridbusser Antal elbusser I alt

21 Skoleområdet Udgifterne til skoleområdet omfatter de samlede kommunale nettodriftsudgifter til skoleområdet eksklusive udgifter til skolefritidsordninger. Beregningerne af nøgletallene er foretaget med regnskabstal for 2018 sat i forhold til indbygger- og elevtal. Elevtallene er opgjort pr. september 2018, hvilket giver en mindre unøjagtighed, da udgifterne til disse elever afholdes i skoleåret 2017/18, mens regnskabstallene dækker kalenderåret Nettodriftsudgiften pr. indbygger i aldersgruppen 6-16 år er vist i tabel 26. Tabel 27 viser den gennemsnitlige skolestørrelse og elevernes fordeling på forskellige skolestørrelser, mens tabel 28 viser klassekvotienterne på forskellige klassetrin. Af tabel 29 fremgår antal og andel af tosprogede elever. Regnskabstallene er som udgangspunkt kommunernes officielle regnskabstal, dvs. tallene på funktionsniveau er opgjort som de vil kunne findes i andre statistikker, eksempelvis Danmarks Statistik og FLIS. I tabel 24 er nettodriftsudgiften til folkeskoler opgjort pr. folkeskoleelev og fordelt på en række forskellige udgiftstyper. Tabel 25 viser nettodriftsudgiften til skoleområdet pr. indbygger fordelt på en række funktioner. Den procentvise fordeling af det samlede antal elever på henholdsvis folkeskoler, privatskoler, efterskoler og ungdomskostskoler fremgår af tabel 30, mens andelen af folkeskoleelever i specialundervisning er vist i tabel 31. Karaktergennemsnit for 9. klasses afgangsprøve og andelen af elever med minimum karakteren 02 i dansk og matematik er vist i tabel 32. Udgifter til STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) fremgår af tabel 33, mens udgifter vedr. specialpædagogisk bistand til voksne vises i tabel 34. Kilde: FLIS og manuelle indberetninger Figur 6: Nettodriftsudgift i kr. pr. Folkeskole elev i alt regnskab 2018 København Randers Esbjerg Aalborg Odense Aarhus

22 Figur 7: Karaktergennemsnit for 9. klasses afgangsprøver sommeren 2018 København 6,4 6,4 8,1 Randers 6, 6,4 7,7 Esbjerg Aalborg Odense Aarhus 6,7 6,7 7,2 6,9 7,1 7,4 7,1 8,1 7,9 7,8 8,2 Matematiske færdigheder Dansk retskrivning Engelsk mundtlig Figur 8: Nettodriftsudgifter pr årige - regnskab 2018 København Randers Esbjerg Aalborg Odense Aarhus

23 Tabel 24 - Nettodriftsudgift til folkeskoler pr. elev - regnskab 2018 Kr. pr. elev Undervisningspersonale Rengøring Tekniske servicemedarbejdere Ledelse Øvrigt administrativt personale Undervisningsmidler og inventar Kompetenceudvikling Betaling vedrørende anbragte børn Ejendomsudgifter Resterende udgifter Nettodriftsudgift pr. elev i alt Tabel 25 - Nettodriftsudgift til skoleområdet pr. indbygger - regnskab 2018 Kr. pr. indbygger Folkeskoler Skolepsykolog Kommunale specialskoler ) Specialundervisning i regionale tilbud Ungdommens Uddannelsesvejledning Befordring af elever I alt Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler Nettodriftsudgifter i alt Kommunerne har forskellig registreringspraksis mht. udgifter til kommunale specialskoler og specialundervisning i regionale tilbud. Note 1)Esbjerg Kommune har ingen kommunale specialskoler. Dog er udgift til en anbragt elev, som undervises på opholdsstedets interne undervisningstilbud konteret her som følge af særlige momsafløftningsregler.

24 Tabel 26 - Nettodriftsudgift til skoleområdet pr årige - regnskab 2018 Folkeskoler Skolepsykolog Kommunale specialskoler Specialundervisning i regionale tilbud Ungdommens Uddannelsesvejledning Befordring af elever I alt Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler Nettodriftsudgifter i alt Kommunerne har forskellig registreringspraksis mht. udgifter til kommunale specialskoler og specialundervisning i regionale tilbud. Tabel 27 - Andel elever fordelt efter skolestørrelse 2018/19 Gennemsnitlig skolestørrelse (antal elever): Skolestørrelse (antal skoler): elever elever elever elever eller flere elever I alt Skolestørrelse (procentandel): elever elever elever elever eller flere elever I alt Specialskoler (antal skoler) ) 3 9 Specialskoler (antal elever) Elevtallet omfatter børnehaveklasser og klasser, både normal-, modtage- og specialklasser pr. september Note 1) Esbjerg har ingen specialskoler.

25 Tabel 28 - Klassekvotient i folkeskoler 2018/ Klasse 22,4 21,7 20,8 20,9 21,8 23, Klasse 22,2 21,8 21,1 21,1 21,5 23, Klasse 21,3 21,0 21,4 20,8 21,6 22,3 10. klasse 22,0 18,5 21,3 14,6 25,5 20,3 Samlet 22,0 21,5 20,9 20,8 21,7 23,0 Modtageklasser 8,7 10, ,3 Specialklasser 7,2 8,4 8,4 5,4 8,5 7,9 Tabel 29 - Tosprogede elever fra klasse pr. 1. september 2018 Antal elever Tosprogede Pct. af alle elever Tosprogede 19,5 18,5 12,4 14,5 3,0 27,2 Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Eleven registreres ved indskrivning efter hvilket sprog der tales i hjemmet. Tabel 30 - Dækningsgrad vedr. folkeskole-, privatskole- og efterskoleelever 2018/19 Procentandel af underviste elever Elever i folkeskoler 82,0 76,3 84,3 83,5 73,6 73,6 Elever i privatskoler 13,8 19,9 12,1 12,1 23,3 24,1 Elever i efterskoler 4,2 3,7 3,5 4,4 3,1 2,3 I alt Tabel 31 - Andelen af elever i specialundervisning 2018/19 Procentandel af folkeskoleelever Andel elever i specialklasser 3,2 3,6 3,9 4,0 3,7 4,1 Andel elever i modtageklasser 0,9 0,6 0,0 1,0 0,0 0,6 Andel elever i normalklasser 95,9 95,8 96,1 94,9 96,3 95,3 I alt

26 Tabel 32 - Karaktergennemsnit for 9. klasses afgangsprøver - sommeren 2018 Dansk læsning 6,2 5,6 6,1 6,1 5,9 5,6 Dansk retskrivning 7,1 6,7 7 6,9 6,4 6,4 Dansk skriftlig fremstilling 6,7 6 6,7 6,7 6,4 6,2 Dansk mundtlig 8 7,9 7,9 7,7 7,4 7,8 Matematiske færdigheder 7,4 6,7 7,1 7,2 6,7 6,4 Matematiske problemløsning 7,3 6,8 7,1 6,9 6,8 6,6 Engelsk mundtlig 8,2 7,8 7,9 8,1 7,7 8,1 Fysik/kemi praktisk/mundtlig 7,4 7,4 7,2 7,3 6,7 7,6 Tabel 33 - STU/USB-funktion - nettodriftsudgift pr. bruger samt dækningsgrad - regnskab 2018 Antal helårsbrugere Udgift pr. Helårsbruger Dækningsgrad i procent af årige 0,4 0,5 0,2 0,8 0,7 0,4 STU = Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse USB = Unge med særlige behov Tabel 34 - Specialpædagogisk bistand til voksne - nettodriftsudgifter pr. indbygger - regnskab 2018 Kr. pr. Indbygger Nettodrift udgifter pr. Indbygger

27 Fritidsområdet Under fritidsområdet er der nøgletal for folkeoplysning og fritidstilbud til børn og unge. Der er i tabel 35 nøgletal for nettodriftsudgifter til faciliteter til idræt og fritidsvirksomhed, tilskud til folkeoplysning herunder foreningsaktiviteter og voksenundervisning samt klubvirksomhed, daghøjskoler og ungdomsskoler. Tabel 36 viser antallet af foreninger pr. indbygger, mens tabel 37 beskriver ungdomsskoleområdet. Kilde: Manuelle indberetninger fra økonomi - og aktivitetssystemer Tabel 35 - Nettodriftsudgift til fritidsområdet - regnskab 2018 Kr. pr. indbygger Lokaler til idræt og fritid (kommunal) 189 1) Lokaler til idræt og fritid (selvejende og private) Oplysningsforbund Folkeoplysningsklubber ) 0 5) Aktivitetstilskud m.v Daghøjskoler Ungdomsskoler 0 6) 342 7) I alt Noter 1) For Aarhus Kommunes vedkommende indgår lokaleudgifter til klub- og ungdomsskole-området ikke. 2) Aarhus Kommune kan ikke opgøre regnskabet særskilt for folkeoplysningsklubberne, da det er en del af det samlede klubområde 3) Odense Kommune kan ikke opgøre regnskabet særskilt for folkeoplysningsklubberne, da det er en del af det samlede klubområde. 4) Rannders Kommune har ingen folkeoplysningsklubber. 5)Københavns Kommune har ingen folkeoplysningsklubber. 6) Aarhus Kommune kan ikke opgøre regnskabet særskilt for ungdomsskolerne, da det er en del af det samlede klubområde 7) Odense Kommunes ungdomsskoleområde er reorganiseret af flere omgange, hvilket gør sammenligning med tidligere år vanskeligt. Tabel 36 - Antal indbyggere pr. forening Idrætsforeninger Børne- og ungdomskorps Øvrige børne- og ungdomsforeninger I alt

28 Tabel 37 - Ungdomsskoler - elevtal sæson 2018/19 Procentandel Antal CPR-elever i procent af aldersgruppen (14-17 år) Aarhus 1) Odense Aalborg Esbjerg Randers København - 54,3 66,5 29,2 61,2 36,4 Nettodriftsudgift pr. cpr-elev - beløb i kr CPR-elever er det faktiske antal elever (CPR.nr.), der er tilmeldt ungdomsskolen i et givet undervisningsår. Note 1)Aarhus Kommune kan ikke opgøre regnskabet særskilt for ungdomsskolerne, da det er en del af det samlede klubområde.

29 Biblioteksområdet På folkebiblioteksområdet er målgruppen hele befolkningen og derfor er de relevante økonomiske delnøgletal primært pr. indbygger. Tabel 38 viser regnskab og -indtægter til bibliotekerne i For at gøre bibliotekerne mere sammenlignelige er udgifter og indtægter - eksklusive centralbiblioteksfunktion. De eneste to kommuner med centralbiblioteksfunktion er Odense og Aalborg. Driftsudgifter og -indtægter er ligeledes eksklusiv betjeningsoverenskomster og ejendomsudgifter. Tabel 39 viser procentvis fordeling af bruttodriftsudgifterne i regnskab 2018 på lønninger, materialer og baser, øvrige udgifter og indtægter. Tabel 40 viser aktiviteter og faciliteter i 2018: Udlån af fysiske materialer og brug af digitale tilbud. Her kan ligeledes findes oplysninger om udlån fordelt på personaleenhed, besøg pr. indbygger, benyttelse af bibliotekernes digitale indgange og aktive lånere i procent af indbyggertallet samt åbningstimer. Kilde: Manuelle indberetninger fra Økonomi- og aktivitetssystemer. Tabel 38 - Driftsudgifter og -indtægter til bibliotekerne - regnskab 2018 Kr. pr. indbygger Lønudgifter 1) Materialer og baser heraf Bøger m.v. 2) Andre materialer 3) Elektroniske ressourcer 4) Administration mm. 5) Øvrige udgifter 6) Bruttodriftsudgift i alt Bruttodriftsindtægt i alt Nettodriftsudgift i alt Nettodriftsudgift i alt pr. udlån Driftsudgifter og -indtægter er eksklusive betjeningsoverenskomster og ejendomsudgifter, centralbibliotekets andel og fast ejendom. Noter 1) Lønudgifter er inklusive udgifter på konto ) Bøger og seriepublikationer dvs. aviser, tidsskrifter og årbøger. 3) Andre materialer er musik, dvd, lydbøger mv. 4) Digitale ressourcer:online ressourcer, e-bøger, brugerafgift for elektroniske databaser, øvrige digitale dokumenter mv. 5) Indeholder udgifter til administration, inventar, telefoni, øvrige personaleudgifter (ikke løn), katalogiseringsbidrag samt bidrag til Danbib, Bibnet og DDB. 6) Øvrige udgifter er: Kulturelle arrangementer, IT-udgifter og kørende materiel.

30 Tabel 39 - Bruttodriftsudgifter til bibliotekerne - regnskab 2018 Procent Lønudgifter 1) Materialer og baser Øvrige udgifter 2) Bruttodriftsudgifter i alt Indtægter 3) Driftsudgifter og -indtægter er eksklusive betjeningsoverenskomster, centralbibliotekets andel og fast ejendom. Noter 1) Lønudgifter er inklusive udgifter på konto ) Øvrige udgifter: Administration, kulturelle arrangementer, IT-udgifter, kørende materiel, øvrige personaleudgifter og uddannelse. 3) Indtægter er opgjort i procent af den samlede bruttodriftsudgift.

31 Tabel 40 - Biblioteker - aktiviteter og faciliteter i 2018 Antal udlån af fysiske materialer 1) Heraf udlån af børnematerialer I alt udlån pr. indbygger Antal udlån pr. personaleenhed 2) Antal udlån af e-bøger og netlydbøger pr. indbygger Antal arrangementer afholdt af biblioteket³) Brug af bibliotekernes digitale indgange 0,7 0,5 0,8 0,5 0,8 0, Antal besøg på hjemmeside pr indbyggere (feb.- dec. 2018) 4) Antal aktive brugere af app en Biblioteket Aktive lånere 5) Antal aktive lånere procentvis af indbyggere Antal fysiske betjeningssteder (pr ) Antal åbningstimer (ugentlig) Antal ugentlige åbningstimer Heraf åbningstimer med selvbetjening Antal gns. ugentlige åbningstimer pr Filial/bogbus Heraf åbningstimer med selvbetjening Antal årsværk pr indbyggere 6,2 6,1 6,0 5,4 5,7 4,5 Antal fysiske besøg pr. indbygger 7,1 4,2 7,8 4,6 5,2 7,7 Tabellen er baseret på oplysninger indberettet til Kulturstyrelsen vedrørende 2018 Note 1) Eksklusive fornyelser og CB-udlån. 2) Antal årsværk er eksklusiv rengøring, kantine, ejendomsfunktioner, betjeningsoverenskomst og lokalhistorisk arkiv. 3) Som opgørelse til Biblioteksbarometret. 4)Oplyst af DDB (Danskernes Digitale Bibliotek), det er ikke muligt at få oplyst tal for januar 2018 analyseværktøj i marts tabellen indeholder derfor kun besøg fra april til november Data fra december 2018 er udeladt, da de er fejlbehæftet. 5) En aktiv låner er en låner, som det pågældende år er registreret for mindst 1 transaktion i udlånssystemet. 6) Inklusive antal bogbusser(ej Bogbusstoppesteder)

32 Kulturområdet Tabel 40 viser nettodriftsudgifterne pr. indbygger til kulturel virksomhed, der omfatter museer, teatre, landsdelsorkestre, musikskoler og andre kulturelle opgaver. Tabel 41 nettodriftsudgifter til musikskoler pr. elev Tabel 42 viser en aktivitetsbeskrivelse af kulturel virksomhed vedrørende teatre, musikskoler og landsdelsorkestre. Kilde: Manuelle indberetninger fra Økonomi- og aktivitetssystemer. Tabel 41 - Nettodriftsudgift til kulturel virksomhed - regnskab 2018 Kr. pr. indbygger Museer Teatre Landsdelsorkestre Musikskoler Andre kulturelle opgaver i alt Bygningsvedligeholdelse og lejeudgifter er indeholdt i nettodriftsudgiften. København giver et stort tilskud til Operaen, konteret under Teatre Tabel 42 - Nettodriftsudgift til musikskoler pr. elev 2018 Musikskoler (kr. pr. elev) Musikskoleelever pr årige Tabel 43 - Kulturel virksomhed - aktiviteter Kr. pr. indbygger Teatre: Antal egnsteatre/små storbyteatre Musikskoler: Antal aktivitetselever Landsdelsorkestre: Antal fastansatte musikere ) 14 2) 0 Noter: 1) Esbjerg har 10 fastansatte musikere i et ensemble (ikke landsdelsorkester). 2) Randers har 14 fastansatte musikere i et kammerorkester (ikke landsdelsorkester)

33 Sundhedsområdet Kommunal medfinansiering af de regionale sundhedsudgifter I 2017 og 2018 skete flere ændringer i den kommunale medfinansiering af de regionale sundhedsudgifter. Her blev der bl.a. indført aldersdifferentierede takster for det somatiske område, så medfinansieringen er øget for de aldersgrupper kommunerne har tættest kontakt med. Dvs. de 0-2 årige og de 65 + årige. Samtidig afskaffede man sondringen mellem stationær og ambulant aktivitet. Disse ændringer betød relativ store forskydninger i den enkelte kommunes betaling for kommunale medfinansiering i Dette skal man være opmærksom på ved sammenligninger mellem kommunerne. Ambulant træning og sundhedsfremme og forebyggelse. I forhold til udgifterne til ambulant træning er disse i høj grad præget af, at der ikke er fastlagt helt præcise retningslinjer for konteringen. For f.eks. træning er det ikke via konteringsreglerne muligt at sondre mellem om det er træning efter Sundhedsloven eller efter Serviceloven. Dvs. det et en konkret vurdering af kommunerne. Dette gælder i et vist omfang også for sundhedsfremme og forebyggelse. Kilde: Manuelle indberetninger fra Økonomi- og aktivitetssystemer. For færdigbehandlede patienter er der også sket ændringer i taksterne. Disse er blevet fordoblet for de første 2 dage og tre-doblet for de følgende dage. Men samtidig er der indførte en tilbagebetaling i forhold til regionsgennemsnittet. Tilbagebetalingsordningen er forklaringen på, at der er kommuner der har negative udgifter på dette område. Tabel 44 - Udgifter pr. indbygger på medfinansieringsområdet - regnskab 2018 Kr. pr. indbygger Somatik Stationær psykiatrisk behandling Ambulant psykiatrisk behandling Sygesikring Samlede udgifter på medfinansieringsområdet

34 Tabel 45 - Udgifter til ambulant træning / genoptræning og vederlagsfri fysioterapi pr. indbygger - regnskab 2018 Kr. pr. indbygger Alment ambulant genoptræning efter sygehusudskrivning efter SUL 140 Specialiseret ambulant genoptræning efter sygehusudskrivning efter 140 Udgifter til Rehabilitering på specialiseret niveau efter sygehusudskrivning efter SUL Genoptræning og træning efter SEL Genoptræning / træning i alt Vederlagsfri fys. SUL 140 a Træning i praksissektor i alt Tabel 46 - Udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse - regnskab 2018 Kr. pr. indbygger Sundhedsfremme og forebyggelse Tabel 47 - Udgifter til færdigbehandlede patienter - regnskab 2018 Kr. pr. indbygger Færdigbehandlede somatiske patienter 6-7 1) ) 15 Færdigbehandlede psykiatriske patienter Udgifter til hospice Note 1)Efterregulering af regninger fra tidligere år samt periodisering af regningerne 2)Har få færdigbehandlede somatiske patienter pga. takster og puljefordeling giver det en mindre indtægt i

35 Dagpasning for børn Afsnittet dagpasning for børn omfatter nøgletal, som er beregnet ud fra regnskabstal for 2018 sat i forhold til indbyggertal og antal indmeldte børn. Regnskabstallene er som udgangspunkt kommunernes officielle regnskabstal, dvs. at tallene på funktionsniveau er opgjort, som de vil kunne findes i andre statistikker, eksempelvis Danmarks Statistik. Tabel giver et overblik over de strukturelle og økonomiske forskelle og ligheder på et generelt niveau hos de seks kommuner. Tabel 48 viser fordelingen af udgifter og indtægter vedr. dagpasning, fordelt på dagpleje, 0-2 års tilbud, 3-5 års tilbud, 6-9 års tilbud, års tilbud og års tilbud. Udgifterne er kategoriserede efter formål, således at prioriteringerne på området fremgår. Forældrebetalingen medregnes som en indtægt, hvorimod det medregnes som en udgift, at kommunerne yder ekstratilskud til forældrebetalingen i form af taksttilskud, søskendetilskud og fripladstilskud. På skolefritidsområdet er der ingen øvre grænse for forældrebetalingens andel af de afgrænsede udgifter. Tabel 49 viser dækningsprocenterne - dvs. antal indskrevne børn pr. 100 børn - for henholdsvis 0-2 års tilbud, 3-5 års tilbud, 6-9 års tilbud,10-13 års tilbud og års tilbud. Tabel 50 viser den årlige forældrebetaling for en heldagsplads i dagpleje, daginstitution, fritidshjem og skolefritidsordning. Tabel 51 indeholder informationer om den fleksible frokostordning, fordelt på 0-2 års tilbud og 3-5 års tilbud. Her fremgår taksten og andelen af børn, som har valgt ordningen. Tabel 52 viser den ugentlige åbningstid pr. normaluge. Tabel 53 viser udgifter til fripladstilskud og søskendetilskud i procent af forældrebetalingen. Til forældrebetalingen ydes der iflg. loven henholdsvis økonomiske fripladstilskud (efter indtægtsgrænser), søskendetilskud og socialpædagogiske fripladstilskud (efter skøn). Tabel 54 viser tilskud til private pasningstilbud pr. fuldtidsplads for hhv. privatinstitutioner, privat pasning ( 80) og pasning af egne børn ( 86). Kilde: Manuelle indberetninger fra Økonomi- og aktivitetssystemer.

36 Tabel 48 - Udgifter og indtægter pr. indskrevet barn i en heltidsplads, dagtilbud og SFO - regnskab 2018 Kr. pr. barn Dagpleje Normaltildeling inkl. dec. ledelse, administration og tilsyn Særlige forhold Udsatte, tosprogede og børn med handicap Bygninger ekskl. interne husleje Fripladstilskud Søskendetilskud Øvrige udgifter herunder fra andre kontoområder Afstemning til regnskab I alt Forældrebetaling års tilbud Normaltildeling inkl. dec. ledelse og administration Særlige forhold Udsatte, tosprogede og børn med handicap Bygninger ekskl. interne husleje Fripladstilskud Søskendetilskud Øvrige udgifter herunder fra andre kontoområder Afstemning til regnskab I alt Forældrebetaling 3-5 års tilbud Normaltildeling inkl. dec. ledelse og administration Særlige forhold Udsatte, tosprogede og børn med handicap Bygninger ekskl. interne husleje Fripladstilskud Søskendetilskud Øvrige udgifter herunder fra andre kontoområder Afstemning til regnskab I alt Forældrebetaling 6-9 års tilbud Normaltildeling inkl. dec. ledelse, adm. og tilsyn Særlige forhold Udsatte, tosprogede og børn med handicap Bygninger ekskl. interne husleje Fripladstilskud Søskendetilskud

37 Tabel 48 (fortsat) - Udgifter og indtægter pr. indskrevet barn i en heltidsplads, dagtilbud og SFO - regnskab 2018 Kr. pr. barn Øvrige udgifter herunder fra andre kontoområder Afstemning til regnskab ) 0 I alt ) Forældrebetaling års tilbud Normaltildeling inkl. dec. ledelse, adm. og tilsyn Særlige forhold Udsatte, tosprogede og børn med handicap Bygninger ekskl. interne husleje Fripladstilskud Søskendetilskud Øvrige udgifter herunder fra andre kontoområder Afstemning til regnskab ) 0 I alt Forældrebetaling "Særlige forhold" omfatter specifikke tildelinger til lønudgifter som følge af særlige bygningsmæssige forhold, særlige åbningstider mv. "Afstemning til regnskab" viser det decentrale over-/underskud og sikrer afstemning til de officielle regnskabstal fra Danmarks Statistik. Anførte beløb er et udtryk for, at det decentrale resultat ikke kan fordeles på de forskellige kriterier som følge af decentraliseringsordningen års tilbud inkluderer kun pasningstilbud (integrerede institutioner, SFO og fritidshjem). Fritidstilbud er ikke medregnet. Børn indskrevet i deltidspladser er omregnet til heltidspladser ud fra antal timer tilbuddet udgør. Note 1)Afstemningen til regnskab under Randers for de 6-9 samt års tilbud omfatter udgifter, der ikke kan fordeles på de enkelte områder, men indgår i de samlede nettodriftsudgifter på dagpasningsområdet. 2)Odense Kommunes udgifter til 6-9 års tilbud inkluderer SFO, SFO2 og Forårs SFO.

38 Tabel 49 - Antal indskrevne pr. 100 børn, fordelt på aldersgrupper og foranstaltning - regnskab 2018 Antal indskrevne pr. 100 børn 0-2 års tilbud: Kommunal dagpleje 6,7 19,3 31,7 23,5 24,7 3,0 Kommunale institutioner 54,4 30,2 13,9 33,3 38,7 53,4 Kommunale skolefritidsordninger 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 Privat pasning 1.8 7,2 18,1 7,5 1,9 3,1 Privatinstitutioner 0,9 3,3 3,3 2,6 2,7 2,2 I alt 0-2 års tilbud 63,9 60,1 67,1 67,0 68,0 61,7 Kommunal dagpleje 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kommunale institutioner 99,5 84,7 94,4 83,3 89,2 88,8 Kommunale skolefritidsordninger 0,0 0,0 4,3 8,5 1,3 0,0 Privat pasning 0,2 0,2 0,0 0,1 0,2 0,7 Privatinstitutioner 3,9 11,9 4,9 11,4 6,3 5,8 I alt 3-5 års tilbud 103,9 96,8 103,6 103,3 97,0 95,3 6-9 års tilbud: Kommunale institutioner 0 0,0 0,0 0,0 5,3 53,6 Kommunale skolefritidsordninger 81,4 85,3 81,9 56,7 49,4 20,2 Privatinstitutioner 0,4 0,0 0,0 0,0 1,7 0,0 Private skolefritidsordninger 11,7 18,1 10,9 10,5 17,0 17,9 I alt 6-9 års tilbud 93,5 103,4 92,8 67,2 73,3 91, års tilbud: Kommunale institutioner Kommunale skolefritidsordninger 0,0 0,0 27,1 16,0 0,5 55,4 Privatinstitutioner 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Private skolefritidsordninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt års tilbud 0,4 0,0 27,1 16,0 0,5 55,4 Skolefritidsordninger er under folkeskoleloven, mens øvrige pasning/institutioner er under dagtilbudsloven. I flere kommuner starter nogle børn i børnehave før de er fyldt 3 år, ligesom der kan være flere 6-årige, der stadig går i børnehave. Børnene kan desuden være indskrevet i førskole-sfo. Derfor kan antal indskrevne pr. 100 børn være over 100.

39 Tabel 50 - Forældrebetaling for en heldagsplads på området dagpasning for børn - budget 2018 Kr. pr. år Dagpleje års tilbud års tilbud Fritidshjem 1) Skolefritidsordning Beløbet angiver forældrebetalingen inden fradrag for eventuelle fripladstilskud og/eller søskendetilskud. 1) Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg har ikke fritidshjem.

40 Tabel 51 - Fleksibel frokostordning med særskilt takst - helårstakst - regnskab 2018 Kr. pr. barn 0-2 års tilbud: Takster Kommunalt tilskud Samlede udgifter Tilvalg af frokostordning i % af antal indskrevne børn års tilbud: Takster Kommunalt tilskud Samlede udgifter Tilvalg af frokostordning i % af antal indskrevne børn Kommunalt tilskud indeholder ikke udgifter til fripladstilskud og søskendetilskud. Aarhus har anført den gennemsnitligt budgetterede udgift til kost pr. barn.

41 Tabel 52 - Ugentlig åbningstid pr. normaluge Åbningstimer pr. normal uge Dagpleje års tilbud ) 52 1) 50,5 2) års tilbud ) 52 3) 50, års tilbud 24 4) 24,75 4) 22, års tilbud 8 ) 20,75 5) ) års tilbud inkluderer kun pasningstilbud (integrerede institutioner, SFO og fritidshjem). Fritidstilbud er ikke medregnet. Noter 1) 0-2 års tilbud: 1 institution har et antal pladser med åbningstid på 60 timer om ugen. Den enkelte bestyrelse kan beslutte at holde længere åbent end 52 timer ugl. 2) 0-2 års tilbud: 7 institutioner (6 integrerede og 1 børnehave) har udvidet åbningstid på op til 52 timer pr. uge. 3) 3-5 års tilbud: 1 institution har et antal pladser med åbningstid på 60 timer om ugen. Den enkelte bestyrelse kan beslutte at holde længere åbent end 52 timer ugl. 4) 6-9 års tilbud: Åbningstiden varierer fra SFO til SFO. 5) års tilbud: 4. klasses SFO. 6) års tilbud: Det er forudsat, at fritidsklubområdet svarer til målgruppen årige. 7)Institutioner i de centrale byområder har åbent 51,5 timer mens byer i oplandsbyer og landdistrikter har en åbningstid på 53,5 timer. Gennemsnittet er 52 timer. 8)De årige i Aarhus går i klubtilbud

42 Tabel 53 - Udgifter til fripladstilskud og søskendetilskud i procent af forældrebetalingen - regnskab 2018 Procent Dagpleje Fripladstilskud 14,4 27,4 18,6 14,7 19,0 24,4 Søskendetilskud 0-2 års tilbud 1,9 0,8 1,3 1,4 2,0 3,5 Fripladstilskud 22,0 19,7 39,0 24,2 28,8 23,3 Søskendetilskud 3-5 års tilbud 2,0 4,6 1,7 3,0 0,2 1,1 Fripladstilskud 22,0 39,5 20,9 21,8 29,3 28,1 Søskendetilskud 6-9 års tilbud 16,8 9,4% 15,3 13,9 15,2 14,1 Fripladstilskud 20,7 27,9 1) 20,2 24,1 25,1 23,5 Søskendetilskud års tilbud 20,7 18,0 19,1 22,0 17,7 18,1 Fripladstilskud 0,0 0,0 32,2 30,2 32,5 24,3 Søskendetilskud 0,0 0,0 10,7 7,6 0,0 0, års tilbud inkluderer kun pasningstilbud (integrerede institutioner, SFO og fritidshjem). Fritidstilbud er ikke medregnet. Odense 1)I Odense udgør 6-9 års tilbud SFO, SFO2 og Forårs SFO Tabel 54- Tilskud til private pasningstilbud 2018 Kr. pr. fuldtidsplads Tilskud til privatinstitutioner 0-2 års tilbud: Driftstilskud Administrationstilskud Bygningstilskud års tilbud: Driftstilskud Administrationstilskud Bygningstilskud Tilskud til privat pasning ( 80): 0-2 års tilbud års tilbud Tilskud til pasning af egne børn ( 86): 0-2 års tilbud års tilbud

43 Tandplejen Kommunal tandpleje omfatter tre tilbud iht. Sundhedsloven: Børne- og ungdomstandpleje, omsorgstandpleje og specialtandpleje. Tilbuddene inkluderer tandreguleringsbehandling. Børne- og ungdomstandplejen omfatter opsøgende, forebyggende og behandlende tandpleje til børn og unge under 18 år med bopæl i kommunen. Omsorgstandpleje omfatter forebyggende og behandlende tandpleje til voksne, der, pga. nedsat førlighed eller vidtgående fysiske eller psykiske handikap, kun vanskeligt kan benytte de almindelige tandplejetilbud. Specialtandpleje er et specialiseret tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børneog ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen. Tandplejens årige brugere har frit valg mellem at modtage det vederlagsfrie kommunale tandplejetilbud i privat regi eller på kommunale klinikker. Uanset valget er der fuld kommunal refusion af udgifterne til tandpleje for denne aldersgruppe, dog indenfor rammerne af det kommunalt fastsatte serviceniveau. På baggrund af valgmulighederne er der i nøgletallene fokuseret på valgmønsteret hos tandplejens brugere som supplement til tabellen over kommunernes udgifter til tandpleje. Tabel 55 viser en korrigeret nettodriftsudgift til tandpleje pr. indbygger. Tabel 56 viser den korrigerede nettoudgift til tandpleje pr. bruger. Tabel 57 viser dækningsgrad for forskellige tandplejetilbud pr Tabel 58 viser en sammenligning mellem kommunernes tandsundhed, som den er registreret på 5-årige og 15-årige ved den seneste tandsundhedsregistrering (2018). Kilde: Manuelle indberetninger fra Økonomi- og aktivitetssystemer. Figur 9: Nettodriftsudgifter til tandpleje (0-17 årige) - regnskab 2018 København Randers Esbjerg Aalborg Odense Aarhus

44 Tabel 55 - Tandpleje pr. indbygger - regnskab 2018 Kr. pr. indbygger Tandpleje ) ) Tallene er korrigeret for udgifter til konsulentfunktioner, budtjeneste, husleje, forbrugsafgifter, ejendomsskatter, bygningsvedligehold og rengøring. Udgifter til centralt finansierede elever tillægges for Odense Kommune. Noter 1)Esbjerg og Odense: Tandreguleringsopgaven løses gennem aftale med privatpraktiserende specialtandlæger mm. Tabel 56 - Tandplejen, nettodriftsudgifter pr. bruger - regnskab 2018 Kr. pr. bruger Tandpleje for de 0-17 årige ) ) Omsorgstandpleje pr. bruger ) Specialtandpleje pr. bruger ) ) Tallene er korrigeret for udgifter til konsulentfunktioner, budtjeneste, husleje, forbrugsafgifter, ejendomsskatter, bygningsvedligehold og rengøring. Udgifter til centralt finansierede elever tillægges for Odense Kommune. Noter 1)I Esbjerg løses tandreguleringsopgaven gennem aftale med privatpraktiserende specialtandlæge 2)I Aarhus konteres udgiften til Specialtandplejen på magistraten for Sociale forhold og beskæftigelse ( kr.) kr. er bogført direkte på Tandplejens konto. Udgifterne på kr. er manuelt tillagt Tandplejens samlede udgifter. 3)Esbjergs udgifter til omsorgspatienter er reguleret for fejl i forbindelse med bogføring ved årsafslutning. 4)Odense Kommunes udgifter til Børn/Unge-tandpleje indeholder også en andel af det tværkommunale Tandreguleringscenter Fyn 5)Odense Kommune driver specialtandplejen i samarbejde med 6 andre fynske kommuner Tabel 57 - Dækningsgrad for tandplejetilbud Andel pr. målgruppe Andel af de årige, som har valgt en privat tandlæge. 4,6 5,6 4,9 8,8 3,0 4,1 Patienter i omsorgstandplejen i pct. af antal borgere i omsorgstandsplejens primære målgruppe på 65 år og derover i kommunen 3,1 3,5 3,5 3,2 1,5 4,6 Specialtandpleje brugere i pct. af antal borgere i kommunen 0,4 0,9 0,4 0,4 0,4 0,4

45 Tabel 58 - Tandsundhedstal for 5- og 15 årige Andel Gennemsnitligt antal af defs for de 5-årige 0,7 1,2 0,8 0,8 0,8 0,9 Gennemsnitligt antal af DMFS for de 15-årige 1,0 1,2 0,9 1,3 1,3 1,1 Andel af 15-årige med DMFS på 0 71,8 66,2 70,1 60,9 60,9 67,3 Andel af 15-årige med DMFS på mere end 6 tandflader 4,0 4,8 3,2 4,6 4,4 4,8 Indberetningsprocent til 5-årige 90,2 86,0 87,4 99,7 71,1 67,4 15-årige 91,4 87,2 91,3 88,0 72,1 63,9 DMFS og defs angiver skadede tandflader. Ovenfor opgjort som gennemsnitstal på en gruppe børn. Tallene er omvendt proportional med tandsundheden i årgangen, dvs. at et højt DMFS og defs betyder en stor behandlingsbyrde. Der skal eksempelvis behandles dobbelt så meget i en tandpleje med defs på 2, i forhold til en tandpleje med defs på 1. Indberetningsprocenten beskriver andelen af udfyldte SCOR-blanketter ved året udgang, i forhold til det samlede antal børn for den enkelte årgang. F.eks. vil en indberetningsprocent på 80 betyde, at der er indberettet data for 80% af alle børn i årgangen som er bosiddende i Kommunen. SCOR er Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register. Odenses tal er en sammensætning af tandsundhedsdata i aldersgruppen 4-5 år og år, hvor tallene for de øvrige kommuner vedrører de 5- og 15 årige i kalenderåret.

46 Familieforanstaltninger De foranstaltninger, der har familie som målgruppe, omfatter: Døgnpleje og døgninstitutioner for børn og unge Forebyggende foranstaltninger Merudgifter til forsørgelse og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med børn med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne Målingen deles ind på tre: Alder: 0-5 år, 6-13 år, år og 18+ år Anbringelsesårsag: Fysisk/psykisk handicap eller sociale årsager Anbringelsestype: - Plejefamilier - Netværkspleje/slægtsanbringelse - Socialpædagogiske opholdssteder - Øvrige - Døgninstitution - Sikret institution Alder indplaceres efter alderen 1/ Det er muligt for unge efter det fyldte 18. år at få bevilliget efterværn til de fylder 23 år. Tabel 62 går i dybden og fokuserer specifikt på døgninstitutioner. Døgninstitutioner er en af de dyreste anbringelser, og er derfor et fokusområde for mange kommuner. Tabellen viser gennemsnitsudgifter pr. helårsplads til børn og unge anbragt på døgninstitutioner fordelt på aldersgrupper regnskab Tabel 63 viser antal anbragte fordelt på anbringelsessteder helårspladser 2018 fordelt pr årige indbyggere i de respektive kommuner. Tabel 64 viser antal anbragte fordelt på aldersgrupper helårspladser 2018 fordelt på aldersintervaller i de respektive kommuner. Tabel 65 fokuserer specifikt på de to anbringelsesformer familiepleje og netværkspleje. Disse anbringelsesformer har særlig interesse for en række kommuner. Tabellen viser således andelen af børn og unge (i procent), der modtager familiepleje eller netværkspleje i 2018, fordelt på aldersgrupper. Tabellerne der indgår i området for familieforanstaltninger beskrives nedenfor: Tabel 59 viser nettodriftsudgifterne pr årige i kommunen til forebyggende foranstaltninger, anbringelser og merudgiftsydelser i regnskab Tabel 60 viser gennemsnitsudgifterne pr. helårsplads (de enkelte CPR numre omregnes til årsværk og lægges sammen) til børn og unge fordelt på typer af anbringelsessteder regnskab Tabel 61 viser gennemsnitsudgifterne pr. helårsplads til børn og unge fordelt på 5 aldersgrupper regnskab Tabel 66 viser gennemsnitsudgifter til aflastningsordninger, merudgiftsydelser og tabt arbejdsfortjenester pr. barn eller ung i kommunerne. I tabellen sondres der mellem aflastningsordninger i hjemmet og aflastningsordninger uden for hjemmet. For sikrede institutioner indeholder opgørelsen alene de afregnede udgifter til anbragte på sikrede institutioner og den tilhørende aktivitet. Udgifter til objektiv finansiering og drift af sikrede institutioner er således ikke indregnet. For døgninstitutioner inkluderer opgørelsen af udgifter og aktivitet udslusningsordninger, samt aflastning som ydes under et døgninstitutionsophold. Kilde: Manuelle indberetninger fra Økonomi- og aktivitetssystemer.

47 Tabel 59 - Nettodriftsudgifter pr årige til forebyggende foranstaltninger, anbringelser og merudgiftsydelser - regnskab 2018 Kr. pr årige Aarhus Odense Aalborg Esbjerg 1) Randers København Forebyggende foranstaltninger Støtte i hjemmet Familiebehandling Døgnophold for barn/ung og forældre m.fl. Aflastningsordninger Fast kontaktperson for barn/ung Fast kontaktperson for hele familien Formidling af praktikophold Anden hjælp Økonomisk støtte til forældre Støtteperson til forældre Børnehuse Rådgivning og afledte ydelser 1) Ledelse og administration Forebyggende foranstaltninger i alt Merudgiftsydelser Forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Tabt arbejdsfortjeneste Hjemmetræning Merudgiftsydelser i alt Anbringelser Plejefamilier Netværkspleje Socialpædagogiske opholdssteder Døgninstitutioner Sikrede institutioner Øvrige Anbringelser i alt Nettodriftsudgifter i alt Statsrefusion er udeladt af opgørelsen. Note 1) Rådgivning og afledte ydelser omfatter udgifterne vedr. SEL 11 under fkt Hvis enkelte kommuner også har bogført udgifter på fkt vedr. SEL 11, skal disse indgå i de samlede udgifter under Rådgivning og afledte ydelser.

48 Tabel 60 - Gennemsnitsudgifter pr. helårsplads til børn og unge fordelt på type anbringelsessteder - regnskab kr. pr. Helårsplads Anbragt af sociale årsager Aarhus Odense Aalborg Esbjerg 1) Randers København Plejefamilier Netværkspleje Socialpædagogiske opholdssteder Døgninstitutioner Sikrede institutioner Øvrige I alt (vægtet gennemsnit) Anbragt med handicap som årsag Plejefamilier Netværkspleje Socialpædagogiske opholdssteder Døgninstitutioner Øvrige I alt (vægtet gennemsnit) Anbragte - alle årsager Plejefamilier Netværkspleje Socialpædagogiske opholdssteder Døgninstitutioner Sikrede institutioner Øvrige I alt (vægtet gennemsnit) For en nærmere definition af de enkelte anbringelsestyper henvises til Servicelovens 52, 66 og 67. Note 1)Kan ikke opgøre på anbragte børn på anbragt af sociale årsager eller anbragt med handicap som årsag.

49 Tabel 61 - Gennemsnitsudgifter pr. helårsplads til børn og unge fordelt på alder - regnskab 2018 Aarhus Odense Aalborg Esbjerg 1) Randers København kr. pr. helårsplads Anbragt af sociale årsager 0-5 årige årige årige årige årige Anbragt med handicap som årsag 0-5 årige årige årige årige årige Anbragte - alle årsager 0-5 årige årige årige årige årige Note 1)Kan ikke opgøre på anbragte børn på anbragt af sociale årsager eller anbragt med handicap som årsag.

50 Tabel 62 - Gennemsnitsudgifter pr. helårsplads til børn og unge anbragt på døgninstitutioner fordelt på alder - regnskab kr. pr. helårsplads Anbragt af sociale årsager Aarhus Odense Aalborg Esbjerg 1) Randers København 0-5 årige årige årige årige årige Anbragt med handicap som årsag 0-5 årige årige årige årige årige Anbragte - alle årsager 0-5 årige årige årige årige årige Note 1)Kan ikke opgøre på anbragte børn på anbragt af sociale årsager eller anbragt med handicap som årsag.

51 Tabel 63 - Antal anbragte Antal helårspladser pr (0-22årige) Anbragt af sociale årsager Aarhus Odense Aalborg Esbjerg 1) Randers København Plejefamilier Netværkspleje Socialpædagogiske opholdssteder Døgninstitutioner Sikrede institutioner Øvrige I alt Anbragt med handicap som årsag Plejefamilier Netværkspleje Socialpædagogiske opholdssteder Døgninstitutioner Sikrede institutioner Øvrige I alt Anbragte - alle årsager Plejefamilier Netværkspleje Socialpædagogiske opholdssteder Døgninstitutioner Sikrede institutioner Øvrige I alt Note 1)Kan ikke opgøre på anbragte børn på anbragt af sociale årsager eller anbragt med handicap som årsag.

52 Tabel 64 - Antal anbragte - helårspladser pr årige fordelt på aldersgrupper Antal helårspladser pr (0-22 årige) Anbragt af sociale årsager Aarhus Odense Aalborg Esbjerg 1) Randers København 0-5 årige årige årige årige I alt Anbragt med handicap som årsag 0-5 årige årige årige årige I alt Anbragte - alle årsager 0-5 årige årige årige årige I alt Note 1)Kan ikke opgøre på anbragte børn på anbragt af sociale årsager eller anbragt med handicap som årsag.

53 Tabel 65 - Andel af børn og unge i døgnophold, der modtager familiepleje eller netværkspleje Procent. Anbragt af sociale årsager Aarhus Odense Aalborg Esbjerg 1) Randers København 0-5 årige årige årige årige årige Anbragt med handicap som årsag 0-5 årige årige årige årige årige Anbragte - alle årsager 0-5 årige årige årige årige årige Tabellen viser, hvor stor en andel af børn og unge i døgnophold, som er i familiepleje eller netværkspleje. Andelen er set i forhold til pågældende aldersgruppe samt anbringelsesårsag. For en nærmere definition af anbringelsestyper henvises til Servicelovens 52, 66 og 67. Note 1)Kan ikke opgøre på anbragte børn på anbragt af sociale årsager eller anbragt med handicap som årsag. Tabel 66 - Gennemsnitsudgifter til aflastningsordninger, merudgiftsydelser og tabt arbejdsfortjeneste regnskab 2018 Gennemsnitsudgift i kr. pr. barn/ung Aflastning Forsørgelse af børn med nedsat Tabt arbejdsfortjeneste Hjemmetræning

54 Ældreområdet Nøgletallene for ældreområdet kan overordnet deles op i økonomiske og aktivitetsbaserede nøgletal. Økonomiske nøgletal De overordnede nettodriftsudgifter i regnskab 2018 opgøres i tabeller fordelt på yngre (18-64 år), ældre (+65 år) og sikringsydelser. I 2018 er der foretaget en væsentlig ændring af den autoriserede kontoplan på ældre- og handicapområdet. Ændringen adskiller kontoplanen i et afsnit for ældreområdet og et afsnit for voksne med særlige behov. For nøgletallene betyder det, at 2018-tallene ikke nødvendigvis kan sammenlignes med 2016-tallene. Da ikke alle udgifter fordeles direkte på alder, er der foretaget en række fordelinger af udgifter på baggrund af aktivitetstal for de enkelte aldersgrupper. Aktivitetsbaserede nøgletal De aktivitetsbaserede nøgletal er opdelt i boliger og fritvalg. Alle kommuner skal tilbyde plads på et plejehjem eller i en ældrebolig med tilknyttede plejefaciliteter til borgere, der ikke kan klare sig i eget hjem. Nøgletalstabellerne på dette område viser henholdsvis boliger og beboere på forskellige boligkategorier, samt hvor mange borgere kommunerne køber og sælger pladser til (kaution/refusion). Fritvalg på pleje, praktisk hjælp og madservice har i nogle år været et fokusområde, blandt andet som følge af de private leverandørers indtog. Nøgletalstabellerne indenfor dette område giver et overblik over omfanget af brugen af fritvalgsordningerne og priserne på disse, samt de private aktørers markedsandele indenfor henholdsvis pleje, praktisk hjælp og madservice. Kilde: Manuelle indberetninger fra Økonomi- og aktivitetssystemer. Figur 10: Nettodriftsudgifter pr år - regnskab 2018 København Randers Esbjerg Aalborg Odense Aarhus

55 Tabel 67 - Nettodriftsudgifter til ældreområdet pr årige - regnskab 2018 Kr. pr årige Pleje og generelle tilbud i alt Praktisk hjælp og pleje indenfor frit valg Praktisk hjælp og pleje udenfor frit valg Forebyggende indsats / generelle tilbud i alt Hjemmesygepleje i alt Udgifter til vedligeholdende træning Udgifter til administration og ledelse Pleje og omsorg i alt Hjælpemidler Støtte til køb af bil Optiske synshjælpemidler Arm- og benproteser, høreapp. ortopæd. hjælpemidler Inkontinens - og stomihjælpemidler (bleer m.m) Andet Forbrugsgoder Hjælp til boligindretning Støtte til individuel befordring Hjælpemiddeldepot Hjælpemidler i alt Andre udgifter og indtægter på ældreområdet Ældreområdet i alt

56 Tabel 68 - Nettodriftsudgifter til ældreområdet pr. 65 årige og derover - regnskab 2018 Kr. pr. 65-årige og derover Pleje og generelle tilbud i alt Praktisk hjælp og pleje indenfor frit valg Praktisk hjælp og pleje udenfor frit valg Forebyggende indsats / generelle tilbud Hjemmesygepleje Udgifter til vedligeholdende træning og genoptræning efter Serviceloven Udgifter til administration og ledelse Pleje og omsorg i alt Hjælpemidler Optiske synshjælpemidler Arm- og benproteser, høreapp., ortopæd. hjælpemidler Inkontinens- og stomihjælpemidler (bleer m.m) Andet Forbrugsgoder Hjælp til boligindretning Støtte til individuel befordring Hjælpemiddeldepot Hjælpemidler i alt Andre udgifter og indtægter på ældreområdet Ældreområdet ialt Tabel 69 - Nettodriftsudgifter til sikringsydelser - regnskab 2018 Kr. pr. 65 årige og derover Personlige tillæg Helbredstillæg Boligydelse til pensionister I alt

57 Tabel 70 - Antal boliger i forskellige boligkategorier - regnskab 2018 Pr årige og derover Plejehjemsboliger/plejeboliger Boliger for demente, fx. skærmet enhed Midlertidige pladser Friplejehjem Støttede ældreboliger I alt

58 Tabel 71 - Andel af beboere i forskellige boligkategorier - regnskab 2018 Procent pr. aldersgruppe Plejehjemsboliger/plejeboliger: 0-64 årige årige årige og derover I alt Ældreboliger: 0-64 årige årige årige og derover I alt Total procentvisfordeling på aldersklasser: 0-64 årige årige årige og derover I alt Tabel 72 - Antal modtagere af pleje og praktisk hjælp - regnskab 2018 Modtagere pr personer i aldersgruppen Antal modtagere af pleje og praktisk hjælp på fritvalgsområdet 0-64 årige årige årige og derover I alt for samtlige aldersgrupper

59 Tabel 73 - Antal visiterede timer pr. modtager af pleje og praktisk hjælp på fritvalgsområdet - regnskab 2018 Timer pr. uge Aarhus Odense Aalborg Esbjerg 1) Randers København Praktisk hjælp 0-64 årige 0,47 0,62 0,66 1,10 0, årige 0,42 0,77 0,59 1,08 0,63 80 årige og derover 0,43 0,57 0,59 1,34 0,60 I alt for samtlige aldersgrupper 0,43 0,64 0,60 1,22 0,70 Personlig pleje 0-64 årige 5,32 8,27 4,82 4,57 4, årige 5,28 3,80 4,12 4,56 4,79 80 årige og derover 5,55 4,02 4,00 4,09 5,86 I alt for samtlige aldersgrupper 5,42 4,72 4,15 4,31 5,08 I alt Praktisk hjælp og personlig pleje 0-64 årige 2,94 4,25 2,47 3,04 4, årige 3,41 2,57 2,51 3,26 2,61 80 årige og derover 3,87 2,76 2,59 3,42 3,23 I alt for samtlige aldersgrupper 3,52 3,02 2,54 3,31 3,41 Note 1)Esbjerg kan ikke opgøre timerne, da der ikke trækkes retvisende data. Tabel 74 - Private leverandørers markedsandele på fritvalgsområdet - antal modtagere og antal visiterede timer Andel af den samlede mængde Pleje: Aarhus Odense Aalborg Esbjerg 1 ) Randers København Andel af samlet antal modtagere, i pct. 7,3 15,5 13,8 4,9 12,4 Andel af samlet antal visiterede timer, i pct. 5,5 15,7 18,9 6,4 16,9 Antal godkendte leverandører Praktisk hjælp: Andel af samlet antal modtagere, i pct. 18,5 49,2 35,7 11,6 60,2 Andel af samlet antal visiterede timer, i pct. 20,6 47,5 34,9 7,9 20,4 Antal godkendte leverandører Madservice (udbragt mad til hjemmeboende): Andel af samlet antal modtagere, i pct. 100,00 9,15 24,06 36,46 3,13 35,66 Andel af antal udbragte portioner, i pct. 100, ) 24,10 41,80 2,08 37,75 Antal godkendte leverandører Noter 1)Kan ikke opgøre visiterede borgere, da der ikke trækkes retvisende data. 2)Kan ikke opgøre antal udbragte portioner

60 Tabel 75 - Antal borgere i boliger med refusion og kaution Antal borgere Betaling til kommuner/refusion: Antal borgere i egen kommune hvortil kommunen modtager betaling Betaling fra kommuner/kaution: Antal borgere uden for kommunen hvortil kommunen betaler Forskel (antal m. refusion - antal m. kaution) Tabel 76 - Priser på fritvalgsområdet 2018 Offentliggjorte priser for 2018 i kr. Pleje og praktisk hjælp: Praktisk hjælp pr. time ) Pleje hverdag pr. time 427 1) ) Madservice: Pris, hovedret, inklusiv udbringning Pris, hovedret, uden udbringning Brugerbetaling, hovedret, inklusiv udbringning Noter 1) Aarhus: Prisen er for en dag, da der afregnes på denne kategori. 2) København har en udbudsmodel og opererer ikke med fælles priser for private leverandører

61 Beskæftigelsesområdet Tabellerne viser kommunale indkomstoverførsler til borgere, som for størstedelens vedkommende er i alderen og de udgifter kommunerne har til den arbejdsmarkedsrelaterede indsats for disse borgere. Indkomstoverførsler er dels midlertidig forsørgelse som kontanthjælp, a-dagpenge, revalidering, introduktionsydelse og sygedagpenge og dels permanent forsørgelse som førtidspension, ledighedsydelse og løntilskud til fleksjob. Herudover er der administrative udgifter og udgifter til indsatser. Indsatsudgifterne opdeles i direkte indsats og følgeudgifter. De administrative udgifter dækker udgifter og indtægter til administration af jobcentre og administration af ydelsesudbetaling af midlertidig - og permanent forsørgelse jf. ovenstående definition. Indsatsudgifterne vedrører tilbud til personer som er omfattet af aktiveringsbestemmelserne, det være sig borgere på midlertidig forsørgelse samt borgere på ledighedsydelse. Kilde FLIS og Manuelle indberetninger Tabel 77 - Nettodriftsudgifter til forsørgelse inkl. følgeudgifter m.m. pr. fuldtidsmodtager - regnskab 2018 Kr. pr. fuldtidsmodtager Uddannelseshjælp Kontanthjælp Revalidering Fleksjob og skånejob Ledighedsydelse A-dagpenge Sygedagpenge Løntilskud til offentlige arbejdspladser Løntilskud til private arbejdspladser Førtidspension Integrationsydelse Ressourceforløb Jobafklaring Nettodriftsudgift i alt

62 Tabel 78 - Nettodriftsudgifter til forsørgelse inkl. følgeudgifter pr årige - regnskab 2018 Kr. pr årige Uddannelseshjælp Kontanthjælp Revalidering Fleksjob og skånejob Ledighedsydelse A-dagpenge Sygedagpenge Løntilskud til offentlige arbejdspladser Løntilskud til private arbejdspladser Førtidspension Integrationsydelse Særlig støtte Ressourceforløb Jobafklaring Nettodriftsudgift i alt

63 Tabel 79 - Bruttoudgifter til indsats pr. fuldtidsmodtager - regnskab 2018 Kr. pr. fuldtidsmodtager Kontanthjælpsmodtagere Uddannelse Revalidering Ledighedsydelse A-dagpenge Sygedagpenge Jobafklaring Ressourceforløb Nettodriftsudgift i alt Tabel 80 - Bruttoudgifter til indsats pr årige - regnskab 2018 Kr. pr årige Kontanthjælpsmodtagere Uddannelse Revalidering Ledighedsydelse Mentor A-dagpenge Sygedagpenge Jobafklaring Ressourceforløb Indsats i alt Tabel 81 - Nettodriftsudgifter til administration pr. modtager - regnskab 2018 Kr. pr. modtager Jobcenteradministration Tabel 82 - Nettoudgifter til administration pr årige - regnskab 2018 Kr. pr årige Jobcenteradministration

64 Det specialiserede socialområde Nøgletallene på det specialiserede socialområde indeholder nettodriftsudgifter, antal helårspersoner og enhedspriser for borgere over 18 år indenfor følgende målgrupper: Nøgletallene er grupperet efter følgende ydelser: Socialpædagogisk støtte, jf. Serviceloven (SEL 85 ( 83)) udsatte borgere borgere med handicap borgere med sindslidelse Opgørelserne er udarbejdet for de sager, hvor den enkelte kommune er betalingskommune. Kommunerne har i fællesskab arbejdet på at gøre tallene så retvisende og sammenlignelige som muligt, hvilket indebærer, at udgifter på områder hvor der er anvendt afvigende kontering, alligevel er medtaget på de enkelte områder. Tallene i denne rapport kan derfor afvige fra kommunernes regnskabstal. Nøgletallene for udsatte borgere er opgjort for alle over 18 år. Handicapområdet samt borgere med sindslidelse er opdelt i aldersgrupperne år samt 67+ år, idet det giver mulighed for at se tyngden af ældre borgere. Botilbud, midlertidige og længerevarende (SEL 107 ( 84) og 108) Dagtilbud: Aktivitets- og samværstilbud og beskyttet beskæftigelse (SEL 103 og 104) visiterede Ledsageordning og støttekontaktperson (SEL 97 og 99) Dag- og døgnbehandlingstilbud til alkoholmisbrugere og stofmisbrugere Kvindekrisecentre og herberger Forebyggende gruppebaseret hjælp og støtte ( 82a), tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte ( 82b) og sociale akuttilbud ( 82c). Kilde: Manuelle indberetninger fra Økonomi- og aktivitetssystemer.

65 Tabel 83 - Nettodriftsudgifter til det specialiserede socialområde (udsatte borgere) pr. 18-årige og derover - regnskab 2018 kr. pr. 18-årige og derover Udsatte borgere Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers 1) København Forebyggende gruppebaseret hjælp og støtte ( 82a), tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte ( 82b) og sociale akuttilbud ( 82c) ) 0 Socialpædagogisk bistand - 85 (bor i eget hjem/ikke botilbudslignende) Socialpædagogisk bistand - 85 (botilbudslignende) Støtte- og kontaktpersonordning Dagbehandlingstilbud til stofmisbrugere (sundhedslovens 142) Døgnbehandlingstilbud til stofmisbrugere (sundhedslovens 142) Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Kvindekrisecentre Herberger Dagbehandlingstilbud alkoholbehandling Døgnbehandlingstilbud alkoholbehandling Samlede udgifter til udsatte borgere Note 1)Vedr. 82 (a-c): For Randers Kommune kan udgifter/aktivitet ikke opgøres særskilt og de indgår som en del af 85.

66 Tabel 84 - Nettodriftsudgifter til det specialiserede socialområde (Handicap og Sind) pr årige - regnskab 2018 kr. pr årige Borgere med handicap Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers 1) København Hjemmehjælp BPA Ledsageordning Forebyggende gruppebaseret hjælp og støtte ( 82a), tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte ( 82b) og sociale akuttilbud ( 82c) Socialpædagogisk bistand - 85 (bor i eget hjem/ikke botilbudslignende) Socialpædagogisk bistand Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Samlede udgifter til borgere med handicap Borgere med sindslidelse Hjemmehjælp Forebyggende gruppebaseret hjælp og støtte ( 82a), tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte ( 82b) og sociale akuttilbud ( 82c) Socialpædagogisk bistand - 85 (bor i eget hjem/ikke botilbudslignende) Socialpædagogisk bistand Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Samlede udgifter til borgere med sindslidelse Note 1)Vedr. 82 (a-c): For Randers kommune kan udgifter/aktivitet ikke opgøres særskilt og de indgår som en del af 85.

67 Tabel 85 - Nettodriftsudgifter til det specialiserede socialområde (Handicap og Sind) pr. 67 årige og derover - regnskab 2018 kr. pr. 67-årige og derover Borgere med handicap Aarhus 2 ) Odense Aalborg Esbjerg Randers 1) København Hjemmehjælp BPA Ledsageordning Forebyggende gruppebaseret hjælp og støtte ( 82a), tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte ( 82b) og sociale akuttilbud ( 82c) Socialpædagogisk bistand - 85 (bor i eget hjem/ikke botilbudslignende) Socialpædagogisk bistand - 85 (botilbudslignende) Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Samlede udgifter til borgere med handicap Borgere med sindslidelse Hjemmehjælp Forebyggende gruppebaseret hjælp og støtte ( 82a), tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte ( 82b) og sociale akuttilbud ( 82c) Socialpædagogisk bistand - 85 (bor i eget hjem/ikke botilbudslignende) Socialpædagogisk bistand - 85 (botilbudslignende) Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Samlede udgifter til borgere med sindslidelse Det gøres opmærksom på, at der under sammentællingen kan indgå posteringer som fremgår flere end én gang. Noter 1)Vedr. 82 (a-c): For Randers kommune kan udgifter/aktivitet ikke opgøres særskilt og de indgår som en del af 85. 2)For Aarhus Kommune er det kun de interne udgifter/aktiviteter, der fremgår, da der i Aarhus Kommune ikke registreres på målgrupperne handicap og sindslidelse for de 67+ årige.

68 Tabel 86 - Antal ydelser på det specialiserede område (udsatte borgere) for 18 årige og derover - regnskab 2018 Antal ydelser pr. 18 årige og derover Forebyggende gruppebaseret hjælp og støtte ( 82a), tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte ( 82b) og sociale akuttilbud ( 82c) Socialpædagogisk bistand - 85 (bor i eget hjem/ikke botilbudslignende) Socialpædagogisk bistand - 85 (botilbudslignende) Støtte- og kontaktpersonordning ) Dagbehandlingstilbud til stofmisbrugere (sundhedslovens 142) Døgnbehandlingstilbud til stofmisbrugere (sundhedslovens 142) Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Kvindekrisecentre Herberger Dagbehandlingstilbud - alkoholbehandling (sundhedsloven 141) Døgnbehandlingstilbud - alkoholbehandling (sundhedsloven 141) Antal ydelser til udsatte borgere Note 1)Skønnet antal for løbende kontakt med borgere på gadeplan

69 Tabel 87 - Antal ydelser på det specialiserede område (Handicap og Sind) for årige - regnskab 2018 Antal ydelser Borgere med handicap Hjemmehjælp BPA Ledsageordning Forebyggende gruppebaseret hjælp og støtte ( 82a), tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte ( 82b) og sociale akuttilbud ( 82c) Socialpædagogisk bistand - 85 (bor i eget hjem/ikke botilbudslignende) Socialpædagogisk bistand - 85 (botilbudslignende) Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Antal ydelser til borgere med handicap Borgere med sindslidelse Hjemmehjælp Forebyggende gruppebaseret hjælp og støtte ( 82a), tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte ( 82b) og sociale akuttilbud ( 82c) Socialpædagogisk bistand - 85 (bor i eget hjem/ikke botilbudslignende) Socialpædagogisk bistand - 85 (botilbudslignende) Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Antal ydelser til borgere med sindslidelse

70 Tabel 88 - Antal ydelser på det specialiserede område (Handicap og Sind) for 67 årige og derover - regnskab 2018 Antal ydelser Borgere med handicap Aarhus 1) Odense Aalborg Esbjerg 2) Randers København Hjemmehjælp BPA Ledsageordning Forebyggende gruppebaseret hjælp og støtte ( 82a), tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte ( 82b) og sociale akuttilbud ( 82c) Socialpædagogisk bistand - 85 (bor i eget hjem/ikke botilbudslignende) Socialpædagogisk bistand - 85 (botilbudslignende) Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Antal ydelser til borgere med handicap Borgere med sindslidelse Hjemmehjælp Forebyggende gruppebaseret hjælp og støtte ( 82a), tidsbegrænset socialpædagogisk Socialpædagogisk bistand - 85 (bor i eget hjem/ikke botilbudslignende) Socialpædagogisk bistand - 85 (botilbudslignende) Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Antal ydelser til borgere med sindslidelse Noter 1)For Aarhus Kommune er det kun de interne udgifter/aktiviteter, der fremgår, da der i Aarhus Kommune ikke registreres på målgrupperne handicap og sindslidelse for de 67+ årige. 2)For Esbjerg kommune er der 17,17 helårspers. over 66, men der kan ikke trækkes udgifter særskilt for denne aldersgruppe og de indgår derfor i kategorien år.

71 Tabel 89 - Enhedspris på det specialiserede område (udsatte borgere) pr. 18-årige og derover - regnskab kr. Udsatte borgere Forebyggende gruppebaseret hjælp og støtte ( 82a), tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte ( 82b) og sociale akuttilbud ( 82c) Socialpædagogisk bistand - 85 (bor i eget hjem/ikke botilbudslignende) Socialpædagogisk bistand - 85 (botilbudslignende) Støtte- og kontaktpersonordning Dagbehandlingstilbud til stofmisbrugere (sundhedslovens 142) Døgnbehandlingstilbud til stofmisbrugere (sundhedslovens 142) Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Kvindekrisecentre Herberger Dagbehandlingstilbud - alkoholbehandling (sundhedsloven 141) Døgnbehandlingstilbud - alkoholbehandling (sundhedsloven 141)

72 Tabel 90 - Enhedspris på det specialiserede område (Handicap og Sind) pr årige - regnskab kr Borgere med handicap Hjemmehjælp BPA Ledsageordning Forebyggende gruppebaseret hjælp og støtte ( 82a), tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte ( 82b) og sociale akuttilbud ( 82c) Socialpædagogisk bistand - 85 (bor i eget hjem/ikke botilbudslignende) Socialpædagogisk bistand Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Borgere med sindslidelse Hjemmehjælp Forebyggende gruppebaseret hjælp og støtte ( 82a), tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte ( 82b) og sociale akuttilbud ( 82c) Socialpædagogisk bistand - 85 (bor i eget hjem/ikke botilbudslignende) Socialpædagogisk bistand - 85 (botilbudslignende) Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud

73 Tabel 91 - Enhedspris på det specialiserede område (Handicap og Sind) pr. 67-årige og derover - regnskab kr. Borgere med handicap Hjemmehjælp BPA Ledsageordning Forebyggende gruppebaseret hjælp og støtte ( 82a), tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte ( 82b) og sociale akuttilbud ( 82c) Socialpædagogisk bistand - 85 (bor i eget hjem/ikke botilbudslignende) Socialpædagogisk bistand - 85 (botilbudslignende) Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Borgere med sindslidelse Hjemmehjælp Forebyggende gruppebaseret hjælp og støtte ( 82a), tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte ( 82b) og sociale akuttilbud ( 82c) Socialpædagogisk bistand - 85 (bor i eget hjem/ikke botilbudslignende) Socialpædagogisk bistand - 85 (botilbudslignende) Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud

74 Administrationsudgifter Tallene på dette område indeholder nøgletal om udgifter til den kommunale administration i de seks kommuner. Tabel 92 viser administration kr. pr. indbygger i bred forstand, det vil sige inklusive udgifter til det politiske niveau samt kommissioner, råd og nævn. Kilde: FLIS og Manuelle indberetninger Nøgletallene tager udgangspunkt i Økonomi- og Indenrigsministeriets kontoplan. Tabel 92 - Administrative udgifter - regnskab 2018 Kr. pr. indbygger Fælles formål Kommunalbestyrelsen Kommissioner, råd og nævn Administrationsbygninger 1) Sekretariat og forvaltninger Fælles IT og telefoni 2) Jobcentre Naturbeskyttelse Miljøbeskyttelse _ Byggesagsbehandling Voksen-, ældre- og handicapområdet Det specialiserede børneområde Udgifter i alt Konto 6 eksklusiv funktion og Noter 1) Udgifterne til administrationsbygninger er ikke sammenlignelige, da eksempelvis nogle kommuner har huslejemodeller, hvortil udgifterne konteres på forskellig vis. 2) Det er forskelligt, hvad der i de forskellige kommuner opfattes og konteres som fælles IT-udgifter

75 Kilde henvisning Sammendrag tabel 1, 2 Kilde: 6-Bynøgletalsrapporten 2019 Socioøkonomiske nøgletal tabel 3-9, figur 1, 2 Kilde: Danmarks statistik De kommunale regnskaber og budgetter tabel 10-17, figur 3 Kilde: FLIS og manuelle indberetninger Vejområdet tabel 18, figur 4 Kilde: FLIS og Manuelle indberetninger. Kollektiv trafik tabel 19-23, figur 5 Kilde: Manuelle indberetninger fra økonomi -og aktivitetssystemer Skoleområdet tabel 24-34, figur 6,7,8 Kilde: FLIS og manuelle indberetninger Fritidsområdet tabel Kilde: Manuelle indberetninger fra økonomi -og aktivitetssystemer Biblioteksområdet tabel Kilde: Manuelle indberetninger fra Økonomi- og aktivitetssystemer Kulturområdet tabel Kilde: Manuelle indberetninger fra Økonomi- og aktivitetssystemer Sundhedsområdet tabel Kilde: Manuelle indberetninger fra Økonomi- og aktivitetssystemer Dagpasning for børn tabel Kilde: Manuelle indberetninger fra Økonomi- og aktivitetssystemer Tandplejen tabel 55-58, figur 9 Kilde: Manuelle indberetninger fra Økonomi- og aktivitetssystemer Familieforanstaltninger tabel Kilde: Manuelle indberetninger fra Økonomi- og aktivitetssystemer. Ældreområdet tabel 67-76, figur 10 Kilde: Manuelle indberetninger fra Økonomi- og aktivitetssystemer Beskæftigelsesområdet tabel Kilde FLIS og Manuelle indberetninger Det specialiserede socialområde tabel Kilde: Manuelle indberetninger fra Økonomi- og aktivitetssystemer Administrationsudgifter tabel 92 Kilde: FLIS og Manuelle indberetninger

76 67 6-by Nøgletal 2017