Trafiklysmodellen en vej til lærerkvalificering

Transkript

1 Trafiklysmodellen en vej til lærerkvalificering En forløbsrapport Solvej Hune Eva-Carina Nørskov Maj 2010 Arbejdsliv 1

2 Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv Gregersensvej Taastrup Telefon: arbejdsliv@teknologisk.dk ISBN-nr.:

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 Projektets baggrund... 4 Projektets formål Beskrivelse af projektforløbets udviklingsfaser... 7 Fase 1 Forberedelse... 8 Fase 2 Introduktion... 9 Fase 3 Afprøvning og udarbejdelse af cases Fase 4 Opsamling og dokumentation Bilagssamling

4 1 Indledning Transporterhvervets Uddannelsesråd (TUR) har i samarbejde med Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv, og en række faglærere på skoler, der udbyder kran- og truckuddannelserne inden for AMU, gennemført udviklingsprojektet Trafiklysmodellen en løftestang for lærerkvalificering. Leif Michael Larsen fra TUR har været projektansvarlig. Rapport og pædagogisk vejledning er skrevet af de eksterne konsulenter Solvej Hune og Eva-Carina Nørskov med bidrag fra de deltagende faglærere (se deltagerliste i bilag 1). Billeder er taget af Teknologisk Institut med tilladelse fra skolerne/arbejdspladserne. Projektets baggrund I TUR-regi udbydes en række AMU-uddannelser, hvor der arbejdes med centralt stillede test, f.eks. truck- eller krancertifikater. Den gængse bedømmelsespraksis af praktiske færdigheder har været domineret af en fejlfokuserings-kultur. Der er behov for at kvalificere faglærerne til at gøre op med denne praksis. Det gennemførte projekt har ønsket at medvirke til det med konkret afsæt i trafiklysmodellen, som er et visuelt baseret værktøj, der understøtter en anerkendende tilgang til kursisters udvikling af praktiske færdigheder. Denne metode er udviklet og afprøvet af 10 faglærere i et forudgående projekt, og baggrunden for gennemførelse af nærværende projekt er en oplevelse af, at der er grundlag for en bredere udbredelse af værktøjet. Projektet har bygget videre på de allerede eksisterende erfaringer, ved at inddrage faglærere fra det sidste projekt og udvikle og udbrede disse erfaringer til en bredere faglærergruppe. Med udgangspunkt i trafiklysmodellen er der blevet arbejdet med en opkvalificering af en gruppe faglærere igennem forløb, som afsøger faglærernes mulighed for at gøre brug af hinanden med afsæt i den daglige praksis. 4

5 Inddragelse af trafiklysmodellen har sigtet på: At understøtte den konstruktive og anerkendende tilgang til kursisternes faglige udvikling af praktiske færdigheder. At bidrage til en løbende dialog med kursisterne om deres fremskridt og læreproces, ved at få underviser og kursist til at sætte ord på færdighederne. At bidrage til faglærerens systematiske refleksion over undervisnings- og bedømmelsessituationen, samt deres egen rolle i den. At styrke koblingen mellem undervisnings- og prøvesituationen gennem løbende og afsluttende evaluering, i en dialog mellem faglærer og kursist, med afsæt i trafiklysene. At give en bredere faglærergruppe inspiration og forslag til modeller for anvendelse af værktøjet. At lægge op til eksperimenter med flere og supplerende værktøjer til bedømmelse af praktiske færdigheder. Udbredelsesprojektet har som det forudgående projekt taget udgangspunkt i teorier om vurdering af psykomotoriske færdigheder, og teorier om læreprocesser, sammenholdt med kompetente faglæreres erfaringer med bedømmelser. 5

6 Projektets formål Formålet med projektet har været at bruge et bedømmelsesværktøj til at vurdere deltagernes praktiske færdigheder (Trafiklysmodellen) som case for et lærerkvalificeringsforløb. Igennem projektet er eksisterende erfaringer udviklet og udbredt til en bredere gruppe faglærere, ved at arbejde med modeller for gensidig læring i praksis. Projektet har, gennem erfaringsudveksling og metodeudvikling, arbejdet frem mod en ændret praksis i inddragelsen af det nye værktøj. Resultatet af udviklingsprojektet er et udbygget og komplementeret bedømmelsesværktøj, samt et pædagogisk vejledningsmateriale med modeller for anvendelse af værktøjet i undervisningssituationen, som kan anvendes bredt af faglærerne på de relevante certifikatkurser. Derudover kan materialet være til inspiration for øvrige efteruddannelsesudvalg, idet øvrige certifikatuddannelser og uddannelser, hvor det praktiske element er central for bedømmelse vil kunne hente inspiration i materialet. 6

7 2 Beskrivelse af projektforløbets udviklingsfaser Projektet har været inddelt i følgende fire faser: Fase 1 Forberedelse: I denne del af projektet blev temaer for udviklingsprojektet præciseret, og der blev udvalgt og udviklet støtteværktøjer til lærerkvalificeringen. De første revisioner af trafiklysmodellen fra det forudgående udviklingsprojekt blev gennemført, og alle deltagende skoler blev forsynet med relevante materialer. Fase 2 Introduktion: Der blev gennemført et introduktionsseminar (12-12 seminar) for de deltagende skoler, hvor trafiklysmodellen blev præsenteret, og de fem kvalificeringsforløb på skolerne blev planlagt. Fase 3 Afprøvning og udarbejdelse af cases: Hver skole gennemførte i lærer-par et kvalificeringsforløb med udgangspunkt i trafiklysmodellen. Forløbene blev designet sådan, at der blev arbejdet med forskellige måder at anvende værktøjet på og forskellige former for lærerkvalificering. Med hjælp fra de eksterne konsulenter blev der arbejdet med, hvordan lærerne bedst muligt kan give hinanden feedback og inspiration til anvendelse af værktøjet. Fase 4 Opsamling og dokumentation: De eksterne konsulenter besøgte alle deltagende skoler, og der blev afholdt et 1-dagsseminar med opsamling af erfaringer med udvikling af støtteværktøjer, samt erfaringer med opkvalificering af lærerkolleger og udbredelse på skolerne. Der blev planlagt et seminar for alle interesserede efteruddannelsesudvalg, der skulle udbrede erfaringerne fra projektet, men dette blev imidlertid aflyst grundet for få tilmeldte. I stedet er det aftalt, at TUR tager initiativ til en artikel, som sendes til alle efteruddannelsesudvalg, der samtidig refererer til de udviklede værktøjer. Alle udviklingsaktiviteter er sket i samarbejde med faglærere inden for kran- og truckområdet fra fem skoler, dels med en gruppe af faglærere, der tidligere har medvirket ved udvikling af trafiklysmodellen, og dels med deres kolleger på skolerne, som ikke på forhånd har haft erfaringer med trafiklysmodellen. De eksterne konsulenter har deltaget ved planlægning og afholdelse af seminarer, udvikling af værktøjet og ved gennemførelse af interview til opsamling af erfaringer med lærerkvalificeringen. På de følgende sider gennemgås de væsentligste læringspunkter fra de fire faser i projektet, med vægt på kvalificeringen af lærerkolleger. Projektets resultater i form af de udviklede og tilpassede trafiklysmodel-materialer findes i den pædagogiske vejledning. 7

8 Fase 1 Forberedelse Formålet med projektet blev præciseret, nemlig at udvikle og udbrede erfaringer om trafiklysmodellen til en bredere gruppe faglærere. Der blev udviklet et koncept for uddannelsen af faglærerne, som skulle strække sig over ¾ år og bestå af et indledende og et afsluttende seminar for makkerparsgrupperne fra fem skoler, og en mellemliggende periode med arbejde med læring i praksis. Formålet med praksislæringen skulle være at overføre erfaringer fra den erfarne faglærer til i første omgang en kollega, og på sigt bredere ud blandt lærerkollegerne. Hensigten med praksisforløbet var også at finde ud af, hvor og hvordan værktøjerne fungerede godt, og hvor der var behov for tilpassede versioner. Endelig skulle afprøvningen føre frem til, at der blev udarbejdet en pædagogisk vejledning i brugen af trafiklysmodellen. Hver skole fik tilsendt et værktøjskit, som bestod af laminerede trafiklys i A3-format til ophæng i hallen/arealet/klasseværelset og i A4-papir. Desuden var der i materialet vedlagt en inspirationsfolder samt et logbogsskema, som faglærerne skulle bruge til at opsamle deres erfaringer med anvendelse af værktøjet (se bilagssamlingen). 8

9 Fase 2 Introduktion Der blev gennemført et introduktionsseminar (12-12 seminar) for de deltagende skoler, hvor trafiklysmodellen blev præsenteret, og de fem kvalificeringsforløb på skolerne blev planlagt. Ved seminaret blev de nye faglærere uddannet i brugen af modellen, ved at få præsenteret materiale og værktøjer af erfarne kolleger med støtte fra konsulenterne. Seminaret var tilrettelagt i en række sessioner, der bestod af præsentationer fra konsulenterne og fra de erfarne faglærere, makkerpar-opgaver samt udviklingsværksteder (se program for seminar 1 i bilag 2). Konklusionen fra seminaret var, at sproget og systematikken i værktøjet er nemt at forstå for kursisterne og for underviserne, at anvendelsen af værktøjet skal tilpasses den enkelte faglærers måde at tilrettelægge undervisningen på, og at der bliver behov for en indsats på mange planer for at give værktøjet videre til kolleger. Der blev indgået aftaler om det efterfølgende praksislæringsforløb, gående på at hver ny faglærer skulle vælge et, gerne to, undervisningshold, hvor værktøjet skulle afprøves, med mulighed for kollegial sparring med den erfarne kollega. De fleste skoler har dog valgt at inddrage trafiklysmodellen på samtlige hold samt og nogle steder valgte man endvidere at eksperimentere med dels at overføre erfaringerne til EUD hold, til andre uddannelsesområder (teleskoplæsser), og en faglærer har valgt at få en gruppe på faglærere på kranområdet til at kvalificere værktøjet. 9

10 Fase 3 Afprøvning og udarbejdelse af cases I løbet af afprøvningsperioden fik faglærerne besøg af de eksterne konsulenter, der interviewede dem om deres erfaringer. Besøgene var præget af en god dialog med faglærerne om trafiklysets anvendelsesmuligheder i praksis. Konsulenterne fik også mulighed for at se, hvordan undervisningen og integrationen af trafiklysmodellen foregik i praksis, og der var dialog med kursisterne om deres erfaringer med brugen af værktøjet. Konsulenterne gav sparring til faglærerne i forbindelse med de igangværende initiativer på uddannelsesstederne. Derudover videregav faglærerne deres muligheder og barrierer i forhold til at få trafiklysmodellen implementeret. I det følgende gengives et resume af faglærernes erfaringer. De fleste faglærere har valgt at introducere værktøjet kort første dag og anvende det på 2. eller 3. dag. Værktøjet anvendes både individuelt og ved gruppeevaluering (med og uden pile). Det giver mulighed for en positiv og anerkendende tilgang til evaluering af kursisten, og modellen har vist sig at være velegnet til, at den svage kursist motiveres. Det opleves som positivt, at den løbende dialog kan foregå helt åbent i klasseværelset, og de fleste faglærere har gode erfaringer med at have fuld synlighed med pile med navne på. De fleste hold er med faglærernes udtryk Meget sociale, og det er lettere, når man kan tale konkret og direkte om den enkelte elev. Deltagerne får større opmærksomhed på det, de skal lære, og det er lettere for faglærerne at definere dagens og ugens mål. Trafiklysene er endvidere gode til at give et helhedsbillede, men også til at tage en dialog om, hvad der er vigtigt i en konkret øvelse i stedet for; jeg kan bare ikke enes med den maskine. Muligheder for videreudvikling Faglærerne mener, at trafiklysmodellen kan tænkes ind på andre uddannelsesområder, som f.eks. lager/logistik, lager/transport, teltudlejning og operatøruddannelsen. En fra teltudlejning ville da gerne overtage det. Han fik det på USB-pind, så han skulle bare ændre ordene, så kunne han bruge dem (Faglærer). Faglærerne gav forslag til forenklinger og til, hvordan man kan supplere med andre værktøjer i forhold til kursister med læse-/stavevanskeligheder. Det kan være i form af at bruge flere billeder/symboler og videosekvenser med enkeltsituationer, og at arbejde med færre ord i trafiklysene. Med færre ord på selve trafiklysene skal der udformes mere detaljerede huskelister til faglærerne (se pædagogisk vejledning med tilhørende bilagssamling). Der skal fortsat arbejdes med at sprede ejerskabet til værktøjet til andre faglærere. Med faglærernes egne ord er mange faglærere fastlåste i deres undervisningsform materialet er trykt, og det bliver fulgt. Også på den baggrund foreslår faglærerne, at der skal ligge en introduktion til trafiklyset i TURs undervisningsmateriale. Endvidere foreslår faglærerne, at trafiklyset skal præsenteres for AMU-Syd (som uddanner truckfaglærere). 10

11 Flere af lærerkollegerne er bange for, at det tager for lang tid at anvende trafiklysmodellen. Det er erfaringen, at det kræver lidt tid at få det ind under huden, men at man efterhånden opdager, at det ikke tager ekstra tid, men tværtimod er en hjælp og bliver lettere, når det bliver en vane. For de nye faglærere opleves det som en god form at gå ved siden af og se det i praksis. For at inddrage nye kolleger kan det f.eks. være en ide at få dem inddraget til at lave huskelister, og på den måde få et godt kendskab til værktøjet. En anden mulighed kan være, som det er sket på en af skolerne, at makkerparret udformer en informationspjece om trafiklysmodellen. I det hele taget er samarbejde om udvikling af undervisningsmateriale en god måde at blive introduceret og gøre værktøjet til sit eget. En anden vej til spredning af værktøjet er sket gennem den synliggørelse, som kommer naturligt ved, at det hænger fremme i undervisningslokalet. En af faglærerne beskriver det på denne måde: Jeg hængte dem bare op dernede og fortalte en kollega om, hvad det var. Så ville han pludselig gerne ha en større forklaring, da hans kursister jo så dem hænge, og de ville da gerne have en forklaring. Endelig kan man på skolerne tage initiativ til fælles orientering og finde metoder til, hvordan man fremover kan erfaringsudveksle med henblik på at udvikle og udbrede værktøjet. Fra en af skolerne er det foreslået at holde orientering på skolen og udbrede og præsentere redskabet for resten af kollegerne evt. en model tilpasset grundforløbet. Forslaget er at nedsætte en arbejdsgruppe, der målretter modellen til grundforløbet. På grundforløbet har de almene fælles fag for de forskellige uddannelser, og de forskellige fagområder kunne sætte sig sammen her og udvikle og tilpasse modellen. 11

12 Fase 4 Opsamling og dokumentation I fase fire blev der afholdt et 1-dagsseminar med opsamling af erfaringer med udvikling af støtteværktøjer, samt erfaringer med opkvalificering af lærerkolleger og udbredelse på skolerne (se bilag 3). På baggrund af faglærernes arbejde med tilpasninger af værktøjet og forslag til indhold og form af den pædagogiske vejledning, blev denne udformet. 12

13 3 Bilagssamling Bilag 1: Deltagere i projektet Navn Per Jørgensen Hans Jørgensen Flemming Andresen Jens Bistrup Knud Juhl Larsen Jørgen Jensen Tommy H Pedersen Torben Thomasen Claus Frøberg Christian S.- Johansen Ove Timm Solvej Hune Eva-Carina Nørskov Leif Michael Larsen Arbejdsplads AMU Nordjylland AMU Nordjylland EUC Sjælland EUC Sjælland AMU Fyn AMU Fyn AMU Nordjylland AMU Nordjylland TEC Hvidovre Randers Tekniske Skole CEU Herning Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv TUR 13

14 Bilag 2: Program for arbejdsseminar den 12. og 13. maj 2009, Hotel Faaborg Fjord Videreudvikling af trafiklys-modellen Bedømmelse af praktiske færdigheder på gaffeltruck og kran Arbejdsseminar for faglærergruppen Tid: Tirsdag den 12. maj og onsdag den 13. maj 2009 Starttidspunkt den 12. maj kl slut den 13. maj kl Sted: Hotel Faaborg Fjord Svendborgvej Faaborg 14

15 Program tirsdag d. 12. maj Ankomst og morgenbrød Velkommen. Formål med projekt v. Leif Michael Larsen, TUR Program for arbejdsseminar v. Teknologisk Institut Præsentation af trafiklysmodellen v. Tommy H. Pedersen, Per Jørgensen og Bjarne S. Baunbæk Pause Trafiklysmodellen - de vigtigste erfaringer fra projekt 1 Oplæg v. Teknologisk Institut styrker og 3 udfordringer Styrkerne ved værktøjet - hvor har værktøjet bidraget til ny læring? Udfordringerne/svaghederne ved værktøjet - ideer til videreudvikling? Gruppediskussion Frokost Oplæg til Makker-par opgave v. Teknologisk Institut Makker-par opgave Udveksling af måder at arbejde med trafiklysmodellen Pause Oplæg til udviklingsværksted 1 Udvikling af værktøj Udviklingsværksted 1 Udvikling af værktøj Udendørsaktivitet Fremlæggelse af resultater fra udviklingsværksted Middag 15

16 Program onsdag d. 13. maj Morgenmad Godmorgen og opsamling fra gårsdagen v. Teknologisk Institut Oplæg til udviklingsværksted Udviklingsværksted 2 - Supplerende værktøjer til trafiklysene Oplæg til udviklingsværksted Udviklingsværksted 3 - Udvikling af vejledninger Frokost Fremlæggelse af udviklingsværksteder Opsamling plenum Kaffepause Aftaler om afprøvningsforløb. Hvem gør hvad hvornår? Afrunding og tak for denne gang 16

17 Bilag 3: Program for afsluttende udviklings- og opsamlingsseminar for faglærergruppen Program Tid: Onsdag den 10. marts kl Sted: Teknologisk Institut Gregersensvej 1 Indgang 8, lokale Taastrup (vejviser) Tilmelding til seminar til Eva-Carina Nørskov eller Solvej Hune på ecn@teknologisk.dk eller soh@teknologisk.dk senest den 1. marts Ankomst og morgenbrød Velkommen og præsentation af mål for seminaret v. Leif Michael Larsen, TUR Program og status på projektet v. Teknologisk Institut Pædagogiske vejledninger målgruppe og format v. Teknologisk Institut Pause Trafiklysmodellen præsentation af erfaringer Kvik-præsentation fra skolerne Alle skoler præsenterer på 5 minutter de vigtigste erfaringer med at afprøve værktøjerne Frokost 17

18 Pædagogiske vejledninger Gruppearbejde i tre grupper Gruppe 1: Gruppe 2: Gruppe 3: Per Jørgensen og Hans Jørgensen, AMU Nordjylland Knud Juhl Larsen og Jørgen Jensen, AMU Fyn Flemming Andreasen og Jens Bistrup, EUC Sjælland og Ove Timm, CEU Herning Tommy H. Pedersen og Torben Thomsen, AMU Nordjylland Claus Frøberg, TEC Gruppens opgave 1. At give en udfoldet præsentation af den fremgangsmåde, man har valgt 2. At udforme en pædagogisk vejledning til brug for hver af de prøvede fremgangsmåder 3. Gruppen får en skabelon til den pædagogiske vejledning Sørg gerne for at en fra hver gruppe medbringer en pc Der serveres kaffe og kage Afrunding og tak for i dag 18