Hørsholm Kommune PROJEKTMODEL
|
|
- Merete Davidsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hørsholm Kommune PROJEKTMODEL 1
2 Indledning? Hvad er et projekt i Hørsholm Kommune? En tidsafgrænset opgave med et udviklingsaspekt, der har en vis volumen, og som er ledelsesgodkendt. I Hørsholm Kommune anvender vi en projektmodel og dertilhørende projektskabeloner i udførelsen af vores projekter. Det overordnede formål med modellen er, at vi får mere ud af vores projekter og dermed skaber større værdi for organisationen og kommunens borgere. Projektmodellen skal bidrage til at Styrke og udvikle projektarbejdsformen gennem en fælles forståelse af projektarbejdet, et fælles projektsprog og fælles skabeloner/værktøjer Styrke involvering af og kobling til driften og styrke det tværorganisatoriske samarbejde i vores projektarbejde Sikre, at roller og ansvar udfyldes og af de rette personer Sikre implementering og værdiskabelse af kommunens projekter ud i kerneopgaverne Understøtte, at den rette information videregives, således at der kan skabes overblik over og prioritering af kommunens projekter Projektmodellen er en generel model, som kan bruges til mange typer af projekter og giver mulighed for at skalere modellen ift. projektets størrelse og kompleksitet. Projektmodellen giver overblik over de skabeloner, som kan anvendes i projekter. Projektmodellen beskriver de overordnede projektfaser og beslutningsprodukter. Derudover beskriver projektmodellen roller og ansvar i projektorganisationen. Ved spørgsmål om projektmodellen, kontakt nærmeste projektleder eller Center for Politik. 2
3 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 12 Projektafslutning og næste skridt 4 Projektmodel 13 Implementering og værdiskabelse 5 Projektskabeloner til brug i projektarbejde 14 Roller og ansvar i projektet 6 Projekter en del af noget større 7 Projektets kompleksitet Projektejer Projektleder 8 Projekters natur 17 Styregruppe 9 Opstartsfasen 18 Styregrupperoller 10 Planlægningsfasen 19 Arbejdsgruppe 11 Udførelsesfasen 20 Følgegruppe 3
4 Projektmodel Opstart Go/ No Go Planlægning Go/ No Go Udførelse Go/ No Go Projektafslutning og næste skridt Projektmodellen viser den løbende fremdrift og ledelsesmæssige styring i løbet af projektet. Projektmodellen rummer fire faser: opstart, planlægning, udførelse samt projektafslutning og næste skridt. Ved afslutningen af de tre første faser skal projektets styregruppe/projektejer afgøre, hvorvidt projektet skal overgå til næste fase eller lukkes ned go/no go. Pilene ved faseovergangene illustrerer, at der ofte vil være tilbageløb, læring og replanlægning, efterhånden som der kommer mere viden i projektet. Den grå pil sætter illustrerer, at der arbejdes med et implementeringsperspektiv fra dag 1, samt at arbejdet med implementering og realisering af værdierne også kan ligge ud over projektets levetid. 4
5 Projektskabeloner til brug i projektarbejde Når vi arbejder med projekter i Hørsholm Kommune, er der to veje at gå ift. brug af skabeloner: Til komplekse projekter anvendes Projektskabelon komplekse projekter og Statusrapport Til mindre komplekse projekter anvendes Projektskabelon simple projekter Til vurdering af projektets kompleksitet kan matrixen på slide 7 bruges. I de to projektskabeloner arbejdes der ud fra de samme logikker og temaer. Forskellen er, hvor dybdegående man arbejder. Endvidere er der en række (udvidede) skabeloner/værktøjer, der kan vælges til efter behov. Hvilke(n) projektskabelon(er) der skal anvendes, aftales i samarbejde mellem projektleder og projektejer. Projektskabelon simple projekter Projektskabelon komplekse projekter Statusrapport Projektafhængige skabeloner og værktøjer (findes i bilag i Projektskabelon for komplekse projekter) Inspirationsspørgsmål implementering Interessentanalyse Risikoanalyse Eksempler på milepælsplaner Skabelonerne findes På de fleste af kommunens computere i PowerPoint under Dynamictemplate (i hovedmenuen) på intranettet Husk: Ved anlægsprojekter og it-projekter findes supplerende skabeloner. Kontakt Center for Ejendomme / IT. 5
6 Projekter en del af noget større Lovgivning Globalisering Kommunalbestyrelsen og politiske udvalg Lokale bestyrelser og foreninger Borgerne og brugerne Trends og styringsparadigmer Forskning Miljø- og klimaudvikling Medarbejderne Ledelsen Økonomisk og demografisk udvikling Projekter skal bidrage til omverden og influeres samtidig af omverden (eksempler i ovenstående model). Den konkrete omverden/kontekst varierer fra projekt til projekt. For at kunne skabe værdi for borgerne, brugerne og organisationen er det vigtigt, at projektet ikke lukker om sig selv, men hele tiden er in sync med den retning, som organisationen skal bevæge sig i. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at konteksten kan have stor indflydelse på projektet. Det gælder f.eks. projekter, som har stor politisk opmærksomhed. De forskellige kontekster skaber forskellige rammer for projekterne og dermed også for styring og ledelse af projekterne. 6
7 Leverancebeskrivelse Projektets kompleksitet Uklar Eksempel: Systemudvikling Eksempel: Organisatorisk udviklings- /forandringsprojekter, innovationsprojekter Eksempel: It- projekter vedr. standartsystemer Eksempel: Større byggeprojekter Matrixen til venstre kan hjælpe til at vurdere/drøfte kompleksiteten i projektet. Det kan blandt andet bruges i forbindelse med beslutningen om hvilken projektskabelon(-er), der skal bruges. Klar Projektets kompleksitet Lav Høj Standardiserede processer Eksplorative processer Homogene interessenter Modstridende interessenter Mulighed for simpel nedbrydning Mange afhængigheder 7
8 Projekters natur - planlægningsparadoks Mængde Grafen til venstre illustrerer det vilkår, som gør sig gældende for projekter i større eller mindre grad: At i starten af projektet, hvor vi skal træffe mange vigtige beslutninger og planlægge projektet, er det tidspunkt, hvor vores viden er mindst. Viden Der skal derfor være løbende fokus på læring og replanlægning/behov for justeringer i projektarbejdet. Vigtighed af beslutning Ved brug af projektmodellens værktøjer og refleksionsspørgsmål kan vi øge vores viden tidligere i projektet og kvalificere det grundlag vi træffer beslutninger på. Vi kan med andre ord få videnkurven til at stige tidligere end den ellers ville. Tid 8
9 Opstartsfasen Opstart Planlægning Udførelse Projektafslutning og næste skridt I opstartsfase beskrives den grundlæggende idé med projektet. Projektlederen skal i samråd med projektejeren udarbejde projektdokument/projektoverblik som grundlag for, om projektet skal sættes i gang. Fokus Belyse problemet (gerne fra flere forskellige perspektiver) og kvalificere idéen Forholde projektet til kerneopgaven Tydeliggøre, hvilken værdi projektet skal bidrage til og for hvem Skabe det rette grundlag til, at der kan træffes afgørelse om, hvorvidt der skal igangsættes en planlægningsfase Bruger- og medarbejderinvolvering og ejerskab Leverancer som resultat af fasen Udfyldte afsnit i valgt skabelon, som knytter sig til opstartsfasen, og som danner grundlag for beslutning om et go/no go på projektet Nøgleaktiviteter Forventningsmøde mellem projektejer og projektleder ift.samarbejde mellem de to samt ift. selve projektet, herunder kompleksitet, formål mv. Opstartsmøde(r) mellem projektleder og evt. medarbejdere/ledere, som bidrager til udarbejdelsen af projektdokument/projektoverblik Involvering af nøgleinteressenter, fx ved et opstartsmøde Evt. aktivering af styregruppe og projektgruppe Husk, at Tage udgangspunkt i kerneopgaven Indtænke sammenhængen til andre projekter og opgaver Afdække behov for involvering af andre enheder og tage kontakt til disse Indsamle viden til kvalificering af formål 9
10 Planlægningsfasen Valgfrie skabeloner til brug i fasen Opstart Planlægning Udførelse Projektafslutning og næste skridt Interessentanalyse Risikoanalyse Inspirationsspørgsmål implementering Udvidet milepælsplan I planlægningsfasen arbejdes der mere i dybden for at fastlægge rammer og leverancer i projektet. I starten af fasen etableres evt. projektgruppe og styregruppe, og der fastlægges en fordeling af roller og ansvar i forhold til projekt, projektopgaver og implementering. Projektlederen skal i samarbejde med evt. projektgruppen fortsætte arbejdet med projektdokument/projektoverblik, der forelægges for projektejer/styregruppe. Fokus Indsamle viden, som giver grundlag for planlægning af projektet Afklare projektets omfang og planlægge projektet i dybden Beskrive den ønskede værdiskabelse Afklare økonomi og leverancebehov Beskrive projektets organisering og snitflader til andre projekter Involvere relevante parter (fx brugere, samarbejdspartnere, medarbejdere) Leverancer som resultat af fasen Udfyldt skabelon, som skaber grundlag for beslutning om, hvorvidt projektet skal udføres eller ej. Nøgleaktiviteter Møde om forventninger med projektejer og evt. styregruppe Opstarts- og projektgruppemøder med projektgruppe Overveje relevante evalueringstyper (fx baseline, nulpunktstest, kvalitative interviews eller tilfredshedsundersøgelse) Husk, at Skabelon til projektøkonomi Få drøftet projektets formål, kompleksitet, leverancer mv. med projektejeren/i styregruppen, så der på ledelsesniveau tages ejerskab for projektets indhold Indlægge faste møderækker fra projektets start, fx projektgruppemøder og styregruppemøder Tænke behovet for kommunikation, træning og involvering af brugere, medarbejdere og ledelse ind helt fra starten af forløbet. Saml op på proces og samarbejde i løbet af fasen Afklare, hvem der er ansvarlig for at få realiseret værdien (aftales i samarbejde med projektejer og evt. styregruppe) Tage stilling til, hvilke evt. yderligere projektafhængige skabeloner, der skal benyttes (besluttes i fællesskab mellem projektleder og projektejer) 10
11 Udførelsesfasen Opstart Planlægning Udførelse Projektafslutning og næste skridt I udførelsesfasen skal projektet gennemføres, og de aftalte leverancer leveres til aftalt tid og kvalitet. Her indgås samarbejdsaftaler med de ansvarlige for implementeringen af projektet og evt. med leverandører om at levere projektets leverancer. Projektlederen skal, efter behov, afrapportere til projektejer/styregruppe ved at bruge statusrapport/statusfelt i skabelon for simple projekter. Fokus Gennemføre projektets leverancer, så tidlig værdiskabelse identificeres Sikre løbende overdragelse til drift Sikre aftale om og organisering af den endelige implementering og værdirealisering Leverancer som resultat af fasen Projektets leverancer er leveret og godkendt Alle aftaler ift. eventuel implementering i drift er indgået Statusrapport Nøgleaktiviteter Holde løbende møder med projektejer og evt. styregruppe og afstemme forventninger samt aflægge status Implementeringsmøder med ansvarlige medarbejdere og ledere i samarbejde med værdiansvarlig Samarbejdsaftaler indgås med evt. leverandører Husk, at Opdatere og tilpasse planer og analysere, efterhånden som projektet udvikler sig Evaluere på proces og leverance i løbet af fasen Kommunikere, træne og involvere medarbejderne/ledere Få afklaret, hvem der har ansvaret for realiseringen af den ønskede værdiskabelse og dokumentation heraf, som ligger ud over projektets levetid 11
12 Projektafslutning og næste skridt Opstart Planlægning Udførelse Projektafslutning og næste skridt I projektets sidste fase skal projektlederen og evt. projektgruppemedlemmerne samarbejde med de ansvarlige for implementeringen (værdiansvarlig) og evt. leverandør for at få eventuelle udeståender på plads. Projektejer og styregruppe skal tage endelig stilling til, om driften skal arbejde videre med implementering efter projektets afslutning. Projektlederen giver status på, hvorvidt de ønskede værdier er opnået. Projektleder og projektgruppe udarbejder en evaluering af selve projektet, som indeholder viden og læringspointer til brug for andre projekter. Begge dele forelægges projektejer/styregruppe. Leverancer som resultat af fasen Evaluering er gennemført og godkendt Status på værdier er godkendt. Eventuelt plan for opfølgning på værdier, som skal måles, efter projektets afslutninger er godkendt Nøgleaktiviteter Evalueringsmøde med projektgruppen og væsentligste interessenter Afslutnings- og evalueringsmøde med styregruppen, hvor der tages stilling til, hvorvidt (dele af) styregruppen fortsat skal følge det eventuelle videre implementeringsarbejde Husk, at Begrænse evalueringen til de væsentligste 3-5 punkter Evaluere på proces og produkt i løbet af fasen og samle op på samarbejde Identificere to væsentlige læringspunkter, der skal videreformidles, og som skaber anledning til nye initiativer Afklare, hvorvidt der skal sættes andet i gang for at høste læring fra projektet, der kan bringes i spil i andre initiativer. I skabelon for komplekse projekter findes Status på værdier og Evaluering af projekt. 12
13 Implementering og værdiskabelse Opstart Planlægning Udførelse Projektafslutning og næste skridt Projekter sættes i gang for at skabe en merværdi. Værdiskabelsen er afhængig af, at projektet implementeres, og det er derfor vigtigt, at man fra starten og løbende i projektet sikrer den nødvendige kobling mellem projektet og den drift/den del af organisationen/den målgruppe, som projektet arbejder for. Koblingen er afgørende for, at projektet udvikler relevante slutleverancer, som kan bringes i anvendelse og implementeres. Pilen illustrerer, at mange projekter slutter inden implementeringen er og værdiskabelsen er i hus. Ansvaret for den endelig implementering og værdiskabelse overlades her til organisationen/driften. Det er derfor afgørende, at der er klarhed om, hvem der bærer ansvaret på for det arbejde, som skal pågå efter projektets afslutning. Nøgleaktiviteter Løbende inddragelse af driften / målgruppen i projektet Afslutnings- og evalueringsmøde med styregruppen, hvor der tages stilling til, ansvarsplacering for det videre implementeringsarbejde og for at følge op på værdiskabelsen. Husk, at At projektet arbejder for formålet og værdiskabelsen og ikke er målet i sig selv. At have fokus på hvad der med fordel kan implementeres i løbet af projektet. I skabelon for komplekse projekter findes Bilag 1: Inspirationsspørgsmål implementering. 13
14 Roller og ansvar i projektet I et projekt er der En projektejer En projektleder Projektejer Styregruppe Derudover er der, afhængigt af projektets art En styregruppe Styregruppen består af medlemmer, der har beslutningskompetence på projektets faglige områder. Det kan være ledere eller medarbejdere, som får tildelt beslutningskompetencen. En projektgruppe med projektmedarbejdere Består af relevante medarbejdere, som rummer de relevante kompetencer og kan afsætte den nødvendige tid En følgegruppe Følgegruppen er ikke obligatorisk og kan inddrages ad hoc. Følgegruppen kan være et udpluk af medarbejdere, ledere, videnpersoner, borgere m.m., som inddrages til feedback, inspiration og viden i projektets tidlige fase. Projektleder Projektgruppe Følgegruppe 14
15 Projektejer Projektejeren er en fra ledelsen. Projektejeren har det overordnede ansvar for projektet, leverancer, tidsplan og værdiskabelsen. Det er projektejers ansvar, at der træffes beslutninger, som sikrer fremdrift, den ønskede værdi samt kobling til organisationens strategiske niveau. Hertil er det projektejerens opgave, at der laves opfølgning på projektet også hvis værdiskabelsen rækker ud over projektets levetid. Projektejer Styregruppe Projektleder Projektgruppe Følgegruppe Det er projektejerens ansvar: Med vedvarende interesse at overvåge fremdrift på strategisk og praktisk plan og sikre, at de ønskede/realiserede værdier står mål med investeringen At være projektets øverste ambassadør og bane vejen for projektet i organisationen, fx ved at påse, at projektet bliver prioriteret i driftsorganisationen At træffe rettidige beslutninger og håndtere udfordringer, som ligger uden for projektlederens ledelsesrum At sikre, at de nødvendige ressourcer er til rådighed for projektet At udpege projektleder og i samarbejde med projektleder: projektgruppe. Projektejeren skal afstemme valget af ressourcer med andre relevante ledere Hvis relevant at udpege en styregruppe og definere rollefordelingen blandt styregruppens medlemmer i samarbejde med projektleder At være formand for styregruppen, herunder fremme ejerskab til projektet blandt styregruppemedlemmerne, og i samarbejde med projektlederen at sikre gode dagsordener, beslutningsoplæg og god mødeledelse At sparre og coache projektlederen At hjælpe projektleder til at identificere og overkomme væsentlige barrierer og risici I samarbejde med projektlederen at beslutte, hvilke skabeloner der SKAL udfyldes og, at de bliver udfyldt At efterspørge 1-2 læringspunkter fra projektet, som skal gives videre og/eller giver anledning til justeringer i eksisterende praksis At sikre, at der følges op på implementering og eventuel værdiskabelse, som rækker ud over projektets levetid. 15
16 Projektleder Projektlederen er ansvarlig for at sikre projektet fremdrift, så ønskede værdier opnås gennem levering af de aftalte leverancer til aftalt tid, ressourcer og kvalitet. Projektejer Styregruppe Projektleder Projektgruppe Følgegruppe Det er projektlederens ansvar: At der skabes resultater i projektet, dvs. at lede projektet samt at styre de tildelte ressourcer og økonomi for opnåelse af projektets leverancer At løse udfordringer og fjerne forhindringer, som ligger i vejen for projektets målopfyldelse, inden for eget ledelsesrum og gøre projektejer/styregruppen opmærksom på, hvis det ligger uden for eget ledelsesrum At udfylde udvalgte skabeloner (i samarbejde med projektgruppe). Udvælgelsen af skabeloner sker i samarbejde med projektejer. At lede opad ved at udarbejde beslutningsgrundlag til projektejerstyregruppe i form af overblik over tid, ressourcer samt kvalitet i leverancen, kritiske problemstillinger og løsningsforslag At samarbejde med styregruppens leveranceansvarlige (fx om kvaliteten af leverancerne) og værdiansvarlige (fx om løbende implementering af leverancer i drift) At sikre kommunikation om projektet både eksternt og internt, herunder være bindeled i projektorganisationen At lede udad ved at håndtere væsentlige nøgleinteressenter uden for projektorganisationen, fx borgere eller medarbejdere, der er slutbrugere At facilitere, lede og motivere projektgruppen, så der kan holdes fokus på projektets mål og skabes fremdrift At sikre, at projektgruppen er klar over deres individuelle ansvar for at styre deres tidsforbrug i projektet At give et bud på, hvilke skabeloner der skal udfyldes i hvilke faser (skal godkendes af projektejer) At indkalde til møder og forberede dagsorden samt materiale ved styregruppemøder laves dagsorden og beslutningsoplæg med projektejer At gennemføre evaluering af projektet og sikre, at der opsamles læring fra projektet, der giver anledning til justeringer i eksisterende praksis 16
17 Styregruppen Det er projektejeren, der vurderer, hvilke personer der skal sidde i styregruppen. Vurderingen bør ske i dialog med projektlederen og evt. (resten af) ledelsen. Projektejer Styregruppe Se Styregruppens ABC for mere om styregruppens ansvar og opgaver og for vejledninger til understøttelse af det gode styregruppearbejde. Projektleder Projektgruppe Følgegruppe Styregruppen er ansvarlig for: At sikre projektets gennemførelse, værdi og sammenhæng til organisationens strategi At træffe beslutninger om projektets rammer (tid/kvalitet/ressourcer) og eventuelle løbende justeringer heraf At være projektets ambassadører i og uden for organisationen ved at tage ejerskab til projektet, varetage den strategiske kommunikation, sikre opbakning til projektet og arbejde aktivt for projektet, særligt i de kredse, som projektlederen ikke har adgang til At sikre den nødvendige kobling til driften, bl.a. ved at relevante ledere/medarbejdere/brugere involveres At kvalificere og godkende beskrivelsen af projektet (i udvalgt skabelon) At bidrage med viden, der kan kvalificere projektets leverancer og kobling til drift Rollefordeling: En styregruppe fungerer bedst med en klar rollefordeling. Det er projektejer, der beslutter rollefordelingen. Som udgangspunkt bør en styregruppe bestå af tre roller: 1. En projektejer (se tidligere slide) 2. En eller flere leveranceansvarlige (se næste slide) 3. En eller flere værdiansvarlige (se næste slide) En enkelt person kan varetage flere roller: fx i projekter, hvor der blot er én projektejer, vil projektejeren have alle tre roller i styregruppen. 17
18 Styregrupperoller Styregrupperollerne er forskellige perspektiver, som skal bruges i den overordnede ledelse af projektet. Rollebeskrivelserne skal sikre, at de enkelte styregruppemedlemmer forstår deres ansvar og opgaver i forbindelse med projektet. De tre roller i styregruppen: projektejer, værdiansvarlig og leveranceansvarlig kan varetages af en og samme person. Projektejer Styregruppe Projektleder Projektgruppe Følgegruppe Leveranceansvarlig Rollen løftes af den eller de ledere, hvis medarbejdere skal levere arbejdskraft og/eller viden ind i projektet. Ansvarlig for: At projektet kan gennemføres At der er realisme i planlægning og udvikling af projektets leverancer At de nødvendige ressourcer og kvalifikationer stilles til rådighed At udføre kvalitetssikring At løse udfordringer, der vedrører krav og prioriteringer Den leveranceansvarlige er ofte en leder (centerchef eller mellemleder), som har den daglige ledelse af de medarbejdere, som indgår i projektgruppen. Værdiansvarlig Rollen løftes af den eller de ledere, hvis medarbejdere skal bruge projektets leverancer. Ansvarlig for: At sikre, at den ønskede værdi realiseres, og at levere redegørelser over faktisk og forventet værdiskabelse At indtænke brugerne i projekt og implementering At tilvejebringe modtagernes kvalitetsforventninger At bistå projektlederen med udarbejdelsen af implementering kobling mellem projekt og drift (projektdokument) At sikre, at de brugerressourcer (fx testpersoner), som projektet kræver, bliver tilgængelige At orientere og rådgive brugernes ledelse om spørgsmål angående projektet At engagere driftsorganisationen, så der skabes motivation og ejerskab At sikre eventuel implementering og værdiskabelse efter projektets levetid Den værdiansvarlige er ofte en leder (centerchef eller mellemleder) med en tæt kontakt til den dagligdag, hvori projektets leverancer skal anvendes. 18
19 Projektgruppen Projektgruppen udpeges af projektejer i samarbejde med projektlederen og styregruppen. Projektgruppen er bemandet med relevante medarbejdere for at udvikle projektets leverancer til aftalt kvalitet og tid ud fra en vurdering af, hvilke kompetencer og viden der skal være til stede for at løfte opgaven. Projektejer Styregruppe Projektleder Projektgruppe Følgegruppe Det er projektgruppens ansvar: At bidrage til planlægningen og beskrivelsen af projektet (i udvalgte skabeloner) At udarbejde leverancerne At tage ejerskab for fælles løsninger At styre egen tid og ressourcer inden for givne rammer og løbende forventningsafstemme dette med projektleder At bidrage med relevante kompetencer og nødvendig tid At agere som ambassadører for projektet I større projekter er det muligt at etablere arbejdsgrupper under projektgruppen. 19
20 Følgegruppe En følgegruppe kan bestå af repræsentanter fra de interessentgrupper, der berøres af projektet/kan yde indflydelse på projektet/har viden, der er relevant for projektet m.fl. Ved større projekter kan der være flere følgegrupper. Følgegruppen har ikke beslutningskompetence i projektet, kan inddrages ad hoc og behøver ikke at opsættes formelt. Følgegruppen er ofte en væsentlig interessent i forbindelse med implementering af projektet og kan fungere som ambassadører herfor. En følgegruppe kan have stor værdi og bidrage til forankring af projektets leverancer også i små projekter. Projektejer Styregruppe Projektleder Projektgruppe Følgegruppe Følgegruppens rolle kan være: At afprøve løsninger og idéer i gruppen At bidrage med viden om deres områder 20
Styregruppens ABC. Styregruppens ABC er en guide til det gode styregruppearbejde. Den fortæller om styregruppers ansvar og opgaver i projekter.
Styregruppens ABC 1 Styregruppens ABC Styregruppens ABC er en guide til det gode styregruppearbejde. Den fortæller om styregruppers ansvar og opgaver i projekter. 2 Få uddybet ABC-en her og få tips til
Læs merePROJEKTDOKUMENT. [Projekttitel]
PROJEKTDOKUMENT [Projekttitel] Indholdsfortegnelse Projektdokument... 3 Vejledning... 3 Dokumentets status sæt kryds... 4 Udfordringsbeskrivelse... 5 1. Baggrund og tidligere erfaringer... 5 2. Formål...
Læs mereHåndbog til projektledelse
Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse
Læs mereTil nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.
PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske
Læs mereHåndbog til projektledelse
Håndbog til projektledelse Indhold Forord... 3 Projektorganisation og rollefordeling...4 Projektets faser.... 7 Forberedelsesfasen.... 8 Planlægningsfasen... 10 Gennemførelsesfasen... 12 Evaluerings- og
Læs mereDenne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.
PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket
Læs mereProjektmodel OS2. Projektmodel OS2, version A Side 1
Projektmodel OS2 Projektmodel OS2, version A Side 1 Indhold: Indledning... 3 Hvad er et projekt?... 3 OS2 projektmodel... 3 Organisering af projekter... 4 Faser i projektets liv... 7 Idé-fasen... 8 Planlægnings-fasen...
Læs mereStyregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)
Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere
Læs mereUD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014
UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014 PROGRAM Velkomst og dagens program Elevatorpitch præsentation Fra idé til realisering, del 1 - oplæg Projektskabelon, del
Læs mereStyring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.
Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereIntroduktion til projektarbejde i Varde Kommune
Introduktion til projektarbejde i Varde Kommune Indhold 4 Indledning 5 Hvad er et projekt i Varde Kommune? 6 Hvordan kan et projekt organiseres? 12 Hvordan starter man et projekt op? 13 Varde Kommunes
Læs mereFOKUS. Projekthåndbog. Hjælp til selvhjælp for projektledere, styregrupper og projektdeltagere i Gladsaxe Kommune
FOKUS Projekthåndbog Hjælp til selvhjælp for projektledere, styregrupper og projektdeltagere i Gladsaxe Kommune Maj 2017 Indhold Introduktion til projektarbejdet side 3 En fælles projektmodel i Gladsaxe
Læs mereDrejebog for kick-off workshop for styregruppen. September 2018
Drejebog for kick-off workshop for styregruppen September 2018 Indhold Emne Side Formål med workshoppen 3* Forslag til program 4 Projektlederens rolle og ansvar før-under-efter 5 Forslag til drejebog 6
Læs mereForretningsorden for samarbejde
Aarhus Februar 2016 Sagsnr. 020789-0092 tb/tb/kkp Forretningsorden for samarbejde Aalborg Kommune og Budolfi Plads, Aalborg 2/10 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Samarbejdets organisering... 3
Læs mereProgramorganisering for IT-strategi 0-18
Programorganisering for IT-strategi 0-18 Indhold Baggrund og formål... 1 Organisation... 2 Styring af programmet... 2 Programstyregruppen... 2 Ledelse og forankring i organisationen... 3 IT-strategi gruppen...
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereFå styr på din projektopgave
KURSUS Projektleder modul 1: Få styr på din projektopgave Projektarbejdsformen er uhyre kreativ og effektiv, men det forudsætter at projektleder og projektdeltagere ved, hvordan man skal styre og agere
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereVejledning til interessenthåndtering
Vejledning til interessenthåndtering September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version 1.0 Indhold 1. Introduktion til interessenthåndtering... 3 2. Identifikation og prioritering
Læs mereProjektorganisering for Projekt Fælles Indsats
Projektorganisering for Projekt Fælles Indsats Ledernetværk (referencegruppe) BUU/SU Styregruppe: Direktør Børn og Unge (formand) Centerchef Børn og Unge Centerchef Familie og Handicap Centerchef Sundhed
Læs mereProjektlederuddannelsen
Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal
Læs mereHandleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg
Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet
Læs mereSådan HÅNDTERER du forandringer
Sådan HÅNDTERER du forandringer Værktøjskasse til forandringsledelse FOKUS: Simple værktøjer der understøttes af konkrete handlinger! Kort forklaring: GEVINSTDIAGRAM - metode Gevinstdiagrammet er et værktøj
Læs merePræsentation af styregruppeaftale. Marts 2015
Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens
Læs mereProjektinitieringsdokument: Standardisering af MUS-koncept ved Aarhus Universitet
Projektinitieringsdokument: Standardisering af MUS-koncept ved Aarhus Universitet 1. Formål og baggrund for projektet Baggrund: I december 2009 blev der i henhold til HR-strategien nedsat flere projekt-/arbejdsgrupper
Læs mereMøde: Kickoff 1 og 2. Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Kunde: KOMBIT
Møde: Kickoff 1 og 2 Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem Kunde: KOMBIT Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Møde: Kickoff 1... 4 2.1 Ydelsesbeskrivelse for kickoff 1: Opstart af organisatorisk implementering...
Læs mereProjektplan Syddjurs Smart Community
Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...
Læs mereDATO VERSION SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. april Rasmus Fuglsang Jensen
DATO VERSION SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. april 2015 1.01 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 7244 2395 DET DIGITALE ANLÆG SAMARBEJDE I BRANCHEN HANDLINGSPLAN MISSIONEN FOR SAMARBEJDET OM DET DIGITALE ANLÆG
Læs mereINTRODUKTION TIL STYREGRUPPER
IT SERVICES PROJEKTMODEL H T T P : / / P R O J E K T M O D E L. I T S. A A U. D K F Å H J Æ L P P R O J E K T K O N T O R @ I T S. A A U. D K INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER BESLUTNINGS- OG STYRINGSSTRUKTUR
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereSystemisk projektlederuddannelse
Systemisk projektlederuddannelse En kombination af klassiske og nye projektstyringsfærdigheder og relationelle forståelser Giv din projektpraksis et løft Kan du navigere i de mange komplekse projektopgaver?
Læs merePROJEKTORGANISATION Indhold
PROJEKTORGANISATION Indhold PROJEKTORGANISATION... 1 Få styr på ansvars- og kompetencefordelingen... 2 Landsbyggefondens krav til organisering og samarbejdsaftaler... 2 Helhedsplanens projektorganisering...
Læs mereKommunom- uddannelsen
Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU MODULBESKRIVELSE FOR DET VALGFRIE MODUL Projekter styring og ledelse ECTS-POINT 10 ANTAL TIMER 70 GÆLDENDE FRA August 2018 Indholdsfortegnelse: Læringsmål formål
Læs mereNORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE
www.norddjurs.dk/projektguide NORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE ET FÆLLES FUNDAMENT I Norddjurs Kommune arbejder vi målrettet på at etablere et fælles fundament for arbejdet med projekter. Norddjurs Kommunes
Læs mereNORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE
www.norddjurs.dk/projektguide NORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE ET FÆLLES FUNDAMENT PROJEKTGUIDEN TIL DIG I Norddjurs Kommune arbejder vi målrettet på at etablere et fælles fundament for arbejdet med projekter.
Læs mereVejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Læs mereProjektplan for udarbejdelse og implementering af interne faglige retningslinjer. Titel Projekt Interne faglige retningslinjer 2017
Projektplan for udarbejdelse og implementering af interne faglige retningslinjer Titel Projekt Interne faglige retningslinjer 2017 Baggrund Sundheds og Ældreministeriet har ultimo 2016 udbudt pulje til
Læs mereOrganisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne
Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne KolleKolle - 25. November 2013 WS1 sat ind i et lokalt
Læs merePARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler
PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere
Læs mereProjektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.
Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets
Læs mereRollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel
Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...
Læs mereKotters 8 trin. Skab nødvendighed. Skab en bærende koalition. Formuler strategisk vision og initiativer. Udpeg en hær af frivillige
John Kotter Kotters 8 trin Skab nødvendighed di d Skab en bærende koalition Formuler strategisk vision og initiativer Udpeg en hær af frivillige Fjern barrierer for forandring Få kortsigtede resultater
Læs mereProjekthåndbog. juni 2012
Projekthåndbog juni 2012 Projekthåndbog Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning ---------------------------------------------------------------------------------------- 3 1.1 Hvad er et projekt? -----------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereVEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.
Læs mereEffektivitet og kvalitet i projekteksekvering
Webinarrække om projektledelse Intro til Projektmodel Light Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering 22.11.2017 Annika Lindberg Hvad er projektmodel light Udviklet af Syddansk Sundhedsinnovation i
Læs mereAktivt projektejerskab
Aktivt projektejerskab Juni 2017 Aktivt Projektejerskab understøttes af stærk rolle- og ansvarsfordeling i projektets øverste ledelse 1. Bestem, hvordan projektorganisationen skal se ud Topledelse/direktion
Læs mereVision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune
Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk
Læs mereLedelsesroller i Byens TMF
Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere
Læs mereLokal APV-proces i UCL 2014
VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske
Læs mere(Bilaget ligger på i pdfformat og word-format.)
BILAG 7 DEN AGILE METODE OG SAMARBEJDSORGANISATION (Bilaget ligger på http://silkeborgkommune.dk/erhverv/udbud/varer-og-tjenesteydelser i pdfformat og word-format.) Skemaer udfyldes af Tilbudsgiver. Besvarelsen
Læs mereBorger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.
Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen
Læs mereVærktøj 1 Projektbeskrivelse
Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets
Læs mereFølgegruppen for uddannelse og arbejde
Kommissorium for Baggrund Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner har indgået Sundhedsaftalen 2019-2023. Aftalen er godkendt i kommunalbestyrelser og regionsrådet og trådte i kraft den 1. juli 2019.
Læs mereVEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.
Læs merePARATHEDSMÅLING. Spiserobotter
PARATHEDSMÅLING Spiserobotter Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 8 Medarbejdere 10 Borgere
Læs mereProjektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II
Projektlederskab II - Fra planlægning til gennemførelse og læring Projektlederskab handler både om mennesker og metoder. På Projektlederskab I var fokus i høj grad på, hvordan man får den optimale start
Læs mereGod ledelse i Viborg Kommune
God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereLedelse og styregruppe
Ledelse og styregruppe It-projektlederdag 3. oktober 2013 niels.zachariassen@skat.dk Metodekontoret Styregrupper på fem kvarter Hvad er designprincipperne bag den professionelle styregruppe? -------------------------------------------------
Læs mereOpstart
1 2 3 11 12 13 21 22 23 Denne fase fører jer først gennem en række redskaber, som bidrager til at kvalificere, om co-creation metoden er relevant for jeres udfordring. Derefter hjælper fasens øvrige redskaber
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereRollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning
Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...
Læs mereRollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning
Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...
Læs mereSundhedsaftalen :
Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe for meningsfuld og mindre dokumentation
Enhed Dagtilbud Sagsnr. Doknr. 473257 Dato 10-08-2017 Kommissorium for Arbejdsgruppe for meningsfuld og mindre dokumentation Baggrund og formål Langt størstedelen af det pædagogiske personale, ledere og
Læs mereVejledning til implementering af styringsgrundlaget
Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt
Læs mereFremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering
14. august 2019 Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal inviterer i fællesskab til et Fremfærd Projekt,
Læs mereBilag 10. Samarbejdsorganisation. Udbud af Medical Device Information Collection
Bilag 10 Samarbejdsorganisation Udbud af INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved kontraktindgåelse. Formål med Bilag: Formålet med dette
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mere1. Tidsplan og deadlines... 2
Februar 2019 Vejledning Processen fra invitation til aftaleforhandling til aftaleindgåelse Projekter som primo juni 2019 har fået invitation til aftaleforhandlinger om en investering fra Innovationsfonden,
Læs mereOrganisation og kommissorier for Kulturmetropolen
Organisation og kommissorier for Kulturmetropolen 2016-2019 1 Indholdsfortegnelse Organisationsdiagram... 3 Kulturmetropolens politikere KMP (politisk styregruppe)... 4 Kulturmetropolens kulturchefer KMK
Læs mereLEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER
LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER Træd i karakter som projektejer/styregruppedeltager Artiklen opstiller en række ansvarsområder, der er vigtige at være sig bevidst i styregruppearbejde
Læs mereVejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Læs mereIntro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune
Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center
Læs mere1. Tidsplan og deadlines... 2
Oktober 2016 Vejledning Processen fra invitation til aftaleforhandling til aftaleindgåelse Projekter som medio oktober 2016 har fået invitation til aftaleforhandlinger om en investering fra Innovationsfonden,
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være
Læs mereSAPA projektorganisering - kom godt i gang
SAPA projektorganisering - kom godt i gang Fem gode råd Fem første steps 1. Skab overblik over alle projekter og få skabt ledelsesmæssig bevågenhed, synlighed og forankring 2. Informér om forandringer
Læs mereMPS PROJEKT GUIDE. Guideline for projekter og projektledelse i Måltidspartnerskabet
MPS PROJEKT GUIDE Guideline for projekter og projektledelse i Måltidspartnerskabet BAGGRUND I Måltidspartnerskabet samarbejder vi om at udvikle og gennemføre projekter, der gør det nemmere og giver flere
Læs mereDagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af forløbsplaner
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPSSBO Koordineret med: Sagsnr.: 1601025 Dok. nr.: 365099 Dato: 11-05-2017 Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af
Læs mereImplementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde
Implementeringsvejledning Det inddragende netværksmøde 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledning?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
Læs mereProjektbeskrivelse projekt: Sundhed for pengene
Notat Fællescenter HR og Udvikling Journalnr: 00.16.00-P20-2-14 Ref.: Charlotte Grøn Andersen Dato: 14-11-2014 Projektbeskrivelse projekt: Sundhed for pengene jeres penge, jeres sundhed, jeres beslutninger
Læs mereEt kunstprojekt i praksis
1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond
Læs mereFormål. Brug. Fremgangsmåde
Værktøj 5.1 Milepælsplanen Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet, deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de mellem- og slutresultater, som
Læs mereVÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL
VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL 1. Formål Dette værktøj kan hjælpe jer til at til at udvikle en samlet data- og vidensdelingsmodel for, hvordan I indsamler og opbevarer data, samt hvordan
Læs mereTEMAMØDE den 18. december Bygherreforeningen
TEMAMØDE den 18. december 2008 Bygherreforeningen 1 Hvad har vi gjort: Særlige fokusområder for bygherre - Interviewundersøgelse hos en ca. 30 bygherre God projektledelsespraksis - Factor 3 har udarbejdet
Læs mereBeskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?
Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.
Læs mereKrav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper
Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereProjektledelse i Varde Kommune - Sådan sætter du rammerne
Projektledelse i Varde Kommune - Sådan sætter du rammerne (Projekthåndbog) 2009 Indholdsfortegnelse 1 Forord 3 2 Indledning 4 3 Vigtige begreber i projektledelse i Varde Kommune 5 3.1 Hvad er et projekt?
Læs mereProjektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.
Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereGod programledelse. Netværk 20.1 2014
God programledelse Netværk 20.1 2014 Grundlæggende definitioner Portefølje Program Projekt 2 Et program dækker ikke kun projekter Tidlige indikatorer Succeskriterier Gevinster/ Effekter Projekter Ad hoc
Læs mereFORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING
AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det
Læs mereVidendelingsmodellen. Sundhed & Omsorg marts Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune
Videndelingsmodellen Sundhed & Omsorg marts 2012 Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Det er afgørende for en dynamisk organisation som Sundhed & Omsorg hele tiden at være i stand til at opsamle og dele viden.
Læs merePROJEKTLEDERUDDANNELSE. Projektledelse 1-4. Henrik Bjerregaard Nielsen 30. oktober 2017
PROJEKTLEDERUDDANNELSE Projektledelse 1-4 Henrik Bjerregaard Nielsen 30. oktober 2017 1 Udbytte Deltagerne får et komplet og dybdegående fundament for at levere resultater i deres projekter på alle niveauer.
Læs mereFAGLIG LEDELSE OG STYRING
FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION
Læs merePRINCE2 Posters. 29. November 2013, Hellerup
PRINCE2 Posters 29. November 2013, Hellerup Projektledelse og -kontor Topledelse En model for implementering af strategien via projekter Prioritér projektporteføljen Værdi for: 1. Kunder 2. Medarbejdere
Læs mereKommunikations- politik. December 2017
Kommunikations- politik December 2017 Indhold En kommunikationspolitik for alle Fem principper for god kommunikation Målgrupper Kommunikationskanaler Det daglige kommunikationsansvar Ekstern kommunikation
Læs mere