UDKAST. Kvalitet og udvikling af danskuddannelser

Transkript

1 UDKAST Kvalitet og udvikling af danskuddannelser KL-vejledning om tilsynsopgaven Sprogcentret "God til dansk" Soldal Kommune Henvisende myndighed i forhold til den enkelte borger med pligt til at informere om tilbuddet, henvise og følge op på, hvordan det går vedkommende Soldal Kommune Aftalekommune med drifts- og tilsynsansvar i forhold til uddannelsesinstitutionen Marts 2010

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Formålet med tilsynet Lovgrundlaget... 6 Kommunens dobbelte rolle... 6 Tilsyn med sprogcentret... 7 Driftsaftaler og omfanget af tilsynsopgaven... 8 Begrænsning med hensyn til hvad udbyderen kan tilbyde... 9 Begrænsning med hensyn til, hvor udbyderen kan etablere undervisning... 9 Kursister fra andre kommuner Tilsyn med kommunale sprogcentre Ministeriets overordnede tilsyn Indholdet i tilsynet Elementer i tilsynet Uddannelsestilbuddet Fysiske rammer m.v Kursistforhold Organisation og administration Økonomisk effektivitet Eksternt samarbejde Værdier og holdninger Tilsynet i praksis Bilag 1: Oversigt over anbefalinger til tilsynet Bilag 2: Lovkravet til kommunens tilsynsforpligtelse... 21

3 1. Forord Denne publikation skal ses som en inspiration og hjælp til de kommuner, der er tilsynsansvarlige for danskuddannelser til voksne udlændinge. Hvad siger loven? Hvad skal og hvad kan - det indeholde? Og hvordan kan det organiseres og gennemføres i praksis? Indtil 2004 var tilsynsansvaret beskrevet detaljeret i lovgivningen, men ud fra et ønske fra lovgivers side om en regelforenkling blev der i 2004-loven ikke fastsat nærmere regler om, hvad tilsynet skal indeholde, og hvordan det skal føres. Med en lovændring i 2010 er kommunernes tilsynsforpligtelse blevet præciseret, og ministeren har hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indholdet og udøvelsen af tilsynet. Det er desuden blevet bestemt, at de tilsynsansvarlige kommuner hvert tredje år skal sende en tilsynsrapport til Integrationsministeriet. Præciseringerne er kommet, fordi evalueringer af danskuddannelsesloven har vist, at det ikke er alle kommuner, der fuldt ud løfter denne opgave. Der er dog ikke grund til at ønske sig tilbage til situationen før 2004 med meget centralt fastsatte regler. Det er derfor ønsket, at denne pjece kan bidrage til, at kommuner med udgangspunkt i de lokale rammevilkår får forankret og styrket tilsynet med danskuddannelsesområdet. Grundlæggende for de synspunkter, der præsenteres i publikationen, er, at tilsyn er mere end bare kontrol. Ordet tilsyn giver let sådanne associationer. Vi vil gerne understrege, at tilsyn først og fremmest skal ses som en ramme for dialog mellem kommune og sprogcenter, der kan sikre kvalitet, udvikling og gode resultater på området. Til gavn for både kommune og sprogcenter men især for de udlændinge, der har brug for at lære dansk. Pjecen er udarbejdet i foråret 2010 af KL i samarbejde med COK og med inddragelse af en arbejdsgruppe med repræsentanter for kommuner og sprogcentre fra følgende kommuner: København, Hillerød, Næstved, Guldborgsund, Slagelse, Odense, Esbjerg og Herning. Integrationsministeriet har deltaget som observatør i arbejdsgruppen. Kontakt vedrørende publikationen: Birger Mortensen, KL bir@kl.dk Side 3 af 22

4 2. Formålet med tilsynet Når en kommune skal tilrettelægge sin tilsynsopgave, kan det være en god idé helt grundlæggende at afklare, hvad kommunen ser som formålet med tilsynet. Noget giver sig selv. Kommunens tilsynsansvar fremgår af danskuddannelseslovens 11, stk. 1, hvor det hedder, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at danskuddannelserne gennemføres efter reglerne i denne lov. Hvordan en kommune nærmere vælger at se formålet med sit tilsyn kan være påvirket af flere forhold fx: Om det er et kommunalt sprogcenter, et privat sprogcenter eller anden udbyder (privat eller offentlig) Om tilsynsopgaven alene omfatter kommunens egen tilsynsforpligtelse, eller kommunen også varetager en tilsynsopgave på vegne af andre kommuner Om kommunen har få eller mange udlændinge. Uanset forskelle vil man kunne opstille et formål med tilsynet i forhold til 3 dimensioner: borgeren, udbyderen og kommunen selv. Et eksempel herpå kan være: Borgeren Formål Sikre at udlændinge får tilbud om dansk, der lever op til lovens formål, regler og intentioner Udbyderen Formål Sikre at udbyderen opfylder aftalte kvalitets-, resultat- og udviklingskrav Kommunen Formål Sikre at skatteborgernes penge anvendes bedst muligt, og at udbyders og kommunens administrative procedurer, værdigrundlag og politik hænger sammen Formålene kan naturligvis formuleres lidt anderledes. Der kan også være behov for at folde dem mere ud. Og der kan være et ønske om yderligere selvstændige formål, fx i forhold til arbejdsmarkedet eller andre uddannelsesinstitutioner. Når det er vigtigt at gøre sig formålet med tilsynet klart, er det for at undgå, at tilsynet bliver et formål i sig selv. Noget man har, fordi det skal man, for det siger loven. Så kan man ligeså godt lade være og så må anbefalingen være: prøv at overtale en anden kommune til at klare opgaven! Tilsynet skal tjene et formål, og det skal være formålet, der er bestemmende for tilsynets fokuspunkter. Side 4 af 22

5 I forhold til borgeren vil tilsynsopgaven mest have karakter af kontrol. Får borgeren den ydelse indenfor givne tidsfrister og til den kvalitet, som borgeren har krav på? Og som borgeren også gerne skulle være tilfreds med? I forhold til udbyderen har tilsynsopgaven overvejende karakter af samarbejdsdialog med et fælles fokus på effektivitet, kvalitet og udvikling. I forhold til kommunen kan tilsynsfunktionen især ses som formidler, der bidrager til flow i arbejdsprocesserne mellem udbyder og kommune og sammenhæng i værdigrundlag, politik og økonomistyring. Sagt af kommuner om tilsyn: Kvalitetssikring er en nødvendighed for kvalitetsudvikling (sektionsleder i Hillerød) Læring er bedre end kontrol (sektionsleder i Hillerød) Utrolig givende at komme ud og møde mennesker i deres konkrete virkelighed og få nuanceret det billede, som jeg ellers har af sprogcentret og dets virksomhed (afdelingsleder i Hillerød) Det pædagogiske tilsyn tydeliggør bl.a., hvor eksemplarisk sprogcentret ligesom folkeskolen arbejder med forskellighed (pædagogisk konsulent i Næstved Kommune) Sagt af sprogcentre om tilsyn: Jeg vil mene, at tilsyn ligeså godt kan forstås som en slags blåstempling af aktiviteterne som så meget andet, naturligvis alt afhængigt af, hvordan man foretager og bruger det (lærer ved Næstved Sprog- og Integrationscenter) Det er rart at opleve, at nogen interesserer sig for, hvad vi laver (lærer ved Næstved Sprog- og Integrationscenter) Anbefaling 1: Formuler formålet med tilsynet, så det ikke bliver tilsyn for tilsynets egen skyld Side 5 af 22

6 3. Lovgrundlaget Kommunens dobbelte rolle Inden vi går i detaljer med tilsynsopgaven, kan det være nyttigt at se dens afgrænsning i forhold til kommunens øvrige opgaver på danskuddannelsesområdet. Hvis vi forestiller os en situation, hvor der er én kommune og ét sprogcenter, kan den grundlæggende struktur mellem sprogcenter og kommune illustreres med følgende figur: Sprogcentret "God til dansk" Soldal Kommune Henvisende myndighed i forhold til den enkelte borger med pligt til at informere om tilbuddet, henvise og følge op på, hvordan det går vedkommende Soldal Kommune Aftalekommune med drifts- og tilsynsansvar i forhold til uddannelsesinstitutionen Øverst har vi sprogcentret God til dansk, som har ret til at tilbyde danskuddannelse til voksne udlændinge. Det kan være et kommunalt sprogcenter oprettet af Soldal Kommune, eller det kan være et privat sprogcenter, der i kraft af en aftale med Soldal Kommune, er blevet godkendt til at være udbyder. Soldal Kommune har dermed to principielt forskellige relationer til sprogcentret. Den ene vedrører forpligtelsen for kommunen som henvisende myndighed til at give et tilbud om danskuddannelse til Side 6 af 22

7 kommunens udlændinge. Den anden vedrører kommunens ansvar for som aftalekommune at sikre, at det går ordentligt for sig, dvs. varetage et drifts- og tilsynsansvar. Tilbud til den enkelte udlænding Kommunens ansvar for som henvisende myndighed at tilbyde danskundervisning til udlændinge, som bor i kommunen, består i: at orientere udlændinge bosiddende i kommunen om uddannelsestilbuddene at henvise til en godkendt udbyder indenfor nogle givne tidsfrister at følge op på uddannelsens forløb og resultater for den enkelte kursist Kommunen har desuden ansvar for at henvise EU-pendlere, der enten arbejder i kommunen eller har selvstændig virksomhed i kommunen, og som ønsker at modtage tilbud om danskundervisning. Kommunens henvisningsforpligtelse kan ikke delegeres til en anden kommune. Opgaven skal være forankret i jobcentret, når det drejer sig om personer, der modtager tilbud efter integrationsloven eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For øvrige kursister står det kommunen frit for, hvor opgaven placeres i den kommunale organisation. Mange kommuner har valgt at placere den samlede henvisningsopgave i jobcentret, men der er også kommuner, der har valgt at placere henvisningen af selvforsørgere, der ikke er omfattet af integrationsloven, udenfor jobcentret. Tilsyn med sprogcentret Kommunen har desuden et ansvar for som aftalekommune at sikre, at sprogcenterinstitutionen lever op til lovens regler, jf. danskuddannelseslovens 11, stk. 1. Se bilag 2 for en nærmere beskrivelse af, hvad lovreglerne siger om tilsynsforpligtelsen. Kommunen kan selv beslutte, hvor i den kommunale organisation tilsynsopgaven varetages. Kommunen kan også vælge at aftale med en anden kommune, at tilsynet delegeres til denne kommune, som i så fald bliver aftalekommune i forhold til henvisning af borgere fra Soldal Kommune. Hvis dette er tilfældet, vil den grundlæggende model i figuren ovenfor skulle udbygges. Ligeledes vil den skulle udbygges, hvis tilsynsansvaret delegeres til flere kommuner, der i fællesskab har indgået en aftale med en udbyder af danskundervisning. Pilene mellem de to kasser nederst angiver, at selv om der er tale om to forskellige opgaver, vil der forhåbentlig - være en interaktion mellem de to funktioner i kommunen. Kommunens løbende kontakt med sprogcentret i forbindelse med henvisning og opfølgning bidrager med viden til tilsynsfunktionen, ligesom tilsynsfunktionen kan tilføre den henvisende instans viden om aftaler, vilkår og planer, som er aftalt med sprogcentret, og som kan have betydning for de tilbud, som sprogcentret kan levere. Side 7 af 22

8 Anbefaling 2: Sørg for en klar ledelsesmæssig og organisatorisk forankring af tilsynsopgaven Driftsaftaler og omfanget af tilsynsopgaven Hvis en kommune, der ønsker at være driftsansvarlig kommune, ikke vælger at løse opgaven in-house på et kommunalt sprogcenter, så kan kommunen vælge at indgå aftale med følgende typer af udbydere, jf. 13, stk. 2-4 i uddannelsesbekendtgørelsen: Anden offentlig institution som fx erhversskoler, VUC mv. Privat sprogcenter Andre private udbydere, når danskundervisningen tilbydes som led i aktivering eller beskæftigelse på en privat eller offentlig virksomhed. Hvis der indgås en aftale med et sprogcenter, skal dette kunne tilbyde mindst 2 af de 3 danskuddannelser. Andre udbydere end sprogcentre kan nøjes med at udbyde én eller flere af de tre danskuddannelser eller enkelte af uddannelsernes moduler. En udbyder får først mulighed for at være udbyder efter danskuddannelsesloven i det øjeblik, der er indgået en aftale med en kommune. Og kommunen bliver - i det øjeblik den indgår en aftale med en udbyder - tilsynsmyndighed. Det er helt centralt, at den aftale eller kontrakt der indgås mellem udbyder og kommune grundigt beskriver, hvad aftalen går ud på. Aftalen er det fundament, som det efterfølgende samarbejde og tilsyn skal bygge på. Det er i aftalen, parterne afstemmer forventningerne til hinanden. Anbefaling 3: Vær grundig med indgåelsen af aftalen mellem kommune og udbyder så spares der mange kræfter bagefter. Side 8 af 22

9 I aftalen bør det helt grundlæggende præciseres, hvad aftalen giver udbyderen adgang til at tilbyde og dermed også det tilsynsansvar, som kommunen påtager sig. Der skal tages stilling til 1) en eventuel begrænsning i udbuddet og 2) en eventuel geografisk begrænsning. Begrænsning med hensyn til hvad udbyderen kan tilbyde Kommunen skal tage stilling til, om aftalen skal omfatte en generel ret for udbyderen til at tilbyde undervisning efter danskuddannelsesloven, eller aftalen er begrænset til fx kun at tilbyde én eller to danskuddannelser eller eventuelt dele af én eller flere uddannelser. Kommunen skal ligeledes tage stilling til, om udbyderen har adgang til at tilbyde intro-dansk, eller denne opgave ønskes varetaget på anden vis. En kommune kan således beslutte, at en aftale alene omfatter retten til at tilbyde fx to af de tre danskuddannelser. Det skal bemærkes, at kommunen ikke kan beslutte, om et sprogcenter skal være prøveafholdende sprogcenter, idet denne beslutning sker i form af udpegning fra Integrationsministeriet. Begrænsning med hensyn til, hvor udbyderen kan etablere undervisning Kommunen skal ligeledes tage stilling til, om en aftale giver udbyderen adgang til at tilbyde undervisning efter danskuddannelsesloven i hele landet, i dele af landet eller eventuelt kun inden for kommunens egne grænser og endda måske kun i forhold til en del af kommunen. Disse overvejelser er relevante i forhold til det tilsynsansvar, som kommunen påtager sig. Jo mere aftalen giver udbyderen en generel ret til at tilbyde undervisning, jo større tilsynsansvar påtager aftalekommunen sig. Hvis der fx ikke er en geografisk begrænsning i aftalen, så vil en udbyder, der fx har en aftalekommune på Sjælland, have ret til at tilbyde danskuddannelser i andre kommuner i landet, hvis disse kommuner godkender det, jf. danskuddannelseslovens 11 a. Aftalekommunen vil dermed have et tilsynsansvar i forhold til aktiviteter, der ligger langt fra kommunen. Det skal bemærkes, at kravet om andre kommuners eventuelle godkendelse alene vedrører de ordinære danskuddannelser og ikke tilbud om intro-dansk. Der kan være gode grunde til, at en kommune ikke ønsker at påtage sig et tilsynsansvar, der omfatter aktiviteter, der rækker langt ud over kommunens grænser. Omvendt kan der også være væsentlige grunde til, at rammer og vilkår for udbyderne ikke begrænses for meget i forhold til, hvad og hvor de må udbyde undervisning. For mange bånd medfører den risiko, at udvikling og innovation bremses, idet konkurrencen reduceres på markedet. Det skal understreges, at en udbyder godt kan indgå driftsaftaler med flere kommuner. En kommune kan således godt lave en begrænsning i en aftale med en udbyder om, hvad der er gældende for de to parter fx med hensyn til geografi, men kommunen kan ikke afskære udbyderen fra at indgå driftsaftaler med andre kommuner. Side 9 af 22

10 Anbefaling 4: Tag stilling til, om kommunen vil påtage sig et tilsynsansvar for udbyders undervisning i andre kommuner Kursister fra andre kommuner Hvis en aftalekommune har indgået en samarbejdsaftale med én eller flere kommuner om, at kommunen påtager sig driftsansvaret for disse kommuner, så har aftalekommunen dermed også tilsynsansvaret i forhold til kursister fra disse kommuner. Ligeledes har aftalekommunen tilsynsansvaret i forhold til selvforsørgende kursister fra andre kommuner, med mindre disse kommuner har indgået en separat driftsaftale med udbyderen. Tilsyn med kommunale sprogcentre I det foregående har der været fokus på den situation, hvor en kommune vælger ikke at løse opgaven på eget kommunalt sprogcenter men outsourcer den gennem aftale med en anden udbyder, som kommunen så skal føre tilsyn med. Kommunen kan dog også vælge at løse opgaven in-house på et kommunalt sprogcenter. I så fald indgår det kommunale sprogcenter som en del af den samlede kommunale organisation og omfattes af de styringsmæssige rammer, som i øvrigt er gældende i kommunen. Det vil således være fastsat, hvem i den kommunale organisation, forstanderen har som overordnet og derfor formelt refererer til. Kommunen har frihed til at vælge, hvor i organisationen udføreropgaven med at tilbyde danskundervisning placeres, ligesom den har frihed til at vælge, hvor ansvaret for at føre tilsyn er forankret. Uanset valg er kommunen dog under alle omstændigheder omfattet af lovgivningens krav om at føre tilsyn med sprogcentret. Lovgivningen forhindrer således ikke, at tilsynsopgaven er placeret under den ledelse, som forstanderen af sprogcentret refererer til. Det anbefales dog, at tilsynsopgaven placeres i en anden forvaltning end den, hvor opgaven udføres. Alternativ kan det overvejes, at tilsynsopgaven tilkøbes fra ekstern part, fx en anden tilsynsansvarlig kommune, videncenter eller andet. Side 10 af 22

11 Anbefaling 5: Hvis det er et kommunalt sprogcenter, så placér tilsynet et andet sted end i den enhed, der har det daglige ansvar Ministeriets overordnede tilsyn Integrationsministeriet har som sektoransvarlig myndighed på uddannelsesområdet det overordnede tilsyn med udbydernes virksomhed og kommunernes forvaltning af det driftsmæssige ansvar. Integrationsministeriet er således forpligtet til at holde sig orienteret om udviklingen på området. Tilsynet varetages bl.a. ved: Analyse af udbydernes indberetning af data Tilsynsbesøg efter aftale Informationsmøder, konferencer, nyhedsbreve, efteruddannelse m.v. Evaluering af lovens gennemførelse Desuden fører ministeriet direkte tilsyn med de afsluttende prøver. For en nærmere beskrivelse af ministeriets overordnede tilsyn henvises til Integrationsministeriets Informationsbrev nr. 3/2008, som findes på Side 11 af 22

12 4. Indholdet i tilsynet Uanset om kommunen har indgået en aftale med en privat udbyder eller har valgt at etablere et kommunalt sprogcenter, påhviler der kommunen et tilsynsansvar med udbyderen. Den måde tilsynet med udbyderen tilrettelægges på, afhænger som tidligere nævnt af en lang række forhold og kan opdeles ud fra forskellige tilgange. I denne vejledning har vi valgt at opdele tilsynet i syv hovedelementer. Elementer i tilsynet 1. Uddannelsestilbudet Hvordan opfylder udbyder krav fra lovgiver og kommune til et bredt og fleksibelt uddannelsestilbud? 2. Fysiske rammer m.v. Hvordan er lokaler, udstyr og beliggenhed, herunder krav til sikkerhed og arbejdsmiljø? 3. Kursistforhold Hvordan er forholdene for kursisterne, fravær, gennemførelsesprocent og progression? 4. Organisation og administration Hvordan har udbyder organiseret sig i forhold til både den løbende drift og udvikling, herunder forhold for medarbejderne 5. Økonomisk effektvitet Hvordan er forholdet mellem opnåede resultater og ressourceforbrug? 6. Eksternt samarbejde Hvordan er samarbejdet med kommunen, øvrige kommuner og andre samarbejdspartnere og interessenter? 7. Værdier og holdninger Hvordan bidrager udbyder til at fremme de værdier og holdninger, som kommunen ønsker at arbejde efter både overordnet og specifikt på integrationsområdet? Side 12 af 22

13 Integrationsministeriet har traditionelt valgt at opdele tilsynet i et administrativt, et økonomisk og et pædagogisk tilsyn. Evalueringer af danskuddannelsesloven vist, at kommunerne overvejende har haft fokus på de to første former for tilsyn og i mindre grad på det pædagogiske. Ud fra denne måde at opdele tilsynet på bliver konklusionen derfor, at det især er det pædagogiske tilsyn, der skal styrkes. I denne vejledning har vi valgt en anden opdeling af tilsynet. Det er sket dels ud fra et ønske om ikke at isolere den pædagogiske del af tilsynet fra de øvrige forhold, der spiller en rolle for udbyderens indsats og resultater, dels for at få flere elementer med i tilsynet. Derfor valget med syv hovedelementer. Heri ligger ikke en nedprioritering af de pædagogiske dele af tilsynet, men at disse indgår i og ses i sammenhæng med de målsætninger, der i øvrigt er aftalt mellem udbyder og kommune. Det kan fx være omkring en styrkelse af den beskæftigelsesrettede indsats for særlige målgrupper, en integrationspolitisk målsætning om at styrke samspillet med andre uddannelsesinstitutioner, samarbejde mellem udbyder og kommune om integrationskontrakter for kursister omfattet af integrationsloven osv. I det følgende gives der eksempler på spørgsmål, som det kan være relevant at stille inden for de forskellige elementer. Listen er selvfølgelig ikke udtømmende men kan bruges som en tjekliste til inspiration. Den kan også bruges som inspiration ved et offentligt udbud. Det skal samtidig understreges, at mange af de spørgsmål, der stilles under de enkelte elementer, er nogle, der skaffes viden om første gang, der laves en aftale og typisk i forbindelse med, at opgaven har været i udbud. De skal derfor ikke læses som en liste over alt det, man skal tjekke hver gang. I det løbende tilsyn bør fokus være på de spørgsmål, der er centrale for den fortsatte udvikling af indsatsen. Uddannelsestilbuddet Bredde og omfang af tilbuddet Hvordan og i hvilket omfang opfylder udbyder kommunens forpligtelse til at give kommunens udlændinge et tilbud om én af tre danskuddannelser samt intro-dansk til udenlandsk arbejdskraft? Visitation Optag Hvordan er visitationen tilrettelagt? Hvilke medarbejdergrupper står for den? Hvor hurtigt indkaldes kursisterne efter henvisning? Anvendes der tolke? Hvilken vejledning bliver der givet? Hvordan håndterer udbyderen det forhold, at der er kursister med særlige indlæringsbehov? Hvordan indplaceres kursisterne på hold? Løbende optag, samlet start for nye, brancherelaterede hold, ens nationalitet osv? Tidsmæssig fleksibilitet Hvordan er udbyderens fordeling af tilbud på dag- og aftenundervisning? Hvordan sker overflytning til andet tilbud, hvis fx en dagkursist får arbejde på det hidtidige undervisningstidspunkt? Side 13 af 22

14 Kultur- og samfundsforhold Hvordan er undervisningen i kultur- og samfundsforhold tilrettelagt på de enkelte moduler? Sker det fx på særlige sproghomogene hold eventuelt med brug af tolke? Som særlige temauger? Eller indgår det som en integreret del af undervisningen på de almindelige hold og i givet fald hvordan? Metoder Test Hvilke metoder og tilrettelæggelsesformer anvendes i undervisningen? Har udbyder særlig ekspertise i anvendelsen af bestemte metoder eventuelt i forhold til forskellige målgrupper? Hvordan gennemføres modultest? Løbende når den enkelte kursist er klar? På særlige testdage fx hver måned? Og hvem står for gennemførelsen den enkelte lærer eller særlige testere? Afsluttende prøver Hvordan ser beståelsesprocenten ud? Hvad er karaktergennemsnittet for de enkelte prøver eventuelt i sammenligning med landstal eller sammenlignelige udbydere? Grupper med særlige behov Hvordan identificerer udbyderen kursister med særlige indlæringsbehov? Anvendes der særlige diagnosticeringsredskaber? Og hvilket samarbejde har udbyderen med voksenspecialundervisning med henblik på at give et kvalificeret og målrettet tilbud? Online-undervisning Tilbyder udbyder online-baseret undervisning og i givet fald hvordan og på hvilke uddannelser/moduler? Intro-dansk Tilbyder udbyder intro-dansk til udenlandsk arbejdskraft? Hvilke målgrupper og brancherelaterede tilbud har udbyderen særlig erfaring med eller ekspertise til? Hvor stor en del af den samlede aktivitet udgør intro-dansk? Samspil med udbyders eventuelle andre aktiviteter Har udbyder andre aktiviteter end de, der vedrører lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. - fx FVU-undervisning, beskæftigelsesrettede tilbud mv. Hvordan er samspillet mellem disse aktiviteter? Side 14 af 22

15 Fysiske rammer m.v. Lokaler og inventar Hvordan er lokalernes kvalitet og stand? Bidrager de til et attraktivt læringsmiljø? Er der den fornødne variation i størrelse af lokalerne? Hvordan er udnyttelsesgraden? Hvis der er tale om et lejemål, hvilke vilkår gælder i så fald? Hvordan er kvaliteten af borde, stole og andet inventar? Hvordan er de fysiske rammer for kursister og personale uden for undervisningstiden? Materiel og materialer Råder udbyderen over pædagogiske hjælpemidler, IT-udstyr mv. til at gøre undervisningen varieret og nutidssvarende? Hvordan er mulighederne for selvstændig studieaktivitet fx i studiecenter? Beliggenhed og tilgængelighed Hvordan er placeringen af lokaler i forhold til offentlige transportmidler? Er undervisningsstedet tilgængeligt for handicappede? Hvilken praksis har udbyderen med hensyn til placering af undervisning uden for hovedafdelingen fx på virksomheder eller i andre lokalområder i kommunen eller de kommuner, som aftalekommunen eventuelt har indgået samarbejdsaftale med? Sikkerhed og arbejdsmiljø Lever udbyderen op til krav til sikkerhedsorganisation og krav fra Arbejdstilsynet? Er der retningslinjer for, hvordan man håndterer trusler og vold på arbejdspladsen? Kursistforhold Kontakten til kursisterne Hvordan møder udbyderen kursisterne? Hvordan vil udbyderen gerne have, at kursisterne oplever uddannelsesstedet? Fremmødepolitik Er der formuleret en fremmødepolitik og i givet fald, hvordan arbejdes der med den i praksis? Hvad er fremmødeprocenten? Gennemførelse og progression Hvor stor er gennemførelsesprocenten? Er der viden om, hvad grundene er til frafald undervejs? Hvordan er progressionen indenfor de tre danskuddannelser i tid og i timer? Hvordan ser dette ud i forhold til landstal eller eventuelt andre sammenlignelige udbydere? Hvad er forklaringen på forskelle? Side 15 af 22

16 Kursistindflydelse Klager I hvilken grad har kursisterne indflydelse på uddannelsesstedet fx gennem et kursistråd eller på anden vis? Foretager udbyderen undersøgelse af kursisternes oplevelse og grad af tilfredshed med undervisningen? Hvordan håndterer udbyder eventuelle klager fra kursister? Og i hvilken grad bringes klager over udbyders indsats videre til henvisende myndighed og/eller tilsynsmyndigheden? Organisation og administration Ledelse Hvordan er ledelsesstrukturen? Hvem ansætter lederen bestyrelse eller andet? Hvordan er den interne organisation opbygget er ansvar og arbejdsdeling klar og gennemsigtig? Er der etableret et samarbejdsforum for ledelse og medarbejdere og hvordan fungerer det? Hvis udbyderen arbejder teamorganiseret, hvordan er dette teamarbejde så organiseret? Administrativ organisation Hvordan fungerer udbyderen administrativt? Er der enkle arbejdsgange? Bliver tingene klaret til tiden, fx indberetning af oplysninger til ministeriet, rapportering til kommunerne mv. Hvordan er udbyders rapportering til kommunerne til brug for hjemtagelse af resultattilskud? Lærerkompetencer Opfylder udbyderen de formelle krav i lovgivningen om, at lærerne skal opfylde særlige uddannelseskrav for at undervise? Hvad er ellers karakteristisk for den samlede kompetenceprofil i lærergruppen særlige styrker og eventuelle mangler? Medarbejderudvikling Gennemfører udbyderen medarbejderudviklingssamtaler og i givet fald på hvilken måde? Hvad karakteriserer udbyderens indsats for kompetenceudvikling af medarbejdere fx i form af aktiviteter, ressourceforbrug m.v. Generelle lovkrav til udbyder som uddannelsesinstitution Hvad viser de lovpligtige undervisningsmiljøundersøgelser? Og lever udbyder op til kravene i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne Netværk Er der noget særligt at hæfte sig ved omkring de netværk, som udbyderen indgår i af både mere formel og uformel art? Side 16 af 22

17 Udvikling På hvilken måde arbejder udbyderen med at udvikle organisationen og indsatsen i lyset af ændringer i kursistgruppen og ændrede forventninger fra omverdenen? Laves der fx årlige udviklingsplaner, handlingsplaner m.v.? Økonomisk effektivitet Økonomistyring Er der en sikker økonomistyring, herunder en ordentlig budgetopfølgning? Er der en klar adskillelse mellem udbyders aktiviteter efter danskuddannelsesloven og udbyders eventuelle andre aktiviteter? Effektivitet Hvor effektiv er udbyderen i forhold til ressourceforbrug og opnåede resultater? Hvordan er fx forholdet mellem modultaksternes størrelse og gennemsnitlig progression og prøveresultater? Hvordan ser graden af effektivitet ud i forhold til landstal og sammenlignelige udbydere? Hvad er forklaringen på eventuelle forskelle særlige lokale krav til serviceniveau, kursistsammensætningen m.v.? Eksternt samarbejde Med kommuner Hvordan er arbejdsgange opbygget mellem udbyder, aftalekommune og eventuelle samarbejdskommuner? I forhold til den enkelte kursist og i forhold til mere generelle forhold i samarbejdet? Hvordan oplever udbyder samarbejdet og eventuelle barrierer og overflødige arbejdsgange i kommunerne? Andre uddannelsesinstitutioner På hvilken måde indgår udbyder i et samarbejde med andre lokale uddannelsesinstitutioner? Er der tale om særlige brobygningsforløb, deciderede fælles indsatser m.v.? Virksomheder Hvordan er udbyders kontakt til og samarbejde med lokale virksomheder både private og offentlige? Er der den nødvendige forventningsafstemning mellem parterne om, hvad udbyderen kan tilbyde inden for den kommunalt finansierede ramme? Kursister i praktik Indgår udbyder i et samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner om praktik og i givet fald, hvordan fungerer det? Side 17 af 22

18 Værdier og holdninger Kommunens overordnede integrationspolitik m.v. Hvordan indgår og inddrages udbyder i kommunens integrationspolitik, herunder dens værdier og prioriteringer? Og hvordan omsættes værdier og holdninger i øvrigt i kommunens overordnede politikker i udbyders praksis? Det kan fx være et krav om åbenhed og gennemsigtighed for borgeren, et krav om ligeværdig behandling af alle, et krav om at indtænke et medborgerperspektiv i indsatsen osv.? Anbefaling 6: Formulér hvad der især skal være fokus på i tilsynet og hvad der er mindre vigtigt Side 18 af 22

19 5. Tilsynet i praksis Afsnittet skal beskrive forskellige måder at tilrettelægge tilsynet på, herunder hvordan de forskellig måde kan bidrage til: Et stabilt fundament Tilbagevendende cyklus (i forhold til politikere, ledelse og samarbejdskommuner) Løbende samarbejde for dialog Dokumentation Side 19 af 22

20 Bilag 1: Oversigt over anbefalinger til tilsynet 1. Formulér formålet med tilsynet, så det ikke bliver tilsyn for tilsynets egen skyld 2. Sørg for en klar ledelsesmæssig og organisatorisk forankring af tilsynet 3. Vær grundig med indgåelse af aftale eller kontrakt mellem kommune og udbyder så spares der mange kræfter bagefter 4. Tag stilling til, om kommunen også vil påtage sig tilsynsansvar for udbyders undervisning i andre kommuner 5. Hvis det er et kommunalt sprogcenter, så placér tilsynet et andet sted end i den enhed, der har det daglige ansvar 6. Formulér hvad der især skal være fokus på i tilsynet og hvad der er mindre vigtigt 7. Xxxx 8. Xxxx 9. Xxxx Side 20 af 22

21 Bilag 2: Lovkravet til kommunens tilsynsforpligtelse Den grundlæggende tilsynsforpligtelse Det fremgår af danskuddannelseslovens 11, stk. 2, at den kommunalbestyrelse, der har indgået driftsaftale med én af de udbydere, der er nævnt i lovens 10, stk. 2-4, fører tilsyn med udbyderens virksomhed. Det fremgår ligeledes af samme paragraf, at den kommunalbestyrelse, der udbyder danskuddannelse på et kommunalt sprogcenter eller en anden kommunal uddannelsesinstitution, også fører tilsyn med udbyderens virksomhed. Tilsynsforpligtelsen omfatter både de ordinære danskuddannelser efter 2 og den arbejdsmarkedsrettede undervisning efter 16 b. En kommunalbestyrelse kan træffe aftale med en anden kommunalbestyrelse eller et kommunalt fællesskab om at overdrage opgaven. Den kommunalbestyrelse eller kommunale fællesskab, der efter aftale har fået overdraget opgaven, har dermed tilsynsforpligtelsen på vegne af den overdragende kommune. Hjemmel til Integrationsministeren om at fastsætte nærmere regler Efter 11, stk. 3, jf. lov nr af 17. december 2009, har integrationsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indholdet og udøvelsen af tilsynet. Baggrunden for bemyndigelsen til ministeren fremgår af bemærkningerne ved lovforslagets fremsættelse. Evalueringer af danskuddannelsesloven har vist, at der blandt kommunerne er en vis usikkerhed om kravene til tilsynet med sprogskolerne, og at kommunerne først og fremmest har fokus på den økonomiske udvikling. Desuden bemærkes det, at det pædagogiske tilsyn med kvaliteten af undervisningen synes at være relativt begrænset. Derfor ønskes det præciseret, at det kommunale tilsynsansvar fortsat omfatter et administrativt, økonomisk og pædagogisk tilsyn, og der påtænkes bl.a. fastsat nærmere regler herom og om, at kommunalbestyrelsen hvert tredje år skal udarbejde en rapport til Integrationsministeriet om udviklingen på området, og om hvordan tilsynet har været ført. Krav til indberetning af data til Integrationsministeriet Af uddannelsesbekendtgørelsen, jf. BEK af 6/2-2008, er den driftsansvarlige kommunes ansvar for indberetning af oplysninger til Integrationsministeriet præciseret. For det første skal ministeriet underrettes om, hvilke udbydere, der er indgået aftale med umiddelbart efter aftalens indgåelse samt om eventuelle kommunale udbydere, jf. 13, stk. 3. For det andet har den driftsansvarlige kommune efter 14, stk. 4 ansvaret for, at udbyder opfylder ministeriets krav til indberetning efter udannelsesbekendtgørelsens 14, stk. 2, som lyder: Side 21 af 22

22 Stk. 2. Udbyders videregivelse af oplysninger om kursisters og selvstuderendes personnumre samt udbyders indberetning af statistiske oplysninger om deres virksomhed til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i henhold til 18, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. foretages af udbyder i elektronisk form i overensstemmelse med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations krav om format, indhold og terminer for indberetningerne. Den eller de driftsansvarlige myndigheder, jf. stk. 4, underrettes om indberetningerne til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Side 22 af 22