Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 295 Offentligt
|
|
- Kjeld Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 295 Offentligt Aalborg, PK/bha_UVM_09_2013 Undervisningsminister Christine Antorini Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K Vedr.: Folkeskolereformen, aftaletekst som grundlag for lovbekendtgørelse i høring, implementering af ny tid til understøttende undervisning med mulighed for, at pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer kan varetage den understøttende undervisning 1 Kære Christine Antorini Understøttende undervisning som problem Med folkeskolereformen et fagligt løft af folkeskolen beskrives en meget væsentlig del af dette løft i dit indlæg om reformen på ministeriets hjemmeside under overskriften Flere og bedre timer i Den åbne skole. Herunder fremhæves et helt nyt begreb understøttende undervisning, der i vid udstrækning tænkes gennemført af pædagoger. Til denne tankegang knytter der sig en række problemer, som vi i denne skrivelse gerne vil påpege og anvise løsninger på. Undervisning i fag kræver fagdidaktisk viden også ved konkret undervisningsform Af den i overskriften nævnte aftaletekst fremgår det, at al aktivitet i løbet af skoledagen er undervisning, og at lærerne har ansvaret for al undervisning. Det fremgår også, at man ønsker en kobling af teori og praksis. Det nævnes eksplicit, at den længere, mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning. Dette giver kommunerne lokal frihed til at sikre, at en række opgaver, som understøtter den fagopdelte undervisning, kan tilrettelægges på nye og bedre måder. Det gælder både inden for de enkelte fag og på tværs af fagene. Der tales om praktiske anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod den omgivende verden. Endelig fremhæves det, at der skal skabes nye og bedre muligheder for at inddrage pædagoger og øvrigt personale til at støtte og supplere lærerne med andre relevante kvalifikationer i skoledagen, jf. afsnit Det bemærkes, at der ikke er tale om et høringssvar, hvorfor den nyligt fremlagte lovtekst ikke danner grundlag for skrivelsen. Det gør aftaleteksten fra juni. Det skulle ikke være et problem, da lovteksten jo nødvendigvis må følge forligsteksten. (Derfor regner vi også med at tildelingen af undervisningskompetence til pædagogerne, nævnt i teksten til ny pædagoguddannelse vil blive fjernet, ligesom det tilsvarende er sket med ministerens udkast til lovtekst for folkeskolereformen!) Side 1 af 5
2 Går man til pkt Lærere, pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer, konstateres det, at lærerne i alle forhold har det overordnede ansvar for al undervisning, der jf. ovennævnte citat omfatter alle aktiviteter i løbet af skoledagen. I forhold til pkt. 2.12, afsnit 1, skal lærerne sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet, desuagtet at andre medarbejdergrupper som f.eks. pædagoger i forhold til afsnit 1 vil kunne varetage understøttende undervisning alene med eleverne. Der vil i sidste tilfælde være tale om opgaver, som ikke i samme omfang kræver lærernes professionskompetence. Pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer tillægges ikke undervisningskompetence under udførelsen af disse opgaver. Går man videre til hovedafsnit 3 kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere, er det bemærkelsesværdigt, at der er et selvstændigt afsnit om mål om fuld kompetencedækning af efteruddannelse, der kun omtaler udvikling af lærerkompetence, og efterfølgende et afsnit 3.2, der alene omhandler udvikling af lederkompetence. På trods af den meget ansvarsfulde rolle, pædagogerne kan komme til at skulle spille i selvstændig gennemførelse af understøttende undervisning, nævnes pædagogernes kompetenceudvikling i den sammenhæng overhovedet ikke i hovedafsnit 3. Det virker derfor påfaldende og ikke betryggende at man på den ene side tillægger pædagogerne muligheden for selvstændig understøttende undervisning, oven i købet med en mulig mindskelse af det samlede faglærergennemførte undervisningstimetal, uden at afsætte massive midler til en opkvalificering af pædagogernes undervisningskompetence. Der er ingen pædagoger på nuværende tidspunkt har en uddannelsesbaggrund, der tilnærmelsesvis ligner lærernes, hvad angår fagdidaktik og almen didaktik. Det nævnte virker så meget desto mere usikkert, eftersom teksten i øvrigt understreger, at lærerne har ansvaret for al undervisning, og de dermed har ansvaret for den samlede skoledag. Er der i virkeligheden tale om en spareøvelse? Ovenstående problematik forstærkes af Undervisningsministeriets i forsommeren udsendte orientering om, at man for 1 lærertime lønningsmæssigt kunne få 1½ pædagogtime. Sættes disse tal i relation til den meget forslagsvise forligstekst omkring anvendelsen af pædagoger i undervisningssammenhænge, kan man godt frygte en uheldig udvikling, der ikke lever op til forligstekstens ønske om, at hele reformen skal sikre et fagligt løft af folkeskolen. Set i lyset af kravet om, at alle lærere senest i 2020 skal have linjefagsuddannelse i det, de underviser i, virker det demotiverende for lærernes professionsudøvelse, at pædagoger skal kunne varetage dele af undervisningen. Man kan ikke spalte et fag Alt det ovennævnte er i øvrigt beskrevet og dermed planlagt implementeret på trods af den viden, der eksisterer om konkret og praksisrelateret faglig undervisnings dynamiske forbundethed med et fagets øvrige undervisningselementer, herunder den abstrakte og dermed oftest boglige mere teoretisk prægede undervisning. Faglæreren bør ikke kun have ansvaret men også arbejdet SOPHIA skal derfor tillade sig at foreslå, at man ved udformningen af lovteksten bruger mest muligt af den tekst, der eksisterer i gældende lov til blot at indskærpe, at de linjefagsuddannede faglærere sikrer, at deres undervisning ikke kun er teoretisk og boglig, men også funkti- Side 2 af 5
3 onel og konkret, praksisrelateret og dermed i videst muligt omfang inddrager den virkelige verdens faglige problematikker, fag for fag og tværfagligt. Derved sikrer man sig, at det er de linjefagsuddannede lærere, der forestår den samlede undervisning inde i faget og inden for den timeramme, som de enkelte fag er tildelt pr. år. Dermed falder begrebet understøttende undervisning bort, idet det er unødvendigt. Dette vil i øvrigt også tidsmæssigt være en fordel, idet faglærerne så får det samlede tildelte timetal til deres fag fuldt ud til rådighed. Herefter vil de overskydende timer i forligsteksten kunne bruges til bl.a. lektiecafe og motion/bevægelsesaktiviteter uden at den forlængede skoledag bliver presset unødigt, som den vil blive det, hvis man opretholder understøttende undervisning, som det nu er planlagt. (SOPHIA fremsender i øvrigt snarest skrivelse om lektiecafeer og de dertil koblede problematikker.) Inddragelse af de faglige foreninger i udviklingen For at sikre, at SOPHIAs forslag om den faglige undervisnings tredeling i konkrete, funktionelle og abstrakte forløb bliver til virkelighed, foreslår vi, at Ministeriet inddrager de faglige foreninger i et analysearbejde desangående. Forslaget fremgår af følgende uddrag af SOPHIAs debathæfte Alle børns folkeskole alternative elementer til folkeskolereformen, Kapitel 3: Den fagfaglige (boglige) undervisning skal også være konkret og aktivitets-præget Der formuleres en tilføjelse til L998(folkeskoleloven) af , 1, stk.1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der inkluderer konkrete og praksis-relaterede elementer og aktiviteter.. Men man kan også og nok bedre i stedet blot indskærpe mulighederne for praksisrelateret, aktivitetspræget konkret undervisning gennem reference til 5,stk.1, og 18,stk.1 (undervisningen skal svare til den enkelte elevs behov) og stk.2 (om udfordringer for alle elever). I årtier har det været fremført, at folkeskolen er for boglig. Der er da heller ingen tvivl om, at en undervisning, der også er konkret og aktivitetspræget, vil svare til en del elevers behov og udfordre dem relevant. Der er ingen tvivl om, at en sådan undervisning, for de fleste elever, vil være en god platform, for en efterfølgende mere ordinær faglig teoretisk, boglig undervisning. For de sprogligt og læseteknisk svageste elever vil det givetvis løfte deres faglige udbytte af den samlede undervisning. Der er således helt klart positive elementer i aktivitetsbegrebet. De sprogligt og bogligt svage elever vil profitere af en aktivitetspræget undervisning, da denne kan give dem den konkrete begrebstilegnelse, der vil lette tilegnelsen af de abstrakte begreber, der ligger i den bogligt funderede undervisning. De meget vidende elever vil også kunne profitere heraf, da de får udvidet indholdet af deres tilegnede abstrakte sprogbaserede begreber. Det er dog uhyre vigtigt ved anvendelsen af konkrete og aktivitetsprægede metoder, at man ikke adskiller denne undervisning fra den teoretiske undervisning der skal være en kontinuerlig sammenhæng. Dette kan kun sikres, hvis det er den samme lærer, der inde i sit fag etablerer denne sammenhæng. Alt andet vil være kunstigt og kræve omfattende koordinerende planlægning. Det vil i øvrigt også være ude af trit med den udvikling, der allerede er i gang i folkeskolen, hvor en både faglig og tværfaglig undervisning ofte inkluderer konkrete og praktiske forløb eller aktiviteter. Det skal i øvrigt fremhæves, at selvstændige og fra den faglige undervisning adskilte aktivitetstimer er meget forberedelseskrævende, specielt hvis timerne skal gennemføres med pædagoger, der ikke umiddelbart kan transformere den linjefagsuddannede lærers undervisning til en aktivitet eller praktisk forløb. Side 3 af 5
4 Med ovenstående forslag til ændring af formålsparagraffen eller påpegning af mulighederne i de fremhævede er skulle den ønskværdige sammenhæng i fagenes teoretiske og konkrete praksisnære indhold kunne sikres også i tværfaglige forløb. For god ordens skyld bør det bemærkes, at en gennemgribende indførelse af ovennævnte kombinerede undervisningsform vil forstærke et allerede eksisterende behov for en analyse af alle fagenes stof - vurderet for indhold af konkrete begreber og tilsvarende muligheder for konkret billed- og/eller sproglig kommunikation/formidling. Det kræver medvirken af pædagogisk, psykologisk og både faglig og almen didaktisk kyndige. Det behøver dog ikke at forsinke den udviklingsproces, der er i gang på skolerne. Arbejdet kan foregå over tid i forbindelse med den nødvendige løbende efteruddannelse af lærerne. (Se undervisningskonsulenter og fagfaglige foreninger og efteruddannelse) Faglige vejledere/undervisningskonsulenter i stedet for læringskonsulenter (3.1.5) Der bør på skolerne blandt lærerne være uddannet faglige vejledere i alle fag. Vejlederne skal alene og sammen med uddannede undervisningskonsulenter fra de faglige foreninger kunne vejlede, og konsulenterne efteruddanne lærerne, bl.a. i ovennævnte aktivitetsprægede, konkrete ikke-boglige undervisning. Der vil være en markant styrkelse af skolernes samlede faglige niveau med etableringen af en komplet vejleder- og konsulentfunktion. Specielt i lyset af, at Børne- og Undervisningsministeriet ikke længere har egentlige pædagogiske og specialpædagogiske afdelinger De fagfaglige foreninger inddrages Fagenes foreninger skal inviteres til at forestå analyse og beskrivelse af alle folkeskolens fags muligheder for konkret og funktionel begrebsdannelse i praksisrelaterede og aktivitetsprægede supplerende forløb til den såkaldt boglige teoretiske undervisning. Herudover skal foreningerne også forestå gennemførelsen af efteruddannelse af lærerne heri. Analysearbejdet skal foregå sammen med elever og relevante fagfolk. Foreninger får mulighed for over en f.eks. 3årig periode at ansætte undervisningskonsulenter som nævnt i 3,1,3 med en bevilling på finansloven på ca. 4 millioner kr. pr. forening pr. år i 3 år. De faglige foreninger, Dansklærerforeningen, Idrætslærerforeningen, Matematiklærerforeningen etc. anmodes om at huse disse teams og lede dem. Der skal ske opslag af stillinger. Foreningerne gives bevilling fra Børne- og Undervisningsministeriet til aflønning og til foreningens samarbejde med disse fagpersoner i et permanent fagudvalg, der skal udvikle det enkelte fag som ovenfor beskrevet. Herudover skal der løbende gennemføres en stofrevision, og indhold, omfang og metodiske muligheder skal beskrives. Der skal også sikres en løbende inddragelse af vigtige samfundsudviklinger. Man må anse de fagfaglige foreninger for at være det sted, hvor der er samlet eller nemt kan samles undervisere med en kombination af relevant teoretisk viden og erfaringsbegrundet indsigt Læringskonsulenter Der bør ikke oprettes et korps af læringskonsulenter. (se 3.1.3) Ved at ansætte læringskonsulenter fremmes en tænkning, hvor man fokuserer ensidigt på et resultat af lærernes undervisning og ikke på den samlede fag- og almendidaktiske proces. Det reducerer læreren til en metodeforvalter. Dermed svækkes lærerens ansvar for det samlede arbejde med undervisning og læring. Til Side 4 af 5
5 gengæld bliver det lettere for eksterne aktører at markedsføre konceptpædagogiske læringssystemer, der uomgængeligt fører til en indsnævring af lærerens samlede pædagogiske indsats. De faglige foreningers ansvar og muligheder Af ovenstående citater fremgår det tydeligt, at SOPHIA mener, at de faglige foreninger er de bedst rustede grupper af faglærere til at lave en sådan analyse af fagene, at en beskrivelse af den enkelte faglærers muligheder kan implementere både konkrete, funktionelle og abstrakte forløb i undervisningen. Opgaverne er dog så omfattende og fagligt komplicerede, at vi vurderer, at de faglige foreninger skal have mulighed for at aflønne udvalgte lærere for arbejdet, ligesom de skal have mulighed for at aflønne lærere med cand.pæd.psych.-uddannelsen eller tilsvarende for at bidrage med pædagogisk-psykologisk viden om sammenhængen mellem børns oplevelser af det enkelte fags indhold i den konkrete form, hvori faget optræder i virkelighedens verden. Konkret, funktionel og abstrakt læring er dynamisk forbundet Der er rigeligt materiale i både forsknings- og teorilitteraturen at tage af, udviklet over årtier helt tilbage til starten af det 20. århundrede. Et mikroskopisk udpluk kan for eksempel starte med J. Dewey, der tidligt i forrige århundrede introducerede sammenhængen mellem teori og virkelighed. I 1972 (på dansk)) udkom Bruners Uddannelsens betydning, hvori Bruner fremhæver betydningen af, at børns begrebsdannelse er både konkret, funktionel og abstrakt. Efterfølgende har J. Schaefer i Skolen som forskningsmiljø beskrevet betydningen af konkret undervisning, i 90 erne i Danmark følger Mogens Hansen med Håndværket skole og senest i år, hvor hjerneforsker og læge Kjeld Fredens omtaler helt ny amerikansk forskning, der eksempelvis viser, at kroppen og den konkrete perception skal med i undervisningsforløbene for at sikre den bedst mulige tilegnelse også af teoretisk stof. Forligstekstens begreb understøttende undervisning vil ikke give et fagligt løft Vi skal derfor tillade os at foreslå Ministeren at udsætte beskrivelsen af begrebet understøttende undervisning og i stedet anmode de faglige foreninger om at påtage sig et analysearbejde som det ovenfor beskrevne. Det er vores opfattelse, at hvis man ønsker et fagligt løft af folkeskolen, så er det ikke gennem understøttende undervisning gennemført som foreslået i forligsteksten og varetaget af andre end lærere med linjefagsuddannelse. Uddybende drøftelser er nødvendige Det er klart, at SOPHIA både over for Ministeren og over for de faglige foreninger meget gerne deltager i et møde for at uddybe de beskrevne tanker og præcisere de nævnte referencer m.v. Venlig hilsen Per Kjeldsen, cand.pæd.psych Leder c.c. FT s Undervisningsudvalg, De faglige foreninger, Danmarks Lærerforening, BUPL, Skolelederne, Skole og Forældre, Forligspartiernes undervisningsordførere og tilsvarende LA og Enhedslisten Side 5 af 5
Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)
Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereFolkeskolereformen. Søren Kristensen (S) Formand for Børne- og Ungeudvalget Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk
Folkeskolereformen -hvor er vi nu (i egen bestyrelse), og hvilke politiske beslutninger (BUU og bestyrelse) skal træffes inden næste skoleårs planlægning starter? Søren Kristensen (S) Formand for Børne-
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereTil Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K
Til Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K 25.1.2015 Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og
Læs mereAftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.
Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og
Læs mereFolkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereBørne- og Ungepolitikken
Børne- og Ungepolitikken Fokus på indhold Organisering af skoledagen Sikre at alle børn og unge har mulighed for at deltage i et meningsfuldt fællesskab, så tæt på deres nærmiljø som muligt. Sikre at inkluderende
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereBUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vejledning og inspirationsmateriale om holddannelse BUU behandlede på sit møde den 5. februar
Læs mereFOLKESKOLEREFORM - SAMLET ØKONOMISK OVERSIGT
SIDE 1/5 FOLKESKOLEREFORM - SAMLET ØKONOMISK OVERSIGT SAGSFREMSTILLING: Regeringen og et flertal af folketingets partier har indgået forlig om reform af folkeskolen. Børne- og Undervisningsudvalget blev
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereMatematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereFyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014
Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereLæsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereUddannelsesudvalget. Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl. 15.30 i F6
Uddannelsesudvalget Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl. 15.30 i F6 MØDEDELTAGERE Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Emilie Tang (V) Jørgen Bech (V) Kasper Andersen (O) Kim Rockhill (A) Pelle
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 5: Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse for alle elever i folkeskolen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mereAnsøgning A. P. Møller Fonden.
Punkt 8. Ansøgning A. P. Møller Fonden. 2014-20298. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgtes orientering og bekræftelse ansøgning til A. P. Møller Fonden. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen
Læs mere2009/1 BRB 33 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Beretning afgivet af Uddannelsesudvalget den 1. juli 2010. Beretning. over
2009/1 BRB 33 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Beretning afgivet af Uddannelsesudvalget den 1. juli 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 6: Trivsel, medinddragelse og nye samarbejdsformer A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som skal være med til
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereFolkeskolereform i København
Folkeskolereform i København Møde med skolebestyrelser d. 26. august 2013 Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen Trin 1 (fra skoleåret 2014/2015): Lektiehjælp og faglig fordybelse i ydertimerne frivillig
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereIndsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019
Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Halsnæs Kommune har med den brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau formuleret en ambition om løfte det faglige niveau. Børn, Unge og
Læs merePraksis for brug af undervisere, der ikke opfylder folkeskolelovens kvalifikationskrav, fremgik ikke af loven
2015-54 Praksis for brug af undervisere, der ikke opfylder folkeskolelovens kvalifikationskrav, fremgik ikke af loven Et forældrepar klagede til ombudsmanden over, at deres søn blev undervist i en folkeskole
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling
Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereEvaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
Læs mereBekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271
Læs mereOrientering om PPR-betjening af frie skoler for skoleåret 2015/16
Til PPR Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Orientering om PPR-betjening af frie skoler
Læs mereDet Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereUndervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Læs mereProfessionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereEr fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?
Henrik Mortensen August 2006 Temadag 2006 Aalborghallen 8. august 2006 Indledende oplæg Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Velkommen tilbage fra sommerferie velkommen tilbage til et nyt skoleår
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereb) at formuleringen kunst- og kulturskoler for at undgå fejltolkninger udgår af lovteksten
København, 17. september 2013 Til Undervisningsministeriet Høringssvar - folkeskolereform Høringssvar fra Danske Musik- og kulturskoleledere, DMKL: Lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereArbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.
Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs mereLæreruddannelsen i kritisk belysning
www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 SkoleNyt oktober 2014 Indledning Så kom vi i gang med det nye skoleår. I skrivende stund har vi været igennem syv uger. Børn og voksne har mærket på deres
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereArbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram
Arbejdsgruppe nr. 7 Tema: Styrket efteruddannelse af skolens medarbejdere Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte
Læs mere2. behandling kompetenceudvikling som følge af skolereformen.
Punkt 4. 2. behandling kompetenceudvikling som følge af skolereformen. 2013-38013. Skoleforvaltningen indstiller, Skoleudvalget godkender dansk og memik prioriteres særligt i kompetencedækningen, da de
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Sags nr.: 17/03560 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Undervisningsudvalget
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Forord En praktikskoles uddannelsesplan skal godkendes på baggrund af kvalitetskrav. I bekendtgørelse om
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereForenkling af Fælles Mål
Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mereSvendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )
PARTNERSKABSAFTALE Indgået mellem Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby (følgende benævnt DIF ) og Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg (følgende benævnt Kommunen
Læs mereKommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud
Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud Formål med kommissorium Formålet er, med udgangspunkt i barnets eller den unges behov at skabe grundlaget
Læs mereUddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 447 Offentligt
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 447 Offentligt Undervisningsministeriet Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K 26. September 2007 Sendt pr. e-mail til
Læs merePSF foreslår derfor med følgende begrundelser at kvoten udvides:
Oktober 2015 Produktionsskolernes forslag i forbindelse med finanslovsforhandlinger 2016: Der skal gives bedre mulighed for at unge der deltager i et målrettet forløb på produktionsskolen kan gå på produktionsskolen
Læs meregiver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning
giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning Professionelt overblik og fagligt overskud i arbejdet Formel og reel kompetence som praktiklærer
Læs mereComputerstøttet undervisning på 3. årgang.
Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet
Læs mereKære kommunalbestyrelse 07-11-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 07-11-2014 Jeg
Læs mereLÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK
TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereBILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Læs mereVurdering af det pædagogiske personales kompetencer
Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med
Læs mereLæringscentre i Faxe kommune
Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.
Læs mereRevisorelevuddannelsen er den naturlige vej til at læse videre på en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD), hvilket langt den overvejende del af
Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K 2. april 2014 Pr. e-mail: uvaefu2@uvm.dk Høringssvar fra FSR danske revisorer vedr. Høring
Læs mereInformationsbrev nr. 1/13
Udsendt 12. oktober 2013 Informationsbrevet nu elektronisk! vil gerne takke alle de medlemmer, der tog sig tid til at svare på medlemsundersøgelsen om Informationsbrevet skulle være trykt eller elektronisk.
Læs mereKonsekvenser af besparelser på fjernundervisning på Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC)
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 74 Offentligt 10. december 2015 Fakta om Fjernundervisning på KVUC i 2015 Hf (hf-flex) AVU (avu-flex) I alt Lærere tilknyttet fjernundervisning
Læs mereLæreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen
Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereMasterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
Læs mereEvaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Indførelse af fællesfaglig naturfagsprøve)
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 273 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Læs mereUdkast. Udbudsmateriale for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen
Udkast Udbudsmateriale for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen Dette dokument udgør grundlaget for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen. Dokumentet beskriver følgende:
Læs mereStatus på folkeskolereformen i Odense
Børn- og Ungeforvaltningen Status på folkeskolereformen i Odense Indledning I regi af reformprogrammet udarbejdes der hvert halve år en status på arbejdet med folkeskolereformen i Odense. Denne status
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereUddannelsesplan pa de enkelte praktikskoler:
Uddannelsesplan pa de enkelte praktikskoler: Sofiendalskolen Grundoplysninger: Navn Adresse Telefon og mail Webadresse Sofiendalskolen Lange Müllers Vej 18, 9200 Aalborg SV 99824646 Sofiendalskolen@aalborg.dk
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereSpørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning
Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet
Læs merePræsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune
Velkommen Præsentation Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Lærer 10 år Skolebestyrelsesmedlem 5 år. Ungdomsskoleleder Erhvervsleder Chef og underviser i læring.dk Teamsamarbejde som professionel
Læs mere