Kursusoplæg 2014 for SPARK- START, SPARK 1 & SPARK 2

Transkript

1 Kursusoplæg 2014 for SPARK- START, SPARK 1 & SPARK 2 1

2 Redaktion Andreas Wenning Carsten Rune Jensen Anders Rasmussen Magnus Rievers Layout Magnus Rievers Rasmus Damkjær-Ohlsen Billeder Forside: Mathias Thomsen (Camp X) Line Maj Hedegaard Kontakt U16-23, DDS Uddannelse dds uddannelse Formænd: Anders Rasmussen foto: Jens Thybo Magnus Ruscher Rievers Version Udgivet 17/

3 sfortegnelse Indledning 4 Kursusoverblik 5 Sammenhængen mellem kurser 6 Intro - spejderideen 7 Klanens døgn 7 SPARK START 8 SPARK 1 12 SPARK 2 17 Ansøgning 26 Hvorfor ansøgning 26 Hvordan foregår proceduren 27 Det formelle 27 et 27 Praktisk kalender 28 Kontaktinfo 28 Planlægning 22 Teamet 22 Ansøgningen 23 Når kurset er i hus 23 Klaner 24 Vejleder 24 Udvalgskontakt 24 Praktisk info 25 Varighed 25 Kursussted 25 Økonomi 25 PR 25 Materiel 25 Deltagerbrev 25 Forsikring 26 Beredskab 26 Aflysning 26 Uddannelses og Kursusleder-weekend 26 3

4 Indledning Kursusoplæg 2014 er et kursusoplæg for seniorkurserne SPARK-Start, SPARK 1 og SPARK 2. Det nye kursus SPARK-Start er nu også med i oplægget. For SPARK 1 og 2 ligger det indholdsmæssige i kursusoplægget meget tæt op af de sidste års kursusoplæg med minimale justeringer. Kursusoplægget er lavet i samarbejde mellem U10-16 (Uddannelse for de årige) og U16-23 (Senioruddannelse) for at sikre en rød tråd for de centrale ungdomskurser i DDS. Det er DDS Uddannelses vision at skabe og udvikle Senioruddannelsen i et tæt samarbejde med alle SPARK-teams. Vores fokus er at: Danne bro til PLan-kurserne, andre seniortilbud og 18+ kurserne, så der opleves et naturligt lederudviklingsforløb Inspirere flere seniorer til at deltage i senioruddannelse Gøre det attraktivt at lave seniorkurser Dette kursusoplæg udsendes af det udvalg i DDS Uddannelse, som for nuværende kendes som U Det skyldes, at driften for SPARK i år ligger under fællesparaplyen med PLan og PUF kurserne. U10-16 er altså ansvarlig for alle kursustyperne og vil håndtere alt fra ansøgning til annoncer og økonomi og materialebestilling. Er du i tvivl om noget, er du meget velkommen til at ringe eller skrive. Vores fælles mailadresse er: u16-23@list.dds.dk. På vegne af udvalget og DDS Uddannelse Anders Rasmussen og Magnus Rievers Formænd for U10-16 Husk også, at et af de vigtigste formål med at lave kursus er at give kursisterne en oplevelse, der giver dem lyst til at fortsætte som spejdere og tage på kursus igen. Vi byder alle, der har lyst til at lave seniorkurser centralt i DDS, velkommen. For at fastholde de unge i korpset i overgangen fra trop til senior er det afgørende, at der tilbydes attraktive rammer for at være spejder. SPARK-kurserne er et af korpsets vigtigste udviklingstilbud til målgruppen, som på sigt skal sikre den fortsatte udvikling af korpset. Uanset om det er første gang du skal lave SPARK-kursus, eller om du er garvet kursusteam, bør du læse dette oplæg igennem. Kursusoplægget skal hjælpe dig til at vælge kursustype ud fra det, der matcher dine ideer og forventninger. Det skal også gerne hjælpe dig til at få svar på en række spørgsmål, give praktisk information om at lave kursus samt informere om vores krav til kurserne. Samtidig skal det også hjælpe dig og dit team på vej mod en ansøgning om at lave SPARK i Billede: foto: Line Maj Hedegaard 4

5 Kursusoverblik SPARK-kurserne er kurser for seniorer og er en del af en rød tråd for ungdomskurserne, der startende fra det sidste i rækken af tropskurser (PLan 3) består af følgende: SPARK-START PLan 3 SPARK 1 SPARK 2 SPARK er en forkortelse af Senior-Personlig-Ansvarlig-Reflektion-Klanliv. 5

6 Sammenhængen mellem kurser SPARK-START Førsteårs seniorer år 1 kursus udbydes i efterårsferien 2014 Efter kurset har kursisten opnået: at finde en personlig plan for hans/hendes seniortid. en eller flere af følgende: - kendskab til redskaber og værktøjer, der sætter ham/hende i stand til at definere og lave en egen klan med en god klankultur, herunder arbejde med gruppedynamik. - at få kendskab til og mod på at udforske mulighederne indenfor seniorarbejdet i og uden for gruppen. - at få værktøjer og selvtillid til at få hans/hendes stemme hørt i og udenfor en klan. SPARK 2 Alle seniorer (intet krav om at have deltaget på SPARK-Start eller SPARK 1) år 1 kursus udbydes i efterårsferien 2014 Efter kurset har kursisten opnået: at blive bevidst om forudsætningerne for god klantrivsel. at kunne reflektere over og blive udfordret på egne og andres værdier. at behandle spejderværdierne og fundet ud af, hvorfor han/hun selv er spejder. SPARK 1 Første-/andenårs seniorer år 1 kursus udbydes i efterårsferien 2014 Efter kurset har kursisten opnået: forståelse for det at være senior. kendskab til redskaber, der gør ham/hende i stand til at tage ansvar for og være medbestemmende i klanarbejdet herunder de grundlæggende værdier for godt spejderarbejde. forståelse for hvilke muligheder man har som senior i DDS. foto: Mathias Thomsen 6

7 Intro - sammenhængen mellem kursus og spejderideen Spejderideen Alt spejderarbejde bygger på Spejderideen, og derfor er det også naturligt, at vi tager afsæt i Spejderideen, når vi laver kurser. Spejderideen er en sammenskrivning af følende tre punkter: Spejderprincipperne (Spejderen selv, Omverdenen og Det åndelige) Spejderloven og -løftet Spejdermetoden Dette oplæg beskæftiger sig primært med spejdermetoderne. Det betyder imidlertid ikke, at I kun skal forholde jer til den del af Spejderideen. Spejderloven og spejderprincipperne skal også være en del af planlægningen, og noget I som team bør forholde jer til, ligesom det bør være noget kursisterne får lov at snuse til på kurset. Hvordan det rent praktisk sker, er op til jer. Oplægget for SPARK tager afsæt i de 8 elementer i Spejdermetoden: Patruljeliv Friluftsliv Learning by doing Samfundsliv Værdier (At arbejde med værdier) Aktiviteter og færdigheder Medbestemmelse og ansvarlighed Oplevelser Baseret på Spejderideen har DDS formuleret de Blå Værdier (KAFSU), der er et værktøj til på en enkel måde at formidle, hvad der er godt ved at være spejder. KAFSU bør generelt være en del af jeres overvejelser, når I planlægger kurset, og I skal også overveje hvilken værdiformidling, der ligger i de enkelte aktiviteter, I laver under kurset. Jeres ansøgning skal tage udgangspunkt i SKAL og KAN elementerne på de kommende sider. I bør forholde jer til SKAL-elementerne men hvis I kan redegøre for andet, er vi lydhøre overfor at I tager et KAN-element med i stedet. De blå værdier - KAFSU Kammeratskab Ansvar Friluftsliv Sjovt Udfordrende Klanens døgn Det er en hel essentiel del i et ledelseskursus, at kunne stå på egne ben og træffe egne beslutninger, så derfor skal alle SPARK-kurser have indlagt Klanens døgn, hvor spejderne er alene uden teamet er i nærheden. Om kursisterne er uden for lejren, eller om teamet forsvinder er op til det enkelte team. Klanens døgn kan være en hejk, en bustur, et døgn alene på centret, en adventure-oplevelse etc., det er helt op til jer, at få det til at passe ind i rammerne for jeres kursus. Kravet er at kursisterne får et døgn uden teamet med mental og/eller fysisk udfordring der matcher deres niveau - og hvor de får lejlighed til at prøve kræfter med at tage ansvar, ledelse og får styrket deres fællesskab. 7

8 SPARK-START Medbestemmelse og ansvarlighed, Klanliv (Patruljeliv), Værdier, Learning by doing På SPARK Start er kursisterne typisk 16 eller 17 år. Mange er netop rykket op fra troppen og skal til at finde egne ben at stå på som senior. gruppen for SPARK Start er særligt seniorer: der skal til at starte en ny klan er rykket op i en klan med et stort aldersspring op til de øvrige ikke umiddelbart har en klan at starte i Fælles for dem alle er, at de står i en situation, hvor de har en særlig udfordring i at finde egne ben at stå på som seniorer. De har dog alle mod på et kursus, der hjælper dem på vej til at give dem en god seniortid. Efter kurset har kursisten opnået at finde en personlig plan for hans/hendes seniortid. en eller flere af følgende: - kendskab til redskaber og værktøjer, der sætter ham/hende i stand til at definere og lave en egen klan med en god klankultur, herunder arbejde med gruppedynamik. - at få kendskab til og mod på at udforske mulighederne indenfor seniorarbejdet i og uden for gruppen. - at få værktøjer og selvtillid til at få hans/hendes stemme hørt i og udenfor en klan. I forhold til SPARK Start vurderer vi, at de fire vigtigste elementer i spejdermetoden er Medbestem melse og ansvarlig hed, Patrulje liv (Klanliv), Værdier og Learning by doing. Medbestemmelse og ansvar lighed Medbestemmelse og ansvarlig hed er væsentligt af flere grunde. Mange kursister er netop startet i en fasttømret klan, hvor de vil opleve at skulle være medbestem mende i forhold til klanens aktiviteter. Andre kursister vil opleve at skulle starte egen klan, hvor medbestemmelse og ansvarlighed er vigtigt både internt i den nye klan og i forhold til resten af gruppen omkring klanen. Kursisterne skal opnå forståelse for medbestemmelse internt i en klan og ansvarlighed i forhold til et fælles projekt. Samtidig skal kursisten kunne opnå medbestemmelse i gruppen og det ansvar klanen kan have i en gruppe, samt kendskab til muligheder for en seniorer uden for en klan. 8 Patruljeliv (Klanliv) Klanliv er væsentligt, fordi kursisterne generelt vil have brug for at skulle finde en ny klankultur eller finde sin egen plads i en fasttømret kultur. Kurset skal give kursisterne en forstå else for, hvad det vil sige at være i en klan. Kursisterne skal opnå for ståelse for, at en klan kan ar bejde på mange forskellige må der, gruppedynamikken i en klan, at klanmedlemmernes for skelligheder er en styrke, og at det er muligt at have skiftende roller og funktioner i en klan. Kendskabet til styrken i forskelligheder vil også være vigtigt i samarbejder uden for en klan.

9 At arbejde med værdier Endelig er Værdier en væ sentlig metode til at arbejde med kursistens udvikling. Kursi sterne som se niorer befinder sig på et punkt i deres spejderliv, hvor de kan og gerne vil forholde sig til, hvorfor de er spejdere. Kurset skal derfor give dem mulighed for at reflek tere over egne og DDS værdier, og arbejde med værdifællesskaber. Learning by Doing Learning by Doing er den sidste fremhævede metode. På kurset skal kursisten gennem brug af konstant refleksion blive klogere på sig selv og egne reaktionsmønstre i forskellige situationer. Samtidig skal kursisten blive klogere på principperne bag Learning by Doing og selv lære at kunne bruge metoden ift. dem selv og andre. De otte elementer Nedenfor ser I spejdermeto dens otte elementer. Vi har prioriteret elementerne så de står i den rækkefølge, vi mener I skal væg te dem på kurset. Det er ikke me ningen at I skal gå i dybden med alle elementerne, det er de alt for store til. Medbestemmelse og ansvarlighed At kursisterne gennem en høj grad af medbestemmelse og individuel vejledning anspo res til at tage ansvar for deres eget spejderarbejde på både kort og lang sigt. At kursisterne får ledelses-værktøjer til at kunne agere som klanleder i en gruppe af jævnaldrende og overfor gruppeledelse/bestyrelse. At kursisterne bliver opmærk somme på deres muligheder for indflydelse i såvel deres gruppe, division som i DDS. Et vigtigt element er at arbejdede med valg omkring kursusindhold at kursisten blev gjort i stand til at vurdere, hvad var vigtigt for ham/hende at lære og på den måde aktivt vælge læringsmål for kurset. I starten af kurset bliver kursisten i stand til at opsætte egne læringsmål for kurset, og får derefter mulighed for selv at til- og fravælge dele af kursusprogrammet ud fra dette. Herunder kan der også arbejdes med kursist-styrede aktiviteter. I løbet af kurset kan også arbejdes med skabelsen af et personligt mål for kursistens seniortid, som netop kan være styrende for denne valgfrihed. Blandt mulige ting at vælge bør være ledelses-værktøjer målrettet klanlederrollen, herunder klanopstart, inspiration og information om muligheder for at involvere sig på andre måde end i en klan. Klanliv (Patruljeliv) At kursisterne opnår forstå else for det at være i en klan. At kursisterne føler tryghed og oplever sig som en nød vendig del af klanen, samt oplever klanen som en nødvendig del af en spejdergruppe. At kursisterne opnår forstå else for gruppedynamikken i en klan, herunder styrken ved klanmedlemmer nes forskelligheder og de forskellige roller og funktioner i klanen. 9

10 Idéer til moduler: Det gode klanmøde, opstart af klan og teambuilding. et i modulerne kan gerne være orienteret mod at indeholde redskaber og understøtte kursistens egen stillingtagen, og samtidig med en høj grad af eksplicit læring om klaner. I forlængelse af at kursisterne vælger aktiviteter på kurset efter egne interesser, kan det benyttes til at skabe erfaringer om hvordan klanliv og samarbejde efter interesse kan fungere. Der kan med fordel skabes kobling mellem de teoretiske moduler og det samarbejde kursisterne oplever i løbet af ugen i fx sjakprojekter. Kursisten skal opleve at klanen løfter i fællesskab og at den gode oplevelse i klanen er afhængig af involvering. At arbejde med værdier At kursisterne får mulighed for at reflektere over egne og DDS værdier. At kursisten arbejder med respekt for andres værdier og skabelsen af fælles værdigrundlag. At kursisterne reflekterer over hvordan og hvorfor de er spejdere og får sat sig mål for hans/hendes seniortid. sætningen for kursistens seniortid kan fx tage udgangspunkt i: Hvad kan jeg, hvad vil jeg, og hvordan opnår jeg det? Arbejdet kan fx tage udgangspunkt i at lære kursisterne at formidle spejderværdierne til andre, fx børn. Derigennem opnås bevidsthed om spejderværdierne, hvorefter der kan bygges videre med hvad de gerne vil tilføje til DDS værdi-kompleks, som binder det sammen med deres egne værdier og prioriteringer. Learning by doing At kursisten gennem kurset benytter konstant refleksion til at lære mere om egne reaktionsmønstre. At kursisten opnår forståelse for learning by doing og hvordan denne metode kan bruges både i forhold til andre og personligt. Tydeliggørelse af forskellige reaktionsmønstre kan fx opnås og arbejdes med ifm. pressede situationer. Dette kan samtidig også være grundlag for at arbejde med den konstante refleksion. Man kan eventuelt benytte at have en personlig SPARK-Start -log, hvor kursisten skrev læringspointer ned fra moduler og anden evaluering/ målsætning. Tag udgangspunkt i denne og bevidstgør udviklingen under kurset og lad dette pege fremad og skab målsætning for den fortsatte udvikling. Kan med fordel hænge sammen med arbejdet med målsætning for egen seniortid. Samfundsliv At kursisten oplever sammenhæng mellem klanarbejdet og det omgivende samfund. At kursisten får et indblik i ungdomsliv og forstår at klanens udfordringer hænger sammen med dette. 10

11 Arbejd med fakta om unge, de særlige udfordringer der er som ung og lad dem derved relatere til det at være ung. Hvor er man som ung i livet, udfordringer ift. uddannelse, arbejde, flytte hjemmefra mv. Det handler også om at forstå klanens udfordringer ift. det øvrige samfund klanliv er også ungdomsliv. Arbejd også gerne med samfundsrelaterede klanprojekter. Det kunne fx være et hold kursister ude i en institution og lave fede spejderaktiviteter for ikke-spejdere. Aktiviteter og færdigheder At kursisten reflekterer over egne kompetencer og færdigheder, og hvordan disse styrkes og bedst udnyttes i fremtidigt arbejde. At kursisten får en forståelse for kompetencer og færdigheder der er med til at skabe godt klanarbejde. Arbejd med kursisternes kompetencer og færdigheder, både for at identificere styrker og for at give kursisten er realistisk syn på sig selv. Klanprojekter og -aktiviteter kan tage mange former. Arbejd gerne med ting som logistik, planlægning og andre projektledelseselementer, som kan være nyttige i både store og små aktiviteter. Friluftsliv At kursisten får forståelse for friluftsliv som ramme for spejderarbejdet. At kursisten får indblik i de øgede muligheder for friluftsliv som seniorspejder, samt krav hertil. Arbejd med, hvad det at bruge naturen som ramme gør ved mennesker, og hvorfor det er en integreret del af spejdermetoden. Inspirer gerne til at undersøge de brede muligheder for større oplevelser og aktiviteter i naturen som er åbent for seniorspejdere, fx klatring, kano, kajak, sejlads, fjeldvandring. Det kan både være oplevelser i og uden for Danmark. Mange af disse aktiviteter stiller dog særlige krav sikkerhed og udstyr, som der også bør gives et indblik i. Oplevelser At kursisten oplever, at gode oplevelser som senior kræver engagement og indlevelse. Kursisten bør opleve, hvad en historieramme gør for en aktivitet. Brug samtidig noget energi på at reflektere over denne del, samt hvad engagement og indlevelse fra både dem der udfører og deltagere gør. 11

12 12 SPARK 1 Medbestemmelse og ansvarlighed, Forløbstanken, Værdier På SPARK 1 er kursisterne ty pisk mellem 16 og 18 år. De fle ste har været seniorspejdere i 1-2 år, men enkelte kan også netop være rykket op fra trop pen. SPARK 1-kursister kan både komme fra velfunge rende klaner, men mange vil komme fra klaner, der fungerer mindre godt, eller fra grupper med næsten ingen klan. Fælles for dem alle er, at de har mod på et kursus, der giver dem en forstå else for det at være senior. Efter kurset har kursisten opnået forståelse for det at være senior og hvilke muligheder man har som senior i DDS. en bredere forståelse for værdier herunder egne værdier, DDS værdier samt fx klanens værdier. redskaber til at kunne arbejde med større projekter gennem forløbstanken. I forhold til SPARK 1 vurderes det, at de tre vigtigste elementer er Medbestem melse og Ansvarlig hed, Forløbstanken og Værdier. De enkelte elementer Nedenfor ses de enkelte elementer i kurset præsenteret i prioriteret rækkefølge. De første elementer markeret med stjerne (*) er bærende elementer i kurset. Det er ikke me ningen at I skal gå i dybden med alle de øvrige elementer, det er de alt for store til. Medbestemmelse og Ansvarlighed* At kursisterne gennem en høj grad af medbestemmelse anspo res til at tage ansvar for deres eget spejderarbejde, både på kort og lang sigt. At kursisterne bliver opmærk somme på deres muligheder for indflydelse i såvel deres gruppe som i DDS. Kurset planlægges så kursister ne har en maksimal grad af medbestemmelse - og konse kvenserne heraf. Der arbejdes i klaner med meget højt selvstæn dighedsniveau, hvor den enkelte spejder har reel medbestemmelse i de aktiviteter, der gennemføres i lø bet af kurset. SPARK1 er målrettet nye seniorer, og der bør således lægges stor vægt på forskellen på at arbejde i en klan frem for en patrulje/trop. Kursisterne kan have behov for basale værktøjer til at planlægge og styre aktiviteter i klanen. Undervejs i planlægnin gen kan teamet overveje følgende i for bindelse med Medbestemmelse og Ansvarlighed: Hvilke aktiviteter giver det mening at kursisterne har medbestemmelse på i forhold til aktivitetens formål? Hvilke holdning har teamet til forskellige regler/beslutninger kursisterne skal tage? Og hvor går deres yderste grænse? Hvad er en god/acceptabel konsekvens? Hvilke reelle forskelle er der ved at være senior/tropspejder?

13 Forløbstanken* At kursisterne gennem forløbstanken lærer vigtige elementer for god projektledelse. At kursisterne får en oplevelse af at forløbstanken løftes op på et højere niveau. At kursisterne får indblik i projektledelse af større projekter. Som team anerkender man at kursisterne har et godt kendskab til forløbstanken på forhånd. Sammen med kursisterne viser man, at man kan lave store og vildere projekter ved af bruge af samme metode. Projekter kan med fordel laves så det kan relateres til omverden og samfundet, og kursisterne kan se sammenhængen til deres hverdag. Man kan med fordel vise kursisterne, hvordan man kan bruge forløbstanken til flere typer projekter, og hvordan man kan bruge det til at optimere en proces. Undervejs i planlægnin gen kan teamet overveje følgende i for bindelse med Forløbstanken: Hvad er formålet med projektet? Hvor meget skal teamet blande sig i forløbet? Hvordan agerer den gode vejleder ved valgte projekt? At arbejde med værdier* At få løftet deres viden og refleksion om værdier op på et højere niveau. At kursisterne får mulighed for at reflektere over egne og DDS værdier. At kursisterne arbejder med værdier i klaner og andre grupperinger, og dynamikken omkring det. Som team anerkender man at kursisterne tidligere har arbejdet med værdier. Udgangspunktet for arbejdet med værdier på et SPARK1-kursus er kursistens egne værdier. Disse skal sættes i relation til værdierne i kursistens klan, og dette kan med fordel tage udgangspunkt i værdier i kursusklanen. Gennem debat og refleksion skal kursisterne opnå en forståelse af egne værdier, set i forhold til værdierne i Spejderidéen. Diskussion/ refleksion kan både foregå i kursusklanerne og i plenum, det er dog vigtigt at vælge en arbejdsmetode der sikrer at alle kommer til orde, og får ro til at reflektere. Teamets rolle er at igang sætte debatten og at sikre, at proces sen holdes i gang. Der kan arbejdes videre med emnet værdier gennem perspektivering til værdier udenfor spejderarbejdet, det være sig i kursistens hverdag (familie, studie, job) samt samfundet generelt. Undervejs i planlægnin gen kan teamet overveje følgende i for bindelse med Værdier: Hvad er værdier? Og hvad tillægger I en værdi? Hvilke værdier har teamet og det enkelte teammedlem selv?(det kan hjælpe når man som vejleder skal snakke med kursisterne om værdier) 13

14 Klanliv (Patruljeliv) At kursisterne opnår forstå else for det at være i en klan. At kursisterne føler tryghed og oplever sig som en nød vendig del af klanen. At kursisterne opnår forstå else for styrken ved klanmedlemmer nes forskelligheder, herunder de forskellige roller og funktioner i klanen. Der arbejdes på et SPARK 1-kursus primært i klaner, så kursister ne får en forståelse for det at være en del af en klan. Efter behov kan andre arbejdsen heder dog også anvendes. Her skal man være opmærksom på at mange af kursisterne kan kende hinanden i forvejen fra tidligere kurser, efterskoler og lignende. Gennem arbejdet i kursusklaner ne skal kursisterne erfare, at tryghed og åbenhed er væsent ligt for et godt ar bejdsklima i kla nen og for at aktiviteter bliver til noget. Kursisterne skal også lære at skabe trygge rammer for de res kammerater i klanen, så mulighederne for personlig udvik ling er til stede. Kursisterne skal prøve redskaber til at gen nemføre konstruktiv personlig evaluering af de øvrige klanmed lemmer. Kursisterne skal få indblik i de øvrige muligheder, der findes som seniorspejder. Det kan fx være øvrige muligheder i en gruppe, divisionsarbejde, aktiv på spejdercentre og forskellige former for centralt arbejde. Undervejs i planlægnin gen kan teamet overveje følgende i for bindelse med Klanliv: Hvordan sammensætter man den gode klan? Hvilke fordele/ulemper er der ved forskellige arbejdsenheder og hvilke aktiviteter vil de passe til? Hvilke muligheder findes der som senior, og hvordan får teamet gjort samtlige kursister opmærksomme på deres muligheder? Learning by doing At kursisterne oplever Lear ning by doing gennem egne hand linger og efterfølgende reflek sion. At kursisterne afprøver en kontinuert refleksionsproces. Kursisterne skal opleve, at aktivi teterne udfoldes i ram mer, der er kendetegnet ved et råderum og frihed til at handle under ansvar. Det er væsentligt, at kursi sterne lærer at vurdere, og selv drager læring af situatio ner, handlinger og aktiviteter. Kursisterne skal støttes i deres udvikling henimod at have re fleksion som en naturlig del af deres handlinger. Learning by doing opnås bedst ved, at teammed lemmerne ar bejder efter vejledningsprincip perne, hvor klanen og den enkel te støttes og ikke ledes. 14

15 Undervejs i planlægnin gen kan teamet overveje følgende i for bindelse med learning by doing: Hvilke erfaringer gør kursister ne sig, blot ved at være på kursus, og hvilke erfa ringer skal frem provokeres? Hvilke fordele og ulemper er der ved tilegnelse af for ståelse, viden og oplevelser via under visning kontra learning by do ing? Kan learning by doing altid be nyttes? Oplevelser At kursisterne oplever hvad det vil sige at være senior. At kursisterne får en ople velse, der giver dem lyst til og mod på at fortsætte som spejder og at tage på kursus. I løbet af kurset bør kursisterne tage del i en eller flere aktiviteter, som de ikke kunne have gennemført alene i deres egen klan. Det skal give kursisterne blod på tanden til at deltage i flere store arrangementer/kurser samt opretholde gejsten til at være spejder. Kursisterne skal også opleve, at det er spændende at lære spejdere fra andre steder at ken de og få større selvtillid af at være en del af et større fællesskab. Endelig skal kursisterne op leve glæden ved at være på kursus, så de får mod på mere spejderar bejde og uddannelse. Undervejs i planlægnin gen kan teamet overveje følgende i for bindelse med Oplevelser: Hvilke oplevelser kan inspirerer seniorer til at fortsætte deres seniorliv? Hvordan motivere man bedst seniorer? Hvilken type aktiviteter synes kursisterne er spændende/sjove/anderledes? Friluftsliv At kursisterne oplever fri luftsliv som en naturlig del af det at være senior. Gennem aktiviteter og lejrliv skal kursisterne opleve, at friluftsliv er en integre ret del af seniorar bejdet. Aktiviteterne kan både være aktiviteter, der blot foregår i det fri, og aktiviteter, der specifikt handler om naturen og friluftsliv. Ved at kursisterne bor udendørs og fortrinsvis laver mad over bål, bliver det at fær des i naturen også en naturlig del af kurset og dermed en naturlig del af det at være senior. Som team bør man overveje, at mange forskellige aktivi teter med fordel kan laves udendørs både lege, fysiske aktiviteter, op gaver og de batter. Ved valg af aktiviteter kan man som team også overveje, at mange klassi ske friluftsaktiviteter kan drejes, så de bliver mere relevante og spændende for seniorer. 15

16 Undervejs i planlægnin gen kan teamet overveje følgende i for bindelse med Friluftsliv: Hvilke aktiviteter kan med fordel afholdes i det ude/inde? Kan klassiske friluftaktiviteter drejes, så de bliver mere relevante/spændende? Hvor meget tid og energi ønsker man at der skal bruges på lejrliv i forhold til aktiviteter? Aktiviteter og færdigheder At kursisterne gennem seniorak tiviteter oplever samarbejde, pro blemløsning og motivation. At kursisterne oplever glæden ved at lave aktiviteter i seniorgrenen. At kursisternes holdninger og ev ner bliver udfordret. Gennem kursets aktiviteter skal kursisterne opleve sam arbejde, problemløsning og motivering, så de opnår en forståelse for, hvordan gode aktiviteter plan lægges, gen nemføres og evalue res. På et SPARK1-kursus kan der ar bejdes med aktiviteter og færdig heder, hvor kursi sternes holdninger og evner bliver udfordret. Dette kan f.eks. gøres ved at opstille udfor drende samarbejdsmu ligheder og stille krav om, at kursisterne tænker på alternative problem løsninger og er i stand til at motivere hinanden. Undervejs i planlægnin gen kan teamet overveje følgende i for bindelse med Aktiviteter og færdigheder: Hvilket niveau forventes kursisterne at have? Hvordan tages der forbehold for eventuelle forskellige niveauer mellem kursisterne? Hvad er en god aktivitet? Samfundsliv At kursisterne forholder sig til det samfund, de lever i. At kursisterne kan relatere deres spejderliv til deres dagligdagsliv. Kursisterne får gennem både strukturerede og uformelle debat ter en forståelse for de påvirk ninger og sam menhænge, der er mellem spejderarbejdet og det øvrige samfund. Undervejs i planlægnin gen kan teamet overveje følgende i for bindelse med Samfundsliv: Hvor giver det mening at kursisterne ser sammenhængen til samfundet? Kan man putte samfundsliv ind i alle aktiviteter? 16

17 SPARK 2 Klanliv (Patruljeliv), Medbestemmelse og ansvarlighed, Værdier På SPARK 2 er kur sisterne mel lem 17 og 23 år, og der er tre typiske grup per af del tagere: Se niorer, der kom mer fra en velfunge rende klan, seniorer, der kommer fra en mindre vel fungerende klan, og senio rer, der ikke er i nogen klan til daglig. SPARK 2 giver mulighed for deltagelse af: hele klaner sjak (dele af klaner) enkelte seniorer Aldersspredningen på SPARK 2 betyder, at kursister ne kan befinde sig forskel lige steder i livet i forhold til modenhed, stu dier, boligsituation, job etc. Kursi sterne har med de forskel lige indgangs vinkler for skellige for ventninger til kurset, men fælles for dem alle er, at de er bekendte med klanarbejde og klan trivsel eller man gel på samme. Efter kurset har kursisten opnået at blive bevidst om forudsætningerne for god klantrivsel. at kunne reflektere over og blive udfordret på egne og andres værdier. at behandle spejderværdierne og fundet ud af, hvorfor han/hun er spejder. I forhold til SPARK 2 vurderer vi, at de tre vigtigste elementer i spejdermetoden er Klanliv, Medbestem melse og ansvarlighed samt Værdier. Klanliv (Patruljeliv) Den vigtigste del af spejdermetoden er Klanliv, da hele kursets omdrejnings punkt er klantrivsel og udvikling. Det gælder uanset om man deltager med sin daglige klan eller arbejder i en kur susklan. Mange SPARK 2-kursister kommer fra klaner, der har brug for ny inspiration, og derfor er det vigtigt, at kursister ne opnår forståelse for, hvad der skaber klantrivsel, og får idéer til nye aktiviteter. Medbestemmelse og ansvar lighed Klanerne skal gennem kurset op leve både medbestemmelse og ansvarlighed. Da kurset er et udviklingskursus, og det er meget individuelt, hvor de enkelte klaner er henne i deres udvikling og hvad de har brug for, bør kurset være så del tagerstyret som muligt. Det skal derfor være tydeligt for klanerne at de selv har ansvaret for at få noget ud af kurset. Tea met danner rammerne og kur sisterne hjælper med at fylde dem ud. Klanerne skal have mulighed for at udtrykke, hvad de har brug for i forhold til deres udvikling og tea met bør være i stand til at opbyg ge kurset således at, de en kelte klaner kan få opfyldt de be hov. For at den enkelte klan kan få så stor medbestemmelse på programmet som muligt 17

18 18 At arbejde med værdier Det sidste vigtige element på SPARK 2-kurset er Værdier, eller rettere Det at arbejde med værdier. Dels bør se niorspejdere have kendskab til Spejderidéen, de Blå Værdi er i DDS og de internationale spejderværdi er, men mest af alt er det evner til at kunne reflektere over egne og andres værdier. Kursisterne er på et punkt i deres spejderliv, hvor de har lyst til at forholde sig til det at være spejder og værdierne i DDS og den mulighed skal SPARK 2-kurset give dem. Ud over disse tre elementer er det vigtigt, at SPARK 2-kurset giver kursisterne nogle gode oplevelser, som kan skabe grobund for et sammenhold efter kurset. Endelig er det en vigtig del af et SPARK 2-kursus, at kur sisterne prøver at gennemføre et pro jekt i deres kursusklaner. De otte elementer Nedenfor ser I spejdermeto dens otte elementer. Vi har prioriteret elementerne så de står i den rækkefølge, vi mener I skal væg te dem på kurset. Det er ikke me ningen at I skal gå i dybden med alle elementerne, det er de alt for store til. Klanliv (Patruljeliv) At kursisterne opnår erken delse af hvilke elementer, der skaber klantrivsel. At kursisterne på kurset ople ver reel klantrivsel. At kursisterne opnår forstå else for forskellige samar bejdsformer og ledelsestyper. At tydeliggøre for klanerne, at de er en del af en gruppe som de har medansvar for. Gennem refleksion, akti viteter og samarbejdet i (kursus)klanen skal kursisterne opnå forståelse for de fire begreber, der skaber klan trivsel: Samarbejde, demokrati, medansvar og ledelse. Kursisterne kan stilles overfor spørgsmål som: Hvad kan skabe klantriv sel? Hvad betyder klanidenti tet, fæl lesskab og fællesop levelser for klanens trivsel? Hvilken betydning har klanens aktivitetsniveau og valg af pro jekter for klanens trivsel? Hvad er klantrivsel kontra grup pens trivsel? Kursisterne bør opleve personlig udvikling gennem refleksion og samarbejde, og personlig evalue ring kan inddrages som en del af klantrivselsdebatten. For at give kursisterne en god oplevelse af klantrivsel, bør man ge af aktiviteterne foregå i (kur sus)klanerne, men man kan med fordel planlægge flere aktiviteter på tværs af klanerne, da det ska ber sammenhold mellem alle kur sister. Det er vigtigt, at man som team udstråler trivsel, så kursisterne får en oplevelse af, at et team (og en klan) kan trives. Endelig skal kursisterne også opnå forståelse for forskel lige rol lers, samarbejdsformers og le delsesformers betydning for en klan.

19 Medbestemmelse og ansvar lighed At kursisterne oplever en reel medbestemmelse for kursusprogrammet og at det er tydeligt, at kursisterne er ansvarlige for egen læring på kurset. At kursisterne opnår forstå else for, at medbestemmelse og an svarlighed er afgørende for kla nens trivsel. At kursisterne erkender, at alle i klanen er medansvarlige for kla nens trivsel. At kursisterne bliver bevidste om mulighederne for medbestem melse i gruppe, division og korps. Gennem diskussion, øvelser, projekter og evaluering kan kursisterne reflek tere over medbe stemmelse, an svarlighed, samarbejde, demo krati og ledelsesformer både i kur susklanerne og i kursisternes klaner derhjemme. Kursisterne skal opleve betyd ningen af de nævnte elementer gen nem arbejdet i (kursus)klaner ne. Dermed kan kursisterne få en forståelse for deres egen rolle i klanen og forskellige rollers be tydning for klanens helhed. Kursisterne skal gøres bevid ste om at: Valget af ledelsesform er vig tigt for hvordan klanens arbejde for mer sig. Der findes forskellige typer be slutninger og arbejdsop gaver dem der kan tages og dem der skal tages. Der i en klan både skal tages hensyn til flertallet og til det en kelte klanmedlem. Kursisterne skal også gøres be vidste om de muligheder, de har for at få indflydelse i gruppe, division eller i korpset. Kurset er et udviklingskursus, og det er meget individuelt, hvor de enkelte klaner er henne i deres udvikling, og hvad de har brug for. Kurset bør derfor være så del tagerstyret som muligt. Klanerne skal have mulighed for at udtryk ke hvad de har brug for i forhold til deres udvikling og teamet bør være i stand til at opbygge kurset således at, de enkelte klaner kan få opfyldt de behov. På den anden side skal det også være op til klaner ne, at få noget med hjem fra kur set, da de selv er ansvarlige for deres egen udvikling. Teamet bør desuden lægge ram merne for kurset således, at den enkelte klan kan tage det med hjem de kan bruge. Da SPARK 2 er det sidste kur sus, som naturligt ligger i forlængelse af PUF, PLan 0-3 og SPARK1, er det vigtigt, at kursisterne bliver klar over, at der findes andre kurser og mange mulig heder for både oplevelser, indflydelse og medbestemmelse i resten af DDS. At arbejde med værdier At kursisterne får kendskab til og forståelse for værdierne i DDS samt de inter nationale spejder værdier. At kursisterne forholder sig til egne værdier i forhold til klanens/korpsets værdier. At kursisterne reflekterer over hvordan og hvorfor de er spejdere. Gennem forskellige former for debat og diskussioner kan den enkelte kursist danne sig en holdning til Spejderidéen, de Blå Værdier i DDS og de interna tionale spejdervær dier. Man kan eksempelvis diskutere i klanerne, i plenum eller med en ude frakommende. Det er vigtigt at variere debatmetoderne og at lave et godt oplæg for at engage re kursisterne. 19

20 Spejderidéen skal inddrages i ar bejdet med værdierne. I den for bindelse kan man overveje at: Spejderidéen kan inddra ges lø bende eller laves som selv stændige moduler. Kursisterne skal forholde sig praktisk til Spejderidéen og tage stilling til værdi erne i for hold til deres hver dag i klaner ne derhjemme. Modulerne kan handle om hele eller dele af Spejde ridéen, eller et aktuelt emne i forhold til værdi erne i DDS. Kursisterne kan over veje om Spejderidéen er en beskrivelse af eller en anvisning til, hvordan vi arbejder i DDS. Oplevelser At kursisterne oplever rigtig gode senioroplevelser med ind hold mål rettet seniorgrenen. At kursisterne får større og an derledes oplevelser end hjemme i deres egne klaner. At kursisterne oplever et sam menhold, som fortsætter efter kurset. Gennem alle aktiviteter skal kur sisterne opleve kurset som en god seniortur med større og an derledes oplevelser end dem, de kan få i deres egne klaner derhjemme. Større og anderledes oplevel ser betyder ikke nødvendigvis vildere og ekstremt fanta sifulde oplevel ser det kan også bare være oplevelsen af at være mange sammen, at prøve noget helt nyt eller at blive taget seriøst i en de bat. For at give kursisterne den bed ste oplevelse med hjem er det vigtigt, at teamet i planlægnings fasen overvejer, hvordan kurset bliver en god oplevelse for alle, hvordan man undervejs vil takle even tuelle problemer, og hvad der skal til for, at kursisterne hu sker kurset længe efter de er rejst hjem. Som team bør man også diskute re, hvad der forstås ved en god seniortur, og hvordan kurset skal tilrettelægges, så det netop bliver dét for kursisterne. Da SPARK 2 er det sidste kur sus, som naturligt ligger i forlængelse af PLan 1-3 og SPARK1, er det vigtigt at overveje, hvor dan man som team kan stimulere netværksdannelsen under kurset og støtte kur sisterne i at få et sam menhold, der fortsætter efter kurset for eksempel kan der undervejs gives plads til idé- og erfaringsudveksling, der kan skabe en naturlig grobund for fælles aktiviteter eller sparring efter kurset. Learning by doing At kursisterne oplever at der tages udgangspunkt i de proble mer de kommer med. At kursisterne udfordres og gen nem egne erfaringer får hjælp og støtte til at komme videre. I løbet af kursusugen skal kur sisterne idégenerere, planlægge, gennemføre og evaluere et projekt. I den for bindelse skal I som team over veje formen på projektet: Hvor mange og hvilke retnings linjer skal være fast lagt af teamet? Hvordan og hvor meget skal kursisterne vejledes undervejs? Skal projektet gennemfø res og evalueres i klanerne, sammen med de andre klaner, eller på en tredje måde? Skal projektet munde ud i ide er, som kursisterne kan tage med hjem? 20

21 Learning by doing skal også ind gå som en naturlig del af kursets praktiske rammer, da SPARK 2-kursi ster har en alder, hvor de selv kan tilrettelægge og gennemføre alle aspekter af en uges lejrliv. Som team skal man overveje, hvordan man vil støtte og vejlede klanerne i kursets praktiske sider - skal der eksempelvis være ret ningslinjer for lejretablering og madlavning? Undervejs i planlægnin gen kan teamet overveje følgende i for bindelse med learning by doing: Hvilke erfaringer gør kursister ne sig af sig selv blot ved at være på kursus, og hvilke erfa ringer skal frem provokeres? Hvilke fordele og ulemper er der ved tilegnelse af for ståelse, viden og oplevelser via under visning kontra learning by do ing? Kan learning by doing altid be nyttes? Teamet kan med fordel tage de samme diskussioner, som kur sisterne skal tage (- det er lear ning by doing for teamet). Friluftsliv At kursisterne oplever fri luftsliv som en naturlig del af at være senior. Gennem aktiviteter og lejrliv skal kursisterne opleve, at friluftsliv er en integre ret del af seniorar bejdet. Aktiviteterne kan både være aktiviteter, der blot foregår i det fri, og aktiviteter, der specifikt handler om naturen og friluftsliv. Ved at (kursus)klanerne bor i telte eller bivuakker og fortrinsvis la ver mad over bål, bliver det at færdes i naturen også en naturlig del af kurset og dermed en na turlig del af det at være senior. Som team bør man over veje, at mange forskellige aktiviteter med fordel kan laves udendørs både lege, fysiske aktiviteter, op gaver og debatter. Ved valg af aktiviteter kan man som team også overveje, at mange klassiske frilufts aktiviteter kan drejes, så de bliver mere re levante og spændende for seni orer. Samfundsliv At kursisterne forholder sig til det samfund, de lever i. Gennem forskellige former for debat og diskussioner kan kur sisterne forholde sig til det sam fund, de lever i, og til andre men neskers opfattelse af samfundet. Debatten kan handle om alt fra demokrati til miljø, men det er vigtigt, at emnet er relevant for det samfund, kursisterne lever i. Kursisterne kan også forhol de sig til DDS rolle i samfun det både til den rolle, DDS spiller i dag, og til den rolle, korpset efter kursisternes mening bør spille. Som team kan man overveje at inddrage samfundsliv som en del af andre debatter i stedet for at lave et selvstæn digt modul om emnet. 21

22 Aktiviteter og færdigheder At kursisterne oplever glæde ved at lave aktiviteter. At kursisterne oplever gode akti viteter og evt. får ideer at tage med hjem. Både gennem aktiviteter planlagt af teamet og akti viteter planlagt af (kursus)kla nerne selv, skal kur sisterne opleve, at det er sjovt at lave aktiviteter i seniorgre nen. Aktiviteterne kan både være små og store, nye eller klassiske med en ny vinkel og så skal de være tilpasset seniorgrenen. Kursisterne kan ofte have brug for inspiration til nye aktiviteter, så det er vigtigt, at de oplever ak tiviteter, der også kan laves i kla nerne derhjemme. Derfor er det vigtigt, at kursisterne får beskri velser af aktiviteterne med hjem. Det kan også være vigtigt, at nogle af aktiviteterne er overskue lige i materialer og tids forbrug. Gennem klanprojekterne, som kursusklanerne skal gen nemføre i løbet af kursusu gen, får kur sisterne et stort udbytte af selv at planlægge, gennemføre og eva luere en aktivitet. Som team kan man overveje, at kursisterne også kan få udbytte af at se eller opleve de andre klaners projekter. Som en del af aktiviteterne for eksempel i forbindelse med plan lægningen af kur susklanernes projekter, bør kursisterne præ senteres for og bruge DDS arbejdsstof. Planlægning Teamet Et SPARK team består typisk af 8-12 medlemmer afhængigt af forventet deltagerantal på kurset, se under praktisk information hvad et kursus er normeret til. Der bør være én vejleder per klan og derudover 2-3 teammedlemmer, som kan hjælpe til ved afvikling og forberedelse af kursets aktiviteter. Desuden skal I overveje om i vil have et fast køkkenhold eller lade denne opgave gå på skift mellem teammedlemmerne. Madlavning til teamet samt koordinering af madvarer til kursusdeltagerne kræver typisk 1-2 personer gennem hele kurset. Ved sammensætning af teamet bør I desuden sikre spredning i forhold til alder, køn og livserfaring. Geografisk spredning er som udgangspunkt også en fordel, men vær opmærksom på, at transportomkostningerne kan blive en stor post, og det stille større krav til optimal udnyttelse af møder og planlægningsweekender. Det er en forudsætning at en stor del af teamet har erfaring med spejderarbejde og -ledelse, men derudover stiller vi ingen formelle krav til jeres kvalifikationer og kompetencer. Vi forventer dog at teamet kan udvikle sig som trænere, både individuelt og som gruppe, hvilket bl.a. kan ske ved deltagelse i uddannelsesweekenden, kurser for teamet eller uddannelse internt i teamet, hvor I lærer af hinanden. Vi forestiller os at I hvert år fastlægger mål for teamets og den enkeltes udvikling. 22

23 Ansøgningen Ønsker I at lave SPARK kursus skal I skrive en ansøgning og sende til os. Ansøgningen skal indeholde lidt praktiske informationer (kontakt til teamet mv.) samt en gennemgang af jeres tanker omkring kurset og hvordan jeres team er sammensat. Det er ikke sådan at I skal have hele kurset planlagt og klar, når I laver ansøgningen, men der er nogle ting I skal have taget stilling til inden. Ansøgningsformularen findes på dds.dk/ksl Efter vi har modtaget ansøgningen vil I blive ringet op af en fra udvalget, som helt sikkert vil have nogle uddybende spørgsmål til indholdet i ansøgningen. Dette skal alene ses som en ekstra mulighed for at forklare, hvad der gør jeres kursus særligt. Samtidig giver det alle, både dem der bedst kan lide at formulere sig på skrift og dem som helst vil formulere sig mundtligt, lige muligheder for at lave kursus. Ansøgningen skal være os i hænde senest 1. februar, og I kan sende den til os på u16-23@list.dds.dk. Når kurset er i hus Senest d. 1. Marts vil I modtage svar på jeres ansøgning. Når I har fået tildelt jeres kursus starter den egentlige planlægning. Det er meget forskelligt hvordan man tilrettelægger planlægningen I kan anvende planlægningsweekender og/eller aftenmøder, hvor hele teamet er til stede, og møder, hvor man arbejder i mindre arbejdsgrupper. Da kursusteams til SPARK-kurserne er forholdsvis små, kan størstedelen af kurset med fordel planlægges i fællesskab. Vi forventer at hele teamet samles i flere omgange og at I samlet evaluerer kurset, hvorfor budgettet også er tilrettelagt efter det. Tidsmæssigt skal I regne med at planlægningen minimum kræver to weekendmøder og et dagsmøde. Vi anbefaler at I starter med en forventningsafklaring. Hvad ønsker I personligt at få ud af kurset? Hvordan vil I udvikle jer som team? Hvad skal kursisterne få ud af deres deltagelse på kurset? Foruden en forventningsafklaring, anbefaler vi, at I bruger tilstrækkelig tid på idégenerering, inden I detailplanlægger. Det kan være en fordel at have rammerne for de enkelte aktiviteter på plads inden I forlader det første fælles møde. Undervejs i planlægningen er det vigtigt at bruge tid på diskussioner om mere generelle forhold, så I internt i teamet får afstemt jeres forventninger, og forhåbentlig kan spare nogle konflikter under kurset. Det er vigtigt, at teamet overfor kursisterne udstråler en fælles holdning til de beslutninger, der træffes i teamet. I nogle tilfælde kan det enkelte teammedlem melde sin egen holdning ud, men I skal være bevidste om, hvilke konsekvenser det kan have. Vi anbefaler at I berører emnerne: Værdiformidling Traditioner Kursuslederens rolle og funktion både i planlægningen og på selve kurset Arbejdsindsats fra de enkelte teammedlemmer Vejledningsteknik/hvad er jeres rolle over for kursisterne Hvilket udbytte kursisterne skal have med hjem Kursisterne på et SPARK-kursus er unge selvbevidste mennesker, men det kan alligevel være fornuftigt at teamet fastlægger en fælles politik overfor: mobiltelefoni, internet, sex, rygning, alkohol og narkotika. I den forbindelse skal det nævnes at korpset har ufravigelige retningslinjer for sex, rygning, alkohol og narkotika. 23

24 Klaner Kursisterne skal inddeles i mindre enheder, ofte kaldet klaner, og denne enhed skal tilbyde kursisterne et trygt tilhørsforhold i løbet af kurset. Ofte vil klanen også være den primære arbejdsenhed på kurset. Når I sammensætter klanerne kan det være en god idé at tage højde for køn, alder, tidligere kursusdeltagelse, geografi mv.. foto: Line Maj Hedegaard Vejleder Som nævnt under Teamet, bør der tilknyttes en fast vejleder til hver klan. Det er vejlederens opgave at følge klanens udvikling både som gruppe og som individualister. Det er derfor formålstjenstligt at vejlederen i løbet af kurset indgår i dialog med kursisterne omkring kursets udbytte, så alle får det med hjem de kommer efter. Udvalgskontakt Da udvalget ikke er stort og der er flere teams, har vi valgt ikke at have faste kontaktpersoner. Det betyder at I kan kontakte alle i udvalget for at få den støtte I måtte have brug for og vi vil alle kunne være behjælpelig med at finde andre med bestemte kompetencer, som I kunne have brug for til fx udvikling af teamet. 24

25 Praktisk info Varighed Én uge. Fra søndag til lørdag i efterårsferien, uge 42. I 2014 er dette oktober. Kursussted DDS Uddannelse er forpligtet til at bruge korpsets ejendomme, så disse skal benyttes, så der kan udvikles på dem ift. at være velegnet som kursusejendom. Vi forventer som udgangspunkt at kurserne prioriterer at bruge korpsets hytter og faciliteter. Der kan dog være konkrete begrundelser for at I har et andet behov, og dette vil vi tage med i vores fordeling. Skriv i ansøgningen, hvis jeres kursusindhold medfører nogle særlige behov, der er knyttet til stedet. Uanset er det udvalget der bestiller kursusstedet og endelig godkender dem. Egne ejendomme tages i brug inden andre. Vejledende deltagerantal og aldersgrænse Kursus Antal Alder Spark-Start år SPARK år SPARK år Kursisten skal være fyldt 16 år for at deltage i SPARK 1 eller 2. Yderligere aldersgrænser er vejledende. Økonomi Et kursus har selvstændigt ansvar for budgetlægning, økonomistyring og regnskabsaflevering. På dds.dk/ksl kan du i kursushåndbogen finde de generelle krav til økonomistyring for DDS s kurser. Sammen med ansøgningsskemaet (d. 16/12) fremligger udvalget et notat om de økonomiske regler der gælder særligt for U16-23 s kurser. Selve budgetterne er delt i to. Et planlægningsbudget der indsendes sammen med ansøgningen og et afviklingsbudget der kun fokuserer på selve kursusugen. Dette skal indsendes senere på året når I har fået planlagt mere af kurset. Til sidst er der selve regnskabet der skal indsendes direkte til korpskontoret. PR Korpset har en kursusavis, der ud sendes lige før sommer ferien sammen med TRACK. Til denne avis skal hvert kur sus lave en an nonce. Annoncen er jeres primære kontakt med kursisterne, og I bør derfor overveje nøje, hvordan I præsenterer kurset. Nærmere information om dette findes i kursushåndbogen eller i senere særskilt tilsendt materiale. Se også dds.dk/ksl Ønsker I at lave yderligere PR for jeres kursus, er en hjem meside en god idé. I kan få plads på korp sets sider. Kontakt korpsets webkonsulent for at få mere at vide om dette. Derudover kan I med fordel gøre opmærksom på jeres kursus på anden vis: Facebook-sider el.lign. Materiel Der kan bestilles materiel (telte, værktøj mv.) fra Holm gård gennem U16-23, der i samarbejde med U10-16 fordeler det. Kontormateriale mm. kan bestil les på korpskontoret. Materialeansvarlige kontaktes efter tildeling af kursus om dette. Deltagerbrev I starten af september får I en liste fra Korpskontoret om, hvilke kursister I har fået. I skal derefter sende et deltagerbrev til kursisterne, så de også ved, hvor de skal hen. Kursisterne skal senest mandag eller tirsdag i uge 39 modtage deres deltagerbrev. Det er teamet, der sørger for at lave og udsende deltager brevet. Brevet skal indeholde: Start- og sluttidspunkt Start- og slutsted Deltagerliste (så kursi sterne kan finde rejse fæller) Kontaktoplysninger til kursusstedet Kontaktoplysninger til kursuslederen 25