Indholdsfortegnelse. Indledning Side 3. En historie anno 2015 Side 4. Vision for It i folkeskolen Side 5. Pejlemærker Side 6

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 En historie anno 2015 Side 4 Vision for It i folkeskolen Side 5 Pejlemærker Side 6 Strategi i praksis Side 7 Handleplan Side 9 Baggrund for strategi Bilag 1: Aftalen mellem KL og regeringen / Den fælleskommunale Digitaliseringsstrategi Bilag 2: Status og økonomi Side 10 Side 12 Bilag 3: Ansøgning til forsøgsprojekter Side 13 2

3 Indledning It-strategi for folkeskolerne er udarbejdet af den pædagogiske It-styregruppe oktober/november Målgruppen for strategien er alle, som arbejder med skoleområdet: (Ved brug af betegnelsen vi i dokumentet tænkes her på målgruppen.) Skoleledere Lærere Pædagoger It-vejledere Netværksmedarbejdere Det pædagogiske servicecenter Skolebestyrelser Videnscenter Skoleafdelingen It-afdelingen Skoleudvalget Den pædagogiske It-styregruppe Strategien er udarbejdet på baggrund af Regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi, hvor It i folkeskolen sættes i fokus, samt ud fra udmeldingerne i Den fælleskommunale Digitaliseringsstrategi, fremgår af bilag 1. Samtidig har vi beskrevet status og økonomi som fremgår af bilag 2. Fortællingen på næste side illustrerer, hvordan en skoledag kan være i 2015, når strategien er ført ud i livet. Middelfart Kommunens it-strategi for folkeskolen er gældende for perioden I skoleåret 2011/2012 kan skolerne ansøge Den pædagogiske It-styregruppe om midler til forsøg med afprøvning af digitale læremidler, kompetenceudvikling og teknisk udstyr, der understøtter det. Formålet at få læring til udrulning til resten af folkeskoleområdet, som beskrevet i KL s strategi. Forsøgsperioden er skoleåret 2012/2013. I perioden opgraderes skolernes trådløse netværk således, at de afsatte midler fordeles med halvdelen til ansøgte projekter og den anden halvdel anvendes efter behov. Strategien revideres første gang ved udgangen af 2013, så vi sikrer sammenhæng med de forandringer som ske i vores omverden. Samtidig bruges de værdifulde erfaringer fra forsøget til den videre implementering. 3

4 En historie fra skolen anno 2015 Det er tirsdag morgen, og Peter sidder i bussen på vej til skole. Han tjekker lige sin side på skolens netværk og kan se, at der er en besked fra lærerne om, hvad der er planlagt for dagens undervisning. Lærerne har lagt det ind dagen før. Fedt, så man lige kan begynde at tænke over det inden vi begynder, tænker Peter. Og skynder sig så i øvrigt at læse den vittighed, som læreren også har lagt på siden. Han tjekker også lige, at de andre i hans dansk-gruppe rent faktisk har været inde og se den tekst, som han lagde på intranettet mandagen før. Yep og to har faktisk kommenteret på den og ændret lidt. 5 minutter før timen begynder starter læreren noget afslappende musik via sin computer og den interaktive tavle. Samtidig dukker planen for undervisningen op på tavlen. Eleverne kommer ind i klassen og småsnakker mens de sætter sig ved bordene og tænder for pc en. Næsten alle har deres egen pc med - resten har lånt en på skolen. Klassen er i gang med at skrive nogle boganmeldelser, som skal lægges ud på læringscenterets hjemmeside. Læreren har kigget med på Skoleintra og konstateret at der lidt problemer med kommaerne. I dag er der derfor planlagt et lille kursus i tegnsætning for eleverne inden de fortsætter med deres boganmeldelser. Læreren har forberedt en kort gennemgang med eksempler på SmartBoardet, så der bliver ikke spildt tid på at skrive og viske ud på tavlen. Læreren har også lagt Notebook-filen i dokumentarkivet på Elevintra så eleverne kan finde den, hvis de får brug for den. Så skal der trænes. Eleverne logger på Bogforlagets server og starter træningsprogrammet. Det er et smart program, der løbende tilpasser sig elevens niveau, så der er masser af succesoplevelser; men også udfordringer. Læreren logger ind på den samme server og kan se profilen både for den enkelte elev og for hele klassen, det letter arbejdet meget, når der skal evalueres. Efter pausen, hvor Peter og tre andre fik tilkæmpet sig retten til at spille WII på den digitale tavle, skal der arbejdes i projektgrupperne. Peters gruppe er i gang med at lave en hjemmeside om forfatteren Dennis Jürgensen. Både tekster, anmeldelser og så en lille vampyrfilm. De havde også fundet noget om fantasy-genren på nettet, og læreren havde kommenteret, at det her vist var et rent plagiat og holdt et lille foredrag om ophavsrettigheder og snyd med bare at kopiere fra andre. Man må da heller ingenting I engelsk er der arbejdet med terrorisme. To klassekammerater laver en fremlæggelse, som de krydrer med ting fra den blog, de har lavet om emnet de har lagt et link til bloggen på klassens hjemmeside. Det hele bliver optaget, og bagefter laver læreren et gruppeinterview med resten af klassen for at give feedback på fremlæggelsen. Filmen og linket til bloggen bliver også uploadet på den hjemmeside, som venskabsklassen i Holland bruger. Det bliver spændende at se på bloggen, hvilke kommentarer de har I billedkunst skal alle på virtuelt besøg på Guggenheim-museet i New York, hvor der er en særudstilling om Andy Warhol. Klassen arbejder nemlig med et pop-art-tema lige nu. De skal efter besøget lave en præsentation med lyd og billede af nogle af hans værker dem skal hollænderne da også nyde Senere på dagen skal der laves lektier. Peter tjekker klassens intraside og kan se, hvad der skal læses. Heldigvis har engelsklæreren også givet besked om, at man skal bruge noget tid på at spille Gentleman. Faktisk et udmærket spil, hvor man kun kommer igennem banen, hvis man svarer rigtigt på en række spørgsmål og staver det korrekt. Peter er glad for at han kan arbejde med de skriftlige opgaver på sin pc, han bruger nemlig et talesyntese-program med stavehjælp til både dansk, engelsk og tysk, da han har lidt staveproblemer. 4

5 Vision for It i folkeskolen I aftalen mellem KL og Regeringen for budget 2012 og overslagsårene sættes der fokus på: Styrket anvendelse af It i folkeskolen. Den fælleskommunale Digitaliseringsstrategi følger op på indsatsen og definerer tre indsatsområder: Den digitale skole (digitale læremidler, digitalisering af læringsmål og digitale læringsformer) It-infrastruktur i folkeskolen Digital kommunikation og videndeling i folkeskolen Du kan læse mere om aftalen og indsatsområderne i bilag 1. Vision Middelfart Kommune har en overordnet vision: Sammen bygger vi bro til fremtiden Vision for It på folkeskoleområdet i Middelfart Kommune: It skal være vores bro til elevernes fremtidig læring Visionen definerer, hvor vi vil hen. 5

6 Pejlemærker Nedenfor er formuleret en række pejlemærker for de tre temaer, som er udmeldt i aftalen mellem KL og regeringen, samt i Den fælles kommunale Digitaliseringsstrategi. Pejlemærkerne giver svar på hvad vi vil satse på. Den digitale skole Alle elevers læring fremmes af It. Digitale læremidler er som udgangspunkt primære og den analoge bog er supplerende i Alle nyindkøbte digitale læremidler skal være internetbårne fra Vi kompetenceudvikler og videndeler mellem de implicerede for at udvikle den digitale skole. It-infrastruktur Inden 2015 har vi et trådløst netværk, der lever op til KL s 2015 mål om, at alle brugere af skolens trådløse netværk samtidigt kan være koblet på netværket via to trådløse enheder. (f.eks. computere/smartphone/tablets). Alle elever skal have mulighed for at tilgå digitale læremidler via egne trådløse enheder (f.eks. computer). Samtidig skal alle elever så vidt muligt medbringe eget udstyr jævnfør KL s krav. Digital kommunikation I 2015 foregår al skriftlig kommunikation mellem skole/hjem, lærer/lærer, lærer/elev og elev/elev digitalt, for at imødekomme KL s krav om, at den digitale kommunikation og vidensdeling skal foregå digitalt. Inden 2015 har vi adgang til fælles videnportal-/databaser for beskrivelse af digitale læremidler, konkrete undervisningsforløb og inklusionsværktøjer med videre, der kan tilgås via link på fællesnettet. 6

7 Strategi i praksis It-vejleder rollen It-vejleder rollen er i dag en selvstændig funktion på linje med andre vejledningsfunktioner på skolerne f.eks. læsevejleder. I fremtiden kan skolerne overveje at lægge It-vejlederfunktionen ind under Pædagogisk Servicecenter (PSC), som herefter selv fordeler timerne imellem pædagogisk It-vejledning og øvrige PSC opgaver. Personalet på PSC tænkes sammensat, så den tekniske Itvejlederfunktion også bliver tilgodeset. Digitale læremidler PSC skal finde og vejlede omkring digitale læremidler for at sikre, at den viden som allerede eksisterer indenfor området læremidler også overføres til digitale læremidler. Læremiddel portaler Der skal via en portal sikres adgang til de netbårne læremidler, som skolerne benytter. Endvidere skal portalen åbne mulighed for, at lærerne/pædagogerne har adgang til selv at lægge følgende ind i portalen: Undervisningsforløb Evalueringsværktøjer Anbefaling af websteder Forsøg på udvalgte skoler I skoleåret 2012/2013 forventes gennemført en række forsøgsprojekter omkring digitale læremidler. Forsøgsprojekterne kan ske i samarbejde mellem skolerne omkring: Afprøvning af digitale læremidler Undervisningspotentiale i interaktive tavler Fag, hvor undervisningen baseres på netbårne oplysninger, f.eks. samfundsfag Lærerne/pædagogerne i forsøgsprojekterne forpligter sig til at dele viden på tværs af skolerne. Ansøgningsproces Skolerne sender en ansøgning til Den pædagogiske It-styregruppe med frist februar Ansøgningen skal indeholde beskrivelse af projektet i forhold til fag og læringsmål. Se selve ansøgningen i bilag 3. Forventninger til de deltagne skoler: Skolerne stiller forberedelsestid, undervisningstid og eventuelt uddannelsestid til rådighed Lærerne/pædagogerne forpligter sig til at: o beskrive projektet o gennemføre og evaluere undervisningen o videregive erfaringerne fra projektet Skolerne kan forvente: Opgradering af deltagne skolers netværk i forhold til projekterne Tilskud til indkøb af software/hardware i forhold til projektansøgningen 7

8 Elevernes egne computere Ifølge KL s handleplan forudsættes det så vidt muligt - at alle elever medbringer egen bærbar computer i I den forbindelse forventes en nedgang i antal af computere på skolerne. Skolerne vurderer selv behovet for computere. Der udarbejdes retningslinjer for krav til elevernes computere, samt hvilket ansvar forældrene forventes at få for disse. Lærernes/pædagogernes kompetenceudvikling Udvikling af kompetencer i anvendelse af It er en del af skolernes generelle arbejde med kompetenceudvikling. Der kan søges om ressourcer til kompetenceudvikling i forbindelse med forsøgsansøgningerne. 8

9 Handleplan Handleplanen er en række aktiviteter, som er udarbejdet i forhold til de definerede pejlemærker og skal sikre, at pejlemærkerne bliver til virkelighed. Handleplanen besvarer hvordan vi gør og hvem der gør hvad, og skal ses i lyset af, at strategien evalueres ultimo Aktiviter Ansvarlig Deadline Sende It-strategien til godkendelse i Skoleudvalget, herunder forslag om at omfordele Styregruppen Skoleudvalgets møde den 12. december midlerne til indkøb af elevcomputere (renovering/nyindkøb af lærercomputere) Udarbejde en kommunikationsstrategi Styregruppen Ultimo 2011 Orientering til skoleledergruppe omkring Skolelederen Ultimo 2011 forsøgsordninger inkl. ansøgningsskema Udrulning af trådløst netværk efter teknisk prioriteret liste (halvdelen af midlerne) It-afdelingen I løbet af 1. kvartal 2012 Udarbejde retningslinjer for elevernes egne medbragte computere Styregruppen I løbet af foråret 2012 Efter udarbejdelse af retningslinjer omkring elevernes egne medbragte computer skal forældrenes orienteres om ny strategi og krav til computerudstyr, som eleverne har med hjemmefra Ansøgninger fra skoler omkring deltagelse i forsøgsordninger (herunder evalueringsplan) Tilbagemelding omkring forsøgsprojekter til de skoler som har søgt Udrulning af trådløst netværk efter behandling af ansøgningerne fra skolerne (resten af midlerne) Søge supplerende midler fra regeringens pulje til digitale læremidler Styregruppen I løbet af foråret 2012 Skolerne Senest uge Styregruppen Medio marts 2012 It-afdelingen Den 1. juni 2012 Styregruppen Når det er muligt Ændre It-vejlederrolle i henhold til beskrivelse Skolerne Den 1. august 2012 Undersøge de allerede eksisterende portaler, samt Styregruppen Den 1. august 2012 undersøge muligheden for at opbygge egen portal Igangsætte forsøg med skolerne Styregruppen Den 1. august 2012 Skolerne Udarbejde implementeringsplan for øvrige skoler ud fra erfaringerne fra forsøgsprojekterne Styregruppen I løbet af skoleåret 2012/2013 (forsøgsperioden) 9

10 Bilag 1 Aftalen mellem KL og Regeringen I aftalen mellem KL og Regeringen er et af indsatsområderne: Styrket anvendelse af It i folkeskolen. Aftalen indeholder følgende: I aftalen om kommunernes økonomi for 2012 er der stor fokus på den digitale folkeskole. Aftalen understreger, at der er brug for en mere grundlæggende omstilling hen imod digitale læreprocesser, hvor It medvirker til at styrke elevernes faglighed og ruste dem bedre til fremtidige uddannelses- og jobmuligheder, understøtte en mere målrettet tilrettelæggelse af undervisningen samt muliggøre en bedre ressourceudnyttelse i folkeskolen. For at understøtte anvendelsen af it i folkeskolen har regeringen reserveret midler fra Fonden for Velfærdsteknologi på i alt 500 mio. kr. til udmøntning i perioden Midlerne overføres fra fonden til særskilt folkeskole it-pulje og kan søges af kommunerne, hvis de stiller med en tilsvarende medfinansiering. Puljen anvendes især til at: 1. Bidrage til at udvikle markedet for digitale læremidler, herunder stimulere et stort udbud af kvalitetsprodukter. 2. Understøtte effektive distributionskanaler, som sikrer en let og overskuelige adgang til digitale læremidler, herunder give adgang til digitale læringsmål. 3. Medvirke til at erfaringer fra forsøgs- og forskningsprojekter udbredes, herunder yde begrænset støtte til demonstrationsskoler, så udviklingen af It-baserede læringsformer fokuseres på områder og i fag, hvor effekten er størst. For at muliggøre omstillingen på området indgår det i aftalen, at kommunerne frem mod 2014 inden for de nuværende investeringsrammer vil sikre, at alle elever har adgang til den nødvendige It-infrastruktur blandet andet i form af stabile og sikre trådløse netværk med tilstrækkelig kapacitet, sikker opbevaring, strømføring m.v. Den fælleskommunale Digitaliseringsstrategi Strategien indeholder tre indsatsområder: Den digitale skole (digitale lærermidler, digitalisering af læringsmål og digitale læringsformer) It-infrastruktur i folkeskolen Digital kommunikation og videndeling i folkeskolen Indsatsområdernes formål og mål er beskrevet nedenfor. Den digitale skole Formål At der udvikles digitale læremidler og læringsmål, der fremmer elevernes læring, og som er anvendelige i den digitale skole. At kommunerne opnår en mere effektiv opgaveløsning med bedre resultater for eleverne. At distributionen og adgangen til de digitale læremidler bliver let og overskuelig for den enkelte folkeskole. At digitalisering af læringsmål og læremidler kobles, så det er let at se, hvilke af de digitale læremidler, der kan opfylde læringsmålene. At der forskes i digitale læringsformer, der i samspil med de digitale læringsmål og læremidler fremmer elevernes læring. 10

11 Resultatsmål Kommunerne og KL har opbygget viden om den digitale skole i samarbejde med andre interessenter. Kommunerne har fået støtte til indkøb af digitale læremidler, og de digitale læremidler er udviklet, så de understøtter den digitale skole. Der er udviklet læringsmål, og de er gjort digitale. Kommuner og skoler har sat klare mål for anvendelsen af it og digitale læremidler i undervisningen. Der er etableret en infrastruktur, der gør adgangen til de digitale læremidler og læringsmålene lette og overskuelige. Digitalisering af folkeskolen har resulteret i nye undervisnings- og læringsformer It-infrastruktur i folkeskolen Formål Kommunerne skal øge mulighederne for at anvende digitale læringsmidler og digitale læringsformer ved at skabe en stabil infrastruktur på alle skoler. Initiativets primære formål er derfor, at it-infrastrukturen fungerer på folkeskolerne. I projektet er der foretaget en analyse af, hvad der skal til, for at hver enkelt folkeskole kan tilbyde en stabil og hurtig forbindelse til Internettet således, at kommunerne er i stand til at tilbyde alle elever og lærere en effektiv infrastruktur. Resultatsmål Målet med projektet er at kommunerne etablerer en robust og professionel infrastruktur på alle landets folkeskoler. KL skal i samarbejde med kommunerne og en række leverandører finde de løsninger, der kan understøtte dette behov. Området er præget af stor udvikling, og alle kommuner skal være opmærksomme på, at der hele tiden sker en teknisk udvikling, som kan gøre, at anbefalingerne hele tiden skal vedligeholdes og udvikles. Digital kommunikation og vidensdeling i folkeskolen Formål Initiativets primære formål er, at tilrettelæggelsen af elevernes læring, opfyldelsen af deres læringsmål og den øvrige kommunikation deles i et virtuelt rum mellem lærerne, mellem lærere og forældre samt mellem lærere og elever for at skabe optimale betingelser for elevernes læring. Det sekundære formål er at skabe et rum for deling af undervisningsmidler og undervisningsforløb mellem lærere på alle landets skoler. Dette skal ske ved at lærere har mulighed for at dele viden - ikke kun indenfor den skole de er ansat på - men også med alle de lærere over hele landet, som har f.eks. matematik som fag. Resultatsmål Der er opstillet krav til videndelings- og kommunikationsløsninger, som kommuner kan bruge som udgangspunkt for valg af løsninger. I 2015 er 90 % af den skriftlige kommunikation mellem skole og hjem digital. Forældrene har adgang til de digitale løsninger. 11

12 Bilag 2 Status og økonomi Den nuværende it-struktur blev indført i 2008 og skulle løbe i 4 år, altså til og med I hovedtræk bygger ordningen på en computerdækning med en computer pr. fire elever. Strukturen Strukturen bygger på, at der er installeret en Novell Klient på maskinerne, hvorfra alle programmer installeres og afvikles. Det er It-afdelingens teknikere, som klargør programmerne i Novell-klienten til installation og vedligeholder Novell-klienten samt hele lagerstrukturen. Vi har ca. 600 forskellige programmer, som kun kan tilgås indenfor skolens dækningsområde (kabel eller trådløst netværk). Allerede da systemet blev indført vidste vi godt, at udviklingen indenfor It løber stærkt, og at vi har brug for en ny struktur for det pædagogiske IT-net, så vi kan leve op til de krav som regeringen og udviklingen stiller til It-undervisningen både nu og i fremtiden. Nethastigheden Nethastigheden ud til de enkelte skoler fra rådhuset er 1 gigabyte, hvad der med al sandsynlighed er tilstrækkeligt i en lang årrække fremover. De fleste private opkoblinger ligger i dag på 10 megabyte. Problemet er, at den switch (modtagerenhed) der sidder på de enkelte skoler kun er 100 mbit, og de trådløse enheder som distribuerer til elevernes computere kun er 54 mbit. Det er vel at mærke 54 mbit til deling, og der sker en halvering af hastigheden, hver gang en elev bruger en computer på netværket. Så hvis 25 elever er på trådløst netværk samtidig, vil de trække en hastighed af maks. 1 mbit, da der skal data hver vej. 1 mbit er alt andet lige alt for lidt, hvorfor vi har indstillet til Skoleudvalget, at der afsættes midler til at opgradere netværket. Afsatte beløb i budgettet I budgetforliget for budget 2012 og overslagsårene er afsat følgende: Anlæg It folkeskolerne Opgradering af trådløst internet på skoleområdet Indkøb af interaktive tavler og digitale læremidler Samtidig er der i driftsbudgettet afsat 1,5 mio. kr. til indkøb af elevcomputere. 12

13 Bilag 3 Ansøgningsskema Digitale læringsprojekter skoleåret 2012/2013 Skole/projektnavn: Fag/klassetrin: Udfyldt af: Dato: Øvrige lærere i projektet: Beskrivelse af projektet Eleverne i projektet Projektets indhold Mål i forhold til Fælles mål Deltagere i projektet Elevernes It-status på området nu Forudsætninger for projektets gennemførelse Fordele - Udbytte Forventninger til elevernes It-status efter projektet Hvilke It-mæssige forudsætninger skal være opfyldt? (softwaremæssigt og hardwaremæssigt) Kræver projektet ekstra uddannelse af lærerne/pædagogerne? (prisen herfor?) Hvilke muligheder for undervisningsdifferentie ring ligger der i projektet? Hvilke muligheder er der for ideudveksling lærer/pædagog til lærer/pædagog? Hvilke muligheder er der for ideudveksling elev til elev? Hvordan kan erfaringerne fra projektet gives videre til andre? Andre fordele? Ressource forbruget Ønsker til software/hardware 13

14 Forventet pris Hvad bidrager skolen med? Tidsplan Effektvurdering Beskrivelse af projektperioden Hvordan vil I evaluere/måle effekten af projektet overfor styregruppen? 14