Lokalplan nr. 306 Rønde midtby

Transkript

1 Rønde midtby Kommuneplantillæg nr. 5 til Rønde Kommuneplan 2001

2 Yderligere information kan fås hos: SYDDJURS KOMMUNE Planafdelingen Hovedgaden Rønde Tlf Kontaktpersoner i Syddjurs Kommune: Planchef Mika Leth Pedersen Planlægger Alette Skov-Hansen Denne lokalplan kan ses og hentes på: eller på Lokalplanen er udarbejdet af: Planafdelingen i samarbejde med arkitekt maa Arne Hansen Kortgrundlag: Matrikelkort og topografi skekort: KMS TK-kort: Kortcenter.dk Ortofotos: COWI HVAD ER EN LOKALPLAN? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne, erhvervslivet og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bl.a. bestemmelser for, - hvad området og bygningerne skal bruges til, - hvor og hvordan der skal bygges nyt, - hvilke bygninger der skal bevares, - hvordan nye veje stier og beplantning skal etableres, - hvordan de ubebyggede arealer skal indrettes. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Bestemmelserne, der er konkrete regler for hvordan området må anvendes fremover, og som er bindende for grundejeren og byrådet. Kortbilag, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel, og hvordan området skal disponeres. Kortbilagene hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende for grundejeren og byrådet. Øvrige bilag, der fx viser Erhvervskategorier, Støj fra erhverv, trafik eller vindmøller, parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanene bestemmelser. Hvornår udarbejdes en lokalplan? Ifølge planloven skal der udarbejdes en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere skal der udarbejdes en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone eller til sommerhusområde. Byrådet kan til enhver tid beslutte, at der skal udarbejdes et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har vedtaget et forslag til lokalplan skal forslaget i offentlig høring i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller ændringsforslag. Når den offentlige høring er slut, vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter kan lokalplanen vedtages endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser, eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt lokalplanforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og vedtagelsen er offentlig bekendtgjort i avisen, er lokalplanen bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører heller ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen.

3 INDHOLD REDEGØRELSE... 5 Lokalplanens område... 5 Lokalplanens baggrund... 6 Lokalplanens indhold... 7 Lokalplanens forhold til anden planlægning Regionplan Kommuneplanen Tidligere lokalplanlægning, byfornyelse, åben vand projekt Kystnærhedszone Vejplanlægning Miljøvurdering Forsyningsforhold; vand, varme, spildevand Brand- og redningsforhold Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Lokalplanens tilvejebringelse LOKALPLANBESTEMMELSER Formål Område og zonestatus Områdets anvendelse Udstykning Vej-, sti- og parkeringsforhold Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer Servitutter Tekniske forsyninger m.m Bevaring af bebyggelse Støj Forudsætninger for ibrugtagning Lokalplanens retsvirkninger Vedtagelsespåtegninger BYGNINGSPROFILER MATRIKELKORT LOKALPLANKORT KOMMUNEPLANTILLÆG NR.5 RØNDE KOMMUNEPLAN 2001

4 Redegørelse 4

5 Redegørelse REDEGØRELSE LOKALPLANENS OMRÅDE Lokalplanen omfatter et område på ca. 11 ha i Rønde midtby. Lokalplanen er til alle sider omgivet af eksisterende byområder. Lokalplanens område ligger i byzone. Placeringen er vist på oversigtskortet herunder. Oversigtkort over området. 5

6 Redegørelse LOKALPLANENS BAGGRUND I år 2000 vedtog Rønde Midtbypanel og Rønde Byråd en Strukturplan for Rønde midtby og en Skilte- og facademanual. Byrådet har i forlængelse af disse planer fornyet kommunens bygninger, pladser og torve i midtbyen med bl.a. ny busterminal, nye torve ved butikker og posthus samt renovering af Hotellet med indretning til borgerhus. Sideløbende har mange private initiativer fornyet og forbedret midtbyens ejendomme, der er indrettet nye butikker, kontorer og boliger, og der arbejdes fortsat på realisering af projektet Åben Vand. En by er som en levende organisme, der hele tiden udvikler sig og ændrer form. Rønde by udvikler sig udad med bl.a. nye boligområder. Samtidig ændrer byen sig indad med nye krav til midtbyen. Kunderne efterspørger et større udbud af varer i moderne omgivelser. Rønde by er i færd med at ændre det landsbyprægede indhold til et mere bymæssigt indhold. Kravene til en helstøbt by ændrer sig. Det er Syddjurs Byråds mål, at Rønde by kan bevare sin position som handelsby. Byrådet ønsker at fastholde et koncentreret centerområde, hvor der samtidig er plads til udvidelser og fornyelser. Det er afgørende, at butikkerne i centerområdet kan fungere som et samlet center, hvor butikkerne kan nås inden for små afstande og dermed styrke hinanden. Samtidig skal centerområdet udbygges som et blandet område med mangfoldighed og liv også uden for butikkernes åbningstider. Flere forhold styrker ønsket om at bygge højere og tættere: 1. Et ønske om at styrke en fornyelse af midtbyens bygninger, hvoraf flere stammer fra omkring år Mange investorer ønsker at bygge højere og tættere, end det er muligt i dag, dels for at gøre det mere rentabelt at bygge nyt, og dels for at gøre det muligt at indrette moderne, tidssvarende butikker, kontorer og boliger. 2. Et ønske om at udvide centerområdet mod Birkevej. Indrettes nye butikker både langs Hovedgaden, langs Birkevej og langs de tværgående smøger skabes et mere varieret handelscentrum, som man kan færdes rundt i. Dette imødekommer også behov for indretning af større butikker, idet der kan indrettes sammenhængende butikslokaler fra Hovedgaden til Birkevej. 3. Et ønske om at bygge fl ere boliger i midtbyen. Flere boliger giver mere liv i byen, også uden for butikkernes åbningstider. Nye boliger i midtbyen vil få en meget central beliggenhed i forholdt til bl.a. butikker og kollektiv trafi k, og fra flere boliger vil der være udsigt mod Kalø Vig. Terrasser vil kunne fungere som private friarealer, mens byens fællesrum ligger lige uden for døren. 4. Et ønske om at beskytte det åbne land. Ved at bygge højere og tættere i midtbyen, og ved bl.a. at indrette fl ere boliger i midtbyen, spares nye arealudlæg i det åbne land, hvorved en større del af det fl otte landskab omkring Rønde kan bevares ubebygget. I juni 2006 færdiggjorde Rønde Byråd debathæftet Rønde midtby år 2050? skal rammerne for byggeri i Rønde midtby ændres, så det bliver muligt at bygge højere og tættere? Debathæftet dannede grundlag for en offentlig høring i perioden fra den 5. juli til den 30. august Den 17. august 2007 blev der afholdt et offentligt borgermøde, hvor planerne blev præsenteret og debatteret med ca. 60 fremmødte borgere. Ved debatperiodens udløb havde Rønde Kommune modtaget 4 debatindlæg, heraf et fremsendt som enslydende s fra 17 borgere. Det fremgik af bemærkningerne, - at Århus Amt ingen bemærkninger havde til debatoplægget, 6

7 Redegørelse - at Agenda 21 rådet anbefalede en planlægning, der giver mulighed for tættere boligbebyggelse inden for de centrale dele af byen, - at en gruppe borgere på stikvejen Lillerupvej 5-19 ønskede deres område ud af planen, - at en gruppe borgere ønskede debatperioden forlænget, en debat om forudsætningerne for planlægningen, et bedre beslutningsgrundlag i form af alternative forslag via arkitektkonkurrence, og visualiseringer i form af kran/stillads af de planlagte nye byggehøjder, og - at der på borgermødet blev talt for de nye rammer for byggeri af især medlemmer af Rønde Handelsstandsforening, mens fl ere beboere omkring området talte imod planerne om højere byggerammer, som vil kunne medføre tab af udsigter eller generende indkig. Rønde Byråd vurderede på møde den 24. oktober 2006 indsigelser og bemærkninger til debathæftet, og besluttede i forlængelse heraf, at området omkring Lillerupvej 5-19 udgår af planerne, mens hovedpunkterne i debathæftets oplæg til en tættere og højere midtby skal danne grundlag for en ny lokalplan for Rønde midtby. Syddjurs Byråd overtog med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 den igangværende planlægning for Rønde midtby. Syddjurs Byråd har valgt at fremlægge et forslag til lokalplan for Rønde midtby, der svarer til det indhold Rønde Byråd besluttede for lokalplanen efter vurdering af bemærkninger til den første debatperiode i LOKALPLANENS INDHOLD De nuværende rammer for byggeri i midtbyen ifølge lokalplan nr. 59 stammer fra 1970érne. Rammerne består primært af en maksimal bebyggelsesprocent, et maksimalt etageantal på 2½ og en maksimal højde på 12 m. Grundene i midtbyen er meget forskellige i størrelse. Det giver også forskellige muligheder for nyt byggeri, og der opstår let et tilfældigt bybillede, fordi det er tilfældigt, hvor højt og hvor tæt, det er muligt at bygge på den enkelte grund. Forslaget til nye rammer for byggeri i midtbyen efter lokalplan nr. 306 ændrer dette princip og ophæver samtidig den tidligere gældende lokalplan nr. 59. I stedet fastsættes rammerne efter, hvordan vi ønsker, midtbyen skal se ud - hvordan vi bedst skabes harmoni i det samlede bybillede. Der udlægges byggefelter, og for hvert byggefelt fastlægges en maksimal etage- og byggehøjde. Byggefelter og byggehøjder danner tilsammen en øverste ramme for, hvor højt og hvor tæt, byggerier i midtbyen må være. De nye rammer for bebyggelse omfatter følgende 7 områder: Delområde 1 omfatter: Randbebyggelse langs nordside af Hovedgaden - Randbebyggelse langs sydside af Hovedgaden - Randbebyggelse langs Birkevej - Karrébebyggelse 1-5 mellem Hovedgaden og Birkevej - Området mellem Rønne Allé og Ceresvej - Området mellem Ceresvej og Frederiks Allé - Området mellem Egelunden og Lillerupvej. Delområde 2 omfatter boligområdet omkring Højskolevej. Delområde 3 omfatter boligområdet syd for Birkevej mod Lillerupvej Delområde 4 omfatter boligområdet syd for Birkevej (punkthuse). Delområde 5 omfatter boligområdet syd for Hovedgaden ved Molsvej Delområde 6 omfatter den offentlige parkeringsplads ved Frederiks Allé. Delområde 7 omfatter området syd for Birkevej med bl.a. lægehus, sognegård. 7

8 Redegørelse Rammer for bebyggelse langs begge sider af Hovedgaden fra Lillerupvej til Molsvej. Det maksimale etageantal hæves flere steder fra 2½ til 3½ etager og den maksimale byggehøjde hæves tilsvarende fra 12 til 15 m. Bygninger må fl ere steder bygges sammen i skel. Bygningers højde afstemmes efter eksisterende bevaringsværdige bygninger i området. Forslag til nye rammer for byggeri langs begge sider af Hovedgaden fra Lillerupvej til Molsvej er vist på tegningerne af facader på modstående side. Her vises med fotografi er de nuværende bygninger langs Hovedgaden. Med en tynd, rød streg vises forslag til nye rammer for bebyggelse. Tegningen nedenunder viser et eksempel på, hvordan byggeri langs Hovedgadens kan komme til at se ud, hvis de nye rammer for byggeri udfyldes helt. Rammerne for nyt byggeri er i højden afstemt efter, at bygningerne Hovedgaden nr. 6-10, og forudsættes bevaret i deres nuværende omfang bl.a. Cityhuset og Hotellet. Den nuværende bebyggelse langs Hovedgaden består mest af fritliggende bygninger i en eller to etager. De nye rammer giver mulighed for at bygge højere og at bygge sammen i skel, så der fl ere steder kan dannes en sammenhængende bebyggelse. Eksemplerne viser meget varierede facader med mulighed for indretning af tidssvarende, moderne butikker, kontorer og boliger, eks. med butiksfacader over to etager. Lokalplanen indeholder ikke krav til bestemte facadematerialer. Der vil frit kunne anvendes tegl, stål, glas eller andet. Derimod skal planen sikre en variation i de nye facader langs Hovedgaden, så ikke alle bygninger får et ens udtryk. For at skabe en sammenhæng i den nye bebyggelse skal alle bygninger have ens tagbeklædning. Rønde er kendt som byen med de røde tage, og fra mange af byens boliger er der udsigt henover midtbyens tage. Lokalplanen indeholder derfor krav om, at den nye bebyggelse langs Hovedgaden og Birkevej skal have et rødt tegltag. En undtagelse er den nye bebyggelse på Hovedgaden 16-20, hvor der planlægges opført en ny bygning i 3 etager + penthouselejligheder opført i glas og stål og med kobbertag, i samspil med den åbne plads som busterminalen danner og i samspil med det nye byggeri nord for denne. Stueetagen skal fortrinsvis anvendes til kundeorienterede funktioner såsom butikker, restauranter, klinikker og lignende, mens de øvrige etager kan anvendes til en blanding af kontorer og boliger. Lokalplanen indeholder maksimale størrelser på dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker. Regler herom er indføjet i Planloven og udmøntet i regionplan og kommuneplan og skal herefter indarbejdes i lokalplanen

9 Redegørelse 9

10 Redegørelse 10

11 Redegørelse 11

12 Redegørelse 12 Rammer for bebyggelse mellem Birkevej og Hovedgaden. Der tillades en randbebyggelse langs nordsiden af Birkevej i maksimalt 2½ etager og udfyldning af en del af gårdrummet mellem Birkevej og Hovedgaden i 1 etage. Forslag til nye rammer for byggeri er vist på illustrationsplanen på modstående side. Planen viser en ny randbebyggelse langs nordsiden af Birkevej afbrudt af åbne passager/stier mellem Birkevej og Hovedgaden. Randbebyggelserne langs Hovedgaden og Birkevej kan bygges sammen af mellembygninger, hvorved der skabes mulighed for sammenhængende butiksarealer fra Hovedgaden til Birkevej. Gårdrummene mellem bebyggelsen kan anlægges plane, idet terrænspring optages i bebyggelsen mod Birkevej. De viste gårdrum dannes dels af randbebyggelser langs Hovedgaden og Birkevej, dels af de åbne passager mellem Hovedgaden og Birkevej, og dels af mellembygninger imellem de nævnte randbebyggelser. Gårdrummene dannes af fl ere ejermatrikler, og lokalplanen indeholder derfor regler for omfanget af byggeri på de enkelte matrikler, og hvor stort et friareal, der som minimum skal være. De åbne passager/stier mellem Hovedgaden og Birkevej bevares og opnår en ny styrke ved bebyggelse langs stierne og større behov for at færdes på tværs i midtbyen. Passagerne mellem Hovedgaden og Birkevej skal udlægges i en bredde på min. 5 m. Ideelt set skal passagerne udføres i plan med gårdrummme, men indtil disse etableres kan passager følge det nuværende terræn evt. vha. tappeanlæg. Se illustration af tværsnit på side 16. Bebyggelsen mod Birkevej må højst opføres i 2½ etager mod Hovedgadens 3½ etager. Da Birkevej fl ere steder i forvejen ligger en etage under Hovedgaden, vil der fra de øverste boliger langs sydsiden af hovedgaden være udsigt henover bebyggelsen langs Birkevej. Bebyggelse som udfyldning af en del af gårdrummet mellem Birkevej og Hovedgaden kan maksimalt ske i en højde svarende til stueetagen mod Hovedgaden. Stueetagen tænkes fortrinsvis anvendt til kundeorienterede funktioner såsom butikker, restauranter, klinikker og lignende, mens de øvrige etager tænkes anvendt til en blanding af kontorer og boliger. Der er mulighed for at indrette parkeringskældre under nybyggeri og torve mellem Birkevej og Hovedgaden. Ind- og udkørsler fra parkeringskældre kan ske gennem portåbninger i randbebyggelsen mod Birkevej. Rammer for bebyggelse syd for Birkevej fra Egelunden til Molsvej. Der tillades 5 punkthuse i 5 etager, som vist på illustrationen på modstående side. Punkthusene skal anvendes til boliger. Arealerne mellem punkthusene er udlagt til p-pladser, dels for beboerne i punkthusene og dels til handlende mv. i midtbyen. Punkthuse i 5 etager er valgt som løsning dels for at skabe en rentabel løsning, dels for at skabe nye attraktive boliger, og dels for at skabe arealer til parkeringspladser til de nye boliger og butikker i midtbyen. Nye boliger i punkthusene vurderes som attraktive som følge af den centrale beliggenhed, og fordi der fra mange boliger vil være en fl ot udsigt over Kaløskovene og Kalø Vig. De nye parkeringsarealer syd for Birkevej skal anlægges på en jævn eller kun svagt skrånende fl ade. Det eksisterende terræn falder meget syd for Birkevej. Punkthusene forudsætter derfor, at der syd for parkeringsarealerne anlægges en skråning mod naboparceller syd for. Skråningen vil variere fra 1 til 4,5 meters højde, som vist på snit-skitserne på side 19. Ved etapevis realisering af punkthusene og anlæg af omgivende p-pladser, vil der midlertidigt skulle anlægges skråninger/støttemure mod naboparceller, hvor punkthusene endnu ikke er realiserede. Ved etapevis udbygning kan der i forbindelse med udstedelse af byggetilladelse/godkendelse byggemodningsprojekt kræves økonomisk sikkerhed for, at vej- og parkeringsarealer fuldføres i sammenhæng med realisering af punkthus og omgivende vej- og parkeringsanlæg på naboparcellen.

13 Redegørelse 13

14 Redegørelse 14

15 Redegørelse 15

16 Redegørelse 16

17 Redegørelse 17

18 Redegørelse 18

19 Redegørelse 19

20 Redegørelse LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING REGIONPLAN 2005 Lokalplanen er i overensstemmelse med regionplanen, da området i regionplanen er udlagt som byvækstområde. Lokalplanen omfatter eksisterende byzoneområder i Rønde midtby. Lokalplanen er i overensstemmelse med regionplanens retningslinie 1.7 om detailhandel. Lokalplanens område ligger inden for regionplanens afgrænsning af butiksområder i Rønde by, og lokalplanen fastlægger maksimale butiksstørrelser, der svarer til regionplanens retningslinier. Lokalplanens samlede byggemuligheder til nye butikker eller omdannelse til butiksformål overstiger ikke regionplanens samlede arealramme for Rønde. Med ændring af lov nr. 535 af 6. juni 2007 om revision af detailhandelsbestemmelserne er de maksimale butiksstørrelser hævet med 500 m 2. Loven trådte i kraft 1. juli De ændrede rammer for butiksstørrelser er implementeret i lokalplanen i forbindelse med den endelige vedtagelse. RØNDE KOMMUNEPLAN 2001 Lokalplanens delområde 3 hører under rammeområde 1.B5 i Rønde Kommuneplan 2001, der reserverer området til boligområde i form af parcelhuse eller tæt-lav boliger. Lokalplanen bevarer den nuværende anvendelse af delområde 3 til boliger, og lokalplanen er således i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. De nye rammer for byggeri i Rønde midtby efter lokalplan nr. 306 tillader et højere og tættere byggeri, end de gældende rammer i Rønde Kommuneplan Byrådet kan ændre kommuneplanens rammer efter forudgående to offentlige høringer. Rønde Byråd afholdt i perioden 5. juli til 30. august 2006 en indledende debat under overskriften: Rønde midtby år 2050? - skal rammerne for byggeri i Rønde midtby ændres, så det bliver muligt at bygge højere og tættere?. Syddjurs Byråd afholdt sideløbende med debatten om lokalplan nr. 306 debat om tillæg nr. 5 til Rønde Kommuneplan Tillæg nr. 5 til Rønde Kommuneplan 2001 indeholder følgende rammebestemmelser: Bestemmelserne for rammeområde 1.C1 - Hovedgaden - ændres til følgende: Områdets anvendelse: Centerformål (butikker, liberale erhverv og mindre ikke generende fremstillingsvirksomheder), boliger og offentlige formål. Dagligvarebutikker må højst have et bruttoetageareal på m 2 og udvalgsvarebutikker højst m 2. Bebyggelsesprocent: Byggeri inden for fastlagte byggefelter i lokalplan. Etageantal: Højst 3½ etager eller 3 etager + penthouse. Bygningshøjde: Højst 15,0 m. Friarealer: Mindst 10% af grundarealet skal udlægges som opholdsarealer, eventuelt som altaner og tagterrasser. Zoneforhold: Byzone. 20

21 Redegørelse Nyt rammeområde 1.B13 - Birkevej - med følgende indhold: Områdets anvendelse: Boliger og offentlige formål. Der kan indpasses ikke generende erhverv. Bebyggelsesprocent: Byggeri inden for fastlagte byggefelter i lokalplan. Etageantal: Højst 5. Bygningshøjde: Højst 18,5 m + elevatorhus. Friarealer: Mindst 10% af grundarealet skal udlægges som opholdsarealer, eventuelt som altaner og tagterrasser. Zoneforhold: Byzone. TIDLIGERE LOKALPLANLÆGNING I OMRÅDET Lokalplan nr. 306 erstatter tidligere lokalplan nr. 59, som ophæves. Lokalplan nr. 59 blev udarbejdet for at gøre det muligt at realisere en række projekter i Rønde midtby, som borgere, interessegrupper og kommunen i fællesskab havde arbejdet med i perioden 1999 til 2001, og som dannede grundlag for et byfornyelsesprogram, som beskrevet herunder. Lokalplan nr delområderne II-VII - blev gyldigt vedtaget af Syddjurs Byråd den 24. april 2008 og er gældende fra den offentlige bekendtgørelse der fandt sted den 3. juni Den endelige vedtagelse af Delområde I blev underkendt af Naturklagenævnet og kan ikke gyldigt vedtages uden fornyet offentlig fremlæggelse efter planlovens Lokalplan nr. 306, der på baggrund af Naturklagenævnets afgørelse, har været fremlagt i fornyet offentlig høring, er nu endelig vedtaget af Syddjurs Byråd, hvorefter Lokalplan nr. 59 kan ophæves helt. BYFORNYELSE Rønde Byråd vedtog den 18. september 2001 at genneføre en række byfornyelsesprojekter beskrevet i Byfornyelsesprogram for Rønde midtby I forlængelse af lokalplan nr. 59 og byfornyelsesprogrammet er bl.a. følgende projekter realiserede: Ny busterminal, ny bebyggelse omkring busterminalen, fornyelse af eksisterende boliger og friarealer, nyt borgerhus indrettet i det gamle hotel og nyindretning af torve og pladser. Som en fortsættelse af byfornyelsesarbejdet vedtog Rønde Byråd den 20. juni 2006 at gennemføre en byfornyelse i området mellem Hovedgaden og Birkevej. Målsætningen med denne byfornyelse er bl.a. at skabe/nyanlægge passager/smøger mellem Hovedgaden og Birkevej, indrette nye parkeringsarealer, og via nye belægninger, beplantninger og belysning at skabe en række spændende byrum i området. I forlængelse af byfornyelsesbeslutningen er der tinglyst en deklaration, hvorefter der bl.a. skal oprettes ejerlav, der skal overtage driften og vedligeholdelsen af de dannede fællesarealer i området Lokalplan nr. 306 bevarer smøgerne mellem Hovedgaden og Birkevej, men lokalplanen tillader en øget bebyggelse i området langs Birkevej og mellem smøgerne. 21

22 Redegørelse KUNSTPROJEKTET ÅBEN VAND Lokalplanen reserverer plads til, at kunstprojektet Åben Vand kan realiseres i midtbyen. Åben Vand er en selvejende institution, der blev stiftet i 1996, og som arbejder for at gøre Røndes gader og hele bybilledet smukkere og mere spændende ved at kombinere naturlige elementer i lokalområdet med kunst af høj kvalitet. Kunstneren Per Kirkeby har udarbejdet forslag til udformning af fl ere tårne og en akvædukt. Vandet skal danne den levende ramme og gå i samspil med kreativ kunst. Åben Vands projekter tænkes realiseret via frivillige penge fra byens borgere, institutioner, erhvervsliv, fonde og overskud fra kulturelle arrangementer. På Kaløtorvet planlægges opført to skulpturer/tårne i røde mursten på hver side af Hovedgaden i en højde på ca. 7 m. På pladsen ved højdedraget planlægges opført en akvædukt, der strækker sig fra bakkeskråningen og over Frederiks Allé. Akvædukten må være op til 12 m høj. Torvet omkring akvædukten skal indrettes til parkering for at tilgodese denne del af byen, med fokus på trafi ksikkerhed, gode opholdsarealer, smukke og holdbare materialer samt tilgængelighed for handicappede og ældre. Modelfotos af akvædukt og tårne (Modelfoto: Poul Pedersen). En 12 m høj og ca. 50 m lang akvædukt af Per Kirkeby på toppen af Hovedgaden i Rønde er Åben Vands mest markante kunstprojekt. Modelfotoet viser de to tårne set fra Posthuset. Dobbelttårnene tænkes opført i røde mursten i en højde på 7 m. Tårnene står på hver side af Hovedgaden og markerer, at det er her vandet skal krydse gaden. KYSTNÆRHEDSZONEN Lokalplanområdet ligger midt i Rønde by og ca. 2 km fra Kalø Vig med Kaløskovene imellem vigen og lokalplanområdet. Lokalplanområdet ligger inden for kystnærhedszonen, og planen skal derfor forholde sig til planlovens 16, stk. 3 og 4 om den visuelle påvirkning af kysten. Rønde midtby ligger midt i byens silhuet set fra kysten, og nyt byggeri vil ikke rage op over denne silhuet, da eksisterende byggerier nord for midtbyen ligger meget højere i terrænet - se illustration på side 15. Det vurderes derfor, at der ikke vil ske nogen væsentlig visuel påvirkning af kysten. VEJPLANLÆGNING Trafiktællinger fra oktober 2000 viser, at der dagligt kører i størrelsesordenen 8600 biler på Hovedgaden. Midtbyens rolle som knudepunkt for den regionale bustrafi k belaster Hovedgaden med mange svingende busser. Det er på den ene side med til at give handel og liv i byen, men det skaber også øget trafi k. Lokalplanen indeholder mulighed for nyanlæg af Hovedgaden, så det bl.a. bliver mere attraktivt at færdes til fods i midtbyen. På illustrationsplanerne i denne lokalplan er vist et foreløbigt skitseprojekt til ny udformning af Hovedgaden, men der er 22

23 Redegørelse endnu ikke udarbejdet et endeligt vejprojekt for Hovedgadens eventuelle nye udformning. Ændringer af Hovedgadens profi l skal godkendes af vejmyndigheden. Lokalplanen indeholder planer om at fl ytte Egelunden mod øst for at give plads til udvidelse af Superbest. Projektet vedr. udvidelsen, herunder tilvejebringelse af parkeringsarealer og fl ytning af Egelunden har betydet, at der nu arbejdes på, at Egelunden nedlægges som vej. I forhold til lokalplanen skal det fortsat sikres, at der kan skabes en passage, udlagt i min. 5 m bredde, med en placering som vist på lokalplankortet. Passagen skal senest etableres i forbindelse med udbygningen af karré nr. 1. Lokalplanen sikrer en række stier og smøger, som udgør værdifulde miljøer i området. Hovedgaden er pålagt følgende byggelinier målt fra vejmidte: - 8 m på strækningen fra Lillerupvej til Ceres-vej/Egelunden. - 7 m på strækningen fra Ceresvej/Egelunden til Frederiks Allé. Ejendommene på hjørnet af Molsvej er pålagt en større skrå byggelinie, der langs Molsvej går over i en byggelinie på 10 m fra midten af amtsvejen. Vejmyndigheden skal godkende ændringer i medfør af vejlovens 70, 102 og 103. Det gælder bl.a. planer om nyindretning af Hovedgaden, etablering af stitilslutninger, fl ytning af Egelunden, opsætning af skilte samt eventuel anlæg af torve på tværs af Hovedgaden. MILJØVURDERING I henhold til 3 stk. 1, nr. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer, skal der udarbejdes en miljøvurdering, når der efter planloven tilvejebringes lokalplaner. I lovens 3 stk. 2 beskrives dog, at såfremt planen ikke er omfattet af bilag 3 og 4, skal der kun udarbejdes en miljøvurdering, hvis planen må antages at have væsentlig indvirkning på miljøet. Rønde midtby er eksisterende byzone, der har været bebygget i de sidste ca. 100 år. Lokalplanen tillader et højere byggeri i midtbyen, men byens silhuet vil set fra kysten ikke ændres væsentligt, da eksisterende byggerier nord for midtbyen ligger meget højere i terrænet. Lokalplanen er udarbejdet på grundlag af et ønske om at styrke en fornyelse af midtbyens bygninger, et ønske om at udvide centerområdet mod Birkevej, et ønske om at bygge fl ere boliger i midtbyen, og et ønske om at beskytte det åbne land ved at bygge højere og tættere i midtbyen. Busterminalen ligger midt i lokalplanområdet, og der er derfor let adgang fra lokalplanområdet til kollektiv trafi kbetjening. Ændringen af de maksimale butiksstørrelser vurderes ikke at få indvirkning på planens udformning af byggefelter eller disponeringen af bebyggelsen i øvrigt, da der er tale om maksimale butiksstørrelser, der kun kan udnyttes såfremt lokalplanens øvrige bestemmelser levner mulighed herfor. De maksimale butiksstørrelsers indvirkning i forhold til infrastruktur vurderes ikke at give anledning til ændringer af lokalplanen i øvrigt, da antallet af parkeringspladser følger størrelsen af butikken, og at de pågældende veje i området kan bære den evt. øgede trafi kmængde, en øget butiksstørrelse kan afstedkomme. Der er foretaget en screening af planen, og det er Syddjurs Kommunes vurdering, at lokalplanen ikke skal miljøvurderes. Afgørelsen om at lokalplanen ikke skal miljøvurderes er ikke blevet til Naturklagenævnet inden for fristen på 4 uger efter den offentlige bekendtgørelse, der fandt sted samtidig med lokalplanforslaget offentlige bekendtgørelse. 23

24 Redegørelse VARME, SPILDEVAND OG DRIKKEVAND Ny bebyggelse inden for lokalplanens område har pligt til at blive tilsluttet fjernvarme fra Rønde Bys Fjernvarmeværk. Bebyggelser inden for området tilsluttes offentlig kloak. Lokalplanområdet skal forsynes med vand fra Rønde Vandværk, der er privat ejet. BRAND- OG REDNINGSFORHOLD Fra Beredskabschefen er der fremkommet bemærkninger vedr. krav til brandslukningsudstyr. Beredskabet kan med nuværende håndstiger på 11 m redde personer af 3 etages bygninger med maks. 10,8 m til underkant vinduesåbning. Alternativt skal der anvendes kørebare stiger eller lift, som beredskabet ikke råder over i dag. Punkthusene i delområde 4, der kan opføres i maks. 5 etager, kan ikke overholde dette krav, hvorfor der i forbindelse med byggetilladelsen vil blive stillet brandtekniske krav til bygningernes udformning, der sikrer det til enhver tid tilrådighedværende beredskab. TILLADELSER ELLER DISPENSATIONER FRA ANDRE MYNDIGHEDER Med henvisning til afsnittet om Vejplanlægning skal vejmyndigheden godkende ændringer i medfør af vejlovens 70, 102 og 103. Det gælder bl.a. planer om etablering af stitilslutninger, fl ytning af Egelunden, opsætning af skilte samt anlæg af torve på tværs af Hovedgaden. Herudover er lokalplanens virkeliggørelse ikke afhængig af tilladelser fra andre myndigheder end Syddjurs Kommune. LOKALPLANENS TILVEJEBRINGELSE Lokalplanen er udarbejdet i perioden fra marts 2007 til april 2007, i samarbejde med arkitekt maa Arne Hansen. Rønde Byråd godkendte den 31. maj 2007 lokalplanen som forslag. Forslaget var offentlig fremlagt fra den 12. juni 2007 til den 4. september Lokalplanen blev vedtaget endeligt i byrådet den 24. april 2008 og offentlige bekendtgjort tirsdag den 3. juni I høringsperioden indkom ialt 32 bemærkninger, ændringsforslag eller indsigelser, heriblandt en indsigelse underskrevet af 688 borgere samt en opfordring fra Handelsstandsforeningens 68 medlemmer til at vedtage lokalplanen for fremlagt. På baggrund af indsigelserne besluttede Udvalget for Plan, Udvikling og Kultur at sende to ændringsforslag i høring; 1. Delområde 4 udgår af lokalplanen. 2. Byggefelterne i delområde 4 udgår af lokalplanen, idet delområdet fastholdes til parkeringsformål. Høringen blev gennemført i perioden fra den 21. feb til den 14. marts Der indkom i alt 19 indsigelser og bemærkninger, der samlet set gav anledning til følgende ændringer: 24 Anvendelsesbestemmelserne for delområde I suppleres med posthus og pengeinstitutter. De maksimale butiksstørrelser forhøjes med 500 m 2 til m 2 for dagligvarebutikker og m 2 for udvalgsvarebutikker, idet den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker i karréerne 1-5 fastsættes til m 2

25 Redegørelse Delområde 4 fastholdes med byggefelter til 5 punkthuse, idet etageantallet reduceres fra 6 til 5. Bestemmelser om terrænregulering langs delområde 4 suppleres med bestemmelser til sikring mod indbliksgener og støj. Bestemmelser i 5, stk. 6 om udlæg af parkering ændres, idet der henvises til parkeringsbestemmelser i den til enhver tid gældende kommuneplan. Passagerne mellem Hovedgaden og Birkevej skal udlægges i min. 5 m bredde. Randbebyggelse langs Birkevej skal placeres i en afstand af min. 2,5 m fra kantsten. Der fastlægges et selvstændigt niveauplan for rand-bebyggelsen langs Birkevej. Der indsættes et afsnit i redegørelsen om at fremtidigt brandberedskab sikres via brandtekniske krav til nyt byggeri, som foreskrevet i byggeloven. Lokalplanen blev endeligt vedtaget af Syddjurs Byråd i møde den 24. april 2008, og vedtagelsen blev offentligt bekendtgjort den 3. juni Den endelige vedtagelse blev den 29. juni 2008 af en borger påklaget til Naturklagenævnet. Naturklagenævntes afgørelse Den endelige vedtagelse af lokalplanens delområde I blev den 31. marts 2009 af Naturklagenævnet kendt ugyldigt, idet den endelige vedtagelse af det pågældende delområde ikke kan ske, førend der er foretaget en fornyet offentlig fremlæggelse af det pågældende delområde. Lokalplanens øvrige delområder består som gyldigt vedtaget. Naturklagenævnet fandt, at ovenstående ændring af de maksimale butiksstørrelser er så væsentlig, at der reelt er tale om et nyt planforslag, og at ændringen ikke kan foretages førend de borgere og andre, som ændringen på væsentlig måde berører, har haft lejlighed til at udtale sig, Fornyet offentlig fremlæggelse Lokalplan nr. 306, delområde I, har således været fremlagt i en fornyet offentlig høring i perioden fra den 1. sept til den 28. okt I høringsperioden er fremkommet i alt 3 bemærkninger, indsigelser og ændringsforslag til lokalplanforslaget. Indsigelserne blev behandlet samtidig med lokalplanens endelige vedtagelse og Syddjurs Byråd vedtog i møde den 26. nov lokalplanen og det tilhørende kommuneplantillæg endeligt, uden ændringer i forhold til de fremlagte forslag. Den endelige vedtagelse, der fandt sted på byrådsmødet den 26. november 2009, er offentligt bekendtgjort tirsdag den 8. december 2009 i Adresseavisen Syddjurs og i Ebeltoft Folketidende. Den endelige plan kan ses på kommunens hjemmeside på Syddjurs Kommunes borgerservicecentre, på biblioteket samt på Miljøministeriets portal for planlægning Lokalplanen er gældende fra den dag den offentlige bekendtgørelse fandt sted. Orienteringsskrivelse inkl. klagevejledning er sendt til indsigerne samt til ejere inden for lokalplanens område. 25

26 Redegørelse LOKALPLANBESTEMMELSER I henhold til Lov om Planlægning fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 FORMÅL Lokalplanens formål er, 1.1 At sikre områdets anvendelse til centerformål, offentlige formål og boliger. 1.2 At fastlægge rammer for en højere og tættere bebyggelse i midtbyen. 1.3 At skabe en attraktiv midtby at færdes og opholde sig i. 1.4 At sikre midtbyen som et blandet område med mangfoldighed og liv også uden for butikkernes åbningstider. 1.5 At underbygge og videreudvikle strøgkarakteren og handelsmiljøet langs Hovedgaden og Birkevej. 1.6 At sikre udvidelsesmuligheder for eksisterende forretninger i området og etableringsmuligheder for nye. 1.7 At sikre en smuk og tilpasset skiltning på bygninger. 1.8 At sikre areal til ny etageboligbebyggelse syd for Birkevej i form af 5 punkthuse i 5 etager. 1.9 At sikre areal til realisering af kunstprojektet Åben Vand At sikre bevaringsværdige bygninger At fastlægge retningslinier for placering af veje, stier og parkering. 2 OMRÅDE OG ZONESTATUS 2.1 Lokalplanens område afgrænses og opdeles i 7 delområder, som vist på matrikelkortet, og omfatter følgende matrikelnumre og litranumre, alle Rønde By, Bregnet: Delområde 1 mellem Rønne Allé og Ceresvej: 2au, 2bi, 2bm, 2bq, 2bz, 2cp, 2eo, 2ep, 2gv, 2q, 2t, 2z, 4l, 4m, 4mi, 4n, e og y samt del af r, ax og ø. Delområde 1 mellem Ceresvej og frederiks Allé: 4ae, 4br, 4db, 4dd, 4dk, 4du, 4dø, 4fl, 4r, d og p samt del af c. Delområde 1 syd for Hovedgaden : 2ad, 2ak, 2ar, 2as, 2ec, am, 2e, 2g, 2i, 2l, 2u, 2æ, 4cy, 4d, 4e, 4f, 4u, f, 4ap, 4ay, 4az, 4aø, 4ba, 4bn, 4bp, 4cl, 4cm, 4cp, 4cø, 4fc, 4g, 4gm, 4h, 4i, 4in, 4k, 4s, 4t, 4z, 4y, 4æ og 40a samt del af ak og x. Delområde 2: 2bl, 2bn, 2bs, 2ca, 2cb, 2cc, 2ce, 2cf, 4bs, 4bx, 4by, 4ce, 4dg, 4dh og 4ee samt del af b, c og ø. 26

27 Bestemmelser Delområde 3: 2ef, 2eg, 2eh, 2en, 2eu, 2ex, 2fe, 2ff og 2la. Delområde 4: 2fb, 4ex, 4fk, 4gl, 4gn, 4go, 4gs, 4gr, 4gz, 4gø, 4kz, 4kæ, 4kø, 4la og 4lb samt del af 4ft, 4fu, 4hm, 4hn, 4ho og 9p. Delområde 5: 4ak, 4al, 4am, 4an, 4bk, 4ci, 4es, 15a, 15d og 15i samt del af x. Delområde 6: 3bs, 45 og u. Delområde 7: 2cq og 2hk samt del af 2b. Lokalplanen omfatter desuden alle parceller, der udstykkes fra ovennævnte ejendomme. 2.2 Lokalplanens område er i byzone. 3 OMRÅDETS ANVENDELSE 3.1 Delområde 1 må kun anvendes til centerformål, offentlige formål og boliger. Bebyggelse må opføres eller indrettes til boliger, butikker, kontorer, hoteller, restauranter, klinikker, institutioner, pengeinstitutter, post- og pakkeomdeling, kunstprojekter, parkering, busterminal, borgerhus og lignede formål samt ikke generende værksteder og fremstillingsvirksomheder, der kan indpasses i centerområdet. Delområde 1: Randbebyggelsens stueetage mod Hovedgaden, Birkevej og mod Torv B skal fortrinsvis anvendes til kundeorienterede funktioner såsom butikker, restauranter, klinikker og lignende. I randbebyggelsen langs Hovedgaden må dagligvareforretninger højst indrettes med en facadelængde på 20 m pr. butik. Der må maksimalt planlægges nybyggeri og omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål inden for et bruttoetageareal på m 2 for dagligvarebutikker og m 2 for udvalgsvarebutikker. Inden for karréerne 1-5 må dagligvarebutikker højst indrettes med en størrelse på m Delområde 2, 3, 4 og 5 må kun anvendes til boligformål. Der kan drives en sådan virksomhed på ejendommene, som almindeligvis kan udføres i beboelsesområder, f.eks. liberalt erhverv og kontorvirksomhed, dog under forudsætning af, at virksomheden drives af den, der bebor den pågældende ejendom. at der fortsat opretholdes en selvstændig beboelse på ejendommen, at virksomheden ikke ved skiltning ændrer ejendommens karakter af beboelsesejendom, at virksomheden ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende ejendom. 27

28 Bestemmelser 3.3 Delområde 6 må kun anvendes til offentlig formål i form af veje, stier, parkering og grønt område samt til opførelse af akvædukt, som indgår i kunstprojektet Åben Vand. 3.4 Delområde 7 må kun anvendes til liberale erhverv, offentlige formål og boliger. 4 UDSTYKNING 4.1 Delområde 4: Udstykning af grunde til de 5 punkthuse skal i princippet ske med en placering og grundstørrelse, som vis på lokalplankortet. De 5 nye grunde skal således svare til sammenlægning af følgende eksisterende matrikler fra øst mod vest: Punkthus 1: Matr. nr. 4fk og ca. halvdelen af 4gl. Punkthus 2: Ca. halvdelen af 4gl og matr. nr. 4gm. Punkthus 3: Matr. nr. 4go, 4gs og 4gr. Punkthus 4: Matr. nr. 4gz, 4lb, 4la, 4kø, 4kæ, 4kz og sydlig del af 4ft. Punkthus 5: Matr. nr. 4gø, 4ex, 2fb, 9p og vestlig del af matr. nr. 4ft. 4.2 Delområde 5: Udstykning af matrikelnumrene 4 bk, 4 ci og 4 es i delområde 5 må ikke ske i grundstørrelser, der er mindre end 300 m 2. Der må højst udstykkes 5 parceller. 5 VEJ-, STI- OG PARKERINGSFORHOLD 5.1 Nedenstående veje og torve/pladser, der er omfattet af lokalplanen, udlægges som offentlige trafi karealer/opholdsarealer: - Birkevej, Egelunden, Frederiks Allé, Ceresvej, Hovedgaden, Højskolevej og Kr. Herskind Vej. - Parkeringsgader mellem Kr. Herskinds Vej og Posthuset og mel lem Højskolevej og Ceresvej. - Torv B mellem Hovedgaden og Birkevej. - Busterminalområdet og Torv C. - Torv D. 5.2 Vejen Egelunden planlægges flyttet mod øst med anlæg på matrikelnumrene 4 cy, 4d, 4e, 4 f og 4u, og der kan anlægges parkering i to etager. Ved fl ytning skal der anlægges 1½ m fortov langs Egelunden. Det skal som min. sikres at der kan etableres en passage mellem butiksområdet og karré nr. 1 med en placering som angivet på illustrationsplanen side 13. Passagen/stien skal udlægges med en bredde på min. 5 m. 5.3 Der skal sikres adgang for biler fra torv A og B til Birkevej. 5.4 Parkeringspladser på matrikelnumrene 2 cq, 2 ad, 2ar og 4 d m.fl. skal være offentligt tilgængelige. 5.5 I tilknytning til det enkelte punkthus i delområde 4 skal der anlægges parkeringspladser, som vist på lokalplankortet. Parkeringspladserne 28

29 Bestemmelser skal anlægges således, at der kan skabes en sammenhængende parkeringsgade parallelt med Birkevej, som vist på lokalplankortet. Parkeringspladserne skal anlægges med følgende tværprofi l : 5 m parkering, 7 m kørebane og 5 m parkering. 5.6 Ved om-, til- og nybygninger inden for lokalplanens øvrige områder skal der etableres parkeringspladser efter retningslinier i den til enhver tid gældende kommuneplan. 5.7 Inden for lokalplanens område må der ikke ske langtidsparkering af campingvogne eller køretøjer udover 3500 kg totalvægt i en periode længere end 5 timer. 5.8 Der skal etableres/bibeholdes følgende stiforbindelser med en placering, som vist på lokalplankortet: - sti a-a mellem Højskolevej og Rønde Gymnasium. - sti b-b mellem Hovedgaden og Højskolevej - sti c-c, d-d, e-e, f-f og g-g mellem Hovedgaden og Birkevej. Stierne skal udlægges med min. 5 m bredde. 5.9 Nyanlæg af torve, veje, stier og parkeringsanlæg skal ske med fokus på trafi ksikkerhed, tryghed og tilgængelighed for alle. 6 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING 6.1 Delområde 1. Randbebyggelse langs Hovedgaden skal opføres efter følgende bestemmelser: - Byggeriet skal udgøre en sluttet randbebyggelse, inden for de på lokalplankortet viste byggefelter, med facade i den for Hovedgaden fastsatte byggelinie, eller byggeriet kan opføres med forskydninger i forhold til Hovedgaden maksimalt svarende til placering af eksisterende bygninger. - Bebyggelser skal opføres i niveau med Hovedgaden, så der kan skabes niveaufri adgang fra fortov. - Der må være ubebyggede passager i bebyggelsen udover de i 5, stk. 8 nævnte stier mellem Hovedgaden og Birkevej. - Bebyggelsen skal holdes inden for bygningsprofi ler for henholdsvis hustype A, B, C eller D, som angivet i teksten herunder. (Se tegninger af bygningsprofi ler på side 38). 6.2 Delområde 1. Randbebyggelse langs nordsiden af Hovedgaden. - Matr. nr. 2cp: Max. bygningsprofi l A = 1½ etager + kælder. - Matr. nr. 2bq, 2bm og 2bi: Randbebyggelse må sammenbygges i skel. Max. bygningsprofi l B = 2½ etager + kælder. - Matr. nr. 2gv og 2z: Randbebyggelse må sammenbygges i skel. Max. bygningsprofi l B = 2½ etager + kælder. 29

30 Bestemmelser - Matr. nr. 2t: Bevaringsværdig bygning - Matr. nr. 2ep, 2q, e, 4l, 4mi og 4m: Randbebyggelse må sammenbygges i skel. Max. bygningsprofi l B = 2½ etager + kælder. Der skal fortsat sikres stiforbindelse mellem Højskolevej og Hovedgaden, evt. via port gennem ny bebyggelse. - Matr. nr. 4n: Max. bygningsprofi l B = 2½ etager + kælder. - Matr. nr. 4r og 4ae: Randbebyggelse må sammenbygges i skel. Max. bygningsprofi l D (3 etager + penthouse + kælder). - Matr. nr. 4dd: Max. bygningsprofi l B = 2½ etager + kælder. - Matr. nr. 4br: Bevaringsværdig bygning. - Matr. nr. 4dø: Max. bygningsprofi l B = 2½ etager + kælder. - Matr. nr. 4fl: Bevaringsværdig bygning. 6.3 Delområde 1. Randbebyggelse langs sydsiden af Hovedgaden: - Matr. nr. 2as, 2ar og 2ak: Randbebyggelse må sammenbygges i skel. Max. bygningsprofi l B = 2½ etager + kælder. - Matr. nr. 2æ og 2l: Randbebyggelse må sammenbygges i skel. Max. bygningsprofi l B = 2½ etager + kælder. - Matr. nr. 2i, 2g og 4d: Randbebyggelse må sammenbygges i skel. Max. bygningsprofi l C = 3½ etager + kælder. (sammenbygning med 4d forud-sætter forlægning af Egelunden til øst for 4d). - Matr. nr. 4e, 4f og 4cø: Randbebyggelse må sammenbygges i skel. Max. bygningsprofi l C = 3½ etager + kælder. - Matr. nr. 4g, 4s og 4h: Randbebyggelse må sammenbygges i skel. Max. bygningsprofi l C = 3½ etager + kælder. - Matr. nr. 4i, 4fc og 4k: Randbebyggelse må sammenbygges i skel. Max. bygningsprofi l C = 3½ etager + kælder. - Matr. nr. 4t, 4az og 4y: Randbebyggelse må sammenbygges i skel. Max. bygningsprofi l C = 3½ etager + kælder. - Matr. nr. 4bp: Der er planlagt stiforbindelse mellem Hovedgaden og Birkevej på matriklen. Eksisterende anvendelse kan fortsætte. - Matr. nr. 4z, 4æ, 4ay, 4aø og 40a: Randbebyggelse må sammenbygges i skel. Max. bygnings-profi l C = 3½ etager + kælder, matr. nr. 40a dog max bygningsprofi l B = 2½ etager + kælder. 6.4 Delområde 1. Mellem Rønne Allé og Ceresvej. Bebyggelse bag randbebyggelsen langs Hovedgaden skal opføres efter følgende bestemmelser: - Byggeri må højst opføres i 2½ etager, dog skal baghuse underordnes/ må ikke være større end forhusets proportioner. 30

31 Bestemmelser - Bebyggelsen må først etableres, når den pågældende ejendoms randbebyggelse mod Hovedgaden er bebygget. - Syddjurs Kommune kan tillade byggeri opført i skel. - Højst 35 % af grundarealet bag byggefeltet mod Hovedgaden må bebygges. Dette gælder for den enkelte ejendom, men ved en samlet planlægning for fl ere ejendomme, kan det frie gårdrum placeres efter ønske. - Syddjurs Kommune kan kræve eksisterende bebyggelse nedrevet som forudsætning for ny bebyggelse. 6.5 Delområde 1. Mellem Ceresvej og Frederiks Allé. Bebyggelse bag randbebyggelsen langs Hovedgaden og mod Cersvej og Frederiks Allé skal opføres efter følgende bestemmelser: - Bebyggelsen må først etableres, når den pågældende ejendoms randbebyggelse mod Hovedgaden er bebygget. - Syddjurs Kommune kan tillade byggeri opført i skel. - Ingen bygningshøjde må overstige 12 m. - Byggeri må i princippet kun ske inden for de på lokalplankortet viste nye/eksisterende byggefelter. - Syddjurs Kommune kan kræve eksisterende bebyggelse nedrevet som forudsætning for ny bebyggelse. 6.6 Delområde 1. Karré 1-5 mellem Hovedgaden og Birkevej. Bebyggelse bag randbebyggelsen langs Hovedgaden skal opføres efter følgende bestemmelser: - Randbebyggelse langs Birkevej må sammenbygges i skel, som vist på lokalplankortet. Bebyggelse må ikke opføres nærmere end 2,5 m fra forkant af kantsten langs Birkevejs kørebane. Niveauplan fastlægges af bygningsmyndigheden med udgangspunkt i Birkevej. Max. bygningsprofi l B = 2½ etager + kælder. - Højst 35 % af gårdrummet mellem byggefelterne langs Hovedgaden og Birkevej må bebygges. Dette gælder for den enkelte ejendom, men ved en samlet planlægning for fl ere ejendomme, kan det frie gårdrum placeres efter ønske. Byggerier i gårdrummet må højst opføres med en etagehøjde svarende til forlængelse af stueetagen mod Hovedgaden. På matr. nr. 4z er der tilladelse til nyt byggeri i forlængelse af og i samme højde som randbebyggelsen mod Hovedgaden inden for et byggefelt på 6 m i bredden og 12 m i dybden langs østlig skel. Ved tilpasning til det skrånende terræn må være frilagt kælder. - Bebyggelsen må først etableres, når den pågældende ejendoms randbebyggelse mod Hovedgaden er bebygget. - Syddjurs Kommune kan kræve eksisterende bebyggelse nedrevet som forudsætning for ny bebyggelse. 31

32 Bestemmelser I forbindelse med byggeansøgning skal den påtænkte terrænregulering omkring bebyggelsen og mod naboskel illustreres og godkendes af bygningsmyndigheden. 6.7 Delområde 1. Mellem Egelunden og Lillerupvej. Bebyggelse må opføres inden for de på lokalplankortet viste byggefelter. Bebyggelse bag randbebyggelsen langs Hovedgaden skal opføres efter følgende bestemmelser: - Byggeri må højst opføres i 2½ etager, dog skal baghuse underordnes/må ikke være større end forhusets proportioner. - Syddjurs Kommune kan tillade byggeri opført i skel. - Bebyggelsen må først etableres, når den pågældende ejendoms randbebyggelse mod Hovedgaden er bebygget. - Ingen bygningshøjde må overstige 12 m. - Syddjurs Kommune kan kræve eksisterende bebyggelse nedrevet som forudsætning for ny bebyggelse. 6.8 Delområde 1 - Torv B. På Torv B reserveres areal til at opføre to skulpturer på hver side af Hovedgaden, som indgår i projekt Åben Vand. Skulpturerne skal i princippet placeres og udformes, som vist på modelfoto på side Delområde 1 - Torv D. På Torv D reserveres areal til at opføre en akvædukt, der indgår i kunstprojektet Åben Vand. Akvædukten må gives en højde på indtil 12 m og skal i princippet placeres og udformes, som vist på modelfoto på side Delområde 2. Ny bebyggelse skal opføres som fritliggende bebyggelse. Bebyggelsesprocenterne for de enkelte ejendomme må ikke overstige 40 % Delområde 3. Ny bebyggelse skal opføres som fritliggende bebyggelse, dog tæt-lav bebyggelse på matr. nr. 2 ff. Bebyggelsesprocenterne for de enkelte ejendomme må ikke overstige 35 % Delområde 4. Ny bebyggelse skal opføres inden for de på lokalplankortet viste byggefelter på 14,0 x 15,0 m. Max. bygningsprofi l E = 5 etager + elevatortårn og eventuel kælder. I forbindelse med byggeansøgning skal den påtænkte terrænregulering omkring bebyggelsen og mod naboskel illustreres og godkendes af bygningsmyndigheden. 32 Det er tilladt eksisterende parcelhusbebyggelse at udbygge inden for en bebyggelsesprocent for hver enkelt ejendom på 25%.

33 Bestemmelser 6.13 Delområde 5. Ny bebyggelse skal opføres som fritliggende bebyggelse. På matrikelnumrene 4 am, 4 bk, 4 ci og 4 es må opføres indtil 5 tæt-lave boliger. Bebyggelsesprocenterne for de enkelte ejendomme må ikke overstige 40 % Delområde 7. Bebyggelsesprocenterne for de enkelte ejendomme må ikke overstige 85 %. 7 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN 7.1 Delområde 1. Randbebyggelse mod Hovedgaden og Birkevej: Der skal sikres varierede facadeudtryk gennem gaderne, som svarer til rytmen i den eksisterende matrikulære opdeling i områderne, så bygninger på hver matrikel får eget arkitektonisk udtryk ved materialevalg, farve eller facaders udformning. Undtaget er byggeri på matr. nr. 4r og 4ae, hvor der planlægges opført nyt byggeri i glas og stål i 3 etager + penthouse svarende til bygningsprofi l D. Hustype A, B og C skal udformes med tage som symmetriske sadeltage med en hældning på 40 grader, en udvendig beklædning med røde vingeteglsten, med rygningen parallel med gaden og uden valm. Hustype D skal have tagbeklædning af kobber. Facader, der vender mod Hovedgaden, må ikke have altaner. Hustype C må ikke have kviste mod Hovedgaden, der overskrider bygningsprofi let. Hustype A og B må have kviste uden for bygningsprofi let af typerne rytterkvist, københavnerkvist, taskekvist, buet kvist, frontkvist eller gavlkvist. Gavlkviste må højst have en bredde på 3,5 m. Øvrige kviste højst en bredde på 1,5 m. Gavlkviste skal have tagbeklædning af tegl som hovedhuset, mens øvrige, små kviste må beklædes med zink. Elevatorskakte skal holdes inden for bygningsprofi lerne A, B og C. Bygningsprofi l D må have elevatortaghus udover bygningsprofi let, som vist på tegningen af bygningsprofi let. 7.2 På bebyggelse mod vejskel må der ikke anbringes faste baldakiner og lignende overdækninger. Overdækninger må kun udføres som markiser af lettere sammenklappelige konstruktioner. 7.3 Delområde 4. De fem punkthuse skal fremtræde med et ensartet arkitektonisk udtryk, i princippet som vist på illustrationsplanen på side 39. Facaderne skal fremtræde hvide og i glas. Tage skal være fl ade, ca. 1:40. På tagfl aden må der ikke placeres tekniske installationer, eks. ventilation o.lign., med undtagelse af elevatorhus. Niveauplan for det enkelte punkthus fastlægges af bygningsmyndigheden med udgangspunkt i Birkevej. 33

34 Bestemmelser 7.4 Generelt for Delområde 1. Ændring af eksisterende bygningers ydre fremtræden i delområde 1 skal ske under hensyntagen til de retningslinier for facader og tage, der er fastsat i Skilte- og facademanualen for Rønde midtby: - Facaden skal danne en helhed, der respekterer husets oprindelige karakter. - Facadens vandrette og lodrette opdeling skal bevares eller genskabes ved ændringer og ombygninger, f.eks. skal døre og vinduer i stueetagen harmonere med den øvrige del af facaden. Murpiller mellem vinduer og døre må derfor ikke fjernes, og de skal søges genskabt i forbindelse med større facadeændringer. - Stueetagen kan skille sig ud fra resten af facaden med afvigende farve eller overfl adebehandling, hvor husets samlede facadeudtryk lægger op til det. - Eksisterende facadebeklædning, som ikke er tilpasset husets facadeudtryk, skal fjernes ved ombygninger eller ændringer. - Ny facadebeklædning må kun etableres, såfremt beklædningen ved profi leringer, fyldinger, materialer og farver mv. er tilpasset husets facadeudtryk. - Forretningsfacader må ikke strække sig ud over forretningens egen del af facaden. - Forretningsfacader må ikke føres ubrudt på tværs af grænsen mellem to selvstændige bygninger eller på tværs af bygningens hovedopdeling. - Forretningsfacader må ikke have samme farve som naboejendommene. - Når et tag renoveres eller opføres som nyt, skal det tilpasses husets stil, materialer og proportioner samt til husets omgivelser, naboer og genboer. Tage med en hældning på 30 grader og derover skal have en udvendig beklædning med røde vingeteglsten. 7.5 Skiltning, reklamer, markiser og lignende i delområderne 1, 6 og 7 skal godkendes af Syddjurs Kommune efter de retningslinier, der er fastsat i Skilte- og facademanualen for Rønde midtby. Der kan godkendes ét facadeskilt og ét udhængsskilt pr. butik på hver bygningsfacade. 7.6 Skiltning og reklamering i delområderne 2, 3, 4 og 5 må kun fi nde sted med Syddjurs Kommunes tilladelse. 7.7 Generelt for lokalplanområdet gælder at brandtekniske krav til nyt byggeri fastlægges i medfør af byggeloven. Se redegørelsen side UBEBYGGEDE AREALER 8.1 I delområderne 1 og 7 skal mindst 10 % af delområdets grundareal udlægges som opholdsareal. For ejendomme, der helt eller delvist anvendes til boligformål, skal opholdsarealernes størrelse i hvert enkelt tilfælde godkendes af Syddjurs Kommune under hensyn til lejlighedernes størrelse og art. Opholdsarealerne skal så vidt muligt placeres med direkte 34

35 Bestemmelser adgang fra beboelsesbygningerne til opholdsarealerne uden at skulle krydse færdselsarealer for motorkøretøjer. Opholdsarealer kan etableres som altaner og tagterrasser. Udendørs oplagring må ikke fi nde sted. 8.2 Nyt boligbyggeri på matr. nre. 4 am, 4 bk, 4 ci og 4 es i delområde 5 skal sikre, at mindst 10 % af arealerne udlægges til fælles lege- og opholdsarealer. 8.3 Terrænreguleringer på mere end 0,5 m i forhold til eksisterende terræn eller nærmere naboskel end 0,5 m må kun foretages efter tilladelse fra Syddjurs Kommune, der kan meddele dispensation efter reglerne nævnt i 14 stk. 4. Specielt inden for karréerne 1-5 og syd for Birkevej er der store terrænspring. I forbindelse med byggeansøgning skal den påtænkte terrænregulering omkring bebyggelsen og mod naboskel illustreres og godkendes af bygningsmyndigheden I delområde 4 skal terrænspring mod nabobebyggelsen mod syd udføres med henholdsivs støttemur, der begrønnes og skråninger, der tilplantes med bøgepur. Til sikring af indbliksgener og støj fra parkeringsarealet opføres en afskærmende støttemur/hæk i bøgepur i min. 1,2 m højde parallelt med parkeringsarealet og langs delområdets grænse mod syd. Støttemuren skal fremstå som et grønt levende hegn. 9 SERVITUTTER 9.1 Med lokalplanens endelige vedtagelse skal, med virkning for lokalplanens område, følgende servitutter ophæves iht. 15 stk. 2 nr. 16 i Lov om planlægning : Rønde Kommunes lokalplan nr. 59 for Rønde midtby. For matr. nre. 2 fe, 2 ff, 2 fg, 2eu og 2 ex, ophæves bestemmelserne i partiel byplanvedtægt nr. 2, godkendt af Rønde Byråd den 18. december 1974, og erstattes af nærværende lokalplan nr. 306 for Rønde midtby. 10 TEKNISKE FORSYNINGER M.M Ny bebyggelse skal forsynes med varme fra Rønde Bys Fjernvarmeværk Ledninger må ikke fremføres som luftledninger, men skal alene fremføres som jordkabler. 11 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER 11.1 De bygninger, der på lokalplankortet er udpeget som bevaringsværdige, må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden Syddjurs Kommunes særlige tilladelse. 12 STØJ 12.1 Sove- og opholdsrum mod Hovedgaden, Molsvej og busterminalen skal forsynes med 35 db(a) lydruder. 35

36 Bestemmelser 12.2 Ved ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse, skal bygherren dokumentere, at det maksimale støjniveau ikke overstiger 55 db(a) på primære facader og udendørs opholdsarealer og 30 db(a) i indendørs sove- og opholdsrum Nabobebyggelsen syd for delområde 4 skal sikres mod støj fra parkeringsarealet ved opsætning af en min. 1,2 m høj afskærmning parallelt med parkeringsarealet, langs toppen af skråningsarealet mod syd. 13 FORUDSÆTNINGER FOR IBRUGTAGNING 13.1 Ny bebyggelse på den enkelte parcel må ikke tages i brug før: Bebyggelsen er tilsluttet Rønde Bys Fjernvarmeværk. Tilhørende veje, parkeringspladser og opholdsarealer er anlagt. I tilknytning til det enkelte punkthus i delområde 4 skal alle vej- og parkeringspladser vist på lokalplankortet være anlagt inden for den aktuelle parcel. De nævnte støjbestemmelser er dokumenteret overholdt. 14 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 14.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må ejendomme, der er omfattet af lokalplanen kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv en pligt til at udføre de anlæg med videre, der er indeholdt i planen Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen, kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Når en dispensation berører personer, foreninger mv. med interesse i sagen, skal disse underrettes om den påtænkte dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, førend dispensationen kan gives En bestemmelse i en lokalplan, hvis indhold er fastlagt efter regler eller beslutninger efter 3 i Lov om Planlægning eller en aftale med en statslig eller regional myndighed, kan kun fraviges med miljøministerens henholdsvis den pågældende myndigheds samtykke Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bestemmelser i Byggeloven, Udstykningsloven og Planloven mfl. 36

37 Bestemmelser VEDTAGELSESPÅTEGNINGER Således endeligt vedtaget som Lokalplan nr. 306 for Rønde Midtby af Byrådet i Syddjurs Kommune den 26. november På Byrådets vegne Ebeltoft, den 7. december

38 38

39 39

40 40

41 KORTBILAG 2 Lokalplankort, områdets anvendelse Målforhold: 1:x.xxx 41

42 42

43 3.E.1 3.B.23 Kommuneplantillæg nr. 5 til Rønde Kommuneplan 2001 Nye rammer for centerområde og boligområde i Rønde midtby.

44 Yderligere information kan fås hos: HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? SYDDJURS KOMMUNE Planafdelingen Hovedgaden Rønde Tlf Kontaktpersoner i Syddjurs Kommune: Planlægningschef Mika Leth Pedersen Planlægger Alette Skov-Hansen Dette kommuneplantillæg kan ses og hentes på: eller på Kortgrundlag: Matrikelkort og topografi skekort: KMS TK-kort: Kortcenter.dk Ortofotos: COWI Et kommuneplantillæg er tilføjelse til den gældende kommuneplan. Tillægget vedrører som regel et mindre geografi sk område i kommunen eller et afgrænset emne i kommuneplanen. Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for udvikling i kommunen. De centrale emner i kommuneplanen er udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafi k og grønne områder. Samtidig tager kommuneplanen stilling til en lang række forhold uden for byerne, bl.a. om natur, landskab, benyttelse og beskyttelse. Kommuneplanens rammer angiver de overordnede retningslinier for de bestemmelser som senere kan vedtages i lokalplaner, om anvendelse, bebyggelsens art og tæthed m.m. I landzonen, er rammerne er samtidig retningsgivende for kommunens landzoneadministration. Hvad består kommuneplantillægget af Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med tilægget beskrives, og der fortælles om kommuneplantillæggets indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for hvordan tillægget forholder sig til anden planlægning. Rammebestemmelserne, der er konkrete rammer for hvordan området må anvendes fremover, og som er bindende for Byrådet og kommunens administration. Rammekortet, der viser afgrænsningen af det område hvor kommuneplantillægget gælder. Hvornår udarbejdes et kommuneplantillæg Ifølge planloven kan der vedtages et tillæg til Kommuneplanen, hvis byrådet ønsker at ændre på kommuneplanens rammer. Det skal fx udarbejdes et kommuneplantillæg i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Et kommuneplantillæg kan også udarbejdes hvis byrådet generelt ønsker at fastlægge rammer for et områdes fremtidige anvendelse. Byrådet kan til enhver tid beslutte, at der skal udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Forslaget til kommuneplantillæg Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg skal forslaget i offentlig høring i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller ændringsforslag. Når den offentlige høring er slut, vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter kan kommuneplantillægget vedtages endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser, eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt kommuneplantillæg, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommuneplantillæg. Det endelige kommuneplantillæg Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg, og vedtagelsen er offentlig bekendtgjort i avisen, er tilægget en del af kommuneplanens rammedel og er bindende for Byrådet og kommunens administration.

45 Tillæg nr. 5 til Rønde Kommuneplan 2001 Redegørelse REDEGØRELSE Dette kommuneplantillæg er udarbejdet for at justere rammebestemmelserne i Rønde Kommuneplan 2001 for centerområdet og et boligområde i Rønde midtby. Med kommuneplantillægget sker der en ændring i muligheden for at bygge på området. De nye kommuneplanrammer gør det muligt at bygge højere og tættere i midtbyen. I centerområdet hæves det maksimale etageantal fra 2½ til 3½ etager eller 3 etager + penthouse, og den maksimale byggehøjde hæves fra 12 m til 15 m. Rammerne for et nyt boligområde syd for Birkevej ændres fra lavt boligområde til etageboliger med højst 5 etager og en maksimal bygningshøjde på 18,5 m + elevatorhus. REGIONPLANEN Rammeområder ligger inden for et område, der i Regionplan 2005 er udlagt som muligt byvækstområde. OFFENTLIG DEBAT Forslag til kommuneplantillæg nr. 5 blev offentligt bekendtgjort den 12. juni 2007 i Adresseavisen Syddjurs i 8 ugers offentlig debat sideløbende med forslag til Lokalplan nr. 306 for Rønde Midtby. Der blev afholdt et offentligt møde om planforslagene torsdag den 16. august 2007 i Aktivitetscenter Lillerup i Rønde, hvor ca. 70 borgere deltog i mødet. De indkomne bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser gav anledning til ændringer af lokalplanen. Kommuneplantillægget blev i forbindelse med den endelige vedtagelse ændret som konsekvens af ændringerne i Lokalplan nr. 306 med hensyn til maksimale etagehøjder for rammeområde 1.B.13 og maksimale butiksstørrelser for centerområdet rammeområde 1.C.1. Den endelige vedtagelse af Lokalplan nr. 306, der fandt sted på byrådsmødet den 24. april 2008 og offentlig bekendtgjort den 3. juni 2008, blev den 29. juni 2008 påklaget til Naturklagenævnet. Naturklagenævnet traf i sin afgørelse af 31. marts 2009 beslutning om, at delområde I i Lokalplan nr. 306 ikke er gyldigt vedtaget, idet der ikke blev gennemført den fornødne høring iht. planloven af ændringerne vedr. de maksimale butiksstørrelser. Lokalplan nr. 306, delområde I, kan først gyldigt vedtages, når der er gennemført en fornyet offenltiggørelse efter planlovens Det tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 indeholder samme bestemmelser om maksimale butiksstørrelser og fremlægges således sideløbende med lokalplanforslaget i en ny offentlig høring fra den 1. september 2009 til den 28. oktober I høringsperioden er der ikke fremkommet bemærkninger til kommuneplantilægget. Lokalplan nr. 306 og tilhørende Kommuneplantillæg nr. 5 blev vedtaget endeligt den 26. november 2009 af Syddjurs Byråd. Kommuneplantillægget er gældende fra den offentlige bekendtgørelse af den endelige vedtagelse, som fandt sted i Adresseavisen Syddjurs og i Ebeltoft Folketidende, tirsdag den 8. december

46 Tillæg nr. 5 til Rønde Kommuneplan 2001 Bestemmelser RETSVIRKNINGER I henhold til planlovens 24 skal der oplyses om indholdet af lovens 12 stk. 2 og 3 i forbindelse med offentliggørelse af forslaget til kommuneplantillægget. 12 stk. 2 om rækkefølgebestemmelser er ikke relevant for dette tillæg. 12 stk. 3 angiver, at byrådet inden for byzoner og sommerhusområder kan modsætte sig udstykning og bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. RAMMEBESTEMMELSER Bestemmelserne for rammeområde 1.C1 - Hovedgaden - ændres til følgende: Områdets anvendelse: Centerformål i form af butikker, liberale erhverv og mindre ikke generende fremstillingsvirksomheder, boliger og offentlige formål. Dagligvarebutikker må højst have et bruttoetageareal på m 2 og udvalgsvarebutikker højst m 2. Bebyggelsesprocent: Byggeri inden for fastlagte byggefelter i lokalplan. Etageantal: Højst 3½ etager eller 3 etager + penthouse. Bygningshøjde: Højst 15,0 m. Friarealer: Mindst 10% af grundarealet skal udlægges som opholdsarealer, eventuelt som altaner og tagterrasser. Zoneforhold: Byzone. Nyt rammeområde 1.B13 - Birkevej - med følgende indhold: Områdets anvendelse: Boliger og offentlige formål. Der kan indpasses ikke generende erhverv. Bebyggelsesprocent: Byggeri inden for fastlagte byggefelter i lokalplan. Etageantal: Højst 5. Bygningshøjde: Højst 18,5 m + elevatorhus. Friarealer: Mindst 10% af grundarealet skal udlægges som opholdsarealer, eventuelt som altaner og tagterrasser. Zoneforhold: Byzone. 4

47 Tillæg nr. 5 til Rønde Kommuneplan 2001 Bestemmelser VEDTAGELSESPÅTEGNINGER Således vedtaget som Kommuneplantillæg nr. 5 til Rønde Kommuneplan 2001 af Byrådet i Syddjurs Kommune den 26. november På Byrådets vegne Ebeltoft, den 7. december

48 Tillæg nr. 5 til Rønde Kommuneplan 2001 Kortbilag RAMMEKORT 6