Beskrivelse af pilotprojektet forebyggelsesambulatorium ved Sygehus Thy-Mors.

Transkript

1 Beskrivelse af pilotprojektet forebyggelsesambulatorium ved Sygehus Thy-Mors. udarbejdet af underviser, cand.pæd. Lise Bjerre Christensen og sundhedskoordinator, Master i Humanistisk Sundhedsvidenskab Mona Østergaard Klit

2 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrund for pilotprojekt Forebyggelsesambulatorium ved Sygehus Thy-Mors Udvikling af projektet Mål og hensigt med pilotprojektet Implementering Pædagogisk ide Organisering af pilotprojekt Forebyggelsesambulatorium i Sygehus Thy-Mors Registrering af ydelser Beskrivelse af ydelser Figur: grønt område: Samtale intervention-kost Figur: gult område: Rygevanesamtale-Rygestop-interventionsforløb Figur: grønt område. Samtale om alkoholvaner... 6 Forebyggelsessamtale om livsstil Forankring af pilotprojektet Evaluering af projektet Referencer... 7 Bilag 1 2

3 1. Baggrund for pilotprojekt Forebyggelsesambulatorium ved Sygehus Thy-Mors. Det fremgår af Forebyggelsesaftalen mellem Region Nordjylland og Sygehus Thy-Mors at alle patienter ved første kontakt med sygehuset skal tilbydes en KRAM-screening og i forlængelse heraf et sundhedstilbud hvis screeningen peger herpå. Disse sundhedstilbud skal foregå i Forebyggelsesambulatoriet og afprøves i et pilotprojekt i , hvorefter en evaluering skal være med til at pege på hvordan sundhedstilbud skal systematiseres og udføres fremover. Desuden foreskriver Den danske Kvalitetsmodel , følgende: Screening for risikofaktorerne kost, rygning, alkohol og motion. Ved (systematisk) screening forstås tidlig opsporing, der systematisk søger at finde ikke-erkendte sygdomme og risikofaktorer. Kilde: Sundhedsstyrelsen 2005 terminologi Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Region Nordjylland har vedtaget en folkesundhedspolitik. En del af denne politik omhandler indsatsområder på sygehusene ift. den patientrettede forebyggelse. Der er i alt 6 målsætninger: Region Nordjylland har som mål: at sygehusene ser forebyggelse som en integreret del af sygehusbehandlingen at gøre ventetid til forberedelsestid at sygehusene skaber rammer, der indbyder patienterne til en sund livsstil indenfor områderne kost, røg, alkohol og motion. Gør det sunde valg til det lette valg at sygehusene KRAM-screener patienterne i forhold til livsstil, og at screeningen foretages på et så tidligt tidspunkt som muligt ift. en tidlig forebyggende indsats at sygehusene tilbyder en forebyggende indsats til alle patienter, der henvises til behandling på sygehus. Den forebyggende indsats differentieres i forhold til patientens sygdomsbillede og ressourcer at den sundhedsfremmende og forebyggende indsats bygger på høj faglig standard. Implementeringen af målsætningerne i folkesundhedspolitikken forudsætter at: i somatikken KRAM-screenes alle patienter så hurtigt som muligt inden for relevante tidsrammer. Elektive patienter screenes ved forundersøgelse. Det tilstræbes, at akutte patienter screenes så hurtigt som muligt efter modtagelse. (Denne tidsfrist ligger i forlængelse af akkrediteringsstandard i Den Danske Kvalitetsmodel: Behandlingsplan i somatikken.) 1

4 2. Udvikling af projektet. Med henblik på at anskueliggøre opdelingen med en KRAM-screening som udgangspunkt, en samtale og et interventionsforløb se flg. figur: Det er opgaverne i grønt og gult felt, og først og fremmest rygevanesamtale og samtale om alkoholvaner, der skal afprøves i pilotprojektet. 3. Mål og hensigt med pilotprojektet. Hensigten med at samle samtaler og interventioner i et forebyggelsesambulatorium er begrundet i flg: at implementere den motiverende samtale i forhold til de pågældende sundhedstilbud i medicinsk ambulatorium at sygeplejersker i ambulatoriet arbejder målrettet med udvikling af de professionelle kompetencer i forhold til den motiverende samtale. at der skabes rum for læring og faglig udvikling og diskussioner ud fra forskellige perspektiver på læring at en afgrænset faglig gruppe arbejder med denne forebyggelses opgave i første omgang jf pilotprojekt at metoder såsom Den motiverende Samtale bevidst anvendes, afprøves og indgår i den refleksion, der planlægges i pilotprojektperioden at de pågældende sundhedstilbud udbydes i medicinsk ambulatoriums nuværende åbningstid, hvilket giver en god mulighed for at matche kommende operationspatienters behov for relativ hurtigt at kunne modtage et sundhedstilbud (det skal give mening i forhold til operations tidspunktet- fx rygestop før op.). 2

5 4. Implementering. Implementering af ovennævnte sundhedstilbud skal udbydes i et forebyggelsesambulatorium af rygestoprådgivere og sygeplejersker, der kan samtale om alkoholvaner og motivere patienten til at nedsætte sit alkoholforbrug/ få adgang til et kommunalt tilbud. I forbindelse med implementeringen af den motiverende samtale, hvor sygeplejerskerne skal lære patienterne at ændre livsstil, er der behov for at sætte fokus på læring og udvikling i praksis. Det er vigtigt at være bevidst om hvordan læring og udvikling finder sted, hvis man som professionel skal lære patienterne noget nyt. Som en del af kompetenceudviklingen i forbindelse med disse forebyggelses samtaler er der brug også brug for at sætte fokus på sygeplejerskernes egen læring og udvikling af erkendelse, og at arbejde bevidst og målrettet med denne kompetenceudvikling. 5. Pædagogisk ide. Læring handler dybest set om udvikling af erkendelse om verden. Hvis vi forstår den sammenhæng vi er en del af, så kan vi forhåbentlig også handle mere kompetent i samspillet med andre mennesker. Når man som professionel, ændrer og udvikler sin faglige praksis, er det en læreproces. Denne læreproces handler om bevidstgørelse og udvikling af erkendelse. Læreprocessen kan tilrettelægges på forskellige måder, men bygger på nogle grundlæggende antagelser om læring. Læring kan anskues ud fra to forskellige synsvinkler. Læring er dels en social proces, som sker i samspil med andre mennesker. I samspillet med andre mennesker med forskellige kompetencer kan der opstå nye ideer og tanker, som man ikke er i stand til at tænke alene. Gennem dette samspil med andre fag personer udvikles erkendelse og dermed også det professionelle handleberedsskab. Læring med udgangspunkt i det sociale perspektiv kaldes situeret læring eller social læring. Mesterlære er social læring, hvor andre fagpersoner, kan fungerer som rollemodel i læreprocessen. Læring er desuden en indre psykisk proces, på det intellektuelle og følelsesmæssige plan. Læring er en proces hvor udvikling af erkendelse sker ved omdannelse af oplevelser gennem indre intellektuel refleksion og gennem ydre handlinger. De oplevelser som vi ikke får bearbejdet lærer vi ikke noget af. Der må derfor nødvendigvis være tid til refleksion og analytisk teoretisering over oplevelser i praksis, hvis man som professionel skal lære noget nyt. Hvis man ikke reflekterer over og analyserer sine oplevelser, så vil man ikke lære nyt og dermed vil man begå de samme fejl igen og igen. Der er forskellige måder hvorpå vi udvikler erkendelse. Den lærende har derfor brug for forskellige erkendelsesformer og evner for at udvikle sit professionelle handleberedsskab. Dog har vi mennesker foretrukne måder at lærer og udvikle erkendelse på. Vi har forskellige læringsstile. Læringsstile er formet gennem tidligere oplevelser og erfaringer med læring og undervisning. Ved at blive bevidst om den foretrukne læringsstil er det muligt at tilrettelægge læreprocesser som kan tilgodese den enkeltes læringsstil og dermed fremme læring og udvikling. Læring med udgangspunkt i det indre psykologiske perspektiv kaldes erfaringslæring eller konstruktivistisk læring. Litteratur: Illeris, Knud (2006): Læring. Roskilde universitetsforlag. Læringsforståelsens grundlag og læringens processer og dimensioner. Kolb, David (1984): Eksperiential learning. PTR Prentice hall.structural foundation of the learning proces. Dysthe,Olga og Mari-Ann Igland ( 2003): Vygotsky og sociokulturel teori. S I: Dialog,,samspil og læring. Red. Olga Dysthe Århus Klim. Kvale,Steinar og Klaus Nielsen (1999):Mesterlære. Læring som social praksis.hans Reitzels Forlag. se bilag 1 6. Organisering af pilotprojekt Forebyggelsesambulatorium i Sygehus Thy-Mors. Målgruppe: Pilotprojektet s sundhedstilbud henvender sig til alle grupper, såvel kirurgiske, gynækologiske og medicinske patienter. Det er meningen, at såvel læger som sygeplejersker kan henvise patienter til forebyggelsesambulatoriet. Sted: Samtaler og interventionstilbud skal foregå i medicinsk ambulatorium på Sygehus Thy-Mors. 3

6 Projektorganisation: Projektleder: sundhedskoordinator Sundhedstilbud i forhold til rygevanesamtale og rygestop: uddannet rygestop instruktører Sundhedstilbud i forhold til samtale om alkoholvaner: sygeplejersker og sundhedskoordinator Økonomi: Planen er at afsætte ca kr af den økonomiske ramme for forebyggelsesaktiviteter i 2010 til pilotprojektet (omregning i forhold til timer/uge i åbningstiden). Der skal udarbejdes en beregning på antal timer til aktiviteter gennemsnitlig pr uge i samarbejde med medicinsk afdelingsledelse ved Sygehus Thy-Mors. Kompetencer: Alle sygeplejersker i ambulatoriet skal have uddannelse som rygestopinstruktør. Der sigtes mod, at flere rygestopinstruktører deltager i opfølgningsdage for uddannede rygestopinstruktører. Alle sygeplejersker i ambulatoriet skal have kendskab til teoretiske perspektiver indenfor flg. områder: begrebet sundhedsfremme (A.Antonovsky) begrebet forebyggelse- primær, sekundær og tertiær forebyggelse- (Kamper-Jørgensen) samtale om alkoholvaner- forbrug af alkohol- CAGE-C skema motivationssamtalen- (Rollnick & Miller) begrebet læring set i forhold til egen læring som sundhedsprofessionel- der planlægges en temaeftermiddag med cand.pæd. Lise Bjerre Christensen, hvor forskellige perspektiver på læring præsenteres og diskuteres, således sygeplejerskerne i Forebyggelsesambulatoriet bliver bevidste om egen læring i forhold til de nye opgaver. 7. Registrering af ydelser. Der skal udarbejdes retningslinier for registrering af ydelser, ligesom det skal være tydeligt beskrevet hvordan og af hvem opgaven løses. Forebyggelsesambulatorium ved Sygehus Thy-Mors oprettes, således registrering kan foretages. 8. Beskrivelse af ydelser. Figur: grønt område: Rygevanesamtale Formål: Denne instruks er rettet mod rygestoprådgiverne i Sygehus Thy-Mors med henblik på at skabe klarhed over, hvad en samtale om rygevaner kan indeholde. Definition af begreber: rygning er en vane der har sammenhæng med et menneskes helbred og en samtale defineres ved en dialog mellem patient og rygestoprådgiver Beskrivelse: En samtale om rygevaner er en personlig samtale med udgangspunkt i patientens oplevelse af at være ryger. Samtalen kan handle om: afhængighed - hvad vil det sige at være afhængig af cigaretter? hvilke fordele og ulemper er der ved at være ryger? rygestop parat til dette? motivation herfor? information om tilbud hvis patienten ønsker at stoppe med at ryge 4

7 Referencer: Kræftens Bekæmpelse (2005) Rygeafvænning. Teori og praksis for professionelle rådgivere. Mabeck, Carl Erik (2006) Den motiverende samtale. Munksgaard Danmark (2009) KRAM-håndbogen. Sygehus Thy-Mors Dalum, P. og Torsten Sonne (2000) At tale om forandring. Tobaksskaderådet: Figur: gult område: Kost-intervention- Samtale om kost i forbindelse med overvægt Formål: Denne instruks er udarbejdet med henblik på at skabe klarhed over hvad en samtale om kost i forlængelse af en KRAM-screening kan indeholde mellem klinisk diætist og patient. For patienten er formålet at opnå et vægttab og dermed forbedre resultaterne af en behandling på sygehuset (for eksempel en operation). Definition af begreber: Små-skridt til vægttab: konceptet handler om at tabe i vægt ved at indføre små ændringer i spise- drikke og aktivitetsniveau, således at små skridt virker på vægten /sundheden. De små skridt skal passe ind i patientens liv både nu og på sigt * Den motiverende samtale: motivationssamtalen er en rådgivningsteknik med udgangspunkt i den grundlæggende tanke, at fremkalde og styrke patientens indre motivation for ændring af livsstil. Samtalen bygger på at mobilisere patientens indre værdier og mål i fremkaldelsen af motivation. Det er patientens opgave at sætte ord på og løse ambivalensen, og ikke fagpersonen. Ambivalens kan afholde patienten fra at foretage de ønskede ændringer i deres livstil. Målgruppe: Alle patienter, der er identificeret som overvægtige jfr. den primære screening i retningslinien: Risikovurdering for underernæring, overvægt, rygning, alkohol og fysisk inaktivitet (KRAM), og som har sagt ja tak til at fortsætte et sundhedstilbud i forlængelse af en KRAM-screening. Beskrivelse: Samtale om kost, vaner og vægttab tager udgangspunkt i den motiverende tilgang. Den kliniske diætist tager udgangspunkt i grundprincipperne for motivation: respekt for patientens perspektiv, skabe en stemning kendetegnet ved at fremme forandring af livsstil og ikke fremtvinge en ændring. Indre motivation for at ændre livsstil / små skridt til forandring af kostvaner fremmes ved at fokusere på patientens egne opfattelser, mål og værdier. Klinisk diætist bekræfter patientens ret og evne til selv at vælge og støtter et oplyst valg. 5

8 Et vægttab på 5-10% over en længere periode er nok til at gøre en væsentlig forskel i forhold til at forblive sund, mens et hurtigt vægttab i bedste fald ikke gavner sundheden. Det handler således ikke nødvendigvis om at tabe 10, 20 eller 30 kg, mindre kan gøre det, og stadig resultere i en sundhedsmæssig fordel.** I samtalen kan følgende inddrages: -undersøge patientens motivation for at ændre kostvaner -forventninger og mål -små skridt, gradvise ændringer i den nuværende kostindtagelse, hvorfor er patienten blevet overvægtig -optage kostanamnese (BMI, taljemål, måltidsmønster, måltidssammensætning mm.) -patientens egne forslag til ændringer drøftes, klinisk diætist s forslag til ændringer -afklaring af forløb- interventionsforløb? -andet Referencer: Sundhedsstyrelsen (2009) Små skridt til vægttab der holder. Manuscript Per Brændgaard Mikkelsen. Komiteen for Sundhedsoplysning * Sundhedsstyrelsen (2009) Opsporing og behandling af overvægt hos voksne. Dansk Selskab for Almen Medicin i samarbejde med SST ** Rollnick & Miller (2009) Motivationssamtalen i sundhedssektoren. Hans Reitzels forlag. pjece Figur: gult område: Rygestop-interventionsforløb Formål: Denne instruks er udarbejdet med henblik på at skabe klarhed over hvordan rygestoprådgivere kan samtale og samarbejde med en patient om rygestop. Definition af begreber: Her tænkes begrebet forebyggelse i forhold til sekundær forebyggelse, dvs en indsats for at mindske risikoen for at sygdom opstår på sigt. I samtalen og tilgangen til patienten anvendes materiale fra Kræftens Bekæmpelse. Rygestop defineres som et totalt ophør. Beskrivelse: Et rygestopforløb påbegyndes med en personlig samtale mellem patient og rygestoprådgiver. I den forbindelse afklarer rygestoprådgiveren om patienten er i overvejelsesstadiet, i forberedelsesstadiet eller klar til at fastsætte en stop dato. Hvis patienten ønsker at have en pårørende med i forbindelse med et forløb kan det være en god ide. Der er tale om et systematisk tilrettelagt forløb ud fra Manual til individuel rygeafvænning udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse. Dette materiale er udleveret til alle rygestoprådgivere.

9 Plan over rådgivningsforløbet: overvejelse beslutning forberedelse (afklaring af nikotinafhængighed, konkretisering af rygestopmetode, abstinenser, farmakologiske hjælpemidler- Fagerstrøms test) stop dato (handling) aftaler vedr. farmakologiske hjælpemidler og dosis, aftaler vedr. næste møde. samtale om rygestop- aftaler og planlægning. Identitet som ikke ryger hvordan er det? samtale samtale afslutningssamtale Rygestoprådgiveren er ansvarlig for at data lægges ind på den nationale database til monitorering af rygestopindsatsen på RYGESTOPBASEN. Hvis patienten af en eller anden grund afbryder rådgivningsforløbet, vil det være vigtig at informere om rygestoptilbud i patientens hjemkommune. Gevinster ved rygestop: risikoen for at få betændelse i et sår er mindre operationssår heler bedre og såret bliver pænere patienten kan bedre tåle bedøvelsen mænd får bedre sædkvalitet kvinder får lettere ved at blive gravide hos gravide vokser og trives barnet bedre i maven mange behandlinger virker bedre fx strålebehandling og kemoterapi

10 Referencer: Kræftens Bekæmpelse: Manual til individuel rygeafvænning. Mads Lind og Karin Jaspers. Udleveret i forbindelse med kursus for rygestoprådgiver. Kræftens Bekæmpelse (2005) Rygeafvænning. Teori og praksis for professionelle rådgivere. Figur: grønt område. Samtale om alkoholvaner Formål: Denne instruks er udarbejdet med henblik på at skabe klarhed over hvad en samtale om alkoholvaner mellem sygeplejerske og patient kan indeholde. Definition af begreber: Alkoholvaner har betydning for patientens helbred på flere måder: i forbindelse med operation, medicinsk behandling og ikke mindst i forbindelse med patientens livsstil. Beskrivelse: Samtale med patienten og pårørende. Samtalen kan handle om: alkoholvaner baggrund for Sundhedsstyrelsen anbefalinger alkohol og operationer (*pjece) alkohol og medicin hvordan er det at være pårørende? Spørgsmål jf. CAGE-C: ** 1) Har du indenfor det sidste år følt, at du burde nedsætte dit alkoholforbrug? 2) Er der nogen der indenfor det sidste år har brokket sig over, at du drikker for meget? 3) Har du indenfor det sidste år følt dig skidt tilpas eller skamfuld på grund af dine drikkevaner? 4) Har du indenfor det sidste år jævnligt taget en genstand som det første om morgenen for at berolige nerverne eller blive tømmermændene kvit? 5) Drikker du alkohol udenfor måltiderne på hverdage? 6) Hvor mange dage om ugen drikker du alkohol? -Information til patienten om interventionstilbud i hjemkommune. -evt hjælpe patienten med at rette kontakt til hjemkommune Referencer: *Sundhedsstyrelsen: Alkohol og operationer. Pjece. Zierau, F. et al (2005) Validation of a self-administered modified CAGE test (CAGE-C) in somatic hspital ward. Scandinavian Journal of Clinical and Laboratory Investigation. Page ** KRAM-håndbogen. (ALKOHOL test dig selv ) Rollnick & Miller (2009) Motivationssamtalen i sundhedssektoren. Hans Reitzels forlag. 6

11 Forebyggelsessamtale om livsstil Hvis 2 eller flere af KRAM-faktorerne kræver opmærsomhed, tilbydes en forebyggelsessamtale om livsstil. Dette med henblik på at hjælpe patienten, til at kunne forstå og handle ud fra et helhedsperspektiv på sin livssituation. Formål: Denne instruks er udarbejdet med henblik på at skabe klarhed over hvordan sundhedsprofessionelle kan tale med patienten om, at nogle få og overskuelige ændringer i forhold til kost, rygning, alkohol og motion kan betyde en stor forskel for helbredet. Definition af begreber: Forebyggelsessamtale om livsstil. Her tænkes begrebet forebyggelse i forhold til sekundær forebyggelse, dvs en indsats for at mindske risikoen for at sygdom opstår på sigt. I samtalen og tilgangen til patienten er det vigtigt, at begrebet sundhedsfremme med udgangspunkt i begreberne: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed også medtænkes, da dette kan hjælpe patienten til en oplevelse af sammenhæng * i forhold til måden livet leves på. Beskrivelse: En forebyggelsessamtale er en personlig samtale med udgangspunkt i en udført KRAM-screening. Samtalen kan handle om: -livsstilens betydning for helbred- faglig viden præsenteres med udgangspunkt i patientens forudsætninger -overvejelser om fordele og ulemper ved ændring af vaner (KRAM) -patientens motivation for ændring af livsstil -muligheder for vejledning udenfor sygehuset fx i kommunalt regi (evt udlevere pjece Nordjysk sundhed. Referencer: *Antonovsky, Aaron (1991) Hälsans Mysterium. Bokförlaget Natur och Kultur. (2009) KRAM-håndbogen. Sygehus Thy-Mors Rollnick & Miller (2009) Motivationssamtalen i sundhedssektoren. Hans Reitzels forlag. 9. Forankring af pilotprojektet. Forankring af pilotprojektet skal ske i medicinsk ambulatorium med forslag om, at afdelingssygeplejersken og sundhedskoordinatoren er ansvarlige for planlægningen og organiseringen i hverdagen. Der lægges op til et meget tæt samarbejde mellem sundhedskoordinator, afdelingssygeplejerske og de implicerede fagpersoner. 10. Evaluering af projektet. I foråret 2011 skal pilotprojektet evalueres med henblik den fremadrettede indsats i Referencer. Antonovsky; A. (1991) Hälsans Mysterium. Bokforlaget Natur och Kultur. Kamper-Jørgensen, Finn et al (2009) Forebyggende sundhedsarbejde. 5.udgave.Munksgaard. Rollnick, Stephen et al (2009) Motivationssamtalen i sundhedssektoren. Hans Reitzels forlag. Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark: Interessegruppen DRG og forebyggelse. Afsluttende rapport. 7

12 Den Danske Kvalitetsmodel. Standarder om forebyggelse og sundhedsfremme. Den Danske Kvalitetsmodel, akkrediteringsstandard Sundhedsstyrelsen 2005, Terminologi Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed Forebyggelsesaftaler mellem Region Nordjylland og de nordjyske kommuner. Sundhedsaftaler på forebyggelsesområdet mellem Region Nordjylland og de nordjyske kommuner. Bilag 1: Implementering og udvikling af tilbud om samtaler og interventioner med patienter i forhold til KRAM i Forebyggelsesambulatoriet Formålet med dette tilbud om faglig vejledning i grupper er, at skabe rum for læring, faglig udvikling og refleksion i forhold til at opnå handlekompetence i at anvende den motiverende samtale i forbindelse med tilbud til patienter i Forebyggelsesambulatoriet Refleksion defineres som: en bevidst, omhyggelig form for tænkning som er karakteriseret ved en kritisk-konstruktiv spørgende og svarsøgende holdning (Wackerhausen, 2007) Faglig vejledning tager udgangspunkt i den enkelte sygeplejerskes udøvelse af samtaler og interventioner i forhold til forebyggelse med patienten og dennes pårørende. Vejledningens fokus er en praksissituation, som sygeplejersken vælger, og vejledningen er sags-orienteret mere end den er personorienteret. PROGRAM for efteråret 2010: TIDSPUNKT: Deltagere: kl : 30/8 21/9 25/10 15/11 14/12 Lokale: i med.amb. Sygehus Thy-Mors Højtoftevej Thisted Tilmelding til: sundhedskoordinator, M.H.H. Mona Østergaard Klit tlf mook@rn.dk

13 8

14 Beskrivelse af pilotprojektet forebyggelsesambulatorium ved Sygehus Thy-Mors. Sundhedskoordinator Mona Østergaard Klit Højtoftevej Thisted Mook@rn.dk tlf April