Kulturudvalgets studietur til Bilbao oktober 2008

Transkript

1 Kulturudvalgets studietur til Bilbao oktober 2008 Kunstværk ved Guggenheim

2 Rapport fra Kulturudvalgets studietur til Bilbao Allerede på vej ind til byen Bilbao får man indtryk af en by i transformation med de mange byggepladser, kranerne, lyden af boremaskiner og fornemmelsen af høj aktivitet. Synet er næppe ukendt for byens borgere, der siden 1992 har været vidne til et byomdannelsesprojekt, hvis lige ikke findes mange steder særligt ikke når der tænkes på, hvor meget byen har nået i løbet af den korte tid. Kulturudvalget og embedsfolk fra Børne- og Kulturforvaltningen er taget til Bilbao for at studere, hvilke forhold der gjorde en så radikal transformation mulig, og hvordan processen blev håndteret af borgere såvel som beslutningstagere. Denne rapport vil indledningsvis beskrive regionen, de politiske niveauer og de strukturelle årsager til Bilbaos transformation. Herefter følger en beskrivelse af de institutioner som vi besøgte, krydret med enkelte refleksioner over det vi så og hørte. Rapporten vil afslutningsvis opsummere essensen af de programlagte opsamlingsdiskussioner samt kort relatere studiebesøget til kulturpolitikken Lidt om regionen, de politiske niveauer og årsagen til Bilbaos transformation Baskerlandet (Euskal Herria eller Euskadi på baskisk) er en region i Europa, der ligger dels i Spanien, dels i Frankrig. Baskerlandet består igen af syv regioner, heriblandt Bizkaia (Vizcaya på spansk), hvoraf en af provinserne hedder Bilbao. Provinsen Bilbao har 950,155 indbyggere, hvoraf 354,145 (2006) bor i byen Bilbao. I Spanien er der 4 politiske niveauer: Den spanske regering placeret i Madrid Den autonome region, Bizkaia (Spanien består i alt af 17 autonome regioner) Provinsen Bilbao (som består af 30 mindre kommuner) Bystyret, Bilbao. I modsætning til de øvrige autonome regioner, har Bizkaia et særligt skattesystem, der gør det muligt for regionen selv at lovgive om direkte skatter (indkomst- og virksomhedsskat) og dermed selv bestemme og inddrive skat. Denne økonomiske aftale har historisk virkning tilbage til Til gengæld betaler Baskerlandet en årlig sum (kaldet Quota ) til den spanske stat. Quotaen bliver vedtaget gennem konsensus og modsvarer de ydelser som staten står for. I forhold til byudviklingen i Bilbao har denne ordning medført en stor frihed, da Bizkaia har været i stand til at foretage økonomiske omprioriteringer og dispositioner, som ikke ville have været mulige, hvis midlerne først skulle bevilliges fra Madrid. Fra industri til service den bærende platform Bilbao er mere end 700 år gammel og har primært fungeret som en havn, placeret ved floden Nervión estuary. Allerede i 1511 var byen Nordspaniens vigtigste knudepunkt for handel og økonomi, og denne udvikling fortsatte ind i den industrielle tidsalder, hvor skibsværfterne samt mine-, jern- og stålindustrien gjorde Bilbao til en velhavende by. Under Francos styre var det i høj grad Bilbaos industrier, som sikrede Spaniens økonomi og mange immigranter fra det øvrige Spanien flyttede til byen i håb om at tjene 1

3 gode penge. Efter Francos fald og med depressionen i 1980 erne vendte lykken imidlertid, og Bilbao gik en hård tid i møde. Økonomisk nedgang, massive fabrikslukninger inden for stål og jernindustrien, arbejdsløshed på over 25 %, nedgang i befolkningen, dårlig byplanlægning, manglende differentiering blandt industrierne, dårlige miljøforhold samt stor social utilfredshed og marginalisering betød, at politikerne på de forskellige politiske niveauer begyndte at overveje, hvad der skulle til for at redde byen fra yderligere degradering. Fokus rettede sig mod nerven i Bilbaos industri: havnen. Havnens placering var upraktisk, dels hvis den fremadrettet skulle ekspandere og fastholde sin konkurrenceposition, dels fordi dens placering midt i byens centrum var en hindring for byudvikling. Udflytningen, som skete i 1992, var et gode for alle parter. Dels er havnens aktiviteter steget støt siden udflytningen, og trafikken i dag svarer for 1 % af baskerlandets BNP. Havnen er således stadig den betydeligste havn i Nordspanien og en af Spaniens vigtigste. Dels frigjorde udflytningen store mængder land, som skulle blive begyndelsen til Bilbaos transformation. Udsigt fra Euskalduna over et område, der skal byfornyes. Mod nye tider 1992 blev altså vendepunktet for Bilbao. Ikke alene flyttede havnen og skibsværfterne og frigjorde dermed attraktive stykker land til at påbegynde byens forandringsproces, Det var også i 1992, at de strategiske visioner for et fremtidens Bilbao blev fastlagt. Kongstanken var, at borgerne skulle være stolte af deres by og et middel til at opnå dette var at forbedre infrastrukturen og flytte fokus fra industri til service (herunder kultur og oplevelse m.v.). Anstrengelserne har båret frugt. Efter den økonomiske nedtur som begyndte i midten af 1980 erne er tungindustrien flyttet fra byen, og servicesektoren svarer i dag for 75,5 % af byens aktiviteter. Bilbaos gennemsnitlige BNP er steget og var i 2000 godt pr. indbygger. Baskerlandets økonomiske vækst overgik i 2000 det øvrige Spanien og lande som Frankrig, England og Tyskland - et imponerende løfte, taget i 2

4 betragtning, at Baskerlandet i 1990 erne lå under gennemsnittet. Ligeledes er arbejdsløsheden i 2003 faldet til 10 %. Bilbao er således i dag et økonomisk kraftcentrum både i regionen Bizkaia såvel som resten af Spanien. Området har i dag en stor koncentration af stål, energi produktion, elektronik og IT, ligesom Bilbao også har satset på videnproduktion i form af øget støtte til universiteterne m.v. Mandag d. 27. oktober 2008 Vi ankom til Bilbao over middag og blev mødt af vores lokale ressourceperson, Pedro Elorduy, som har været dansk honorær konsul i Bilbao fra Pedro Elorduy er vores guide igennem Bilbao sammen med Torsten Jørgensen fra Byrejsen.dk. Efter indkvartering blev vi introduceret til Bilbao på en gåtur langs floden fra hotellet og ned til Guggenheim netop det område, også kaldet Abandoibarra, der for mindre end to årtier forinden var et stort industri- og havneområde. Der er ingen tvivl om, at Abandoibarra er kronen på værket. Den nye havnefront dækker m2 og er placeret i hjertet af byen. Masterplanen for området er designet af Cesar Pelli (som bl.a. også har stået for New Yorks økonomiske centrum, Battery Parks vinterhaver og Washingtons nye lufthavn). Området har plads til kontorer, 800 boliger, huser hotel Sheraton (designet af mexicaneren Ridcardo Leorreta) og et stort kommercielt indkøbscenter designet af Robert Stern. Det er her, at det store koncert og konferencecenter, Euskalduna, er placeret og ligeledes her, at Baskerlandets offentlige universitet har investeret i et nyt stort auditorium og det private universitet, Deusto, har bygget et nyt stort bibliotek. Endelig er det her, at Guggenheim, som var startskuddet til det hele, er placeret. Guggenheim. Facade ud mod promenade langs floden. 2/3 af området er grønne parker og offentlige pladser, der grænser ned til floden, som i dag er oprenset og flyder som en akse igennem hele Bilbao. Abandoibarra er således blevet symbolet på det nye, livlige og revitaliserede Bilbao, som er defineret af fritidsaktiviteter og handel, kultur og grønne bælter, smukke boligområder og en flod som 3

5 ikke længere repræsenterer en barriere. Et særkende ved området og byen generelt er de mange interessante broer, som krydser floden. Normalt tænker man ikke videre over broernes funktion, men for indbyggerne i Bilbao symboliserer de noget helt særligt, nemlig integrationen af de to flodbredder, som frem til 1992 stort set ikke eksisterede. Floden var på dette tidspunkt en transportvej og langs flodens strækning på 15 km. var der kun 5 steder, hvor man kunne krydse floden. Selv beskriver indbyggerne broerne som steder, der forbandt territorierne, men som ikke samlede byen relationen til floden og stedet var ikke-eksisterende. I dag har alle broerne til formål at integrere byen på tværs af floden samtidig med, at broerne i sig selv er mindre kunstværker. Zubizuri by day -and night. Zubizuri på dansk den hvide bro er fra 1997 og tegnet af Santiago Clatrava, som også har tegnet lufthavnen. Broen er et yndet udflugtsmål for arkitekter, men også byens borgere bruger broen flittigt. På gåturen får vi en klar fornemmelse af, hvilke store tiltag og hvilket politisk mod, der ligger til grund for byudviklingen. Selvom det på denne regnvejrsdag er begrænset hvad vi kan se af mennesker og aktiviteter, så er det tydeligt, at forløbet nede ved floden er tænkt som et sted, der inviterer til ophold og aktiviteter. Med jævne mellemrum er der interessante kunstværker, der markerer pladser, overgange og byrum. Denne tanke er videreført oppe i centrum af byen, hvor der er skabt spændende lys- og trafikløsninger, der tilsammen vidner om en gennemtænkt plan for, hvordan byens pladser skal fungere som sociale mødesteder. 4

6 En af byens mange pladser, hvor afviklingen af trafikken ikke ænses. Tirsdag d. 28. oktober 2008 Bilbao Metropoli 30 Vi mødes med projekt manager, Idoia Postigo, som giver os en generel introduktion til institutionen, dens aktiviteter og revitaliseringsprocessen som helhed. Bilbao Metropoli 30 er et resultat af en politisk beslutning i 1991 om at iværksætte et stort byfornyelsesprojekt i Bilbao. Siden da, har Bilbao Metropoli 30 været primus motor i at fremme projekter, som bidrager til at genskabe og revitalisere Bilbao primært i form af en social og økonomisk udvikling, der skal sikre byen fortsat vækst inden for industri- og serviceerhvervene. Igennem årene er det blevet til en imponerende portefølje, der foruden metroen (Norman Foster) og lufthavnen (Santiago Calatrava) tæller Guggenheim (Frank Gehry), omdannelse af havnefronten, etablering af byrum og parker, skabelsen af en moderne teknologipark, bygningen af konferencecentret Euskalduna, etablering af nye togstationer, udbygning af industrihavnen, etablering af beboelsesområder, oprensning af floden m.v. Strategier I begyndelsen satte Bilbao Metropoli 30 ind på 8 områder (se i øvrigt KUU , sag nr. 17, for en nærmere beskrivelse heraf): Investeringer i HR Øget mobilitet og adgang (transport og kommunikation) Etablering af en ny og moderne industriel region Genopretning af miljøet Etablering af kulturelle centre Handlingsplan for social velfærd 5

7 Genopretning af byen Koordineret styring mellem den offentlige forvaltning og den private sektor I 1999, hvor de fleste projekter var søsat, tilpassede Bilbao Metropoli 30 sin strategi, således at den ikke længere havde infrastrukturen og bygningerne som sit primære fokus, men derimod hvilke værdier, der skulle bære udviklingen videre frem. Dette strategiske skifte var grundlagt i en erkendelse af, at det er værdier og ikke infrastruktur, som byerne i dag skal konkurrere på, når det gælder om at tiltrække virksomheder og arbejdskraft. Til dette formål har Bilbao Metropoli 30 udarbejdet en ny strategi Now, the People, som med værdierne mennesker, økonomi og appel skal styrke området yderligere. Dette tænkes gjort gennem 5 indsatsområder: Innovation (foretagsomhed, tolerance, vovemod, social deltagelse) Professionalisme (kvalitet, kapacitet, lighed, ansvar, effektivitet) Samfund (samarbejde, empati, respekt, solidaritet og sikkerhed) Identitet (kultur, image, pluralisme) Åbenhed (det multikulturelle, tolerance, perspektiv, diversitet) Promenade langs floden Organisering Bilbao Metropoli 30 har sit navn efter de 30 kommuner i regionen. Der er 9 fuldtidsansatte og institutionen drives som en NGO. Bilbao Metropoli 30 er opdelt i 3 organisatoriske niveauer: Styregruppen, som primært repræsenterer de oprindelige medlemmer, som grundlage organisationen (de respektive politiske niveauer, repræsentanter fra universiteterne, havnemyndighederne, bankerne, private virksomheder, offentlige institutioner m.v.) Bestyrelsen, som er udpeget af styregruppen til at varetage den mere daglige drift af organisationen. Aktionærerne, som består af samtlige 140 medlemmer (betalende såvel som ikkebetalende). Medlemmerne mødes 2 gange årligt og vedtager de overordnede strategier 6

8 for institutionens virke, godkender bestyrelsens beslutninger m.v. Herudover mødes de relevante medlemmer i mindre arbejdsgrupper, der relaterer til deres respektive interesseområder. I begyndelsen var der 19 medlemmer - i dag tæller organisationen mere end 140 medlemmer. De offentlige medlemmer betaler mindre for deres medlemskab end den private sektor. Medlemmerne fordeler sig ca på henholdsvis den private og offentlige sektor. Foruden de betalende medlemmer er der en lang række samarbejdspartnere, som betaler for deres medlemskab igennem arbejdskraft og ressourcer, som de stiller til rådighed til de respektive projekter. Fagforeninger og partier er ikke repræsenteret. Imidlertid kan der godt være medlemmer, som er politikere, men de repræsenterer i så fald ikke partiet som sådan, men en ekspertise inden for et givent område. Private personer kan ikke være medlem, men for at sikre kendskabet til den offentlige mening, publicerer Bilbao Metropoli 30 hvert år en rapport om Bilbaos udvikling og vedlægger et spørgeskema, som borgerne kan udfylde. Institutionens primære fokus er imidlertid dens medlemmer og det hold af eksperter, som er knyttet til institutionen. Udsigt fra Euskalduna over Abandoibarra Tænketank Selve institutionen fungerer i praksis som en tænketank for Bilbaos udvikling og har ikke økonomisk eller politisk magt til at gennemføre projekter. Det betyder, at så snart en vision er vedtaget i tænketanken, overlades det udførende led til tænketankens respektive medlemmer og deres organisationer, virksomheder og institutioner. Fordelen ved denne organisering er, at tænketanken i princippet får mulighed for at tænke langsigtet og visionært og undgår derved at blive bremset af enkelte medlemmers kortere tidshorisont samt økonomiske såvel som politiske dagsordener. Organiseringen betyder med andre ord, at det er nemmere for medlemmerne at opnå konsensus om, hvilken strategisk udvikling der skal ske i Bilbao, da selve implementeringen først sker i næste led, hvor Bilbao Metropoli 30 ikke længere sidder med, men hvor medlemmerne har givet hinanden håndslag på, hvad der skal ske. 7

9 På vort spørgsmål om, hvordan man reelt kan sikre, at de politiske repræsentanter ikke er drevet af deres politiske holdninger eller virksomhederne ikke er drevet ud fra ønsket om øget profit til egen indtjening, udtrykker Bilbao Metropoli 30, at de har stor tillid til, at det ikke er tilfældet og ser det mest som et teoretisk problem. For os at se er en af udfordringerne imidlertid den, at selv om man mener, at udvikling er godt, så kan der være mange holdninger til, hvad god udvikling er og ikke mindst holdninger til, hvordan den skal gennemføres. Alt andet lige må der ske nogle sværdslag et eller andet sted i systemet, når skridtet fra ord til handling skal tages. Omvendt kan vi jo ved selvsyn se, at Bilbao Metropoli 30 har været inde over stort set alle de centrale projekter i omdannelsen af Bilbao, hvorfor idéen med en neutral tænketank må være mulig særligt hvis man tænker langsigtet og visionært. Borgerinddragelse er ikke eksisterende og processerne omkring udviklingen af byen sker i lukkede fora og vi stiller os selv det spørgsmål, hvor oppositionen og medierne er henne i dette spil? Hvor har de mulighed for at få indflydelse? Vi begiver os videre på vores færd for at finde et svar. Alhondiga Bilbao Efter besøget på Bilbao Metropoli 30 gik besøger vi en byggeplads, som er et af de sidste større byggeprojekter i denne omgang, nemlig Alhondiga Bilbao. Alhondiga Bilbao er oprindeligt et gammelt pakhus fra 1909 og fungerede som lager for et større vinhus, der eksporterede vin, likør og andre alkoholiske drikke. Pakhusets aktiviteter bliver flyttet i løbet af 1970 erne, og herefter overlades det til stille forfald. I 1998 får bygningen imidlertid status af at være et særligt fint eksempel på industriel arkitektur og bystyret begynder at overveje hvad stedet kan bruges til. Vi kan forstå på vores guide, at først det femte forslag til husets fremtidige brug bliver godkendt. Om de foregående fire forslag er afvist af borgerne eller politikere får vi ikke at vide, men hun fortæller dog, at da politikerne ikke ønsker, at borgerne skal gøre indsigelser mod det sidste forslag, offentliggør de først sent i processen selve projektets form og indhold. Facade, Alhondiga Bilbao Når pakhuset står færdigt primo 2010, skal det være et samlingssted for byens borgere. 8

10 Hidtil har mange af de andre projekter i revitaliseringsprocessen haft turisterne som primære målgruppe, men nu gælder det borgerne. Metropoli Bilbao 30 og deres visioner for Now, the people er ikke involveret i projektet, men sammenfaldet i institutionernes fokus er tankevækkende. Byfornyelse skal ske på mange områder, særligt også for borgerne. På m2 vil der være en lang række idræts- fritids- og kulturaktiviteter, herunder center for scenekunst, mødeplads, udstillingshal, mediebibliotek, auditorium, 7 biografsale, gymnastiksale, varmtvandsbassin, solterrasse, restauranter og caféer, parkeringskælder i tre etager m.v. Arkitekt på projektet er Phillipe Stark og han har med stor respekt for de oprindelige rammer blandet nyt og gammelt. Selve indretningen er tilrettelagt således, at borgerne kan se, hvad der sker de forskellige steder og vil forhåbentlig ad denne vej blive inspireret til at gå på opdagelse blandt husets øvrige tilbud. Selve filosofien for stedet er, at det er et sted for sjælen og det interkulturelle møde. Sportsaktiviteterne er således primært i retningen af yoga, chai-chi og genoptræning og biblioteket er særligt indrettet for børn og borgere med anden kulturel og sproglig baggrund end spansk. For at sikre at så mange borgere som muligt vil bruge stedet, vil der kun blive taget symbolsk entré. Besøg på byggepladsen der studeres hvordan gammelt og nyt er bygget sammen. Finansiering og organisering Projektet er 100 % offentligt finansieret, herunder af institutionen Bilbao Ría 2000, som er målet for vores næste besøg. Den efterfølgende drift betales primært af de offentlige myndigheder og stedets udlejningsmuligheder. Kun ganske få private sponsorer har fået lov til at være med i projektet. Præsident for foretagendet er byens borgmester. Hertil kommer en lang række politikere, som i lighed med Bilbao Metropoli 30 ikke repræsenterer et egentlig parti, men personlige kvalifikationer. Markedsføring = borgerinddragelse Allerede nu markedsføres stedet kraftigt, da det fra start skal være en succes. Markedsføringen sker i form af aktiviteter rundt om i byen, der skal vise, hvad det kommende kultursted kan byde på. Det er her hvor projektets egentlige borgerinddragelse 9

11 finder sted og på vores spørgsmål om hvad de ellers har gjort for at inddrage offentligheden henviser de til tidligere erfaringer om, at det har vist sig bedst først at inddrage borgerne, når projekterne er fast tilrettelagte. Et andet bemærkelsesværdigt element i markedsføringen, er deres bevidsthed omkring deres logo. Overalt hvor der er aktiviteter, der er tilknyttet til Alhóndiga ses deres logo hó! og institutionen er således allerede blevet en integreret del af byens kulturliv inden dørene er åbnet. Bilbao Rìa 2000 Efter besøget på Alhóndiga Bilbao tager vi videre til Bilbao Ría 2000, hvor vi møder Iñaki Duque, som er ansvarlig for PR og eksterne relationer. Organisering Bilbao Ría 2000 er etableret i 1992 som en non-profit organisation, delvist ejet og drevet af de lokale, regionale og statslige myndigheder. Bilbao Ría 2000 fungerer i praksis som et offentligt udviklingsselskab, som koordinerer og gennemfører projekter, der omskaber nedbrudte industriområder med henblik på at skabe en balanceret og forbedret byudvikling, der også har til formål at sikre en ny økonomisk udvikling. Projekterne gennemføres i overensstemmelse med bystyrets planer for byen. I modsætning til Bilbao Metropoli 30, som har en lang række interessenter, er Bilbao Ría 2000 mindre i sin organisation og driften sikres af de offentlige myndigheder, som direkte er involveret i Bilbao Rías aktiviteter: 25 % Ministeriet for boliger 10 % Havnemyndighederne 10 % Renfe (tog) 5 % FEVE (tog) 5 % Baraklados bystyre 15 % Bilbaos bystyre 15 % Region Baskerlandet 15 % Regionen Bizkaia At det kun er bystyret for Bilbao og Barakaldo, der støtter driften af Bilbao Ría 2000, skyldes at det kun er i disse to områder, at Bilbao Ría 2000 arbejder. Netop de to områder, der grænser ned til floden, Nervion estuary, og der, hvor havnen var placeret. Den geografiske udfordring Bilbao ligger omkranset af bjerge. Dette geografiske forhold har særligt i løbet af de sidste 16 år stillet store krav til byplanlægningen, da byen ikke kan ekspandere i bredden, men må tænke kreativt, når der pludselig stilles nye krav til byudviklingen og svaret ikke er at bygge i højden. 10

12 Før en stor parkeringsplads (som i dag er gravet ned). Nu markedsplads. Det har resulteret i at Bilbao Ría 2000 er primus motor bag det enorme arbejde det har været at grave byens massive infrastruktur ned. Jernbaner, parkeringspladser, metro m.v. er således i løbet af de sidste 16 år flyttet under jorden og har på den måde frigivet enorme mængder land til at investere i grønne områder og pladser, kunst på hvert gadehjørne, kultur- og aktivitetshuse m.v. Her kører sporvognen en grøn kollektiv trafik Der har været satset store mængder på den kollektive trafik med henblik på at mindske privatbilismen. Således subsidierer det offentlige den kollektive trafik, således at en metrobillet i dag kun koster 1,5. 11

13 Finansiering af projekterne Finansieringen af Bilbao Ría 2000s projekter sker ved, at de offentlige virksomheder overlader deres grunde til Bilbao Ría 2000, som efterfølgende opgraderer områderne, investerer i bygninger m.v. for herefter at sælge det videre. Der kan først ske et videresalg til en privat investor, når de offentlige myndigheder har vedtaget planer for området. De midler som Bilbao Ría 2000 eventuelt måtte tjene investeres i nye regenereringsprojekter eller i andre byplansaktiviteter. Bilbao Ría 2000 modtager endvidere subsidier fra EU, Den Europæiske Regionale Udviklingsfond. Borgerinddragelse Der foregår heller ikke i regi af Bilbao Ría 2000 en systematisk inddragelse af borgerne i byomdannelsesprojekterne. Der afholdes sporadiske borgermøder, men der følger ingen forpligtelse med til at tage borgernes holdninger til efterretning. Det er derimod holdningen, at politikerne, som sidder i Bilbao Ría 2000 repræsenterer og kender til respektive områder og de behov, der måtte være de pågældende steder. Bilbao Ría 2000 foretager derfor ikke egentlige analyser af områdernes ressourcer, kreative miljøer etc., Årsagen til dette skyldes hovedsageligt, at Bilbao Ría 2000 først inddrages i projekterne når visionerne og planerne er vedtaget. Organisationen er således mere den teknisk-ansvarlige for gennemførelsen af projekterne end den politiske ansvarlige. Når projektet er gennemført overdrages driften til bystyret. Bustur i Bilbao Godt mætte af dagens indtryk er næste punkt på programmet tiltrængt: en guidet bustur igennem det gamle og nye Bilbao, hvor vi får et godt indtryk af, den omvæltning byen har været igennem de seneste 16 år. En omvæltning som dog har respekteret og bevaret den gamle by i det omfang, det har været muligt og hensigtsmæssigt. Onsdag d. 29. oktober 2008 Guggenheim Endelig kommer turen til det, alle refererer til som vendepunktet for Bilbaos transformation. Nemlig Guggenheim, hvor vi møder Maria Bidaurreta, koordinator for eksterne relationer, som viser os museet og fortæller os om dets betydning for byen. Som det helt centrale startskud til revitaliseringen af Bilbao indgik Guggenheim fonden og Baskerlandets myndigheder et samarbejde om at bygge et museum for moderne samtidskunst i Bilbao. Myndighederne skød 170 mio. dollars i projektet til betaling af selve bygningen og arkitektkonkurrencen. Hertil kom de løbende driftsudgifter som de offentlige myndigheder også betalte. Guggenheim Fonden betalte for sin part med knowhow og adgang til deres samling. I alt kostede museet 1 mia.kr. 12

14 Guggenheim med et par farvestrålende tulipaner af Jeff Koons Der var stor folkelig modstand da planerne for museet blev offentliggjort. Borgerne ønskede, at bystyret investerede i fabrikker og arbejdspladser og kunne ikke se, hvortil et museum skulle tjene. Politikerne fastholdt imidlertid deres planer, hvilket i dag har vist sig at være en helt rigtig prioritering ifølge Maria Bidaurreta. Museet som økonomisk lokomotiv Museet, der sidste år fejrede sit 10-års jubilæum, er i dag et af verdens mest berømte kunstmuseer. Alene i 2007 (hvor museet rundede de 10 mio. gæster) var der mere end 1 mio. besøgende, deltagere i diverse undervisningstilbud, klubmedlemmer, 148 virksomhedsabonnementer og indtægter svarende til 65 % af museets samlede økonomi. Den øvrige drift betales af de offentlige myndigheder. En anden faktor, som museet med stor tilfredshed kan notere sig, er, at der er kommet en markant stigning i internationale besøgende til museet. I dag kommer 9 ud af 10 besøgende til museet uden for Baskerlandet og bekræfter dermed politikernes vision om, at Guggenheim skulle sætte Bilbao på verdenskortet. Hvad mere er, så har Guggenheim også indfriet forventningerne til museets evner til at generere velstand til området. I årsrapporten for 2007 kan man læse, at: Museets direkte forbrug var knap 243 mio., svarende til 243 pr. gæst (en stigning på 4.5 % i forhold til 2006) Guggenheim museets aktiviteter skabte værdier for 220 mio. i BNP (en stigning på 4.5 i forhold til 2006) Museets aktiviteter resulterede i en øget skatteindtjening i Baskerlandet svarende til 30 mio. (en stigning på 1 mio. i forhold til 2006) Guggenheim museets aktiviteter bidrog til at fastholde arbejdspladser (en stigning på 167 i forhold til 2006) 13

15 En arkitektonisk tour de force af Frank O Gehry Arkitekturen og kunsten De fleste er bekendt med, at Guggenheim Museet i Bilbao er designet af den nordamerikanske arkitekt, Frank O. Gehry, som med museet har skabt et fantastisk eksempel på det 20. århundredes moderne arkitektur. Museet fremstår således i dag som et arkitektonisk vartegn for byen såvel som for moderne kunst. Bygningen er tilrettelagt således, at den besøgende veksler imellem gallerierne og selve arkitekturen. På denne måde appellerer et besøg på Guggenheim både til de som er særligt kunstinteresserede og til de, som mere er interesserede i at få en rumlig oplevelse. Fra museets permanente samling, Richard Serra The matter of time 14

16 Museet er en filial af Guggenheim museet i New York og præsenterer amerikansk og europæisk moderne kunst fra det 20. århundrede. Museets mission er at samle, bevare og studere moderne kunst såvel som samtidskunst. I løbet af året gennemfører museet skiftende udstillinger, som har til hensigt at præsentere kunsten fra og udsætte kunsten for en lang række forskellige perspektiver ikke mindst med henblik på at nå et bredt publikum. Ud over at vise udstillinger fra Guggenheim Fondens permanente samling er Guggenheim Bilbao i færd med at opbygge sin egen samling, hvoraf en række af kunstværkerne er placeret ude i det offentlige rum, da museet ønsker at samlingen skal komme byens borgere til gode. Museet er m2, hvoraf m2 er dedikeret til kunsten fordelt på 20 gallerier. Hertil kommer et auditorium, en restaurant, 2 cafeer, en butik og en boghandel. Borgernes stolthed Borgernes utilfredshed og protester mod Guggenheim er for længst gået i sig selv og selv om besøgstallene med deres egen tydelige sprog viser, at Guggenheim primært får besøg fra folk uden for Baskerlandet, så er museet ikke desto mindre borgernes stolthed. Frank O. Gehrys titanium konstruktion viser, at dette er en by, der med de rette visioner kan rejse sig som fugl Fønix fra sin aske. Museet indtager også en meget central plads i byrummet, men i stedet for at lukke sig om sig selv og sin kunst, er bygningen med sine store vinduesfacader åben, således at besøgende kan kigge ud på byen, ligesom forbipasserende kan kigge ind. Samtidig sker der en række aktiviteter ude omkring museet, så hele området emmer af liv, med caféer, jazzmusik, legepladser, cykelstier og kunst alle mulige uventede steder. Besøg hos Bilbaos viceborgmester Efter Guggenheim går turen til rådhuset, hvor vi møder Bilbaos viceborgmester, som fortæller os lidt mere om den politiske bevæggrund for at påbegynde den store transformation af Bilbao. Kulturudvalget med turguider på trappen foran Rådhuset 15

17 For Bilbaos viceborgmester var den bærende platform, der igangsatte hele revitaliseringsprocessen, den stærkt eskalerende arbejdsløshed. Samtidig måtte de politiske niveauer erkende, at problemet omkring arbejdsløshed ikke kunne ændres ad traditionel vej, men at det krævede en omkalfatring af hele byen dels ved at forandre byens fysiske udtryk, dels ved at tiltrække nye bæredygtige industrier. Løsningen på arbejdsløsheden var altså byomdannelse, for kun ved at skabe et rent og dejligt sted at bo med gode idræts-, fritids- og kulturaktiviteter og herudover en bæredygtig infrastruktur var det muligt at tiltrække de nødvendige virksomheder og ressourcestærke tilflyttere. Viceborgmesteren fortæller os videre historien, som vi efterhånden kender så godt nemlig hvordan floden både var problemets ophav og løsning. Koloniseret af havne- og industriaktiviteter, var området stærkt forurenet, hvorfor et af det første projekter i revitaliseringsprocessen gik ud på at oprense floden og grundene, som efterfølgende blev omdannet til smukke og attraktive bydele. Som viceborgmesteren siger, så er vore dages rige byer ikke dem, som har naturressourcer, men dem, som har knowhow, innovation, kreative mennesker m.v. Og netop på grund af denne erkendelse, fik kulturen en væsentlig rolle i revitaliseringsprocessen, da netop kultur særligt egner sig til at vise en bys aktivitetsniveau og dermed vækst. Bilbaos rådhus selvfølgelig med kunst i forgrunden. Samarbejde og kunsten at bevare det store perspektiv På vores møde gør viceborgmesteren os det klart, at for at en proces som denne kan gennemføres kræver det et stærkt og loyalt samarbejde på tværs af de offentlige myndigheder og den private sektor. Her er det som politiker vigtigt at bevare det forkromede overblik og hele tiden have den langsigtede strategi for øje. Hvis ikke, ville det ikke have været muligt at mønstre det nødvendige mod til at fjerne nogle aktiviteter fra et område og placere dem i et andet område med henblik på at sikre en fornuftig byudvikling til gavn for hele regionen. Kort sagt, havde man fastholdt områdernes forskellige aktiviteter, der hvor de var, havde det ikke været muligt at gennemføre en så radikal transformation af Bilbao. Viceborgmesteren nævner som eksempel havnen, hvis udflytning nogle interessenter var meget imod, da de havde en interesse i at havnen lå tæt på deres 16

18 virksomhed, men for regionen som et hele var det nødvendigt og rigtigt. Der har nu været aktiv byudvikling i Bilbao i 12 år og her har det især drejet sig om at forene byen på tværs af industrialiseringens historiske barrierer (byens mange jernbaner, parkeringspladser og industrier) og give byen tilbage til borgerne. Ifølge viceborgmesteren har det været alle anstrengelser værd. Arbejdsløsheden er faldet, der er kommet nye rene og økonomisk bæredygtige industrier til byen, realindkomsten er steget og måler man succesen i forhold til antallet af turister, er tallene overvældende. Hvor Bilbao i 1994 registrerede turister modtog Bilbao turister i Parkområdet i Abandoibarra På vores spørgsmål om hvordan borgerne blev involveret i processen, får vi her som de øvrige steder, et klart svar om, at borgerne som sådan ikke har været involveret. Forklaringen er ifølge viceborgmesteren den, at borgerne i slutningen af 1980 erne var deprimerede og troede ikke på myndighedernes planer. Der var social uro og optøjer og de offentlige myndigheder forventede ikke nogen hjælp fra borgerne. Som eksempel henviser viceborgmesteren til læren fra Guggenheim. 90 % af borgerne afviste Guggenheim projektet medierne inklusive. Men der var intet alternativ på det tidspunkt. Det var et spørgsmål om, at Bilbao skulle forandre sig eller dø. Hvis borgerne havde haft magt som de havde agt, havde de investeret i flere fabrikker og mere af det, som Bilbao hidtil havde investeret i og som nu viste sig ikke længere at være holdbar. Visionerne kom altså ikke fra den kant. At denne strategi så fortsætter i dag, hvor borgerne er bedre rustet til at deltage i byens diskussioner om hvordan Bilbao skal udvikles forklares ved, at der hersker stor tiltro til at de offentlige myndigheder kan forvalte deres magt til fælles bedste. Men viceborgmesteren erkender også med et skævt smil, at det er nødvendigt at have befolkningen med sig ellers går det ikke i den lange ende. At der kan være noget om snakken kan også ses på bystyret, som vi får at vide stort set er uændret i forhold til 1980 erne hvor ideerne til et nyt Bilbao så småt blev formet. Alt er tilsyneladende uproblematisk, men vi efterlades stadig med et par uafklarede spørgsmål i forhold til oppositionens og mediernes rolle i hele forløbet også i dag. Kan det skyldes, at det spanske demokrati er et ungt sådant, da man efter Francos diktatur måske nok har udviklet en protestkultur (som dem Bilbao var vidne til i 1980 erne) men endnu ikke har udviklet en platform for borgerinddragelse i de demokratiske 17

19 processer andet end ved de traditionelle valghandlinger? Facade på Bizkaias regionsbibiliotek i Bilbao Euskalduna Palace Dagens sidste programpunkt er Euskalduna Palace, hvor vi møder Begoña Urquiza, stedets publikumsansvarlig Euskalduna Palace Konferencecenter og koncertsal blev indviet i 1999 og er designet af de spanske arkitekter Maria Dolores Palacios og Federico Soriano. Stedet er et af de centrale flagskibe for det 21. århundredes nye Bilbao, samtidig med at arkitekturen bærer stærke referencer til Bilbaos historie som en havneby, idet Euskalduna er placeret i en tørdok, der tidligere husede Euskalduna skibsværft. Af samme årsag har arkitekterne brugt den samme teknologi og de samme materialer, som man i sin tid brugte i skibsbyggeri og stedet vil i løbet af årene der kommer få den samme lag rust, som også skibene får. Det store auditorium i Euskalduna med plads til 2165 publikummer. 18

20 Koncertsalen og konferencecentret er m2 og er bygget til at huse mange forskellige aktiviteter, som opera, teater, musik, udstillinger, kongresser, konferencer m.v. Euskalduna er hjemsted for ABAOs (Bilbao Opera Lovers Association) operasæson såvel som for Bilbao Symfoniorkester, et ensemble, der blev grundlagt tilbage i Det store auditorium har kapacitet til 2165 publikummer og scenen er den største i Spanien og den anden største i Europa. I 2001 modtog konferencecentret en fornem spansk arkitekturpris og i 2003 blev konferencecentret udnævnt til The World's Best Conference Centre 2003, hvilket er den fornemste pris, et konferencecenter kan modtage. Gulvet i Euskalduna har maritime referencer til sin fortid Byggeriet er finansieret af offentlige midler, men driften er finansieret gennem billetsalg, kongresser og øvrig indtægtsdækket virksomhed og stedet forventer at investeringen har tjent sig selv hjem om godt og vel 8 år og meget tyder på, at det kan lade sig gøre. Allerede i åbningsåret havde Euskalduna 481 arrangementer, herunder 40 kongresser og 192 opførelser inden for musik, teater og opera m.v. og havde en belægningsprocent på 86 %. Dette har ikke mindst haft afsmittende effekt på hotelbranchen, som i perioder har haft 100 % belægning. Torsdag d. 30. oktober 2008 Metro Bilbao Efter Kulturudvalgets drøftelse af udkastet til Kommuneplanen gik vi hen til Metro Bilbao, for at få et indblik i dele af den infrastruktur, der har gjort revitaliseringsprocessen mulig. Efter et par introduktionsfilm bliver vi vist ned i kontrolrummet, hvor vi kan overskue hele metrosystemet, mens vores kontaktperson fortæller om metroens historie. Allerede i 1988 stod det klart, at det var nødvendigt med et attraktivt metrosystem, hvis Bilbao skulle gennemgå en succesfuld transformation. Norman Foster fik til opgave at designe metroen og de nu kendte indgange, Fosteritos, er i dag en integreret del af Bilbaos moderne udtryk 19

21 Fosteritos Første etape af metroen stod færdig i 1995 og sidste etape forventes at slutte omkring 2011, hvor metroen vil strække sig over mere end 40 km og have 41 stationer (hvoraf mere end halvdelen af stationerne er under jorden). Fra 1996 hvor der blev kørt knap 32 mio. ture blev der i 2007 kørt 84,5 mio. ture årligt. I 2007 rundede metroen et årligt passagertal på knap 86 mio. og selskabet forventer at komme op på 100 mio. passagerer i Det er selvfølgelig ikke hele området, der bruger metroen, men på baggrund af analyser har selskabet opgjort deres direkte kunder til at være passagerer. Metroen er den tredje mest travle metro i Spanien (efter Madrid og Barcelona) Når metroen står færdig, har dens to linjer kostet hhv. 601 mio. og 655 mio., men udgiften er godt givet ud ifølge myndighederne, da det mindsker biltrafikken i centrum og er en effektiv transportfacilitet, med en frekvens på 2 minutter mellem hvert tog. Selskabet arbejder på, at dette kan blive sat yderligere ned. Fosteritos 20

22 Opsamling Fyrtårnsstrategi. Det som bl.a. har båret Bilbao frem i løbet af de 16 år, som revitaliseringsprocessen har stået på er samarbejdet mellem de 30 kommuner i provinsen. Det er altså i høj grad en regional udvikling der er på spil, mere end det er Bilbao alene. Udviklingen er endvidere båret frem af nogle beslutningstagere, der turde tage nogle til tider kontroversielle beslutninger og som har set, at kultur er det område, hvor byerne (når først en infrastruktur er etableret) kan konkurrere og måle sig med hinanden. Hvis dette skal overføres på Gladsaxe, hvor vi forudsætter, at de store basisydelser og infrastrukturen er i orden, hvilke værdier er det så, vi vil satse på? Hvilke fyrtårne vil vi sætte i gang med henblik på at skabe en kulturel og kommerciel byudvikling? For at kunne opnå finansiering til et eventuelt fyrtårn, kræver det fokus og satsning. M.a.o. en gennemtænkt plan for hvorfor vi netop ønsker at prioritere som vi gør. Et andet element i denne diskussion er Gladsaxe Kommunes forhold til de omgivende kommuner, herunder især Københavns Kommune, der har et stort udbud af kunst- og kulturtilbud. Her gælder det om at finde en balance, så Gladsaxe Kommune på denne ene side ikke bare henviser sine borgere til at bruge de omgivende kommuners kunst- og kulturtilbud, i stedet for at udvikle nye såvel som eksisterende tilbud inden for kommunegrænsen. På den anden side skal Gladsaxe Kommune orientere sig mod sin region og se sig selv som en del af et større område, der samlet set har en række spændende tilbud til borgerne. Der er mange måder at definere et fyrtårn på er det en institution eller er det en profil på en kommune. I Kulturudvalgets omsamlingsdebat kom følgende definitioner på bane: Hverdagens fyrtårne Regionale fyrtårne Fyrtårne som aktiviteter/begivenheder Fyrtårne som bygninger Udfordringen er, at det ikke er muligt at satse på det hele. Det handler derfor om politiske prioriteringer og herunder en drøftelse af, hvilke fyrtårne vi synes er mest interessante i forhold til vores borgere, fremtidige borgere, virksomheder m.v. Hverdagens fyrtårne Der er bred enighed om, at det primære for en kommune som Gladsaxe er de nære ting i form af skoler, daginstitutioner, de sociale område m.v. Gladsaxe er et sted, hvor man bor og hvor man trives i dagligdagen. Ud fra dette perspektiv bør vi måske se på de lokale kulturtilbud i Gladsaxe og understøtte disse i at blive mere interessante og relevante. Dette kunne konkret være at udvikle områder, kommunen allerede er stærke i, som fx Musik- og Billedskolen, Teaterskolen i Værebro, Aktivcentret m.v. Kort sagt lade den borgernære hverdagskultur være fyrtårnet i Gladsaxe. Hverdagens fyrtårne handler også om at finde en balance mellem bredde og elite (talentudvikling) en diskussion som også går igen i idrættens verden fx med det regionale kraftcenter for rosporten på Bagsværd Sø. Skal man fremføre en lille polemisk afslutningsreplik til dette afsnit må det være spørgsmålet om man i det hele taget kan tale om hverdagens fyrtårne? Er det ikke en modsætningsfyldt sammensætning? Kan hverdagen være et fyrtårn? Er hverdagen i dagens Danmark ikke det, som borgerne simpelthen forventer fungerer og gerne godt? 21

23 Derfor, hvis man kalder hverdagen for et fyrtårn er det så ikke bare et spørgsmål om mangel på visioner og mangel på mod til at turde tage nogle satsninger? At løfte sig ud over hverdagen? Er hverdagens fyrtårne ikke bare en omskrivning af udtrykket ved jorden at blive? Gangbroen Pedro Arrupe over floden Nervión Regionale fyrtårne Forstås fyrtårne som noget der rager op i regionen, bør et fyrtårn i Gladsaxe være koordineret med de øvrige kulturtilbud i regionen i lighed med de prioriteringer der er sket i Bilbao. Inden for en overskuelig fremtid bliver hovedstadsregionen udfordret af de øvrige regioner som disse år særligt rykker på kulturområdet. I forbindelse med amternes nedlæggelse har der været en række overgangsordninger på 4 år, der har sikret videreførelsen af en række kulturinstitutioner, men hvordan vi sikrer, at de fremover fortsætter med at få tilskud, er ikke givet. Udfordringen er nærliggende, da Region Hovedstaden ikke har tradition for samarbejde på tværs af kommunerne og i dag ser vi tydeligt hvordan andre regioner i Danmark indgår den ene kulturaftale efter den anden, mens vi stadig ikke har taget tiltag hertil fra vores side. Kommunerne er i sig selv for små til at betale til de store fyrtårne, hvorfor samarbejde er nødvendigt. På et eller andet tidspunkt, kommer vi derfor til at skulle tage en drøftelse af, hvad vi vil prioritere og at vi eventuelt skal betale til ting, der sker i en anden kommune, for at give regionen et løfte generelt. Fyrtårne som begivenheder/events Fyrtårne kan også være begivenheder og events fx nytårskoncerten, prisoverrækkelseskoncerten, jazzfestival etc. Fyrtårne som begivenheder har den styrke, at de også kan tiltrække en stor gruppe mennesker, som normalt ikke begiver sig ind i vores kulturhuse som fx Høje Gladsaxe Skoles Festsal, i biblioteket m.v. Fyrtårne som bygninger Fyrtårne er noget der adskiller sig fra det almindelige det er en difference. Når talen er om fyrtårne som bygninger er det oplagt at se fyrtårne som de bygninger, hvor der sker en speciel aktivitet, såsom en landsdelsscene, et museum mv. Men fyrtårne som bygninger kan også forstås som kommunens satsning på arkitekturen generelt. Som i tilfældet Bilbao, kan vi se, at kunst og arkitektur er bevidste strategier til at differentiere Bilbao fra andre byer. Her handler det ikke om bare at bygge 22

24 en bygning til et bestemt indhold og lade bygningen være underordnet i denne proces. Bygningerne i Bilbao skal i sig selv være en oplevelse og tilføre byen æstetiske kvaliteter. Skal dette overføres til Gladsaxe Kommune handler det om, hvordan vi kan udvikle en moderne arkitekturpolitik, som sætter høje arkitektoniske, kvalitative og gerne bæredygtige standarder for det offentlige byggeri jf. statens arkitekturpolitik fra Byudvikling, borgerinddragelse og politisk mod Hvor tæt skal man være på magten for dels at få indblik i processerne dels at få indflydelse? Hvor er oppositionen og hvor er medierne? Dette er nogle af de centrale spørgsmål, som studieturen har givet anledning til at stille, men hvis svar vi ikke har fundet. Der hersker ingen tvivl om, at det som Bilbao har gennemført de sidste 16 år er imponerende, og det inspirerer et langt stykke hen ad vejen, men vi må samtidig konkludere, at vi ikke kan kopiere metoden, idet forudsætningerne og vilkårene er anderledes, herunder hele vores politiske deltagerkultur, som i den grad afviger fra Baskerlandets. Bilbao giver imidlertid stof til eftertanke i det politiske mod og i de politiske prioriteringer. Politikerne i Bilbao har taget kontroversielle beslutninger og undervejs i beslutningsprocesserne ikke fortabt sig i detaljen og de daglige magtkampe. De har hele tiden haft de langsigtede visioner for regionen for øje og handlet derefter, selvom det i praksis kunne betyde, at de ikke blev genvalgt. Byudvikling kræver politisk mod, mod til at tænke anderledes og større og langsigtet, men det er imidlertid i et dansk perspektiv ikke en modsætning til borgerinddragelse. Kunsten er derfor at kombinere de to. Kunstværk foran Guggenheim af Louise Bourgeois Maman Politisk mod er også at prioritere og finde finansieringen Politisk mod kan heller ikke reduceres til at træffe visionære beslutninger. En del af dette mod går på at finde midlerne til at gennemføre projekterne og sætte handling bag ordene, da en mere målrettet satsning på kunst og kultur som vækstdynamo, forudsætter en omprioritering af kommunens midler. Byrum Med Bilbao som forbillede kan vi i Gladsaxe med fordel gøre vore byrum til et indsatsområde med parker, grønne træer og opholdsrum. Hvordan kan vi gøre det nemmere og sjovere at være cyklist eller fodgænger, hvordan kan vi sikre bæredygtigt 23

25 byggeri, skal vi ikke en gang for alle grave nogle af vores veje ned og skabe de pladser, som vi mangler? Bilbao har formået at skabe sådanne byrum, som vi har snakket om i årevis. Selvfølgelig har de andre forudsætninger, herunder et mildere klima, men det skal omvendt ikke hindre os i at skabe attraktive byrum, som kan skabe glæde for borgerne hele året. Klimaet gør det ikke alene et byrum består også af de aktiviteter og mennesker, der opholder sig der. Her kan kunsten og kulturen være med til at understøtte byudviklingen. Broens røde bue er lavet af kunstneren Daniel Buren - og betalt af Guggenheim. Organisering Revitaliseringsprojektet viser med tydelighed, at der er en skarp opdeling mellem dem som udtænker visionerne og dem som omsætter visionerne til praksis. Det er bemærkelsesværdigt hvordan de 4 politiske niveauer har kunnet arbejde sammen og inddrage eksterne interessenter (særligt den private sektor), der hvor det gav mening. Dette helhedsperspektiv er utroligt interessant og måske burde vi fremadrettet forholde os anderledes til rapporter fra Vækstforum m.v. og fremadrettet læse hele rapportens indflydelse på regionen som enhed i stedet for kun at fokusere på, hvilke konsekvenser det vil have for Gladsaxe. Det er også væsentlig at tænke over, hvor stor en indflydelse det offentlige har haft på samtlige projekter i Bilbao. For mange af projekterne har det været selvindlysende, da industrigrundene var ejet af de offentlige myndigheder. Men de offentlige myndigheder har ikke valgt at sælge grundene fra og lade private entreprenører overtage ansvaret for Bilbaos reetablering. Derimod har de offentlige myndigheder investeret store summer i at forme grundlaget for byens udvikling, som de mente bedst tjente almenvellet. De offentlige myndigheder har endvidere i lang udstrækning benyttet sig af lokale industrier til at genopbygge byen. Så nok har store internationale arkitektfirmaer været inde over planlægningen af byen, men den helt store gevinst er kommet ved, at det er mere eller mindre lokale virksomheder og håndværkere, der har været ansat på de store byggeprojekter og derigennem tilført byen ressourcer i form af øget indtægtsgrundlag og kompetenceopbygning. 24

26 Kunst i byrummet I forlængelse af opsamlingerne blev det besluttet, at Kulturudvalget i 2009 vil tage en drøftelse af, hvad udvalget forstår ved fyrtårne, og hvad det er, udvalget ønsker at opnå med et fyrtårn. I denne forbindelse skal arbejdspapirerne til Kulturpolitikken (faktadel) gennemlæses, da der her er en oversigt over regionens kulturelle fyrtårne. Kulturudvalget vil endvidere tage en drøftelse af, hvad udvalget mener med kunst og kultur. Studieturen og kulturpolitikken På baggrund af studieturens besøg og de opsamlinger som Kulturudvalget havde undervejs, følger her enkelte refleksioner, som kan bruges i det videre arbejde med kulturpolitikken Samarbejde som alle tings moder Som det fremgår af indledningen i Kulturpolitikken, så er der særligt fire forudsætninger for at kunsten og kulturen kan udvikle sig: Der skal hentes inspiration blandt tidens herskende tendenser. Der skal udstikkes visioner for den langsigtede udvikling. Der skal foretages de nødvendige forandringer og omprioriteringer. Der skal sikres et stærkt og fleksibelt samarbejde på flere niveauer og mellem flere forskellige parter. Det er mere eller mindre de samme fire forudsætninger, som har været grundstenen i Bilbaos regenereringsproces. Bilbao lod sig inspirere af tidens tendenser i forhold til moderne byudvikling, og har samtidig udstukket retningslinjerne for fremtiden. Fra infrastrukturer til værdier og innovation. Bilbao har foretaget drastiske forandringer og omprioriteringer såvel i det fysiske landskab, som mentalt. Endvidere har Bilbao ikke set anden vej til at udvikle sig gennem samarbejder. Godt nok i relativt lukkede fora, men stadigvæk med en lang række interessenter, som har haft mulighed for at udøve en vis indflydelse. Her har ikke mindst viljen og modet til satsning og handling været helt central for byens udvikling. Kulturtilbud og medier Gladsaxe Kommune synliggør og formidler kunsten og kulturtilbuddene til byens borgere, foreninger, institutioner og erhvervsliv dér hvor de befinder sig. 25

27 Med denne vision ønsker Gladsaxe Kommune at udbrede kendskabet til det mangfoldige liv, som foregår i kommunen. På særligt ét område har Bilbao vist, at dette ikke alene må reduceres til et spørgsmål om medier og markedsføring. Her tænkes særligt på eksemplet Alhóndiga, som ikke har brugt penge på markedsføring og annoncer, men som i stedet for har flyttet den kommende institutions idræts- fritids- og kulturtilbud ud i byrummet og rundt til andre offentlige steder, for at vise, hvilke muligheder for oplevelser der venter, når stedet åbner dørene i år Kulturen og kunsten tilhører ikke bygningerne men de mennesker som engagerer sig i aktiviteterne. Derfor kan der være noget at hente ved at trække aktiviteterne ud af deres vante rammer og præsentere dem på en ny og anderledes måde og derved både opnå en synliggørelse af kulturtilbuddene og udvidelse af aktiviteten. Dette kan evt. gøres som i tilfældet med Alhóndiga, hvor det på nuværende tidspunkt ikke handler om at få folk til bygningen, men om at skabe synlighed omkring aktiviteterne og hvordan det så er logoet, der skaber sammenhængen og koblingen mellem aktivitet og afsender. Send en hilsen hjem Kunstnerisk vækst Gladsaxe Kommune er et væksthus, hvor talenter kan spire. Kommunen er en arena, hvor alle kunstformer mødes og brydes. Der er plads til eksperimenter og brud på etablerede rammer. Hvor Bilbaos satsninger på kunsten og kulturen i særlig grad er henvendt til eliten og er besluttet i en top-down proces, er det hensigten med kulturpolitikken, at der er plads til et mangfoldigt spektrum af kunst og kulturformer. Det skal ikke kun være de etablerede genrer, der støttes, men også vækstlaget og det som i øjeblikket måske synes uforståeligt, skal også have plads. Der hvor Bilbao imidlertid kan give stof til eftertanke i forhold til at implementere målsætningerne for politikken, er at det kræver handling, prioritering og mod. Når politikerne trods massive protester mod en veletableret institution som Guggenheim alligevel beslutter at prioritere dette over noget andet, så er det et udtryk for at de har 26